HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder"

Transkript

1 HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1

2 Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder Majken Rhod Larsen, projektleder Stine Bisgaard Frederik Mühldorff Sigurd ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2010 Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning 1 Fælles fodslag for tryggere boligområder 2 Indsamling af viden 2 Læsevejledning 3 Den områdebaserede tilgang 6 Tryghedsfølelsen påvirkes af området 7 Steder kan virke kriminalitetsfremmende 7 Den områdebaserede tilgang 8 Find de rette løsninger 9 Flytter kriminaliteten sig? 9 Opsamling 10 Organiseringen 11 Fælles fodslag om ét problemkompleks 12 Arbejd helhedsorienteret mod ét fælles mål 12 Hurtig handling på tværs af forvaltninger 12 Finansiering af hotspotprogrammerne 13 Uden styrmand sejler skuden ikke 14 Enkeltsagsbehandling i København 15 Lokal viden, central magt 16 Forankring 17 Opsamling 17 Indsatserne 19 Sammensætningen af indsatser 20 Forebyggelse gennem proaktive og reaktive indsatser 20 Seks effektive metoder til at øge trygheden 20 Konsekvens og opfølgning 21 Opsøgende arbejde 22 Blandet beboersammensætning 23 Højt aktivitetsniveau 25 Mindsket forfald 26 Uformel social kontrol 27 Opsamling 28 Tryghedsindekset 29 Tryghedsindekset 30 Opsamling 31 Opsamling og perspektivering 32 Lokalt fokus, tæt samarbejde og tværfaglige indsatser 33 Den områdebaserede og helhedsorienterede tilgang 33 Fokus på ét mål 33

4 Det tværgående samarbejde 33 Enkeltsagsbehandling 34 Lokal viden, central magt 34 Tryghedsindekset 34 Midlertidig indsats 34 Anbefalinger 35 Anbefalinger 36 Litteratur 37

5 Indledning Hvordan bliver udsatte boligområder tryggere at færdes i, og hvordan kommer man kriminaliteten i disse områder til livs?

6 Fælles fodslag for tryggere boligområder Hvordan bliver udsatte boligområder trygge at færdes i, og hvordan kommer man kriminaliteten i disse områder til livs? Spørgsmål, der gennem længere tid har været til debat i offentligheden, og som der også er blevet sat øget fokus på i det boligsociale arbejde. Som svar på dette startede Københavns Kommune i 2009 et forsøg med hotspotprogrammet og udpegede to områder som hotspots, henholdsvis Akacieparken og Sjælør Boulevard. Et hotspot er et område, hvor beboerne oplever større utryghed, og hvor der er flere anmeldelser af kriminalitet end for det kommunale gennemsnit. I disse områder har Københavns Kommune iværksat et hotspotprogram efter forbillede fra Rotterdam. Tryghed udgør det primære mål. Det afspejler udviklingen i det kriminalpræventive arbejde, hvor fokus ikke længere kun er på at bekæmpe den objektive kriminalitetsrisiko, men også på at mindske borgernes følelse af utryghed. Tryghed er samtidig et vigtigt element i at styrke trivslen i boligområderne. Modellen bygger på en erkendelse af, at nogle områder genererer mere kriminalitet og utryghed end andre, men også at de to størrelser ikke nødvendigvis er proportionelle. Konsekvensen er, at det tryghedsskabende arbejde ikke kun kan baseres på kriminalitetsreducerende indsatser. Modellen antager, at utryghed og kriminalitet udspringer af et områdes sammensætning af fysiske, sociale og institutionelle forhold. Derfor sættes der ind med en områdebaseret og helhedsorienteret tilgang, hvor samspillet mellem fysiske, sociale og politimæssige indsatser indtænkes. Samtidig rettes der et massivt fokus på tryghed, og alle indsatser indrettes derefter. I Rotterdam, hvor modellen har været brugt i de sidste otte år, har den bidraget til en øget oplevelse af tryghed og en reduktion af den synlige kriminalitet. Hotspotmodellen fordrer et tæt samarbejde mellem offentlige, semioffentlige og private aktører i området. Samarbejdet skal dels sikre en tæt koordinering af områdets aktiviteter, dels sikre hurtig handling ved at overkomme administrative barrierer. I områderne kan nye aktiviteter igangsættes, men det primære ved programmet er at styrke eksisterende aktiviteter gennem en bedre koordinering på alle niveauer. Det er samtidig en resultatorienteret model, der forsøger at måle effekten af indsatserne. For at sikre koordineringen og den hurtige handling ansættes der i Rotterdam en citymarine og i København en hotspotchef. Såvel titlen som den enkeltes leders kompetencer er forskellige, men fælles er, at der ansættes en centralt placeret leder af projektet, der har udvidede beføjelser, og som sikrer koordineringen. Samtidig har lederen direkte føling med lokalområdet, hvilket betyder, at der er kort afstand mellem det lokale og kommunale niveau. I Københavns Kommune har hotspotchefen direkte adgang til tre forvaltningsdirektører og kan handle på tværs af forvaltningerne. Indsamling af viden Nærværende notat er baseret på en vidensindsamling, der sammenfatter information om hotspotmodellen og erfaringer fra aktører, der tager del i arbejdet med hotspotprogrammerne i København og Rotterdam. Intentionen med vidensindsamlingen er at videregive erfaringer med og anbefalinger om hotspotmodellen i Rotterdam og København. Vi har derfor bestræbt os på at gøre notatet anvendelsesorienteret og har til sidst opstillet en række anbefalinger, der passer ind i en dansk kontekst. Vi har ikke haft til hensigt at lave en egentlig evaluering af effekten af hotspotprogrammerne. I indsamlingen af viden om Københavns forsøg med hotspotmodellen har vi taget udgangspunkt i det tilgængelige skriftlige materiale og suppleret med samtaler med hotspotchefen og Københavns Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. Forsøget Hotspotmodellen Indledning 2

7 har kun været i gang i et års tid, hvorfor centrale dokumenter såsom en kommende midtvejsevaluering og tryghedsmålingen for 2010 ikke er udarbejdet og derfor ikke medtaget. Viden om Rotterdams hotspotmodel har vi primært indsamlet gennem et feltstudie til Rotterdam. Det indbefattede en rundtur i en række hotspots og interviews med nøglepersoner fra Rotterdam Kommune, herunder to citymariner. Som supplement har vi indsamlet skriftligt materiale om det rotterdamske hotspotprogram, hvilket af praktiske grunde er afgrænset til litteratur på engelsk og dansk. fysisk karakter, og de illustreres med eksempler. Derefter gennemgår vi hotspotmodellens relation til et såkaldt tryghedsindeks, herunder hvilke data det indeholder og dets funktion som styringsredskab. Afslutningsvis samler vi op på afsnittene og præsenterer en række anbefalinger baseret på hotspotmodellen. Gennem inddragelse af anden litteratur har vi belyst de teorier og praksisser, som det københavnske og rotterdamske hotspotprogram direkte eller indirekte bygger på. Notatet skal ses som et led i Center for Boligsocial Udviklings arbejde med at kvalificere de boligsociale indsatser. Kommuner, boligorganisationer og -afdelinger, der ønsker at arbejde med tryghedsskabende og kriminalpræventive indsatser kan finde inspiration i hotspotmodellen. Det kan være som led i en ny indsats for at skabe øget tryghed i deres lokale boligområde eller som en måde at supplere de eksisterende tryghedsskabende indsatser. Læsevejledning Notatet er bygget op omkring de elementer, som vi mener, er centrale for hotspotmodellen. Først beskriver vi hotspotmodellens områdebaserede tilgang, herunder antagelsen om at steder kan generere kriminalitet. Derefter stiller vi skarpt på de organisatoriske aspekter, hvor det er den helhedsorienterede tilgang med et målrettet fokus, hurtig handling og ikke mindst koordinering, der er centralt. Efterfølgende beskriver vi de indsatser som er igangsat i hotspotprogrammerne. Gennemgangen hviler på en typologi over indsatser, der er af social, politimæssig og Hotspotmodellen Indledning 3

8 Hotspot i Rotterdam Baggrund: I 2002 udråbte den nyudnævnte borgmester utryghed som Rotterdams største problem, og en ny tryghedsstrategi fik topprioritet i kommunens arbejde. Det var synlig kriminalitet såsom hashhandel, prostitution samt forhold som narkotikamisbrug og hjemløshed, der dominerede. Hertil kom nedslidte boliger og udearealer samt megen affald i gaderne. I boligområdet Spangen med ca indbyggere var der eksempelvis 100 misbrugere, 300 gadeprostituerede og 200 boliger, der blev brugt til hashklubber. Antal hotspots: I 2002 blev ni hotspots udvalgt, mens der fra 2010 kun vil være fire hotspots. Tid: Hotspotmodellen er en midlertidig, ekstraordinær intervention, der afsluttes, når tryghedsfølelsen i området er på et tilfredsstillende niveau. Målinger: Rotterdam Kommune benytter et såkaldt tryghedsindeks som styringsredskab og til at måle resultaterne af indsatsen. Tryghedsgraden bliver vist i ét tal, der kombinerer beboernes oplevede tryghed med antallet af anmeldelser til politiet. I sammentællingen vægter den oplevede tryghed to tredjedele. Finansiering: Det samlede budget for citymarinerne i 2010 er 4 mio. euro, hvor ressourcerne varierer meget for områderne. 1 Forvaltningernes ressourcer skal findes i deres eksisterende budgetter. Organisering: Hvert hotspotprogram ledes af en citymarine, hvis vigtigste opgave er at sikre samarbejde og opfølgning. Citymarinen refererer direkte til styregruppen, der består af Rotterdams borgmester, politidirektøren, statsadvokaten og relevante forvaltningschefer, og er tildelt udvidede magtbeføjelser og ressourcer. Politiet, der har en stor aktie i arbejdet, er kommunalt og refererer til borgmesteren. Citymarinen definerer arbejdsopgaverne og har derigennem indflydelse på forvaltningernes budgetter og prioritering af arbejdsopgaver, men har ikke formel magt derover. Styregruppen mødes hver uge med citymarinerne for at vurdere fremdriften i hvert hotspot. Forvaltningscheferne stilles til ansvar, hvis citymarinen med støtte fra borgmesteren skønner, at forvaltningerne ikke arbejder i samme retning som citymarinen. Arbejdet koordineres på alle niveauer, også lokalt i boligområdet. Tilgang: Indsatserne var i starten karakteriseret af en reaktiv tilgang til trygheds- og kriminalitetsarbejdet. Formålet var at få bugt med den synlige kriminalitet. I takt med, at der er opnået positive resultater på denne front, har Rotterdam skiftet over til en højere grad af proaktive sociale indsatser. Kilder: Møder med Rotterdam Kommune, november Hotspotmodellen Indledning 4

9 Hotspot i København Baggrund: Som led i arbejdet med at gøre København til en tryggere by, igangsatte Københavns Kommune i 2009 et forsøgsprojekt med hotspotmodellen efter inspiration fra Rotterdam. Hotspotmodellen retter sig specifikt mod boligområder med høj utryghed og megen kriminalitet. De udvalgte områder bestod af to almene boligkomplekser med problemer i form af hhv. hashmisbrug og -handel i det ene område, og narkotikasalg, våben og en hård kerne af kriminelle i det andet område. Fælles er, at udfordringerne koncentrerer sig om de kriminalitetstruede unge samt deres familier, og at mange beboere er utrygge. Antal hotspots: I 2009 startede hotspotprogrammet i to boligområder: Akacieparken og Sjælør Boulevard. Tid: Hotspotmodellen er igangsat som et toårigt pilotprojekt. Målinger: Københavns Kommune har udviklet et tryghedsindeks, som er meget lig Rotterdams. Tryghedsindekset anvendes som styringsredskab og til at måle resultaterne af indsatserne. Tryghedsgraden vises i ét tal, hvor beboernes oplevede tryghed har to tredjedel vægt, og antallet af anmeldelser til politiet vægter en tredjedel. Finansiering: Det årlige budget for hotspotforsøget er i alt 3,5 mio. kr. Af disse afsættes 2, 5 mio. kr. til administration og drift og 1. mio. kr. til aktiviteter. Derudover er der afsat 0,5 mio. kr. til at oprette tryghedsindekset og 1. mio. kr. årligt til at udvikle og drive det. Organisering: Hotspotprogrammet ledes af en hotspotchef, hvis vigtigste opgave er at sikre samarbejde og opfølgning. Hotspotchefen refererer til de administrative direktører for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Socialforvaltningen, men i det daglige arbejde refererer han ledelsesmæssigt kun til direktionen for førstnævnte. Hotspotchefen er tildelt udvidede beføjelser og ressourcer. Københavns Politi organiserer sig parallelt med kommunen og udnævner en hotspotkoordinator, der mødes hver 14. dag med forvaltningsdirektørerne og hotspotchefen. Arbejdet koordineres på alle niveauer, også lokalt i boligområdet. Tilgang: Fælles for indsatserne er et fokus på den langsigtede forebyggelse af utryghed og kriminalitet. Der anvendes primært sociale indsatser, som suppleres med indsatser rettet mod det fysiske rum og politianliggender. Kilder: (BIF, 2008; BIF, Kontoret for Integrationsservice, 2008). Hotspotmodellen Indledning 5

10 Den områdebaserede tilgang Borgernes følelse af tryghed påvirkes af det område de bor og færdes i. I afsnittet beskrives sammenhængen mellem kriminalitet og tryghed og områdets fysiske og sociale karakter.

11 Tryghedsfølelsen påvirkes af området Følelsen af utryghed afhænger af en lang række faktorer såsom køn, alder og karakteren af og kendskabet til det område, man færdes i. Utrygheden kan øges ved mødet med tegn på kriminalitet såsom graffiti eller hærværk, ligesom mødet med personer i det offentlige rum, der udviser normbrydende adfærd eller færden i dårligt belyste områder kan være utryghedsskabende (Ærø & Christensen, 2003; Nørgaard & Børresen, 2007). Den synlige kriminalitet påvirker også følelsen af tryghed og indsatser, der har til formål at reducere kriminaliteten, kan derfor medvirke til en øget tryghed. Der er dog ikke nødvendigvis en lige relation mellem kriminalitet og tryghed (Ærø & Christensen, 2003). Når trygheden ikke alene afhænger af den egentlige risiko ved at bevæge sig i et område, giver det god mening at iværksætte andet end rent kriminalpræventive indsatser. Disse indsatser kan med fordel tage udgangspunkt i områdets beboeres behov og ressourcer. I afsnittet om sammensætningen af indsatser beskrives en række af de indsatser, der er iværksat under de københavnske og rotterdamske hotspotprogrammer. Et af de grundlæggende elementer i både den københavnske og rotterdamske hotspotmodel er den områdebaserede tilgang. Ud fra en erkendelse af, at steder kan virke utryghedsskabende og kriminalitetsfremmende, tager den områdebaserede tilgang udgangspunkt i lokalområdets behov og ressourcer i kampen for tryghed. Steder kan virke kriminalitetsfremmende Utrygheden i en by fordeler sig ujævnt. København såvel som Rotterdam har i forbindelse med hotspotprogrammet undersøgt borgernes tryghedsfølelse og resultatet af disse undersøgelser viser tydeligt, at nogle områder i byen opleves som mere utrygge end andre (Københavns Kommune, 2009; Directie Veiligheid, 2009). Det forholder sig ligeledes med kriminalitet. Kriminaliteten i en by fordeler sig ujævnt, og nogle områder oplever betydeligt mere kriminalitet end andre (Braga, 2007; Weisburd, 1997). Den ujævne fordeling af kriminalitet er ikke tilfældig, men hænger sammen med de særlige karakteristika, der kendetegner forskellige områder: byrummets fysiske udformning, sociale og institutionelle forhold i lokalområdet (Sherman, Gartin, & Buerger, 1989). De tre faktorer spiller sammen og påvirker de mennesker, der bevæger sig i området. Et område kan således enten virke fremmende eller hæmmende på kriminalitet (Weisburd, 1997; Sampson, Morenoff, Oplevelsen af utryghed kan have forskellige ophav. Utrygheden kan øges, når steder er misvedligeholdt, eller hvis unge eller andre udviser en normbrydende adfærd. Foto: Harry Hansen. Hotspotmodellen Den områdebaserede tilgang 7

12 & Raudenbush, 2005; Ærø & Christensen, 2003). Traditionelt set er kriminel adfærd blevet forklaret ud fra socioøkonomiske faktorer såsom arbejde, indkomst og uddannelsesniveau, herunder forældrenes socioøkonomiske forhold. Kriminalitet er ligeledes forsøgt forklaret gennem forhold i den kriminelles opvækst såsom forældres misbrugsproblemer, opbrudte familieforhold eller andre problematiske opvækstvilkår (Soothill, Christoffersen, Hussain, & Francis, 2008). Fælles for de forklaringer er, at de forsøger at forklare den kriminelle adfærd ved at se på træk ved den kriminelle person. Ved at fokusere på stedets betydning fjerner man fokus fra det kriminelle individ og dennes motivationer og prædispositioner for at begå kriminalitet. I stedet for rettes fokus mod den kontekst, kriminaliteten begås i og hvilken betydning, denne har for den kriminelle adfærd. Fokus flyttes så at sige fra, hvorfor individer begår kriminalitet til, hvorfor kriminalitet begås i særlige områder (Weisburd, 1997). Det betyder ikke, at den enkelte kriminelle og dennes prædispositioner ingen betydning har. Det er blot én af flere faktorer, der tilsammen udgør den kontekst, kriminalitet begås i (Weisburd, 1997). Den områdebaserede tilgang Kriminalitet begås af individer, men som nævnt kan den kriminelle handling ikke fjernes fra den kontekst, den begås i. Steder kan virke som en kriminalitetsgenerator, hvor et ugunstigt sammenfald af fysiske, sociale og institutionelle faktorer virker fremmende på kriminalitet. Når beboere skal vurdere, om deres nærområde er trygt, påvirkes de som indledningsvist omtalt af en lang række faktorer knyttet til området. Hotspotprogrammerne i Rotterdam og København tager konsekvensen af områdets betydning for kriminaliteten og trygheden. Med en områdebaseret tilgang forsøger de at ændre på den kontekst, kriminalitet begås og tryghed opleves i. Den områdebaserede tilgang tager som navnet antyder udgangspunkt i nærområdet for at reducere kriminalitet og øge tryghedsfølelsen. I stedet for at fokusere på den enkelte kriminelle eller kriminalitetstruede person, fokuserer den områdebaserede tilgang på den kontekst, kriminaliteten foregår i, og de faktorer, der enten fremmer eller hæmmer kriminalitet. Indsatser, der har til formål at reducere kriminalitet og øge trygheden, kan derfor med fordel tage udgangspunkt i at ændre områdets fysiske, sociale eller institutionelle forhold og dermed ændre konteksten, så den virker kriminalitetshæmmende og tryghedsfremmende. Hotspotmodellen Den områdebaserede tilgang 8

13 Find de rette løsninger For at identificere de indsatser, der bedst løser områdets problemer, er det nødvendigt at lave en analyse af de forudsætninger, der fremmer kriminaliteten og utrygheden i området altså af områdets fysiske, sociale og institutionelle faktorer. I Rotterdam anvender citymarinen en analysemodel, der inddrager de relevante faktorer, til at identificere problemets kerne og anvise de rette løsninger. Analysemodellen tager udgangspunkt i den særlige kontekst, der er i det problemfyldte område. Ved at analysere de fysiske, sociale og institutionelle forhold finder citymarinen en løsning, der enten anvender eksisterende ressourcer i området på en ny måde eller tilfører nye ressourcer eller tiltag til området. Det københavnske hotspotprogram tager ligeledes udgangspunkt i nærområdet og udvikler indsatserne på baggrund af en analyse af et givent områdes problemer og ressourcer (Københavns Kommune, 2008). I det københavnske hotspotprogram har man desuden inddraget de lokale beboere, der gennem borgermøder har fået mulighed for at pege på, hvilke aktiviteter og indsatser de ønsker i deres boligområde (Hotspot & Helhedsplanen Akacieparken, 2009). Fordelen ved at arbejde med denne analysemodel er, at den tager højde for lokale forhold, og det bliver derfor muligt at tilrette en indsats, så den har bedst mulig virkning, netop der hvor den iværksættes. Når en områdebaseret indsats således er lokalt forankret, skal effekten af indsatsen måles lokalt. Indsatsen tager udgangspunkt i de lokale problemer og ressourcer, og det betyder, at den ikke nødvendigvis lader sig overføre til et andet område. Indsatser med en positiv effekt i ét område virker måske slet ikke i et andet område og en anden kontekst. Man kan dog godt lade sig inspirere af andre indsatser, disse skal blot tilpasses til den givne kontekst. Flytter kriminaliteten sig? Stedets betydning for kriminel adfærd og kriminalitetens ujævne fordeling i byen er blevet beskrevet ovenfor. Ved at ændre på nogle af de faktorer, der virker fremmende Fysiske forhold Hotspot Institutionelle forhold Sociale forhold Figur 1 - Analysemodel til bestemmelse af et områdes problemer og deres løsning. Lavet med inspiration fra Rotterdams hotspotprogram. Hotspotmodellen Den områdebaserede tilgang 9

14 på kriminaliteten i et område, kan man opnå en reduktion i kriminaliteten i det pågældende område. Det er på den måde muligt at løse områdets problemer med kriminalitet, men hvis kriminaliteten flytter til andre områder, har man ikke løst det overordnede samfundsmæssige problem med kriminalitet. Spørgsmålet er derfor, om kriminaliteten er konstant og blot finder andre områder at udfolde sig i, eller om de særlige og ugunstige karakteristika ved stedet virker som en generator for kriminalitet. En række amerikanske studier peger på, at der kan opnås en samlet reduktion i kriminaliteten gennem fokuserede indsatser i de kriminalitetsfremmende områder, og at forrykkelsen af kriminaliteten til andre områder kun sker i en mindre grad (Sherman, Gartin, & Buerger, 1989; Braga, 2007). De ovennævnte undersøgelser har hovedsagligt beskæftiget sig med indsatser af en politimæssig og fysisk karakter, mens der i det rotterdamske og især københavnske hotspotprogram er langt flere sociale indsatser. Om det har nogen indvirkning på, hvorvidt kriminaliteten flytter sig til andre steder eller samlet set reduceres, er uvist. Hverken det københavnske eller rotterdamske hotspotprogram måler, hvorvidt kriminaliteten flytter sig, og det er derfor ikke muligt at vide, om de to programmer følger de amerikanske eksempler og bevirker en samlet reduktion i kriminaliteten. Hvis man antager, at det er stedets særlige karakteristika, der generer kriminalitet, er det dog sandsynligt, at indsatserne i de to hotspotprogrammer kan resultere i en samlet reduktion af kriminalitet. Opsamling Utrygheden og kriminaliteten i en by fordeler sig ujævnt. Eftersom steder kan virke fremmende for kriminalitet og utryghed, får konteksten en central rolle i tryghedsarbejdet. Når blikket rettes mod konteksten i stedet for den kriminelle, fordrer det nogle andre løsninger for at forhindre kriminalitet. Det er her, den områdebaserede tilgang passer ind. I den områdebaserede tilgang fokuseres der på at ændre ved områdets fysiske, sociale og institutionelle forhold og derved ved de forudsætninger, der fremmer den kriminelle adfærd. Den områdebaserede tilgang er herigennem et stærkt værktøj til at øge trygheden og reducere kriminaliteten i udsatte boligområder. Gennem ændringer af områdets forudsætninger for, at der begås kriminalitet, er det muligt at opnå en samlet reduktion i kriminaliteten, således at kriminaliteten ikke blot flytter sig og udfolder sig i andre arenaer. Denne påstand er dog ikke underbygget i hverken det københavnske eller rotterdamske hotspotprogram. Det er dog ikke alle, der mener, at Rotterdams hotspotprogram undgår forrykkelsen af kriminalitet. Rotterdams egen citymarine Jur Verbeek frygter, at konsekvensen af at rense gaderne for kriminalitet er, at kriminaliteten rykker inden døre eller til andre steder, hvor den ikke er overvåget af det rotterdamske hotspotprogram (Verbeek, Referat af møde med citymarine Jur Verbeek, 2009). Hotspotmodellen Den områdebaserede tilgang 10

15 Organiseringen Organiseringen er central for hotspotprogrammernes succes. I afsnittet beskrives, hvordan programmernes særlige organisering er med til at styrke indsatserne.

16 Fælles fodslag om ét problemkompleks Organiseringen af hotspotprogrammerne er et centralt element i hotspotmodellen. Organiseringen skal muliggøre, at der kan arbejdes med en områdebaseret og helhedsorienteret tilgang på tværs af de kommunale forvaltninger og med inddragelse af lokale og ikke-kommunale aktører. Organiseringen skal desuden muliggøre en hurtig sagsbehandling og samtidig sikre, at alle de involverede aktører arbejder sammen med fokus på ét mål: at øge trygheden. I det følgende præsenterer vi nogle af de udfordringer, hotspotmodellen kan støde på i den kommunale forvaltning, og giver eksempler på, hvordan disse udfordringer imødekommes i de københavnske og rotterdamske hotspotprogrammer. Gennemgangen af organiseringen sker på forvaltningsniveau. Den lokale organisering er betinget af, hvilke problemstillinger og ressourcer, der er til rådighed i de enkelte hotspots. Arbejd helhedsorienteret mod ét fælles mål Tryghedsarbejdet i hotspots ne fordrer et bredt samarbejde på tværs af forvaltninger, institutioner, klubber, boligorganisationer, politi m.fl. Dette er samtidig et samarbejde på tværs af fagligheder, praksisser og ikke mindst pengekasser. For at sikre at alle aktørerne arbejder i samme retning, er det vigtigt, at der er fokus på ét problemkompleks og ét mål: øget tryghed. Det fælles fokus er med til at styre aktiviteterne i samme retning og bidrager til at styrke programmets gennemslagskraft (COWI, 2007; Christensen S. K., 1991; European Forum for Urban Safety, 2006). For at understøtte styringen af tryghedarbejdet anvender såvel Rotterdam som København et tryghedsindeks. Tryghedsindekset måler tryghedsgraden i byen opdelt på områder og giver derigennem et indblik i, om hotspotprogrammet har den tilsigtede virkning. Tryghedsindekset kan derigennem hjælpe styregruppen såvel som de involverede aktører til at holde fokus på målet og justere indsatsen om nødvendigt. Med introduktionen af hotspotprogrammet i Rotterdam i 2002 har tryghed fået førsteprioritet i kommunens virke, og øget tryghed er blevet en fælles opgave for stort set alle kommunens forvaltninger. Med forskellige faglige indfaldsvinkler deltager de forskellige forvaltninger i det fælles projekt: at øge trygheden for Rotterdams borgere. I Holland er politiet en del af den kommunale organisation, og dette letter samarbejdet mellem kommunens forvaltninger og politiet (Anderiesse, 2009; The Safety Directorate of the Municipality of Rotterdam, 2007). I det københavnske hotspotprogram samarbejder forvaltningerne og politiet ligeledes om en målrettet indsats for at øge trygheden i de udvalgte hotspots. Det drejer sig om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Socialforvaltningen. Samtidig inddrages de lokale interessenter, eksempelvis boligselskaberne, de frivillige kræfter og helhedsplaner, i det tryghedsfremmende arbejde (Københavns Kommune, 2008; Københavns Kommune, 2008). Nedenfor vises organisationsdiagrammet for det københavnske hotspotprogram, der illustrerer, hvordan der samarbejdes både vertikalt og horisontalt mellem det centrale og lokale niveau. Hurtig handling på tværs af forvaltninger Et af de centrale elementer i hotspotmodellens organisering er dens evne til at skabe hurtig handling. En områdebaseret indsats som hotspotprogrammet - vil nemt komme til at udfordre arbejdsopdelingen mellem forvaltningerne. Det ligger i hele den bureaukratiske styreform, at forvaltningerne varetager hver deres regelstyring og opgavevaretagelse. Samtidig er der en kamp mellem forvaltningerne om tildeling af ressourcer og fordelingen af opgaver. Ved den områdebaserede tilgang inddrages flere Hotspotmodellen Organiseringen 12

17 forvaltninger, hvilket kan gøre det svært at placere ejerskabet til programmet og opnå enighed om finansieringen, opgavefordelingen og implementeringen. Samarbejdet på tværs af forvaltninger kan således møde bureaukratiske barrierer, der sænker muligheden for at agere hurtigt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at programmet er forankret på det højeste administrative og politiske niveau. Dette bidrager til at sikre ansvarsfordeling og legitimitet om programmet (Klausen, 2008; Engberg, 2008; Rambøll, 2009; Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009; Mastright, 2009). Finansiering af hotspotprogrammerne I København er der afsat i alt 3,5 mio. kr. årligt til hotspotforsøget i årene Heraf er 2,5 mio. kr. til drift og 1. mio. kr. til aktiviteter. Beløbet dækker udgifter i såvel Akacieparken som Sjælør Boulevard. Forvaltningerne skal afholde udgifterne til indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge og deres familier inden for egen budgetramme (BIF, Kontoret for Integrationsservice, 2008). I Rotterdam er der i 2010 budgetteret med i alt 4. mio. euro til fire hotspots. Midlerne er udelukkende til aktiviteter, mens driften finansieres fra en anden budgetpost. Forvaltningernes ressourcer skal findes i de eksisterende budgetter (Nierstrasz, 2009). I såvel Rotterdam som København er hotspotprogrammerne forankret på øverste administrative og politiske niveau. Dette antages at styrke programmets gennemslagskraft. Samtidig er hhv. hotspotchefen og citymarinen med sin rolle som indpisker med til at bryde den træghed, der kan ligge i samarbejdet på tværs af forvaltningerne og mellem kommunale og ikke-kommunale aktører. Derudover har begge kommuner vedtaget en finansieringsmodel, som fastlægger fordelingen mellem hotspotprogrammernes egne ressourcer og forvaltningernes andel se nedenstående faktaboks. Figur 2 - Organisering af det københavnske hotspotprogram, kilde: BIF, Kontoret for Integrationsservice Hotspotmodellen Organiseringen 13

18 Det kan ses som en måde at undgå, at uenighed omkring finansieringen forlænger sagsbehandlingstiden. I Rotterdam er hotspotprogrammet forankret på højeste politiske og administrative niveau gennem styregruppens centrale rolle. Styregruppen, der består af borgmesteren, politidirektøren, statsadvokaten samt de relevante forvaltningsdirektører, mødes ugentligt med citymarinerne for at følge op på fremdriften i tryghedsarbejdet og koordinere det videre arbejde (Anderiesse, 2009; Directie Veiligheid ). Det er således en måde, hvorpå der hurtigt afklares eventuelle uenigheder og uklarheder omkring fx ansvarsfordeling og faglige løsningsmodeller. Forankringen består desuden i, at citymarinerne refererer til styregruppen og derigennem har direkte adgang til de centrale beslutningstagere (Steenoven, 2009). Det bidrager til at sikre legitimitet dels i forhold til citymarinernes arbejde, dels i forhold til selve hotspotprogrammet. I København er rammerne i overordnede træk de samme. Forankringen af hotspotprogrammet sker gennem en styregruppe, bestående af direktørerne for de tre involverede forvaltninger og politiet med deltagelse af hotspotchefen. De mødes hver 14. dag for at følge op på og forsøge at løse de problemer, der ikke er blevet løst på lavere niveauer. Styregruppens sammensætning og opgavebeskrivelse er med til at sikre grundlaget for hurtig handling i aktiviteterne (Rambøll, 2009; Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009; BIF, 2009). Den politiske forankring består i en politisk følgegruppe med de ansvarlige borgmestre, der mødes mindst halvårligt for at drøfte udviklingen samt godkende eventuelle tilpasninger i hotspotprogrammet. Derudover refererer hotspotchefen direkte til de administrative direktører for de tre involverede forvaltninger (BIF, Kontoret for Integrationsservice, 2008). Hotspotchefen har dermed direkte adgang til det øverste administrative niveau, hvilket styrker hans kompetence til at gå på tværs og sikre hurtige løsninger. Endnu en måde København forsøger at sikre grundlaget for hurtig handling, er ved at fastlægge en klar ansvarsfordeling, så der i forvaltningen er enighed om opgavefordeling og implementering. Denne er beskrevet i nedenstående faktaboks. Uden styrmand sejler skuden ikke Koordineringen af samarbejdet mellem de involverede aktører styrkes ved at have en Hotspotchef i København, Jørgen Eriksen, mener det er afgørende for projektets succes, at hotapotchefen har en direkte adgang til direktionen og samtidig har det fornødne lokalkendskab. Foto: Harry Hansen. Finansiering af hotspotprogrammerne I København er der afsat i alt 3,5 mio. kr. årligt til hotspotforsøget i årene Heraf er 2,5 mio. kr. til drift og 1. mio. kr. til aktiviteter. Beløbet dækker udgifter i såvel Akacieparken som Sjælør Boulevard. Forvaltningerne skal afholde udgifterne til indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge og deres familier inden for egen budgetramme (BIF, Kontoret for Integrationsservice, 2008). I Rotterdam er der i 2010 budgetteret med i alt 4. mio. euro til fire hotspots. Midlerne er udelukkende til aktiviteter, mens driften finansieres fra en anden budgetpost. Forvaltningernes ressourcer skal findes i de eksisterende budgetter (Nierstrasz, 2009). Hotspotmodellen Organiseringen 14

19 klar ansvarsplacering. I hotspotmodellen er der udpeget en koordinator, der varetager opgaven med at koordinere alle indsatser, og som samtidig fungerer som indpisker for at fremme hurtig handling. Koordinatorrollen er både i København (hotspotchefen) og Rotterdam (citymarinerne) placeret uden for den eksisterende forvaltningsstruktur. Dette skal styrke koordinatorens rolle som indpisker og sikre, at han ikke mister helhedsorienteringen eller bliver for fagspecifik (Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009; Rambøll, 2009; COWI, 2007; Bakke & Fiversdal, 2008). Koordinatorens gennemslagskraft understøttes derudover af hans placering i den kommunale organisering og hans direkte adgang til styregruppen. Selvom der er forskel på hhv. hotspotchefens og citymarinernes organisatoriske placering og beføjelser, er der også mange ligheder. Først og fremmest har kommunerne begge steder valgt at ansætte en centralt placeret chef til at varetage koordineringen og opfølgningen. De har samtidigt valgt at placere denne organisatorisk som et knopskud i den eksisterende struktur. Ifølge Hotspotchefen, Jørgen Eriksen er det lettere som ekstern aktør, at stille spørgsmål og agere katalysator, frem for hvis vi sad i en af forvaltningerne. (Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009). Enkeltsagsbehandling i København En nyindført procedure omkring enkeltsagsbehandling af kriminalitetstruede unge illustrerer, hvordan hotspotprogrammerne gennem koordinering og ansvarsplacering giver potentiale for hurtig handling. Ifølge Ungdomskommissionens betænkning anbefales netop den hurtige og tidlige indsats i det kriminalitetsforebyggende arbejde med unge (Kommisionen vedr. Ungdomskriminalitet, 2009). Tiltaget, der er igangsat af hotspotsekretariatet i København, samler de relevante kommunale aktører i forhold til sagsbehandling af kriminalitetstruede unge til ugentlige møder i en fremdriftsgruppe. Det drejer sig om koordinatorer fra forvaltningerne, dvs. Beskæftigelse og Integrations-, Børn og Unge- samt Socialforvaltningen, hotspotsekretariatets gadeteam, en jobkonsulent fra det lokale Jobcenter og en repræsentant fra politiets kriminalpræventive afdeling. Desuden deltager projektlederen fra hotspotsekretariatet, der har rollen som indpisker og tovholder. Møderne bruges til en fælles diskussion af fremdriften i de konkrete ungesager og til at fastlægge ansvarsfordelingen. Formålet er at sikre, at der indhentes og følges op på ny information om de unge, og lige så vigtigt at der Forskelle og ligheder i forvaltningsstrukturen Den offentlige sektor i Danmark og Holland ligner på mange måder hinanden. Både i Danmark og Holland formuleres rammerne for boligområdet på ministerielt plan. Kommunalt sker implementeringen i begge lande via en sektoropdelt forvaltning. Den største forskel på Holland og Danmark er, at politiet er kommunalt i Holland og statsligt i Danmark. I Danmark varetages det sociale boligbyggeri primært af almene boligorganisationer, mens opgaven i Holland varetages af hybridorganisationer, der både står for ejer- og lejeboliger. I Danmark har boligorganisationerne en længere tradition for at varetage sociale opgaver end i Holland (Socialministeriet, 2006). De rotterdamske hotspotprogrammer er et eksempel på, at boligorganisationerne er begyndt at beskæftige sig med sociale forhold. Hotspotmodellen Organiseringen 15

20 handles hensigtsmæssigt derefter (Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009; Eriksen, Referat af telefonsamtale med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2010; Rambøll, 2009). En vigtig grund til, at møderne kun samler kommunalt ansatte og politiet, er Retsplejelovens 115, som anvendes i bl.a. SSPsamarbejdet. Denne bestemmelse åbner mulighed for, at myndigheder må udveksle personoplysninger, hvis det er nødvendigt i det kriminalitetsforebyggende arbejde (SSP Sekretariatet, 2007). På møderne kan de derfor diskutere sagerne i fællesskab. Det ville ikke være muligt, hvis eksempelvis boligorganisationerne fra de to hotspots også var repræsenteret (Eriksen, Referat af telefonsamtale med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2010). Fremdriftsgruppen er et eksempel på, hvordan en tværfaglig koordinering med fokus på klar ansvarsfordeling konkret kan foregå i Københavns hotspotprogram. I Hotspotsekretariatet omtales tiltaget som en af deres største succeser (Eriksen, Referat af telefonsamtale med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2010) og funktionen som tovholder og indpisker fremhæves som et vigtigt element for fremdriften i ungesagerne (Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009). Lokal viden, central magt Hotspotmodellen bygger på en områdebaseret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i lokalområdets problemer og ressourcer, når de rette løsninger skal findes. Det er derfor vigtigt, at de beslutninger, der foretages centralt i styregruppen og forvaltningerne, tager udgangspunkt i de lokale forhold. Hotspotchefens lokale tilknytning og direkte adgang til den centrale magt sikrer, at der er kort afstand mellem de lokale erfaringer og beslutningstagerne. Dette skaber samtidig sammenhæng mellem det, der sker centralt og lokalt, og er med til at understøtte, at alle arbejder i samme retning (jf. ovenstående). Hotspotchefen er tæt knyttet til lokalområdet gennem samarbejdet med de lokale aktører og gennem hans tilstedeværelse i hotspottet. I København har man bl.a. styrket hotspotchefens tilknytning til lokalområdet ved at placere hotspotsekretariatet i et af de to hotspots. Hotspotchefen afholder koordineringsmøder med lokale aktører, såsom nærpoliti, klubber, boligsociale projekter, boligafdelinger og lokalafdelinger af den kommunale forvaltning. Gennem disse møder får han et indblik i de lokale problemstillinger og status på indsatserne. Derudover har hotspotchefen tilknyttet et team af gadeplansmedarbejdere, der gennem det Foto: CFBU Foto: CFBU Hotspotmodellen Organiseringen 16

21 Den formelle ansvarsfordeling i København Ansvaret for aktiviteterne er overordnet bestemt i det vedtagne hotspotprogram. Derudover fastlægges ansvarsfordelingen mellem hotspotchefen og de område- og institutionsledere, der er ansvarlige for aktiviteter i de to områder, i samarbejdsaftaler. Heri udmøntes kravene til aktiviteter, resultatmål og effekter (BIF, 2008). Hvad angår hotspotprogrammets gennemførsel og opnåelse af de fastlagte mål, ligger ansvaret hos hotspotchefen. Fremdriften i projekterne er ansvarsmæssigt placeret hos den instans, der har initieret projektet. Det kan således både være placeret hos en af forvaltningerne og hos hotspotsekretariatet (Eriksen, Referat af møde med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2009). opsøgende arbejde tager pulsen på områderne. I Rotterdam holder citymarinen sig ajour med de lokale problemstillinger gennem indberetninger fra samarbejdspartnere, såsom interventionsteamet (jf. afsnittet om sammensætningen af indsatser). Forankring Et centralt karakteristikum ved projekter i udsatte boligområder er, at de er tidsbegrænsede. Ofte skal de afhjælpe en ekstraordinær problemstilling, hvorfor det som udgangspunkt er meningsfuldt, at de ikke er tænkt som en blivende foranstaltning. Det er dog afgørende for positive effekter også på længere sigt, at projektet reelt formår at håndtere problemet inden for den givne tidsramme. Forankring indtager også en central rolle i forhold til at fremtidssikre de opnåede resultater, idet det kan ses som en måde at styrke lokalsamfundets evne til selv at løse og forebygge problemet. Som flere undersøgelser viser, er det ikke ligetil at løse opgaven i forhold til tidsperspektiv og forankring (COWI, 2007; Andersen, 1999; Mazanti, 2002). Hotspotprogrammet er netop tænkt som en ekstraordinær, midlertidig indsats. I København er der fastsat en periode på to år for forsøget med hotspotmodellen. På kort sigt er formålet at genskabe trygheden i de to hotspots, og på længere sigt er formålet at styrke områdernes selvbærende evne (Københavns Kommune, 2008). Der er således udarbejdet en forankringsstrategi, men den er endnu ikke implementeret (Eriksen, Referat af telefonsamtale med hotspotchef Jørgen Eriksen, 2010). I Rotterdam har kommunen valgt et alternativ til at diskutere, hvorvidt en periode på fx to, fire eller seks år er tilstrækkelig til at løse de ekstraordinære problemer. Hotspotprogrammet har ikke en tidsbegrænsning, men fortsætter indtil målinger fra tryghedsindekset viser, at trygheden har nået et tilfredsstillende niveau. Ved det forstås, at den oplevede tryghed og anmeldte kriminalitet er på niveau med resten af Rotterdam. Som eksempel har der i området Oued West været et hotspotprogram de sidste 10 år, og fordi tryghedsindeksets målinger endnu ikke er tilfredsstillende, fortsætter programmet (Steenoven, 2009; Weijers-Martens, 2009). Opsamling Hotspotmodellens områdebaserede og helhedsorienterede tilgang nødvendiggør, at der samarbejdes bredt på tværs af centrale og lokale aktører. For at sikre at de forskellige aktører arbejder i den samme retning, er det vigtigt med et fælles fokus på tryghed. Organiseringen skal samtidig skabe grundlaget for hurtig handling, hvilket betyder at overkomme eventuelle bureaukrati- Hotspotmodellen Organiseringen 17

22 ske barrierer fra det tværsektorielle samarbejde. Dette kan opnås dels gennem forankring af hotspotprogrammet på det højeste administrative og politiske niveau, dels gennem koordinatorens rolle som indpisker i forhold til aktørerne. I København viser en ny procedure for enkeltsagsbehandling, hvordan en tovholder, som sikrer koordinering og ansvarsplacering, skaber potentiale for hurtig handling. En øget koordinering, som inkluderer alle relevante aktører i lokalområdet, kan styrke eksisterende tryghedsskabende indsatser. Koordineringen af det brede samarbejde kan styrkes af en klar ansvarsplacering, og derfor er der ansat en centralt placeret koordinator kaldet hhv. hotspotchef og citymarine. Det er vigtigt, at koordinatoren både har overblik og beføjelser til at koordinere indsatser og aktører. Koordinatorens direkte adgang til den centrale magt og lokale tilknytning understøtter, at beslutninger tager udgangspunkt i de lokale forhold. Hotspotprogrammet er en ekstraordinær, midlertidig indsats. For at sikre at trygheden reelt øges i projektperioden, fortsætter programmerne i Rotterdam, indtil tryghedsniveauet er tilfredsstillende. Hotspotmodellen Organiseringen 18

23 Indsatserne De enkelte indsatser i hotspotprogrammet skal tage hånd om tryghedsproblemerne. I afsnittet beskrives en række af indsatserne fra de københavnske og rotterdamske hotspotprogrammer.

24 Sammensætningen af indsatser En væsentlig pointe ved hotspotprogrammerne er, at de koordinerer eksisterende indsatser, jf. det foregående afsnit. Hotspotprogrammerne skal dermed snarere ses som en ny tilgang til tryghedsarbejdet end en ny type indsats. Som tidligere nævnt tager København og Rotterdams hotspotprogrammer udgangspunkt i en områdebaseret og helhedsorienteret tilgang til løsningen af tryghedsproblemerne. Som følge af den helhedsorienterede tilgang antager hotspotmodellen som sagt, at effekter opnås gennem helheden af indsatser. Den fremhæver derfor ikke enkelte indsatser. I hotspotmodellen testes denne antagelse ikke, da der ikke måles på de enkelte indsatser vha. tryghedsindekset, men kun på helheden. Indsatserne skal samlet set tage hånd om områdets tryghedsproblemer. I afsnittet om hotspotmodellens områdebaserede tilgang beskrev vi, hvorledes konteksten bestående af en række faktorer såsom fysisk udformning, sociale og institutionelle forhold har en indvirkning på kriminalitet og tryghed. Derfor er det relevant at se på indsatser, der tager udgangspunkt i at ændre stedets fysiske udformning, sociale indsatser samt politimæssige indsatser. Sidstnævnte fordi politiet inddrages som del af det kriminalpræventive arbejde. I dette afsnit beskriver vi nogle af de indsatser, der er blevet igangsat i de københavnske og rotterdamske hotspotprogrammer. For at sætte fokus på forskellige vigtige elementer i det forebyggende tryghedsarbejde, opstiller vi en typologi over indsatstyper, bestående af: konsekvens og opfølgning, opsøgende arbejde, en blandet beboersammensætning, et højt aktivitetsniveau, mindsket forfald og styrkelse af den uformelle sociale kontrol. Forebyggelse gennem proaktive og reaktive indsatser Utryghed og kriminalitet blev i Rotterdams hotspotprogram til at starte med håndteret vha. reaktive, politibaserede indsatser. I reaktive indsatser er formålet at standse de problemer, der opstår. I Rotterdam blev eksempelvis utryghedsskabende personer fjernet fra det offentlige rum og bygninger, der tiltrak kriminalitet, nedrevet. Nu er Rotterdams fokus ændret til at inkludere flere sociale og proaktive indsatser, dvs. indsatser hvor problemer skal forhindres i at opstå og udvikle sig. For eksempel forsøger en af citymarinerne at hjælpe de problematiske unge ved at følge deres udvikling tæt. I København har hotspotsekretariatet fra starten valgt en proaktiv tilgang, der i høj grad baseres på sociale frem for politimæssige indsatser. Både den proaktive og reaktive tilgang kan rummes inden for det samme forebyggelsesbegreb, hvis det betragtes således, at gennem bekæmpelse af problemet, så forebygges fremtidig skade. Det gælder både det tryghedsfremmende og det kriminalpræventive arbejde. Denne opfattelse ligger i god tråd med Det Kriminalpræventive Råds forståelse af forebyggelse. Ifølge Rådet handler både det kriminalpræventive og det forebyggende arbejde om at undgå, at problemer opstår eller forværres. Dette arbejde handler både om proaktive og reaktive indsatser (Det Kriminalpræventive Råd, 2008). Samlet set anvender vi forebyggelsesbegrebet i en bred forstand om indsatser, der søger at forebygge utryghed. Det rummer både de proaktive og reaktive indsatser, som bl.a. de sociale myndigheder og politiet iværksætter. Seks effektive metoder til at øge trygheden I såvel København som Rotterdam findes der en lang række af indsatser, som har til formål at komme utryghed og kriminalitet til Hotspotmodellen Indsatserne 20

25 livs. Hotspotchefen og citymarinen har derfor en bred palet af forebyggende indsatser til rådighed, når de sammensætter de konkrete indsatser til et hotspot. Hvad er det så ved de anvendte indsatser, der er vigtige i hotspotprogrammets forebyggende tryghedsarbejde? I det følgende vil vi besvare dette ved at opstille en typologi over seks indsatstyper, som er en videreudvikling fra rapporten Veje til tryghed. Den er en undersøgelse af indsatser i udvalgte boligområder, som har reduceret kriminaliteten og øget trygheden (Christensen & Ærø, 2003). De seks indsatstyper, som med vægt på forskellige elementer søger at reducere utrygheden, drejer sig om: 1. Konsekvens og opfølgning, hvilket handler om at drage de personer til ansvar, som udviser en utryghedsskabende eller kriminel adfærd. De skal lære, at deres handlinger har konsekvenser. Opfølgning er ofte et vigtigt element, så det undgås, at de falder tilbage i gamle vaner. 2. Opsøgende arbejde på gadeplan eller i hjemmet, som er målrettet de utryghedsskabende og kriminelle personer. Formålet er at identificere og løse problemerne, før de udvikler sig. 3. Blandet beboersammensætning, som opnås ved at fjerne de synlige grupper, der virker utryghedsskabende i boligområdet. En alternativ metode er at øge antallet af ressourcestærke beboere. 4. Et højt aktivitetsniveau i boligområdet giver indtryk af, at der gøres en positiv indsats, hvilket kan stimulere beboernes tryghed. 5. Mindsket forfald vha. forbedringer og ændringer af de fysiske forhold. Formålet er at reducere den utryghed og kriminalitet, som er skabt af misvedligeholdelse, og de utryghedsskabende personer det tiltrækker. 6. Uformel social kontrol, hvor områdets fysiske udformning ændres og muliggør, at så mange som muligt kan se, hvis kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer. Konsekvens og opfølgning Omdrejningspunktet i den første indsatstype er konsekvens og opfølgning over for målgruppen børn og unge. Det betyder, at myndighederne drager kriminalitetstruede eller kriminelle unge til ansvar for deres handlinger, så der sættes en stopper for deres negative adfærd. Indsatserne har samtidig et langsigtet og forebyggende formål ved at lære disse børn og unge, at deres handlinger har konsekvenser. I nogle indsatser suppleres det med yderligere opfølgning, ud fra et mere langsigtet formål om at forebygge at problemerne genopstår. Flere undersøgelser fremhæver netop den tidlige kriminalpræventive indsats som afgørende (Kommisionen vedr. Ungdomskriminalitet, 2009; Børnerådet, 2006; LG Insight, 2008). Samtidig peger undersøgelser på, at det er vigtigt, at de unge får en forståelse for sammenhængen mellem handlinger og konsekvenser, og at der følges op på deres udvikling (Christensen & Ærø, 2003; Kommisionen vedr. Ungdomskriminalitet, 2009). Som uddybet i afsnittet om organisering forudsætter det bl.a., at myndighederne har en god og helhedsorienteret koordinering af sagsbehandlingen af den unge, så de nødvendige informationer samles, og så ansvaret for handling og opfølgning kan placeres. I Rotterdams første hotspot Spangen arbejder citymarinen bl.a. med at reducere problemerne hos familier med problematiske børn og unge. I indsatserne er der lagt vægt på, at deres negative adfærd får en klar konsekvens, og at citymarinen følger op på deres udvikling. Dette gøres ved, at citymarinen følger de unge tæt. Hvis citymarinen ved, at et barn med småkriminel adfærd pjækker fra skolen, kan han tage på hjemmebesøg, hvor forældrene får ansvaret for Hotspotmodellen Indsatserne 21

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe

Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe 1. Indledning Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune indgår

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI

SYDØSTJYLLANDS POLITI SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Evalueringen af PSP samarbejde i Faxe Kommune Maj Baggrund... Evalueringsmetode... Statusrapport... Mødedeltagelse... Deltagernes vurdering af tidsforbrug på møderne...

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet

Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet Hotsp t tryghed i nærmiljøet Håndbog: DEN DANSKE HOTSPOTMODEL NÅR FÆLLESSKABET VIRKER Det er en velkendt situation i mange udsatte boligområder: På den ene side forhøjede kriminalitetsrater og utryghed

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 RUNDT OM BOLIGSOCIALE INDSATSER Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 Hvad er en boligsocial indsats? En boligsocial

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Udvalget for Boligområder og Tryg By Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Nørremarken

Handleplan for Hotspot på Nørremarken Emne: Handleplan for på Nørremarken Handleplan for på Nørremarken Indholdsfortegnelse: Intro til Nørremarken Side 2 Tidsperiode Side 2 Formål med projektet Side 2 Målgruppe Side 3 Fysisk placering samt

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

ET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård

ET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård ET ARBEJDE MED TRYGHED Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård Indhold 05 Indledning 06 Nytten af et Tryghedsnetværk 08 Utryghed i Gadehavegård

Læs mere

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotsp t tryghed i nærmiljøet CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING HOTSPOT Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotspot Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere