En bog?...et metodisk & teoretisk studie i den digitale bogs erkendelsesmæssige udfordringer.

Transkript

1 JAKOB N. JØRGENSEN + MARTIN B. RASMUSSEN + PETER VISTISEN 8. SEMESTER - INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER En bog?...et metodisk & teoretisk studie i den digitale bogs erkendelsesmæssige udfordringer. anno 2010 VEJLEDER: BODIL KIRSTINE JENSEN 1

2 2

3 TITELBLAD [Projekttitel] En bog? - et studie i den digitale bogs erkendelsesmæssige udfordringer [Navn på universitet] Aalborg Universitet [Afleveringsmåned og år] Juni 2010 [Rapportens omfang ] , tegn med mellemrum svarende til 59,1 normal side [Semester (studieretning)] Interaktive Digitale Medier, 8. semester [Vejlederens navn] Bodil Kirstine Jensen [Gruppenummer] Peter Vistisen Martin Backlund Rasmussen Jakob Jørgensen 3

4 4

5 INDHOLD PROJEKTETES BEGYNDELSE... 9 Baggrund - bogen som erkendelsesinteresse Problemet Problemformulering Arbejdsmetode Videnskabsteoretisk optik på problemfeltet TEORETISK FORARBEJDE Semantik - et spørgsmål om mening Bogens digitale artikulationer Bogens autenticitet Digitale Medier - et semantisk sprog for nye medier Det empiriske feltarbejde Databehandling Den analytiske struktur ANALYTISKE INDSIGTER Bogen som grænseflade Medieteoretisk komparativ Identitet & kulturelt artefakt Den digitale bogs diskursive rum DISKUSSION Diskussion AFSLUTNING Konklusion PERSPEKTIVERING APPENDIX Procesbeskrivelse Arbejdsprocessen Dataindsamling Ansvarsliste Litteraturliste

6 6

7 At læse hvad der aldrig er skrevet, er den ældste form for læsning - en læsning før alle sprog. Den indviede, der læser i stjernerne, i hænderne, i dansende, i fuglenes flugt, udfører en magisk læsning. Først senere kom, og bestod, den rationelle læsning, da mennesket underkastede sig teksten og dens virkelighed... W. Benjamin ( ) 7

8 8

9 Projektetes begyndelse Projektets begyndelse 19

10 10

11 BAGGRUND - BOGEN SOM ERKENDELSESINTERESSE Dette projekt centrer sig omkring bogen som fænomen. Det er svært, at forestille sig en verden som idag uden det skrevne ord. Det genskaber og lagrer viden om fortiden, fastholder tanker og meninger i nutiden, samt peger mod og giver perspektiver til fremtiden. Det skrevne ord fastholder tanker og meninger fra menneskets kultur og samfund og giver, gennem læsningen 1, en forståelse af det beskrevne. Denne oplevelse udgøres imidlertid ikke kun af den nedskrevne tekst og læserens afkodning af denne. Det skrevne ord må nødvendigvis også have et medium, der så at sige bærer teksten. Igennem tiden har det skrevne ords medium undergået mange transformationer af både større og mindre grad. Fra massive runesten, med indhuggede symboler, til papyrusruller med møjsommeligt håndskrevne beskrivelser, har både forarbejdningsmetode samt selve mediets mobilitet påvirket måden, hvorpå mennesket har kunnet opleve det skrevne ord. Johannes Gutenbergs opfindelse af trykpressen i 1455 e.kr., der byggede på en teknik med genanvendelige løse blylitografier, gav for første gang mulighed for at masseproducere det skrevne ord 2. Bog-mediet gav ydermere med tiden det enkelte individ muligheden for at tilgå information. Igennem mere end 500 år har bogen påvirket ikke bare vores adgang til information, men også etableret bogen som et kulturelt artefakt, som alle kender og har et forhold til. Selv de sidste 100 års fremkomst af nye medier såsom radio, tv og ikke mindst de digitale IKT-medier 3, har bogen dog for mange stadig en særlig plads i det moderne videnssamfund. I takt med internettets udbredelse, samt digitaliseringen og remedieringen af både fysiske produkter og services, har vi dog set en stigende bevægelse i retningen mod at forsøge at digitalisere bogmediet. Først i form af rene digitaliserede tekster, 4 men i de senere år også som dedikerede e-book readers 5. Hermed står bogen, som kulturelt og historisk medie, altså i en art af overgangsfase, hvor det endnu er uvist, hvilken betydning den digitale bog og læseoplevelsen af denne, vil have for det skrevne ord og ikke mindst læserens forhold til det at læse. PROBLEMET Det er netop med rod i dette spændingsfelt mellem den fysiske og digitale bog, hvor projektets erkendelsesmæssige interesse tager sit udgangspunkt. Særligt forholdet mellem den nedskrevne tekst og bogen som bærer af teksten er af interesse, da der her er observeret et område, hvor den digitale bog, som koncept, møder et paradoks. For den 1Den etymologiske oprindelse af begrebet at læse ligger sig op ad det oldnordiske raða, der betyder at afkode /fortolke ( 2 Gutenbergs første produktion var den trykte bibel, med et oplæg på 200 stk (Gutenberg-Gesellschaft) 3 IKT-medier = Informations- og kommunikationsteknologiske medier. 4 Peanut Press Digital Media var i 1998 de første der distribuerede digitale bøger som e-books (Siracusa, 2009) 5 Onlineopslagsværket Wikipedia har samlet en liste over tilgængelige e-book readers (opdateret 21. marts 2010) på 11

12 fysiske bog gælder det, at der altid er forelagt én specifik kombination af både form+indhold. Ved den digitale bog forholder dette sig ikke på samme vis, skønt den digitale bog på trods heraf stadig benævnes som en bog. Det er i mødet med den digitale bog, at en undren er vakt over, at der tilsyneladende synes at blive overført nogle særlige kvaliteter fra den fysiske bog til den digitale bog. Paradokset ligger netop i, om den digitale bog nødvendigvis må underligge sig og blive præget af den digitale bogs teknologi, som mediet består af. Dette projekt udtrykker derfor en interesse i at undersøge, hvordan perspektiver for erkendelsen af den digitale bog som en bog kan udfoldes. Denne interesse kan formuleres som en tese om, at man på baggrund af den fysiske bogs erkendelsesmønstre, kan erkende vigtige kriterier for den digitale bog, som mere end blot et digitalt mediesystem, men også som en bog. Projektet udtrykker dermed en interesse i at undersøge, hvordan der kan redegøres for erkendelsesmæssige perspektiver i forhold til den digitale bog. For at udrede dette, må erkendelsesinteressen afgrænses fra specifikke kontekster og brugssituationer, til i højere grad at se nærmere på, hvilke grundlæggende semantiske enheder, der udfolder det formsprog, som gør sig gældende for både den fysiske- og den digitale bog. Ses bogen i en kulturel kontekst, bliver bogens semantiske betydning også interessant for at redegøre for betydningen af, hvordan den digitale bog erkendes ift. den fysiske bog. I dette perspektiv bliver paradokset tydeligt, da det umiddelbart er uklart om der med den digitale bog tales om den digitaliserede tekst (indhold), eller om der tales om den digitale teknologi, som teksten læses fra (formen). Rykker dette diskontinuerte forhold mellem form og indhold ved selve betydningen af hvad bogen er, samt mønstret for hvordan bogen giver mening, når form og indhold så og sige er løst koblede? Dette forhold er en del af kernen i den undren, der ligger til grund for dette projekt. For hvordan kan et digitalt medie erkendes som en bog, når form og indhold opløses til et diskontinuert forhold? Der findes en række eksempler, hvor indholdssiden er blevet behandlet og diskuteret (se blandt andet Thompson 2005, Teixeira 2008), med særligt fokus på distribuering, tilgængelighed og digitale muligheder med materialet. Denne tilgang syntes i høj grad at have et fokus på, at se den digitale bog som en indholdsmæssig service, hvorfor administration, service, design og rettighedskontrol bliver dominerende faktorer. Fokus og megen opmærksomhed er altså på indhold, der synes underlagt det klassiske web-medie dogme content is king (Buxton 2007, s. 75). Mindre fokus synes der imidlertid at være på den digitale bog som formsproglig medie(teknologi). Dette er en sandhed med modifikation, da der findes et massivt katalog af litteratur, der beskæftiger sig med konkrete håndholdte e-book readers og disses individuelle finesser og funktioner (bla. Gujar et al 1997). Fællestrækket er dog, at disse bearbejdninger oftest har et overvejende teknologisk sigte, der søger at forklare og raffinere det digitale bogmedie ved at betone dets tekniske muligheder. På denne måde 12

13 fjernes opmærksomheden igen hurtigt fra mediet og flyttes tilbage til indholdet - eller mere præcist, hvordan indholdet kan tilpasses de teknologiske muligheder. Kulturen omkring selve erkendelsen og forståelsen af den digitale bog som værende en bog, er her erstattet af et fokus på det design- og udviklingsmæssige potentiale mediet rummer. Der opstår dermed et tomrum for at behandle den digitale bog, i relation til den fysiske bogs rolle som kulturelt artefakt, hvor det komplementære forhold mellem hhv. brug og betydning og form+indhold er i centrum. Hvad sker der, når et medie, der har en århundrede lang tradition som fast koblet form, digitaliseres til en løs kobling mellem digital indhold og digital medieteknologi? PROBLEMFORMULERING Med ovenstående problemudfoldende, er projektets erkendelsesinteresse indsnævret, til at omhandle dannelsen af et semantisk mønstersprog for den digitale bog. Kondenseret er dette projekts hovedformål at udfolde følgende: Hvordan kan der med rod i den fysiske bogs semantiske mønstre, redegøres for erkendelsen af den digitale bog som værende en bog? Interessen betoner altså et metodisk hvordan, der løbende vil blive udfoldet som et studie i den fysiske bog og derefter perspektiveret mod den digitale bogs erkendelsesmæssige potentiale. De efterfølgende arbejdsmetodiske og teoretiske afsnit udfolder- og præciserer nærmere, hvordan projektet indrammer sin argumentation ift. besvarelse af problem- formulering. 13

14 ARBEJDSMETODE Dette afsnit vil søge at skitsere og beskrive denne projektrapports arbejdsmetodiske tilgang, samt opridse rapportens struktur på både et strukturelt og formelt plan. Den arbejdsmetodiske tilgang er præsenteret ud fra rapportens teoretiske kilder, deres individuelle sammensætning i deres aktuelle anvendelse og ikke mindst deres relation til problemfeltet omkring erkendelsespotentialet for den digitale bog. I praksis har de teoretiske optiker søgt, at udfolde en række semantiske mønstre omkring den fysiske bog, for derved at kunne skabe et erkendelsesteoretisk perspektiv på den digitale bog. På baggrund af projektets strukturelle opbygning og sammensætning af teori og metode, præsenteres den grundlæggende videnskabsteoretiske optik, der ligger til grund for hhv. dataindsamling og dataanalyse. Gennemgangen af projektets disposition og formelle struktur præsenterer arbejdsmetoden som helhed og agerer som læsevejledning for projektets argumentation. Der introduceres hvilke teoretiske kilder og traditioner, projektet primært baserer sig på i de enkelte dele, hvor en mere detaljeret gennemgang af den enkelte perspektiv vil være at finde ved dets konkrete anvendelse i projektet. Dette giver mulighed for løbende at udbygge og reflektere over projektets forståelseshorisont og dermed et grundlag løbende at udbygge den semantiske forståelse for den digitale bog. Den formelle modelopsætning nedenfor, lader sig inspirere af Lars Mathiassens (2010) arbejde med at udtrykke logiske relationer i videnskabelige artikler og tjener i denne sammenhæng til at supplere læsevejledningen ved at tydeliggøre projektets elementer, samt deres afhængigheder og relationer til hinanden. Projektets arbejdsmetodiske argumentation er på den efterfølgende side flettet ind, som annotationer på en model - inspireret af Mathiassens strukturelle logik (den samlede opsætning er rykket til næste side). 14

15 Den formelle repræsentation af projektets helhed, kan udlægges således: 15

16 VIDENSKABSTEORETISK OPTIK PÅ PROBLEMFELTET Projektets teoretiske erkendelsesinteresse er fremlagt med semantikken som overordnet rammeværk. Denne teoretiske vinkel er derfor også udgangspunktet for behandlingen af problemstillingen omkring mønstersprogsopbygningen for den digitale bog - baseret på den fysiske bogs semantik. Der kan dog knyttes en række mere generelle og gennemgribende perspektiver på, hvordan projektets metodiske tilgang kan anskues videnskabsteoretisk. Overordnet set veksler dette perspektiv mellem en anskuelse på et mikro- og et makroniveau. Dette skal forstås sådan, at behandlingen af den digitale bog, som abstrakt koncept 6, har krævet en række separate indfaldsvinkler. Fælles for de inkluderede perspektiver er, at de tager udgangspunkt i aspekter af de meningsskabende mønstre, der konstituerer bogen som medie. Hvad enten der er tale om forsøget på at omsætte Walter Benjamins aura-begreb til en moderne digitaliseringskontekst, eller Poul Dourish perspektiv på kropslig embodied interaktion i HCI, er hovedvægten altså lagt på, hvordan bogen som fænomen i verden erkendes i en art af før-bevidst helhed. Dette perspektiv trækker i høj grad på fænomenologiens tradition for at lægge vægten på den præontologiske intentionalitet mod fænomenernes forskellige fremtrædelsesformer (Zahavi i Colin & Køppe 2003, s. 127). Med intentionalitets-begrebet, samt dets relation til øvrige fænomenologiske kernebegreber såsom første-personsperspektivet for subjektets væren-i-verden 7 (Heidegger 1962), opstilles ydermere en epistemologisk anskuelse om, at arnestedet for betydningsdannelsen ligger i den intentionelle rettethed mod omverden og ikke i en mental abstraktion af verden, forud for vores handling i den. Hvad dette betyder for projektets sammenhæng er kort sagt, at det er i den erfaringsbaserede erkendelse, at udgangspunktet for betydningsdannelsen ligger, hvilket indrammer den semantiske tilgang ift. de mønstre og forhold i verden, der giver mening. Den digitale bog behandles altså med udgangspunkt i de fremtrædelsesformer på forskellige niveauer, der kan give mening, ift. begrebsdannelse og handling, set ift. netop den intentionalitetsakt, den/de givne behandlede teorier og metoder muliggør. Det fænomenologisk-inspirerede perspektiv dækker altså en grundlæggende optik for brugen af de enkelte teoretiske bidrag, der i sig selv kan ses som forskellige iagttagelsesoptikker på problemfeltet om den digitale bog. I praksis må det erkendes, at dette metodiske grundlag har en række uhensigtsmæssigheder ift. alene at kunne danne grundlag for den det erkendelsesmønster, der er efterlyst i rapportens problemudredende afsnit. For at overkomme denne utilfredsstillende fare for blot at generalisere ud fra en række individuelle analytiske perspektiver og deres relation til genstandsfeltet, er disse bidrag i stedet anskuet som projektets mikro-niveau - 6 Hvor begrebet abstrakt koncept dækker over et abstraktionsniveau, hvor fokus er de generelle betydningsbærende elementer, snarere end konkrete design- og udførelsesmæssige aspekter. 7 Termen Væren-i-verden er afledt af Heideggers oprindelige begreb Dasein (Heidegger 1962), men henviser i reglen til det samme. 16

17 dette ville eksempelvis være et perspektiv på, hvorledes bogens form påvirker læseprocessen. Den tidligere omtalte semantiske drejning, indtræder herefter som et makro-niveau og antager en dynamisk størrelse, der løbende diskuteres og formes, baseret på de erfaringer og erkendelser, der er opstået på mikro-niveauet. Ad denne struktur er projektets makro-niveau i høj grad at sammenligne med en hermeneutisk fortolkningsproces, hvor dialektikken mellem del- og helhed er særligt fremtrædende (Pahuus i Colin & Køppe 2003, s.145 ). Semantikken er således det fortolkningsgrundlag, de øvrige teoretiske behandlinger holdes op imod. Denne hermeneutiske cirkelbevægelse foregår altså på et mere overliggende og samlende niveau, end den fænomenologisk orienterede tilgang. Den afgørende faktor, for at udbygge forståelseshorisonten frem til en række beskrivende erkendelsesmønstre for den digitale bog, har ikke konsekvent været styret af hverken en deduktiv kausal slutningsform, eller en induktiv teoribekræftende form. Mekanismen har snarere været styret af, hvad vi kan betegne kvalitative abduktive spring (Peirce 1883), hvilket til slut er ledt til den samlede semantiske forståelse. Ud fra dette, må karakteren af den viden, som denne projektrapport fremlægger, forstås som en række følgeslutninger, der til sidst danner en række mønstre og kriterier for erkendelsen af den digitale bog som en bog. Disse kriterier må, ift. argumentationens logik, anses som en afsluttende hypotese, udledt på baggrund af de følgeslutninger, de abduktive slutninger har skabt. Det analytiske arbejde er altså en iterativ proces, hvor den hermeneutisk-fænomenologiske vekslen, mellem del- og helhed, samler de teoretiske og metodiske bidrag til rapportens samlede behandling af den digitale bogs potentiale som medie (i et semantisk perspektiv). 17

18 18

19 Teoretisk forarbejde Teoretisk forarbejde 219

20 20

21 SEMANTIK - ET SPØRGSMÅL OM MENING Semantik, af græsk semantikos 8 - som indeholder betydning -, er traditionelt den del af lingvistikken, der beskæftiger sig med betydningslære - dvs. hvad der giver mening. Dette begrebsafklarende afsnit, har som sigte, at afgrænse projektets anvendelse af begrebet, for derved at opstille en teoretisk forståelseshorisont for semantik. Semantikken som videnskab I den semiotiske tegnvidenskab, har blandt andre C.W. Morris opdelt fagfeltet i de tre delområder: syntaks, semantik og pragmatik (Morris 1972). Med denne opdeling går tegnet fra eksplicitte (syntaktiske) regler, for kombinationen af begreber, til disses (semantiske) betydninger, for til sidst at tage højde for de (pragmatiske) brugssituationer, hvori tegnet får sin kontekstuelle betydning. Morris opdeling betoner dermed semantikken, som betydningsrelationen mellem et tegn og dets objekt, adskilt fra tegnbrugerens kontekst. Gennem den pragmatiske lingvistik (bl.a. Wittgenstein 1954) og den kognitive lingvistik (bl.a. Rosch 1973) har det semantiske felt dog senere fået etableret hhv. sproghandlinger og mentale kategoriseringer af prototypiske former, som værende afgørende for skabelsen af betydning. Her må man dog se et skel mellem de to begreber mening og betydning. Sidstnævnte kan tilskrives den pragmatiske sprogbrug, imens mening til gengæld kan ses som relateret til selve sprogsystemet. Sprogsystemet, der er isoleret fra konteksten, relaterer sig dog stadig til sproghandlinger, hvor forskellen imidlertid ligger i, hvilke gyldighedskriterier, der i sprogsystemet kan anvise til handlinger via sproget. Det er disse gyldighedskriterier, for hvordan tegnsystemer kan give mening, der er af særlig interesse for dette projekts indramning af semantik. En yderligere indsnævring ville være at tolke sprogsystemets meningskabende kriterier, som de (semantiske) mønstre, der gør det muligt for os at identificere aspekter af virkeligheden. Fra den kognitive lingvistiks prototypiske former, kan det semantiske mønster ses som et udtryk for de gentagelser, skaleringer og udviklinger, af et givent udtryk, der gør det genkendeligt - en følelse af at kende det grundlæggende - og ikke nødvendigvis en renddyrket kopi af en tidligere (pragmatisk) brug af udtrykket. Et lignende fokus, på skellet mellem identifikation gennem kopi og genkendelighed, finder vi hos Gregory Bateson (Bateson 1972), der gennem sine analyser af erkendelsen af symmetri i naturens former har bearbejdet semantikken som en DNA-kode, for hvordan mening reproduceres, skaleres og ikke mindst baseres på genkendelige træk. Batesons tese er, at det er i disse semantiske koder, mennesket finder 80% af af sin bevidstliggørelse omkring verden, hvor det pragmatiske og situationsbestemte blot udgør 20%. Batesons procentvise differentering må dog kritiseres for primært at være baseret på en filosofisk diskussion, ud fra et biologisk og antropologisk ophav, og det kan dermed ikke entydigt

22 fastslås, at den procentvise fordeling præcis foreligger sådan. Det understreger dog pointen i, at det semantiske felt indeholder et interessant potentiale, for netop at se på hvad der giver mening - forud for (pragmatisk) anvendelse i praksis. Et semantisk omdrejningspunkt for designforskningen Indenfor designforskning er en lignende semantisk drejning ligeledes under opsejling. Dette såkaldte semantic turn (Krippendorf 2005) har sigtet mod at gøre op med det klassiske paradigme form follows function (oprindeligt Sullivan 1896), hvor princippet er at et designs form afgøres af dets intenderede funktionalitet og formål. Klaus Krippendorf og Reinhardt Butter tog i 1989 et opgør med Bauhaus-traditionen, gennem introduktionen af teorien om produktsemantik (Krippendorf & Butter 1989). Produktsemantikken foreslår i sin mest forenklede defintion at: Humans do not see and act on the physical qualities of things, but on what they mean to them (...) therefore a science for design must take into account, that design is making sense of things (Krippendorf 2005, s.47) Under en ramme af blandt andre både Wittgenstein, J. Gibson og Bateson, diskuterer Krippendorf en teori om at undersøge, hvordan former giver mening for mennesker. Ydermere foreslås det, at en sådan undersøgelse på de indre linier for designeren, kan operationaliseres til et redskab man kan kommunikere med - et designsprog. Med andre ord trækker produktsemantikken her på det lingvistiske ophav, ved at give muligheden for at sætte ord på, hvad der udgør de (80%) meningsskabende aspekter ved et givent objekt. Produktsemantikken bliver dermed både et sprogligt rammeværk, samt en undersøgelsesoptik på, hvordan mening skabes, udvikler sig og behandles - frem mod at skabe meningsfulde sammenhænge. Semantikkens betoning af form og mening, står på mange måder i kontrast til den klassisk skandinaviske IKT-tradition, indenfor participartory design, hvor den konkrete brugssituation og objektets betydning i netop brugssammenhængen er i fokus (Se bl.a. Bødker 1998). Spørgsmålet står dermed, hvorledes et semantisk perspektiv på form og mening, kan give et perspektiv på et designfelt, hvis designtradition altid har været forankret kontekstspecifikke brugssituationer? Et muligt perspektiv kan findes hos britiske Poul Dourish, der i en fænomenologisk forankring af de to HCI-paradigmer tangible computing og social computing, opstiller et semantisk perspektiv på mening gennem handling 9 (Dourish 2001, s. 118). Dourish s pointe er en udvidelse af Heideggers princip om for-håndenværende (som modpol til vedhåndenværende) (Heidegger 1927), hvor Dourish eksemplificer at teknologiske designs kun giver mening, i kraft hvilke meningsfulde handlinger disse giver anledning til. At vide 9 I Dourish oprindelige engelske terminologi, bruges termen embodied interactions. 22

23 hvad et designet objekt er - at forstå dets mening - er derfor også en praktisk viden om at kunne bruge objektet i denne meningsrelation. Semantikken vil i dette perspektiv kunne udledes til at omhandle den måde hvorpå objektet deltager i den verden det er med til at repræsentere og derfor en bestræbelse på at kortlægge selve relationen mellem form og funktion i design. Perspektiv for undersøgelsen Der er altså nu et semantisk perspektiv for design, der betoner interessen for hvordan former giver mening, i kraft af deres semantiske koder, der igen er afstemt af relationen mellem form og handling. Tilbage står dog en problematik i, hvordan en videre undersøgelse i dette felt kan initieres, set ift. dette projekts problemstilling omkring den digitale bog. Med den semantiske drejning er sigtet at søge ind til at forstå de genkendelige træk, der i Batesons udlægning er essentielle for en forståelse af et artefakts semantiske erkendelsesmønster. På samme tid har vi dog også måttet underlægge os den fænomenologiske konsekvens i, ikke at kunne løsrive os fra den verden, hvorigennem vi søger at beskrive mediets potentiale ud fra - dvs. en forankring i en virkelighed, der altid vil være pragmatisk. Semantikken som omdrejningspunkt vil derfor kræve en metode, der både formår at skabe et reflekteret grundlag for at diskutere aspekter af den digitale bog, imens det samtidigt må søges at skabe et datagrundlag, som formår at gå fra det pragmatiske mod grundlæggende semantiske led. For at opnå dette, trækkes en stor inspiration fra Jacob Buur og Salu Pekka Ylirisku og deres arbejde med hhv. indlevelse og udlevelse fra designscenarier (Buur & Ylirisku, 2007). I dette metodiske felt arbejdes der med ikke blot at anvende indsamlet data til at forstå (indleve) én given designsituation, men til også at anvende en række systematikker til at abstrahere (udleve) principper og erfaringer som refleksion på et metaniveau 10. Abstraktionen sker på baggrund af et fokus på (sprogligt) at beskrive observationer, fremtrædne fænomener osv. gennem verber, fremfor substantiver. Dette simple træk skaber et semantisk skift i betegningen, ved at gå fra et produktorienteret perspektiv, til et fokus på processer og handlinger. I relation til Heideggers allerede nævnte for-håndenværende princip, kan denne sproglige indramning altså tjene til at abstrahere fra et kontekstspecifikt betydningsunivers, til et semantisk fokus på hvordan former, gennem handlinger og processer giver mening. Ovenstående refleksioner, skal vi i senere vende tilbage til, ved opstillingen af dette projekts undersøgelsesmetode samt ikke mindst data- bearbejdning, hvor det semantiske rammeværk tjener som fundament for den metodiske fremgang. Ydermere vendes der tilbage til Dourish s perspektiver omkring embodied interaction design, foruden øvrige suppleringer fra de omtalte teoretiske indgangsvinker, i rapportens analytiske del (s. 24). 10 Denne abstraktion, samt metarefleksion er ikke ulig med Donald Schöns (1987) refleksionsstige, hvor en refleksion-over-refleksion-i-handlen, ses som et kulturelt metaniveau, hvor erfaringer fra praksis danner grundlag for en ny forståelseshorisont. 23

24 BOGENS DIGITALE ARTIKULATIONER Indtil nu er begrebet fortrinsvist blevet beskrevet på et abstrakt konceptplan. Dette afsnit har et mere uddybende formål og vil søge at udfolde den konceptuelle tanke om den digitale bog, i en optik, der mere klart kortlægger og definerer genstandsfeltet. Der har dog været en større udfordring ift. at opstille en definition af et koncept, først for alvor er i færd med danne sig en begrebslig definition. Nærliggende ville det være, at skabe sit definitionsgrundlag ved at kigge værkanalytisk og komparativt på en række konkrete manifestationer af digitale medier, der har som primær funktionalitet at repræsentere skrevne ord (eksempelvis Apples ipad 11, Amazons Kindle 12, eller Gyldensdals CyBook 13 ). Problemet med denne tilgang er dog, at dets definitionsgrundlag vil være baseret på et forståelsesniveau af den enkelte digitale bog som én samlet helhed - det vil altså sige én konkret kobling mellem form og indhold, samt de forbindelser, som skaber denne relation. Dette kan umiddelbart virke tillokkende, da det er i vores naturlige fænomenologiske perception af medieteknologier vi opfatter og fortolker mediets brug og betydning - dvs. i dets samlede kobling. Denne tilgang søger dog i mindre grad at beskrive specifikke manifestationer, men har i stedet fokus på, hvilke betydningsbærende elementer, der har betydning for den samlede erkendelse af mediet. At tage dette analytiske greb kan umiddelbart synes at konflikte med fænomenologiens mantra om at gå til sagen selv (Husserl 1913) og snarere spore an til en mere spekulativ teoretisering. Vi vil dog her understrege, at sigtet med denne fremgangsmåde ikke er, at danne en større kausal model for mediets mindste bestanddele, men i stedet lade inspirationen komme fra Merleau-Ponty s opstilling af fænomenologiens mission som værende at...klarlægge og forstå fænomeners forskellige intentionelle fremtrædelsesformer (Merleau-Ponty 1962 s.25). Den digitale bog som fænomen, opdelt i mindre semantiske enheder såsom, teknologi, softwareplatform, digital format og tekstligt indhold, er altså ikke måder at adskille fænomenet fra sin helhedserkendelse, men at eksplicitere de multiple betydningsniveauer, hver enkelt samlet oplevelse består af. Konkret anskues den digitale bog gennem begrebet medieartikulation. Gennem brug af dette teoretiske begreb, har projektgruppen opstillet en model for den digitale bogs medieartikulationer. Modellen identificer de semantiske led, der potentielt kan varieres og fortolkes - i en dialektisk proces, hvor hvert led både virker frem og tilbage på næste- og forgående leds betydning. 11 Apple ipad: 12 Amazon Kindle: 13 CyBook: 24

25 Modellen ser således ud: 1. artikulation bog [fysisk] 2. artikulation digital bog [teknologi] 3. artikulation digital bog [platform] 4. artikulation digital bog [format] 5. artikulation digital bog [indhold] Figur 1: Opstilling af den digitale bogs 5. medieartikulationer Modellens forskellige artikulationer er i det efterfølgende afsnit udfoldet - fra den fysiske bogs fast koblede form+indhold som erkendelsesmønster, til den digitale bogs egentlige semantiske enheder. Indledningvist må vi dog starte med en kortere introduktion til medieartikulationsbegrebet. Medieteknologiernes artikulationer Roger Silverstone har introduceret den teoretiske idé om medieteknologiernes såkalde dobbelte artikulation (Silverstone & Haddon 1996). Her diskuteres det, i et domestice- ringsperspektiv, hvordan medieteknologier, både er artikuleret som teknologisk objekt og som medieret indhold. Silverstone deler således medieteknologien (der i det oprindelige eksempel er tilsigtet tv-mediet) op i dets teknologi (det fysiske elektroniske fjernsyn), samt det indhold (tv-programmer, film mm.) og skaber dermed en opdeling af mediets semantiske niveauer: "de betydninger, som producers gennem teknologien, bliver kun tilgængelige, som et resultat af en forudgående artikulation af teknologien selv" (Silverstone & Haddon 1996, s. 62) Det udlægges altså at subjektet ikke forholder sig til mediet i dets løst koblede form, men i dets fortolkede (perceptionsbaserede) tolkning. Derfor forholder man sig heller ikke refleksivt adskilt til hver enkel artikulation af medieteknologiens brug og betydning, men bygger så og sige ovenpå multiple forståelsesniveauer. Perspektiverne, for mediernes dobbelt artikulation, er dog som nævnt oprindeligt udviklet med udgangspunkt i de elektroniske massemedier og er i flere tilfælde blevet kritiseret for 25

26 at have svært ved konkret at rumme de interaktive digitale medieteknologier (bl.a. Christensen 2005). Hvor de klassiske trykte skriftmedier (bøger, magasiner, aviser o.lign.) har et uforanderligt og specifikt indhold, fastholdt i én specifik form, er indholdet i de tekniske massemedier (tv, radio o. lign.) ikke længere fæstnet i selve medieteknologien. Med de interaktive digitale medier bliver denne konsekvens yderligere emergent, da brugeren i langt højere grad har styring og manipulationsmuligheder med både form og indhold, gennem netværksteknologier som internettet, og diverse interaktivtetsformer (Christensen 2005, s. 27). Der bliver her et behov for at komme ud over den implicitte strukturkomparativisme, der syntes at ligge i Silverstones oprindelige udlægning, hvor to artikulationer ses som variationer af det samme system (medieteknologiens samlede form+indhold). Inspireret af Jens F. Jensens kultursemiotiske teknologisemiotik (Jensen 1994), kan medieteknologiernes artikulationer snarere ses som tilhørende forskellige tegnsystemer 14. Ad denne vej beskues den digitale bog, som mere end bare digital teknologi, der repræsenterer en digitaliseret udgave et skriftmedie, men bryder i stedet den digitale bog op i en række kategorier (artikulationer), der giver en mere præcis semantik for, hvilke(t) betydningsbærende led, der er i fokus hvornår. At tale om forskellige tegnsystemer vil langt hen af vejen være en tilsnigelse, når fokus falder på digitale medier, der udgøres af et informationelt tegnsystem, der ikke har betydning før det tilskrives en sådan (Finnemann 2001, s. 70). Finnemann taler her om en såkaldt skriftliggørelse af computeren som medium - en skriftliggørelse, der indebærer en trippelt artikuleret anskuelse af medieteknologien, hvor erkendelsen af teknologien ligger forud for erkendelsen af teknologiens software, der igen ligger forud for den egentlige betydning af interaktionen med det digitale indhold (ibid 2001, s. 26). Det digitale medie er altså, til forskel fra det fysiske medie, repræsenteret af et betydningstomt sprog, der medfører at der ingen teoretisk grænse er for dets repræsentationsevne. Hvorfor det alligevel kan retfærdiggøres at tale om artikulationer som tilhørende forskellige tegnsystemer, skyldes at hverken Silverstone eller Finnemann forholder sig til den dialektik, der om nødvendigt opstår når en medieteknologi adskilles i artikulationer. Dette forstås her som måden...hvorpå medieteknologien medierer dialektikken mellem klassifikationen som former oplevelsen og oplevelsen, der farvelægger klassifikationen (Silverstone & Haddon 1996, s.12). Klassifikationen af et givent betydningsbærende led må altså have en grænse for dets tegnsystems klasse, hvor det ved overskridelse må overgå til at tilhøre et andet tegnsystem og dermed logisk fungere som endnu en artikulation. Det bliver ad denne logik, at vi i den daglige brug af medieteknologier ikke 14 Jens F. Jensens semiotiske inspirationskilde er C.S Peirces triadiske tegnbegreb. Jensen opstiller begrebet tegnsystem, som måden hvorpå teknologien/mediet kan anskues som værende både repræsentamen, objekt og interpretant - dvs. enten teknologien som manifest tegn, objektiv realitet eller interpretant tegn. Afhængigt af hvilken placering man indtegner medieteknologien i, vil der opstå forskellige analytiske iagttagelsesoptikker, der samlet set danner en art af kultursemiotik for teknologiens betydning (Jensen 1994, 45). 26

27 erkender medieobjektet gennem hvert semantisk led seperat, men netop som den samlede klassifikation af vores oplevelse af objektet. Med inkluderingen af den teknologisemiotiske ramme, opstår en optik, der ligger mere vægt på de semantiske enheder, end på det rent receptionsorienterede fokus i Silverstones originalteori. Gennem dette fokus, kan den digitale bog adskille i de betydningsbærende led, der kan klassificeres gennem artikulationsbegrebet. Dermed vil vi i nedenstående både opnå en teoretisk definition på forskellige aspekter af den digitale bog samt opnå et framework der analytisk kan arbejdes ud fra. 1. artikulation - den fysiske bog som erkendelsesmønster Lad os i første omgang se på det, der indtil videre har været betegnet den fysiske bog. En meget snæver definition ville være at se den fysiske bog, som en fast kobling mellem form og indhold i et trykt skriftmedie. De fleste vil have erfaring med både bøger og relaterede trykte medier, hvor en kombination af skriftsprog og billede/figurer udgør den samlede tekst 15. Den fysiske bogs faste kobling gør, at hver enkelt fysisk bog, som enhed, erkendes gennem én artikulation - form og indhold hører altså sammen og konstituerer til sammen bogens specifikke betydning (se boks). Den fysiske, trykte bog har flere karakterisktiske kendetegn, hvormed vi erkender en mængde fast koblede fysiske materialer som en bog. Eksempelvis en mængde sider indbundet og samlet i en bogryg, forog bagside påtrykt visuelt udtryk med forfatter- og forlagsnavn inkluderet. Hvad enten man vælger at anskue digitaliseringen af det trykte fysiske medie ud fra et remedieringsperspektiv (se Bolter & Grushin 1999), eller som ny produktionsmetode for det skrevne ord (Bolter 2001), vil digitaliseringsprocessens betydningsdannelse ske med udgangspunkt i den fysiske bog. Den fysiske bog kan derfor, som overordnet erkendelses- mønster, ses som en 1. artikulation af den digitale bog. Den fysiske bog er altså ikke fysisk tilstede i den digitale bog, men eksisterer som en semantisk reference, for de aspekter, der i relation til de øvrige artikulationer, konstituerer den digitale bogs mening som bog. 15 Her vil man anvende det såkaldt udvidede tekstbegreb, der i en bred optik udlægger en tegn-optik på alt lige fra klassiske tekster, til billed/videosprog og helt ud til kulturelle fænomener. 27

28 Det særlige ved denne artikulation ligger i, at hvad enten der er tale om en traditionel skriftbog, et magasin, en børnebog eller noget helt tredje, at bogen her er fast koblet i sin form+indhold. Denne pointe understreger, hvorfra betydningsdannelsen, af en ny måde at repræsentere bog-mediet, må tage sit semantiske udgangspunkt i, hvilket ydermere initierer fokusområdet for dette projekts undersøgelse, som et studie i den fysiske bog, perspektiveret mod det digitale. 2. artikulation - den digitale bogs teknologi Med et semantisk betydningsniveau for erkendelsen af den fysiske bog, kan betydningsstrukturen omkring selve den digitale bog adskilles. Den første, og umiddelbart mest nærliggende artikulation, vil være at udforske tegnsystemet, som opstår i kraft af den digitale bog som som fysisk medieteknologi. Som en direkte konsekvens af det digitale medies informationelle sprog, behandler blandt andre Finnemann amerikanske Alan Turing s begreb omkring Turingmaskinen (Finnemann 2005, s. 25). Turingmaskinen danner det teknologiske koncept, for det kon- figurerende og repræsenterende led, der behandler det binære sprog og i sidste ende danner forudsætningen for at betydninger kan dannes gennem et digitalt medie. Dermed gælder også, at det informationelle betydningspotentiale får sin første primære afgræsning gennem fysiske/tekniske facetter (se boks). Fælles for den teknologiske artikulation er, at der er tale om digitale mediesystemer, som alle er opbygget omkring en mikroprocessors evne til at behandle algoritmiske udregningsopgaver. Teknologien kan eksempelvis være en bærbar computer, en mobiltelefon, en ipad eller Kindle e-book reader osv. Alle de teknologiske udformninger deler desuden det fællestræk, at de er indeholdt i en fysisk enhed, der gør det muligt at præsentere en grafisk repræsentation af informationer til læseren - ofte er dette en computerskærm. Desuden vil der inkluderet interaktionsenheder, f.eks. i form af et tastatur, trykknapper eller en touch-screen. 28

29 Denne artikulation beror derfor primært på den betydning, de fysiske og teknologiske aspekter ved medie- teknologien kan have, når dette skal repræsentere den digitale bog. Denne artikulation bygger ovenpå den fysiske bogs 1. artikulation og handler dermed i høj grad om, hvorledes medieteknologien kan erkendes som værende en bog. 3. artikulation - software som bogplatform Softwaren, der i kraft af en given hardware repræsenterer muligheden for at gøre den digitale bog tilgængelig. Softwareplatformen udtrykker det perspektiv, hvori den digitale bogs format og indhold tilgåes, men også de specifikationer, som teknologiens hardwaremæssige konstruktioner udgør. Eksemplerne viser, kan der være tale deciderede operativsystemer eller de applikationer, som gøres tilgængelige igennem disse operativsystemer. Herunder ligger en række platformsmæssige aspekter, der både peger frem, men også tilbage til den teknologiske 2. artikulation, idet interaktionen med softwaren i og for sig afspejler en (re)konfiguration af hardwarens digitale output. Spektret spænder fra hele operativsystemer, til systemspecifikke applikationer, der tillader adgangen til hhv. bogens specifikke format og indhold (se boks). 4. artikulation - det digitale format Ved den fysiske bog kan bogens format sidestilles med hhv. den fysiske omformning og indholdets æstetiske udtryk. Formatet bliver derfor både bestemmende for koblingen mellem teknologi (papir og indbindingsmateriale) og indholdsamt de formmæssige præmisser, der kan være med til at understøtte indholdet (typografier, billeder o.lign.). I den 4. medieartikulation antager det digitale format en løst koblet form, hvilket gør formatet til en mere diffus og flygtig størrelse (se boks). 29

30 Formatet har afgørende betydning for præsentationen af indholdet. Dette indebærer de forskellige digitale karakteristika, såsom interaktivitet, multimodalitet ect. I dette eks- empel - en markering af teksten, der efter- følgende kan operationaliseres i forhold til de principper, der udstikkes fra det platform- mæssige artikulationsled. Afhængigt af de bagvedliggende artikulationer af teknologi og software, vil selve formatet kunne antage vidt forskellige betydninger, der vil kunne spænde mellem forskellige modaliteter, interaktionsparadigmer, multimedieformer o.lign., der samlet kan formidle den sidste artikulation. 5. artikulation - bogens indhold Baseret på en given teknologi, gennem en given softwareplatform og udtrykt i et bestemt format vil den sidste umiddelbare artikulation siges at være selve den digitale bogs indhold. Hvad enten dette blot er en digitaliseret udgave et trykt modstykke, eller en repræsentation, der i større omfang udnytter det digitale medies potentiale, er det i dette konkrete tegnsystem selve teksten repræsenteres (se boks). Den digitale bogs 5. artikulationsled betegner selve indholdet, som igennem formatet præsenteres for læseren. Indholdet kan bestå af både ren tekst men også billeder, lyd, video m.m. vil i denne sammenhæng kunne betegnes som værende den digitale bogs indhold. kan I trit med artikulationsbegrebet, kan vi her følge den kausale relation, mellem det betyd- ningspotentiale indholdet kan rumme overfor brugeren, og den forudgående relation mellem teknologi, software og digitalt format. Ydermere afstemmes betydningspotentialet, for indholdet som værende indhold i en digital bog, også af artikulationen for den fysiske bog. 30

31 Sættes ovenstående redegørelse på model, kan den fremadrettede og bagudrettede relation, mellem de forskellige semantiske artikulationer udtrykkes således: 1. artikulation bog [fysisk] 2. artikulation digital bog [teknologi] 3. artikulation Refunktionalisering digital bog [platform] 4. artikulation digital bog [format] 5. artikulation digital bog [indhold] Figur 2: Medieartikulationsmodellen med refunktionalisering indsat Denne grundmodel, vil stå som referenceramme for det senere analytiske arbejde, og specificere de semantiske aspekter - fra et studie i det fysiske medie som 1. artikulation, til specifikke perspektiver på det digitale medies artikulationer. Derved kan øvrige teoretiske bidrag læses ind i ét eller flere semantiske led. Til slut er der i den endelige model medtaget en tilbagehenvisning mod den fysiske bog under termen refunktionalisering. Det antages her, at der til slut vil kunne reflekteres over selve forholdet mellem det fysiske medie, som art af mediediskurs, set i lyset af de fremkomne semantiske mønstre, der i den digitale bog skaber erkendelsen af denne som være en bog. 31

32 BOGENS AUTENTICITET Det foregående afsnit har behandlet hvordan den digitale bog erkendes igennem mediets artikulationer og hvordan semantiske mønstre trækker spor tilbage til den fysiske bog. Dette afsnit vil opstille grundlaget for en videre behandling af bogen, som noget af kulturel betydning, med udgangspunkt i Walter Benjamin (1935). Benjamins tanker om kulturel reproduktion, aura og autenticitet synes relevante som overvejelser i forhold til bogen i en kulturel kontekst. Benjamin taler om originale works of art, der i forhold til tid og rum har en autenticitet, der ikke bare kan reproduceres uden at det autentiske trues, eller værkets aura forsvinder, hvilket beskrives i følgende citater: Even the most perfect reproduction of a work of art is lacking in one element: its presence in time and space, its unique existence at the place where it happens to be. (Benjamin 1935, s.4) og To pry an object from its shell, to destroy its aura, is the mark of a perception whose sense of the universal equality of things has increased to such a degree that it extracts it even from a unique object by means of reproduction. (Benjamin 1935, s. 7) Således er tilstedeværelsen af noget originalt i tid og rum en forudsætning for konceptet om autenticitet. Denne form for autenticitet i det originale værk er det, Benjamin fremhæver som forudsætning for værkets aura. Han definerer aura således: The concept of aura which was proposed above with reference to historical objects may usefully be illustrated with reference to the aura of natural ones.we define the aura of the latter as the unique phenomenon of a distance, however close it may be. (Benjamin 1935, s. 7) Aura skal altså forståes som et unikt distanceret fænomen, der er tilknyttet objekter, hvor man som beskuer, aldrig kan komme helt tæt på det observerede. Det er som førnævnt objektets tilstedeværelse i tid og rum som tilfører objektet denne aura. 32

33 Ovenstående udbygges yderligere i dette citat: The authenticity of a thing is the essence of all that is transmissible from its beginning, ranging from its substantive duration to its testimony to the history which it has experienced. Since the historical testimony rests on the authenticity, the former, too, is jeopardized by reproduction when substantive duration ceases to matter. (Benjamin 1935, s.5) Autenticiteten ved et objekt er altså tæt forbundet med en historik i tid og rum, hvorved en aura omkring objektet opstår. Denne aura og autenticitet kan ikke reproduceres gennem kopier, hvorved auraen forsvinder og autenticiteten trues. Auraen er altså, hvad der er forskellen på det originale værk og dets kopier. Aura handler ifølge Benjamin om at for et objekt kan være et kunstværk skal det være i besiddelse af en aura. En omstændighed opstået på grund af objektets tilstedeværelse i tid og sted og som subjektet umiddelbart kun kan fornemme fra en distance og skal forståes som en vekselvirkning mellem objekt og subjekt. En værdi der som udgangspunkt ikke kan tillægges objektet, men som derimod emergerer fra det. Forholdet mellem original og kopi Koblingen mellem originalen og dens kopi trækker spor til hinanden. Kopien kan ikke eksistere uden originalen og originalen er ikke autentisk medmindre dens autenticitet er truet af dets kopier. Benjamin beskriver forholdet således: Every day the urge grows stronger to get hold of an object at very close range by way of its likeness, its reproduction. Unmistakably, reproduction as offered by picture magazines and newsreels differs from the image seen by the unarmed eye. (Benjamin 1935, s. 7 ) Men hvad sker der, når kopien er en original ligesom negativet i et fotografi? Her opstår en lighed mellem bogen som artefakt, der i sig selv er en kopi af en original tekst, der: Oprindeligt er skrevet på en skrivemaskine eller computer af en forfatter, som Dernæst er sendt til redigering hos en udgiver, som Efterfølgende har lavet en master-udgave som Bogtrykkeren kan bruge til at udskrive tusindvis af kopier fra. Er bøgerne i kraft af at være reproducerede objekter, dermed ikke-autentiske og kan de derfor ikke være i besiddelse af en aura? Netop fordi en bog får et liv - en eksistens i tid og rum hvorigennem ejeren af bogen tillægger den betydning i sin livsverden, eksempelvis folder i bogen, noter på siderne eller som en del af samlingen af andre bøger - bliver bogen da ikke givet den autencitet, som Benjamin beskriver ikke findes i kopierne? 33

34 Kunstværket har, jævnfør Benjamin, en iboende aura, som findes i kraft af at besidde fx. kunstnerens originale penselstrøj, signatur og dermed tidens aftryk i værket. Dette værk har en aura og en originalitet som ikke kan overføres til en kopi af værket. En tilsvarende auralignende betydningsdannelse kan overføres til en bog, men her bliver autenticiteten skabt af subjektets relation til artefaktet, frem for en autenticitet, der er tilknyttet det originale værk. Selve indholdet af en bog kan direkte linkes til forfatteren, hvor autenticiteten kan skaleres alt efter om det er 1. udgave på originalsproget eller om det er en oversat 25. udgave af en bog. Autenciteten fra originaludgaven er altså stadig tilstede, omend justeret i forhold til hvilken udgave, der er tale om. Derfor er tillæggelsen af betydning essentiel i projektets optik, og samtidig begrundelsen for at lave koblingen til at anskue bogen som et originalt værk, der grundet sin eksistens i tid og rum kan anses som værende autentisk. Dermed kan aurabegrebet genindføres, til at kunne tilknyttes bogen - omend denne ret beset stadig er en kopi af et originalt værk. Det handler modsat Benjamins udlægning om, at auraen kun er tilknyttet det originale, til at se på aura som subjektets projektion af betydning mod objektet og omvendt i en vekselvirkende proces. Samtidig er selve begrebsverdenen anderledes i forhold til, hvor fokus på objektet anknyttes. Hvor Benjamin tager sit udgangspunkt i kunstens verden, er projektets optik funderet i en bredere optik. Det betyder, at der tages et livsverdensperspektiv på autenticitet og aura-begrebet, hvorfor dets betydning bliver anderledes i forhold til Benjamins udlægning. Samtidigt har den digitale udvikling medført et mulighedsrum, som Benjamin ikke har kunnet forudse, hvorfor hans begreber ikke er fyldestgørende i deres oprindelige forstand. Her brydes med Benjamins aurabegreb, i dets oprindelige forstand, og der skiftes til en betragning af autenticiteten, som værende afstemt af subjektet. Auraen er ikke længere tilknyttet det oprindelige værk, men i stedet til den betydning som subjektet tillægger den. Således kan aura forstås som koder, der af subjektet tilknyttes objektet og som dermed giver objektet en speciel betydning. Hvad sker der med autenticiteten og auraen, når bogen digitaliseres og det fysiske artefakt forsvinder? Det digitale eksisterer udelukkende gennem computermediets artikulationer af betydningsbærende led, hvorfor eksistens i tid og rum, er anderledes ift. de fysiske mediers tilstedeværelse i den materielle verden. Modsat fremkaldelsen af et fotografi, hvor et negativ gennemgår forskellige kemiske processer for at blive til et eller flere fotografier, som dermed bliver en (næsten) eksakt analog kopi af negativet, er det digitale en binær repræsentation af det analoge og er 100% identisk med dens original. Der opstår imidlertid et paradoks i forhold til diskussionen om forskellen på original og kopi, når der er tale om digitale objekter. Kan noget betragtes som ét originalt værk i digital form, som har haft en eksistens i tid og rum og dermed er autentisk - uden at være en kopi? Det er det samme (originale) dokument, eller artikulation af form og indhold man læser, uafhængigt hvor man sidder i verden og hvilket medie der anvendes. Er det 34