PLEXUS vol. 42 nummer 3 maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLEXUS vol. 42 nummer 3 maj 2010"

Transkript

1 PLEXUS vol. 42 nummer 3 maj 2010

2 plexus / vol. 42 / nummer 3 / maj / 2010 Internationalisering på FARMA Øget internationalisering er et klart mål i FARMAs strategiplan bl.a. med henblik på fakultetets uddannelser. Formålet er at kvalificere FARMAs studerende til karrierer i internationalt orienterede virksomheder og at sikre, at fakultetets uddannelser er attraktive for udenlandske studerende. Der er gennem de seneste par år taget en række initiativer, herunder udbud af kandidatkurser på engelsk, hele engelsksprogede uddannelser samt dobbeltgrader med udenlandske universiteter. I dag udbydes hovedparten af kandidatkurserne på engelsk og fra 1. september i år bliver kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab udbudt internationalt, og dermed vil hele uddannelsen foregå på engelsk. I december sidste år indgik FARMA en aftale om dobbelt kandidatgrad med Vrije Universiteit, Amsterdam. De første studerende rejser i starten af september til Amsterdam via aftalen. Derudover har FARMAs internationale kontor indgået nye samarbejdsaftaler med universiteter i bl.a. Schweiz, England, Belgien, Tyskland og Portugal. Så mulighederne for at få et internationalt element i uddannelserne på FARMA er mange. En betingelse for at internationaliseringsinitiativet bliver en succes er, at kvaliteten af de uddannelsestilbud, der gives såvel på FARMA som hos vores samarbejdspartnere, er i top. Derfor er det bl.a. vigtigt, at såvel VIP er som TAP er på FARMA kan tilbydes sprogtræning og styrkelse af formidlingskompetencer på engelsk. Det seneste tiltag er udvikling af et kompetenceafklaringsforløb for undervisere. FARMA har i samarbejde med Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Det Humanistiske Fakultet udviklet et program, som i første omgang tilbydes 20 undervisere, der får mulighed for at få individuel feedback på den sproglige dimension i undervisningen af centrets sprogeksperter. Der er ikke i første omgang tale om en egentlig certificering, men individuel vejledning til udvikling af den enkelte undervisers engelsksprogede undervisning. Med bl.a. disse initiativer håber jeg, at vi er med til at sikre kvaliteten og perspektiverne i vores uddannelser, sådan at vores kandidater er godt rustet til at tage de udfordringer op, som ligger i en globaliseret verden. Sven Frøkjær, Dekan 2 Plexus nummer 3 maj 2010 volume 42: Udgives af Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) Stine Rasmussen / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste nummer er den 13. august 2010 udkommer den 27. august 2010 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes elektronisk / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved hen vendelse til Jesper Munck / ISSN: Annoncer: DG Media as, telefon , fax , og web: plexus 3 maj 2010

3 Kemicirkusartisten og gummistøvlebiologen Ny leder på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Kogebogsundervisning ja tak! Højt til loftet i diskussion af nybyggeri Fremtidens blockbuster er biologisk Computerkemi til design af lægemiddelstoffer Ekspert i livsstilsmedicin er ny MSO-professor Grøn IT på KU FARMA går foran Talknuser til fri afbenyttelse Alle rusmidler tages i brug A room of one s own Nyt om navne Blæksprutten på B Pinsesolen dansede over askeskyen Kært barn får nye navne Nyt fra Biblioteket Forskningens Døgn Ny kandidatuddannelse fra 2011: Medicinalkemi på FARMA Ældgammel plante er ny radio stjerne Nyt intranet lanceres i august Vild med farma

4 Kemicirkusartisten og gummistøvlebiologen 4 Det Farmaceutiske Fakultet vinker i 2010 farvel til to store personligheder, der begge stormestrer forskningsformidlingens svære balancekunst inden for hver deres fagområde. Plexus har mødt professor Mikael Begtrup og lektor Per Mølgaard til en snak om nødvendigheden af en tæt kontakt til virkeligheden uden for fakultetets mure. tekst og foto: Stine Rasmussen Plexus har sat de to herrer i stævne på Mikael Begtrups kontor, hvor vi fra kejserfarvede kontorstole samtaler om kulørt forskningsformidling før og nu. Kemikeren og biologen har viet en stor del af deres arbejdsliv til farmaceuterne og de ser mange lighedspunkter mellem deres respektive forskningsområder: Vi arbejder begge med emner, der er forholdsvis lette at formidle på grund af anvendelsesaspektet. Mikael er ekspert i anvendt kemi, og jeg forsker og underviser i botanik, som også i høj grad tager udgangspunkt i konkret anvendelse. Vi kan vise virkeligheden og vores fagområder kan relativt let gøres levende, hvad enten det drejer sig om et forelæsningsforsøg eller en havevandring i Botanisk Have, siger Per Mølgaard og Mikael Begtrup supplerer: Anvendt forskning er utrolig vigtig i formidlingssammenhæng, og det er i virkeligheden hele fundamentet for Det Farmaceutiske Fakultet, hvor alle undervisningsfag og forskningsområder tager udgangspunkt i lægemidler, som er en del af alle menneskers hverdag. Når jeg holder gymnasieforedrag, fortæller jeg ikke ret meget om farmaceutuddannelsen det er anvendt lægemid- plexus 3 maj 2010 delforskning, der er i centrum for selve foredraget. Jeg tror på, at fortællingen om lægemidler er så god i sig selv, at det nok skal tiltrække studerende. Ved besøgene har vi den arbejdsfordeling, at en studenterrepræsentant fortæller om farmaceutuddannelsens lyksaligheder, mens jeg koncentrerer mig om det faglige. Forelæsning er totalteater Mikael Begtrup og Per Mølgaard har arbejdet på Det Farmaceutiske Fakultet i henholdsvis 20 og 40 år. Begtrup gik på pension den 31. marts Mølgaard siger farvel til sommer tæt på det store jubilæum. Begge har været utrættelige i bestræbelsen på at udbrede det glade budskab om den lægemiddelfaglige forskning på Det Farmaceutiske Fakultet til gymnasieelever og -lærere og begge har deltaget aktivt i formaliserede formidlingsaktiviteter som Åbent Hus, Forskningens Døgn, Bestil en Forsker, Dansk naturvidenskabsfestival og Kulturnatten: Det er ikke timelønnen, der trækker men derimod det interessante ved at møde unge mennesker med stor naturvidenskabelig interesse, som kan vækkes yderligere. Det er i høj grad begejstringen, der driver værket for mit vedkommende, siger Per Mølgaard. Samtidig ligger der også en vis faglig forpligtelse i formidlingsopgaverne. Hvis ikke vi gør gymnasieeleverne opmærksomme på farmaceutuddannelsen, så får vi færre nye studerende det er faktisk meget enkelt, supplerer Mikael Begtrup og fortsætter: Da jeg blev ansat i sin tid, indførte jeg igen forelæsningsforsøg som pædagogisk virkemiddel og det er mange af de samme tricks, der virker over for gymnasieelever. Kemikeren har en udpræget eksperimentel tankegang, og det er nysgerrigheden, der leder laboratoriearbejdet videre man handler, man observerer og så tænker man sig grundigt om. Man skal se kemien arbejde for at blive klogere. Samtidig bryder et forsøg forelæsningsrutinen og vækker publikum med et brag, fortæller Mikael Begtrup.

5 FARMA må i 2010 sige farvel til to fremragende formidlere fra venstre ses Per Mølgaard og Mikael Begtrup. Braget skal tages helt bogstaveligt de populære forelæsningsforsøg der var delvist inspireret af rockmusikkens buldrende og spektakulære sceneshows tiltrak altid fuldt hus på tværs af årgange. Men efter flere klager over støj fra auditoriet, blev eksplosionerne klippet ud af forelæsningerne i organisk kemi: Forelæsninger er totalteater: man skal tale rigtigt sammenhængende og logisk. Man må holde passende pauser i form af forsøg, holde god tavleorden og foretage andre kunstgreb undervejs. Det handler først og fremmest om at holde interessen fanget, så skal de studerende nok lære noget, konkluderer Mikael Begtrup. Gæsterne flytter ind Men der er naturligvis forskel på formidling til farmaceutstuderende og til gymnasieelever her skal der flere brag på bordet. I de senere år er formidlingsaktiviteterne rettet mod gymnasieskolen eksploderet i antal: Aktiviteterne er langsomt kommet til gradvist får man opbygget et netværk til fx gymnasielærere, hvor man opdager, at kemi- og biologilærerne i høj grad savner inspiration til undervisningen. De skal konstant forholde sig til nye læseplaner og nyt pensum, og mange ønsker at forbedre perspektiveringen af deres undervisning og inddrage anvendelsesmæssige aspekter og det er så her, vi kommer ind i billedet. I de senere år er aktiviteter som gymnasieforedrag, studieretningsprojekt og studiepraktik blevet mere strømlinede, men kontakten til gymnasierne har eksisteret i rigtig mange år fx i form af magasinet Lægemiddelforskning, som jeg ved bliver brugt rigtig meget i undervisningen i biologi og kemi, siger Per Mølgaard. I forbindelse med den store skriftlige opgave i 3.g. har vi haft mange gæster på besøg og rigtig mange af dem fortsætter efterfølgende på farmaceutuddannelsen. Desuden tilbyder jeg øvelser til studieretningsprojekt i kemi kombineret med andre fag og det er ofte sket, at tidligere deltagere banker på i løbet af studietiden på Det Farmaceutiske Fakultet og siger tak for sidst. På den måde er ordningen virkelig en stor succes. Alene studieretningsprojektet i kemisk syntese tiltrækker 50 elever hvert år det vil kunne mærkes i fremtiden, siger Mikael Begtrup. Både Mikael og Per er særdeles aktive i gymnasieforedragsordningen, hvor forskere på fakultetet formidler et forskningsprojekt for gymnasieelever på besøg. De oplever ofte, at den ene skal holde foredrag i forlængelse af den anden, idet hver klasse bestiller to foredrag til ét besøg: Det slog mig lige forleden de sidste klasser vi har haft på besøg får ingen af os ikke at se, når de engang begynder at studere på FARMA det er en lidt underlig fornemmelse, siger Per Mølgaard. Flere tværfakultære initiativer i fremtiden Mikael Begtrup og Per Mølgaard frygter ikke konkurrerende uddannelser, tværtimod synes de, at det er positivt med flere fagfæller: Vi kan sagtens klare skansen i forhold til Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Vi har en integration af de farmaceutiske videnskaber og grundvidenskaberne, som er helt unik. Konkurrence skader ikke, vi må bare finde ud af, hvordan vi manøvrerer i oprørt farvand. Om ti år er alting måske anderledes på Københavns Universitet, men det er forkert at se eksempelvis en farmaceutuddannelse i Odense som en decideret trussel, siger Mikael Begtrup og Per Mølgaard er enig: Konkurrence både intern og ekstern er nærmest blevet et mantra i tiden. Det er da tværtimod dejligt at have fagfæller forskellige steder, som man kan udveksle idéer med. Jeg synes, det er rigtig fint at arbejde tværfagligt og på tværs af fakulteter og universiteter. Men vi skal naturligvis holde fast i vores særkende lægemiddelforskningen der er udgangspunktet for alle aktiviteter på FARMA. plexus 3 maj

6 Kemicirkusartisten og gummistøvlebiologen Jeg tror, der vil ske en form for rationalisering i de kommende år og der er som bekendt nedsat et udvalg, som skal se på synergieffekter i kemiundervisningen på Københavns Universitet hvordan kan vi effektivisere bedst muligt? Skal de studerende følge forelæsninger og forsøg på storskærm? Skal underviserne til at valfarte mellem fakulteterne eller skal de studerende? Der er mange logistiske overvejelser, men jeg tror, at kemien bliver skåret til i de kommende år både på FARMA og andre steder på Københavns Universitet, fx ved sammenkørsel af kurser, siger Mikael Begtrup. Det er det samme på botanik-området. Der har altid været samarbejde, men det accelererer på både forsknings- og uddannelsesområdet i øjeblikket nye fora etableres, og gamle aftaler formaliseres. Men det er helt afgørende, at der også er personer, der vil tage sig af det i fremtiden, siger Per Mølgaard. Mikael Begtrup nikker. Han har i årevis opbygget et stort netværk, når det handler om både didaktik og medicinalkemi: Netværket er svært at videreføre, fordi det i så høj grad er bundet op på personlige relationer. Jeg kan prøve at videregive mine forbindelser i ind- og udland til de forskere, der følger efter men det er ikke givet, at det vil fungere i praksis, siger Mikael Begtrup. Jeg misunder ikke de unge forskere. De skal være på hele tiden. Det er en anden mentalitet, og alting handler om økonomiske midler, om job og om synlighed, siger Per Mølgaard. Han og Mikael Begtrup frygter begge, at tidsrøverne får en negativ indvirkning på formidlingsaktiviteterne, som er så vigtige for fakultetets overlevelse: Det er svært at finde tiden til formidlingsaktiviteter, når man har travlt med at gøre karriere. Derfor er det ofte ældre etablerede forskere, der deltager i de eksterne formidlingsaktiviteter. Det er vigtigt, at også de unge inddrages og får lejlighed til at præsentere faget og FARMA, slutter Mikael Begtrup. 6 Farvel til tidsrøverne Selvom de to ildsjæle er så godt som pensioneret, er der alligevel lagt i ovnen til et aktivt år på FARMA begge beholder deres mailadresse og fortsætter i mangt og meget deres virke på fakultetet. Per besøger Island som gæsteforelæser fra FARMA allerede i september Mikael fortsætter arbejdet med et videregående kursus for ph.d.-studerende i syntese. Også formidlingsaktiviteterne fortsætter. Kemicirkusartisten Begtrup tager endnu en tur i manegen under Kulturnatten i oktober Men både Per og Mikael er glade for at slippe for at administrere de vinker glade farvel til de mange krav om registrering: Som forsker og underviser skal man hele tiden forholde sig til forespørgsler og henvendelser hvor mange, hvor meget, hvor længe? Alt skal noteres. Det kan ind i mellem forekomme helt Kafkask, siger Mikael Begtrup. Per Mølgaard er enig: I forhold til tidligere er der en høj grad af kontrol, vi bliver hele tiden vurderet, målt og vejet. Tidsforbruget på formulering af fondsansøgninger gør indhug i produktiviteten. Ansøgningerne får førsteprioritet, fordi de er underlagt deadlines. Der er ingen deadlines på publikationer, og de bliver derfor forsinket af arbejdet med ansøgningsskriveriet. Mikael Begtrup supplerer: Forsinkelsen gentages i evalueringsfasen, hvor bedømmere ligger under for deadlines. Dét at skrive ansøgninger bør ikke være et mål i sig selv så kan der opstå ansøgningsforurening. Stort er godt, men kan være tungt. Der skal sikres balance, så mindre projekter også tilgodeses ofte er det herfra fornyelsen udspringer. Både Mikael Begtrup og Per Mølgaard forsikrer, at der ikke er tale om en klagesang, de mener blot, at man bør være på vagt systemet kunne fungere mere hensigtsmæssigt: plexus 3 maj 2010 Mia, Jan og Ida var gæster hos Per Mølgaard i anledning af en opgave om drikkeyoghurt. På med solhatten! Gymnasieelever gæster jævnligt Det Farmaceutiske Fakultet og et par dage efter ovenstående afskedsinterview slog Per Mølgaard da også dørene op for tre HTX-studerende fra Roskilde, der med udgangspunkt i analysemetoder udviklet på FARMA fik hjælp til deres projektopgave i faget Proces, Lægemidler og Sundhed. Opgaven har titlen Immunforsvarsstyrkende drikkeyoghurt. Visse yoghurtprodukter indeholder nemlig rød solhat og det er de unges opgave at finde ud af hvor meget. De tre elever havde fundet en artikel på nettet om FAR- MA-forskning i Rød Solhat. Deres lærer kendte tilfældigvis Per Mølgaard, som straks tilbød at give Mia, Jan og Ida et crash course i HPLC-MS-teknikker med assistance fra laboratorieoverassistent Flemming Vangsgaard. Forskerspirerne fik desuden en rundvisning på fakultetet og et unik indblik i laboratorielivet på FARMA.

7 Ny leder på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Det er en stærk farmaceutisk profil, der om få måneder overtager roret på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. 45-årige Flemming Madsen har arbejdet på Coloplast A/S i de seneste ni år, hvorfra han med stor interesse har fulgt udviklingen på sin tidligere udannelsesinstitution og arbejdsplads. Af Stine Rasmussen Flemming Madsen er cand.pharm. og ph.d. fra Det Farmaceutiske Fakultet. Efter ti år med forskning og undervisning på FARMA kom han i 2000 til Coloplast A/S, og nu vender han altså tilbage til udgangspunktet som leder af Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Den nyligt ansatte institutleder har i sin tid på Coloplast A/S samarbejdet med forskere fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi om blandt andet medicinsk vaccineplaster og proteinkarakterisering herunder blandt andet fungeret som ph.d.-vejleder så det er et kendt ansigt, der indtager chefstolen den 1. august Konkurrence giver kant Der er sket en store ændringer på Det Farmaceutiske Fakultet, siden jeg forlod institutionen i 2000, men jeg har fulgt udviklingen fra sidelinjen og har haft løbende tilknytning til fakultetet undervejs. Udfordringerne er mangfoldige med blandt andet nedgang i basismidler, personalereduktion og etablering af konkurrerende lægemiddelfaglige uddannelser, siger Flemming Madsen. Men konkurrence er ikke nødvendigvis negativt. Det har Flemming Madsen lært efter ni år som forsker, projekt- og linjeleder i Coloplast A/S: I industrien holder man konstant øje med konkurrenterne, men det er kun med til at skubbe til de nødvendige forandringer og skærpe den faglige profil. Jeg synes, at Det Farmaceutiske Fakultet har vist sig særdeles omstillingsparat i de seneste ti år og givne udfordringer er blevet tacklet på en god måde. Efter min mening står institutionen derfor med et stærkt og unikt brand i dag og FARMA fungerer som en kompetent og attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet. Det er netop den udvikling samt fakultetets fortsatte positionering inden for uddannelse og forskning både nationalt og internationalt jeg gerne vil være med til at præge yderligere. og begge områder har hans store interesse. Desuden medbringer Flemming Madsen ledelseskompetencer fra erhvervslivet, hvor han i høj grad måtte håndtere tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper såvel internt i Coloplast A/S som i forhold til eksterne samarbejdspartnere: I de senere år har jeg fået solid erfaring med ledelse og det at skulle varetage forskellige relationers særlige interesser. Jobbet som institutleder er derfor en velkommen udfordring og lidt af et personligt drømmejob. Jeg kan bruge de kompetencer, jeg har opbygget gennem karrieren med en fod i såvel industrien som på universitetet samtidig har institutionen altid ligget mit hjerte nær, så det er med engagement og vilje til at gøre en forskel, at jeg tiltræder stillingen, siger Flemming Madsen og fortsætter: Det Farmaceutiske Fakultet skal fortsat være en lærende organisation, hvor man arbejder på tværs af forskningsområder og dermed beriger den samlede helhed. Som institution er det ikke kun summen af de enkelte uddannelses- og forskningsbidrag, der gør en forskel, men også evnen til at samle trådene. Det skaber den afgørende unikke profil og konkurrencemæssige kant. Den nye institutleder er ikke bange for de mange administrative opgaver, der venter forude: Efter ni år med forskellige ledelsesopgaver i industrien er jeg efterhånden blevet mere generalist og helhedsorienteret og interessen for ledelse er blevet yderligere skærpet, fortæller Flemming Madsen, som om kort tid kan kalde sig Master of Business Administration. Her bærer hans afsluttende og meget relevante projekt overskriften: The Art of Getting it Right Motivation of Research and Development Professionals. En fod i hver lejr Den faglige profil for den nye institutleder er meget farmaceutisk. Som forsker har han beskæftiget sig med både kemi og farmaci, plexus 3 maj

8 Kogebogsundervisning ja tak! 8 De yngste farmaceutspirer er ikke meget for fri leg i laboratorieundervisningen. En undersøgelse viser, at 93 procent af de studerende på bachelorniveau ønsker grundige forsøgsbeskrivelser og faste rammer. Af Stine Rasmussen Brian Lohse er postdoc på Institut for Medicinalkemi. I forbindelse med sit adjunktpædagogikum foretog han en undersøgelse af ønskerne til laboratorieundervisningen blandt 252 af Det Farmaceutiske Fakultets studerende på både bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau: Der er skrevet tykke bøger om, hvordan man øger de studerendes læringsudbytte. I laboratoriet skal teori og praksis helst gå op i en højere enhed, og jeg tænkte derfor, det var et godt udgangspunkt for at føre det didaktiske lærebogsmateriale ud i praksis, fortæller Brian Lohse. Servering på sølvfad I Plexus nummer 4 fra 2009 kunne man læse artikler, der indikerede en ny studentermentalitet: en tendens til at de unge i hvert fald i begyndelsen af studietiden forventer at få viden serveret på et sølvfad. De studerende vil have krystalklar besked, og som underviser er man nødt til at formidle tydeligt, hvilke forventninger man har til den faglige præstation både i forbindelse med forberedelse og eksamenslæsning. Det kan Brian Lohse genkende. Han fortæller, at det ikke er underforstået, at de studerende møder velforberedte op til laboratorieundervisning fx viste undersøgelsen, at de studerende på kandidatniveau kun bruger 13 minutter på forberedelse i gennemsnit til en fire timer lang øvelsesgang. plexus 3 maj 2010 Ingen hang til refleksion Ifølge min undersøgelse er der en klar skillelinje mellem studerende på bachelorniveau og studerende på kandidatniveau. Hele 93 procent af de bachelorstuderende foretrækker direkte adspurgt kogebogsvejledninger, der giver minimal selvstændighed, ansvar og refleksion, fortæller Brian Lohse og fortsætter: 44 procent af de kandidatstuderende ønsker problembaserede læringsopgaver og flere frihedsgrader i laboratoriet det samme tal for bachelorstuderende er 14 procent. 38 procent af de yngre studerende er igen direkte adspurgt lodret uenige i værdien af frihedsgrader. Alle ph.d.-studerende er til gengæld enten helt eller delvist enige i, at frihed og problembaseret læring er en naturlig del af studiet. Underviseren vejrer stemningen Brian Lohse er ikke overrasket over tendensen, men at de bachelorstuderende i så entydig høj grad bekender sig til kogebogsundervisning har alligevel givet ham noget at tænke over: Jeg har undervist på farmaceutisk grundkursus, og her var det min oplevelse, at de studerende skal have rigtig megen hjælp og støtte. Der er ikke rum til de store selvstændige udskejelser. Jeg er selv uddannet cand.scient. fra Roskilde Universitet, hvor projektarbejde og selvstændig refleksion er en del af uddannelsen allerede fra første dag. Den model kan naturligvis også være problematisk: før man introducerer frihedsgrader i laboratoriet, er man som underviser nødt til at støbe et solidt fundament ellers skaber det unødig utryghed for de studerende, der skal tilegne sig en helt ny faglighed, siger Brian Lohse. Han mener, det handler om at finde en balance: Blot fordi bachelorstuderende værger for sig, når det handler om refleksion i laboratoriet, kan det jo godt være med til at øge engagementet og indlæringen i sidste ende. Dér må man som underviser vejre stemningen i laboratoriet og guide de studerende

9 Foto: Mikal Schlosser Hele 93 procent af de bachelorstuderende foretrækker direkte adspurgt kogebogsvejledninger, der giver minimal selvstændighed, ansvar og refleksion. i en retning, de måske ikke selv var bevidste om i første omgang. Det vigtigste er, at man jævnligt og kontinuerligt afstemmer forventninger og det gælder både underviser og studerende. Frihed under ansvar Problembaseret læring og frihedsgrader betyder kort sagt, at man giver de studerende gradvist mere ansvar og selvstændighed som funktion af deres stigende niveaumæssige kompetencer, og at der stilles mere og mere åbne opgaver: Det handler først og fremmest om at sætte nogle rammer, hvorefter de studerende selv er ansvarlige for at få det fulde udbytte af undervisningen. Det kan fx handle om at introducere nogle emner på et overordnet plan og derefter lade de studerende selv stå for research, valg af emne samt udvælgelse af videnskabelige artikler og apparatur. Men det er klart, at denne undervisningsform kræver, at fundamentet er i orden, fortæller Brian Lohse, der samtidig understreger, at detaljerede øvelsesvejledninger eller kogebøger kan være et fint redskab i begyndelsen af et uddannelsesforløb til at sikre, at de studerende kommer gennem pensum. Brian Lohses interviews i forbindelse med undersøgelsen viser også, at de studerende føler sig usikre: De føler sig fremmede, uvidende og i særdeleshed usikre i laboratoriet. De er bange for at ødelægge noget eller for at gøre skade på sig selv og andre. Det må give laboratorieunderviserne noget at tænke over, siger han. Vejleder på sidelinjen Brian Lohse mener, at særligt laboratorieundervisning egner sig godt til selvstændige projekter men hvordan får man en forelæsning til at bære præg af problembaseret læring? Her handler det om at aktivere de studerende i auditoriet fx ved at stille åbne spørgsmål eller initiere gruppearbejde parvis i løbet af forelæsningen. Der er ingen grund til at konfrontere folk ved at håndplukke studerende på tilskuerrækkerne. Særligt bachelorstuderende skal have lov at gemme sig, så ingen hænges ud. Dialogen skal foregå på frivillig basis, synes jeg. Det kan håndteres ved at stille åbne spørgsmål ud i auditoriet. Brian Lohse har været rigtig glad for den praktiske del af adjunktpædagogikum særligt undervisningssituationerne med en didaktisk og en faglig vejleder på sidelinjen klar med tips og tricks var guld værd: Undersøgelsens resultater var overraskende entydige, og det var sjovt at udvikle spørgeskema og interviewe de studerende. Men det er helt klart den konkrete undervisning med efterfølgende vejledning og evaluering der har givet mig det største faglige udbytte, og jeg kan kun opfordre mine kolleger til at tage en observatør med til undervisningen i ny og næ for feedback og faglige input. Det er en gevinst for underviseren og i sidste ende for de studerende, siger han. Sammenligner man de forskellige undervisningsformer, er tendensen, at når man på kontrolleret vis introducerer flere og flere frihedsgrader kombineret med mere komplicerede problemstillinger bliver de studerende langt mere engagerede og tager i højere grad ansvar for deres opgaver og projekter: Det engagement er naturligvis en fornøjelse at opleve, men på sigt vil det være vanskeligt at opretholde, da kræver enorme ressourcer. Det er vanskeligt at finde tiden med alle de andre opgaver, man også har som universitetsansat, slutter Brian Lohse. plexus 3 maj

10 Højt til loftet i diskussion af Nybyggeri Ansatte og studerende havde i slutningen af april mulighed for at komme med input til det kommende laboratoriebyggeri på FARMA. En fælles brainstorm satte ord på kravene til fremtidens forskning og de rammer den kræver. Af Stine Rasmussen Kort før tidligere videnskabsminister Helge Sander overlod stafetten til Charlotte Sahl-Madsen underskrev han et dokument, der sikrede Københavns Universitet 1,8 milliarder kroner til nybyggeri fra en særlig pulje. Heraf får FARMA gavn af 175 millioner kroner til et nyt stort byggeri mellem Nordblokken og Fodterapeutskolen med adresse på Nørre allé 69. Den nye bygning står efter planen færdig i december 2014, og giver FARMAs ansatte og studerende ca kvadratmeter yderligere at boltre sig på. Alle farmaceuter ved, at der er langt fra idé til lægemiddel, og der er også rigtig langt fra idé til færdigt byggeri, når Københavns Universitet planlægger udvidelser i alle retninger: tilladelser skal indhentes, budgetter skal godkendes, opgaven skal beskrives, udbydes og alt skal i høring for slet ikke at snakke om selve byggefasen. Talk of the town Den 22. april 2010 dannede Symbion rammen om en fælles brainstorm med udgangspunkt i fakultetets kloge hoveder, omkring 30 videnskabelige og teknisk-administrative medarbejdere var samlet med fakultetsledelsen og repræsentanter fra Campus Plan og Byg for at drøfte ønsker, behov og krav til en laboratoriebygning i verdensklasse. Det var de ansattes opgave at slå ud med armene og udtænke drømmescenariet alt sammen med henblik på en ønskeliste, som campusplanchef Hans Halvorsen vil tænke med i det endelige bygningskoncept, der skal udarbejdes over de kommende måneder. Det er op til jer at tænke frit og vildt senere bliver ideerne bearbejdet og konkretiseret, sagde prodekan Ulf Madsen, da han indledte gruppearbejdet, hvor ansatte på tværs af institutterne skulle sætte ord på fremtidens forskning, og de rammer den kræver. De tre institutter var bredt repræsenteret og kravene til fremtidens byggeri spændte fra beskedne ønsker om fitness-faciliteter for studerende og ansatte til visionære planer for et fremtidigt FARMA Science Center et hus som alene i kraft af sin arkitektoniske formåen vil være talk of the town. Centeret skal ifølge én af Symbion-arbejdsgrupperne være det naturlige mødested for forskerne, og lækre lounge-områder skal få nye ideer til at spire og danne udgangspunktet for projekter på tværs af hele fakultetet. Mulighed for møder på tværs af forskningsgrupper og institutter var et gennemgående tema flere af de fremmødte til dagens brainstorm havde aldrig set hinanden før på trods af flere år som kolleger på fakultetet. Fleksibilitet frem for alt Kodeordet for alle input var fleksibilitet: mure er til for at kunne flyttes i et snuptag og laboratorier skal have flytbare installationer, rigelig strømforsyning, tidssvarende og miljørigtig ventila- 10 plexus 3 maj 2010

11 tion samt central forsyning med gasser og mulighed for trådløs forbindelse til udstyr andetsteds i bygningen. Men fleksibilitet er dyrt og måske vil forskernes hang til frie rammer giver færre kvadratmeter i det færdige byggeri. En ny og forbedret dyrestald fik mange ord med på vejen under inspirationsmødet der skal være nemme adgangsforhold, et minimum af støj skal sikre dyrevelfærden, og dyreforsøgs- og laboratoriefaciliteter skal forefindes i direkte forlængelse af dyrene. Derudover kom diskussionen i høj grad til at dreje sig om forskningsstrategi for fremtiden. Kan det overhovedet betale sig, at bygge en forsknings-produktionsfacilitet for Drug Development and Manufacturing, som forskere fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi ønsker sig? Er det overhovedet nødvendigt med hands on i en tid, hvor computere i stigende grad benyttes i lægemiddelforskningen? Er stamceller fremtiden? Er immunceller? Og hvilke teknologier skal vi satse på? Har den analytiske kemi brug for drivvåde lokaler kunne gruppen måske finde plads i halvtørre og knapt så laboratorietunge bygninger? Skal Gymnasie- og Folkeskoletjenesten have del i den nye bygning? Kan vi skaffe de økonomiske midler til at finansiere en Lead Discovery Unit og dermed faciliteterne til at fremstille tool compounds til biokemi- og lægemiddelforskningen på hele Københavns Universitet? Der var flere spørgsmål end svar under debatten på Symbion den 22. april, og det er nu prodekan Ulf Madsens opgave indsamle yderligere input og udarbejde udkastet til et bygningskoncept, som Campus Plan og Byg kan benytte i forbindelse med udskrivning af en arkitektkonkurrence for byggeriet. Tænk stort. Tænk skævt: Fakultetets kloge hoveder brainstormede på et kommende nybyggeri. plexus 3 maj

12 Fremtidens blockbuster er biologisk Lektor Hanne Mørck Nielsen er tovholder på et stort og vidtforgrenet projekt, der inddrager forskningsgrupper fra både Institut for Farmaci og Analytisk Kemi og Institut for Medicinalkemi. Af Stine Rasmussen 15 mobilitetsstipendier får base på FARMA i de kommende år. I dette, det forrige og det kommende nummer af Plexus giver vi ordet til de respektive kaptajner på den tretrinsraket, der skal tegne fakultetets ph.d.-forskning i fremtiden. Lektor Hanne Mørck Nielsen koordinerer forskningsprojektet med overskriften Biopharmaceuticals as medicinal products building a bridge between structural design, formulation, processing and delivery. Et ambitiøst tiltag der inddrager forskningsgrupper fra mange dele af fakultetet. Store og ustabile Biologiske lægemidler udspringer af naturens eget design. En stor fordel ved fx proteinlægemidler er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer: 12 plexus 3 maj 2010

13 Biologiske lægemidler udspringer af naturens eget design. En stor fordel ved fx proteinlægemidler er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer. Udviklingen af biologiske lægemidler baseret på proteiner er er virkelig hot stuff i øjeblikket på grund af rivende udvikling inden for bioteknologi og kemisk biologi og omkring en tredjedel af alle nye lægemidler i kliniske forsøg er proteiner, peptider eller nukleotider. Men i praksis er det svært at have med biologiske lægemidler at gøre de er nemlig meget ustabile og har dårlig holdbarhed, fortæller Hanne Mørck Nielsen. Udover problemer med stabilitet under fremstilling og opbevaring er en af de store udfordringer med fx proteinlægemidler, at de aktive stoffer er molekyler med XL-factor, som samtidig er hydrofile. Det gør, at stofferne ofte skal injiceres, da optagelse over fx tarmvævet er særdeles vanskelig, og derfor udelukker tabletform på nuværende tidspunkt. Udvikling af effektive ikkeinjicerbare lægemidler kræver derfor avancerede formuleringer, der kan beskytte de aktive stoffer og samtidig transportere dem sikkert over kroppens lipofile barrieremembraner. Men projektet kommer i høj grad også til at handle om forbedring af injicerbare Ph.d.-skole med vokseværk Koordinationsudvalget for Forskning offentliggjorde i slutningen af 2009 modtagerne af årets Forskeruddannelsesbevilling. Imponerende 3x5 mobilitetsstipendier får base på FARMA i de kommende år. De 15 fuldt finansierede ph.d.- stipendier er fordelt ligeligt på tre forskningsområder: Ion channel receptors in brain diseases, Biopharmaceuticals as medicinal products building a bridge between structural design, formulation, processing and delivery og New leads for medicinal chemistry research: Natural products based drug discovery. I alt modtager Det Farmaceutiske Fakultet 36 millioner kroner til disse forskningsprojekter. Bevillingen er en kolossal styrkelse af ph.d.-området på FARMA det er planen, at kombinere mobilitetsstipendierne med nogle af FARMAs egne ph.d.-midler og endelig tror ph.d.-skoleleder, professor Flemming Steen Jørgensen på muligheden for at tiltrække væsentlige eksterne midler. På den måde bliver de 15 stipendier hurtigt til 45. I dette, det forrige og det kommende nummer af Plexus, vil vi kort give ordet til kaptajnen på de respektive dele af den tretrinsraket, der skal tegne fakultetets ph.d.-forskning i fremtiden. biologiske lægemidler der er nemlig stort behov for mere stabile formuleringer. Ekspertisen eksisterer Det store forskningsprojekt, der med op til femten nye ph.d.- studerende i ryggen skal tegne FARMA for fremtiden, kommer hele vejen rundt om de biologiske lægemidler fra kemisk strukturopklaring over formulering og procesanalytisk teknologi til drug delivery. Projektet er et samarbejde mellem forskere med speciale inden for kemisk strukturopklaring, avancerede analytiske teknikker, lægemiddelformulering og biologiske membraner med det fælles sigte at opnå en grundlæggende viden om de vigtigste parametre, der kan reguleres for at udvikle sikre og effektive lægemidler: Forskningsprojektet er baseret på eksisterende forskningsområder og tværfaglige samarbejdskonstellationer på fakultetet, men nu er netværket udvidet, og samarbejdet er blevet mere formaliseret i en centerlignende struktur, forklarer Hanne Mørck Nielsen. Det translationelle forskningsområde bygger på eksisterende ekspertise med udgangspunkt i forskningsgrupper på såvel Institut for Medicinalkemi som Institut for Farmaci og Analytisk Kemi og så vidt muligt vil det være de samme lægemiddelstoffer, der er i fokus for såvel Structural Design, Formulation and Processing samt Delivery. Tænk nyt med nano I de senere år er der kommet større fokus på forbedring af de farmaceutiske egenskaber af proteinlægemidler, og kemisk modificering af proteinerne udgør en vigtig del af optimeringen. I de fleste tilfælde er målet, at modifikationen skal forlænge den tid, som proteinet cirkulerer i kredsløbet, men andre mulige modifikationer er også relevante blandt andet modifikationer der sikrer bedre optagelse over cellemembraner samt optimal fysisk-kemisk stabilitet ved opbevaring. Sammen med blandt andet lektor Camilla Foged, har Hanne Mørck Nielsen fokus på den del af forskningen, der handler om drug delivery med ikke-injicerbare lægemidler. Ved hjælp af nanoteknologi arbejder vi i forskningsgruppen fx med at skræddersy hjælpestoffer til vaccination mod sygdomme som tuberkulose, influenza og streptokokker. Det konkrete mål er på sigt at udvikle en vaccine, som patienterne kan optage over slimhinderne via inhalator, slutter hun. plexus 3 maj

14 Computerkemi til design af lægemiddelstoffer Forskere fra Det Farmaceutiske Fakultet har udviklet et computerprogram, der kan forudsige, hvordan lægemidler bliver nedbrudt i den menneskelige organisme. Programmet er lavet som open source, og interesserede forskere og virksomheder kan derfor downloade det gratis på internettet. Bivirkninger af lægemidler er årsag til mange dødsfald i vores del af verden. Undersøgelser fra USA viser, at der hvert år dør omkring mennesker af lægemiddelrelaterede bivirkninger. Tilsvarende tal kendes ikke præcist fra Danmark, men store undersøgelser, som dækker en række europæiske lande, viser, at tendensen her i Europa er den samme. Når man indtager et lægemiddel nedbrydes det virksomme lægemiddelstof til såkaldte metabolitter, som i enkelte tilfælde kan medføre bivirkninger og i værste fald dødelige forgiftninger. Det er derfor vigtigt at kunne forudsige, hvordan et givent lægemiddelstof nedbrydes. Vores nyudviklede SMARTCyp-computerprogram kan forudsige begivenhederne i et lillebitte hjørne af et komplekst kemisk samspil, fortæller postdoc Patrik Rydberg fra Institut for Medicinalkemi. Flere udenlandske forskningsgrupper, software-firmaer og farmaceutiske virksomheder har allerede vist interesse for det enkle program, der gør det muligt at forudsige nedbrydning af lægemiddelstoffer. SR Ekspert i livsstilsmedicin er ny MSO-professor Claus Møldrup er ansat som professor med særlige opgaver på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi. Den nye MSO-professor Claus Møldrup er ekspert i den medicinerede normalitet, som endvidere er titlen hans debatskabende udgivelse fra Bogen beskriver en glidende overgang fra behandling til forbedring vi lever nemlig i en tid, hvor befolkningen i stigende grad tager medicin for normale tilstande. Medicin er ikke forbeholdt de syge eller de lavere sociale klasser, hvor medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen eller humøret. Tidligere var doping for ekstremsportsudøvere, men i dag er det vores helte fra vidensamfundets superliga, der forsøger at bluffe sig til optimal intellektuel ydeevne og det bliver mere og mere almindeligt, siger den nyudnævnte professor og fortsætter: Når vi peger fingre ad cykelrytternes dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til i sportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes Claus Møldrup holder tiltrædelsesforelæsning under overskriften Modern Medicines fredag den 4. juni klokken 14. med det. Undervisere og studerende på amerikanske universiteter benytter i stigende grad præstationsfremmende lægemidler en form for intellektuel doping eller kognitiv kosmetik. Claus Møldrup forsker kort fortalt i fremtidens medicinforbrug hvordan udvikler det sig, og hvordan skal vi håndtere det faktum, at flere og flere raske mennesker benytter sig af lægemidler, der er udviklet til behandling af sygdomme? De etiske og juridiske aspekter ved brug af individualiseret medicin eller farmakogenetik er desuden et emne, der i høj grad optager den unge professor og forskningsformidler. SR 14 plexus 3 maj 2010

15 KU-nyt FARMA går foran Et lokalt initiativ på Det Farmaceutiske Fakultet sikrer store energibesparelser i de kommende år med indkøb af klimarigtige servere. Grøn IT på KU It fylder stadig mere i vores hverdag, men det får også elforbruget til at stige. I løbet af 2010 vil fakulteterne og Koncern-it med bidrag fra Grøn Campus iværksætte en række initiativer, der skal sænke elforbruget i servere, pc-arbejdspladser og kopimaskiner/printere. Initiativerne skal sikre, at Københavns Universitet når målsætningen om at reducere energi- og CO2-forbruget med 20 procent i Initiativerne er alle beskrevet i Handlingsplan for grøn it Den største el-besparelse skal opnås ved at samle servere, som i dag står placeret i forhåndenværende lokaler med ineffektiv og energikrævende køling, i to store fælles serverrum med energieffektiv køling. Når det er fuldt gennemført i 2013, anslås det at kunne spare KU for mere end 5 millioner kroner i udgifter til drift og køling. Sidegevinsten er større driftsikkerhed, bedre service mv. Tilsvarende er der også mange penge at spare ved at organisere print- og kopifaciliteterne bedre, så flere deles om færre printere. Det giver, udover reducerede indkøbs- og serviceudgifter, også reducerede driftsudgifter bl.a. i form af mindre elforbrug. Et andet vigtigt indsatsområde er indkøbet af it-udstyr. Elsparefonden vurderer, at der i det offentlige spildes 4 millioner kroner dagligt i el, fordi der ikke købes energieffektivt ind. Også på KU er der et stort potentiale. Indsatsen skal sikre, at pc er, skærme, servere osv., som købes ind via de fælles indkøbsaftaler, er energieffektive og lever op til Elsparefondens kriterier. Endelig sættes der også ind for at hjælpe medarbejderne med at reducere energispildet ved deres pc-arbejdspladser. Det handler bl.a. om at udnytte computernes energistyringsmuligheder, så skærme og pc er som standard slukker eller går i dvale, når de står ubrugt. Læs om hele KU s energi- og klimaindsats: Lektor Thomas Balle og professor Flemming Steen Jørgensen regnede i efteråret på, hvor mange penge der kunne spares på elregningen, hvis gamle servere på Institut for Medicinalkemi blev erstattet med nye miljørigtige af slagsen: Vores beregninger viste, at nyindkøbet er fuldt finansieret i strømbesparelse efter kun 14 måneder, fortæller Thomas Balle. Han mener, det er vigtigt, at FARMA går foran, når det handler om klimarigtige it-løsninger: Dette er et autonomt initiativ fra gulvet, og det kan måske bane vejen for lignende initiativer andre steder på universitetet. Større kapacitet lavere strømforbrug Thomas Balle fremhæver gevinsten ved nyindkøbet: Ikke nok med, at fakultetet sparer på strømmen, så har vi i forskningsgruppen fået nyt og lækkert udstyr med fuld fabriksgaranti det er en klar win-win-situation. Fakultetsledelsen har betalt en del af nyindkøbet, der i alt beløber sig til kroner. Forskningsgruppen Biostrukturel Forskning har selv finansieret den sidste del og udstyret er anskaffet sammen med udstyr indkøbt gennem en bevilling fra Danish Center for Scientific Computing (DCSC). Betingelsen for at sidstnævnte spytter i kassen er, at serverne samles i centrets hjertekammer, som befinder sig i kælderen under Kemisk Institut på modsat side af Universitetsparken. Vi har store pladsproblemer på Institut for Medicinalkemi, så det fungerer fint med serverne på den anden side af gaden, hvor der også er professionelle systemadministratorer ansat, som udelukkende har til opgave at understøtte forskningscomputerkraftværkerne, fortæller Thomas Balle. Hver af de nye grønne servere indeholder flere CPU er Central Processing Units som kort fortalt fungerer som computerens hjerne : I de gamle servere var der to CPU er i én server nu er der otte men stadig kun med én strømforsyning. Samtidig er serverrummet på kemisk institut kølet ved passiv køling det meste af året, det giver store besparelser på strømforbrug til køleanlæg, slutter Thomas Balle. SR Foto: SR plexus 3 maj

16 Talknuser til fri afbenyttelse Lektor Thomas Balle har sammen med en italiensk kollega udviklet et hardcore stykke software. Computerprogrammet Open3DQSAR kan forudsige den biologiske aktivitet af nye lægemiddelstoffer til gavn for medicinalkemikere i hele verden. Af Stine Rasmussen Det optimale udgangspunkt for udvikling af lægemidler er et grundigt kendskab til den tredimensionelle struktur af målmolekylet i kroppen. Når den information ikke er til stede, kan man støtte sig til indirekte information som fx kendskabet til struktur-aktivitetssammenhænge (SAR) for kemiske forbindelser, der vekselvirker med målmolekylet fx en receptor i hjernen: Vi har udviklet et 3D-QSAR-program (3-Dimensional Quantitative Structure Activity Relationships), der ved hjælp af multivariat statistik kan forudsige den biologiske aktivitet af nye molekyler. Det betyder, at hvis du fx har en serie af kemiske forbindelser, og du kender deres biologiske aktivitet så kan du på få sekunder udrede, hvad de stoffer strukturelt har til fælles og udnytte den information til forudsigelse af aktiviteten for lignende stoffer, fortæller Thomas Balle, lektor på Institut for Medicinalkemi. Forbedring af eksisterende løsninger Intentionen er, at programmet skal være open source det vil sige, at det kommer til at ligge på nettet til fri afbenyttelse og viderefortolkning. Desværre foreligger der for nuværende et patent, der gør, at Europa må vente et års tid endnu på ubegrænset adgang til Open3DQSAR. I USA og resten af verden er der dog fri leg for forskerne. Thomas Balle har udviklet programmet i tæt samarbejde med Paolo Tosco, adjunkt på Universitetet i Torino. Han besøgte Danmark i sommer, hvor de to forskere i to intensive uger fik programmet færdigkodet og gennemtestet: Vi har forbedret og videreudviklet eksisterende software-løsninger og har specielt haft fokus på fleksibilitet i forhold til import af data skabt i andre programmer og til efterfølgende visualisering af resultaterne. Desuden er hastigheden mangedoblet i forhold til eksisterende software. Det åbner for helt nye anvendelsesmuligheder, slutter Thomas Balle. Open3DQSAR blev præsenteret på en videnskabelig konference i efteråret og vakte stor global interesse. Læs mere om programmet på Foto: JLH Lektor Thomas Balle (th) har udviklet programmet i tæt samarbejde med Paolo Tosco, adjunkt på Universitetet i Torino. 16 plexus 3 maj 2010

17 Alle rusmidler tages i brug A4-format og kuverter er byer i Rusland, når de studerende søger stilling som rusvejleder. I april måtte en håndfuld smagsdommere igen vælge til og fra i en overflod af kulørte og fantasifuldt udtænkte kunstgenstande alle indsendt af håbefulde ansøgere med rusvejlederdrømme. For at komme i betragtning til den eftertragtede tjans, er der på FARMA tradition for at tænke særdeles kreativt i ansøgningens udformning. Så hvis man fejlagtigt tror, at farmaceutstuderende er småstøvede pilletrillere, der kun har tre grundfarver på paletten, er studievejledningen et glimrende sted at afkræfte fordommene i midten af april måned. Glem alt om firkantede og farveløse standardansøgninger. Aldrig har et ansøgerfelt været så langt fra bleghvide prints i plasticlomme. SR Fotos: JM plexus 3 maj

18 Foto: JLH A room of one s own De studerende på kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab har fået et lokale stillet til rådighed i bygning 10 fakultetets hovedbygning. Der er tale et grupperum, hvor de studerende kan mødes i såvel faglig som mere uformel sammenhæng og på den måde styrke det sociale fællesskab og videreudvikle etableringen af et traditionsrigt studiemiljø: De lægemiddelvidenskabsstuderende deltager på mange måder i det sociale liv omkring farmaceutuddannelsen, men de studerende har alligevel længe ønsket sig faciliteter, der kunne understøtte det sociale og faglige sammenhold på uddannelsen og være med til at opbygge en fælles identitet, fortæller prodekan Ulf Madsen. Der er flere udenlandske studerende på den internationalt udbudte og engelsksprogede kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab: Det er derfor vigtigt, at de nye hold der kun har to år til at opbygge et solidt sammenhold bliver rystet godt sammen fra begyndelsen. Det vil også være en gevinst for undervisningsmiljøet, siger Ulf Madsen. Grupperummet er foreløbig reserveret de kandidatstuderende i lægemiddelvidenskab frem til august måned og Ulf Madsen understreger, at der ikke er tale om positiv særbehandling, men om et reelt behov: Vi har en relativt ny uddannelse, som skal finde fodfæste og skabe nogle traditioner og et sammenhold, der kan bygges videre på. De farmaceutstuderende har allerede et fremragende og prisbelønnet studiemiljø. Kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab er godt på vej og et grupperum vil givetvis fremme den positive udvikling. SR Meddelelse til studerende Revision af studieordningen af 2003 (den farmaceutiske bacheloruddannelse): Samfundsfarmaci (B27-1) og Faglig formidling og metode i samfundsfarmaci (S27-1) lægges sammen fra foråret 2011 og for 2.årsstuderende på 4. og 5. semester. Belastningen vil fortsat være 12 ECTS-point og fordelt ligeligt på de 2 semestre. Ny studieordning af 2010 (den farmaceutiske bacheloruddannelse): Spektroskopi fjernes som en selvstændig enhed på 2 ECTS-point, og det faglige indhold integreres i den organiske kemi, der fortsat vil blive afholdt som to enheder af henholdsvis 6.5 ECTS-point og 4 ECTS-point på 1. og 2. semester. Øvelser i organisk kemi (M22-2) bibeholdes uændret i størrelse (5.5 ECTS-point) og placering (2. semester). Som konsekvens af ovennævnte afholdes der eksamen for sidste gang eksamen i spektroskopi i juni På studieordningens 4. semester (forår 2012) vil Samfundsfarmaci (B27-1) til 9 ECTS-point og Faglig formidling og metode i samfundsfarmaci (S27-1) til 3 ECTS-point være sammenlagt til ét kursus til 12 ECTSpoint, der strækker sig over 4. og 5. semester. Denne studieordning vil være gældende for de studerende, der starter på den farmaceutiske bacheloruddannelse september Ny studieordning af 2010 (de farmaceutiske kandidatuddannelser): Seks fagelementer omdannes til fire á hver 7.5 ECTS-point og placeres i blokstruktur: I blok 1 placeres Toksikologi og Farmakoterapi og i blok 2 kurserne Medicinal and Biostructural Chemistry og Lægemiddelpolitik, -økonomi og -etik. Dette er aktuelt for de studerende, der starter på en af de farmaceutiske kandidatuddannelser i efteråret Spørgsmål rettes til Studievejledningen. BK-studienævnet 18 plexus 3 maj 2010

19 Nyt om navne Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Tiltrådt: Kathrine Hallas Dyhr som videnskabelig assistent fra 15. marts Trinh Thi Nhu Tam Nguyen som ph.d.-studerende fra 22. marts Jari Pekka Pajander som postdoc fra 26. marts Pall Thor Ingvarsson som ph.d.-studerende fra 1. april Jian Xiong Wu som ph.d.-studerende fra 6. april Sarah Caroline Gordon som postdoc fra 15. april Kristian Olsen som videnskabelig assistent fra 15. april Fratrådt: Anna Buus Frost som ph.d.-studerende fra 8. januar Morten Jonas Maltesen som ph.d.-studerende fra 6. marts Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Tiltrådt: Andreas Ørgaard Mohr som ph.d.-studerende fra 1. april Fratrådt: Birthe Søndergaard som lektor fra 31. marts Institut for Medicinalkemi Tiltrådt: Lars Dan Johansen som videnskabelig assistent fra 19. marts Klaus Bertram Nissen som ph.d.-studerende fra 1. april Pernille Louise Sørensen som ph.d.-studerende fra 1. april Kirsten Høstgaard-Jensen som postdoc fra 1. juni Jacob Krall som ph.d.-studerende fra 1. juni Fratrådt: Professor Mikael Begtrup gik på pension 31. marts 2010 og overgik til professor emeritus-status 1. april Administrationen Tiltrådt: Pernille Pedersen som HK-medarbejder til internationale opgaver fra 1. maj Fratrådt: Christina Sørensen som kontorfuldmægtig fra 31. marts Ph.d.-graden: Martin Helgesen tildeltes 19. marts ph.d.-graden Jesper Tungelund Larsen tildeltes 9. april ph.d.-graden Trine Damgaard Nielsen tildeltes 12. april ph.d.-graden I en femten minutter lang præsentation på engelsk, skal de hårdkogte kandidater formidle konklusionerne fra deres specialeprojekt. De to klogeste hoveder får en præmie. PHARMA Student Award 2010 Spring ud af videnskabet og bliv hjerne for en eftermiddag, når Det Farmaceutiske Fakultet sætter pris på specialeforskningen ved et årligt tilbagevendende hjernetræf, hvor nyudklækkede kandidater duellerer på faglighed og formidling. Har du hjernen på rette sted og ordet i din magt? Til efteråret har du chancen for at præsentere forskningen fra dit specialeprojekt og samtidig være med i kampen om specialeprisen PHARMA Student Award. Arrangementet giver dig en unik mulighed for videreformidle dit specialeprojekt til tidligere medstuderende, ansatte på Det Farmaceutiske Fakultet, kommende specialestuderende og ikke mindst repræsentanter fra lægemiddelindustrien. Alle FARMA-studerende, som har afsluttet/afslutter deres speciale i perioden den 1. september august 2010, er in viteret til at kaste hjernedrys over konkurrencen, der finder sted i oktober. Hold øje med detaljeret opslag efter sommerferien. SR plexus 3 maj

20 Blæksprutten på B Hvad laver en sekretariatschef egentlig? Det spørgsmål får Rita Elkjær fra Institut for Farmakologi og Farmakoterpi lidt for ofte her følger hendes udførlige svar, der måske kan gøre læserne klogere på fakultetets administrative opgaver. Af Rita Elkjær, Sekretariatschef Institutsekretær, institutadministrator, sekretariatschef kært barn har mange navne. Men hvad laver sådan en i virkeligheden? Det er faktisk ikke så nemt at give et kort svar på, da det er en funktion med nærmest uendeligt indhold. Mit bud er, at det er verdens bedste job, fordi der er alle de udfordringer, man overhovedet kan ønske sig. Det vanskelige er at dæmme op for nye udfordringer, men et spændende job er det bestemt. Økonomi gab... I takt med øgede krav fra centralt hold og færre og færre bevillinger har økonomiområdet fået en meget central og vigtig plads i dagligdagen. Næsten alle beslutninger, der tages på et institut, har en økonomisk konsekvens, som skal beregnes og analyseres. Derefter afleveres fakta til institutlederen, så der kan tages en beslutning. Opfølgning på budgettet er også en vigtig opgave i mit job, og da budgettets sammensætning er kompleks og under indflydelse af mange faktorer, er det ikke nogen nem opgave. En anden vigtig funktion i blæksprutte-jobbet er funktionen som institutlederens nærmeste medarbejder en slags højrehånd kan man sige. At kunne levere data eller fakta med nærmest et minuts varsel er en udfordring, men samtidig er det også en funktion, som giver indhold og arbejdsglæde. Også kommunikation er et vigtigt område. Den skal tilpasses hver enkelt, så vi ikke alle drukner i information. Jeg vil ikke påstå, at vi har fundet den ideelle måde, men vores månedlige nyhedsbrev sammenholdt med informationsmøder og et veludviklet intranet, har i hvert fald højnet informationsniveauet her på instituttet. Personaleadministration At håndtere instituttets personalesager ligger også i jobbet og især den netop afholdte besparelsesrunde har kostet lidt ekstra arbejde, men først og fremmest for fakultetsservice, som vi på institutterne har et fortrinligt samarbejde med. Til begrebet personaleadministration hører også en vifte af indtastninger, registreringer og udskrivning af rapporter i alle vores systemer. Vi gør det, fordi nogen skal bruge vores registreringer fx får vi ingen dagpengerefusion, hvis der ikke er tastet sygefravær i systemet, og vi får beskåret vores budgetter, hvis der ikke er nok publikationer i CURIS etc. At lede og fordele Personaleledelse er noget, der står mit hjerte nær. At kunne håndtere mange forskellige typer af medarbejdere og få alle til at blomstre det giver mening! Og hvor der er mennesker, er der altid konflikter, og det er nødvendigt at kunne se og løse konflikter, helst inden de er blevet til alvorlige problemer. Er der så slet ikke noget, der er irriterende i dette job? Jo masser af ting og ikke alle dage kan man gå hjem i godt humør. Den netop afholdte besparelsesrunde med tilhørende reduktion af vores budgetter kostede et par timer af nattesøvnen i ny og næ. Men i alle job er der vel problemer, som man desværre tager med sig hjem. Foto: SR Institutsekretær, institutadministrator, sekretariatschef kært barn har mange navne. Men hvad laver sådan en i virkeligheden? 20 plexus 3 maj 2010

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

FARMACEUT 2020 IDEER TIL EN NY BACHELORUDDANNELSE

FARMACEUT 2020 IDEER TIL EN NY BACHELORUDDANNELSE Gruppe nr. 1 Angiv navne på gruppedeltagerne: Uffe Kristiansen, Stefan Stürup, Harrie Boonen, Kristian Borgholm, Claus Hansen Identificere nødvendige grundlæggende kompetencer. Bedre integration ml. fagene.

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3. Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007.

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3. Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007. DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007.

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet 2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2014 og finder anvendelse i forhold

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

science sci ence SCIENCE.AU.DK ELEMENTER 2009 INTRODUKTION

science sci ence SCIENCE.AU.DK ELEMENTER 2009 INTRODUKTION INTRODUKTION Designlinien til Det Naturvidenskabelige Fakultet tager udgangspunkt i seks forskellige designelementer, som består af følgende: logo, webadresse, 5. element, farven, ikoner og collager. Elementerne

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Kemi-lærerdag. 5 April 2013

Kemi-lærerdag. 5 April 2013 Kemi-lærerdag 5 April 2013 Program 9:45 Registrering 10:00 Velkomst. Frank Jensen, Institut for Kemi 10:15 Skyer i jordens atmosfære Merete Bilde, Professor, Institut for Kemi 11:00 Kaffe 11:30 På sporet

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Formål Formålet med projektet er at skabe veje til og fora for mange elever til at møde forskere

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere