PLEXUS vol. 42 nummer 3 maj 2010

Transkript

1 PLEXUS vol. 42 nummer 3 maj 2010

2 plexus / vol. 42 / nummer 3 / maj / 2010 Internationalisering på FARMA Øget internationalisering er et klart mål i FARMAs strategiplan bl.a. med henblik på fakultetets uddannelser. Formålet er at kvalificere FARMAs studerende til karrierer i internationalt orienterede virksomheder og at sikre, at fakultetets uddannelser er attraktive for udenlandske studerende. Der er gennem de seneste par år taget en række initiativer, herunder udbud af kandidatkurser på engelsk, hele engelsksprogede uddannelser samt dobbeltgrader med udenlandske universiteter. I dag udbydes hovedparten af kandidatkurserne på engelsk og fra 1. september i år bliver kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab udbudt internationalt, og dermed vil hele uddannelsen foregå på engelsk. I december sidste år indgik FARMA en aftale om dobbelt kandidatgrad med Vrije Universiteit, Amsterdam. De første studerende rejser i starten af september til Amsterdam via aftalen. Derudover har FARMAs internationale kontor indgået nye samarbejdsaftaler med universiteter i bl.a. Schweiz, England, Belgien, Tyskland og Portugal. Så mulighederne for at få et internationalt element i uddannelserne på FARMA er mange. En betingelse for at internationaliseringsinitiativet bliver en succes er, at kvaliteten af de uddannelsestilbud, der gives såvel på FARMA som hos vores samarbejdspartnere, er i top. Derfor er det bl.a. vigtigt, at såvel VIP er som TAP er på FARMA kan tilbydes sprogtræning og styrkelse af formidlingskompetencer på engelsk. Det seneste tiltag er udvikling af et kompetenceafklaringsforløb for undervisere. FARMA har i samarbejde med Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Det Humanistiske Fakultet udviklet et program, som i første omgang tilbydes 20 undervisere, der får mulighed for at få individuel feedback på den sproglige dimension i undervisningen af centrets sprogeksperter. Der er ikke i første omgang tale om en egentlig certificering, men individuel vejledning til udvikling af den enkelte undervisers engelsksprogede undervisning. Med bl.a. disse initiativer håber jeg, at vi er med til at sikre kvaliteten og perspektiverne i vores uddannelser, sådan at vores kandidater er godt rustet til at tage de udfordringer op, som ligger i en globaliseret verden. Sven Frøkjær, Dekan 2 Plexus nummer 3 maj 2010 volume 42: Udgives af Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@farma.ku.dk, Stine Rasmussen sr@farma.ku.dk / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste nummer er den 13. august 2010 udkommer den 27. august 2010 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes elektronisk / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved hen vendelse til Jesper Munck jemu@farma.ku.dk / ISSN: Annoncer: DG Media as, telefon , fax , epost@dgmedia.dk og web: plexus 3 maj 2010

3 Kemicirkusartisten og gummistøvlebiologen Ny leder på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Kogebogsundervisning ja tak! Højt til loftet i diskussion af nybyggeri Fremtidens blockbuster er biologisk Computerkemi til design af lægemiddelstoffer Ekspert i livsstilsmedicin er ny MSO-professor Grøn IT på KU FARMA går foran Talknuser til fri afbenyttelse Alle rusmidler tages i brug A room of one s own Nyt om navne Blæksprutten på B Pinsesolen dansede over askeskyen Kært barn får nye navne Nyt fra Biblioteket Forskningens Døgn Ny kandidatuddannelse fra 2011: Medicinalkemi på FARMA Ældgammel plante er ny radio stjerne Nyt intranet lanceres i august Vild med farma

4 Kemicirkusartisten og gummistøvlebiologen 4 Det Farmaceutiske Fakultet vinker i 2010 farvel til to store personligheder, der begge stormestrer forskningsformidlingens svære balancekunst inden for hver deres fagområde. Plexus har mødt professor Mikael Begtrup og lektor Per Mølgaard til en snak om nødvendigheden af en tæt kontakt til virkeligheden uden for fakultetets mure. tekst og foto: Stine Rasmussen Plexus har sat de to herrer i stævne på Mikael Begtrups kontor, hvor vi fra kejserfarvede kontorstole samtaler om kulørt forskningsformidling før og nu. Kemikeren og biologen har viet en stor del af deres arbejdsliv til farmaceuterne og de ser mange lighedspunkter mellem deres respektive forskningsområder: Vi arbejder begge med emner, der er forholdsvis lette at formidle på grund af anvendelsesaspektet. Mikael er ekspert i anvendt kemi, og jeg forsker og underviser i botanik, som også i høj grad tager udgangspunkt i konkret anvendelse. Vi kan vise virkeligheden og vores fagområder kan relativt let gøres levende, hvad enten det drejer sig om et forelæsningsforsøg eller en havevandring i Botanisk Have, siger Per Mølgaard og Mikael Begtrup supplerer: Anvendt forskning er utrolig vigtig i formidlingssammenhæng, og det er i virkeligheden hele fundamentet for Det Farmaceutiske Fakultet, hvor alle undervisningsfag og forskningsområder tager udgangspunkt i lægemidler, som er en del af alle menneskers hverdag. Når jeg holder gymnasieforedrag, fortæller jeg ikke ret meget om farmaceutuddannelsen det er anvendt lægemid- plexus 3 maj 2010 delforskning, der er i centrum for selve foredraget. Jeg tror på, at fortællingen om lægemidler er så god i sig selv, at det nok skal tiltrække studerende. Ved besøgene har vi den arbejdsfordeling, at en studenterrepræsentant fortæller om farmaceutuddannelsens lyksaligheder, mens jeg koncentrerer mig om det faglige. Forelæsning er totalteater Mikael Begtrup og Per Mølgaard har arbejdet på Det Farmaceutiske Fakultet i henholdsvis 20 og 40 år. Begtrup gik på pension den 31. marts Mølgaard siger farvel til sommer tæt på det store jubilæum. Begge har været utrættelige i bestræbelsen på at udbrede det glade budskab om den lægemiddelfaglige forskning på Det Farmaceutiske Fakultet til gymnasieelever og -lærere og begge har deltaget aktivt i formaliserede formidlingsaktiviteter som Åbent Hus, Forskningens Døgn, Bestil en Forsker, Dansk naturvidenskabsfestival og Kulturnatten: Det er ikke timelønnen, der trækker men derimod det interessante ved at møde unge mennesker med stor naturvidenskabelig interesse, som kan vækkes yderligere. Det er i høj grad begejstringen, der driver værket for mit vedkommende, siger Per Mølgaard. Samtidig ligger der også en vis faglig forpligtelse i formidlingsopgaverne. Hvis ikke vi gør gymnasieeleverne opmærksomme på farmaceutuddannelsen, så får vi færre nye studerende det er faktisk meget enkelt, supplerer Mikael Begtrup og fortsætter: Da jeg blev ansat i sin tid, indførte jeg igen forelæsningsforsøg som pædagogisk virkemiddel og det er mange af de samme tricks, der virker over for gymnasieelever. Kemikeren har en udpræget eksperimentel tankegang, og det er nysgerrigheden, der leder laboratoriearbejdet videre man handler, man observerer og så tænker man sig grundigt om. Man skal se kemien arbejde for at blive klogere. Samtidig bryder et forsøg forelæsningsrutinen og vækker publikum med et brag, fortæller Mikael Begtrup.

5 FARMA må i 2010 sige farvel til to fremragende formidlere fra venstre ses Per Mølgaard og Mikael Begtrup. Braget skal tages helt bogstaveligt de populære forelæsningsforsøg der var delvist inspireret af rockmusikkens buldrende og spektakulære sceneshows tiltrak altid fuldt hus på tværs af årgange. Men efter flere klager over støj fra auditoriet, blev eksplosionerne klippet ud af forelæsningerne i organisk kemi: Forelæsninger er totalteater: man skal tale rigtigt sammenhængende og logisk. Man må holde passende pauser i form af forsøg, holde god tavleorden og foretage andre kunstgreb undervejs. Det handler først og fremmest om at holde interessen fanget, så skal de studerende nok lære noget, konkluderer Mikael Begtrup. Gæsterne flytter ind Men der er naturligvis forskel på formidling til farmaceutstuderende og til gymnasieelever her skal der flere brag på bordet. I de senere år er formidlingsaktiviteterne rettet mod gymnasieskolen eksploderet i antal: Aktiviteterne er langsomt kommet til gradvist får man opbygget et netværk til fx gymnasielærere, hvor man opdager, at kemi- og biologilærerne i høj grad savner inspiration til undervisningen. De skal konstant forholde sig til nye læseplaner og nyt pensum, og mange ønsker at forbedre perspektiveringen af deres undervisning og inddrage anvendelsesmæssige aspekter og det er så her, vi kommer ind i billedet. I de senere år er aktiviteter som gymnasieforedrag, studieretningsprojekt og studiepraktik blevet mere strømlinede, men kontakten til gymnasierne har eksisteret i rigtig mange år fx i form af magasinet Lægemiddelforskning, som jeg ved bliver brugt rigtig meget i undervisningen i biologi og kemi, siger Per Mølgaard. I forbindelse med den store skriftlige opgave i 3.g. har vi haft mange gæster på besøg og rigtig mange af dem fortsætter efterfølgende på farmaceutuddannelsen. Desuden tilbyder jeg øvelser til studieretningsprojekt i kemi kombineret med andre fag og det er ofte sket, at tidligere deltagere banker på i løbet af studietiden på Det Farmaceutiske Fakultet og siger tak for sidst. På den måde er ordningen virkelig en stor succes. Alene studieretningsprojektet i kemisk syntese tiltrækker 50 elever hvert år det vil kunne mærkes i fremtiden, siger Mikael Begtrup. Både Mikael og Per er særdeles aktive i gymnasieforedragsordningen, hvor forskere på fakultetet formidler et forskningsprojekt for gymnasieelever på besøg. De oplever ofte, at den ene skal holde foredrag i forlængelse af den anden, idet hver klasse bestiller to foredrag til ét besøg: Det slog mig lige forleden de sidste klasser vi har haft på besøg får ingen af os ikke at se, når de engang begynder at studere på FARMA det er en lidt underlig fornemmelse, siger Per Mølgaard. Flere tværfakultære initiativer i fremtiden Mikael Begtrup og Per Mølgaard frygter ikke konkurrerende uddannelser, tværtimod synes de, at det er positivt med flere fagfæller: Vi kan sagtens klare skansen i forhold til Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Vi har en integration af de farmaceutiske videnskaber og grundvidenskaberne, som er helt unik. Konkurrence skader ikke, vi må bare finde ud af, hvordan vi manøvrerer i oprørt farvand. Om ti år er alting måske anderledes på Københavns Universitet, men det er forkert at se eksempelvis en farmaceutuddannelse i Odense som en decideret trussel, siger Mikael Begtrup og Per Mølgaard er enig: Konkurrence både intern og ekstern er nærmest blevet et mantra i tiden. Det er da tværtimod dejligt at have fagfæller forskellige steder, som man kan udveksle idéer med. Jeg synes, det er rigtig fint at arbejde tværfagligt og på tværs af fakulteter og universiteter. Men vi skal naturligvis holde fast i vores særkende lægemiddelforskningen der er udgangspunktet for alle aktiviteter på FARMA. plexus 3 maj

6 Kemicirkusartisten og gummistøvlebiologen Jeg tror, der vil ske en form for rationalisering i de kommende år og der er som bekendt nedsat et udvalg, som skal se på synergieffekter i kemiundervisningen på Københavns Universitet hvordan kan vi effektivisere bedst muligt? Skal de studerende følge forelæsninger og forsøg på storskærm? Skal underviserne til at valfarte mellem fakulteterne eller skal de studerende? Der er mange logistiske overvejelser, men jeg tror, at kemien bliver skåret til i de kommende år både på FARMA og andre steder på Københavns Universitet, fx ved sammenkørsel af kurser, siger Mikael Begtrup. Det er det samme på botanik-området. Der har altid været samarbejde, men det accelererer på både forsknings- og uddannelsesområdet i øjeblikket nye fora etableres, og gamle aftaler formaliseres. Men det er helt afgørende, at der også er personer, der vil tage sig af det i fremtiden, siger Per Mølgaard. Mikael Begtrup nikker. Han har i årevis opbygget et stort netværk, når det handler om både didaktik og medicinalkemi: Netværket er svært at videreføre, fordi det i så høj grad er bundet op på personlige relationer. Jeg kan prøve at videregive mine forbindelser i ind- og udland til de forskere, der følger efter men det er ikke givet, at det vil fungere i praksis, siger Mikael Begtrup. Jeg misunder ikke de unge forskere. De skal være på hele tiden. Det er en anden mentalitet, og alting handler om økonomiske midler, om job og om synlighed, siger Per Mølgaard. Han og Mikael Begtrup frygter begge, at tidsrøverne får en negativ indvirkning på formidlingsaktiviteterne, som er så vigtige for fakultetets overlevelse: Det er svært at finde tiden til formidlingsaktiviteter, når man har travlt med at gøre karriere. Derfor er det ofte ældre etablerede forskere, der deltager i de eksterne formidlingsaktiviteter. Det er vigtigt, at også de unge inddrages og får lejlighed til at præsentere faget og FARMA, slutter Mikael Begtrup. 6 Farvel til tidsrøverne Selvom de to ildsjæle er så godt som pensioneret, er der alligevel lagt i ovnen til et aktivt år på FARMA begge beholder deres mailadresse og fortsætter i mangt og meget deres virke på fakultetet. Per besøger Island som gæsteforelæser fra FARMA allerede i september Mikael fortsætter arbejdet med et videregående kursus for ph.d.-studerende i syntese. Også formidlingsaktiviteterne fortsætter. Kemicirkusartisten Begtrup tager endnu en tur i manegen under Kulturnatten i oktober Men både Per og Mikael er glade for at slippe for at administrere de vinker glade farvel til de mange krav om registrering: Som forsker og underviser skal man hele tiden forholde sig til forespørgsler og henvendelser hvor mange, hvor meget, hvor længe? Alt skal noteres. Det kan ind i mellem forekomme helt Kafkask, siger Mikael Begtrup. Per Mølgaard er enig: I forhold til tidligere er der en høj grad af kontrol, vi bliver hele tiden vurderet, målt og vejet. Tidsforbruget på formulering af fondsansøgninger gør indhug i produktiviteten. Ansøgningerne får førsteprioritet, fordi de er underlagt deadlines. Der er ingen deadlines på publikationer, og de bliver derfor forsinket af arbejdet med ansøgningsskriveriet. Mikael Begtrup supplerer: Forsinkelsen gentages i evalueringsfasen, hvor bedømmere ligger under for deadlines. Dét at skrive ansøgninger bør ikke være et mål i sig selv så kan der opstå ansøgningsforurening. Stort er godt, men kan være tungt. Der skal sikres balance, så mindre projekter også tilgodeses ofte er det herfra fornyelsen udspringer. Både Mikael Begtrup og Per Mølgaard forsikrer, at der ikke er tale om en klagesang, de mener blot, at man bør være på vagt systemet kunne fungere mere hensigtsmæssigt: plexus 3 maj 2010 Mia, Jan og Ida var gæster hos Per Mølgaard i anledning af en opgave om drikkeyoghurt. På med solhatten! Gymnasieelever gæster jævnligt Det Farmaceutiske Fakultet og et par dage efter ovenstående afskedsinterview slog Per Mølgaard da også dørene op for tre HTX-studerende fra Roskilde, der med udgangspunkt i analysemetoder udviklet på FARMA fik hjælp til deres projektopgave i faget Proces, Lægemidler og Sundhed. Opgaven har titlen Immunforsvarsstyrkende drikkeyoghurt. Visse yoghurtprodukter indeholder nemlig rød solhat og det er de unges opgave at finde ud af hvor meget. De tre elever havde fundet en artikel på nettet om FAR- MA-forskning i Rød Solhat. Deres lærer kendte tilfældigvis Per Mølgaard, som straks tilbød at give Mia, Jan og Ida et crash course i HPLC-MS-teknikker med assistance fra laboratorieoverassistent Flemming Vangsgaard. Forskerspirerne fik desuden en rundvisning på fakultetet og et unik indblik i laboratorielivet på FARMA.

7 Ny leder på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Det er en stærk farmaceutisk profil, der om få måneder overtager roret på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. 45-årige Flemming Madsen har arbejdet på Coloplast A/S i de seneste ni år, hvorfra han med stor interesse har fulgt udviklingen på sin tidligere udannelsesinstitution og arbejdsplads. Af Stine Rasmussen Flemming Madsen er cand.pharm. og ph.d. fra Det Farmaceutiske Fakultet. Efter ti år med forskning og undervisning på FARMA kom han i 2000 til Coloplast A/S, og nu vender han altså tilbage til udgangspunktet som leder af Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Den nyligt ansatte institutleder har i sin tid på Coloplast A/S samarbejdet med forskere fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi om blandt andet medicinsk vaccineplaster og proteinkarakterisering herunder blandt andet fungeret som ph.d.-vejleder så det er et kendt ansigt, der indtager chefstolen den 1. august Konkurrence giver kant Der er sket en store ændringer på Det Farmaceutiske Fakultet, siden jeg forlod institutionen i 2000, men jeg har fulgt udviklingen fra sidelinjen og har haft løbende tilknytning til fakultetet undervejs. Udfordringerne er mangfoldige med blandt andet nedgang i basismidler, personalereduktion og etablering af konkurrerende lægemiddelfaglige uddannelser, siger Flemming Madsen. Men konkurrence er ikke nødvendigvis negativt. Det har Flemming Madsen lært efter ni år som forsker, projekt- og linjeleder i Coloplast A/S: I industrien holder man konstant øje med konkurrenterne, men det er kun med til at skubbe til de nødvendige forandringer og skærpe den faglige profil. Jeg synes, at Det Farmaceutiske Fakultet har vist sig særdeles omstillingsparat i de seneste ti år og givne udfordringer er blevet tacklet på en god måde. Efter min mening står institutionen derfor med et stærkt og unikt brand i dag og FARMA fungerer som en kompetent og attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet. Det er netop den udvikling samt fakultetets fortsatte positionering inden for uddannelse og forskning både nationalt og internationalt jeg gerne vil være med til at præge yderligere. og begge områder har hans store interesse. Desuden medbringer Flemming Madsen ledelseskompetencer fra erhvervslivet, hvor han i høj grad måtte håndtere tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper såvel internt i Coloplast A/S som i forhold til eksterne samarbejdspartnere: I de senere år har jeg fået solid erfaring med ledelse og det at skulle varetage forskellige relationers særlige interesser. Jobbet som institutleder er derfor en velkommen udfordring og lidt af et personligt drømmejob. Jeg kan bruge de kompetencer, jeg har opbygget gennem karrieren med en fod i såvel industrien som på universitetet samtidig har institutionen altid ligget mit hjerte nær, så det er med engagement og vilje til at gøre en forskel, at jeg tiltræder stillingen, siger Flemming Madsen og fortsætter: Det Farmaceutiske Fakultet skal fortsat være en lærende organisation, hvor man arbejder på tværs af forskningsområder og dermed beriger den samlede helhed. Som institution er det ikke kun summen af de enkelte uddannelses- og forskningsbidrag, der gør en forskel, men også evnen til at samle trådene. Det skaber den afgørende unikke profil og konkurrencemæssige kant. Den nye institutleder er ikke bange for de mange administrative opgaver, der venter forude: Efter ni år med forskellige ledelsesopgaver i industrien er jeg efterhånden blevet mere generalist og helhedsorienteret og interessen for ledelse er blevet yderligere skærpet, fortæller Flemming Madsen, som om kort tid kan kalde sig Master of Business Administration. Her bærer hans afsluttende og meget relevante projekt overskriften: The Art of Getting it Right Motivation of Research and Development Professionals. En fod i hver lejr Den faglige profil for den nye institutleder er meget farmaceutisk. Som forsker har han beskæftiget sig med både kemi og farmaci, plexus 3 maj

8 Kogebogsundervisning ja tak! 8 De yngste farmaceutspirer er ikke meget for fri leg i laboratorieundervisningen. En undersøgelse viser, at 93 procent af de studerende på bachelorniveau ønsker grundige forsøgsbeskrivelser og faste rammer. Af Stine Rasmussen Brian Lohse er postdoc på Institut for Medicinalkemi. I forbindelse med sit adjunktpædagogikum foretog han en undersøgelse af ønskerne til laboratorieundervisningen blandt 252 af Det Farmaceutiske Fakultets studerende på både bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau: Der er skrevet tykke bøger om, hvordan man øger de studerendes læringsudbytte. I laboratoriet skal teori og praksis helst gå op i en højere enhed, og jeg tænkte derfor, det var et godt udgangspunkt for at føre det didaktiske lærebogsmateriale ud i praksis, fortæller Brian Lohse. Servering på sølvfad I Plexus nummer 4 fra 2009 kunne man læse artikler, der indikerede en ny studentermentalitet: en tendens til at de unge i hvert fald i begyndelsen af studietiden forventer at få viden serveret på et sølvfad. De studerende vil have krystalklar besked, og som underviser er man nødt til at formidle tydeligt, hvilke forventninger man har til den faglige præstation både i forbindelse med forberedelse og eksamenslæsning. Det kan Brian Lohse genkende. Han fortæller, at det ikke er underforstået, at de studerende møder velforberedte op til laboratorieundervisning fx viste undersøgelsen, at de studerende på kandidatniveau kun bruger 13 minutter på forberedelse i gennemsnit til en fire timer lang øvelsesgang. plexus 3 maj 2010 Ingen hang til refleksion Ifølge min undersøgelse er der en klar skillelinje mellem studerende på bachelorniveau og studerende på kandidatniveau. Hele 93 procent af de bachelorstuderende foretrækker direkte adspurgt kogebogsvejledninger, der giver minimal selvstændighed, ansvar og refleksion, fortæller Brian Lohse og fortsætter: 44 procent af de kandidatstuderende ønsker problembaserede læringsopgaver og flere frihedsgrader i laboratoriet det samme tal for bachelorstuderende er 14 procent. 38 procent af de yngre studerende er igen direkte adspurgt lodret uenige i værdien af frihedsgrader. Alle ph.d.-studerende er til gengæld enten helt eller delvist enige i, at frihed og problembaseret læring er en naturlig del af studiet. Underviseren vejrer stemningen Brian Lohse er ikke overrasket over tendensen, men at de bachelorstuderende i så entydig høj grad bekender sig til kogebogsundervisning har alligevel givet ham noget at tænke over: Jeg har undervist på farmaceutisk grundkursus, og her var det min oplevelse, at de studerende skal have rigtig megen hjælp og støtte. Der er ikke rum til de store selvstændige udskejelser. Jeg er selv uddannet cand.scient. fra Roskilde Universitet, hvor projektarbejde og selvstændig refleksion er en del af uddannelsen allerede fra første dag. Den model kan naturligvis også være problematisk: før man introducerer frihedsgrader i laboratoriet, er man som underviser nødt til at støbe et solidt fundament ellers skaber det unødig utryghed for de studerende, der skal tilegne sig en helt ny faglighed, siger Brian Lohse. Han mener, det handler om at finde en balance: Blot fordi bachelorstuderende værger for sig, når det handler om refleksion i laboratoriet, kan det jo godt være med til at øge engagementet og indlæringen i sidste ende. Dér må man som underviser vejre stemningen i laboratoriet og guide de studerende

9 Foto: Mikal Schlosser Hele 93 procent af de bachelorstuderende foretrækker direkte adspurgt kogebogsvejledninger, der giver minimal selvstændighed, ansvar og refleksion. i en retning, de måske ikke selv var bevidste om i første omgang. Det vigtigste er, at man jævnligt og kontinuerligt afstemmer forventninger og det gælder både underviser og studerende. Frihed under ansvar Problembaseret læring og frihedsgrader betyder kort sagt, at man giver de studerende gradvist mere ansvar og selvstændighed som funktion af deres stigende niveaumæssige kompetencer, og at der stilles mere og mere åbne opgaver: Det handler først og fremmest om at sætte nogle rammer, hvorefter de studerende selv er ansvarlige for at få det fulde udbytte af undervisningen. Det kan fx handle om at introducere nogle emner på et overordnet plan og derefter lade de studerende selv stå for research, valg af emne samt udvælgelse af videnskabelige artikler og apparatur. Men det er klart, at denne undervisningsform kræver, at fundamentet er i orden, fortæller Brian Lohse, der samtidig understreger, at detaljerede øvelsesvejledninger eller kogebøger kan være et fint redskab i begyndelsen af et uddannelsesforløb til at sikre, at de studerende kommer gennem pensum. Brian Lohses interviews i forbindelse med undersøgelsen viser også, at de studerende føler sig usikre: De føler sig fremmede, uvidende og i særdeleshed usikre i laboratoriet. De er bange for at ødelægge noget eller for at gøre skade på sig selv og andre. Det må give laboratorieunderviserne noget at tænke over, siger han. Vejleder på sidelinjen Brian Lohse mener, at særligt laboratorieundervisning egner sig godt til selvstændige projekter men hvordan får man en forelæsning til at bære præg af problembaseret læring? Her handler det om at aktivere de studerende i auditoriet fx ved at stille åbne spørgsmål eller initiere gruppearbejde parvis i løbet af forelæsningen. Der er ingen grund til at konfrontere folk ved at håndplukke studerende på tilskuerrækkerne. Særligt bachelorstuderende skal have lov at gemme sig, så ingen hænges ud. Dialogen skal foregå på frivillig basis, synes jeg. Det kan håndteres ved at stille åbne spørgsmål ud i auditoriet. Brian Lohse har været rigtig glad for den praktiske del af adjunktpædagogikum særligt undervisningssituationerne med en didaktisk og en faglig vejleder på sidelinjen klar med tips og tricks var guld værd: Undersøgelsens resultater var overraskende entydige, og det var sjovt at udvikle spørgeskema og interviewe de studerende. Men det er helt klart den konkrete undervisning med efterfølgende vejledning og evaluering der har givet mig det største faglige udbytte, og jeg kan kun opfordre mine kolleger til at tage en observatør med til undervisningen i ny og næ for feedback og faglige input. Det er en gevinst for underviseren og i sidste ende for de studerende, siger han. Sammenligner man de forskellige undervisningsformer, er tendensen, at når man på kontrolleret vis introducerer flere og flere frihedsgrader kombineret med mere komplicerede problemstillinger bliver de studerende langt mere engagerede og tager i højere grad ansvar for deres opgaver og projekter: Det engagement er naturligvis en fornøjelse at opleve, men på sigt vil det være vanskeligt at opretholde, da kræver enorme ressourcer. Det er vanskeligt at finde tiden med alle de andre opgaver, man også har som universitetsansat, slutter Brian Lohse. plexus 3 maj

10 Højt til loftet i diskussion af Nybyggeri Ansatte og studerende havde i slutningen af april mulighed for at komme med input til det kommende laboratoriebyggeri på FARMA. En fælles brainstorm satte ord på kravene til fremtidens forskning og de rammer den kræver. Af Stine Rasmussen Kort før tidligere videnskabsminister Helge Sander overlod stafetten til Charlotte Sahl-Madsen underskrev han et dokument, der sikrede Københavns Universitet 1,8 milliarder kroner til nybyggeri fra en særlig pulje. Heraf får FARMA gavn af 175 millioner kroner til et nyt stort byggeri mellem Nordblokken og Fodterapeutskolen med adresse på Nørre allé 69. Den nye bygning står efter planen færdig i december 2014, og giver FARMAs ansatte og studerende ca kvadratmeter yderligere at boltre sig på. Alle farmaceuter ved, at der er langt fra idé til lægemiddel, og der er også rigtig langt fra idé til færdigt byggeri, når Københavns Universitet planlægger udvidelser i alle retninger: tilladelser skal indhentes, budgetter skal godkendes, opgaven skal beskrives, udbydes og alt skal i høring for slet ikke at snakke om selve byggefasen. Talk of the town Den 22. april 2010 dannede Symbion rammen om en fælles brainstorm med udgangspunkt i fakultetets kloge hoveder, omkring 30 videnskabelige og teknisk-administrative medarbejdere var samlet med fakultetsledelsen og repræsentanter fra Campus Plan og Byg for at drøfte ønsker, behov og krav til en laboratoriebygning i verdensklasse. Det var de ansattes opgave at slå ud med armene og udtænke drømmescenariet alt sammen med henblik på en ønskeliste, som campusplanchef Hans Halvorsen vil tænke med i det endelige bygningskoncept, der skal udarbejdes over de kommende måneder. Det er op til jer at tænke frit og vildt senere bliver ideerne bearbejdet og konkretiseret, sagde prodekan Ulf Madsen, da han indledte gruppearbejdet, hvor ansatte på tværs af institutterne skulle sætte ord på fremtidens forskning, og de rammer den kræver. De tre institutter var bredt repræsenteret og kravene til fremtidens byggeri spændte fra beskedne ønsker om fitness-faciliteter for studerende og ansatte til visionære planer for et fremtidigt FARMA Science Center et hus som alene i kraft af sin arkitektoniske formåen vil være talk of the town. Centeret skal ifølge én af Symbion-arbejdsgrupperne være det naturlige mødested for forskerne, og lækre lounge-områder skal få nye ideer til at spire og danne udgangspunktet for projekter på tværs af hele fakultetet. Mulighed for møder på tværs af forskningsgrupper og institutter var et gennemgående tema flere af de fremmødte til dagens brainstorm havde aldrig set hinanden før på trods af flere år som kolleger på fakultetet. Fleksibilitet frem for alt Kodeordet for alle input var fleksibilitet: mure er til for at kunne flyttes i et snuptag og laboratorier skal have flytbare installationer, rigelig strømforsyning, tidssvarende og miljørigtig ventila- 10 plexus 3 maj 2010

11 tion samt central forsyning med gasser og mulighed for trådløs forbindelse til udstyr andetsteds i bygningen. Men fleksibilitet er dyrt og måske vil forskernes hang til frie rammer giver færre kvadratmeter i det færdige byggeri. En ny og forbedret dyrestald fik mange ord med på vejen under inspirationsmødet der skal være nemme adgangsforhold, et minimum af støj skal sikre dyrevelfærden, og dyreforsøgs- og laboratoriefaciliteter skal forefindes i direkte forlængelse af dyrene. Derudover kom diskussionen i høj grad til at dreje sig om forskningsstrategi for fremtiden. Kan det overhovedet betale sig, at bygge en forsknings-produktionsfacilitet for Drug Development and Manufacturing, som forskere fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi ønsker sig? Er det overhovedet nødvendigt med hands on i en tid, hvor computere i stigende grad benyttes i lægemiddelforskningen? Er stamceller fremtiden? Er immunceller? Og hvilke teknologier skal vi satse på? Har den analytiske kemi brug for drivvåde lokaler kunne gruppen måske finde plads i halvtørre og knapt så laboratorietunge bygninger? Skal Gymnasie- og Folkeskoletjenesten have del i den nye bygning? Kan vi skaffe de økonomiske midler til at finansiere en Lead Discovery Unit og dermed faciliteterne til at fremstille tool compounds til biokemi- og lægemiddelforskningen på hele Københavns Universitet? Der var flere spørgsmål end svar under debatten på Symbion den 22. april, og det er nu prodekan Ulf Madsens opgave indsamle yderligere input og udarbejde udkastet til et bygningskoncept, som Campus Plan og Byg kan benytte i forbindelse med udskrivning af en arkitektkonkurrence for byggeriet. Tænk stort. Tænk skævt: Fakultetets kloge hoveder brainstormede på et kommende nybyggeri. plexus 3 maj

12 Fremtidens blockbuster er biologisk Lektor Hanne Mørck Nielsen er tovholder på et stort og vidtforgrenet projekt, der inddrager forskningsgrupper fra både Institut for Farmaci og Analytisk Kemi og Institut for Medicinalkemi. Af Stine Rasmussen 15 mobilitetsstipendier får base på FARMA i de kommende år. I dette, det forrige og det kommende nummer af Plexus giver vi ordet til de respektive kaptajner på den tretrinsraket, der skal tegne fakultetets ph.d.-forskning i fremtiden. Lektor Hanne Mørck Nielsen koordinerer forskningsprojektet med overskriften Biopharmaceuticals as medicinal products building a bridge between structural design, formulation, processing and delivery. Et ambitiøst tiltag der inddrager forskningsgrupper fra mange dele af fakultetet. Store og ustabile Biologiske lægemidler udspringer af naturens eget design. En stor fordel ved fx proteinlægemidler er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer: 12 plexus 3 maj 2010

13 Biologiske lægemidler udspringer af naturens eget design. En stor fordel ved fx proteinlægemidler er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer. Udviklingen af biologiske lægemidler baseret på proteiner er er virkelig hot stuff i øjeblikket på grund af rivende udvikling inden for bioteknologi og kemisk biologi og omkring en tredjedel af alle nye lægemidler i kliniske forsøg er proteiner, peptider eller nukleotider. Men i praksis er det svært at have med biologiske lægemidler at gøre de er nemlig meget ustabile og har dårlig holdbarhed, fortæller Hanne Mørck Nielsen. Udover problemer med stabilitet under fremstilling og opbevaring er en af de store udfordringer med fx proteinlægemidler, at de aktive stoffer er molekyler med XL-factor, som samtidig er hydrofile. Det gør, at stofferne ofte skal injiceres, da optagelse over fx tarmvævet er særdeles vanskelig, og derfor udelukker tabletform på nuværende tidspunkt. Udvikling af effektive ikkeinjicerbare lægemidler kræver derfor avancerede formuleringer, der kan beskytte de aktive stoffer og samtidig transportere dem sikkert over kroppens lipofile barrieremembraner. Men projektet kommer i høj grad også til at handle om forbedring af injicerbare Ph.d.-skole med vokseværk Koordinationsudvalget for Forskning offentliggjorde i slutningen af 2009 modtagerne af årets Forskeruddannelsesbevilling. Imponerende 3x5 mobilitetsstipendier får base på FARMA i de kommende år. De 15 fuldt finansierede ph.d.- stipendier er fordelt ligeligt på tre forskningsområder: Ion channel receptors in brain diseases, Biopharmaceuticals as medicinal products building a bridge between structural design, formulation, processing and delivery og New leads for medicinal chemistry research: Natural products based drug discovery. I alt modtager Det Farmaceutiske Fakultet 36 millioner kroner til disse forskningsprojekter. Bevillingen er en kolossal styrkelse af ph.d.-området på FARMA det er planen, at kombinere mobilitetsstipendierne med nogle af FARMAs egne ph.d.-midler og endelig tror ph.d.-skoleleder, professor Flemming Steen Jørgensen på muligheden for at tiltrække væsentlige eksterne midler. På den måde bliver de 15 stipendier hurtigt til 45. I dette, det forrige og det kommende nummer af Plexus, vil vi kort give ordet til kaptajnen på de respektive dele af den tretrinsraket, der skal tegne fakultetets ph.d.-forskning i fremtiden. biologiske lægemidler der er nemlig stort behov for mere stabile formuleringer. Ekspertisen eksisterer Det store forskningsprojekt, der med op til femten nye ph.d.- studerende i ryggen skal tegne FARMA for fremtiden, kommer hele vejen rundt om de biologiske lægemidler fra kemisk strukturopklaring over formulering og procesanalytisk teknologi til drug delivery. Projektet er et samarbejde mellem forskere med speciale inden for kemisk strukturopklaring, avancerede analytiske teknikker, lægemiddelformulering og biologiske membraner med det fælles sigte at opnå en grundlæggende viden om de vigtigste parametre, der kan reguleres for at udvikle sikre og effektive lægemidler: Forskningsprojektet er baseret på eksisterende forskningsområder og tværfaglige samarbejdskonstellationer på fakultetet, men nu er netværket udvidet, og samarbejdet er blevet mere formaliseret i en centerlignende struktur, forklarer Hanne Mørck Nielsen. Det translationelle forskningsområde bygger på eksisterende ekspertise med udgangspunkt i forskningsgrupper på såvel Institut for Medicinalkemi som Institut for Farmaci og Analytisk Kemi og så vidt muligt vil det være de samme lægemiddelstoffer, der er i fokus for såvel Structural Design, Formulation and Processing samt Delivery. Tænk nyt med nano I de senere år er der kommet større fokus på forbedring af de farmaceutiske egenskaber af proteinlægemidler, og kemisk modificering af proteinerne udgør en vigtig del af optimeringen. I de fleste tilfælde er målet, at modifikationen skal forlænge den tid, som proteinet cirkulerer i kredsløbet, men andre mulige modifikationer er også relevante blandt andet modifikationer der sikrer bedre optagelse over cellemembraner samt optimal fysisk-kemisk stabilitet ved opbevaring. Sammen med blandt andet lektor Camilla Foged, har Hanne Mørck Nielsen fokus på den del af forskningen, der handler om drug delivery med ikke-injicerbare lægemidler. Ved hjælp af nanoteknologi arbejder vi i forskningsgruppen fx med at skræddersy hjælpestoffer til vaccination mod sygdomme som tuberkulose, influenza og streptokokker. Det konkrete mål er på sigt at udvikle en vaccine, som patienterne kan optage over slimhinderne via inhalator, slutter hun. plexus 3 maj

14 Computerkemi til design af lægemiddelstoffer Forskere fra Det Farmaceutiske Fakultet har udviklet et computerprogram, der kan forudsige, hvordan lægemidler bliver nedbrudt i den menneskelige organisme. Programmet er lavet som open source, og interesserede forskere og virksomheder kan derfor downloade det gratis på internettet. Bivirkninger af lægemidler er årsag til mange dødsfald i vores del af verden. Undersøgelser fra USA viser, at der hvert år dør omkring mennesker af lægemiddelrelaterede bivirkninger. Tilsvarende tal kendes ikke præcist fra Danmark, men store undersøgelser, som dækker en række europæiske lande, viser, at tendensen her i Europa er den samme. Når man indtager et lægemiddel nedbrydes det virksomme lægemiddelstof til såkaldte metabolitter, som i enkelte tilfælde kan medføre bivirkninger og i værste fald dødelige forgiftninger. Det er derfor vigtigt at kunne forudsige, hvordan et givent lægemiddelstof nedbrydes. Vores nyudviklede SMARTCyp-computerprogram kan forudsige begivenhederne i et lillebitte hjørne af et komplekst kemisk samspil, fortæller postdoc Patrik Rydberg fra Institut for Medicinalkemi. Flere udenlandske forskningsgrupper, software-firmaer og farmaceutiske virksomheder har allerede vist interesse for det enkle program, der gør det muligt at forudsige nedbrydning af lægemiddelstoffer. SR Ekspert i livsstilsmedicin er ny MSO-professor Claus Møldrup er ansat som professor med særlige opgaver på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi. Den nye MSO-professor Claus Møldrup er ekspert i den medicinerede normalitet, som endvidere er titlen hans debatskabende udgivelse fra Bogen beskriver en glidende overgang fra behandling til forbedring vi lever nemlig i en tid, hvor befolkningen i stigende grad tager medicin for normale tilstande. Medicin er ikke forbeholdt de syge eller de lavere sociale klasser, hvor medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen eller humøret. Tidligere var doping for ekstremsportsudøvere, men i dag er det vores helte fra vidensamfundets superliga, der forsøger at bluffe sig til optimal intellektuel ydeevne og det bliver mere og mere almindeligt, siger den nyudnævnte professor og fortsætter: Når vi peger fingre ad cykelrytternes dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til i sportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes Claus Møldrup holder tiltrædelsesforelæsning under overskriften Modern Medicines fredag den 4. juni klokken 14. med det. Undervisere og studerende på amerikanske universiteter benytter i stigende grad præstationsfremmende lægemidler en form for intellektuel doping eller kognitiv kosmetik. Claus Møldrup forsker kort fortalt i fremtidens medicinforbrug hvordan udvikler det sig, og hvordan skal vi håndtere det faktum, at flere og flere raske mennesker benytter sig af lægemidler, der er udviklet til behandling af sygdomme? De etiske og juridiske aspekter ved brug af individualiseret medicin eller farmakogenetik er desuden et emne, der i høj grad optager den unge professor og forskningsformidler. SR 14 plexus 3 maj 2010

15 KU-nyt FARMA går foran Et lokalt initiativ på Det Farmaceutiske Fakultet sikrer store energibesparelser i de kommende år med indkøb af klimarigtige servere. Grøn IT på KU It fylder stadig mere i vores hverdag, men det får også elforbruget til at stige. I løbet af 2010 vil fakulteterne og Koncern-it med bidrag fra Grøn Campus iværksætte en række initiativer, der skal sænke elforbruget i servere, pc-arbejdspladser og kopimaskiner/printere. Initiativerne skal sikre, at Københavns Universitet når målsætningen om at reducere energi- og CO2-forbruget med 20 procent i Initiativerne er alle beskrevet i Handlingsplan for grøn it Den største el-besparelse skal opnås ved at samle servere, som i dag står placeret i forhåndenværende lokaler med ineffektiv og energikrævende køling, i to store fælles serverrum med energieffektiv køling. Når det er fuldt gennemført i 2013, anslås det at kunne spare KU for mere end 5 millioner kroner i udgifter til drift og køling. Sidegevinsten er større driftsikkerhed, bedre service mv. Tilsvarende er der også mange penge at spare ved at organisere print- og kopifaciliteterne bedre, så flere deles om færre printere. Det giver, udover reducerede indkøbs- og serviceudgifter, også reducerede driftsudgifter bl.a. i form af mindre elforbrug. Et andet vigtigt indsatsområde er indkøbet af it-udstyr. Elsparefonden vurderer, at der i det offentlige spildes 4 millioner kroner dagligt i el, fordi der ikke købes energieffektivt ind. Også på KU er der et stort potentiale. Indsatsen skal sikre, at pc er, skærme, servere osv., som købes ind via de fælles indkøbsaftaler, er energieffektive og lever op til Elsparefondens kriterier. Endelig sættes der også ind for at hjælpe medarbejderne med at reducere energispildet ved deres pc-arbejdspladser. Det handler bl.a. om at udnytte computernes energistyringsmuligheder, så skærme og pc er som standard slukker eller går i dvale, når de står ubrugt. Læs om hele KU s energi- og klimaindsats: Lektor Thomas Balle og professor Flemming Steen Jørgensen regnede i efteråret på, hvor mange penge der kunne spares på elregningen, hvis gamle servere på Institut for Medicinalkemi blev erstattet med nye miljørigtige af slagsen: Vores beregninger viste, at nyindkøbet er fuldt finansieret i strømbesparelse efter kun 14 måneder, fortæller Thomas Balle. Han mener, det er vigtigt, at FARMA går foran, når det handler om klimarigtige it-løsninger: Dette er et autonomt initiativ fra gulvet, og det kan måske bane vejen for lignende initiativer andre steder på universitetet. Større kapacitet lavere strømforbrug Thomas Balle fremhæver gevinsten ved nyindkøbet: Ikke nok med, at fakultetet sparer på strømmen, så har vi i forskningsgruppen fået nyt og lækkert udstyr med fuld fabriksgaranti det er en klar win-win-situation. Fakultetsledelsen har betalt en del af nyindkøbet, der i alt beløber sig til kroner. Forskningsgruppen Biostrukturel Forskning har selv finansieret den sidste del og udstyret er anskaffet sammen med udstyr indkøbt gennem en bevilling fra Danish Center for Scientific Computing (DCSC). Betingelsen for at sidstnævnte spytter i kassen er, at serverne samles i centrets hjertekammer, som befinder sig i kælderen under Kemisk Institut på modsat side af Universitetsparken. Vi har store pladsproblemer på Institut for Medicinalkemi, så det fungerer fint med serverne på den anden side af gaden, hvor der også er professionelle systemadministratorer ansat, som udelukkende har til opgave at understøtte forskningscomputerkraftværkerne, fortæller Thomas Balle. Hver af de nye grønne servere indeholder flere CPU er Central Processing Units som kort fortalt fungerer som computerens hjerne : I de gamle servere var der to CPU er i én server nu er der otte men stadig kun med én strømforsyning. Samtidig er serverrummet på kemisk institut kølet ved passiv køling det meste af året, det giver store besparelser på strømforbrug til køleanlæg, slutter Thomas Balle. SR Foto: SR plexus 3 maj

16 Talknuser til fri afbenyttelse Lektor Thomas Balle har sammen med en italiensk kollega udviklet et hardcore stykke software. Computerprogrammet Open3DQSAR kan forudsige den biologiske aktivitet af nye lægemiddelstoffer til gavn for medicinalkemikere i hele verden. Af Stine Rasmussen Det optimale udgangspunkt for udvikling af lægemidler er et grundigt kendskab til den tredimensionelle struktur af målmolekylet i kroppen. Når den information ikke er til stede, kan man støtte sig til indirekte information som fx kendskabet til struktur-aktivitetssammenhænge (SAR) for kemiske forbindelser, der vekselvirker med målmolekylet fx en receptor i hjernen: Vi har udviklet et 3D-QSAR-program (3-Dimensional Quantitative Structure Activity Relationships), der ved hjælp af multivariat statistik kan forudsige den biologiske aktivitet af nye molekyler. Det betyder, at hvis du fx har en serie af kemiske forbindelser, og du kender deres biologiske aktivitet så kan du på få sekunder udrede, hvad de stoffer strukturelt har til fælles og udnytte den information til forudsigelse af aktiviteten for lignende stoffer, fortæller Thomas Balle, lektor på Institut for Medicinalkemi. Forbedring af eksisterende løsninger Intentionen er, at programmet skal være open source det vil sige, at det kommer til at ligge på nettet til fri afbenyttelse og viderefortolkning. Desværre foreligger der for nuværende et patent, der gør, at Europa må vente et års tid endnu på ubegrænset adgang til Open3DQSAR. I USA og resten af verden er der dog fri leg for forskerne. Thomas Balle har udviklet programmet i tæt samarbejde med Paolo Tosco, adjunkt på Universitetet i Torino. Han besøgte Danmark i sommer, hvor de to forskere i to intensive uger fik programmet færdigkodet og gennemtestet: Vi har forbedret og videreudviklet eksisterende software-løsninger og har specielt haft fokus på fleksibilitet i forhold til import af data skabt i andre programmer og til efterfølgende visualisering af resultaterne. Desuden er hastigheden mangedoblet i forhold til eksisterende software. Det åbner for helt nye anvendelsesmuligheder, slutter Thomas Balle. Open3DQSAR blev præsenteret på en videnskabelig konference i efteråret og vakte stor global interesse. Læs mere om programmet på Foto: JLH Lektor Thomas Balle (th) har udviklet programmet i tæt samarbejde med Paolo Tosco, adjunkt på Universitetet i Torino. 16 plexus 3 maj 2010

17 Alle rusmidler tages i brug A4-format og kuverter er byer i Rusland, når de studerende søger stilling som rusvejleder. I april måtte en håndfuld smagsdommere igen vælge til og fra i en overflod af kulørte og fantasifuldt udtænkte kunstgenstande alle indsendt af håbefulde ansøgere med rusvejlederdrømme. For at komme i betragtning til den eftertragtede tjans, er der på FARMA tradition for at tænke særdeles kreativt i ansøgningens udformning. Så hvis man fejlagtigt tror, at farmaceutstuderende er småstøvede pilletrillere, der kun har tre grundfarver på paletten, er studievejledningen et glimrende sted at afkræfte fordommene i midten af april måned. Glem alt om firkantede og farveløse standardansøgninger. Aldrig har et ansøgerfelt været så langt fra bleghvide prints i plasticlomme. SR Fotos: JM plexus 3 maj

18 Foto: JLH A room of one s own De studerende på kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab har fået et lokale stillet til rådighed i bygning 10 fakultetets hovedbygning. Der er tale et grupperum, hvor de studerende kan mødes i såvel faglig som mere uformel sammenhæng og på den måde styrke det sociale fællesskab og videreudvikle etableringen af et traditionsrigt studiemiljø: De lægemiddelvidenskabsstuderende deltager på mange måder i det sociale liv omkring farmaceutuddannelsen, men de studerende har alligevel længe ønsket sig faciliteter, der kunne understøtte det sociale og faglige sammenhold på uddannelsen og være med til at opbygge en fælles identitet, fortæller prodekan Ulf Madsen. Der er flere udenlandske studerende på den internationalt udbudte og engelsksprogede kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab: Det er derfor vigtigt, at de nye hold der kun har to år til at opbygge et solidt sammenhold bliver rystet godt sammen fra begyndelsen. Det vil også være en gevinst for undervisningsmiljøet, siger Ulf Madsen. Grupperummet er foreløbig reserveret de kandidatstuderende i lægemiddelvidenskab frem til august måned og Ulf Madsen understreger, at der ikke er tale om positiv særbehandling, men om et reelt behov: Vi har en relativt ny uddannelse, som skal finde fodfæste og skabe nogle traditioner og et sammenhold, der kan bygges videre på. De farmaceutstuderende har allerede et fremragende og prisbelønnet studiemiljø. Kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab er godt på vej og et grupperum vil givetvis fremme den positive udvikling. SR Meddelelse til studerende Revision af studieordningen af 2003 (den farmaceutiske bacheloruddannelse): Samfundsfarmaci (B27-1) og Faglig formidling og metode i samfundsfarmaci (S27-1) lægges sammen fra foråret 2011 og for 2.årsstuderende på 4. og 5. semester. Belastningen vil fortsat være 12 ECTS-point og fordelt ligeligt på de 2 semestre. Ny studieordning af 2010 (den farmaceutiske bacheloruddannelse): Spektroskopi fjernes som en selvstændig enhed på 2 ECTS-point, og det faglige indhold integreres i den organiske kemi, der fortsat vil blive afholdt som to enheder af henholdsvis 6.5 ECTS-point og 4 ECTS-point på 1. og 2. semester. Øvelser i organisk kemi (M22-2) bibeholdes uændret i størrelse (5.5 ECTS-point) og placering (2. semester). Som konsekvens af ovennævnte afholdes der eksamen for sidste gang eksamen i spektroskopi i juni På studieordningens 4. semester (forår 2012) vil Samfundsfarmaci (B27-1) til 9 ECTS-point og Faglig formidling og metode i samfundsfarmaci (S27-1) til 3 ECTS-point være sammenlagt til ét kursus til 12 ECTSpoint, der strækker sig over 4. og 5. semester. Denne studieordning vil være gældende for de studerende, der starter på den farmaceutiske bacheloruddannelse september Ny studieordning af 2010 (de farmaceutiske kandidatuddannelser): Seks fagelementer omdannes til fire á hver 7.5 ECTS-point og placeres i blokstruktur: I blok 1 placeres Toksikologi og Farmakoterapi og i blok 2 kurserne Medicinal and Biostructural Chemistry og Lægemiddelpolitik, -økonomi og -etik. Dette er aktuelt for de studerende, der starter på en af de farmaceutiske kandidatuddannelser i efteråret Spørgsmål rettes til Studievejledningen. BK-studienævnet 18 plexus 3 maj 2010

19 Nyt om navne Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Tiltrådt: Kathrine Hallas Dyhr som videnskabelig assistent fra 15. marts Trinh Thi Nhu Tam Nguyen som ph.d.-studerende fra 22. marts Jari Pekka Pajander som postdoc fra 26. marts Pall Thor Ingvarsson som ph.d.-studerende fra 1. april Jian Xiong Wu som ph.d.-studerende fra 6. april Sarah Caroline Gordon som postdoc fra 15. april Kristian Olsen som videnskabelig assistent fra 15. april Fratrådt: Anna Buus Frost som ph.d.-studerende fra 8. januar Morten Jonas Maltesen som ph.d.-studerende fra 6. marts Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Tiltrådt: Andreas Ørgaard Mohr som ph.d.-studerende fra 1. april Fratrådt: Birthe Søndergaard som lektor fra 31. marts Institut for Medicinalkemi Tiltrådt: Lars Dan Johansen som videnskabelig assistent fra 19. marts Klaus Bertram Nissen som ph.d.-studerende fra 1. april Pernille Louise Sørensen som ph.d.-studerende fra 1. april Kirsten Høstgaard-Jensen som postdoc fra 1. juni Jacob Krall som ph.d.-studerende fra 1. juni Fratrådt: Professor Mikael Begtrup gik på pension 31. marts 2010 og overgik til professor emeritus-status 1. april Administrationen Tiltrådt: Pernille Pedersen som HK-medarbejder til internationale opgaver fra 1. maj Fratrådt: Christina Sørensen som kontorfuldmægtig fra 31. marts Ph.d.-graden: Martin Helgesen tildeltes 19. marts ph.d.-graden Jesper Tungelund Larsen tildeltes 9. april ph.d.-graden Trine Damgaard Nielsen tildeltes 12. april ph.d.-graden I en femten minutter lang præsentation på engelsk, skal de hårdkogte kandidater formidle konklusionerne fra deres specialeprojekt. De to klogeste hoveder får en præmie. PHARMA Student Award 2010 Spring ud af videnskabet og bliv hjerne for en eftermiddag, når Det Farmaceutiske Fakultet sætter pris på specialeforskningen ved et årligt tilbagevendende hjernetræf, hvor nyudklækkede kandidater duellerer på faglighed og formidling. Har du hjernen på rette sted og ordet i din magt? Til efteråret har du chancen for at præsentere forskningen fra dit specialeprojekt og samtidig være med i kampen om specialeprisen PHARMA Student Award. Arrangementet giver dig en unik mulighed for videreformidle dit specialeprojekt til tidligere medstuderende, ansatte på Det Farmaceutiske Fakultet, kommende specialestuderende og ikke mindst repræsentanter fra lægemiddelindustrien. Alle FARMA-studerende, som har afsluttet/afslutter deres speciale i perioden den 1. september august 2010, er in viteret til at kaste hjernedrys over konkurrencen, der finder sted i oktober. Hold øje med detaljeret opslag efter sommerferien. SR plexus 3 maj

20 Blæksprutten på B Hvad laver en sekretariatschef egentlig? Det spørgsmål får Rita Elkjær fra Institut for Farmakologi og Farmakoterpi lidt for ofte her følger hendes udførlige svar, der måske kan gøre læserne klogere på fakultetets administrative opgaver. Af Rita Elkjær, Sekretariatschef Institutsekretær, institutadministrator, sekretariatschef kært barn har mange navne. Men hvad laver sådan en i virkeligheden? Det er faktisk ikke så nemt at give et kort svar på, da det er en funktion med nærmest uendeligt indhold. Mit bud er, at det er verdens bedste job, fordi der er alle de udfordringer, man overhovedet kan ønske sig. Det vanskelige er at dæmme op for nye udfordringer, men et spændende job er det bestemt. Økonomi gab... I takt med øgede krav fra centralt hold og færre og færre bevillinger har økonomiområdet fået en meget central og vigtig plads i dagligdagen. Næsten alle beslutninger, der tages på et institut, har en økonomisk konsekvens, som skal beregnes og analyseres. Derefter afleveres fakta til institutlederen, så der kan tages en beslutning. Opfølgning på budgettet er også en vigtig opgave i mit job, og da budgettets sammensætning er kompleks og under indflydelse af mange faktorer, er det ikke nogen nem opgave. En anden vigtig funktion i blæksprutte-jobbet er funktionen som institutlederens nærmeste medarbejder en slags højrehånd kan man sige. At kunne levere data eller fakta med nærmest et minuts varsel er en udfordring, men samtidig er det også en funktion, som giver indhold og arbejdsglæde. Også kommunikation er et vigtigt område. Den skal tilpasses hver enkelt, så vi ikke alle drukner i information. Jeg vil ikke påstå, at vi har fundet den ideelle måde, men vores månedlige nyhedsbrev sammenholdt med informationsmøder og et veludviklet intranet, har i hvert fald højnet informationsniveauet her på instituttet. Personaleadministration At håndtere instituttets personalesager ligger også i jobbet og især den netop afholdte besparelsesrunde har kostet lidt ekstra arbejde, men først og fremmest for fakultetsservice, som vi på institutterne har et fortrinligt samarbejde med. Til begrebet personaleadministration hører også en vifte af indtastninger, registreringer og udskrivning af rapporter i alle vores systemer. Vi gør det, fordi nogen skal bruge vores registreringer fx får vi ingen dagpengerefusion, hvis der ikke er tastet sygefravær i systemet, og vi får beskåret vores budgetter, hvis der ikke er nok publikationer i CURIS etc. At lede og fordele Personaleledelse er noget, der står mit hjerte nær. At kunne håndtere mange forskellige typer af medarbejdere og få alle til at blomstre det giver mening! Og hvor der er mennesker, er der altid konflikter, og det er nødvendigt at kunne se og løse konflikter, helst inden de er blevet til alvorlige problemer. Er der så slet ikke noget, der er irriterende i dette job? Jo masser af ting og ikke alle dage kan man gå hjem i godt humør. Den netop afholdte besparelsesrunde med tilhørende reduktion af vores budgetter kostede et par timer af nattesøvnen i ny og næ. Men i alle job er der vel problemer, som man desværre tager med sig hjem. Foto: SR Institutsekretær, institutadministrator, sekretariatschef kært barn har mange navne. Men hvad laver sådan en i virkeligheden? 20 plexus 3 maj 2010