BYRÅDETS ARBEJDSPLAN

Transkript

1 BYRÅDETS ARBEJDSPLAN

2 1. INDLEDNING: Byrådets arbejdsplan 2015 beskriver de opgaver og indsatsområder, som der skal arbejdes med i forhold til Kertemindes Byråd og stående udvalg i Nogle opgaver prioriterer sig selv, og også i 2015 vil nationale reformer og strategier, økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, samt andre statslige beslutninger stille krav til arbejdet i Kerteminde Kommune. Derfor er hensigten med Byrådets arbejdsplan 2015, at der er synlighed om de prioriterede opgaver og at der er en forventning om, hvornår vi starter og slutter arbejdet med de pågældende opgaver. 2. BYRÅDETS FORVENTNINGER FOR : Da byrådet konstituerede sig blev der lagt vægt på, at der skulle etableres et bredt samarbejde i byrådet, at byrådet ville arbejde mere tværgående i forhold til fagudvalgene, samt at byrådet ville fremme politikskabelse i byrådet på bekostning af enkeltsagsbehandling. Også i 2015 lægger byrådet vægt på samarbejdet og en god og konstruktiv dialog og debat i Byrådet. I 2014 vedtog byrådet en ny vision for borgerinddragelse; Fællesskab i Kerteminde. Fællesskab i Kerteminde sætter retningen for en ny kommune. En kommune der har fokus på samskabelse og fællesskaber. Hvor kommunen nytænker den kommunale kerneopgave og ser vigtigheden i at borgere og kommune sammen skaber fremtidens velfærdsydelser. Det giver både politikere, medarbejdere og ledere nye roller. Som politikere skal udvise lederskab og se borgernes ressourcer og invitere til deltagelse på mange forskellige måder. I foråret 2015 skal der derfor igangsættes en proces i byrådet, hvor der med udgangspunkt i Fællesskab i Kerteminde udvikles og diskuteres nye roller, redskaber og måder hvorpå politikere kan invitere og involvere borgerne i produktionen af velfærdsydelser. 2 Økonomiudvalget har besluttet at igangsatte en proces der skal føre til en ny organisation i Kerteminde Kommune. Den nye organisation forventes at træde i kraft d. 1. april Herefter vil der vare et større arbejde med at tilrettelægge nye arbejdsgange mv. for at sikre implementeringen af den ny organisation. Dette arbejde forventes at pågå i det meste af Det vil derfor i forbindelse med byrådets prioritering for 2015 være nødvendigt at sikre, at der er de fornødne administrativ ressourcer til rådighed herfor. Sideløbende hermed skal der arbejdes med udformningen af et nyt ledelsesgrundlag, der skal formulere hvad visionen og organisationsudviklingen betyder for måden vi vil bedrive ledelse på. Dette arbejde påbegyndes primo 2015 sideløbende med det øvrige arbejde med organisationsændringen, og forventes afsluttet medio Den digitale udvikling i kommunerne går stærkere og stærkere. Forandringerne kommer fra tre hovedvinkler: Centralt fra Staten og Kombit, indefra hos os selv fra dygtige medarbejdere som hele tiden effektiviserer og optimerer processer ved hjælp af ny teknologier og endelig fra vores omverden, hvor borgere og brugeres krav stiger, nye teknologier kommer til og de gamle forældes og falder bort. I 2015 sætter Kerteminde stærkt ind på den digitale udvikling - og vores nye organisation sætter et ekstra fokus på den tværgående digitale udvikling i organisationen, for at sikre høj kvalitet og synergi i den udvikling der sker. Vi skal lægge en ny konkret plan for digitaliseringen de kommende år. Planen skal tage udgangspunkt i de over 50 digitale projekter som ligger og venter, og sikre en stærk forretningsmæssig prioritering af disse. Endvidere skal vi have en skarp plan for hvordan vi vil organisere os på tværs af organisationen i forhold til at udføre projekterne - det er vigtigt at vi får skabt forståelse for at alle afdelinger fremadrettet skal geares til løbende at have projektorganisationer og medarbejdere på plads til at drive og forankre den digitale udvikling lokalt, og sikre glidende samarbejde på tværs og

3 med eksterne samarbejdspartnere - så vi udvikler så effektivt som muligt og hurtigst muligt kan høste gevinsterne af udviklingen. 3. BYRÅDETS POLITIKKER, PLANER & STRATEGIER FOR UDARBEJDELSE AF EN EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI I forbindelse med vedtagelse af budget blev det besluttet at der skulle arbejdes med effektiviseringer i Kerteminde Kommune. Der skal findes effektiviseringer for 15 mio. kr. i hvert af årene I tilrettelæggelsen af effektiviseringer skal der være fokus på hvilke ydelser der har størst effekt for borgerne og hvorledes borgerne og kommunen i samspil udvikler fremtidens ydelser. Der skal derfor udarbejdes en effektiviseringsstrategi der angiver retning i forhold til arbejdet med effektivisering i Kerteminde Kommune. Der har i gennem årene løbende været arbejdet med effektivisering. Men nu er tanken at i højere grad synliggøre og dele viden på tværs af afdelinger og samle de mange gode forslag sammen et sted til inspiration for hele kommunen. Tidligere har mange af effektiviseringerne været holdt inden for afdelingen og de økonomiske gevinster anvendt til andre relevante opgaver. Det er tanken at gevinsterne i højere grad skal bæres ind til den fælles kasse, således at behovet for besparelser der går udover servicen og kerneydelsen reduceres. Effektiviseringsstrategien skal behandles i byrådet medio 2015 hvorefter der udarbejdes en implementeringsplan. 3.2 FOLKESKOLEPOLITIK I Byrådets handlingsplan 2014/15 står der: Byrådet skal i løbet af efteråret 14 formulere en skolepolitik med mål for skolernes fremtidige virke, samt fastlægge hvorledes opfølgning på disse mål og dialogen med skolerne skal foregå fremadrettet. 3 Økonomiudvalget har besluttet at vente med revideringen af skolepolitikken til 2. halvdel af 2015, hvor konkrete erfaringer med konsekvenserne af Folkeskolereformen fra kommunens egne skolernes praksis kendes. Det er vurderingen, at hvis revideringen foretages på nuværende tidspunkt, vil der være stor sandsynlighed for, at den ny skolepolitik fortrinsvis bliver en afskrift af Folkeskolereformens mål. Byrådet skal i foråret 2015 fastlægge, hvorledes opfølgning på de nationale mål for folkeskolen og dialogen med skolerne skal foregå fremadrettet. Efterfølgende - dvs. efteråret skal der formuleres en ny skolepolitik, som indeholder de lokalpolitiske visioner for skoleområdet, og som udstikker en retning for udviklingen af kommunens folkeskoler. 3.3 MEDARBEJDERTRIVSEL & REVISION AF PERSONALEPOLITIK Kerteminde Kommune er en stor arbejdsplads med over ansatte. For at kommunen til stadighed kan levere en god service til kommunens borgere er det en vigtig forudsætning, at medarbejderne trives i de job, de skal udføre. De seneste år har været præget af mange besparelser og af mange forandringer, som følge af ny lovgivning m.v. Der er behov for et øget fokus på medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling for at kunne leve op fremtidens store krav om forandring og effektivisering. I 2015 skal der udarbejdes et nyt ledelsesgrundlag, der skal beskrive hvad visionen og Fællesskab i Kerteminde og den nye organisation betyder for måden vi bedriver ledelse på.

4 I forlængelse heraf skal der i 2016 ske en revision af Kerteminde Kommunes Personalepolitik. 3.4 SUNDHEDSPOLITIK Procesplan for arbejdet med en ny tværgående sundhedspolitik for Kerteminde Kommune er godkendt i Byrådet december 2014 efter høring i samtlige fagudvalg. Sundhedspolitikken vil med afsæt i Kerteminde Kommunes vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling og indeholde vision, målsætninger samt indsatsområder for den tværgående sundhedsindsats. Arbejdet med sundhedspolitikken placeres i forhold til den nye organisation i det tværgående bånd Sundhed og skal udarbejdes i samspil mellem de nye afdelinger i kommunen. Hensigten med det tværgående bånd er at sikre den relationelle koordinering på tværs i organisationen. Administrationen arbejder aktuelt med baggrundsmateriale, herunder Sundhedsprofilundersøgelse, SSPV, e-sundhed og data fra sundhedsplejerskerne. Herunder en re-analyse af forebyggelsespakkerne, som foregår i Sundhed på tværs. Fremlæggelse af baggrundsmateriel forventes at kunne foretages for Social- og Sundhedsudvalget i april 2015 og herefter for lederforum og byrådet i 2. kvartal Den er godkendt en procesplan for arbejdet. 3.5 DAGTILBUDSSTRUKTUR Som en del af budgetaftalen for 2015 har Byrådet besluttet, at der skal igangsættes et analysearbejde om kommunens fremtidige dagtilbudsstruktur. Arbejdet skal udmunde i en plan for, hvordan der klogest investeres i dagtilbudsstrukturen og i hvilken rækkefølge investeringerne skal foretages. 4 Analysearbejdet igangsættes i foråret 2016, og indledes med en temadrøftelse om den fremtidige dagtilbudsstruktur i Børn- og Skoleudvalget i februar INTEGRATIONSPOLITIK Kerteminde Kommunes integrationspolitik har en del år på bagen. Samtidig er integrationsområdet under pres på grund af øget flygtningestrømme. Der er derfor behov for at revidere integrationspolitikken, som tydeliggør kommunens mål og indsatser på integrationsområdet. Kerteminde Kommune har allerede mange forskellige nationaliteter boende og der ydes store frivillige indsatser for at fremme en god integration i kommunen. På baggrund af den øgede flygtningestrøm til Danmark forventes det, at der i løbet af 2015 vil komme politiske initiativer fra staten. Det foreslås derfor, at revision af kommunens integrationspolitik afventer dette, og at der i primo 2015 sættes en proces i gang med revision af kommunens integrationspolitik.

5 3.7 BOSÆTNINGSSTRATEGI Byrådet har en ambition om at sikre det fornødne indtægtsgrundlag for en moderne velfærdskommune, og det betyder, at Kerteminde Kommune skal blive bedre til at holde på egne borgere og tiltrække nye. Vækst i bosætning skaber dynamik i kommunen. Det gælder både i forhold til erhvervslivet og detailhandlen. Men det gælder også i de enkelte lokalområder, som får tilført nyt liv og ressourcer, som kan være med til at bære udviklingen af aktiviteter, foreningsliv mv. frem. Vækst i bosætning er således ikke et mål i sig selv, men en væsentlig forudsætning for dynamik og velfærd for Kerteminde Kommune. På den baggrund igangsættes der medio 2015 et arbejde med at udarbejde en bosætningsstrategi for Kerteminde Kommune, som beskriver en række pejlemærker og indsatsområder for, hvordan der inden for rammen af kommunens vision kan skabes fortsat vækst i bosætning. Strategien skal ses i sammenhæng med Kerteminde Kommunes erhvervspolitik og den kommende planstrategi. Vækst i bosætning og vækst i erhverv har en tæt sammenhæng, og har stor dynamisk afsmitning på hinanden. Strategien skal endvidere ses i sammenhæng med Landsbypolitikken, der sætter politisk retning på udviklingen af landsbyerne og understøtter det frivillige arbejde og fællesskab der lægges i landsbyerne. 3.8 IDRÆTS- KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Kerteminde kommune har både en Folkeoplysningspolitik og en Kultur- og Fritidspolitik. Beskrivelsen af forholdet mellem elite og bredde opleves som mangelfuld i de nuværende politikker. Der er krav om at kommunen har en politik, der beskriver fordelingen af ansvar og opgaver i forhold til folkeoplysningsloven, men ikke om at dette står i en selvstændig politik. Frivillighedsbegrebet er i en rivende udvikling, hvorfor der samtidig kan være et behov for at rammesætte dette i en ny politik. Derfor foreslås det at der udarbejdes en samlet politik for hele området i NATURPOLITIK Naturen i Kerteminde er et væsentlig aktiv både i forhold til kommunens tiltrækningskraft som bosætningskommune og for de mange turister, der kommer gennem hele året, og god adgang til naturen kan medvirke til forbedring af sundheden. I Kerteminde findes flere naturområder af international betydning, hvor kommunen har både en forpligtelse men også en mulighed for at profilere sig. God og tilgængelig natur kræver en aktiv naturpleje og naturforvaltning er ofte et spørgsmål om at finde balancen mellem beskyttelse og benyttelse og der er mange meninger om hvad der skal gives lov til og hvilke hensyn der skal tages til henholdsvis borgere, virksomheder og dyre- og planteliv. Dilemmaet og potentialet er tydeliggjort i kommunens vision: Natur og Kulturarv- Vækst og udvikling. Der ses et behov for at igangsætte en dialog med interessenter, der kan lede til udformning af en egentlig Naturpolitik. Dette igangsættes i 2. halvår af ENERGIPLANLÆGNING - VINDMØLLER Der er et krav om at øge produktionen af vedvarende energi og her spiller vindenergi en stor rolle. Kommunerne er forpligtede til at sikre det nødvendige plangrundlag for opstilling af vindmøller. Som en del af FynStrategien indgår de fynske kommuner i et fælles projekt om Strategisk Energiplanlægning, hvor målet er at give anbefalinger til udvikling af den samlede energiforsyning for Fyn. Rapporten forventes klar i foråret 2015 og kan danne grundlag for færdiggørelse af den kommunale planlægning på vindmølleområdet i 2015 og for resten af områderne i 2016.

6 3.11 KLIMAPLANLÆGNING Byrådet vedtog i 2014 kommunens klimatilpasningsplan og sendte en risikostyringsplan for stormflod i Odense Fjord i høring. Høringsperioden løber frem til midten af I 2015 påbegyndes arbejdet med udmøntning af Klimatilpasningsplanen og med vurdering af behovet for økonomiske midler til realisering af både denne og af risikostyringsplanen. Arbejdet forventes at forløbe over en periode på 4-8 år BEFORDRINGSPOLITIK I økonomiaftalen mellem regeringen og KL er det aftalt at kommunerne skal opnå besparelser på befordring på op til 400 mio. kr. ved udgangen af For Kerteminde Kommune betyder indgåelsen af økonomiaftalen, at der skal spares ca. 1.7 mio. kr. på området i budgetperioden Der er i 2015 indregnet et sparekrav på kr. Der er lavet et særskilt politikområde Befordring og kollektiv trafik, og der er etableret en tværgående administrativ befordringsgruppe. Denne gruppe har i 2014 arbejdet på en samlet kortlægning af opgaver og kørselsbehov samt nye befordringsønsker. Området er nu klar til, at der i 2016 kan igangsættes arbejde med at formulere en tværgående politik BØRNE- OG UNGEPOLITIK I henhold til Serviceloven skal en sammenhængende børne- og ungepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, udarbejdes. Som led i udarbejdelsen skal en sammenhængende plan for indsats over for ungdomskriminalitet ligeledes formuleres. 6 Børne- ungepolitikken sætter retningen for arbejdet på ét af kommunens største serviceområder og bør derfor revideres i hver byrådsperiode. Politikken blev senest revideret i 2012 og bør revideres i I den forbindelse skal det i lyset af den nye organisering overvejes om politikken skal udbygges med en specifik ungepolitik. 4. BYRÅDETS PROJEKTER FOR UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEFORDELINGSPLANER Kerteminde Kommune har som de fleste kommuner - udvalgsstyre. Udvalgsstyret sikrer en arbejdsdeling mellem politikerne, der får mulighed for at få særlig indsigt i et bestemt fagområde. Alle kommuner skal i henhold til lov om kommuners styrelse udarbejde en styrelsesvedtægt, der først og fremmest fastlægger kommunens politiske struktur. I den forbindelse vil styrelsesvedtægten samtidig tage stilling til, hvilke stående udvalg der skal være, og hvilke sagsområder de varetager det kaldes umiddelbar forvaltning. Derimod fastlægger styrelsesvedtægten ikke, på hvilket niveau (byråd, udvalg eller forvaltning) beslutning i en sag skal træffes. Byrådet er kommunens øverste organ. Derfor kan byrådet i princippet træffe afgørelse i en hvilken som helst kommunal sag. I praksis har byrådet langt fra mulighed for at forholde sig til alle de mange sager, der træffes beslutning om hver dag i en kommune. Derfor er der behov for, at byrådet kan overlade en stor del af arbejdet til de stående udvalg eller af forvaltningen.

7 Beslutninger om på hvilket niveau en beslutning i bestemte typer af sager skal træffes, kan samles i en kompetencefordelingsplan. I løbet af foråret 2015 skal byrådet arbejde med kompetencefordelingsplaner, og dermed fastlægger hvilke sager der skal til politisk drøftelse, hvilke sager byrådet skal orienteres om og hvilke sager administrationen er bemyndiget til at afgøre og afslutte. 4.2 KOMMUNALE BYGNINGER I budgetaftalen for 2015 er de overordnede linjer for håndtering af den kommunale ejendomsmasse beskrevet sammen med planerne for samling af administrationen i et nyt rådhus Borgernes Hus. Fase 1 i strategien for salg af de kommunale ejendomme er indsamling af data for ejendommene. Denne proces forventes afsluttet i 1. kvartal. Efterfølgende skal der udarbejdes en konkret plan og et forslag til udbudsmateriale for den enkelte ejendom. Der er også udarbejdet et forslag til en proces hvor borgere, politikere og medarbejdere involveres i at definere behov og krav til et kommende BorgerHus, der blandt andet skal rumme den kommunale organisation. Et forslag til hvorledes administrationen kan samles gøres klar til beslutning i første halvdel af Ud over Borgernes Hus vil der i 2015 og årene fremover blive arbejdet med udnyttelse af de kommunale bygninger der ikke frasælges, herunder Fjordvangsskolen, Toften og Langeskov gml. rådhus. 4.3 HAVNEUDVIKLING I efteråret 2014 blev der gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces hvor borgerne i Kerteminde formulerede en vision for udviklingen af havnen i Kerteminde. Borgernes vision giver et stærkt fundament for at udarbejde en udviklingsplan for havneudviklingen. En udviklingsplan skal vise hvad det er for en udvikling vi vil have på havnen i Kerteminde. Udviklingsplanen skal dermed bruges til at give investeringssikkerhed, hvilket er en forudsætning for at investorer vil investere i Kerteminde. Udviklingsplanen skal, på baggrund af politiske ønsker og borgernes vision, beskrive hvad vi vil have på havnen og hvor vi vil have det. Arbejdet med udviklingsplanen starter i foråret FORSYNINGSOMRÅDET Forsyningsområdet i danske kommuner undergår store forandringer i disse år. Liberaliserede markeder sammen med den statslige styring betyder at mange kommuner bl.a. overvejer forskellige fusionsmuligheder af forsyningsselskaberne. Der er mange muligheder og spørgsmålet er hvilken struktur på forsyningsområdet i Kerteminde der bedst kan møde fremtidens udfordringer? I foråret 2015 skal der derfor udarbejdes et grundlag for at vurdere den fremtidige struktur for forsyningsaktiviteterne. Grundlaget skal bl.a. beskrive den strukturmæssige udvikling på forsyningsområdet i Danmark, skal beskrive potentialet for udvikling af forsyningsområdet, give eksempler på modeller for samarbejde og sammenlægning og analysere problematikker omkring takster og tariffer. 4.5 BORGERSERVICE - KONTAKTCENTER Kontaktcentret er en enhed, som samler borgerhenvendelser omkring information og vejledning fra hele den kommunale organisation ét sted. Det drejer sig typisk om henvendelsestyper, som kan besvares ved opslag i en database. Formålet med at samle almindelige informationshenvendelser og vejledning er at sikre let tilgængelighed for borgeren, og hurtigt svar på forespørgslen, og ensartede svar.

8 De sagsbehandlende enheder får færre forstyrrelser, som kan påvirke sagsbehandlingstider og sagsbehandlingens kvalitet (mindre risiko for fejl). Med enheden opnår kommunen således både merværdi for borgeren, og for sagsbehandlingen. 4.6 LANDSBYORDNING PÅ HINDSHOLM Som en del af budgetaftalen for 2015 har Byrådet besluttet, at Bøgebjerg Naturbørnehave og vuggestue fortsætter indtil lejekontrakten ophører i Herefter integreres institutionen i Hindsholmskolen såfremt der kan findes midler til lokaler. Som et forstadie til den ønskede etablering af daginstitution i sammenhæng med Hindsholmskolen, skal muligheden for at etablere en landsbyordning på to matrikler (Bøgebjerg og Hindsholmskolen) undersøges. Dette arbejde igangsættes i LANGESKOV PARK OG RENOVERING AF LANGESKOV SKOLE Kommunen har i budgettet for 2015 og 2016 afsat samlet 3 mio. kr. til at understøtte etablering af Langeskov Park, som bliver et samlet tilbud for fritids- og foreningsaktiviteterne i Langeskov. Arbejdet med Langeskov Park er initieret af en gruppe borgere og virksomheder i Langeskov, og det er lykkedes at skaffe ekstern finansiering til en del af projektet. Af budgetaftalen fremgår det, at etablering af Langeskov Park skal koordineres med renoverings- og udbygningsplanerne for Langeskov Skole, hvortil der er afsat i alt 33,6 mio. kr. med hhv. 6,8 mio. kr. i 2017 og 26,8 mio. kr. i Der er brug for en samlet plan for arbejdet, herunder finansiering, og for hvorledes borgerne inddrages i projektet med Langeskov Park. Samling af Langeskov Skole på en matrikel skal også tænkes ind i planen. Arbejdet igangsættes i SUNDHEDSCENTER 2016 På Byrådets møde d. 28. august 2014 godkendte Byrådet kommissoriet for etablering af 17.4 udvalg for Sundhedscenter i Kerteminde Kommune. I forbindelse med det indgåede budget 2015 blev der besluttet, at etableringen af sundhedscenter sker i 2018 og I 2015 drøftes indhold, vision og indsatsområder i forhold til et nyt sundhedscenter ligesom der vil være interessentinddragelse i form af inddragelse af mulige fremtidige samarbejdsparter i sundhedscenter, herunder evt. nedsættelse af borgerpanel. Drøftelse af placering og finansieringsform er planlagt til KØRSELSANALYSE Der skal udarbejdes en kørselsanalyse med henblik på at nedbringe udgifterne til kørselsgodtgørelse i Kerteminde Kommune. Det skal undersøges om der skal ske en optimering af de nuværende retningslinjer og det hensigtsmæssige i evt. leasing af biler til tjenestekørsel. Både økonomi (cost benefit, finansiering mv.) og hensynet til arbejdstilrettelæggelse er forhold der skal indgå i analysen. Udbudsregler og overenskomster mv. er også forhold som skal indgå. Analysen starter op primo 2015 og forventes at indgå som en del af projekterne i effektiviseringsstrategien.

9 5.0 SYBERGLAND Byrådet arbejder med de overordnede rammer for Sybergland, herunder ved afholdelse af temamøde. Godkendt på Byrådets møde den 28. januar Hans Luunbjerg Borgmester 9