Det er mit hjerte, det drejer sig om Eksistentielle overvejelser hos patienter med atrieflimren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er mit hjerte, det drejer sig om Eksistentielle overvejelser hos patienter med atrieflimren"

Transkript

1 50 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr originalartikel Det er mit hjerte, det drejer sig om Eksistentielle overvejelser hos patienter med atrieflimren This concerns my heart only Existential considerations in patients with atrial fibrillation Atrial fibrillation is the most common heart rhythm disturbance, and 50,000 Danes are living with this disease. Studies show reduced quality of life, including an increased tendency to anxiety in the patient group. However, there are no studies dealing with anxiety in patients with atrial fibrillation on an existential level. The aim of this study is to elucidate the existential reflections patients do in the course of their disease. It is based on three qualitative interviews. The theoretical frame is Yalom s basic existential concerns and Eriksson s suffering theory. The findings show that patients in different ways are anxious and have existential concerns. Three recurring themes are found: death, loneliness and meaninglessness. Some patients find that the surroundings do not consider atrial fibrillation as a serious illness. Some have experienced that the staff is overlooking their individual needs during hospitalisation. Instead they are alone with their thoughts and anxiety. Keywords: Anxiety, Atrial fibrillation, Existential, Nursing, Patient. Maria Lien, Anette Wendelboe Christiansen, Nanna Kappel Introduktion Atrieflimren er en overset folkesygdom (1). Det er en af de hyppigst forekommende hjerterytmeforstyrrelser, og omkring danskere lever med diagnosen. Det er ikke altid muligt at klarlægge årsagen til sygdommens opståen (2). Prævalensen af sygdommen stiger eksponentielt med alderen (3). Som følge af den voksende ældrebefolkning forventes det, at antallet af patienter med atrieflimren vil stige til det tredobbelte i 2050 (1), og diagnosen omtales som havende epidemiske proportioner (4). Typiske symptomer på atrieflimren er ånde nød, hjertebanken, træthed og svimmelhed (3,5). Det forekommer dog også, at sygdommen er asymptomatisk, hvilket kan medføre underdiagnosticering (4). Sygdommen kan desuden opstå af ukendte årsager hos ellers raske mennesker, hvor den i de fleste tilfælde opdages ved rutinetjek hos egen læge (5). Den alvorligste komplikation ved atrieflimren er apopleksi (3,5,6). Sygdommen er årsag til 25 % af alle apopleksitilfælde med behandlingsudgifter svarende til 4 % af sundhedsvæsenets samlede udgifter (1). Foruden opstart i antikoagulerende (AK-) behandling skal patienten oftest sættes i enten medicinsk, rytmeregulerende behandling eller indlægges til direct current (DC-) konvertering (3,5). Efterfølgende vil mange opleve ambulant efterbehandling med blodprøvekontrol og medicinregulering, fx AK-behandling (3,5,7). Atrieflimren udgør som oftest ingen akut livstrussel (3,5). Alligevel oplever patienterne sygdommen som både fysisk og psykisk invaliderende (8), og adskillige studier viser, at den medfører forringet livskvalitet (4,7-18). Den begrænsede opmærksomhed på sygdommens kompleksitet har medført, at atrieflimren af nogle forskere kaldes for kardiologiens Askepot (7,17). Erfaring fra egen praksis er, at indlæggelsesforløbet for patienten med atrieflimren generelt er præget af rutiner og standarder. Da patienterne

2 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr tit er selvhjulpne, bliver der ikke afsat ressourcer til meget andet end generel information om plan for indlæggelse og den videre behandling. Det resulterer i, at patienter ofte ligger angste og alene på stuerne. I forbindelse med DC-konvertering udtrykker flere en underliggende dødsangst i form af frygt for ikke at vågne op igen. Flere studier understøtter disse erfaringer med, at patienter med atrieflimren oplever angst som følge af deres sygdom (4,8,11,12,14,15,19). Derudover påvises der også en øget risiko for depression hos patienterne (12,13,19). I en oversigtsartikel om oplevelsen af livet med atrieflimren problematiseres det, at der ikke eksisterer strukturerede rehabiliteringstilbud til svarende dem, der er udviklet til patienter med andre hjertesygdomme (4). Dette på trods af at patienter med atrieflimren viser sig at have dårligere livskvalitet end patienter med iskæmisk hjertesygdom (7,17). Fire kvalitative undersøgelser viser alle, at patienter med atrieflimren ikke modtager tilstrækkelig støtte og vejledning af de professionelle, der har tendens til at negligere patienternes oplevelser relateret til sygdommen (7,8,11,18). En tværsnitsundersøgelse viser, at uvished om symptomernes ophør og behandlingens virkning har en negativ effekt på selvopfattet helbred (20). For mange er det derfor vanskeligt at leve i balance mellem håbet om helbredelse og accepten af at skulle leve med sygdom (7,8,11). Oplevelsen af at miste kontrollen over eget liv kan være voldsomt angstprovokerende (12). En patient karakteriserer følelsen som decideret rædsel (8). Størstedelen af den identificerede litteratur er oversigtsartikler eller har baggrund i spørgeskema undersøgelser, mens kvalitativ forskning om emnet er mere begrænset. Egne observationer samt fund fra gennemgåede undersøgelser viser, at mange patienter med atrieflimren oplever sygdommen som determinerende, og flere giver udtryk for dødsangst. En overvejende del af den eksisterende forskning, der berører patienternes tanker om sygdommen, har livskvalitet som omdrejningspunkt. Der findes ingen undersøgelser, der mere specifikt behandler eksistentielle overvejelser i relation til diagnosen, herunder oplevelsen af dødsangst. Psykoterapeut Irvin Yalom beskæftiger sig med angsten i relation til eksistentiel konfrontation, der særligt fremtræder i forbindelse med alvorlig sygdom, hvor den enkelte konfronteres med egen dødelighed. Han påpeger, at patienternes angst uforløst kan blive yderligere angstskabende (21). Eftersom statistikker viser en fremtidig markant stigning i antallet af patienter med atrieflimren (3,6), kan den begrænsede indsigt i sygdommens kompleksitet betragtes som problematisk. For målet med denne undersøgelse er derfor at belyse eksistentielle overvejelser hos patienter med atrie flimren i forbindelse med sygdomsdebut og således skabe opmærksomhed om et hidtil uberørt forskningsområde. Metode Design Empirien er indsamlet på baggrund af Kvale & Brinkmanns kvalitative forskningsinterview. Undersøgelsen har en fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesramme, da formålet er at få indsigt i og fortolke patienternes oplevelser af eksistentiel konfrontation. Den fænomenologiske forståelsesramme anvendes i interviewsituationen for at opnå beskrivelser af den enkeltes livsverden. Her er det vigtigt så vidt muligt at sætte egen forforståelse i parentes og være åben over for patienternes særegne oplevelser. Interviewene undergik efterfølgende en hermeneutisk fortolkning mhp. at nå en dybere forståelse af fænomenerne og således klarlægge meningsindholdet i patienternes udtalelser (22,23). Udvælgelse af deltagere Informanterne blev udvalgt fra journalarkiv. Både mænd og kvinder blev medtaget i undersøgelsen, da begge køn rammes af sygdommen. Med tanke på bedst mulig erindring var det ønsket, at patienterne var diagnosticeret inden for det sidste år. I dette tidsrum skulle de have været indlagt mindst én gang i forbindelse med diagnosen, men der var intet krav om varighed.

3 52 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr For at fastholde fokus i interviewene måtte der ikke være foretaget invasive indgreb på patienterne, heller ikke grundet atrieflimren. Af samme årsag blev patienter med andre alvorlige diagnoser fravalgt. Ligeledes blev patienter af anden etnisk baggrund fravalgt, da der ellers skulle tages forbehold for kulturelle bias samt sproglige udfordringer. Gennem udvælgelsesprocessen blev der fundet tre patienter, en mand og to kvinder. De var alle i livslang, medicinsk behandling i forskellig grad. I præsentationen af fundene henvises der til M1, K1 og K2. Etiske overvejelser Undersøgelsen levede op til formelle etiske krav. Disse stod beskrevet i en informeret samtykkeerklæring, som patienten underskrev inden interviewet. For at sikre frivillig deltagelse blev første kontakt taget af personale uden daglig tilknytning til afdelingen. Denne kontakt var forinden godkendt af ledende, behandlingsansvarligt personale. Interviewene blev foretaget i eget hjem, da de vante rammer kunne skabe tryghed under samtalen. Datatilsynet er ikke kontaktet, da projektet ikke er omfattet af persondataloven (24). Analysemetode Der blev taget udgangspunkt i Kvale & Brinkmanns kvalitative forskningsinterview. Hertil var der udarbejdet en interviewguide, der skulle understøtte det ønskede fokus. Interviewene var semistrukturerede, hvilket ifølge Kvale & Brinkmann karakteriseres ved både at være planlagte og fleksible, idet der sideløbende med anvendelse af interviewguide var åbenhed overfor patienternes individuelle beskrivelser af deres livsverden (22). Interviewene blev optaget og efterfølgende transskriberet til videre bearbejdning. Analysen blev påbegyndt allerede under selve interviewet, da der blev stillet uddybende, refleksive spørgsmål på baggrund af patientens udtalelser (22). Foruden det direkte sagte blev patienternes nonverbale sprog samt tydelige betoninger også inkluderet i transskriberingen (25). Efterfølgende blev transskriberingerne gennemlæst adskillige gange, hvor centrale koder i patienternes udsagn blev identificeret. Disse var umiddelbare, korte og medvirkende til at definere den oplevelse, der beskrives af den interviewede (22). Undersøgelsens endelige temaer blev udledt på baggrund af de mest gennemgående koder i interviewmaterialet. Der var desuden også opmærksomhed på gentagelser, der kunne indikere, at det givne emne var centralt for den interviewede (22). Ved brug af kodning fremkom temaerne: 1) Ældre, syg og tættere på døden, 2) Du fejler jo ikke noget alene med sygdommen, samt 3) Vejen til accept og en meningsfuld tilværelse. Teoretisk ramme Ud fra temaernes karakter var der baggrund for anvendelse af en eksistentiel tilgang i den videre bearbejdning. Eksistenspsykolog Irvin Yalom beskriver døden, isolationen og meningsløsheden som eksistentielle grundvilkår i menneskets tilværelse. I den eksistentielle tilgang er angst et universelt fænomen, idet den opleves af alle i forskellig grad i forbindelse med en eksistentiel konfrontation, eksempelvis foranlediget af alvorlig sygdom (21). Foruden Yaloms eksistentielle grundvilkår bliver sygeplejeteoretiker Katie Erikssons lidelsesbegreb anvendt til belysning af sygeplejerskens ansvar relateret til patienternes eksistentielle overvejelser. Af Erikssons lidelsesteori fremgår det, at det ofte er mennesker, der påfører hinanden lidelse. Det kan således være sundhedspersonalet, der påfører patienten plejelidelse, når de ikke formår at imødekomme den enkeltes behov. Dette bør ifølge Eriksson med alle midler undgås (26). Resultater Ældre, syg og tættere på døden Patienternes umiddelbare oplevelse er, at de ikke har følt en decideret dødsangst i forbindelse med deres sygdom. Alligevel omtaler de døden både direkte og implicit. En af patienterne udtrykker forskrækkelsen

4 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr over den uventede diagnose, der blev stillet hos lægen ved et tilfælde. K1 refererer grinende til sin dialog med lægen, da hun intetanende var kommet til konsultationen og så sender du mig af sted med et dårligt hjerte. Patienten tager sig til hjertet. M1 beskriver sine tanker om sin begrænsede fysiske formåen, før diagnosen blev stillet. Ved aktivitet oplevede han hjertebanken og åndenød. Specielt inden det blev behandlet, var det noget værre lort. Jeg tænkte Hold da kæft, skal jeg dø midt på Nørrebrogade? Altså sådan havde jeg det. Det fremgår, hvilke overvejelser han gør sig i forbindelse med de oplevede symptomer, hvor han ligefrem udtrykker angst for at dø, når symptomerne er værst. En sådan angst udtrykkes igen ved omtale af diagnosticeringen, da han befandt sig på hospitalet: Så ligger jeg der og tænker hvad fanden er det for noget og rykker længere og længere ud for porten. Det er jo en form for sygdom, altså perleport. Patienternes gentagne omtale af alder ses ligeledes som central. M1 beskriver sine overvejelser i forbindelse diagnosticeringen, hvor han er blevet nødt til at indse, at han er blevet ældre. Man tænker, jeg er jo blevet en ældre herre. Nu er der kommet en sygdom, nu har du fået en diagnose. Jeg har faktisk fået en diagnose. Så skal man jo passe lidt på. Her udtrykkes det, at han har svært ved at forlige sig med sygdommen, når han aldrig før har fejlet noget. Det fremgår, at han mener, der er en sammenhæng mellem aldring og sygdom, og hans første tanke i relation hertil er, at nu skal han passe lidt på. Om konfrontationen med alderen fortæller K2, at hun gennem de sidste år har fået flere og flere små skavanker. Her udtrykker hun sin frustration over, at nu har hun knageme også noget med hjertet. Hendes forklaring er: Det må være alderen, vil jeg tro. Hjertet er bare træt af at opføre sig ordenligt. K2 oplever, at alderen er ved at indhente hende, hvor hun betragter sin hjertesygdom som naturligt foranlediget heraf. Patienterne håndterer konfrontationen med diagnosen på forskellig vis. K1 gav udtryk for en følelse af passivisering efter diagnosticeringen, da hun var nervøs for at foretage sig noget: Jeg må ærligt indrømme, at dér var jeg ved at gå ned med flaget. Jeg tænkte Hvad skal jeg nu lave? Så blev det sommer, og så har jeg siddet ude i haven og bare gloet ud i luften, og ukrudtet er vokset over hovedet på mig. ( ) Jeg har ikke cyklet så meget. Ellers plejer jeg at cykle ud i haven. Nu tager jeg metroen og så videre med toget. Normalt var K1 fysisk aktiv med eksempelvis havearbejde, huslige sysler og de vante cykelture. Men efter diagnosticeringen har hun ikke turde overanstrenge sig. K1 forklarer dog, at hun har brug for hele tiden at være beskæftiget. Det er på den måde, jeg skubber det fra mig. Hun beskriver, hvordan hun konstant søger at aflede sin opmærksomhed fra sygdommen, fx ved at se tv, læse ugeblade m.m. M1 fortæller om sine tanker om døden: Man skal jo dø på en eller anden måde. Som mand dør man jo rent statistisk om 10 eller 8 år. Her søger han at rationalisere sin situation ved sammenligning med statistik. K2 fortæller, at hun nok bare er typen, der ikke er så forfærdeligt bange for alting. Det forklarer hun senere med, at tilværelsen som alenemor har bevirket, at hun stadig søger at skåne sine nu voksne sønner for bekymring. Jeg tror bare også, at jeg i mange år har været alene med mine sønner, og når man fejlede noget dengang, så var det jo bare med ikke at lade dem mærke det, så de ikke bliver nervøse. Jeg tror det ligger dybt i én, at sådan er det. Det tror jeg.

5 54 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Den stadige, underliggende beskyttertrang overfor sønnerne understreges af hendes udtalelse: så de ikke bliver nervøse, hvilket viser, at den stadig kan have stor indflydelse på hendes umiddelbare tilgang til sin atrieflimren. Du fejler jo ikke noget alene med sygdommen K2 beskriver ensomheden som en tilstand, der kan opløses ved at lade sig omgive af mennesker. I denne forbindelse fortæller hun, hvordan hun havde holdt fødselsdagsreception med stort fremmøde. Jeg har mange gode veninder, og drengene og svigerdøtrene, fortsætter hun. Hun kommer dog senere ind på, at hun ikke rigtig har talt med dem om sin sygdom. K1 fortæller om familiens tilgang til sygdommen, herunder en dialog mellem søsteren og hende selv. K1 havde givet udtryk for uro i forbindelse med sin diagnose, hvorefter søsteren udtalte sig således om hendes sygdom: Det er der jo tusindvis af mennesker, der har, hvor K1 havde svaret: Nå ja, det er da også rigtigt nok. I en lignende kontekst i dialog med datteren: Ej mor, helt ærligt. Du fejler jo ikke noget, se nu at få armene ned fra kroppen. Jamen, lægen sagde, jeg skulle tage den med ro. Ja ja, det skal du også tage bogstaveligt ( ) Se så at få lettet røven og kom i gang med det skuffejern. (K1 griner) Her betragter de pårørende ikke atrieflimren som en alvorlig sygdom. K1 får bare besked på, at hun skal slappe af med sine bekymringer og komme i gang. Til dette tilføjer K1 senere i interviewet: Og det er nemt nok at sige, at jeg skal slappe af. Men det er ikke dem, der kører i det. Behovet for støtte og opmærksomhed fra personalet var forskelligt blandt de interviewede. M1 fortæller, at han fik besked på at sige til, hvis han havde spørgsmål, hvortil han pointerer: Hvis jeg vil spørge om noget, så kan jeg jo bare spørge, så ville de (sygeplejerskerne) jo svare. Heraf fremgår det, at han er bevidst om at være opsøgende mhp. at få de oplysninger, han har brug for. Det var dog ikke alle, der havde denne oplevelse af disponibelt personale. Der var en tendens til, at de sundhedsprofessionelle negligerede patienternes individuelle oplevelse af sygdommen, hvor behov for psykisk omsorg blev forbigået. K2 beskriver sygeplejerskernes begrænsede tid som en faktor, der havde indvirkning på indlæggelsesforløbet. Det hændte, at hun ikke fik opfølgning på sine spørgsmål: Fordi det havde de jo så ikke haft tid til og havde glemt det. Der havde været noget, der var vigtigere. Ifølge K2 var sygeplejerskerne søde og havde de bedste hensigter, men de havde bare for travlt. K2 beskriver ligeledes sin oplevelse i forbindelse med en DC-konvertering, hvor lægen fremlægger denne, som var det en standardbehandling. K2 får ikke tilstrækkelig information, hvilket medfører, at hun frygter for behandlingen, da hun tror, at hjertet bliver sat helt ud af funktion. Jeg var bange, da der kom det brev om, at jeg skulle havde de stød der, for jeg havde misforstået. Jeg troede, at det (hjertet) blev sat ud af funktion og så sat i gang. Og det var jeg virkelig bange for. Så da lægen sagde er du nervøs?, så sagde jeg ja, det er jeg. Det skal du ikke være, sagde han så. Vi laver det her så mange gange, og der sker ikke noget, og du vil ikke kunne mærke noget. Du er jo bedøvet. Og så videre. Nej det er også rigtigt. Men nu er det altså mit hjerte, det drejer sig om. Og der kunne han godt se, hvad jeg mente. Hendes angst blev negligeret af lægen, der blot betragtede behandlingen som en rutineproce dure. K2 korrigerede ham dog i hans tilgang, hvorefter han anerkendte hendes oplevelse. K1 fortæller, at hendes samtaler med sygeplejersken overvejende var begrænset til at omfatte praktisk information. Sygeplejersken kom aldrig ind og talte med hende om hendes tanker om sin sygdom: Ikke nogen. Der var ingen, der kom og spurgte om noget. Altså jeg snakkede med lægen, men det var jo angående medicin og sådan, og

6 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr så kom der en dame med brochurer og sådan med, hvad man måtte spise. Men ellers var der ikke nogen, der kom ind og snakkede. Jeg spørger, om hun savnede nogen at tale med: Ja, det kunne jeg da godt have haft lidt af, altså. Vejen til accept og en meningsfuld tilværelse Patienterne giver alle udtryk for at søge en årsag til sygdommens opståen. M1 undrer sig over, hvorfor sygdommen rammer ham, hvorom han udtrykker, er der noget alternativ, lever jeg forkert?. Men han mener ikke, at han har en usund tilværelse eller lever et liv, som sådan kan have fremskyndet den slags ting. I denne forbindelse gør han sig overvejelser om en årsagssammenhæng, og hvad han kunne have gjort anderledes. K2 beskriver ligeledes sin manglende forståelse for sygdommens opståen. Hun ser alderen som en mulig forklaring. I hendes optik kan hun ikke have gjort noget forkert og forårsaget sin atrieflimren. Da det ikke altid er muligt at finde en årsagssammenhæng i forbindelse med atrieflimren, søger patienterne på hver deres måde at tillægge situationen mening. K2 finder mening i sin mors gamle ordsprog: Min gamle mor sagde: Er der noget, du er utilfreds med eller ked af, så prøv at lave det om. Hvis du ikke kan det, så lær at leve med det. Det havde hun jo så inderligt ret i. Hun nærmer sig således en accept af, at hun må lære at leve med sygdommen, da hun ikke kan ændre sin tilstand. M1 udtrykker oplevelsen af at se tilværelsen i et nyt lys efter sygdommen, hvor han sætter pris på de små ting i tilværelsen. Jeg er glad for at sidde her og kigge ud på et træ eller en fugl. Jeg har lagt mere mærke til små ting, er blevet mere opmærksom. Det er måske min måde at behandle det eksistentielt på. Man er ikke udødelig. Derfor glæder jeg mig over tingene. Jeg er ikke ked af det, jeg er ikke nedtrykt, tværtimod. Man kan sige, jeg værdsætter de mærkeligste ting. Bare at sidde på en bænk og snakke med en, det synes jeg kan være rigtig hyggeligt. Du har tid nok, bare sidde og snakke. Og så flytte sig lidt efterhånden, som skyggen kommer, så flytter man sig så over på bænken ved siden af, hvor der er lidt sol. Så flytter man lidt med. Ovenstående viser, hvordan M1 finder mening efter at have fået diagnosen, hvor han beskriver den nye bevidsthed om ikke at være udødelig. Diskussion af metode Egen erfaring fra det kliniske speciale kan betragtes som en styrke i forhold til afvikling af patientinterviewene, da jeg havde indblik i, hvad man typisk gennemgår i et behandlingsforløb. Begrænset erfaring som interviewer kan være årsag til, at jeg ved gennemlæsning opdagede udtalelser, der kunne have tålt yderligere uddybende spørgsmål (22). Hensigten med at foretage interview i eget hjem var at skabe trygge rammer, hvor den enkelte følte sig tilpas og kunne slappe af. Det semistrukturerede interview som dataindsamlingsmetode bidrog til større åbenhed overfor uforudsete temaer, samtidig med at interviewguiden medvirkede til at bevare fokus. Ifølge Kvale & Brinkmann kan det kvalitative interview blive en berigende proces for informanten at deltage i (22). Her udtrykte en patient, at interviewspørgsmålene havde givet ny indsigt i egen situation. Fundene er fremkommet ud fra tre kvalitative interview og kan ikke generaliseres, men de kan give sygeplejersken indsigt i sygdommens kompleksitet, hvilket er vigtig viden i plejen af patienter med atrieflimren. Diskussion af fund Fundene tyder på, at patienterne ikke altid er bevidste om omfanget af underliggende eksistentielle

7 56 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr overvejelser. Angsten er et universelt fænomen i eksistentialismen (21) og er at spore i alle tre temaer, hvormed den bliver omdrejningspunkt i diskussionen. Patienterne beskriver, hvor svært det er at blive ældre og at skulle leve med en sygdom. Selve diagnosticeringen blev bl.a. beskrevet som at nærme sig en perleport. I den kristne tro er Perleporten en betegnelse for indgangen til Paradiset og således en symbolsk omskrivning af døden (27). Dette vidner om, hvor determinerende atrieflimren kan opleves af et menneske, der aldrig har haft en indlæggelseskrævende diagnose. Flere af patienterne havde ved fysisk aktivitet oplevet symptomer som åndenød og hjertebanken, hvilket virkede yderst angstprovokerende. En patient beskrev, hvordan hun efter diagnosticeringen forholdt sig helt passiv af frygt for at overanstrenge sig, mens en anden udtrykte, at han var bange for at falde død om. Ikke alle giver direkte udtryk for dødsangst. Men samtlige omtaler oplevelsen af, at alderen er ved at indhente dem, og døden ses af nogle som tættere på nu, end før de fik atrieflimren. Ifølge Yalom er det en af livets mest selvindlysende sandheder, at vi skal dø. Han betragter her døden som urkilden til angst. Det mest centrale i dødsangsten er forestillingen om den personlige udslettelse, at høre op med at være til (21). Alvorlig sygdom vil ofte foranledige øget dødsbevidsthed, og øget bevidsthed om døden vil hos de fleste vække angsten. Denne angst håndteres forskelligt, hvor mange udvikler tilpasningsfremmende måder at mestre den på i form af fornægtelsesbaserede strategier (21). Nogle anvender humor i omtalen af sygdommen og de tanker, den vækker i dem. Gennem humoren kan de indirekte berøre et konfliktfyldt område ved at betone de morsomme aspekter ved alderdom og død. Dette karakteriseres ifølge Lazarus som emotionsfokuseret mestring til regulering af de følelser, der knytter sig til den belastende situation og forestående trussel. Ved anvendelse af humor kan patienten distancere sig fra den uhåndtérbare angst og således opnå en følelse af kontrol over sin situation (28). Én patient relaterer til statistik ved omtale af sygdommen, hvilket kan forstås som en intellektualisering, der ifølge Lazarus er en forsvarsmekanisme. Denne mestringsstrategi kan have til formål at skabe en følelsesmæssig distance til den belastende situation, så man i tråd med ovenstående opnår følelsen af kontrol (28). Det nonverbale sprog ses også som betydningsfuldt (22,25). Ord og udtryk er ofte ladede; de vækker associationer og følelser hos den enkelte, hvilket kommer til udtryk nonverbalt (25). Flere gange under interviewene tog patienterne sig til hjertet ved omtale af deres sygdom. Hjertet har gennem årtusinder haft en symbolsk betydning, hvor det i adskillige kulturer opfattes som livets centrum. I Bibelen tolkes hjertet som det inderste af mennesket betydende sjælen og det sande jeg. Over det meste af verden associeres hjertet som følelsernes og kærlighedens organ, og det anvendes ofte som metafor, herunder pilen gennem hjertet som elskovssymbol (29,30). Dette understøtter atrieflimren som værende mere kompleks, end hvad sygdommen objektivt vurderes til. Ensomhed og oplevelsen af at være alene med sygdommen fremgik af nogle interview, hvor patienterne hverken mødte forståelse fra pårørende eller professionelle. Når patienterne oplever, at omgivelserne ikke ser sygdommen, som de selv gør, konfronteres de med oplevelsen af isolation. De er alene med deres sygdom. Yalom bruger ensomhedsbegrebet synonymt med isolation og understreger, hvor nært disse er beslægtet med angsten. Et menneske, der konfronteres med sygdom og død, kommer altid til den eksistentielle isolation (21). Ensomheden, patienterne oplever, kan desuden være forårsaget af omgivelsernes manglende indlevelse i eller viden om atrieflimren. Dertil omtaler Yalom den professionelles mulige benægtelse af eksistentielle konflikter, hvis de ikke selv har gennemarbejdet egen rædsel for døden (21). Her er det sygeplejerskens opgave at få øje på patientens angst og ensomhed samt at turde hjælpe patienten med at italesætte og bearbejde disse, hvis der ses et behov. Eriksson betegner det som at møde patienten i lidelsen og understreger vigtigheden af, at sygeplejersken har evnen og modet til dette (26).

8 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Patienternes behov for kontakt med de sundhedsprofessionelle viste sig at være forskel lige. Nogle formår selv at tage kontakt og stille spørgsmål. Men det fremgår også, at patienterne ikke altid tager initiativ til kontakt eller spørger igen, hvis sygeplejersken ikke følger op på stillede spørgsmål. Enkelte fortæller, at de ikke havde talt med nogen om deres tanker i forbindelse med sygdommen. Resultatet heraf var, at de lå alene på stuerne uden nogen at dele deres tanker med. Det er afgørende for et menneske at føle sig set og forstået (26). Ifølge Eriksson er et af sygeplejerskens vigtigste ansvarsområder at forebygge og lindre lidelse hos patienterne. Hun understreger her vigtigheden af at være helhedsorienteret og vurdere patientens behov for pleje ud fra både objektive og subjektive symptomer. Ensomhed, bekymring, usikkerhed, venten og angst for det uventede kan give anledning til lidelse. Når sygeplejersken ikke formår at se og bedømme, hvad den enkelte har brug for, betragtes det som plejelidelse (26). Således kan den umiddelbare tilgang til atrieflimren som værende en ufarlig diagnose uden større psykologiske konsekvenser problematiseres. Fundene viser, at den angst, nogle patienter oplever under indlæggelsen, ikke umiddelbart bliver anerkendt. Udgangspunktet var hovedsageligt, at patienterne kunne klare sig selv og sige til ved behov. Da plejen desuden var præget af rutiner, standarder og strukturerede plejeplaner, blev patientens oplevelser i forbindelse med indlæggelsen ikke altid synliggjort. Eriksson påpeger, at plejen stadig er begrænset af en sygdomscentreret betragtningsmåde, hvor man glemmer mennesket i plejen. Dette bevirker, at de sundhedsprofessionelle ofte helt ubevidst forårsager plejelidelse (26). I en artikel af Hall et al. omhandlende menneskelige grundtræk i sygeplejen fokuseres der ligeledes på sygeplejerskens evne til at yde omsorg til hele mennesket i plejen (31). Forfatterne problematiserer, at sygeplejen i en travl og teknologisk-digital hverdag let kan blive for opgaveorienteret. Konsekvensen heraf bliver, at der mistes opmærksomhed på det hele og oplevede menneske (31). Årsagen til sygdommen er ofte ukendt, men det viser sig, at patienterne på hver deres måde forsøger at finde en mening med, at netop de rammes. Det fremgår her, hvorledes patienterne på forskellig vis har søgt en årsag til sygdommens opståen. Nogle overvejer deres egen rolle, mens andre betragter alderen som den væsentligste faktor. Den manglende forståelse for, hvorfor sygdommen har ramt netop dem, kan dog have medført en underliggende oplevelse af meningsløshed. Ifølge Yalom har mennesket et dybt behov for at tillægge alt i tilværelsen mening og indføje dette i en velkendt forståelsesramme. Dette er med henblik på at blive befriet for den angst, det vækker at blive konfronteret med et liv og en verden uden en forudgiven, betryggende struktur. Vores behov for helhedsstrukturer og et værdisystem, vi kan basere vores handlinger på, udgør således tilsammen den grundlæggende årsag til vores søgen efter mening i tilværelsen (21). Materialet indeholder eksempler på, at nogle når en accept af, at sygdommen er kronisk og uhelbredelig, hvilket man blot må lære at leve med. Andre vælger at værdsætte den nye livsanskuelse, sygdommen har haft til følge. Undersøgelsen viser, at de eksistentielle overvejelser er forskellige og ikke altid fremgår direkte. Netop derfor er det afgørende, at sundhedspersonalet er opmærksomme på at se og høre det, der ikke nødvendigvis bliver sagt højt eller direkte. Her betoner Eriksson, at det er let at overse tilsyneladende små detaljer, der kan have stor betydning for den enkelte (26). Hall et al. understreger ligeledes vigtigheden af, at sygeplejersken med fænomenologisk tilgang evner at inddrage enkeltdele fra patienternes livsverden i en helhedsorienteret pleje. Således skal der ikke blot tages udgangspunkt i et medicinsk perspektiv med diagnostiske fakta, men ligeledes i et livsverdensperspektiv med åbenhed for og interesse i patienternes eksistentielle oplevelser (31). Alle patienter gav udtryk for, at personalet var søde og havde de bedste hensigter, men ikke havde tid nok. Her problematiserer Høgh et al., at atrieflimren ikke betragtes som en tidskrævende sygdom. Hun vurderer, at denne tilgang kan være forårsaget af manglende bevidsthed om sygdommens kompleksitet. Travlhed ses særligt som en

9 58 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr faktor, der er med til at forringe sygeplejen (18). Et studie omhandlende patienters indlæggelsesoplevelser beskriver ligeledes problematikken i travlhed. Patienterne ønsker ikke at være til besvær og sorterer derfor i deres spørgsmål. Når de således sidder tilbage med usikkerhed og frustrationer, kan det være årsag til yderligere forvirring og nervøsitet under indlæggelsen (32). Det er vanskeligt at bedømme, hvad der forårsager den manglende indsigt i sygdommens kompleksitet. Sygeplejersker arbejder i dag under vilkår, der vanskeliggør udøvelsen af den ideelle sygepleje (26). Travlheden kan givetvis være medårsag, da den kan bevirke, at de sygeplejehandlinger, der ikke redder liv, må fraprioriteres. Konsekvensen er dog, at patienter bliver ladt alene med svære overvejelser og angst. Konklusion Det fremgår af denne undersøgelse, at patienter med atrieflimren er angste og gør sig mange overvejelser af eksistentiel art i forbindelse med deres sygdom. Nogle oplever at blive ladt alene med angsten for at være syge, blive gamle og nærme sig døden, hvor de ikke møder tilstrækkelig opmærksomhed, forståelse eller omsorg fra omgivelserne. I forbindelse med deres eksistentielle konfrontation opnår nogle dog en accept af og finder mening med deres nye tilværelse. Det er fremlagt, at uforløst angst virker selvforstærkende. For at undgå unødig lidelse er det derfor afgørende, at sygeplejersken har modet, evnerne og tiden til at få indblik i patientens svære overvejelser i forbindelse med sygdommen og om nødvendigt hjælpe til italesættelse og bearbejdning. Det manglende fokus på eksistentielle aspekter ved atrieflimren i nuværende praksis kan problematiseres, da der i den stærkt standardiserede plejetilgang ikke tages højde for, hvor kompleks en lidelse atrieflimren er. Implikationer for praksis Med henblik på at imødekomme patienternes alsidige behov bør det undersøges, hvorledes der i det standardiserede behandlingsforløb kan ydes helhedsorienteret pleje. Dette kunne eksempelvis være i form af selvhjælpsgrupper for patienter med atrieflimren, hvor der med støtte fra kvalificeret personale fokuseres på patienternes overvejelser i forbindelse med sygdommen. På afdelingerne kunne det undersøges, hvordan sygeplejersken kan blive bedre til at inddrage psykologiske aspekter i sygeplejedokumentationen. Her kunne det også være relevant, at pårørende i højere grad inddrages og gøres bevidste om alle aspekter ved sygdommen. Dette ville medvirke til, at patienten møder større forståelse, ikke blot fra sundhedspersonalet, men også fra sine nærmeste. Det ville ligeledes være relevant, at atrieflimren indgik i et hjertepakkeforløb, hvor patienterne blev fulgt gennem hele deres sygdoms- og rehabiliteringsforløb. Dette ville skabe bedre rammer for, at patientens særegne behov blev set og imødekommet. Da eksistentielle overvejelser hos patienter med atrieflimren er et næsten uberørt forskningsområde, kunne det være relevant at undersøge omfanget af sådanne overvejelser hos et større antal patienter. Taksigelser Tak til Professionshøjskole Metropol, Institut for Sygepleje for økonomisk støtte samt til Anette Wendelboe Christiansen og Nanna Kappel for vejledning. Sygeplejerske Maria Lien Hansen Videnscenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

10 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Lektor, master i klinisk sygepleje (MKS) Anette Wendelboe Christiansen Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol Lektor, ph.d. Nanna Kappel Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol Litteratur 1. Broge C. Tre gange så mange har atrieflimren i Hjerteforeningen; 2011 (Besøgt 3. november 2011) 2. Poulsen SH. Hjertesygdomme. I: Knudsen TE, Thomsen TB (red.). Medicinske sygdomme sygdomslære og sygepleje. 13. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Brandes A, Chen X, Gadsbøl N, Hansen SP, Petersen HH, Pehrson S, et al. Behandling af atrieflimren og atrieflimren. Dansk Cardiologisk Selskab, Tillæg til Cardiologisk Forum, 2003; s Johansen PP, Larsen K, Boehm L, Johansen SL. Patientens oplevelse af at leve med atrieflimren en oversigtsartikel. Klinisk Sygepleje 2012;26: Serbæk M, Torp-Pedersen C, Schroeder TV. Hjerte-kar-sygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV (red.). Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard; Westerby R, Cottrell C. An update on atrial fibrillation. Pract Nurs 2011;41: Berg SK, Pedersen BD. Helbredsoplevelser hos patienter med atrieflimren. Tidsskr Sygeplejeforsk 2006;3: Deaton C, Dunbar SB, Moloney M, Sears SF, Ujhelyi MR. Patient experience with atrial fibrillation and treatment with implantable atrial defibrillation therapy. Heart Lung 2003;32: Sears SF, Serber ER, Alvarez LG, Schwartzman DS, Hoyt RH, Ujhelyi MR. Understanding atrial symptom reports: Objective versus subjective predictors. Pace 2005;28: Kang Y, Bahler R. Health-related quality of life in patients newly diagnosed with atrial fibrillation. Eur J Cardiovasc Nurs 2004;3: McCabe PJ, Schumacher K, Barnason SA. Living with atrial fibrillation A qualitative study. J Cardiovasc Nurs 2011;26: McCabe P. Psychological distress in patients diagnosed with atrial fibrillation: the state of the science. J Cardiovasc Nurs 2010;25: Dabrowski R, Smolis-Bak E, Kowalik I, Kazimierska B, Wójcicka M, Szwed H. Quality of life and depression in patients with different patterns of atrial fibrillation. Kardiol Polska 2010;68: Ong L, Cribbie R, Harris L, Dorian P, Newman D, Mangat I, et al. Psychological correlates of quality of life in atrial fibrillation. Qual Life Res 2006;15: Suzuki S, Kasanuki H. The influences of psychosocial aspects and anxiety symptoms on quality of life of patients with arrhythmia: investigation in paroxysmal atrial fibrillation. Int J Behav Med 2004;11: Thrall G, Carroll D, Lane D. Depression, anxiety, and quality of life in patients with atrial fibrillation. Chest 2007;132: Støier L. Atrieflimmer Kardiologiens Askepot. Klinisk Sygepleje 2008;22: Høgh V, Lauberg A, Højbjerg T, Hansen MH, Laursen BS. Nu må de da kende mig patienters oplevelser af og forventninger til genindlæggelse med recidiv atrieflimren, Masterprojekt, nr. 35, afdeling for sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. 19. Gehi AK, Sears SF, Goli N, Walker JJ, Chung E, Schwartz J, et al. Psychopathology and symptoms of atrial fibrillation: Implications for Therapy. J Cardiovasc Electrophysiol 2012;23: Kang Y. Effects of uncertainty on percieved health status in patients with atrial fibrillation. Nurs Crit Care 2005;10: Yalom, I. Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag; 1998.

11 60 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Kvale S, Brinkmann S. Interview Introduktion til et håndværk. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag; Birkler J. Videnskabsteori en grundbog. København: Munksgaard; Datatilsynet. Redegørelse for anmeldelse af behandling af personoplysninger (Besøgt d. 4. august 2012) 25. Eide H, Eide T. Kommunikasjon i relasjoner Samhandling, konfliksløsning, etikk. 2. utg. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS; Eriksson K. Det lidende menneske. 2. udg. København: Munksgaard; Bibelen. Johannes Åbenbaring, kapitel 21, vers Lazarus R, Folkman S. Coping and Emotion. In: Monat A, Lazarus R (eds.). Stress and coping. An anthology. New York: Columbia University Press, 1991: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi. Opslagsord: hjerte. (Besøgt 2. september) 30. Høystad OM. Hjertets kulturhistorie. København: Tiderne Skifter; Hall E, Harder I, Haahr A, Martinsen B. Menneskelige grundtræk i sygeplejen. Klinisk Sygepleje 2012;26: Baumgarten P. De er så søde, men de har så travlt. En kvalitativ undersøgelse af 33 patienters oplevelser under indlæggelsen på Ringkjøbing Amts sygehuse. Ringkjøbing Amt Kvalitets- og udviklingsafdelingen for sundhedsvæsenet, 2002: s

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Atrieflimmer kardiologiens Askepot

Atrieflimmer kardiologiens Askepot 34 Klinisk sygepleje 22. årgang nr. 3 2008 Atrieflimmer kardiologiens Askepot Atrial fibrillation the Cinderella of cardiology. 40.000 people in Denmark live with atrial fibrillation. It is the leading

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Livet med en ICD - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Kardiologisk afdeling 2010 Det tages udgangspunkt i klinisk praksis. et stigende antal danskere får en ICD en hverdag præget

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Sygepleje til patienter med Atrieflimren

Sygepleje til patienter med Atrieflimren Almina Bronja & Kamilla Høll Christiansen Hold: SV2010E ny 7 Semester - Modul 14 Bachelorprojekt Afleveres: Januar 2013 Anslag uden mellemrum: 71.382 Opgavens vejleder: May Birkeland University College

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet

Læs mere

Jeg er hverken enten eller, jeg er både og

Jeg er hverken enten eller, jeg er både og Jeg er hverken enten eller, jeg er både og Mathilde Hermansen Sygeplejerske, cand. cur. i klinisk sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Landskonference for Sundhedsplejersker,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere