Kun navnet er tilbage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kun navnet er tilbage"

Transkript

1 Kun navnet er tilbage 199 grænser spillede en meget stor rolle. I sidste ende var det også forestillingen om Norges riges integritet der tvang kong Gustav til at moderere sin appetit. Konklusionen må vel være, at der var åbninger, men at de var langt mindre, end radikale sjæle som Gustav Vasa forestillede sig, blandt andet fordi centrale elementer i den politiske kultur skabte stærk modstand mod visse arter af ændringer. Det får vi faktisk også at vide, men det burde nok have modificeret fremstillingen mere, end det er sket. Det væsentligste spørgsmål, som jeg sidder tilbage med, drejer sig imidlertid om retningen for den fremtidige forskning. Værkets centrale synspunkter er, at Norden i første del af 1500-tallet var præget af en kompleks politisk kultur, som ikke var domineret af de kollektive identiteter med rige og folk i fokus, selv om disse eksisterede og var de vigtigste former for kollektiv identitet; og at den statsdannelsesproces, som helt klart fandt sted, var en dannelse af fyrstestater, ikke nationalstater. Accepterer man disse synspunkter, placeres nogle nye spørgsmål centralt. Vi ved ikke meget om, hvordan fyrstemagten fungerede som et forhold mellem mennesker. Det samme kan siges om de relationer mellem stormænd og mindre folk, som også spillede en central rolle. Bogens fremstilling af de politiske og militære forløb viser hele tiden fyrster og stormænd som aktører, og analysen af den politiske kultur udpeger nogle centrale begreber, som har med forholdet til dem at gøre. Undersåt, troskab og ære blandt andet. Kort sagt tegnes et billede af den politiske kultur, hvor kollektive identiteter er relativt mindre vigtige end senere, og personlige relationer, ikke mindst mellem de mere og mindre mægtige, spiller en helt central rolle. Udforskningen af disse relationer og de ideer som strukturerede dem, må blive en lige så central opgave. Gunner Lind SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: Kun navnet er tilbage en biografi om Peter Griffenfeld. Gads Forlag s., ill. På titelbladet til denne Griffenfeld-biografi, der udkom i 300-året for rigskanslerens død, har Olden-Jørgensen anbragt et Lytton Stracheycitat:»Human beings are too important to be treated as mere symptoms of the past.«idet man må gå ud fra, at dette også udtrykker hans egen holdning, har han dermed på forhånd erklæret sig som anti-strukturalist og tillige markeret et historiesyn, der også i opposition til tidligere tiders materialistiske historieopfattelse tillægger det handlende og frit

2 200 Anmeldelser vælgende individ en væsentlig rolle i den historiske udvikling. Og det er jo ikke noget dårligt udgangspunkt for en biografi om en af danmarkshistoriens mere fascinerende skikkelser, den højt begavede københavnske vinhandlersøn Peder Schumacher, der i kraft af sin eminente dygtighed en kort stund i 1670erne formåede at samle så godt som al politisk magt i sin hånd, inden han styrtedes ud i et hvirvlende fald fra magtens tinder for at ende sine dage som livstidsfange på Munkholm i Trondhjem Fjord berøvet alt undtagen minderne om en meteoragtig livsbane. En Griffenfeld-biografi er ikke hverdagskost i den historiske fagverden. Ser man bort fra Steffen Heibergs udmærkede artikel i 3. udgave af Dansk biografisk Leksikon, blev rigskansleren senest biograferet i 1910 af Knud Fabricius. Han leverede den gang en portrætskitse, der var væsensforskellig fra den, der forelå i A.D. Jøgensens monumentale tobinds biografi fra Hvor A.D. Jørgensen tegnede omridset af en nærmest karaktersvag, men til gengæld grænseløst ærgerrig mand, der ikke skyede noget middel i sit magtstræb og blot fik løn som forskyldt, da han til slut blev fanget i sit eget dobbeltspil, fremstod rigskansleren i Knud Fabricius udlægning ulig mere sympatisk. Han var ifølge Knud Fabricius forståelse en visionær politiker, i besiddelse af et udenrigspolitisk klarsyn og fortaler for en fredspolitik, der endte med at føre ham ud over afgrunden, da det revanchistiske krigsparti i 1675 for alvor vandt kongens øre. Mens A.D. Jørgensen nærmest tolkede Griffenfelds skæbne i hybris/nemesis-termer, fremstod han for Knud Fabricius snarest som det miskendte geni, der netop i kraft af sin genialitet kom så grueligt galt af sted. Olden-Jørgensens her foreliggende tolkning af Griffenfeld-figuren rummer elementer fra begge de nævnte»skoler«. Fremstillingen igennem har han et vågent øje for, at Griffenfelds tøjlesløse ambitioner og bestikkelighed gjorde ham sårbar over for sine fjender og han peger ligeledes på den stædige fastholden ved ikke-konfrontationspolitikken over for Sverige som den tue, der til slut fik læsset til at vælte og sendte Griffenfeld i afgrunden. Det egentligt nye er derfor Olden-Jørgensens stærke understregning af, hvad han benævner det»retoriske«træk i rigskanslerens karakter, dvs. hans tro på, at han alene ved overtalelse og formuleringskunst var i stand til at forandre verden og ved hjælp af tale og pen kunne forme 1 Knud Fabricius, Griffenfeld. Kbh og A.D. Jørgensen, Peder Schumacher Griffenfeld. Bd. I-II. Kbh Af uforklarlige grunde anføres ingen af disse titler i værkets litteraturliste, selv om de naturligvis benyttes som grundlag for fremstillingen.

3 Kun navnet er tilbage 201 omgivelserne i overensstemmelse med sine ønsker. Denne forståelse formuleres mest prægnant s. 127, hvor det hedder:»det retoriske er således ikke kun nøglen til hans personlige succes og historiske betydning, men samtidig også hans skæbne.«denne centrale indsigt er selve rygraden i det Griffenfeld-billede, der her tegnes. Denne erkendelse er den i filologisk henseende særdeles kyndige forfatter nået frem til efter indgående og eftertænksomt studium af de bevarede optegnelser fra den unge Schumachers studietid og hans senere brevveksling, hvilket i sig selv repræsenterer en betydelig primær forskningsindsats. Olden-Jørgensen mener deraf at kunne udlede, at Schumacher lagde tydelig ironisk distance til»de mange unge politici«blandt sine medstuderende (s. 45) og først og fremmest betragtede sig selv som en filolog (s ) i datidens udvidede betydning af ordet der alene i kraft af sin»smidige ånd«(s ) nok skulle vide at bemestre verden og tilpasse sig dens omskiftelighed, som Schumacher selv formulerede det i et brev af 18. maj 1658 til Thomas Bartholin. Denne tilsyneladende tyrkertro på det talte og skrevne ords manipulative kraft genfinder forfatteren flere steder i Schumachers senere korrespondance, derunder i kærestebrevet til Mette Trolle (s. 125), i forsoningsbrevet til Gyldenløve i 1673 (s. 202), afspejlet i Christian 5.s beklagelser i det berømte Rendsborgbrev 1675 (s. 253) samt i forsvarsskrifterne i forbindelse med processen året efter (s. 272). Disse eksempler viser Griffenfeld som sand ordkunstner og en mesterlig meningsmanipulator. Tilsammen tegner de ifølge forfatteren omridset af en mand med en vaklende virkelighedsopfattelse, eller i det mindste en virkelighedsopfattelse uløseligt forbundet med tekst og tale det retoriske menneske med andre ord. Der er næppe tvivl om, at Olden-Jørgensen her har fat i en væsentlig side af Griffenfelds personlighed; men det er dog et åbent spørgsmål, om den kan tillægges helt så stor fortolkningsværdi, som det her sker. Jeg skal her pege på tre usikkerhedsmomenter. For det første kan det godt virke, som om forfatterens egen store fortrolighed med de filologiske discipliner undertiden fører til overbetoning af disse aspekter på bekostning af det realpolitiske. For en uinitieret læser er det således ikke indlysende, at den unge Schumachers angiveligt ironiske distance til de»unge politici«nødvendigvis skal tolkes som afstandtagende ironi. Formuleringen kan lige så vel forstås som en ung, fremadstræbende politikerspires syrlige omtale af åndsbeslægtede potentielle konkurrenter til attraktive embeder. Desuden bygger forfatterens karakteristik af Schumacher som i egen opfattelse filolog i realiteten blot på et enkelt citat fra filologen Caspar von Barth, som han satte øverst i sin studiebog:

4 202 Anmeldelser»En filolog bør ikke være uvidende om noget«(s ), hvilket derefter bringer Olden-Jørgensen til at slutte, at Schumacher»altså«efter eget udsagn først og fremmest var filolog. Det må vist i al stilfærdighed betegnes som en dristig slutning på et spinkelt grundlag. For det andet lider hele fremstillingen af den skævhed, at den er så godt som blottet for drøftelse af handels- og indenrigspolitiske aspekter. Og det er netop de felter, hvor Griffenfeld traditionelt tillægges størst realpolitisk initiativrigdom. Denne prioritering må derfor næsten uundgåeligt føre til en systematisk underbetoning af den realpolitiske side af Griffenfelds personlighed. For det tredje forekommer det, at forfatteren ved behandlingen af de udenrigspolitiske aspekter der til gengæld indtager en fremskudt plads i fremstillingen stedvis gør sig skyldig i tendentiøse fortolkninger, der er egnede til at fremmane billedet af det retoriske menneske. Når han i den i øvrigt kyndige redegørelse for de udenrigspolitiske vilkår i Griffenfelds embedsperiode lægger betydelig vægt på, at rigskansleren til det sidste ønskede at holde alle alliancemuligheder åbne (s. 240 ff.) og tolker dette som et retorisk træk, bør det vel snarest forstås som udtryk for realpolitisk klarsyn og ikke for retorisk blindhed over for omgivelserne, således som det her udlægges. Nok var Griffenfeld en glimrende retoriker, hvilket til overflod dokumenteres i værket; men han var nu også realpolitiker i betydelig højere grad, end Olden-Jørgensen er parat til at medgive, hvilket alene fremgår af hans dygtige håndtering af de indviklede udenrigspolitiske problemer, så længe han fik lov. Det her præsenterede Griffenfeld-portræt er derfor en kende for endimensionalt i den forstand, at det retoriske menneske i for høj grad har fået lov til at skygge for realpolitikeren Griffenfeld. Påpegningen af denne fortolkningsmæssige ensidighed må derfor være hovedindvendingen mod dette værk, der således ikke erstatter, men på udmærket vis supplerer de ældre biografier. I bogens indsigtsfulde afsnit om Kongeloven, Schumachers svendestykke (s. 98 ff.) har forfatteren kunnet trække på sine tidligere publicerede undersøgelser af omstændighederne omkring dette vigtige aktstykke. Han benytter her lejligheden til at korrekse de historikere deriblandt undertegnede der tidligere har betegnet Kongeloven som opfyldelse af kongens løfte ved arvehyldningen den 18. oktober Dette var på ingen måde tilfældet, siger han s , men tværtimod udtryk for, at vi har ladet os vildlede af Schumachers beskrivelse af Kongeloven som en naturlig følge af begivenhederne i 1660 og dertil har overset hans udtryk, en»uforanderlig grundvoldslov«i lovens artikel 3, hvilket han ifølge Olden-Jørgensen nærmest skulle have grebet ud af luften.

5 Kun navnet er tilbage 203 Denne tilrettevisning er efter min bedste overbevisning malplaceret. I den betænkning, som stænderudvalget den 14. oktober 1660 udformede som betingelse for håndfæstningens kassation, hed det, at dette skete»i al underdanighed formodende, at højstbemeldte Hans Majestæt lader formere en reces, saaledes som det kan være Hs. Kongel. Majestæt, riget og enhver stand især til gavn og det gemene bedste.«2 Det forekommer vanskeligt at opfatte Kongeloven som andet end opfyldelse af dette vilkår for håndfæstningens kassation på linie med de øvrige betingelser om rigets udelelighed og en kristelig regeringsform, der også blev indskrevet i loven. Schumachers formulering på dette punkt kan derfor ikke forstås som retorisk manipulation, men som en realpolitisk opfyldelse af kassationsvilkårene og affattet i nøje overensstemmelse med enevoldsarveregeringsakten af 10. januar 1661, der var den egentlige herskerkontrakt mellem konge og folk. Den havde Schumacher ifølge sagens natur absolut ingen indflydelse haft på. I parentes bemærket bidrager det i øvrigt ikke til klarheden, at forfatteren benytter betegnelsen arvehyldning både om begivenhederne den 13. og 18. oktober 1660 (s. 86, jfr. s. 101). Man plejer at reservere denne betegnelse for sidstnævnte begivenhed, mens førstnævnte normalt beskrives som overdragelsen af arveriget. Olden-Jørgensen opererer i fremstillingen med begrebet»den bureaukratiske opposition«som betegnelse for de kræfter i embedsværket, der ved hjælp af bureaukratiske metoder skulle have søgt at sætte grænser for den principielt uindskrænkede og vilkårlige kongelige magtudøvelse, som Kongeloven lagde op til. Som analytisk indfaldsvinkel er denne anskuelsesmåde givetvis frugtbar, når det drejer sig om enevældens gennempolitiserede embedsapparat. Den genfindes da også i Gunner Linds behandling af den tidlige enevældes forvaltning i den nys udkomne forvaltningshistorie. Sagen bliver dog en anelse tvivlsom, når forf. s. 209 nærmest indlemmer rigskansleren i den bureaukratiske opposition med hjemmel i blot en enkelt afgørelse, som Griffenfeld i sin egenskab af præsident for Statskollegiet var med til at træffe i forbindelse med en supplik 1674 fra ceremonimester Bolle Luxdorph om tilladelse til at tvangsudskrive soldater blandt tidligere»bortsolgte«vornede bondesønner fra hans gods. Afgørelsen, der med henvisning til retssikkerheden gik Luxdorph imod, tolkes her som et behjertet forsøg på at håndhæve visse grundlæggende retssikkerhedsprincipper og dermed sætte grænser for regi- 2 Citeret efter C.O. Bøggild-Andersen, Statsomvæltningen i Kritiske Studier over Kilder og Tradition. Kbh. 1936, s

6 204 Anmeldelser mets vilkårlighed»og det tjener Griffenfeld til ære«, siges det s Det er dog tvivlsomt, hvor megen ære der tilkommer rigskansleren på netop denne konto. Den selv samme dag underskrev han nemlig sammen med Statskollegiets øvrige medlemmer endnu en betænkning, der imødekom et næsten tilsvarende andragende fra rigsmarskal Körbitz vedrørende Roskilde Domkirkes vornede. 3 Denne afgørelse der i modsætning til afgørelsen af Luxdorphs ansøgning ikke drøftes i fremstillingen kunne godt tyde på, at realpolitiske overvejelser spillede en nok så stor rolle for Griffenfeld som abstrakte hensyn til retssikkerheden og bureaukratisk oppositionspolitik. Fremstillingen er som helhed holdt i et smukt og velklingende sprog og rummer mange rammende formuleringer, der givetvis ville have fået sprogkunstneren Griffenfeld til at nikke anerkendende. Enkelte sprogblomster er dog undervejs løbet forfatteren i pennen. Her skal blot nævnes to, en klassisk og en morsom. Den klassiske finder vi s. 83, hvor det anføres, at fortællingen om Kornerups fald»hører til en af de små opbyggelige historier fra tiden.«den morsomme skal vi frem til s. 124 for at nyde. Her fortælles om Schumachers elskerinde Mette Trolle, at hun foragtede sin mand Jørgen Reedtz,»som hun fik 14 børn med, men var i øvrigt dannet...«hvoraf man måske tør slutte, at børnefødsler og dannelse åbenbart ikke går godt i spand, om man skal tro Olden-Jørgensen! Bogen udmærker sig for øvrigt ved at være behageligt fattig på trykfejl. De få stykker, der er, findes især hen imod slutningen; hvilket formentlig kan tilskrives en vis tilgivelig træthed i arbejdets afsluttende faser. Selv om bogens centrale skikkelse ifølge sagens natur er Griffenfeld hvis fornavn i modstrid med stavemåden i Dansk biografisk Leksikon her konsekvent staves med t rummer den også gode karakteristikker af andre centrale figurer, såsom Ahlefeldt, Gyldenløve og Christian 5. Især for den sidstes vedkommende spores der ansatser til en nuanceret positiv omvurdering af denne traditionelt undervurderede kongeskikkelse. Vel rundt regnet omkring en tredjedel af bogens sider optages af baggrundsstof om statsomvæltningen, om magtiscenesættelsen og især om udenrigspolitikken. Ikke mindst på de to sidstnævnte felter formidles megen ny indsigt. Mesterligt øjenåbnende er således analysen af Christian 5.s salvingsceremoni (s. 162 ff.), der giver ny erkendelse af magtiscenesættelsens teknik og dermed af den unge enevældes selvfor- 3 Betænkningen af 2. november 1674 er aftrykt som nr. 387 hos Johs. Lindbæk (udg.), Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie Kbh , s

7 Kun navnet er tilbage 205 ståelse. Resultaterne af Olden-Jørgensens tidligere indtrængende primærstudier på dette felt kommer her til deres fulde ret. Også hans gennemgang af den udenrigspolitiske situation i første halvdel af 1670erne (s. 180 ff.) er solid og bærer gunstigt præg af hans fortrolighed med den righoldige men desværre ofte oversete tysksprogede litteratur på feltet. Den stærke fremhævelse af Gottorp-spørgsmålets centrale rolle for den udenrigspolitiske beslutningsproces er værdifuld og rummer tillige kimen til en generel omvurdering af præmisserne for dansk udenrigspolitik i perioden. Derimod virker udsagnet s. 183 om, at den tyske rigsforfatning betød»snævrere rammer for rå magt og ren interessepolitik«, en anelse verdensfjern hvor var det nu, at Trediveårskrigen især udkæmpedes, og hvor var det, at hovedparten af det følgende århundredes krige udkæmpedes, og mellem hvem? I det tyske område såmænd, og mellem medlemmer af det tyske rige! På s. 187 kan forfatteren ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt subsidiesystemet virkede dynamiserende eller dæmpende på krigsbegivenhederne. Som helhed udgør disse almene afsnit en god baggrund for forståelse af Griffenfelds skæbne. Man kunne dog som nævnt godt have ønsket sig, at de indre og handelspolitiske forhold var blevet underkastet en tilsvarende grundig behandling, således at vi også havde været i stand til at vurdere denne side af rigskanslerens virksomhed på tilsvarende velinformeret vis og inddrage den i helhedsvurderingen af hans personlighed. Den afsluttende skildring af åbningen af Griffenfelds kiste i Vær Kirke den 21. september 1998, hvor forfatteren selv var til stede, er formet med næsten poetisk skønhed. Den rummer tillige en overraskende pointe som ikke her skal røbes der i et lynglimt afslører vilkårene for at udtrykke en politisk ukorrekt mening i enevældens politisk korrekte miljø. Det var også her i skriftbåndet på datteren Charlotte Amalies kiste at Olden-Jørgensen fik inspiration til bogens titel. På dette skriftbånd står:»il n en reste que le nom«. Værket henvender sig til en bred læserskare og er derfor kun nødtørftigt forsynet med noter og er stort set uden forskningsdiskussion sådan er nu engang vilkårene i denne genre. På trods deraf virker det som helhed veldokumenteret og ikke mindst velargumenteret. Sebastian Olden-Jørgensen mestrer den vanskelige kunst at forene populær historieskrivning med stor belæsthed og faglig soliditet. Selv om hans værk strengt taget ikke på afgørende punkter rokker ved den Griffenfeld-figur, som vi kender fra de ældre biografier, er det i kraft af den stærke understregning af det retoriske element i hans personlighed,

8 206 Anmeldelser den ajourførte redegørelse for den samfundsmæssige baggrund og ikke mindst den veloplagte fremstillingsform et glimrende supplement dertil. I kraft af sine mange kvaliteter fortjener bogen stor udbredelse. Knud J.V. Jespersen KNUD KNUDSEN: Arbejdskonflikternes historie i Danmark. Arbejdskampe og arbejderbevægelse , København, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Skriftserie nr. 41, 1999, 384 sider. Forarbejderne til denne bog om arbejdskonflikter i Darunark blev allerede præsenteret i to stofmættede bidrag til Årbog for arbejderbevægelsens historie 1976 og 1979 om henholdsvis arbejdskampe under verdenskrisen og de faglige storkampe i årene Det er også perioden mellem verdenskrigene, der udgør tyngden i denne bog. Det fremgår imidlertid allerede fra bogens start, at det har været forfatterens ambition at give en samlet fremstilling af arbejdskampe set i et socialhistorisk perspektiv. Det er også vigtigt at lægge mærke til, at det ikke kun drejer sig om en traditionel kronologisk beskrivelse, men derimod om en analyse af de lange linier i strejke- og lockoutudviklingen; det vil med lidt andre ord sige, at Knud Knudsen (herefter KK) bygger sin fremstilling op omkring en tese, der både ser på årsagerne til de langsigtede ændringer i strejkemønstret, og hvilken betydning konflikterne har haft for arbejdsmarkedsrelationerne, dvs.»den danske model«. Men hvorfor overhovedet studere arbejdskonflikternes historie, spørger KK allerede i indledningen. Og ud over at det er godt historisk stof med en koncentreret dramatik, vidner arbejdskampenes historie om»et centralt konfliktområde i samfundet. Arbejdskonflikternes betydning for arbejderbevægelsens historie og deres rolle i det moderne samfunds udvikling er i sig selv to gode grunde til at studere deres historie«(s. 9). Men KK har selvfølgelig ikke været ene om denne opgave, og han redegør da også fyldigt og kompetent for den tidligere forskning, historieskrivning og det væsentligste kildemateriale. Denne gennemgang viser både, at der foreligger mange spredte studier, men også, at der er meget få samlende fremstillinger; endnu en begrundelse for at give sig i kast med dette store projekt. Knud Knudsens fremstilling er imidlertid ikke kun baseret på sekundære studier. Han inddrager et omfattende utrykt kildemateriale i form af forbunds- og fagforeningsarkiver og trykte kilder som organi-

Gamla riken, nya stater

Gamla riken, nya stater Gamla riken, nya stater 195 IV, 7. Sconia bis tantum habet in spacio quam Seland, hoc est CCCtas ecclesias, cum Seland dicatur habere dimidium, Funis terciam partem. C. Henrichsen: Skaane rummer dobbelt

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen

206 Anmeldelser. Knud J.V. Jespersen 206 Anmeldelser den ajourførte redegørelse for den samfundsmæssige baggrund og ikke mindst den veloplagte fremstillingsform et glimrende supplement dertil. I kraft af sine mange kvaliteter fortjener bogen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling Skriftlige opgaver i faget Generelle krav: Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling SSO på Hf Opgaveformuleringen fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag krav om fordybelse konkret

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Georg Brandes' Holberg-bog

Georg Brandes' Holberg-bog 1/6 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Georg Brandes' Holberg-bog Udvidet digital udgave 2007 Version 2.8-24.11.2007 Georg Brandes:»Ludvig Holberg«Gratis. Klik ovenfor for at hente

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725

PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725 PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL. 17.00 Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725 Jeg så en gang på en betonvæg en grafitti med ordene: Jesus sagde: Jeg har

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

indhold Forord -> 7 Indledning Ledelse og kommunikation -> 11 Fra autoritet til serviceudbyder o1 Forvænte borgere -> 18

indhold Forord -> 7 Indledning Ledelse og kommunikation -> 11 Fra autoritet til serviceudbyder o1 Forvænte borgere -> 18 indhold Forord -> 7 Indledning Ledelse og kommunikation -> 11 Del I Fra autoritet til serviceudbyder o1 Forvænte borgere -> 18 Mødet med borgeren 22 Skråplans pointer 24 02 Det offentlige som serviceudbyder

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere