Kun navnet er tilbage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kun navnet er tilbage"

Transkript

1 Kun navnet er tilbage 199 grænser spillede en meget stor rolle. I sidste ende var det også forestillingen om Norges riges integritet der tvang kong Gustav til at moderere sin appetit. Konklusionen må vel være, at der var åbninger, men at de var langt mindre, end radikale sjæle som Gustav Vasa forestillede sig, blandt andet fordi centrale elementer i den politiske kultur skabte stærk modstand mod visse arter af ændringer. Det får vi faktisk også at vide, men det burde nok have modificeret fremstillingen mere, end det er sket. Det væsentligste spørgsmål, som jeg sidder tilbage med, drejer sig imidlertid om retningen for den fremtidige forskning. Værkets centrale synspunkter er, at Norden i første del af 1500-tallet var præget af en kompleks politisk kultur, som ikke var domineret af de kollektive identiteter med rige og folk i fokus, selv om disse eksisterede og var de vigtigste former for kollektiv identitet; og at den statsdannelsesproces, som helt klart fandt sted, var en dannelse af fyrstestater, ikke nationalstater. Accepterer man disse synspunkter, placeres nogle nye spørgsmål centralt. Vi ved ikke meget om, hvordan fyrstemagten fungerede som et forhold mellem mennesker. Det samme kan siges om de relationer mellem stormænd og mindre folk, som også spillede en central rolle. Bogens fremstilling af de politiske og militære forløb viser hele tiden fyrster og stormænd som aktører, og analysen af den politiske kultur udpeger nogle centrale begreber, som har med forholdet til dem at gøre. Undersåt, troskab og ære blandt andet. Kort sagt tegnes et billede af den politiske kultur, hvor kollektive identiteter er relativt mindre vigtige end senere, og personlige relationer, ikke mindst mellem de mere og mindre mægtige, spiller en helt central rolle. Udforskningen af disse relationer og de ideer som strukturerede dem, må blive en lige så central opgave. Gunner Lind SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: Kun navnet er tilbage en biografi om Peter Griffenfeld. Gads Forlag s., ill. På titelbladet til denne Griffenfeld-biografi, der udkom i 300-året for rigskanslerens død, har Olden-Jørgensen anbragt et Lytton Stracheycitat:»Human beings are too important to be treated as mere symptoms of the past.«idet man må gå ud fra, at dette også udtrykker hans egen holdning, har han dermed på forhånd erklæret sig som anti-strukturalist og tillige markeret et historiesyn, der også i opposition til tidligere tiders materialistiske historieopfattelse tillægger det handlende og frit

2 200 Anmeldelser vælgende individ en væsentlig rolle i den historiske udvikling. Og det er jo ikke noget dårligt udgangspunkt for en biografi om en af danmarkshistoriens mere fascinerende skikkelser, den højt begavede københavnske vinhandlersøn Peder Schumacher, der i kraft af sin eminente dygtighed en kort stund i 1670erne formåede at samle så godt som al politisk magt i sin hånd, inden han styrtedes ud i et hvirvlende fald fra magtens tinder for at ende sine dage som livstidsfange på Munkholm i Trondhjem Fjord berøvet alt undtagen minderne om en meteoragtig livsbane. En Griffenfeld-biografi er ikke hverdagskost i den historiske fagverden. Ser man bort fra Steffen Heibergs udmærkede artikel i 3. udgave af Dansk biografisk Leksikon, blev rigskansleren senest biograferet i 1910 af Knud Fabricius. Han leverede den gang en portrætskitse, der var væsensforskellig fra den, der forelå i A.D. Jøgensens monumentale tobinds biografi fra Hvor A.D. Jørgensen tegnede omridset af en nærmest karaktersvag, men til gengæld grænseløst ærgerrig mand, der ikke skyede noget middel i sit magtstræb og blot fik løn som forskyldt, da han til slut blev fanget i sit eget dobbeltspil, fremstod rigskansleren i Knud Fabricius udlægning ulig mere sympatisk. Han var ifølge Knud Fabricius forståelse en visionær politiker, i besiddelse af et udenrigspolitisk klarsyn og fortaler for en fredspolitik, der endte med at føre ham ud over afgrunden, da det revanchistiske krigsparti i 1675 for alvor vandt kongens øre. Mens A.D. Jørgensen nærmest tolkede Griffenfelds skæbne i hybris/nemesis-termer, fremstod han for Knud Fabricius snarest som det miskendte geni, der netop i kraft af sin genialitet kom så grueligt galt af sted. Olden-Jørgensens her foreliggende tolkning af Griffenfeld-figuren rummer elementer fra begge de nævnte»skoler«. Fremstillingen igennem har han et vågent øje for, at Griffenfelds tøjlesløse ambitioner og bestikkelighed gjorde ham sårbar over for sine fjender og han peger ligeledes på den stædige fastholden ved ikke-konfrontationspolitikken over for Sverige som den tue, der til slut fik læsset til at vælte og sendte Griffenfeld i afgrunden. Det egentligt nye er derfor Olden-Jørgensens stærke understregning af, hvad han benævner det»retoriske«træk i rigskanslerens karakter, dvs. hans tro på, at han alene ved overtalelse og formuleringskunst var i stand til at forandre verden og ved hjælp af tale og pen kunne forme 1 Knud Fabricius, Griffenfeld. Kbh og A.D. Jørgensen, Peder Schumacher Griffenfeld. Bd. I-II. Kbh Af uforklarlige grunde anføres ingen af disse titler i værkets litteraturliste, selv om de naturligvis benyttes som grundlag for fremstillingen.

3 Kun navnet er tilbage 201 omgivelserne i overensstemmelse med sine ønsker. Denne forståelse formuleres mest prægnant s. 127, hvor det hedder:»det retoriske er således ikke kun nøglen til hans personlige succes og historiske betydning, men samtidig også hans skæbne.«denne centrale indsigt er selve rygraden i det Griffenfeld-billede, der her tegnes. Denne erkendelse er den i filologisk henseende særdeles kyndige forfatter nået frem til efter indgående og eftertænksomt studium af de bevarede optegnelser fra den unge Schumachers studietid og hans senere brevveksling, hvilket i sig selv repræsenterer en betydelig primær forskningsindsats. Olden-Jørgensen mener deraf at kunne udlede, at Schumacher lagde tydelig ironisk distance til»de mange unge politici«blandt sine medstuderende (s. 45) og først og fremmest betragtede sig selv som en filolog (s ) i datidens udvidede betydning af ordet der alene i kraft af sin»smidige ånd«(s ) nok skulle vide at bemestre verden og tilpasse sig dens omskiftelighed, som Schumacher selv formulerede det i et brev af 18. maj 1658 til Thomas Bartholin. Denne tilsyneladende tyrkertro på det talte og skrevne ords manipulative kraft genfinder forfatteren flere steder i Schumachers senere korrespondance, derunder i kærestebrevet til Mette Trolle (s. 125), i forsoningsbrevet til Gyldenløve i 1673 (s. 202), afspejlet i Christian 5.s beklagelser i det berømte Rendsborgbrev 1675 (s. 253) samt i forsvarsskrifterne i forbindelse med processen året efter (s. 272). Disse eksempler viser Griffenfeld som sand ordkunstner og en mesterlig meningsmanipulator. Tilsammen tegner de ifølge forfatteren omridset af en mand med en vaklende virkelighedsopfattelse, eller i det mindste en virkelighedsopfattelse uløseligt forbundet med tekst og tale det retoriske menneske med andre ord. Der er næppe tvivl om, at Olden-Jørgensen her har fat i en væsentlig side af Griffenfelds personlighed; men det er dog et åbent spørgsmål, om den kan tillægges helt så stor fortolkningsværdi, som det her sker. Jeg skal her pege på tre usikkerhedsmomenter. For det første kan det godt virke, som om forfatterens egen store fortrolighed med de filologiske discipliner undertiden fører til overbetoning af disse aspekter på bekostning af det realpolitiske. For en uinitieret læser er det således ikke indlysende, at den unge Schumachers angiveligt ironiske distance til de»unge politici«nødvendigvis skal tolkes som afstandtagende ironi. Formuleringen kan lige så vel forstås som en ung, fremadstræbende politikerspires syrlige omtale af åndsbeslægtede potentielle konkurrenter til attraktive embeder. Desuden bygger forfatterens karakteristik af Schumacher som i egen opfattelse filolog i realiteten blot på et enkelt citat fra filologen Caspar von Barth, som han satte øverst i sin studiebog:

4 202 Anmeldelser»En filolog bør ikke være uvidende om noget«(s ), hvilket derefter bringer Olden-Jørgensen til at slutte, at Schumacher»altså«efter eget udsagn først og fremmest var filolog. Det må vist i al stilfærdighed betegnes som en dristig slutning på et spinkelt grundlag. For det andet lider hele fremstillingen af den skævhed, at den er så godt som blottet for drøftelse af handels- og indenrigspolitiske aspekter. Og det er netop de felter, hvor Griffenfeld traditionelt tillægges størst realpolitisk initiativrigdom. Denne prioritering må derfor næsten uundgåeligt føre til en systematisk underbetoning af den realpolitiske side af Griffenfelds personlighed. For det tredje forekommer det, at forfatteren ved behandlingen af de udenrigspolitiske aspekter der til gengæld indtager en fremskudt plads i fremstillingen stedvis gør sig skyldig i tendentiøse fortolkninger, der er egnede til at fremmane billedet af det retoriske menneske. Når han i den i øvrigt kyndige redegørelse for de udenrigspolitiske vilkår i Griffenfelds embedsperiode lægger betydelig vægt på, at rigskansleren til det sidste ønskede at holde alle alliancemuligheder åbne (s. 240 ff.) og tolker dette som et retorisk træk, bør det vel snarest forstås som udtryk for realpolitisk klarsyn og ikke for retorisk blindhed over for omgivelserne, således som det her udlægges. Nok var Griffenfeld en glimrende retoriker, hvilket til overflod dokumenteres i værket; men han var nu også realpolitiker i betydelig højere grad, end Olden-Jørgensen er parat til at medgive, hvilket alene fremgår af hans dygtige håndtering af de indviklede udenrigspolitiske problemer, så længe han fik lov. Det her præsenterede Griffenfeld-portræt er derfor en kende for endimensionalt i den forstand, at det retoriske menneske i for høj grad har fået lov til at skygge for realpolitikeren Griffenfeld. Påpegningen af denne fortolkningsmæssige ensidighed må derfor være hovedindvendingen mod dette værk, der således ikke erstatter, men på udmærket vis supplerer de ældre biografier. I bogens indsigtsfulde afsnit om Kongeloven, Schumachers svendestykke (s. 98 ff.) har forfatteren kunnet trække på sine tidligere publicerede undersøgelser af omstændighederne omkring dette vigtige aktstykke. Han benytter her lejligheden til at korrekse de historikere deriblandt undertegnede der tidligere har betegnet Kongeloven som opfyldelse af kongens løfte ved arvehyldningen den 18. oktober Dette var på ingen måde tilfældet, siger han s , men tværtimod udtryk for, at vi har ladet os vildlede af Schumachers beskrivelse af Kongeloven som en naturlig følge af begivenhederne i 1660 og dertil har overset hans udtryk, en»uforanderlig grundvoldslov«i lovens artikel 3, hvilket han ifølge Olden-Jørgensen nærmest skulle have grebet ud af luften.

5 Kun navnet er tilbage 203 Denne tilrettevisning er efter min bedste overbevisning malplaceret. I den betænkning, som stænderudvalget den 14. oktober 1660 udformede som betingelse for håndfæstningens kassation, hed det, at dette skete»i al underdanighed formodende, at højstbemeldte Hans Majestæt lader formere en reces, saaledes som det kan være Hs. Kongel. Majestæt, riget og enhver stand især til gavn og det gemene bedste.«2 Det forekommer vanskeligt at opfatte Kongeloven som andet end opfyldelse af dette vilkår for håndfæstningens kassation på linie med de øvrige betingelser om rigets udelelighed og en kristelig regeringsform, der også blev indskrevet i loven. Schumachers formulering på dette punkt kan derfor ikke forstås som retorisk manipulation, men som en realpolitisk opfyldelse af kassationsvilkårene og affattet i nøje overensstemmelse med enevoldsarveregeringsakten af 10. januar 1661, der var den egentlige herskerkontrakt mellem konge og folk. Den havde Schumacher ifølge sagens natur absolut ingen indflydelse haft på. I parentes bemærket bidrager det i øvrigt ikke til klarheden, at forfatteren benytter betegnelsen arvehyldning både om begivenhederne den 13. og 18. oktober 1660 (s. 86, jfr. s. 101). Man plejer at reservere denne betegnelse for sidstnævnte begivenhed, mens førstnævnte normalt beskrives som overdragelsen af arveriget. Olden-Jørgensen opererer i fremstillingen med begrebet»den bureaukratiske opposition«som betegnelse for de kræfter i embedsværket, der ved hjælp af bureaukratiske metoder skulle have søgt at sætte grænser for den principielt uindskrænkede og vilkårlige kongelige magtudøvelse, som Kongeloven lagde op til. Som analytisk indfaldsvinkel er denne anskuelsesmåde givetvis frugtbar, når det drejer sig om enevældens gennempolitiserede embedsapparat. Den genfindes da også i Gunner Linds behandling af den tidlige enevældes forvaltning i den nys udkomne forvaltningshistorie. Sagen bliver dog en anelse tvivlsom, når forf. s. 209 nærmest indlemmer rigskansleren i den bureaukratiske opposition med hjemmel i blot en enkelt afgørelse, som Griffenfeld i sin egenskab af præsident for Statskollegiet var med til at træffe i forbindelse med en supplik 1674 fra ceremonimester Bolle Luxdorph om tilladelse til at tvangsudskrive soldater blandt tidligere»bortsolgte«vornede bondesønner fra hans gods. Afgørelsen, der med henvisning til retssikkerheden gik Luxdorph imod, tolkes her som et behjertet forsøg på at håndhæve visse grundlæggende retssikkerhedsprincipper og dermed sætte grænser for regi- 2 Citeret efter C.O. Bøggild-Andersen, Statsomvæltningen i Kritiske Studier over Kilder og Tradition. Kbh. 1936, s

6 204 Anmeldelser mets vilkårlighed»og det tjener Griffenfeld til ære«, siges det s Det er dog tvivlsomt, hvor megen ære der tilkommer rigskansleren på netop denne konto. Den selv samme dag underskrev han nemlig sammen med Statskollegiets øvrige medlemmer endnu en betænkning, der imødekom et næsten tilsvarende andragende fra rigsmarskal Körbitz vedrørende Roskilde Domkirkes vornede. 3 Denne afgørelse der i modsætning til afgørelsen af Luxdorphs ansøgning ikke drøftes i fremstillingen kunne godt tyde på, at realpolitiske overvejelser spillede en nok så stor rolle for Griffenfeld som abstrakte hensyn til retssikkerheden og bureaukratisk oppositionspolitik. Fremstillingen er som helhed holdt i et smukt og velklingende sprog og rummer mange rammende formuleringer, der givetvis ville have fået sprogkunstneren Griffenfeld til at nikke anerkendende. Enkelte sprogblomster er dog undervejs løbet forfatteren i pennen. Her skal blot nævnes to, en klassisk og en morsom. Den klassiske finder vi s. 83, hvor det anføres, at fortællingen om Kornerups fald»hører til en af de små opbyggelige historier fra tiden.«den morsomme skal vi frem til s. 124 for at nyde. Her fortælles om Schumachers elskerinde Mette Trolle, at hun foragtede sin mand Jørgen Reedtz,»som hun fik 14 børn med, men var i øvrigt dannet...«hvoraf man måske tør slutte, at børnefødsler og dannelse åbenbart ikke går godt i spand, om man skal tro Olden-Jørgensen! Bogen udmærker sig for øvrigt ved at være behageligt fattig på trykfejl. De få stykker, der er, findes især hen imod slutningen; hvilket formentlig kan tilskrives en vis tilgivelig træthed i arbejdets afsluttende faser. Selv om bogens centrale skikkelse ifølge sagens natur er Griffenfeld hvis fornavn i modstrid med stavemåden i Dansk biografisk Leksikon her konsekvent staves med t rummer den også gode karakteristikker af andre centrale figurer, såsom Ahlefeldt, Gyldenløve og Christian 5. Især for den sidstes vedkommende spores der ansatser til en nuanceret positiv omvurdering af denne traditionelt undervurderede kongeskikkelse. Vel rundt regnet omkring en tredjedel af bogens sider optages af baggrundsstof om statsomvæltningen, om magtiscenesættelsen og især om udenrigspolitikken. Ikke mindst på de to sidstnævnte felter formidles megen ny indsigt. Mesterligt øjenåbnende er således analysen af Christian 5.s salvingsceremoni (s. 162 ff.), der giver ny erkendelse af magtiscenesættelsens teknik og dermed af den unge enevældes selvfor- 3 Betænkningen af 2. november 1674 er aftrykt som nr. 387 hos Johs. Lindbæk (udg.), Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie Kbh , s

7 Kun navnet er tilbage 205 ståelse. Resultaterne af Olden-Jørgensens tidligere indtrængende primærstudier på dette felt kommer her til deres fulde ret. Også hans gennemgang af den udenrigspolitiske situation i første halvdel af 1670erne (s. 180 ff.) er solid og bærer gunstigt præg af hans fortrolighed med den righoldige men desværre ofte oversete tysksprogede litteratur på feltet. Den stærke fremhævelse af Gottorp-spørgsmålets centrale rolle for den udenrigspolitiske beslutningsproces er værdifuld og rummer tillige kimen til en generel omvurdering af præmisserne for dansk udenrigspolitik i perioden. Derimod virker udsagnet s. 183 om, at den tyske rigsforfatning betød»snævrere rammer for rå magt og ren interessepolitik«, en anelse verdensfjern hvor var det nu, at Trediveårskrigen især udkæmpedes, og hvor var det, at hovedparten af det følgende århundredes krige udkæmpedes, og mellem hvem? I det tyske område såmænd, og mellem medlemmer af det tyske rige! På s. 187 kan forfatteren ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt subsidiesystemet virkede dynamiserende eller dæmpende på krigsbegivenhederne. Som helhed udgør disse almene afsnit en god baggrund for forståelse af Griffenfelds skæbne. Man kunne dog som nævnt godt have ønsket sig, at de indre og handelspolitiske forhold var blevet underkastet en tilsvarende grundig behandling, således at vi også havde været i stand til at vurdere denne side af rigskanslerens virksomhed på tilsvarende velinformeret vis og inddrage den i helhedsvurderingen af hans personlighed. Den afsluttende skildring af åbningen af Griffenfelds kiste i Vær Kirke den 21. september 1998, hvor forfatteren selv var til stede, er formet med næsten poetisk skønhed. Den rummer tillige en overraskende pointe som ikke her skal røbes der i et lynglimt afslører vilkårene for at udtrykke en politisk ukorrekt mening i enevældens politisk korrekte miljø. Det var også her i skriftbåndet på datteren Charlotte Amalies kiste at Olden-Jørgensen fik inspiration til bogens titel. På dette skriftbånd står:»il n en reste que le nom«. Værket henvender sig til en bred læserskare og er derfor kun nødtørftigt forsynet med noter og er stort set uden forskningsdiskussion sådan er nu engang vilkårene i denne genre. På trods deraf virker det som helhed veldokumenteret og ikke mindst velargumenteret. Sebastian Olden-Jørgensen mestrer den vanskelige kunst at forene populær historieskrivning med stor belæsthed og faglig soliditet. Selv om hans værk strengt taget ikke på afgørende punkter rokker ved den Griffenfeld-figur, som vi kender fra de ældre biografier, er det i kraft af den stærke understregning af det retoriske element i hans personlighed,

8 206 Anmeldelser den ajourførte redegørelse for den samfundsmæssige baggrund og ikke mindst den veloplagte fremstillingsform et glimrende supplement dertil. I kraft af sine mange kvaliteter fortjener bogen stor udbredelse. Knud J.V. Jespersen KNUD KNUDSEN: Arbejdskonflikternes historie i Danmark. Arbejdskampe og arbejderbevægelse , København, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Skriftserie nr. 41, 1999, 384 sider. Forarbejderne til denne bog om arbejdskonflikter i Darunark blev allerede præsenteret i to stofmættede bidrag til Årbog for arbejderbevægelsens historie 1976 og 1979 om henholdsvis arbejdskampe under verdenskrisen og de faglige storkampe i årene Det er også perioden mellem verdenskrigene, der udgør tyngden i denne bog. Det fremgår imidlertid allerede fra bogens start, at det har været forfatterens ambition at give en samlet fremstilling af arbejdskampe set i et socialhistorisk perspektiv. Det er også vigtigt at lægge mærke til, at det ikke kun drejer sig om en traditionel kronologisk beskrivelse, men derimod om en analyse af de lange linier i strejke- og lockoutudviklingen; det vil med lidt andre ord sige, at Knud Knudsen (herefter KK) bygger sin fremstilling op omkring en tese, der både ser på årsagerne til de langsigtede ændringer i strejkemønstret, og hvilken betydning konflikterne har haft for arbejdsmarkedsrelationerne, dvs.»den danske model«. Men hvorfor overhovedet studere arbejdskonflikternes historie, spørger KK allerede i indledningen. Og ud over at det er godt historisk stof med en koncentreret dramatik, vidner arbejdskampenes historie om»et centralt konfliktområde i samfundet. Arbejdskonflikternes betydning for arbejderbevægelsens historie og deres rolle i det moderne samfunds udvikling er i sig selv to gode grunde til at studere deres historie«(s. 9). Men KK har selvfølgelig ikke været ene om denne opgave, og han redegør da også fyldigt og kompetent for den tidligere forskning, historieskrivning og det væsentligste kildemateriale. Denne gennemgang viser både, at der foreligger mange spredte studier, men også, at der er meget få samlende fremstillinger; endnu en begrundelse for at give sig i kast med dette store projekt. Knud Knudsens fremstilling er imidlertid ikke kun baseret på sekundære studier. Han inddrager et omfattende utrykt kildemateriale i form af forbunds- og fagforeningsarkiver og trykte kilder som organi-

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Kafka og kontoret. Tekster af og om forsikringsmanden Franz Kafka. Udvalgt, introduceret og oversat af Villy Sørensen. forlaget vandkunsten

Kafka og kontoret. Tekster af og om forsikringsmanden Franz Kafka. Udvalgt, introduceret og oversat af Villy Sørensen. forlaget vandkunsten Kafka og kontoret Tekster af og om forsikringsmanden Franz Kafka Udvalgt, introduceret og oversat af Villy Sørensen V forlaget vandkunsten Forord 7 1 Ansøgning om ansættelse 13 2 Omfanget af forsikringspligten

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere