Fra Boligområde til. Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Boligområde til. Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj"

Transkript

1 Fra Boligområde til bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj

2 Helhedsplanen er udarbejdet af Århus Kommune i samarbejde med brabrand Boligforening. Planen er vedtaget af Århus Byråd den 19. december Århus Kommune Brabrand Boligforening

3 Fra boligområde til bydel En ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj Brabrand Boligforening og Århus Kommune har de seneste måneder arbejdet på en ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj. En ny vej frem der gennem et langt sejt træk vil ændre Gellerupparken og Toveshøj fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel. Som det første sted i landet er visionen, at gennemføre en massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde. Den fysiske omdannelse vil bl.a. omfatte etableringen af en bygade med kontor- og erhvervsfaciliteter fra City Vest til Bazar Vest, etablering af nye kvarterer og boligformer i området, udflytning af kommunale arbejdspladser osv. Helhedsplanen er i sit omfang og ambitionsniveau at sammenligne med planen for De Bynære Havnearealer og vil, som projektet på havnen, give bysamfundet Århus et nyt enestående byområde til gavn for hele byen. En plan af denne størrelse vil berøre områdets beboere, da gennemførelsen vil kræve tilpasning af enkelte blokke herunder nedlæggelse eller omdannelse af eksisterende lejligheder og eventuelt nedrivning i situationer, hvor dette vil være en naturlig følge af planens strategier. Implementering af planen forudsætter derfor interne omflytninger, men planen gennemføres med en tryghedsgaranti for, at ingen beboere vil skulle fraflytte området som følge af gennemførelsen af de fysiske omdannelser. Helhedsplanen tager udgangspunkt i de enestående muligheder, som områdets multikulturelle miljø og det store lokale engagement skaber. Planen baserer sig i høj grad på forslag fremkommet fra området selv. Der er derfor ikke tale om ukendte forslag, men forslag der har manglet en platform eller samlet ramme at blive præsenteret og realiseret i. Rammen foreligger nu i form af denne helhedsplan. Mange af de nævnte initiativer er blevet diskuteret enkeltstående i offentligheden, men helhedsplanen er blevet til på baggrund af den grundlæggende forudsætning, at de enkelte initiativer og tiltag ikke kan anskues adskilt hele indsatsen i området hænger sammen. Helhedsplanen er derfor ikke et katalog over mulige nye initiativer, men en samlet pakke af initiativer, der sammen med den eksisterende primært sociale og beskæftigelsesmæssige indsats kan omskabe området til en attraktiv bydel og løse de sociale problemer. At helhedsplanen skal betragtes som en samlet pakke betyder, at dens implementering afhænger af, at den kan tiltrædes i sin helhed af henholdsvis Brabrand Boligboligforening, beboerdemokratiske organer og af Århus Byråd.

4 Helhedsplanens fokus på en ny vej frem i form af fysiske omdannelser skal således ikke overskygge den store sociale og beskæftigelsesmæssige indsats, der udføres og vil blive udført i området. Denne eksisterende vej af tiltag vil blive udviklet. Af konkrete initiativer på disse områder, som ikke er nævnt i helhedsplanen, er bl.a. en fortsættelse af Vejledningscentret for Unge og Forældre med støtte fra Landsbyggefonden. Fra kommunalt hold er der en række nye tiltag i støbeskeen såsom en intensiveret indsats overfor frafald blandt områdets skolelever og fritidspas til områdets idræts- og kulturfaciliteter for kvarterets børn og unge samt meget andet. Det skal bemærkes, at helhedsplanen ikke indeholder gennemarbejdede enkeltprojekter med udførlige økonomiske beregninger eller anvisning af dertilhørende finansiering, men er en overordnet strategi. Der forestår derfor et stort arbejde for Brabrand Boligforening, Århus Kommune og andre parter med at konkretisere helhedsplanens elementer og skabe et overblik over de økonomiske konsekvenser. I denne sammenhæng vil områdets beboere og aktører blive involveret i konkretiseringen og senere implementeringen - af de nye projekter og initiativer, for at sikre en lokal forankring og et lokalt ejerskab. Borgerinddragelse vil være et fokuspunkt i den videre proces. Til trods for at økonomiske beregninger stadig er ufuldstændige, er det dog sikkert at gennemførelsen af helhedsplanen ikke kan løses ved at gøre regning med to værter. Århus Kommune og Brabrand Boligforening kan ikke løfte opgaven alene. Der er derfor brug for støtte fra eksterne parter såsom Landsbyggefonden, statslige puljemidler, EU-midler samt private fonde og investorer, hvis helhedsplanen skal realiseres og Gellerupparken og Toveshøj omdannes fra et alment boligområde til en attraktiv bydel. BRABRAND BOLIGFORENING: Jesper Pedersen René Skau Björnsson Morten Fich Hans Esmann Eriksen Herman Nielsen Keld Albrechtsen Lars Bro Lundsberg MAGISTRATEN: Nicolai Wammen Gert Bjerregaard Peter Thyssen Dorthe Laustsen Flemming Knudsen Bünyamin Simsek

5 1. Gellerupparken og Toveshøj hvad er udfordringen? Helhedsplanen er geografisk afgrænset til boligområderne Gellerupparken og Toveshøj. Dette område - svarende til Brabrand Boligforenings afdelinger 4 og 5 - består af i alt ca almene lejeboliger i 4- og 8-etagers boligblokke med et samlet boligareal på cirka m2. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1800 boliger. Gellerupparken er opført i perioden og består af 4- og 8-etagers blokke. Gellerupparken er gennem årene blevet tilført væsentlige fysiske ændringer hvad angår bygningernes primære dele og udearealer. Lejlighedernes størrelser og disponering er fortsat i takt med tiden, men der er behov for et kvalitetsløft. Toveshøj er opført i 1971/1972, som 4-etagers betonbyggeri og har også været igennem en omfattende modernisering. Hele området dækker et areal på cirka 75 hektarer, hvilket svarer til hele det indre Århus fra banegården til Nørreport og fra havnen til Mølleparken. Bebyggelserne er tænkt og tegnet som et afsluttet samfund, hvor man kan leve sit liv inden for voldene. Der er meget lidt trafikal gennemstrømning og området fremstå i sin arkitektur lukket i forhold til den øvrige del af byen. Kendetegnende for hele området er desuden dets monofunktionelle karakter med hvilket menes, at der ikke eller kun i begrænset omfang findes eksempelvis erhverv, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner inde i selve området. De mange almene boliger gør beboelse til den altdominerende aktivitet i Gellerupparken og Toveshøj. Området er således stort og ensformigt og virker fremmedgørende for beboere og gæster, hvilket betyder at byens øvrige borgere sjældent kommer i området. Områdets monofunktionalitet og fysiske udtryk kombineret med beboernes ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemgående lave indkomster, de mange børn uden støttende forbilleder, en nettotilflytning af folk udenfor arbejdsmarkedet og med lave indkomster samt et dårligt omdømme medfører en risiko for, at området udvikler sig til et afsondret parallel-samfund i forhold til det øvrige Århus. Det er udfordringen. Målet med denne helhedsplan, er at hindre, at dette sker.

6 2. Nye stier for indsatsen hvad skal der til for at skabe en attraktiv bydel? Det er Brabrand Boligforenings og Århus Kommunes opfattelse, at den vigtigste langsigtede indsats i Gellerupparken og Toveshøj er omdannelsen af området fra et monofunktionelt boligområde til en attraktiv multifunktionel bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser osv., der åbner sig mod resten af Århus. Gennemførelsen af denne vision vil kræve et langt sejt træk af massive fysiske forandringer og et helt nyt fysisk udseende for boligområdet. Den grundlæggende forudsætning for at en sådan omdannelse kan gennemføres er, at der laves en ny byplan for området. En byplan der skitserer et helt nyt udseende for området og etableringen af nye funktioner.

7 2.1 Etableringen af funktionelle ankre i lokalområdet Centralt i den fysiske omdannelse af området står der en række ankre eller fixpunkter i området, der indeholder andre funktioner end beboelse. Ankrene skal være magneter, der tiltrækker folk fra hele byen og regionen og åbner området for omverdenen. Ankrene kan indeholde funktioner som handel, sport, kultur eller kontor og skal være udformet arkitektonisk ambitiøst. For at ankrene kan have effekt og virke som magneter er det vigtigt, at der tænkes visionært, da en halv løsning risikerer at bide sig selv i halen, ved at eksempelvis erhvervs- og kontorfaciliteterne hovedsageligt udlejes til småhandlende og små servicevirksomheder, og at kultur- og sportsfaciliteter kun anvendes af områdets beboere. Der er brug for, at byplanen indeholder en markant kvalitativ forandring, der giver genlyd Indgangsport ved Edwin Rahrs Vej For at markere indgangen til området og give kvarteret en ny profil kan det overvejes at indpasse et markant byggeri med kontor- og erhvervsfaciliteter på den sydlige side af Edwin Rahrs Vej ved Åby Ringvej. Et byggeri på dette sted skal i givet fald være et ikon for udviklingen af området. 2.2 Nye linjer og en bygade fra Bazar Vest til City Vest I byplanen, der udstikker de overordnede planmæssige og arkitektoniske rammer, skal ankrene beskrives og konkretiseres. Som en del af dette etableres nye offentlige linjer i form af veje, stier og promenader. Linjerne forbinder ankrene og vil medvirke til at åbne området, da områdets beboere og gæster vil benytte linjerne til bevægelse fra et anker til et andet. En såkaldt bygade fra City Vest til Bazar Vest er en sådan linje - og et anker i sig selv - og synes at være selve forudsætningen for en succesfuld omdannelse af kvarteret, da den skaber nye perspektiver for erhvervsudviklingen, etableringen af et mere aktivt liv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen både visuelt, arkitektonisk, socialt og erhvervsmæssigt. Langs bygaden skal der frigøres lejligheder i stuen og eventuelt senere de øvrige etager til etableringen af erhvervs- og kontorfaciliteter. Som en del af bygadeprojektet kan en ombygning af de blokke, der skal huse erhvervs- og kontorfaciliteterne, 7

8 komme på tale, således blokkene og området som helhed radikalt ændrer udseende. Ombygningen kan eksempelvis bestå i udflytning af facaderne og tilbygninger af forskellig karakter. Ombygningen skal være en del af det samlede arkitektoniske udseende for bygaden. Det er kendt, at en ombygning af de eksisterende lejligheder til erhvervs- og kontorfaciliteter i lejlighederne kan vise sig omkostningstung. Kommunen har ikke mulighed for at understøtte det selskab, der ejes af Brabrand Boligforening og som skal udleje erhvervs- og kontorlejemålene, men kan garantere at placere arbejdspladser og institutioner i nogle af lejlighederne. Det er derfor nødvendigt, at kommunen går forrest og udflytter nogle af sine arbejdsplader til de kontorfaciliteter, der tilvejebringes langs den nyetablerede bygade. Som et første eksempel på kommunens intentioner om at flytte arbejdspladser til området er Århus Kommune indstillet på at flytte Jobcenter Vest fra Silkeborgvej til Gellerup, hvor det placeres i forbindelse med bygaden. Der er tale om udflytning af hele Jobcenteret samt ydelsescenteret svarende til i alt etagekvadratmeter og 86 arbejdspladser. Kommunens udflytning af arbejdspladser til bygaden kan tjene som eksempel for uddannelsesinstitutioner, der aktivt skal opfordres til at følge efter via kommunal kontakt til staten. Det kunne med fordel være ungdomsuddannelser eksempelvis en afdeling af Teknisk Skole der udflyttes til området, da særligt overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse erfaringsmæssigt er svær for områdets unge. Af andre muligheder er Social- og Sundhedsuddannelsen, da der er et stort rekrutteringspotentiale i området. Etableringen af uddannelsesinstitutioner vil desuden medvirke til at omdanne det daglige liv i området, skabe et andet omdømme og tiltrække nye borgere til området. Tilbygninger og ombygninger af de eksisterende blokke er en mulighed i forbindelse med etableringen af uddannelsesinstitutionerne. Frigivelsen af lejlighederne til andre formål end beboelse langs bygaden vil samtidig skabe fysiske rammer for gennemførelsen af eventuelle fremtidige projekter, der er fremkommet forslag om fra lokalsamfundet. Det kan som følge af etableringen af bygaden vise sig nødvendigt med tilpasning af en eller flere blokke samt omflytning og kvalitetsløft af de daginstitutioner, der ligger centralt i Gellerupparken. Daginstitutionerne kan eventuelt omplaceres i nogle af de eksisterende bygninger eller andre ledige lokaler eksempelvis Nordgårdsskolen hvis denne lukkes.

9

10 Ydermere skal det overvejes, om centerbygningen ved den sydlige indgang til Gellerupparken skal nedrives. Dette vil give en åbenhed og en lige linje gennem Gellerupparken fra Bazar Vest til City Vest. Biblioteket, Socialcenteret og de øvrige institutioner, der har til huse i bygningen, kunne eventuelt flyttes til en nærliggende blok langs bygaden. Da etableringen af bygaden muligvis vil ramme de eksisterende idrætsfaciliteter skal de omflyttes og kan eventuelt placeres længere mod øst, hvilket kan medføre tilpasningen af en boligblok. Som en konsekvens af etableringen af bygaden er det derfor nødvendigt, at kommunens aktuelle renoverings- og udbygningsplaner for de bygninger, der kan komme i spil som følge af etableringen af en bygade, sættes i bero, indtil der er en afklaring på bygadens fysiske fremtoning. Dette omfatter bl.a. aktuelle planer om at ombygge de beskyttede boliger i centerbygningen til plejeboliger, ombygning af biblioteket og renoveringen af enkelte af institutionerne centralt i Gellerupparken. Det kan desuden overvejes at etablere et samlingshus, der kan være et kulturelt anker og danne rammen om dele af områdets foreningsliv. 10

11 2.3 Etableringen af nye kvarterer og ejerformer i Gellerup og/eller Toveshøj. Etableringen af en bygade vil give området et kvalitativt løft og tilføre nye funktioner, men vil ikke bryde afgørende med Gellerupparken eller Toveshøjs overordnede fysiske fremtoning. Der vil stadig være det grundlæggende planmæssige og arkitektoniske problem, at området er for stort og ensformigt i bebyggelse og udearealer, hvilket virker fremmedgørende for såvel områdets beboere som gæster. Det er derfor vigtigt at opbryde området i flere særskilte kvarterer. Bygaden og de nye linjer mellem ankrene vil give en naturlig opdeling af boligområdet, men det er vigtigt, at denne opbrydning understøttes af etableringen af andre boligformer end 4- og 8-etagers boligblokke. For at opnå en varieret bebyggelse skal der laves en byplan, der indeholder blandede ejerformer og forskellige boligtyper, der kan understøtte kvarterdannelsestanken. Byplanen skal også indeholde elementer som adgangsveje og andre fysiske forhold, der kan understøtte en identitetsdannelse i de enkelte kvarterer. For at gennemføre udviklingen af nye kvarterer er det nødvendigt at tilpasse den eksisterende boligmasse og enten udstykke eventuelt frigivne arealer som parcelhusgrunde, der sælges til private, eller opføre tæt-lav bebyggelse som ejerboliger, andelsboliger eller medejerboliger. Nybyggeriet kan også gennemføres på de ubebyggede arealer, der er i området. 11

12 Erfaringer fra Gellerupparken og Herredsvang viser, at det er muligt at have almene boligområder, parcelhuskvareter og tæt-lav bebyggelse umiddelbart op til hinanden, uden det gør parcelhuskvarterene eller den tæt-lave bebyggelse mindre attraktive eller afspejler sig i nævneværdig grad i markedsprisen. Brabrand Boligforening og Århus Kommune er enige om, at det er nødvendigt at blande ejerformerne i Gellerupparken og Toveshøj. Formålet er at skabe nye kvarterer og opnå en mere alsidig beboersammensætning. Salg af almene boliger og opførelsen af nye boliger er metoder til at blande ejerformerne i området. Brabrand Boligforenings bestyrelse vil forelægge repræsentantskabet indstilling om bemyndigelse til salg af boliger i afdeling 4, Gellerup Parken og afdeling 5, Toveshøj. Inden et salg af almene boliger igangsættes, skal forholdene ved gennemførelsen af et salg undersøges nøje, da der endnu ikke foreligger erfaringer med salg af almene boliger i stor skala i Danmark Som en naturlig afslutning på de fysiske omdannelser og kvarterdannelser indgår det i overvejelserne at omdøbe hele området og dele vejene med mange adresser op i flere. Signalet i dette vil være, at der er sket noget nyt og at der er et tættere lokalmiljø. En sådan navngivning vil også kunne understøtte identitetsdannelsen i de naturlige kvarterer, der opstår ved bygadens placering, etableringen af nye boligtyper og ejerformer. 2.4 Andre fysiske omdannelser i Gellerupparken og Toveshøj Udover den konkrete fysiske omdannelse er det vigtigt, at området gøres mere trygt, og at der ryddes op således området forskønnes. 24 pct. af de fastboende i Gellerupparken med flytteønsker samt allerede fraflyttede nævner således bedre vedligeholdelse/mindre nedslidning og 46 pct. mindre kriminalitet, vold og hærværk, som faktorer, der kunne få dem til at overveje at blive boende. Det såkaldte Meyer-projekt, som Brabrand Boligforening har taget initiativ til, og hvis fokus er bedre vedligeholdelse og renholdelse af området, er det første skridt på vejen. Det næste er en kriminalpræventiv renovering af udenomsområderne i Gellerupparken og Toveshøj på baggrund af en vurdering fra Det Kriminalpræventive Råd. En kriminalpræventiv renovering kan bl.a. indeholde en udtynding af bevoksningen, bedre belysning, etablering af en vej fra Janesvej bagom Bazar Vest til Holmstrupgårdsvej, kortlåse på kældre og opgange osv. 12 For at ændre på boligmassen kan der også etableres plejeboliger i området. Nye plejeboliger vil tilvejebringe boliger til særligt ældre fra etniske minoriteter, der forventes at ville efterspørge plejeboliger i øget omfang i de kommende år.

13 Etablering af plejeboliger forudsætter nedrivning af en eller flere boligblokke. Plejeboligerne vil alternativt kunne etableres i Nordgårdskolens lokaler, hvis denne lukkes som følge af Vestbyanalysen. Der arbejdes desuden med at etablere et sundhedscenter sammen med lokalcenteret i forskellige lokaliteter i området med særlig fokus på de sundhedsfaglige problemstilliner, herunder en forebyggende indsats der gør sig gældende for denne del af byen. 2.5 Styring af beboersammensætningen. Det vil muligvis kunne lykkes, at omdanne så godt som alle de lejligheder, der bliver ledige de næste år, til andre formål end beboelse, eller tilpasse boligmassen som følge af ønsket om at danne nye kvarterer. Der er imidlertid ikke et ønske om at lukke for tilflytningen til området, da det stadig skal være muligt at få en lejlighed i området. Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, hvorledes det er muligt at fremme en mere alsidig beboersammen-sætning ved at anvende de anvisningsregler, der er blevet tilgængelige over de seneste år, når lejlighederne genudlejes. Anvisningsreglerne kan anvendes til dels at give definerede personkredse fortrinsret til lejlighederne og dels hindre borgere på overførelsesindkomst i at bosætte sig i området Hvem skal have fortrinsret til lejlighederne i Gellerupparken og Toveshøj? Det er muligt at give klart definerede persongrupper fortrinsret til boliger i enkelte boligafdelinger via indgåelse af en frivillig udlejningsaftale mellem boligforeningen og kommunen. Allerede nu er der udfærdiget en udlejningsaftale for Gellerupparken, der medfører at studerende/unge får fortrinsret til rums boliger, og der er fortrinsret for studerende/unge til bofællesskaber i i alt og 5 rums boliger. Aftalen er gældende frem til april Aftalen vil dog administrativt blive forlænget indtil en områdeplan er vedtaget, eller der er indført kombineret udlejning. Aftalen har eksisteret i en længere årrække, men har kun haft begrænset effekt, hvilket givet skyldes, at området ikke har virket tilstrækkeligt attraktivt på målgruppen. Denne udlejningsaftale skal udvides til en større personkreds, så flere grupper får fortrinsret til boligerne. Udlejningsaftalen skal i samarbejde med Brabrand Boligforening skrues således sammen, at der bl.a. gives fortrinsret til personer i beskæftigelse og par/enlige uden børn, samt ved at der åbnes op for færre beboere pr. rum end hidtil. 13

14 Såfremt de kan betale, skal enlige også have adgang til 3, 4 og 5 værelseslejligheder. Effekten af udlejningsaftalen - og muligheden for brug af den kommunale anvisningsret - er dog helt afhængig af, at der er en efterspørgsel efter lejligheder i området blandt mere ressourcestærke grupper. Dette betyder, at udlejningsaftalerne skal ses i sammenhæng med alle de tiltag, der gøres for at forbedre områdets image og fysiske fremtoning. Området skal med andre ord gøres attraktivt, før aftalerne og anvisningen vil have den fulde effekt Begrænsning på tilflytningen kombineret udlejning Udover at fremme tilflytningen af bestemte befolkningsgrupper er det muligt at stoppe tilflytningen af borgere på overførelsesindkomst ved at indføre kombineret udlejning. Ved kombineret udlejning forstås muligheden for afvisning af modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet mod anvisning af anden passende bolig. Gellerupparken og Toveshøj er de to eneste tilbageværende afdelinger i Århus Kommune, hvor det er muligt at indføre kombineret udlejning, og dette ikke er sket. I efteråret 2006 blev der således indført kombineret udlejning i Bispehaven og syv boligafdelinger i Herredsvang. Gellerupparken og Toveshøj risikerer derfor på sigt at få en øget tilgang af borgere på overførelsesindkomst, hvis muligheden for indførelse af kombineret udlejning ikke benyttes. Kombineret udlejning skal derfor indføres i Gellerupparken og Toveshøj, da der allerede er en stor søgning af borgere uden for arbejdsmarkedet til disse to afdelinger. Kombineret udlejning vil blive indført, så det ikke berører beboernes mulighed for at flytte internt i afdelingen. Ligeledes vil effekten af kombineret udlejning løbende blive fulgt af Brabrand Boligforening og Århus Kommune med henblik på en evaluering og eventuel tilpasning af reglerne i lyset af de indhentede erfaringer og flyttemønstret i området. Brabrand Boligforening tager vilkårene forbundet med indførelsen af kombineret udlejning til efterretning. Effekten af kombineret udlejning er som udlejningsaftalerne afhængig af, at der er en efterspørgsel efter lejligheder i området blandt de ønskede persongrupper. Kan lejlighederne ikke udlejes, skal tomme lejligheder, der ikke anvendes til andet formål, i sidste ende tilbageføres til ventelisten. De vil derefter blive tildelt ansøgere, der i første omgang blev afvist, hvis ingen andre ønsker at leje lejlighederne. Det er derfor nødvendigt at anvende lejlighederne til andre formål end beboelse, hvis der ikke er efterspørgsel blandt de ønskede persongrupper, for at kombineret udlejning kan have fuld effekt. Effekten hænger igen sammen med de fysiske omdannelser. 14

15 2.5.3 Hvad så med de borgere der afvises pga. kombineret udlejning? Ved indførelsen af kombineret udlejning i Gellerupparken og Toveshøj vil afviste ansøgere skulle søge eller anvises bolig af kommunen andetsteds, hvis de fortsat ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Anvisningspligten gælder dog kun for personer, der er opskrevet på boligforenings venteliste på det tidspunkt, beslutningen om at indføre kombineret udlejning bliver truffet. Socialministeriet udsender hvert år en liste over de boligafdelinger i landet, hvor der kan indføres kombineret udlejning. Indførelsen af kombineret udlejning kan derfor muligvis medføre, at nærvedliggende boligområder såsom Skovgårdsparken vil opleve en forøget søgning fra borgere på kontanthjælp. Århus Kommune vil i naboafdelingerne medvirke positivt til indførelsen af fleksibel udlejning og tiltrængte fysiske løft. Udviklingen i beboersammensætning vil derfor løbende blive fulgt ikke kun i Gellerupparken og Toveshøj, men generelt i de socialt udsatte boligområder og naboområderne. 15

16 2.6 Tryghedsgaranti Implementeringen af helhedsplanen vil sandsynligvis medføre tilpasning af boligmassen. Dette vil naturligvis berøre beboerne, der skal flytte fra de blokke, der tilpasses. Ingen vil dog skulle fraflytte området, hvilket skyldes at der er en forholdsvis stor beboergennemstrømning i både Gellerupparken og Toveshøj. I 2006 blev 23 pct. af lejlighederne i Gellerupparken og 22 pct. af lejlighederne i Toveshøj ledige, hvilket dog dækker over forskelle mellem lejlighedstyperne. Den største fraflytning sker fra de mindste lejligheder, mens færre af de store lejligheder fraflyttes. Fraflytningen muliggør både omdannelse af lejligheder til andre formål end beboelse og at beboerne, der skal flyttes fra de boligblokke, der skal omdannes eller nedrives, vil kunne få anvist en lejlighed andetsteds i bebyggelserne. Samtidig vil Århus Kommune yde flyttehjælp til definerede persongrupper i Gellerupparken og Toveshøj, der ønsker at fraflytte området. I den forbindelse skal der laves en række nye udlejningsaftaler med de attraktive boligafdelinger med en alsidig beboersammensætning andetsteds i kommunen, således at disse åbnes for beboerne fra Gellerupparken og Toveshøj. Udlejningsaftalerne kunne eksempelvis udformes, så borgere får fortrinsret til udvalgte boligforeninger med en alsidig beboersammensætning, hvis deres børn går på en skole i lokalområdet eksempelvis som en konsekvens af sprogscreening. En anden mulighed er at give borgere fra Århus Kommune på overførelsesindkomst fortrinsret til boligerne. Den fysiske omdannelse af Gellerupparken og Toveshøj fra et boligområde til et byområde vil derfor gennemføres med en tryghedsgaranti for områdets beboere. Ingen beboere vil skulle fraflytte området, men intern omflytning vil komme på tale for at frigøre hele blokke, etager eller opgange. Ligeledes vil definerede persongrupper kunne få tilskud til flytteudgifterne, hvis de ønsker at fraflytte området. 16

17 2.7 Opsamling på hovedpunkterne Målet med den massive omdannelse af kvarteret er først og fremmest at give området et kvalitativt løft og omdanne det fra boligområde til byområde. Dette vil medvirke til at give Gellerup og Toveshøj et bedre omdømme. Forventningen er, at dette vil reducere de sociale problemer i området og således smitte af på beboersammensætningen. Tabel 1: Opsamling på helhedsplanens hovedpunkter INITIATIV BESKRIVELSE HVORFOR? Nye ankre Etablering af funktionelle og arkitektoniske ankre i bydelen. Det nordlige varetegn. Nye linjer Nye forbindelseslinjer mellem de funktionelle ankre. Etablering af bygade mellem Bazar vest og City Vest. Skabe en række ankre eller fixpunkter i området, der indeholder andre funktioner end beboelse, såsom handel, sport, kultur eller kontor. Ankrene skal være magneter, der tiltrækker folk fra hele byen og regionen og åbner området for omverdenen. Nyt markant ikon ved den nordlige indgang til området. Åbner området og forbinder de funktionelle ankre. Er selve forudsætningen for at kvarterets monofunktionelle præg kan ændres. Bygadeprojektet kan indeholde elementer som åbne pladser, nedrivninger af bygninger, ombygning af blokke langs bygaden etc. Der omflyttes internt i boligforeningen, således at stuen gøres ledig. På sigt kan de øvrige etager omdannes til kontor eller erhvervslejemål. Kommunen går forrest og udflytter arbejdspladser til de kontorfaciliteter, der etableres. Kommunen søger aktivt at skabe grundlag for udflytning af uddannelsesinstitutioner. Muliggør erhvervsudviklingen i området, etableringen af et mere aktivt liv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen både visuelt, arkitektonisk, socialt og erhvervsmæssigt. Etableringen af flere funktioner i området herunder arbejdspladser. Åbner området for gæster og beboere. Muliggør erhvervsudviklingen i området, etableringen af et mere aktivt liv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen både visuelt, arkitektonisk, socialt og erhvervsmæssigt. Etableringen af flere funktioner i området, herunder arbejdspladser. 17

18 INITIATIV BESKRIVELSE HVORFOR? Etablering af nye kvarterer og ejerformer Etablering af nye kvarterer i Toveshøj og Gellerupparken nye ejerformer og boligtyper i området. Salg af de almene boliger. Andre fysiske omdannelser Bedre vedligeholdelse og renholdelse af udenomsområderne ( Meyer-projektet ). Kriminalpræventiv renovering af udenomsarealerne i Gellerup-parken og Toveshøj. Der bygges plejeboliger i Gellerupparken og/eller Toveshøj. Styring af beboersammensætningen Kombineret udlejning i Gellerupparken og Toveshøj. Der skal skabes nye kvarterer i området ved nybyggeri af andre boligformer. Der gøres plads til nybyggeri gennem nedrivning af flere blokke eller der bygges på ledige arealer. Et salg af de almene boliger undersøges med hensyn til de økonomiske og praktiske implikationer osv., inden det igangsættes. Vedligeholdelse af udenomsområderne i Gellerupparken og Toveshøj gennem ansættelse af et antal viceværter blandt beboerne. På baggrund af en vurdering fra Det Kriminal Præventive Råd gennemføres eksempelvis en forbedring af belysningen, udtynding af bevoksning etc. Eksisterende boligblokke nedrives for at give plads til plejeboliger, eller eventuelt ledige lokaler på Nordgårdsskolen anvendes til plejeboliger. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse igennem de sidste seks sammenhængende måneder kan ikke bosætte sig i Gellerupparken og Toveshøj. Mulighed for intern omflytning. Skabe nye bolig- og ejerformer og tiltrække nye beboere og fastholde borgere, der ellers ville fraflytte. Fastholde beboere og tiltrække nye beboere. Gør området mere attraktivt og præsentabelt. Fastholde beboere og tiltrække nye. Øger trygheden og åbner bydelen for resten af byen. Fastholde beboere og tiltrække nye beboere. Tilvejebringer boliger til ældre og skaber arbejdspladser i nærmiljøet. Begrænse tilgangen af beboere på overførelsesindkomst Udlejningsaftaler for Gellerupparken og Toveshøj. Regler implementeres som udgangspunkt fuldt ud, men effekten følges nøje og evalueres. Der laves udlejningsaftaler for Gellerupparken og Toveshøj, hvor enlige, par uden børn, borgere i beskæftigelse etc. får fortrinsret, og der åbnes for at enlige kan bebo store lejligheder. Tiltrække nye ressourcestærke beboere. 18

19 INITIATIV BESKRIVELSE HVORFOR? Tryghedsgaranti Intern omflytning af beboere. Flyttehjælp. Udlejningsaftaler for boligafdelingerne med en alsidig beboersammensætning. Ingen beboere flyttes fra området som følge af de fysiske omdannelser. Intern omflytning bliver relevant for at frigøre sammenhængende lejligheder til omdannelse til andre formål eller evt. nedrivning som følge af den fysiske forandring af Gellerupparken og Toveshøj. Der ydes flyttehjælp til nøje definerede beboergrupper, der ønsker at fraflytte området. Der laves aftaler, hvor der er fortrinsret til personer, der eksempelvis er udenfor arbejdsmarkedet, har en lav indkomst eller har skolesøgende børn i lokalområdet til afdelinger med en alsidig beboersammensætning. Tryghed for områdets beboere. Tryghed for områdets beboere. Tryghed for områdets beboere. 19

20 3. Den videre proces Helhedsplanen bliver ikke realiseret over natten, men vil kræve en langvarig indsats fra både Brabrand Boligforening og Århus Kommune. Det første skridt i realiseringen af visionen om omdannelse af området fra social udsat boligområde til en attraktiv bydel er udarbejdelsen af en byplan. Byplanen vil blive udarbejdet gennem et parallelopdrag med Brabrand Boligforening og Århus Kommune som opdragsgivere. I parallelopdraget kan eksempelvis tre indbudte parter på lige fod deltage og udarbejde hver sit dispositionsforslag for gennemførelsen af de fysiske elementer, der er nævnt i foregående afsnit. De indbudte parters sideløbende arbejde er således med til at påvirke hinandens projekter frem mod de endelige forslag. I denne proces er det vigtigt, at der gøres en stor indsats for at inddrage borgerne, så borgernes ideer og holdninger kan komme til udtryk. Der har været gode erfaringer med borgerinddragelse i Gellerupparken og Toveshøj i andre sammenhænge hvilket ikke mindst skyldes URBAN-programmets fokus på netop borgerinddragelse. Alle dispositionsforslag forelægges en gruppe med repræsentanter fra Brabrand Boligforening, Århus Kommune og eventuelt tredjeparter, som viderebearbejder forslagene og forelægger dem for de besluttende organer. Herefter etableres der en samarbejdsform mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune med den nødvendige robusthed, kapacitet og styrke til at implementere planen. Den samlede pris for gennemførelsen af helhedsplanen er endnu ikke kendt, men sikkert er det, at Brabrand Boligforening og Århus Kommune ikke alene kan tilvejebringe den fornødne finansiering. Der venter derfor et stort arbejde med at sikre ekstern finansiering. 20

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Fremtidens Gellerup og Toveshøj

Fremtidens Gellerup og Toveshøj Forår 2010 Fremtidens Gellerup og Toveshøj en attraktiv bydel i Århus Århus Kommune En plan for fremtidens Gellerup og Toveshøj er i høring nu 2 Kære læser Indtil 7. maj er en dispositionsplan for fremtidens

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj Onsdag 24.10.2012 Gellerup gentænkt Bliv klogere på Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj

om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj Onsdag 24.10.2012 Gellerup gentænkt Bliv klogere på Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj om Helhedsplanen for og Toveshøj Onsdag 24.0.202 gentænkt Bliv klogere på Helhedsplanen for og Toveshøj Hvad sker hvor, hvornår og hvorfor At leve og arbejde i Arbejdspladserne kommer! Når støvet har lagt

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

$ %&#'( ) " *! +,, - "! - # "+.# * - "+/!( (!0-0 0" " - " 0 "!#+!!!!!! 1 #!!-!.! #!# # * #!# "!!!!

$ %&#'( )  *! +,, - ! - # +.# * - +/!( (!0-0 0  -  0 !#+!!!!!! 1 #!!-!.! #!# # * #!# !!!! !"!# $ %&#'( ) " *! +,, - "! - # "+.# * - "+/!( (!0-0 0" " - " 0 "!#+!!!!!! 1 #!!-.2""2-1### -! 0"!.! #!# # * #!# ".##!#!!!! 1 34 32 0!. *,"3 3 # 5.! *# - 2" 5 6 #! "!" 0 - "!# 5 "!! 7 8" "!-! " # / 8'

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

26gode. eksempler. På Integrationspolitikken i Århus Kommune. - et udpluk af initiativer, som er med til at sikre en vellykket integration

26gode. eksempler. På Integrationspolitikken i Århus Kommune. - et udpluk af initiativer, som er med til at sikre en vellykket integration På Integrationspolitikken i Århus Kommune 26gode eksempler - et udpluk af initiativer, som er med til at sikre en vellykket integration Borgmesterens Afdeling Ligestilling og Integration Målsætningen for

Læs mere

skræppebladet Læs indstik i Skræppebladet om Helhedsplanen. Beboermøder i Gellerupparken den 16. december og Toveshøj den 15. december.

skræppebladet Læs indstik i Skræppebladet om Helhedsplanen. Beboermøder i Gellerupparken den 16. december og Toveshøj den 15. december. Læs indstik i Skræppebladet om Helhedsplanen. Beboermøder i Gellerupparken den 16. december og Toveshøj den 15. december. t skræppebladet Det er planen at bygge et 28 etagers højhus på hjørnet af Edwin

Læs mere

Området: Boligerne på Hvilhøjvej, er beliggende i et attraktivt område ikke langt fra Hobro centrum.

Området: Boligerne på Hvilhøjvej, er beliggende i et attraktivt område ikke langt fra Hobro centrum. Området: Boligerne på Hvilhøjvej, er beliggende i et attraktivt område ikke langt fra Hobro centrum. Kun 2 ½ km. fra området findes der både skole, børnehave og idrætsfaciliteter. Bebyggelsen grænser op

Læs mere

Området: Boligerne på Hvilhøjvej, er beliggende i et attraktivt område ikke langt fra Hobro centrum.

Området: Boligerne på Hvilhøjvej, er beliggende i et attraktivt område ikke langt fra Hobro centrum. Området: Boligerne på Hvilhøjvej, er beliggende i et attraktivt område ikke langt fra Hobro centrum. Kun 2 ½ km. fra området findes der både skole, børnehave og idrætsfaciliteter. Bebyggelsen grænser op

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2014 Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Bevilling af kommunal kapitaltilførsel til Østjysk

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nr. 3 Oktober 2009 Redaktion: Per Jensen (ansvarshavende) Anne Marie Larsen Borgmesterens Afdeling Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C Tlf. : 8940 2147 Indhold: Side 2 Fra udsat boligområde til attraktiv

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM GELLERUP/TOVESHØJ. Initiativaftale mellem Aarhus Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM GELLERUP/TOVESHØJ. Initiativaftale mellem Aarhus Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM GELLERUP/TOVESHØJ Initiativaftale mellem Aarhus Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Notat. Gennemgang af resultat af den offentlige høring af Forslag til Dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj. Politisk styregruppe

Notat. Gennemgang af resultat af den offentlige høring af Forslag til Dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj. Politisk styregruppe Notat Til: Politisk styregruppe Den 24. august 2010 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Gennemgang af resultat af den offentlige høring af Forslag til Dispositionsplan for Gellerupparken og Toveshøj I

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES BO-VEST har henover efteråret afprøvet et nyt varslingssystem, der informerer beboerne via sms. Det har vist sig at være en succes. Projektet har resulteret i mange positive

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Toveshøj mandag den 30. og Gellerupparken tirsdag den 31. maj

Toveshøj mandag den 30. og Gellerupparken tirsdag den 31. maj LÆS BLANDT ANDET: Afdelingsbestyrelserne siger ja Tryghedsgaranti træder i kraft efter sommer Skema A og økonomien Moskéforeningen anbefaler et ja Husk beboermøder Toveshøj mandag den 30. og Gellerupparken

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

kom foran på ventelisten

kom foran på ventelisten kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Referat Sted Start. 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30

Bestyrelsesmøde. Referat Sted Start. 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30 Referat Sted Start 23. oktober 2014 Mariebo-Møllen Kl. 16:30 Deltagere Niels Kruse, Karl Jørgensen, Lotte Pluzek, Lars Olsen, Kjeld Kjeldsen, Per Carstens og Palle Rasmussen. Endvidere deltog suppleant

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN. Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN. Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HØMARKEN Initiativaftale mellem Svendborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere