Filosofiske Anmeldelser Nr. 2 Årgang 1, 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofiske Anmeldelser Nr. 2 Årgang 1, 2013"

Transkript

1 Filosofiske Anmeldelser Nr. 2 Årgang 1, 2013 Dansk Filosofisk Selskab, DFS har blandt andet til formål at udbrede filosofisk interesse og forståelse i samfundet. Meningen med nærværende tidsskrift, Filosofiske Anmeldelser, som udgives af DFS, er således at stimulere til læsning af nyere, dansksproget filosofisk litteratur. Tidsskriftet vil i tillæg bringe anmeldelser af oversat, udenlandsk filosofisk litteratur. Anmeldelserne er skrevet af filosofistuderende og yngre filosoffer. Filosofiske Anmeldelser redigeres af cand. mag. Finn Jespersen. Indhold Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring. David Bugge: Ledsagere til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring og Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring, v/ Bjørn Rabjerg.... side 2 Komedie Kunsten at skille sig ind. Alenka Zupancic: Komedie Kunsten at skille sig ind, v/ Philip Martinussen... side 8 Kunsten og rummet. Martin Heidegger: Kunsten og rummet, v/ Pernille Schmidt Hansen.. side 12 Hvem er jeg? Ole Fogh Kirkeby: Hvem er jeg? Om sjælens billeder. En lille bog om det, man måske kan vide om sig selv? v/ Sofie Katrine Zander side 15 Terapi som praksisfilosofi. Emmy van Deurzen & Martin Adams: Eksistentiel terapi. En introduktion, v/ Anders Dræby Sørensen...side 20

2 Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring David Bugge Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring Forlaget Klim, sider Kr. 299,- og David Bugge Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring Forlaget Klim, sider Kr. 129,- v/ Bjørn Rabjerg, cand.mag., ph.d. K.E. Løgstrups Den etiske fordring må regnes som et hovedværk i dansk filosofi og teologi i det 20. århundrede. I 2010 udkom den i fjerde udgave som del af Forlaget Klims genudgivelse af Løgstrups samlede værker. David Bugges Hinandens verden er det første i rækken af kommentarbind eller ledsagere til hovedværkerne, og især af denne grund er ikke blot indholdet, men også formen interessant. Hvis de efterfølgende ledsagerbind kommer til at følge den samme standard, er der grund til at glæde sig til dem. Da der er tale om et kommentarbind til et hovedværk, er der grund til først at trække de centrale linjer fra dette op: Hovedtankegangen i Den etiske fordring er at analysere det forhold, at mennesket i sit liv står konfronteret med et etisk bør: Menneskelivet er ikke blot en fri væren til, men det er allerede på forhånd et liv i ansvar, hvor det mellemmenneskelige liv udspiller sig i magtrelationer. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd, hedder det i en hyppigt citeret passage. Dette etiske bør betegner Løgstrup som den etiske fordring, og igennem værket analyseres denne fordrings karaktertræk. Den er tavs (den kan ikke bringes på en endelig, konkret formel, og den fortæller os ikke, hvad vi bør 2

3 gøre kun at vi skal handle), ensidig (vi kan ikke kræve noget til gengæld), radikal (den gælder uanset hvilken person, man står overfor) og den er uopfyldelig (det fordringen kræver, er kærlighed til næsten, men i kraft af at kærligheden fordres, afsløres vi som ukærlige, hvorfor vi ikke opfylder det, som fordringen fordrer). Den etiske fordring er således en metaetisk analyse af menneskets grundvilkår. Samtidig er den en fænomenologisk analyse af menneskets eksistens en eksistens, der ifølge Løgstrup indebærer en almen religiøsitet, nemlig at tilværelsesgoderne (kærligheden og tilliden) må forstås som skabte og skænkede mennesket. Værket spænder således over fænomenologi, etik og metafysik. Undervejs kommer Løgstrup med originale tanker omkring både kunst, politik og etik og nogle måske knapt så originale tanker om positivistisk videnskab. Særligt må man fremhæve et af bogens kontroversielle højdepunkter, nemlig Løgstrups kategoriske afvisning af, at der skulle gives en særlig kristelig etik eller politik. Al etik og politik må hente sin argumentation i filosofien og det almenmenneskelige, hævder Løgstrup. De eneste politiske partier, som den kristne af rent kristelige grunde ikke kan være medlem af, er derfor de såkaldt kristeligt politiske partier skriver Løgstrup (side 129). Et andet hovedtema, der må fremhæves (og som spiller en væsentlig rolle i forhold til David Bugges fokusering på Løgstrup som etikkritikker i Hinandens verden) er Løstrups udpræget negative antropologi, der står i skarp kontrast til enhver græsk tanke om det gode som en mulighed med rod i menneskets etiske habitus. Løgstrups antropologi efterlader ingen tiltro til menneskets egne kvaliteter. Tværtimod bestemmes mennesket som ensidigt selvisk, hvilket netop er årsagen til, at fordringen sensu strictu er uopfyldelig. Den etiske fordring blev, da den udkom, ikke kun læst i snævre teologiske og filosofiske kredse. Det fremgår, når man ser på, hvor forskellige steder bogen blev anmeldt, hvor for eksempel Ugeskrift for læger, Præsteforeningens blad, Vindrosen og Gymnasiebladet antyder den brede modtagelse. Allerede fra cirka 1950 havde Løgstrup knyttet sig til modernismen i dens første fase, og dermed havde han på flere områder tanke- og idéfællesskab med de såkaldte heretikere omkring tidsskriftet Heretica. Den etiske fordring spillede dermed også en rolle i litterære kredse, og med tiden blev flere af Løgstrups analyser og formuleringer også centrale i udviklingen af etiske retningslinjer inden for omsorgsfagene. 3

4 Receptionen har imidlertid langt fra kun været positiv, og især i de kernefaglige kredse, i teologien og filosofien, har opfattelserne været delte og er det fortsat. I fagfilosofien har modtagelsen spændt over såvel nærmest total afvisning (Løgstrups etik - En moralfilosofisk blindgyde, Caroline Schaffalitzky de Muckadell 1997) som til at få klassiker-status ( [ ] det mest originale og indflydelsesrige dansksprogede bidrag til teologien og filosofien i det tyvende århundrede [ ], Hans Finks efterskrift til 4. udgaven 2011). I teologien gælder det samme. Den eksistensteologiske Tidehvervsbevægelse var fra begyndelsen stærkt kritisk, og er det stadig, hvilket blandt andet kom frem, da Søren Krarup i anledning af 100-års-fejringen af Løgstrups fødsel kaldte Løgstrups teologi for kristendomsforvanskning og hævdede, at Løgstrups tænkning var skyld i, at moderne danske grundtvigianere er så utroligt afsporede. Løgstrup har altså mere eller mindre egenhændigt ødelagt kristen-dommen i Danmark, hvilket må formodes ikke at være en ringe præstation. Også litteraterne var splittede. Henrik Stangerup (som ganske vidst endnu ikke havde forladt teologistudiet, men som senere blev toneangivende i dansk litteratur) kaldte Den etiske fordring for Jubeloptimsitisk præstesnak i sin mest udvandede form og utroligt banal, imens den mere filosofisk indstillede Villy Sørensen betegnede bogen som det måske mest betydelige filosofiske arbejde på dansk i over hundrede år. Grundet den store indflydelse, som Den etiske fordring har og har haft, og de mange opfattelser af, hvordan den skal læses og forstås, må det opfattes som en nærmest frygtindgydende opgave at kaste sig ud i at forfatte et kommentarbind til bogen. Et sådant projekt vil næsten uundgåeligt komme i konflikt med læsninger og fortolkninger, som stadig forsvares af en række religions- og moralfilosoffer i især Skandinavien. Frygtindgydende bliver det især, når man som David Bugge har valgt at lave en decideret ledsager i stedet for at bidrage med mere eller mindre objektive realkommentarer. Ledsagerbindet til Den etiske fordring er altså en radikalt anderledes kommentar, end den man for eksempel finder i SKS-udgaven af Kierkegaards skrifter, hvor man i kommentarbindene kan finde henvisninger til citerede værker eller få at vide, hvilken udgave af Hegels Phenomenologie des Geistes 4

5 Kierkegaard havde i sin bogsamling samt andre nyttige og interessante ting. David Bugge vover sig ud i det, som man derimod ikke finder i Søren Kierkegaards Skrifter, nemlig decideret fortolkning. Som ledsager er Hinandens verden tænkt som en hjælp til forståelsen og læsningen af Den etiske fordring. Bogen er således disponeret efter Løgstrups afsnits- og kapitelinddeling, så man kan læse de to bøger fortløbende. Dette er en stor hjælp især for den, som går til bogen for første gang, da Den etiske fordring må anses som et af de sværest tilgængelige dansksprogede værker fra sidste århundrede. Vanskeligheden skyldes ikke kun Løgstrups tyske sætningskonstruktion (nogle ville sige sætningsdestruktion), som flere steder gør det svært at trænge igennem sproget for at komme frem til meningen. Vennen Thorkild Bjørnvig sagde drillende om Løgstrups sprog, at det ikke kørte på skinnerne, men på svellerne! Men det sproglige er som sagt kun en del af problemet. Det største problem er (nok især for den filosofisk skolede læser), at bogen er et teologisk-filosofisk indlæg i en først og fremmest teologisk og religionsfilosofisk debat. Det betyder, at der hele vejen igennem værket er en række skjulte diskussionspartnere, og disse er oftest teologer. Blandt mange andre kan man fremhæve Karl Barth, Rudolph Bultmann, Friedrich Gogarten, Søren Kierkegaard, Jakob Knudsen og Kristoffer Olesen Larsen; dertil kommer filosoffer som Heidegger og Sartre. Allerede i 1956 havde Løgstrup imidlertid udviklet den særprægede akademiske dyd ikke at henvise til eksterne kilder til perfektion. Derfor bliver læseren gerne bevidst om, at der spøger en tankegang i baggrunden, som Løgstrup diskuterer med, men man bliver langt fra altid hjulpet til at finde frem til, hvad det underliggende synspunkt er, og hvem der er eksponenten for det. Dette råder Hinandens verden bod på, og da der som nævnt oftest er tale om teologiske diskussioner, er det især en gevinst for den ikke-teologiske læser, at disse kontekster nu bringes frem i lyset. Allerede i bogens indledning bliver det tydeligt, hvor meget hjælp ledsagerbindet er til, når blandet andet Karl Barth, Jakob Knudsen og Kristoffer Olesen Larsen ekspliciteres som dialogpartnere, og deres positioner og synspunkter kort skitseres. Som en med-ledsager har David Bugge også udsendt Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring, som er et supplement til Hinandens verden. Dette kompendium opstiller gennem knap 100 sider argumentationsforløbet i 5

6 Den etiske fordring i punktform og giver således, som supplement (!), et meget klart overblik over strukturen i bogen. Kompendiet er altså et redskab til at skabe sig overblik over de behandlede emner og deres indplacering i den overordnede argumentationsgang. Som sådan er det et oplagt redskab til den, der vil fordybe sig i Den etiske fordring enten i form af at tilrettelægge eller følge undervisning eller som redskab til at arbejde mere dybtgående med bogen. En oplagt risiko forbundet med et fortolkende ledsagerbind er, at det bliver monologisk og idiosynkratisk. Dette har man i andre ledsagerbind blandt andet forsøgt at afbøde ved at lave antologier med bidrag fra flere forfattere i stedet for kommentarværker skrevet af kun en enkelt forfatter (tænk for eksempel på serien The Cambridge Companion to ). Ved at lade flere forskellige fortolkere komme til orde i den samme bog om det samme emne gør man ledsagerværket polyfont, hvorved det kommer til at afspejle en række perspektiver, som ellers kunne blive fortrængt. Vælger man antologimodellen, deles artiklerne gerne op efter emne, således at én forfatter kommenterer ét tema i værket, imens en anden kommenterer et andet tema. Dermed får man en mangefacetteret og ofte mere specialiseret ledsager, idet de forskellige kommentatorer ofte vil være uenige om større eller mindre ting, og de vil lægge fokus forskelligt. Omvendt mister antologien qua sin form muligheden for at bidrage med det, som er styrken ved et samlet værk, nemlig den sammenhængende, homogene fremstilling, hvor hele teksten (hvis den er vellykket) er i samtale med sig selv fra start til slut. Forlaget KLIM har med dette, det første kommentarbind i udgivelsesrækken Løgstrup Biblioteket, valgt det sidste, og resultatet er en bog, der bibringer det bedste fra denne genre. David Bugges ledsager giver et klart og sammenhængende indblik i dette Løgstrups tidlige hovedværk, og fortolkningen og udlægningen udfoldes løbende og forståeligt igennem bogen. Den etiske fordring bliver hermed ikke blot tilgængelig for læseren, men der føjes skarpe analyser og centrale perspektiver til, hvorved man får indblik i de mange problemkomplekser, som Løgstrup navigerer imellem i bogen. Ganske vist kan den, der kender David Bugges kæpheste, genfinde disse i kommentarbindet, men andet ville jo også være besynderligt. Jeg tænker her især på vægtningen af skønlitteraturens betydning for Løgstrups tænkning (jævnfør David Bugges 6

7 monografi fra 2009: Løgstrup og litteraturen) og på den udpræget etikkritiske fortolkning af Løgstrups projekt: Løgstrup var ikke etiker i positiv forstand, men han var etikkritiker, idet hans tænkning indebærer destruktionen af menneskets etiske formåen (her har Løgstrup klare ligheder med Nietzsche). Men disse kæpheste bliver ikke skamredne. Det etikkritiske perspektiv inddrages ifølge sagregisteret elleve steder i bogen, men det kommer aldrig til at virke dominerende. Forholdet til litteraturen fylder en del, idet Bugge (i Løgstrups ånd) supplerer med en række eksempler fra nyere litteratur, som flere steder både bidrager til forståelsen af de problematikker, Løgstrup bringer frem, og vækker interesse for at læse anden (forhåbentligt knap så tung) litteratur end Løgstrup. Betoningen af litteraturens betydning er dog ikke på nogen måde ensidig, men snarere et redskab til at udfolde centrale tankegange. En så grundig og dybdegående ledsager som Hinandens verden udgør imidlertid også, mod sin egen vilje, et potentielt problem for forskningsområdet og dermed den efterfølgende Løgstrup-reception: Det bliver nødvendigt at nuancere og diskutere ledsagerens fortolkning og udlægning for at undgå, at receptionen efterfølgende stivner og bliver monologisk. Alt er ikke sagt med ledsagerbindets fortolkning hvilket Bugge også selv fremhæver i sin indledning: [ ] Ledsageren [er] netop en ledsager og bør som sådan ikke erstatte, men supplere og støtte læsningen af Løgstrups egen bog. [ ] Det er således håbet, at Ledsageren vil anspore både gamle og nye læsere til at give sig i kast med dette originale hovedværk i nyere dansk åndsliv (side 15). Denne opfordring kan man kun tilslutte sig. 7

8 Komedie Kunsten at skille sig ind Alenka Zupancic Komedie Kunsten at skille sig ind Forlaget Philosophia, sider Kr. 149,- v/ Philip Martinussen, cand. mag. i Filosofi fra Københavns Universitet & BA i Idehistorie og Antropologi/Etnografi fra Aarhus Universitet Den slovenske skole. Hvis ikke du har hørt om den, så er du ikke med på tidens trend. De i humanistiske kredse efterhånden kendte navne Slavoj Žižek, Renata Salecl, Mladen Dolar, Alenka Zupančič, hvoraf førstnævnte er den mest kendte, er populære damer og herrer. På landets universiteter figurerer de slovenske filosoffer på pensumlisterne, og specielt på filosofi- og idehistoriestudiet på Aarhus Universitet har de fanget ikke kun de studerendes, men også forskernes interesse. I korte træk kategoriseres de slovenske filosoffer som en skole, fordi de alle, dog på forskellig vis, opererer ud fra et fælles teoretisk prisme, nemlig det marxistisk-psykoanalytiske. Med udgangspunkt i den tyske filosof og økonom Karl Marx og den franske psykoanalytiker Jacques Lacan analyserer de nutidige sociale, kulturelle og økonomiske fænomener, hvoraf særligt populærkulturen i form af film, musik, teater og litteratur er yndede analyseobjekter. Dertil kommer, ikke helt uventet, at de forholder sig meget kritisk over for det, de kalder for det vestlige samfunds kapitalistiske og liberalistiske indretning. Deres værker er et frisk pust over det akademiske landskab, og blæser samtidig, ifølge dem selv, ny relevans ind i det nogle ville kategorisere som gamle, slidte og fortærskede teorier, nemlig marxismen og psykoanalysen. Man kan mene, hvad man vil om deres analyser, men man kommer ikke uden om, at slovenerne har et stort tilstedevær, og at de bør tages seriøst, uanset om man er kritisk over for dem eller ej. På dansk har vi ud over seks værker af Žižek og ét af Salecl nu også fået ét af Zupančič, Komedie Kunsten at skille sig ind, der er en oversættelse af hendes 8

9 The Odd One In: On Comedy fra Zupančičs værk er udkommet på Forlaget Philosophia, der tidligere har udgivet netop Žižek og Salecl. Alle tre filosoffer er udgivet under serien Radikalfilosofi, og forlaget skal have ros for at introducere de danske læsere til disse nye filosofiske vinde. Mere af det, tak. Zupančičs grundlæggende pointe i Komedie Kunsten at skille sig ind er, at der findes to forskellige slags komedie, den falske og den sande. Den falske komedie er den, der igennem komik opretholder en herskende ideologi, og den sande, den rigtige komedie, er den komedie, der viser, at ideologien blot er ideologi, det vil sige, at den lige så godt kunne have været anderledes konstitueret, end den allerede er. Zupančič nævner et eksempel: Den falske komedie fremstiller aristokraten, der glider i en bananskræl som blot et menneske. Han er lige som os, bare et menneske, synes pointen at være. Aristokratens aristokrathed bevares og styrkes endda ved at fremstille ham som endnu et menneske med fejl og mangler. Hans position og magt stilles der ikke spørgsmålstegn ved. Komedie er derfor ikke nødvendigvis altid undergravende, og det er godt set af Zupančič, at latter og ironi kan være en slags betingelse for ideologi. Det er derfor, ifølge Zupančič, naivt udelukkende at anskue komedie som en emancipation fra ideologien. Den falske komedies dogme om, at vi jo alle blot er mennesker, kæder hun sammen med en fremherskende ideologi i den vestlige verden, nemlig påbuddet om hele tiden at være lykkelig. Vi er konstant udsat for en lykkeretorik, der pålægger os at tænke positivt, hige efter tilfredsstillelse, altid være muntre og have succes i livet. Yderligere har kravet om succes en biologisk karakter, det vil sige at blandt andet fattige og uuddannede opfattes som en race. Denne biomoralitet kategoriserer mennesker i økonomiske, kulturelle, politiske og klassemæssige forskelle\faktorer. Der finder en naturalisering og essentialisering af disse kategoriseringer sted, og der er en udbredt tro på deres umiddelbare karakter. Det er en ny slags racisme, som besnærer. Den falske komedie, som den kommer til udtryk i moderne romantiske komedier produceret i Hollywood, står derfor i lykkepåbuddet og biomoralitetens tjeneste, når den advokerer for munterhed, lykke og positiv tænkning, og 9

10 derved reproducerer ideologien. Hollywood står for tvangsmæssig underholdning, som Zupančič skriver. Den sande komedie derimod fremstiller aristokratens aristokrathed som en abstraktion på lige linje med alle mulige andre abstraktioner. Abstraktionen aristokrathed fremstilles som værende lige så tom og kontingent som alle mulige andre abstraktioner. Den sande komedie er altså en fremmedgørelse af det, Zupančič kalder substansen, det vil sige essentialiserede abstraktioner, abstraktioner man tillægger en stor værdi og eksistensgrundlag. For den sande komedie findes der derfor ingen hellig ting eller soliditet, som den ikke kan ryste i sit fundament, heller ikke den moderne lykke- biomoralsideologi. De afsløres, som det Zupančič citerer den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel for at kalde en tilfældig individualitets lunefulde spil. Sagt lidt mere langhåret, og med Zupančičs egne ord, er komedien det moment, hvori substans, nødvendighed og væsen alt sammen mister sin umiddelbare, og således abstrakte, selvidentitet. For som hun citerer Lacan for at sige, er den vanvittige ikke staklen, der tror, at han er konge, den vanvittige er kongen, der tror, at han er konge. Det er sjovt, når aristokraten igen og igen rejser sig, efter at han er skvattet i bananskrællen, fordi han hårdnakket og stædigt fastholder sin aristokrathed, der derved kommer til at tage sig komisk ud. Man skal holde tungen lige i munden under Zupančič forsøg på at trække en teori om komedie ud af hendes to kæpheste Hegel og Lacan og på sidelinjen også den franske filosof Henri Bergson. Det er ikke nem læsning og forekommer visse steder også at være for de indviede, der har et vist forhåndskendskab til de tre herrer. Zupančič har tydeligvis styr på dem, men mangler desværre et talent for at videreformidle sin enorme viden til et eventuelt uvidende publikum. Komedie Kunsten at skille sig ind er ikke for alle og enhver, hvilket også er okay, da værket derfor opfylder sin egen præmis. Dog er det synd, at hendes spændende tanker derved ikke når ud til et bredere publikum. Samme problem ser man også i hendes kontinuerlige anvendelse af begreber, som for eksempel ideologi, diskurs, mesterbetegner og mestersignifikant, der ikke forklares. Der er derfor en fare for, at læseren kommer til at misforstå hendes begreber, hvorved kaosset bliver total. Et vist forhåndskendskab er derfor desværre tilrådet. 10

11 For nærværende anmelder, der kender lidt til Hegel, Lacan og Bergson, var det spændende og givende at læse hendes til tider utraditionelle brug af for eksempel Hegel. Om end hendes påstand om, at Hegels Åndens Fænomenologi kan læses som en komedie, forekommer mig en smule lang i spyttet. Dog skal Zupančič have ros for sin radikalitet, hendes nye måde at anskue og anvende de tre tænkere på. Det skal vi generelt have noget mere af! Zupančičs værk lider også under ikke at være særlig stringent. Som i hendes kollega Žižeks værker, er Komedie Kunsten at skille sig ind fyldt med afstikkere, indskydelser og gentagelser, der forvirrer mere end gavner. Gentagne gange er man under læsningen af værket i tvivl om, hvor hun bærer én hen, og hvad lige præcis dén passage skal gøre godt for. Det er ærgerligt, for Zupančič pointer er spændende og sympatiske og fortjener at blive læst. Det ville have klædt Komedie Kunsten at skille sig ind med en tydeligere rød tråd, så man i flere af de i alt tretten kapitler er sikker på, hvor man som læser bringes hen. Zupančič er desværre ikke den store pædagog. Desuden er det karakteristisk for Den Slovenske Skole, at de med deres skrivestil stiller sig i opposition til den klassiske analytiske filosofis stringente og næsten OCD-agtige inddelinger og struktureringer. Det er rart at få rusket op i tingene, men det har også sine konsekvenser. Altså, læs Zupančič værk hvis du har det begrebsmæssige og filosofiske overskud. Hvis ikke, så prøv alligevel, det er spændende læsning. 11

12 Kunsten og rummet Martin Heidegger. Oversættelse af Klaus Gjørup i samarbejde med Søren R. Fauth Litografiske værker af Eduardo Chillida Kunsten og rummet Forlaget Wunderbuch, sider kr 239,- v/ Pernille Schmidt Hansen Det var det schweiziske Erker-Galerie, der i 1968 foreslog den tyske filosof Martin Heidegger ( ) at indgå samarbejde om et bogværk med den spanske billedhugger Eduardo Chillida ( ). Det førte i 1969 til udgivelsen af Die Kunst und der Raum, som i 2011 udkom på forlaget Wunderbuch med dansk oversættelse af idéhistoriker og manden bag forlaget, Klaus Gjørup, og professor i tysk litteratur, Søren R. Fauth. Kunsten og rummet handler, som titlen antyder, om, på hvilken måde kunst og rum er, og om hvordan deres indbyrdes samspil optræder. Og umiddelbart kunne man fristes til at tro, at svaret ligger lige for at kunstværket er en slags legemliggørelse af rummet: Et noget som manifesterer sig i et fysisk udstrakt tomrum. Sådan forekommer det i hvert fald for det blotte øje. Men Heidegger er ikke interesseret i at dvæle ved tingene, som de synes udefra. Det særlige ved tingene må vise sig ud fra tingene selv. Der ligger altså mere i dette samspil end som så. Det er gådefulde overvejelser, som læseren præsenteres for i Kunsten og rummet. For det, som Heidegger vil vise, er netop det, som ikke viser sig ved det, som viser sig! Kunstværkets oprindelse Hvis man ikke i forvejen er stærkt bekendt med Heideggers filosofi, kan Kunstværkets oprindelse (Gyldendal, 1994) i høj grad anbefales at kigge på. Dette værk virker til at være det filosofiske grundlag for teksten i Kunsten og rummet. For med den seks sider korte tekst, som Heideggers overvejelser spænder over i Wunderbuchs udgave, er læseren som kastet ind i en mere 12

13 omfattende filosofi om kunsten og rummets særegenhed, hvilket i sidste instans knytter sig til spørgsmålet om væren. Tilbage i 1935 præsenterede Heidegger ved et foredrag afhandlingen Der Ursprung des Kunstwerks Kunstværkets Oprindelse - som først udkom på skrift i 1950 i foredragssamlingen Holzwege. Heri gives det, hvordan det særegne ved kunsten ikke er dets tingslighed, men derimod dét, at kunsten lader sandheden om, hvad det vil sige at være træde frem. Og det er helt unikt for kunstværket. For hvor ellers træder det værendes væren frem? Hvad er det, nærmere bestemt, der skjuler sig for beskueren, som gør, at et kunstværk ikke er det samme som et værktøj, og som igen er forskellig fra den blotte ting? At være er en skeen, skriver Heidegger i Kunstens oprindelse. Og det kan synes noget abstrakt! Det værendes væren er noget, som sker. Det er ikke noget fastsat eller bestemt. Men kunstværket lader denne værens skeen træde frem. Og hvordan skal vi mere håndgribeligt forstå dette? Heidegger er ikke særlig ligefrem i Kunsten og rummet, hvor det, som nærmer sig svar på hans egen undren, beskrives i abstrakte og gådefulde vendinger frem for i konkrete eksempler. Som når det at rumme beskrives som frigivelse af steder, hvor en gud viser sig, af steder, hvorfra guderne er flygtet, af steder, hvor det guddommeliges tilsynekomst tøver længe. Men i Kunstværkets oprindelse giver Heidegger, hvad man kunne kalde et empirisk eksempel på værens skeen, som det udtrykkes i værket: Van Goghs bondesko - de synes umiddelbart som et par bondesko og intet mere. Og dog: ( ). For maleriet udtrykker udover skoenes tingslighed også deres historie og relation til verden. Skoene har udtryk, og som sådan henviser de til den verden af sammenhæng og betydning, som de udgør og er del af: Ud af den dunkle åbning i skotøjets udtrådte indre stirrer arbejdsskridtenes møjsommelighed. ( ) Under sålerne glider markvejens ensomhed forbi ( ) Gennem dette tøj drager den klageløse ængstelse for brødets sikkerhed, den ordløse glæde over, at nøden atter er overstået, en bæven ved den forestående fødsel og en skælven for dødens allestedsnærværende trussel (Heidegger, Martin: Kunstværkets oprindelse. Gyldendal, Side 39). 13

14 Rummet Chillidas litografier er kunstneriske forsøg på at definere rummet. De sorte krummende figurer former sig i knæk omkring kvadratiske tomme flader. Det er disse frie rum, som fanger vores blik: Det frie rum træder frem og fremhæves i kraft af de krummende sorte figurer, disse noget som er, og som har manifesteret sig; som knækker sig rundt og omfavner den tomme frie vidde. For de fremtrædende tomme flader er slet ikke tomme i fysisk forstand. Hvor det, som er manifesteret, fremstår som sådant, er de tomme flader interessante, fordi de rummer. For dét at rumme er med Heideggers kommentar frigivelse af steder, hvor mennesket kan slå sig ned og bo. Det er netop i det frie rum, at noget kan manifestere sig, indrette sig og indtage sin plads blandt noget andet. At rumme er at tillade noget at fremtræde og samtidig også at indrette - altså at give dette noget sin plads og betydning. Det kunstneriske rum er frie steder, hvor mulighederne for væren er og sker. Der ligger i værket en rummelighed, som muliggør fortællingen om den sandhed, som ikke kan begribes med målinger og domme. Det værendes væren er en skeen: Den er flygtig og levende og opstår hele tiden på ny. Og som sådan må den komme til udtryk. En fuldendt læseoplevelse Bogværket er i sin helhed imponerende. Forlaget Wunderbuch har med den danske oversættelse fået rettighederne til at gentrykke den originale udgivelse. Således er udgaven inddelt i to. Første del er faksimilen af Die Kunst und der Raum, som er et æstetisk smukt gentryk af Heideggers originale håndskrevne tekst (der nærmest er umulig at læse) og Chillidas syv litografiske collager, som synes at tilkæmpe sig deres plads mod tekstens - ligesom de synes at flygte ud af siderne, som de er trykt på. Anden del er den danske oversættelse, som i tilføjelse indledes med en dedikation af Heidegger, som han skrev til Chillida under samarbejdet. Den oprindelige udgivelse skulle efter sigende være uhyre sjælden, som forlaget skriver, og er i dag mange penge værd. I Wunderbuchs udgave er håndværket - bogens omslag, typografi, papirtype og tykkelse - nøje udvalgt for at understøtte teksten og litografiernes tyngde. Udgaven er tilrettelagt med tanke på den optimale læseoplevelse, hvor det håndværksmæssige er i smuk overensstemmelse med indholdet. Således er bogværket et værk i sig selv, som det på en måde kropsliggør 14

15 teksten og de litografiske værker. Eller som forlæggeren, Klaus Gjørup, har udtalt i Radio24syv s Romerriget: Bogen er tekstens sted. Opgaven består i at se gåden Med Heidegger som pennefører skal det forstås, at det som er, ikke blot er, som det umiddelbart synes. Og deri ligger det inviterende og gådefulde i Heideggers tænkning. Heidegger giver ingen endelige svar på de spørgsmål, han overvejer i Kunsten og rummet. Det er selve gåden, som er interessant. Ligesom væren ikke kan bestemmes som noget endeligt beroende, og ligesom Chillidas litografier lader figurerne det som er manifesteret - træde tilbage til fordel for, at det frie rum træder frem - ligeså lader Heidegger sine svar stå åbne og frie til overvejelse: Heidegger efterlader os med blot en anledning til at formode. Hvem er jeg? Ole Fogh Kirkeby Hvem er jeg? Om sjælens billeder. En lille bog om det, man måske kan vide om sig selv? Gyldendal, sider Kr 250,- v/ Sofie Katrine Zander Selvet er noget, vi konstant taler om og beskæftiger os med, og de fleste mennesker antager det som den største selvfølge, at selvet er noget, vi er eller synes at være i besiddelse af. Samtidig er selvet et noget, vi ingenlunde er i stand til at definere, hvad egentlig er, og ej heller kan vi begribe, hvad vi skal forstå ved klassiske eksistensspørgsmål så som, hvem er jeg?, og hvad vil det sige at være sig selv? På ambitiøs manér søger Ole Fogh Kirkeby med nærværende værk netop at stille skarpt på selvet ved at gennemgå og afdække nogle af filosofiens forskellige idéopfattelser af, hvad vi skal forstå ved selvets væsen, og hvor vi skal finde svar på spørgsmål vedrørende selvets oprindelse og eksistensgrundlag. 15

16 Værkets undertitel, En lille bog om det, man måske kan vide om sig selv, er temmelig rammende for bogens sigte, nemlig at fremføre nogle perspektiver på de forhold i os, som vi måske kan vide om os selv, forudsat at vi søger efter svar og lytter til sproget. Det betyder også, at Kirkeby fremfører et ideal, som vi må stræbe efter at opnå for således at lære at mestre og håndtere os selv. Værket er inddelt i ni kapitler, der hver især behandler dimensionerne i vores forestillinger om selvet, og det både i en sociologisk, psykologisk, biologisk, teologisk og filosofisk forståelsesramme. Perspektiverne er mange, og Kirkeby behandler således både de forhold af selvet, der relaterer sig til dets indre billeder, samt ved at inddrage det vi som oftest vil kalde dets ydre manifestationer. Med fokus på og inddragelse af diverse fagdiscipliners syn på selvet, formår Kirkeby således at illustrere og påtale selvet og sindets eksistentielle kompleksitet og ikke mindst substantielt kontroversielle status. Som udgangspunkt for sin behandling af selvet, gennemgår Kirkeby femten selvbilleder, det vil sige femten forskellige og (delvist) internt inkompatible forestillinger om, hvad vores indre virkelighed fundamentalt set er determineret af. Forestillingerne, der præsenteres, er udlægninger - ofte af en narrativ, metaforisk og mytologisk karakter - af selvet, som vi på differentieret vis oplever og erfarer det. Vores oplevelser af selvet manifesterer sig som oftest enten som noget af en metafysisk, spirituel, prædetermineret eller konstrueret art. Som fremlagt af forfatteren udgør forestillingerne alle løsninger på livet og dødens faktum, og i opsummeringen af deres særegne betydningsforhold fremgår det da også, at deres eksistensberettigelse forefindes i vores trosforhold og overbevisninger. At Kirkeby behandler selvet i et erfaringsperspektiv betyder, at han har en grundlæggende fænomenologisk tilgang til og forståelse af selvets væsen. Fænomenologien går ud fra en filosofisk antagelse om, at mennesket kun kan nå frem til en forståelse af (verdens)fænomenerne ud fra den umiddelbare erfaring, det har af dem. Selvet skal således ikke forstås som noget rendyrket immanent, det vil sige som et iboende indre anliggende, og ej heller som noget rent transcendent, det vil sige, noget der skal begribes uden for mig selv. Selvet er det forhold der udvikles via min, og er samtidig betinget af ydre faktorer, der er sat i relations- 16

17 forholdet mellem bevidsthed og verden. Ud fra en fænomenologisk betragtning er verden og subjektet givet i et reciprokt afhængighedsforhold, de er så at sige hinandens eksistensbetingelse, og derfor må subjektet altid defineres i relation til den verden, hvori det er situeret. Altså trækker Kirkeby på den fænomenologiske tese om, at vi altid må forstå os selv i relationen, og at dette er en eksistentiel nødvendighed, som vi ikke kan løsrive os fra. Selvet står altid i et dialektisk forhold til et andet. Kirkeby omfavner eksplicit den tyske filosof, Immanuel Kants fremstilling af jeget som transcendental syntese, ligesom han tilslutter sig Kierkegaards opfattelse af selvet som noget, der er i vorden snarere end i væren. Det eksisterer i tilblivelsen eller i bevægelsen, om man vil. Altså er selvet forholdsbestemt og ikke indholdsbestemt, hvilket betyder, at selvet bliver genstand for en substantiel skepticisme. Det er i øvrigt et gennemgående træk i den filosofiske eksistenstænkning, at selvet opfattes som et substantielt intet. Selvet opstår og vedbliver at eksistere via det udlevede erfaringsperspektiv og må derfor forstås som noget, der er givet a posteriori. Et symptomatisk træk i Kirkebys filosofiske skrift er hans udprægede tendens til at henvise til etymologiens forklaringskraft. At Kirkeby er udpræget etymologisk i sin behandling af selvet og dets (inter)relaterede fænomenbegreber har ikke blot til hensigt at sætte begreberne ind i en historisk forståelsesramme og at oplyse læseren om begrebernes oprindelse, det tjener også som et begavet virkemiddel til at understrege, hvor afgørende en betydning sproget har for selvet og vores forståelse af det. Sproget og kommunikationen etablerer selvets introspektive evner, det vil sige selvets evner til at forholde sig til sig selv, hvilket vi også kan kalde dets selvforhold, og det er så at sige gennem sproget, at jeg kan nå frem til en forståelse af mig selv. Om protreptikken Kirkeby henviser til det klassiske, græske begreb om protreptikken, hvis erkendelsesteoretiske grundantagelse består i, at tænkning og tale er to sider af samme sag, og for så vidt kan man sige, at den bygger på den fænomenologiske intersubjektive forståelse af selvet. Dialogen lærer mennesket at tale med sig selv og muliggør det forhold, der stadfæster menneskets refleksive evner og evne til at bedømme sig selv. I alle forståelses- 17

18 spørgsmål vedrørende selvet er der altså en dialektisk relation mellem refleksion og sprog. Som Kirkeby så fint udtrykker det: Kommunikationen er min atmosfære. Protreptikken er et centralt kernebegreb hos Kirkeby, og han reformulerer og fremfører det sågar i sit eget nyfortolkede perspektiv. Protreptikken er oprindeligt udviklet ved ledelsesakademierne fra cirka 400 år f.v.t. - af de græske filosoffer, Platon og Aristoteles - som en metode til at uddanne ledere. Med sin udvidede forståelse af protreptikken mener Kirkeby imidlertid, at vi kan og skal forstå den som en metode til at kultivere selvet gennem samtalekunsten og gennem praktisering af den filosofisk reflekterende dialog. Forfatteren fremfører således en slags tese om, at vi må vende os mod en filosofiens praksis, hvis vi vil opnå en indsigt i og en mulighed for at lede os selv. Med den fænomenologiske behandling af selvet er Kirkeby med andre ord mere optaget af at fremstille en måde, hvorpå vi kan lære at håndtere selvet end at forklare, hvad selvets væsen er. Som et led i protreptikkens ideal eksisterer der et etisk ideal, og det er tydeligt, at Kirkeby også har en moralsk mission med sine filosofiske bedrifter. Han er nemlig af den overbevisning, at de mennesker, der er bedst til at omgås sig selv og til at håndtere selvets mange måder at fremtræde og eksistere på, er dem, der formår at lytte til sproget og at realisere det etiske imperativ. Kirkeby inddrager alt fra Platon, Kierkegaard og Wittgenstein til Jung, H.C. Andersen og Rembrandt, og et gennemgående træk, der gør bogen interessant og sjov at læse, er Kirkebys udprægede brug af narrativer, metaforer, symboler, myter og kunstneriske manifestationer. Eksempler herpå kan findes, når han, i gennemgangen af grundbilledet om selvet forstået som en kerne og bestemt til at opdage, hvem det er, allegorisk henviser til H.C. Andersens folkekære eventyr om Den grimme ælling, eller når han i det femte selvbillede, kaldet Dæmonen, refererer til Goethes berømte drama, Faust. De mange henvisninger til litteraturen og (religions)mytologiske tekster har en funktionsdygtighed, der ikke blot består i at overlevere en række forestillinger om selvet men også tjener til at understrege erkendelsen af, at selvet også bliver til og udfolder sig i fortællingen og kunstens billeder. Samtidig er det også med til at illustrere, at selvet er sat af historien. Et andet interessant grundtræk, der er værd at pointere, og som illustrerer Kirkebys vidde i filosofisk indsigt, er, at han ikke blot trækker på den vestlige filosofi, men også på den østlige filosofi. Forfatteren formår hermed at 18

19 manifestere det slægtskab, der eksisterer mellem de tidlige tanker i den østlige filosofi og den moderne vestlige filosofi. Dette ses blandt andet, når forfatteren modforstiller centrale træk i zenbuddhismen med træk i Heideggers kontinentale eksistensfilosofi, og når han påviser, at den tidlige kinesiske filosofi genfindes i den fænomenologiske tradition. Som læser af nærværende værk kan man umiddelbart undre sig en anelse over, at forfatteren med sin noget prætentiøse forkærlighed for sproglig præcision synes at have en mildest talt arbitrær og lemfældig omgang med brugen af begreber om selvet, som når han fra tid til anden synes at sætte lighedstegn mellem sjælen, sindet, jeg et og deslige. Selvom dette som udgangspunkt måske kan virke lettere forvirrende, er det faktisk også med til at understrege den manglende prægnans, vi finder i disse filosofisk komplicerede og svært definerbare begreber. Man kan sige, at den manglende konsekvens i brugen af begreberne nærmest har en metafunktion for Kirkebys afhandling om selvets væsen. Selvom bogen er yderst velskrevet, og Kirkeby er en fremragende formidler, forudsætter bogen også et vist kendskab til filosofisk terminologi, hvilket nu er lidt af en skam, da Kirkeby har noget meget vigtigt på hjerte, og dette forhold potentielt frasorterer den knapt så filosofikyndige læser. Dertil sagt behøver læseren ikke ligefrem at have studeret filosofi eller at have et indgående kendskab til filosofihistorien og de filosoffer, der henvises til, for at kunne følge med Kirkebys tankestrøm. Det er med andre ord ikke værkets fagfilosofiske tyngde, men snarere den sproglige fremstillingsform der i første omgang skulle forhindre et knapt så filosofi-kyndigt selv i at begribe Kirkebys projekt. Uanset baggrund vil man formentlig kunne forstå grundtrækkene og hovedtanken i værket, og jeg er af den klare overbevisning, at bogen vil give enhver filosofisk interesseret lyst til at fordybe sig i mange af de store tænkere og filosofiske perspektiver, der refereres til undervejs. Alt i alt har Kirkeby skrevet et yderst anbefalelsesværdigt, interessant og vedkommende værk, der kan lære de fleste noget - og om ikke andet så kan det i hvert tilfælde minde læseren om noget, mange i tidens (tankeløse) forbrugersamfund har glemt, eller synes at negligere, nemlig vigtigheden af den filosofiske tanke og praksis. 19

20 Terapi som praksisfilosofi Eksistentiel terapi. En introduktion Emmy van Deurzen & Martin Adams Hans Reitzels Forlag, sider Kr. 300,- v/ Anders Dræby Sørensen En færdighedsorienteret indføring i eksistentiel terapi Hvad er filosofisk terapi, og hvordan foregår det i praksis? Der er almindeligvis ikke noget odiøst i at lancere en færdighedsorienteret indføring i en terapeutisk tilgang. Tværtimod bliver markedet for terapeutisk faglitteratur i disse år nærmest oversvømmet af praktiske indføringer og manualer til de forskellige terapeutiske tilgange. Alligevel må lanceringen af en færdighedsorienteret indføring i den eksistentielle terapi betegnes som en dediceret begivenhed. Såfremt man har et rimeligt kendskab til den eksistentielle tradition og dens historie, tangerer en sådan lancering ligefrem et kontroversielt forehavende. Fokus på terapeutiske færdigheder 2012 blev imidlertid året, hvor den hollandsk-britiske filosof og psykolog Emmy van Deurzen samt den britiske terapeut Martin Adams lige netop tog et sådant skridt med udgivelsen af bogen Skills in existential counselling and psychotherapy. Bogen indgår i det britiske forlag Sage Publications skriftserie om færdighedsorienterede indføringer i rådgivning og terapi. Hans Reitzels Forlag har været hurtig på aftrækkeren og taget initiativ til at udgive en dansk oversættelse af bogen, der har fået den kun halvt retvisende danske titel Eksistentiel terapi. En introduktion. At det danske forlag samtidig præsenterer bogen som den første praktiske indføring i en færdighedsorienteret eksistentiel tilgang må også beskrives som en halv sandhed. Både canadiske Ernesto Spinelli, britiske Mick Cooper og amerikanske Irvin Yalom har inden for de seneste år udgivet ansatser til et sådant forehavende. I dette selskab glimrer Deurzen og Adams dog ved at have et eksplicit fokus på terapeutiske 20

21 færdigheder (skills) i en udstrækning, der er sjælden for den eksistentielle tilgang. Filosofisk terapi i en anti-teknologisk tradition At Deurzen og Adams dermed umiddelbart har begivet sig ud i et kontroversielt forehavende må ses i lyset af, at den eksistentielle tradition har været præget af en udpræget modstand over for identificering af bestemte terapeutiske færdigheder. Det har den lige siden dens grundlæggelse i Schweiz omkring Det skyldes ikke mindst, at den eksistentielle terapi har båret af en vedvarende afsværgelse af den teknologiske fornuft samt en afvisning af alle instrumentelle og essentialistiske indfaldsvinkler til menneskets udvikling. Den eksistentielle terapi er nemlig en direkte efterkommer af den eksistentielle filosofi og fænomenologi i traditionen fra Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Karl Jaspers til Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty. Med andre ord kan den eksistentielle terapi betragtes som anvendt eksistentiel filosofi og fænomenologi, der betoner, at eksistensen går forud for essensen. Med dette filosofiske arvegods adskiller den eksistentielle terapi sig fra de konventionelle tilgange til psykoterapi. Dels fordi de andre tilgange er baseret på psykologiske snarere end filosofiske principper og dermed lige præcist kan forstås som psyko-terapi og ikke eksistens-terapi, dels fordi de andre terapeutiske tilgange i den forbindelse er essentialistiske, idet de går ud fra en opfattelse af, at menneskets psyke er defineret ved en eller anden essens i form af drifter, kognition, adfærd eller lignende psykiske funktioner. Den eksistentielle terapi indtager også i en bredere forstand en opposition til vor tids dominerende teknologiske og funktionsorienterede menneskesyn. Især viser den udprægede inspiration fra Heidegger sig gennem en afvisning af de mange bestræbelser på at beregneliggøre og optimere menneskets grundlæggende funktionalitet og tilpasningsevne ved hjælp af instrumentelle metoder og manualiserbare teknikker. Sigtet med den eksistentielle terapi er i stedet at fascilitere en forløsning af det enkelte menneskes tilblivelse i åbenhed for sig selv, andre mennesker og dets omgivelser. Det indebærer, at kernen i den eksistentielle terapi består i selve den terapeutiske relation og det åbnende møde med klienten. Det er på denne antiteknologiske og filosofiske baggrund, at anvendelsen af konkrete terapeutiske færdigheder ofte bliver fremstillet som underordnet. 21

22 Gendrivelse af faren for metodenihilisme Deurzen og Adams er imidlertid ude i et både relevant og påtrængende anliggende på deres fags vegne. Begge forfattere er baserede i Storbritannien, hvor der i disse år stilles stigende politiske og samfundsmæssige krav om systematisk legitimering af de enkelte psykoterapeutiske tilgange. Selv om den eksistentielle tilgang er funderet i en skepsis over for kulturel ensretning og teknologisk styring, må den samtidig forsvare sin legitimitet for ikke at blive stemt hjem som useriøst forehavende og ende som historisk kuriosum. Forfatterne ønsker i samme bevægelse at gendrive den iboende fare for en decideret metodenihilisme, som udgør en trussel for den eksistentielle terapis udvikling og integritet i kraft af dens medfødte antiteknologiske etos. Faren består nærmere bestemt i at havne i den holdning at alt er tilladt, og at eksistentiel terapi derfor reelt ikke er andet og mere end et blot og bart møde mellem to mennesker i en løs rammesætning, hvor alle mulige teknikker og metoder fra andre tilgange ukritisk kan bringes i anvendelse. En praktisk skoling i eksistensanalyse Deurzen og Adams formår at levere denne vare og samtidig bevare den eksistentielle grundtone intakt uden at prostituere sig over for den teknologiske fornuft. Bogen er nemlig forankret i den særlige finesse, at den omhandler en rummelig færdighedsorienteret, men ikke en snæver færdighedsbaseret eksistentiel tilgang. Deurzen og Adams insisterer således på værdien af terapeutiske færdigheder, men de udelukker på samme tid en rent teknisk praksis og afsværger berettigelsen af absolutte regler og retningslinjer. Bogen fokuserer fremdeles på at redegøre for terapeutiske færdigheder, der er af idémæssig, kritisk eller metodologisk snarere end pragmatisk og teknisk karakter. Forventer man som læser en teknisk manual til den eksistentielle tilgang, der er på linje med de udbredte manualer til for eksempel den kognitive tilgang, bliver man derfor en smule skuffet. Helt i overensstemmelse med arven fra den eksistentielle tradition er bogen ikke en instrumentel brugsanvisning. Den udgør derimod en særdeles prisværdig skoling i dén eksistensterapeutiske skoledannelse, som Deurzen grundlagde i London i 1980 erne under navnet eksistensanalyse. Med dette navn vedkendte Deurzen sig det historiske slægtskab med psykoanalysen. Samtidig påpegede hun, at eksistensanalysen ikke har et almenpsykologisk, men derimod et eksplicit filosofisk udgangspunkt og dermed kan forstås som en 22

23 praksisfilosofisk modifikation af psykoanalysen. Eksistensanalysens genstand er derfor ikke det psykiske apparat, men derimod eksistensen forstået som menneskets fundamentale fremtræden i verden som væren-i-verden. Tilsvarende har Deurzen påpeget, at eksistensanalysen ikke hviler på en psykodynamisk tilgang til det dynamiske samspil mellem menneskets ubevidste og bevidste psykiske processer. I stedet trækker eksistensanalysen på en ontodynamisk tilgang til det dynamiske samspil mellem menneskets grundlæggende eksistentielle dimensioner og processer. Terapi som egentlig praksisfilosofi Mens den populære amerikanske eksistentiel-humanistiske skole hos Rollo May og Irvin Yalom er præget af et stærkt individualistisk fokus, er den britiske eksistensanalyse karakteriseret ved en intens optagethed af menneskets relationelle væren: Jeg formes som mig selv igennem mine dynamiske relationer til mig selv, andre mennesker og min omverden. I yderpunkterne af den britiske eksistensanalyse finder vi i dag en meget eksistensfænomenologisk og konstruktivistisk orienteret position hos Ernesto Spinelli samt en mere eksistensfilosofisk og læringsorienteret position hos Deurzen. Den nærværende bog introducerer udelukkende til den sidstnævnte position, som ikke blot insisterer på at ville medtænke livets åndelige dimensioner i forståelsen af den relationelle eksistens. Deurzen insisterer også på, at den eksistentielle terapi skal forstås som en egentlig praksisfilosofi og derfor handler om direkte anvendelse af filosofiske indsigter og principper i en terapeutisk praksis. I den forbindelse begriber Deurzen også den eksistentielle terapi som en livskunst i traditionen fra den antikke etik, og til det formål trækker hun på Martha Nussbaum's udlægningen af den hellenistiske etik som en terapeutisk praksis. Humlen i den eksistentielle terapi er således ikke teknologisk ekspertise, men derimod filosofisk indsigt. Det betyder også, at den eksistentielle terapi ikke lægger vægt på anvendelsen af kvantificerbar objektiv viden, men derimod på kvaliteten af den læring, der kan opnås gennem reflekteret livserfaring. Det stiller også nogle krav til terapeutens færdigheder og rolle, som adskiller sig fra kravene i mange andre psykoterapeutiske tilgange. Først og fremmest må terapeuten selv kunne trække på menneskelige kvaliteter som livsklogskab og modenhed for at være i stand til at indgå i en rolle som mentor for klienten. Samtidig må terapeuten også kunne beherske fænomenologiske og hermeneutiske 23

24 samtalefærdigheder for lige netop at kunne fascilitere udviklingen af det andet menneskes evne til at håndtere sit eget liv. Den eksistentielle synsvinkel indebærer nemlig i udgangspunktet, at kun klienten og aldrig terapeuten kan opnå at blive ekspert i klientens liv. I den forbindelse er den eksistentielle terapis mål heller ikke at skabe symptomlindring. Målet er derimod at ledsage klienten i at opnå en større åbenhed over for eksistensens udfordringer. Den eksistentielle terapi betragter nemlig ikke det, at et menneske oplever en psykisk eller eksistentiel lidelse betragtes som symptomer på en sygdom, der skal behandles. Den eksistentielle terapi er netop en filosofisk og ikke en klinisk psykologisk praksis, og derfor skal lidelsen begribes gennem etiske og moralske snarere end medicinske begreber. Lidelsen skal derfor forstås som en indikation på, at dette eller hint menneske lever sit liv på en måde, der er utilfredsstillende for ham eller hende. På den baggrund bliver pejlemærkerne i den eksistentielle terapi også en række filosofiske principper som angst, ansvar, valg, værdier, frihed, mening, overbevisninger, paradokser og dilemmaer. Det er ikke mindst disse principper, som terapeuten må have grundlæggende færdigheder i at kunne bringe i spil i praksis for at være i stand til følge klienten i terapien som en eksistentiel læreproces. En praktisk anvendelig bog Deurzen og Adams formår på aldeles glimrende vis at formidle kompleksiteten i den eksistensanalytiske praksis på en lettilgængelig og letforståelig måde. Bogen rummer en række øvelser og eksempler, der er meget anvendelige og desuden kan anvendes i undervisningsbrug. Bogen er forsynet med et kort forord af Bo Jacobsen, der i mange år har været eksponent for udbredelsen af den eksistentielle tilgang i Danmark. Bogen er især interessant for de læsere, der har interesse i anvendt filosofi og praksisfilosofi. Herhjemme har filosoffer som Ole Fogh Kierkeby og Finn Thorbjørn været eksponenter for udbredelsen af den filosofiske coaching og vejledning. Eksistensanalysen repræsenterer en noget anderledes og decideret terapeutisk tilgang til det praksisfilosofiske område. En tilgang, der har sit historiske udspring i en filosofisk ombearbejdning af den psykoanalytiske psykoterapi. 24

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Filosofisk vejledningspraksis

Filosofisk vejledningspraksis Filosofisk vejledningspraksis - personbegrebets betydning for den filosofiske samtales karakter Henrik Lydholm Stud.mag. Anvendt Filosofi Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsen DEN NYTTIGE IDIOT En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

Filosofi som fiktiv faktion

Filosofi som fiktiv faktion Filosofi som fiktiv faktion Den, der elsker af hele sit hjerte, kender hverken løftet eller eden. - Ole Fogh Kirkeby, Filosofiske fortællinger Filosofi handler om kærlighed. kærlighed som en måde, hvorpå

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere