b

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "b

Transkript

1 CD 0 CD B0 CD (0 _.. 01%) 00 (i, cnd b<qo -

2 årgang ønskede 2 DANSK VEJT1DSSKR1FT NR Dansk Vejtidsskrift ISSN 01) Nummer 12,95-72 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr , Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforenittg. Meddelelseshiad for Amtskommunemes vejvæsener, Vejdirektoratet, Trafikrttinisteriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting (ansv.) Bygaden 48,901)0 Aaihore og (aften). Fax Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør. Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Per Nystrup, Pankas. Bibliotekar, 1_illian Olting, Vejdirektoratet. Civ. ing. 0. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor, civ. ing. H. 11. Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagesen. DtO. Lokalredaktorer i amterne: Roskilde Jørgen Thorsgaard Siorstrom Hans ( ltr, Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn [lelge H. Jorgensen Fredeiiksboeg Finn A. Olsen Ringkøbing Flemming Wenntke Nordjylland Svend Tøfiittg Vejle Jens Erik B. Pedersen Vestsjælland Frank liagerup København 1.aes ugeblad Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design, Nørregade 8, 9641) Farsø Telf Fax (115. Inge Rasmussen: regnskab/abonnement. Annette Nielsen: annoncer. Abonnementspris: Kr. 3)8),- + moms, om åre) for II numre. Kr. 375,- udland. Løssalg: Kr. 30,- + moms. Medlem af:, Fagpresse 5testtetns5,5 Oplag: 1)38 eksemplarer iflg. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op fattelse. INDHOLD: Månedens synspunkt: Betonveje -ja eller nej 2 Forsøgsbelatgning med Ecopave ved Holsted 3 Tralikinformatik er global 6 Miljørigtig projektering 8 Dyhbølshro på plads 9 FELIX-systeotet kvalitelssikrer arbejdel 1(1 Nytænkning i dansk vejbygning 13 IlC-Vejdirektoratets nye TratiklnformationaCenter.17 Vejstribers synlighed i mørke 19 Vejprojeksering med EDB i Grønland 26 Porten til Frederikshavn 28 Trafikledelse på motorveje - TRIM 29 Iløjkvalitetsbeton - entreprenorens teknologi 32 Adgangssag med retlige mangler medfører 34 Fra den store verden 36 Forsøg med > 2+64-veje 38 Spørgsmål om udsættelse aføtesundsforbindelsen 42 Betinget frakendelse af kørekortet ved påkørsel 42 Strategisk trafikledelse i Aalborg 43 Kalenderen 46 I.everandørregister 47 Nyt fra NVF 48 Focusartiklerne er fremhævet Forsidefoto: Vinteren kom tideligt i år. Foto: Svend Tofting MÅNEDENS SYNSPUNKT: Betonveje - ja eller nej? Af Anker Sørensen, Vejdirektorafet, Anlægsområdet Som det fremgår af artikler i dette nummer af Dansk Vejtidsskrift har Vejdirektoratet i 1994 og 1995 fået udført to forsøgsstrækninger af beton, ved Holsted og ved Hjorring. Beslutningen om at udfore betonvejene bun det i et Ønske hos Vejdirektoratet om. at der fin des et alternativ til asfaltbelægning på de store vejanlæg, først og fremmest motorvejene. I 1993 udbød vi belægningsarbejderne på motorvejene Arhus-Randers og Lillebælt-Vej le som asfaltveje. Der fremkom ved licitatio nerne alternative tilbud på flere typer af beto nbelægninger, med eller uden asfaltslidlag. Ef ter en teknisk og økonomisk vurdering af til budene valgte Vejdirektoratet dog at udføre de pågældende motorveje med asfaltbelægning. Ved den sidste licitation - i august var det billigste alternative tilbud en Ecopavebe lægning uden asfaltslidlag tilbudt af Højgaard & Schultz/Aalborg Portland. Ideen og histori en bag Ecopave er beskrevet i artiklerne inde i bladet. Da Ecopave således så ud til at være det mest sandsynlige alternativ til asfalt økonomisk set, besluttede Vej direktoratet i 1994 at udbyde en 3 km lang motorvejsstrækning ved Holsted på Esbjerg-Kolding motorvejen i offentlig licita tion, udført som Ecopave. Arbejdet blev over draget til den lavestbydende, Dansk Vejbeton AIS, og udført i efteråret Som beskrevet i Anders Henrichsens artikel var det væsentligste fejlslag på Holsted strækningen at den forudsatte revnedannelse pr. 1,5 m ikke opstod, men at der kom kraftige tværrevner med noget større afstand. Dermed manglede den bærende idé i Ecopave, i hvert fald i første omgang. Frilægningen af skær verne i overfladen er derimod lykkedes, og jævnheden er acceptabel. Ved et opsamlingsmøde efter udlægningen blev det meget træffende sagt, på basis af erfa ringerne fra Holsted, at den næste Ecopave strækning også ville blive en forsøgsstrækning. En sådan - den anden seriose aktor på betonvejsområdet Højgaard & Schultz/Aal borg Portland at udføre, med en helt anden ud lægningsteknik med en modificeret asfaltud lægger, hvilket man i øvrigt påstod var den»rig tige måde» at lave Ecopave på. Vejdirektoratet accepterede at give firmaerne en chance for at vise hvad de kunne præste re, men ønskede ikke flere forsøg på motorve je, hvor trafikanterne forventer en højere grad af kørselskomfort end på andre veje. Vi fandt derfor en m lang to-sporet nyanlagt ho vedlandevejsstrækning syd for Hjørring, og overdrog til Højgaard & Schultz/Aalborg Portland at udføre en Ecopave-belægning der. Ar bejdet blev udført i efteråret Belægningen er således meget ny, og en en delig vurdering foreligger endnu ikke. Men ind til nu kan vi for Hjørring-slrækningen konstate re, at etablering af tværrevner pr. 1,5 m er lyk kedes, men at vi endnu ikke ved om alle revner ne vil arbejde ens under temperaturvariationer og derved sikre den aggregatlåsning som er es sentiel for Ecopave-ideen. Vi kan endvidere sub jektivt konstatere, at kørselskomforten iklce er helt tilfredsstillende; vejen virker noget ujævn, og frilægningsteknikken har været mere usikker end ved Holsted. Der er partier med en så åben struktur, at man kan frygte stentab i de kom mende år. Hvor står vi så nu efter de to forsøgs strækninger med Ecopave? Vi må konstatere at de vise sten ikke er fundet, hverken ved Hol sted eller ved Hjørring. Vi vil også herefter være betænkelige ved at lade en hel motorvej sentreprise udføre som Ecopave, idet begge udlægningsmetoder er usikre og trænger til en videre udvikling p hvert sit område. Det var en fristende tanke at vende tilbage til den kom positbelægning, som i første omgang blev mar kedsført som Ecopave; her var Ecopave-be lægningen nemlig afsluttet med et asfaltslid lag, som kunne give trafikanterne den kør selskomfort, som man forventer af en ny vej. En sådan løsning vil dog nok komme op i en pris, som vil gøre den ude af stand til at kon kurrere med asfaltløsningrne. Vejdirektoratel er på baggrund af sligende akseltryk og flere supersingle-dæk gået aktivt ind i at eflerprøve et alternativ til asfaltbelæg ninger. Vi er ikke sikre på. at vi med Ecopave har fundet alternativet.

3 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR Forsøgsbelægning med Ecopcive ved Holsted Anders Henrichsen, Dansk Vejbeton AIS Der er på en delstrækning at den kommende motorvej mellem Kolding og Esbjerg som forsøg anvendt en ny type betonbelægning. Et forsøg med revnedannelse lykkedes ikke, Der måtte tages traditionelle midler i brug. I perioden udvikledes belæg ningstypen, ECOPAVE, i et samarbejde mellem danske og engelske virksomhe der. En af virksomhederne i dette udvik lingsprojekt var Vejdirektoratet, Vejtek nisk Institut. Projektet var delvist finansieret af BRITE programmet, et materiale- og produktudviklingsprogram under 12. Generaldirektorat, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, som det hed dengang. Efter afslutning af projektet stod end nu tilbage, dels at udvikle de produkti onsmæssige metoder, dels at etablere forsøgsbelægninger med henblik på 1:1 dokumentation af konceptets egnethed. Forsøgsbelægningen ved Holsted er planlagt som en sådan fuldskaladoku mentation. Forsøgsbelægningen blev udbudt i offentlig licitation i sommeren 1994 og på grundlag af de indkomne tilbud skrev Vejdirektoratet kontrakt med Dansk Vejbeton A/S om arbejdets udførelse. Ecopave konceptet ECOPAVE er et belægningskoncept, der er udviklet til at modstå belastninger fra tung trafik med stort kontakttryk (f.eks. fra super single dæk). I den oprindelige form bestod ECOPAVE belægningen af en kombination af et cementbaseret højstyrke bærelag og et slidlag udført med modificeret bitumen som bindemiddel. For at undgå reflektionsrevner i asfalt laget måtte der stilles særlige krav både til bærelag og slidlag. Slidlaget bor sam mensættes og udfres på en sådan måde. at»små«lodrette differensbevægelser i underlaget ikke medfører revnedannelse. Størrelsen af disse»små«bevægelser er fastlagt ved kraftoverførselseffektivite ten, der stilles som krav til de revner, der etableres i ECOPAVE belægningens ce mentbaserede del. Kravet er egentligt et ruheds- og revneviddekrav. Det kan således med god grund hæv des, at ECOPAVE grundlæggende er et revnekoncept kombineret med materialekrav, der sikrer, at nedbrydning i revnezoner ikke finder sted, hverken i bærelag eller slidlag. For det cementbaserede bærelags ved kommende sikres dette gennem krav til høj betonstyrke, højt stenindhold og krav om anvendelse af stentilslag, der giver god aggregatlåsning i revneme. de del af ECOPAVE belægningen var sammenlignelige med egenskaberne i et asfaltslidlag. Eliminering af asfaltslidlaget medførte endvidere to væsentlige fordele: 1. Krav til kraftoverføring i belægnin Figur 1. Princippet i ECOPAVE. Bil/cc/et er lånt fra projektgruppens præsentations brochure ECOPAVE a composite pa ement system. Variation over et tema Efter afslutningen af forskningsarbejdet iværksatte de involverede erhvervsvirk somheder hver deres produktudvikling med henblik på produktion og markeds føring af ECOPAVE. I England blev det oprindelige koncept fastholdt, hvorimod udviklingen i Dan mark gik i retning af omkostningsreduk tion med udeladelse af asfaltslidlaget. Denne variant var mulig, fordi udlæg ningsteknikken efterhånden blev forbed ret så meget, at de overfladeegenskaber, der kunne etableres i den cementbasere gens revner reduceredes kraftigt. Reflektionsrevner i et overliggende lag var ikke en mulighed. 2. Livslængden af de engang etablerede overfladeegenskaber forogedes mar kant. Da Vejdirektoratet besluttede at foreta ge det første udbud af en ECOPAVE for sgsbelægning valgte man da også dette modificerede koncept, bestående af 22 cm ECOPAVE beton på 13 cm cementstabiliseret grus.

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Udførelse af forsøgsbelægninger Den indgåede kontrakt omhandlende føl gende to hovedydelser: 1. Levering og indbygning af 0,13 ni CG Karakteristiske mindsteværdi af 7- døgns trykstyrke: 5 MPa. 2. Levering og indbygning af 0,22 ni ECOPAVE beton Karakteristisk mindsteværdi af 28- døgns trykstyrke: 60 MPa. Belægningen skal fritlægges i over fladen, således at der opnås en struk turdybde på 1,2 mm ±0,2 mm bestemt ved sand-plet metoden. Max. stendimension i overfladen er 11 mm. Tværgående revner skal etable res i belægningen, således at der ops tår et regelmæssigt revnemønster med 4 revner pr. 6 m kørebane. CG-belægningen Materialet til bærelaget produceredes på en mobil blandestation opstillet i en lokal grusgrav. ldlægningen blev foretaget med slipform paver. og der introduceredes i det nyudlagte materiale en kombineret tværsnitssvækkelse og fortanding pr. 1,5 m vejbane (se fig. 2). Fremstilling og udlægning forløb uden problemer. Forventet revnegennemslag / Produktion af beton ECOPAVE-belægningen udførtes som en 2-lags beton med tilstræbt bundlag på 17 cm og tilstræbt toplag på 5 cm. De to forskellige betontyper fremstille des på to geografisk adskilte blandestati oner. Dette forårsagede en del styrings mæssige problemer. Underbetonen produceredes på den samme mobile blandestation som CG materialet. Kapaciteten på blandestatio nen var med den valgte betonsam mensætning ca. 100 m3 i timen. Gennem snitlig transportafstand 9 km. Der an vendtes ved fremstillingen Basiscement fra Aalborg Portland, CEM 1I/A-L52,5R (IS,LA,2), mikrosilica fra Elkem, sand Bundsikringsgrus + SG 150 cm med max. 1% porøs flint og knust sten tilslag. Ækvivalent /c-tal 0,32. Overbetonen blev fremstillet af UNI CON i Vejen, hvilket medførte en trans portafstand på ca. 29 km. Sammensæt ningen af betonen var stort set den sam me som for underbetonen med undtagel se af cementen, der her bestod af Aal borg Portlands lavalkalicement CEM I 42,5 (HS,EA,6,2) og stentilslaget, der var en 5/11 nim granitskærve fra Vang. Poleringsindekset for dette stenmateriale er> 50 (PSV). Generelt kan det anføres, at begge betonproduktioner forløb tilfredsstillende og alle de stillede krav blev overholdt. Betonbelægningen De to typer beton blev udlagt med hver sin slipform paver»vådt i vådt«. Disse udlæggermaskiner blev leveret af det tyske firma Heilit+Woerner, som DVB havde kontakt med gennem sin traditio nelle samarbejdspartner Hochtief - sidst nævnte var for travlt beskæftiget på det tyske motorvejsnet til at kunne deltage i udførelsen i Holsted. Dette skift af underentreprenor viste sig at medføre en del begyndervanskelig heder, idet de anvendte slipform pavere ikke kunne opnå den påregnede kapacitet med den efter tyske forhold ganske Fortanding og revne Figur 2. Længdesnit i forsøgshelægning af CG i pladefelter.fortanding og præ-initie ret revne i beton. usædvanlige v/c-0.32 beton. Problemerne var dog primært af tids mæssig og følgelig økonomisk karakter. Den valgte udlægningsteknik gjorde det muligt at kombinere et bundlag inde holdende granitskærver med stor max. stenstørrelse med slidlaget indeholdende 5/11 mm granitskærver. Valget af max. 11 mm stenstørrelse i toplaget var truffet for at reducere støjni veauet ved kørsel på belægningen. Yderligere tillod udlægningsmetoden, at en svækkelse af tværsnittet i underbeto nen blev udført før toplaget blev etableret. Svækkelsen af tværsnittet var en del af det tilbudte revnekoncept. Revner i underbetonen blev dannet ved nedpres ning af et sværd i ca. 15 cm dybde og efterfølgende coating af siderne i den etablerede kile med asfalternu]sion. Udborede kemer viste, at der ved den ne metode faktisk blev dannet en uregel mæssig revne af< 0,1 mm vidde, udfyldt med emulsion. Efter udlægning af toplaget påsprøjte des en retarder, og overfladen blev dagen efter frilagt ved aficostning. Denne metode er oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem WTK og Vejdirek toratet (1976). Det lykkedes på denne måde at frem stille den Ønskede overfladestruktur, som det fremgår af fig. 3. Figur 3. Kørehanens overfladestruktur Re nedan nelse. Som tidligere nævnt er revnedannelsen i en ECOPAVEbelægning måske den vig tigste parameter i konceptet. På bag grund af en tidligere udført forsøgsrække havde Dansk Vejbeton foreslået følgende teknik anvendt (se fig. 2): I CG-belægningen introduceres dels en svækkelse, der deler belægningen op i felter af 1,5 m længde, dels en fortan ding, der vil fastholde den overliggende betonplade. Ved at svække betonbelægningen midt mellem disse fastholdelsespunkter, har det i de indledende forsøg været muligt at etablere en revnedannelse i betonbe lægningen netop der, hvor det tværgåen de sværd har svækket belægningen. Trækstyrken i dette tværsnit kan sam mensættes af 3 bidrag: a) Trækstyrke i den usvækkede underbeton (ca. 2 cm). b) Trækstyrken i den svækkede del, der er coated med asfaltemulsion (Ca. 15 cm). c) Trækstyrken i overbetonen (ca. 5 cm). Laboratorieforsøg på elementer i fuld tykkelse og 5 m længde har vist, at trækstyrken i dette tværsnit inden for det første døgn ikke vil overstige 0,5 MPa, og at betonens E-modul vil være Ca. 20 GPa. Forsøg har endvidere vist, at CG

5 - På - På gennemtestede DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I materialet på revnetidspunktet typisk har udviklet en trykstyrke på 8-10 MPa og en E-modul på GPa. Under disse forhold vil et temperaturfald i belægningen på nogle få grader i forhold til afbindingstemperaturen være tilstrækkelig til at etablere en revne i de svækkede tværsnit, der er placeret midt mellem fastgørelsespunkterne i CG materialet. Skønsmæssigt vil en tempera turdifferens på kun 5 C give en sikker hed på 2 for dannelse af det ønskede rev nemønster. Den forventede revnedannelse udeblev Det tilstræbie revnemønster opstod imid lertid ikke. Der kan være flere årsager hertil, men de væsentligste er følgende to forhold: grund af middeldøgnstemperatu ren, nogle få grader over frysepunk tet, bibeholdt betonen en konstant temperatur på Ca. 7 C i mange dage indtil betontemperaturen justerede sig til omgivelsernes temperatur. Der etableredes altså ikke en \ t = 5 C-situation. grund af en væsentlig vedhæft ning mellem CG og beton var forudsætningeme for den estirnerede tern peraturspænding ikke tilstrækkelig sikker. Det konstateredes, at revner dannedes i de svækkede tværsnit med en indbyrdes afstand af m. Da et sådant revnemønster er uforene ligt med det tidligere beskrevne princip for ECOPAVE belægningen aftalte bygherren og entreprenøren, at revner pr. 1.5 m skul le etableres ved savning af en 40 mm dyb fuge i den hærdnede beton og efterfølgen de revnedannelse ved ramning på en hårdt træs bjælke placeret over revnen. Denne procedure blev fulgt, og ECO PAVEs revnekoncept er nu etableret. De revner, der oprindeligt dannedes pr m viste sig i den første opvarm ningsperiode i sommeren 1995 at lukke sig fuldstændigt. I denne tilstand er gennemført en ræk ke forsøg med låsning af disse revner ved iboring af ankerjern. Denne foran staltning har vist sig at virke og vil blive gennemført i forsøgsstrækningens ene side inden motorvejen åbnes for trafik. I motorvejens anden side vil alle initia le revner blive injiceret, så fuld lastover føring også sker i disse. Konklusion Den udførte forsøgsstrækning må anses for vellykket bortset fra styringen af den planlagte revnedannelse. Det foreskrevne revnesystem er imid lertid efterfølgende etableret, som oven for beskrevet, og belægningen forventes at opfylde de formulerede funktionskrav i en lang levetid. Forholdet vedrørende revnedannelsen er til gengæld af væsentlig betydning for ECOPAVE konceptet såvel teknisk som Økonomisk. Som det fremgår af anden artikel i det te nummer af Dansk Vejtidsskrift kan et revnesystem med sikkerhed etableres i umiddelbar tilknytning til udlægningen, nr blot fugeskæring og»ramning< er planlagt som en del af udførelsen. Det synes dog stadig attraktivt at stile efter en metode, hvor betonen danner revnemønsteret så at sige af sig selv. 3M PRODUKTER SES OVERALT 3M er markedsførende inden for trafiksikker hedsprodukter - produkter, der anvendes overalt i verden. 3M Trafiksikkerhed ScotchlaneTM Midlertidig vejafstribning StamarkTM Permanent vejafstribning 3M Færdselssøm 3M Vejtavler ScotchliteTM Refleksfolie til alle vejtavler 3M GIVER PROFESSIONEL VEJLEDNING Skal en afmærkningsopgave løses professionelt, så kontakt 3M. Vores konsulenter og teknikere er klar til at rykke ud, rådgive og præsentere produkterne, f.eks. i form af en mørkedemon stration, som er den korrekte måde at demon strere produkternes refleksegenskaber på. 3M Køretøjsatmærkning ScotchliteTM Refleksplanker Reflekstrekanter Lastvognsafmærkning (Vehicle Conspicuity) 3M Personlig Sikkerhed ScotchliteTM Tekstilrefleks til beklædning 3M Sikkerhed til Søs ScotchliteTM Til redningsudstyr Til farvandsafmærkning 3M Dekoration ScotchliteTM Til firmaskilte & facadedekorationer 3M als Afd. for Trafiksikkerhedsprodukter Fabriksparken 15, 2600 Glostrup M

6 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Trafikinformcitik er global - indtryk fra verdenskonferencen i Yokohama Jan Kildebogaard projektieder, ic, techn. Transportrådet Den anden verdenskonference om trafikinformatik blev afholdt i Yokohama 81O. november To danner en tradition Det er kun et år siden, den første ver denskonference om trafikinformatik blev afholdt i Paris. Alligevel virkede det som en indarbejdet tradition, da den anden verdenskonference fandt sted i Yoko hama den 8.-lO. november Der var da også flere af indlederne, der bemær kede, at det egentlig burde have været nummer 10 eller mere, udviklingen taget i betragtning. Verdenskonferenceme opstod som et samarbejde mellem de tre organisationer ERTICO (Europa), ifs (Amerika) og VERTIS (Japan). Formålet var dels at sam le interessenter fra hele verden, dels at afløse de mange konferencer om emnet, der mere eller mindre ukoordineret blev afholdt over hele kloden. Allerede efter to konferencer må det siges at være lykkedes. Det var en stor konference delta gere fra 30 lande kunne vælge mellem ca. 500 foredrag fordelt på 14 parallelle arran gementer. Dokumentationen af de mange foredrag vejede 7,5 kg, så sammen med brochurer fra udstillingen, hvor 34 firmaer og organisationer viste de seneste nyheder, var der basis for en betragtelig overvægt på hjemturen. Der var flere, der foreslog, at konferencemateriale i fremtiden burde udgives på CD-ROM. Hvedebrødsdagene er ovre En af de gennemgående tendenser ved konferencen var, at hvedebrodsdagene nu så at sige er ovre. Vi har været igen nem flere stadier: Den forste euforiske periode i slutningen af 80 erne, hvor visioner og ideer myldrede frem. Deref ter kom perioden med de mange lovende forsøgsprojekter og muligheder i fx. DRIVE II. Nu er vi altså nået dertil, hvor»hverdagen«er indtruffet. Der er gene relt indtrådt en mere afdæmpet realisme, De 3 arrangerende foreninger: ERTICO: European Road Transport Telematics Implementation Co-ordi nation Organisation. ITS: The Intelligent Transportation Society of America. VERTIS: Vehicle, Road and Traffic Intelligence Society. og man koncentrerer sig i det væsentlig ste om at gennemføre tingene i praksis. Det er ikke nogen dårlig udvikling! Det viser for det første, at udviklingsarbejdet har båret frugt. og der nu er en række systemer og metoder på markedet at vælge imellem. For det andet betyder det, at der nu bruges megen tid og energi på at skabe de bedst mulige vilkår for en fornuftig anvendelse af teknologien. Det spænder lige fra diskussioner om systemarkitektur og kommunikationsinfrastruktur til over vejelser om deri mest hensigtsmæssige organisering af det praktiske arbejde. J Nat igcltiall itu QIL pl rrpeknr. i Ii DireclonaI pointer \VV er lrvldevare,: Sikkerhedsbil uden sidespejle.

7 DA\SK VEJTIDSSKRIFT NR Bagsiden af medaljen var, at det kneb lidt med nye visioner, der tager udgangs punkt i den eksisterende viden. Et af de få eksempler blev præsenteret af Kent Eric Lång fra Vägverket, der forestiller sig trafikinfomiatikken som et middel til effektivt at understøtte funktionen af tre forskellige»transportrum«: frirummet for de bløde trafikanter, det trafikdæmpede rum med en afbalanceret trafikafvikling og det egentlige transportrum, hvor frem kommelighed og kapacitet er højst priori teret. En spændende vision, der dog blev mødt med nogen skepsis fra mere traditi onelt indstillede vej- og bilfolk. Globalt perspektiv Hele ideen med at holde en verdenskon ference er, at trafikinformatik er blevet et fælles anliggende på hele kloden, hvilket også blev fremhævet flere gange i løbet af ugen. Det er en glædelig udvikling væk fra de meget isolerede udviklingsmiljøer, der fandtes på de tre kontinenter i slutningen af 80 erne. Alle har indset fordelene ved fælles standarder, fælles systemarkitektur og fælles kommunikati onssystemer. Det er helt tydeligt, at erfa ringerne fra fx. forskellige ty- og video systemer har sat deres spor. I dag er der etableret et fast samarbejde mellem den europæiske standardiseringsorganisation CEN og den tilsvarende internationale ISO på trafikinformatikområdet. Også på udviklingssiden er internatio naliseringen ved at slå igennem. I flere af de afsluttende indlæg blev der talt for, at der skulle etableres globale forsk nings- og udviklingsprogrammer for at udnytte den samlede viden bedst muligt i det videre arbejde. Det blev vel modta get, men den konkrete udmøntning har vi endnu til gode. Anvendelser i udviklingslandene Der er et særligt aspekt af det globale samarbejde, der kun blev perifert berørt, nemlig anvendelsesmulighederne i ud viklingslandene. Der er allerede store tra fikproblemer i mange af den 3. verdens byer, og endnu værre bliver det, hvis dis se lande øger deres bilejerskabsrate væs entligt. Det blev fremhævet, at udvik lingslandene lige så godt kan drage nytte af den ny teknologi med det samme uden at gå omvejen over mere traditionelle metoder. Samtidigt blev det dog også understreget, at der i udviklingen af nye systemer skal tages et større hensyn til de særlige vilkår, der gælder i udviklingslan dene, hvis det skal være en succes. Samarbejde og fælles løsninger Det mest brugte udtryk på konferencen var formentligt»partnerships«: samar bejde eller alliancer. Det kan ikke fremhæves nok, at en vellykket indførelse af trafikinformatik i større skala kræver samarbejde mellem et antal myndighe der, institutioner (fx universiteter), orga nisationer og industrier. Det har været almindeligt at tale om offentligt/privat samarbejde, men som noget nyt blev begrebet offentligt/offentligt samarbejde diskuteret en del. Det kan være mellem forskellige typer af myndigheder (fx. politi og vejmyndigheder). men det kan også være vejmyndigheder imellem. Job Klijnhout fra Rijkswaterstaat i Holland pegede på det problem, der ligger i, at det meste af den hidtidige udvikling er sket på»statsniveau.x, mens langt de fle ste af de kommende systemer skal drives af de lokale myndigheder. Han frem hævede betydningen af at sætte egentlige uddannelsesprogrammer i gang, både for dagens vej- og trafikfolk, men også for kommende teknikere. En særlig diskussion drejede sig om fælles byløsninger. Trafikken i et større byområde er typisk fordelt på forskellige transportformer, der hver for sig kan være organiseret i flere myndighe der/operatører: stat, amter, kommuner samt flere kollektiv trafikselskaber. Hvis trafikinformatikkens muligheder skal udnyttes optimalt, må det nødvendigvis ske i et samarbejde mellem disse parter. Samtidigt vil det også give den bedste service over for trafikanterne og den bedste udnyttelse af byens trafikkapaci tet. Der blev nævnt eksempler på vellyk kede samarbejder, men der var ingen patentløsning på, hvordan det gøres. Statens rolle Statens rolle blev også drøftet indgående. Den gængse opfattelse er. at staten skal sikre standarder og fælles rammer for tra fikinformatiksystememe og så i Øvrigt overlade det praktiske initiativ til de Øvri ge partnere (offentlige eller private). En af forudsætningerne for at det kan lade sig gøre, er at der findes en fælles kommuni kationsinfrastruktur (med tilhørende stan darder). som systememe kan bindes op på. I USA planlægger man lige nu MI: Natio nal Information Infrastructure. og der er en helt klar forbindelse mellem den og deres trafikinformatik aktiviteter. Noget tilsva rende tilstræbes i Europa på EIJ-niveau med nye vilkår for teleoperatørerne. Et andet interessant emne var sam menhængen imellem trafikinformatik og trafikpolitik. Det blev fra især britisk side understreget, at trafikinformatikken ikke må blive et mål i sig selv, men at den skal anvendes til at understøtte den officielle transportpolitik. Det er en hold ning, der harmonerer godt med den hidti dige danske opfattelse. Specielt skal man være opmærksom på de systemer og metoder, der ikke blot kan tages i brug med en effektivisering eller servicefor bedring som begrundelse. Som eksem pler kan nævnes road pricing, hastig hedskontrol og overvågning af føreren. Her er det ekstremt vigtigt, at anvendel sen bygger på en vedtagen trafikpolitik. Navigation i fugleperspektiv At Japan er elektronikkens Mekka, skul le man ikke bevæge sig langt omkring for at få bekræftet. Det vrimler med for retninger med alle mulige elektroniske vidundere i ministørrelse, lige fra trans portable DAT-båndoptagere til små per sonlige computere uden tastatur. Det nye var, at forretningerne også bugnede af navigationsudstyr til biler. Stort set alle japanske elektronikfirmaer har markeds ført deres egen version (desværre også med hvert sit digitale kort, men det ænd res vel efterhånden). Man kan købe digi tale kort til særlige anvendelser, fx. med angivelse af alle golfbaner osv., osv. En nyhed på navigationsmarkedet var en præsentation af det digitale kort i fug leperspektiv. Man ser på kortet i kørsels retningen, som om man befandt sig I km bag ved bilen og 350 m oppe i luften. Det giver umiddelbart et mere forståeligt billede, specielt for ikke-kortkyndige. Alt i alt må man sige, at trafikinforma tikken nu er blevet regulært kommerciel. Det var meget karakteristisk, at industrifolkene på konferencen ikke længere talte om brugere, men om forbrugere. Der kører i dag ca. 1,2 mill, biler rundt i Japan med navigationsudstyr. Mens de fleste af os var imponerede over tallet, så japansk industri frem til at levere udstyr til de ca. 59 mill. japanske biler, der endnu ikke har det. Bilen vækker selv Udstillingen viste også eksempler på japa nernes opfattelse af sikkerhedsbiler. Toyo tas havde bl.a. den facilitet, at den ved at måle på ratbevægelser og på førerens puls kunne registrere, om føreren var ved at blive træt. Hvis det var tilfældet, advarede den først med en advarselstone og et sym bol for en kop i instrumentpanelet = kaffe pause (evt, grøn, japansk te). Hvis det ikke var nok, startede der en infemalsk vibrator i ryglænet, så man skulle være ganske standhaftig for at slumre videre. Der forlød ikke noget om prisen. Mitsubishis sikkerhedsbil havde kon sekvent udskiftet side- og bakspejle med kameraer, suppleret med små tv-skærme i instrumentbrættet. Det var svært at dan ne sig et indtryk af effekten uden at køre en tur, men mon ikke især»sidespejle ne«vil kræve en del tilvænning? Der imod er det bageste kamera uden tvivl en gevinst, når man skal parkere tæt i Tokyo eller andre store byer.

8 oversigt oversigter krav opstilling sikkerhed miljøparametre miljøparametre levetidsbetragtninger nedbrydning en strategi konkrete omfang udskiftning bortledning materialer, 8 DANSK VEJTTDSSKRIFT NR Bolden ruller videre ved begge lejligheder er en mere mar- ferencerne er derfor et fremragende Konferencen sluttede»traditionelt«med kant dansk deltagelse, specielt i form af forum, hvis man Ønsker at følge med i, at dens symbol, globussen, blev givet konferenceindlæg. Fristen for at indsen- hvad der sker på området. Samtidig er videre til næste års arrangør, ITS, der de abstracts til konferencen i 1996 er 1. der god mulighed for diskussioner med skal være vært i Orlando, Florida den januar, så det haster med at komme i kolleger fra hele verden, så jeg kan oktober Derefter er det gang! bestemt anbefale flere at deltage i de igen Europas tur i Berlin den Som overskriften siger, er trafikinfor- kommende års konferencer. oktober Det vil være flot, hvis der matik blevet et globalt anliggende. Kon Miljørigtig projektering At Jens Lützen, Vejdirektoratet og Arne Frederiksen, COWiconsult D Et demonstrationsprojekt skal danne grundlag for en projekteringspraksis, hvor hensyn til ressourcer, sundhed og miljø indgår på lige fod med andre relevante krav, dimensioner - fundering udførelsesmetode Den første miljørigtig projekterede bro over eksisterende miljøun- jektorienteret beskrivelse eller kvalitetsskal bygges i forbindelse med anlæg af dersøgelser og evt, en plan for sup- plan. motorvejen mellem Herning og Arhus. plerende undersøgelser, Miljøplanen er en målrettet beskrivelse Valget er faldet på en traditionel ramme- over miljøkrav og myndig- af, hvordan miljøprogrammets målbro, der skal føre en to-sporet vej med hedskrav til f.eks. ekstemt miljø, sætninger kan opfyldes. Den kan f.eks. cykelstier i begge sider over den en-spo- arbejdsmiljø og sikkerhedsmæssige indeholde: rede jernbane mellem Skanderborg og forhold, Herning. til materialer som feks. tilsæt- plan for, hvordan de miljømæssige Der er tale om et dernonstrationspro- ningsstoffer i beton, fremstilling af relationer kan indarbejdes i senere jekt for»rådet vedrørende genanvendel- stål og anvendelse af kunststoffer, projektfaser, herunder stillingtagen til se og mindre forurenende teknologi«af og sammenligning mel- udført VVM, Vurdering af Virknin under Miljøstyrelsen. Projektet udføres i lem alternative løsninger for udførel- ger på Miljøet, i henhold til EU et samarbejde mellem Vejdirektoratet og sen, direktiv fra 1985, COWlconsult. og sundhed under udførel- for hvilke virkemidler, der sen, kan bruges for at opfylde miljøpro De tre hensyn under udførelsen som grammet, Formålet er at udvikle en projekterings- feks. forbrug af råmaterialer, genan- ydelser i hver projekterings praksis, hvor hensyn til ressourcer, sund- vendelse, energiforbrug og virkning fase, hed og miljø indgår i alle projekterin- på omgivelserne, herunder såvel nabo- plan for bemanding, tidsfrister mv., gens faser på lige fod med alle andre er som flora og fauna, af dokumentation for mil væsentlige krav, ønsker og hensyn. i driftsfasen som f.eks. jømæssige relationer og vurderinger, Demonstrationsprojektet skal dels resul- materialer og virkning på omgivel- der skal knyttes til projektets almene tere i et paradigma for, at en miljørigtig serne, kvalitetssikring. tankegang indgår i alle dele af projekte- for såvel drift ringsfasen, dels i forslag til supplerende som genvanvendelse af broens mate- Projekteringen gennemløber en proces, anvisninger i udbudsmaterialet for broer rialer, hvor der gøres status for hver fase. og andre anlægskonstruktioner. og bortskaffelse af bro I dispositionsforslaget, projektforsla- en. Miljøvurdering get og især i hovedprojektet indarbejdes I de respektive projekteringsfaser ud rutiner for at sikre, at de miljømæssige Miljøplan føres miljøvurderinger ved valg af: konsekvenser vurderes ved hvert enkelt MiljØplanen består dels af en systembe- - brotype tiltag i projekteringen. I de enkelte pro- skrivelse af dens tilknytning til kvalitetsjekteringsfaser rapporteres om miljøsta- sikringssystemet, dels af en mere protus, og efter hovedprojekteringen evalue- af jord res projektet i en afsluttende rapport, af vand under udførelse hvor det vurderes, om målsætningeme er og drift opfyldt. Resultaterne af den miljørigtige overfladebehandlinger mv. projektering indgår i udbudsmaterialet i isolering og belægning form af beskrivelser, der skal efterleves af entreprenøren. Gennem hele projekteringen bliver Miljøkortlægning vurdering af miljøhensyn sammenstillet Først listes alle projektets miljøpåvirk- med andre hensyn som f.eks. tekniske og finger. De væsentligste udpeges for at økonomiske. Det endelige resultat indgår blive undersøgt nærmere, En ranlmeh, o fra Øresund Landanlæg. i udbudsmaterialet som krav, der skal I broprojektet er følgende områder En tilsvarende konstruktion bliver den overholdes under udførelsen. relevante: første miljørigtigt projekterede bro.

9 17 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR NYT FRA 7 VEJDIREKTORATET Dybbølsbro på plads Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoratef Fredag den 20. oktober blev de sidste 20 m af den nye Dvbbolsbro skubbet på plads og broen havde nået den planlagte længde på 192 m. Det var et af Dan marks mest usædvanlige broprojekter, der hermed kunne holde rejsegilde. Den nye vejbro, som forbinder Kalvebod Brygge og Dybbølsbro Station, er bygget hen over 27 stærkt trafikerede jernbanespor, hvor togtrafikken har skul let opretholdes i hele anlægsperioden. Broen er udfort som bjælkebro kontinu erligt over fem fag og dens tværsnit er udformet som en kassedrager med en overliggende brobaneplade. Broen er støbt i sektioner à 20 m (dog med en sek tion på 12 m), som er sammenspændt med stålkabler med høj styrke. Efter støbningen blev der bag den sidst udførte sektion placeret donkrafte. som skub bede broen på plads fra bropille til bropille. For at begrænse kræfterne i broen var der forrest monteret en stålsnabel, så den næste bropille kunne nås, inden be tonoverbygningen knækkede sammen. Denne byggeteknik benævnes»taktvis fremskubning«og er kun anvendt en gang tidligere i Danmark, nemlig på den cykel- og gangbro, som blev opført mel lem Dybbølsbro Station og Kalvebod Brygge i 1984, og som ligger parallelt med den nye bro. Den nye vejbro bliver 10,5 m bred, med en 2-sporet kørebane og en cykelsti til den sydgående trafik. Fodgængerne og den nordgående cykeltrafik skal fort sat benytte stibroen fra Der tilbagestår nu færdiggørelsen af selve broen og arbejdet med tilslut ningerne på begge sider af baneterrænet foran Københavns Hovedbanegård. Den nye Dybbølsbro forventes åbnet for tra fik oktober næste år - år efter den gamle stålbro, som stammede tilbage fra år 1900, på grund af nedstyrtningsfare måtte lukkes for biltrafik. Med den nye Dvbbolsbro vil der igen være direkte vejforbindelse mellem det sydlige Vesterbro og Kalvebod Brygge (Centrumforbindelsen). Vesterbro med bl.a. Kødbyen og Fragtmandshallen får herved en forbedret adgang til det overordnede vejnet. Forbindelsen vil endvidere kunne indgå i en eventuel kommende vejforbindelse over havnen til Amager. Den nye bro kommer til at koste Ca. 50 mio. kr. Vejdirektoratet står som bygher re. men når broen er færdig, skal vedli geholdelsen af selve brokonstruktionen forestås af DSB, mens vedligeholdelsen af kørebane, cykelstier og fortove påhvi ler Københavns kommune. Nye tilslutningsanlæg Ved Greve Centervej åbnede Vejdirek toratet 6. september i år et halvt til slutningsanlæg (nordvendte til- og fra kørselsramper) til Køge Bugt Motorve jen. Dermed blev forbindelsen mellem Greve Strand-området og motorvejen stærkt forbedret. Der er samtidig sket en aflastning af de kommunale veje, der løber parallelt med motorvejen. Tilslut ningsanlægget ventes at få en gennem snitlig trafik på ca biler i døgnet på hver rampe. Prisen for anlægsarbejdet var 8,8 mio. kr. Ved Roskilde øst er Vejdirektoratet i gang med at anlægge en fly forbindelse mellem Ringvejssystemet i Roskilde og Holbækmotorvejen. Det nye tilslutnings anlæg vil betyde, at gennemfartstrafik ken i Roskilde bliver mindsket. Samtidig med dette projekt opsættes støjafskærm ning, og der udlægges nyt slidlag på motorvejen. Projektet, der finansieres af regeringens beskæftigelsespakke, er bud getteret til 28,5 mio. kr. Anlægget ventes klar til åbning i slutningen af Amagermotorvejen udvidet til seks spor I løbet af blot to måneder er Amagermo torvejen blevet udvidet fra fire til seks spor. Det er en strækning på 7 km fra Gl. Køge Landevej over Kalvebodbroerne og 1,5 km ind på Amager til det sted, hvor den kommende motorvej til Køben havns Lufthavn skal tilsluttes det eksi sterende motorvejsnet. Den korte anlægsperiode skyldes hen synet til den store trafik p Amagermo torvejen, og med lange arbejdsdage og udnyttelse af weekends lykkedes det at gennemføre projektet på den planlagte tid. Trafikken har i perioden været afvik let i to smalle spor i hver retning - lykke ligvis uden alvorlige uheld. Vejudvidelsen har kunnet gennemføres så hurtigt, fordi Amagermotorvejen fra starten var forberedt til seks spor. På Sjællandssiden er en del af midterrabat ten udnyttet til de to nye spor, på broerne blev dele af nedsporene inddraget, og på Amager er motorvejen udvidet i yderra batterne. Projektet kostede ialt 18,5 mio. kr.

10 se får 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER FELIX-systemet kvcilitetssikrer arbejdet i vejlaboratoriet At Systemudvikler Peter Hjortholt, Sirkel Data Med FELIX-systemet får laboratoriet et aktivt hjælpemiddel til behandling og registrering af laboratoriedata. Systemet bruges ved opsamling af data fra bla, elektroniske vægte og ved beregning af prøvningsresultater. Herefter bruges systemet ved rapportering at laboratoriedata, FELIX-systemet giver vejlaboratoriet en praktisk og hurtig løsning på en række daglige rutinemæssige og konkrete opga ver. Systemet sørger på en brugervenlig måde for, at brugeren får et hurtigt over blik over de data som løbende produce res i laboratoriet. Der forefindes såvel funktioner til analyse som efterbehand ling af data. Sirkel Data har udviklet FELIX-syste met i samarbejde med Pankas laboratorie leder Uffe Mortensen. Den praktiske anvendelse af FELIX i laboratoriet FELIX-systemet hjælper laboratoriemed arbejderen til at holde rede på de mange materialeprøver, som laboratoriet skal behandle. Udover den automatiske be regning af prøveresultateme giver FELIX desuden løbende mulighed for med det samme at undersøge om et fundet resultat ligger udenfor toleranceværdierne. Ub l.s,p ,160 66t11r1166?. Hylster F , M*øe I 453. Meledde ,11) Figur 2. prøve. hjælpefunktioner, som kan vælges i for bindelse med indtastning af prøveoplys finger. Brugeren kan vælge mellem for skellige givne standardværdier. Labora toriet kan selv ændre valgmulighederne ved at oprette nye standardværdier eller ændre de eksisterende. Efter registrering af materialeprøven, markeres hvilke prøvninger der skal fore tages. Etiketter kan udskrives med de for nødne oplysninger til brug for prøverne. Når man vælger en prøvningsmetode - f.eks. sigteanalysen - man automatisk adgang til netop de prøver, som skal gennemgå denne analyse. Ved valg af sigteanalyse fremkommer skærrnbilledet i figur 3. s66 Registrering afasftiltmateriale Figur 4. Opstilling i Pankas laboratori et, hvor FELIX sigteanalyse bruges. Ved prøvningsmetoden»densitet afsten inateriale (stenvægtfylde), vises et be regningsskerna (se fig. 5). Brugeren regi strerer hvilke pyknometre der bruges ved udførelse af prøvningsmetoden. Nederst på skærmbilledet forefindes beregnings delen. Resultaterne beregnes løbende når vejningerne registreres i systemet. Figui i Et eksempel pd en opstilling i Pankas laboratoriet. Den løbende behandling af laborato riedata begynder allerede når en materia leprøve ankommer til laboratoriet og registreres i FELIX. Hver materialeprøve tildeles automatisk et unikt nummer (lab. nr.) og dags dato (lab. dato.) - fig. 2 Øverste. Der er i tilknytning hertil en række mm 674.2, 5 mm.5 U5,lm I D)S.snj 2 I 65a5ü,,l insm 136,5 0JbI..,m [,O mml)i 2 Figur 3. Beregningsskenia sigteanalyse. Figur 5. Beregningsskema stenvægtfvide. Ved beregning af stenvægtfylde, bru ger FELIX pyknometrets volumen, vægt samt spritvægtfylde. Konstanterne regi streres og beregnes i systemet. (se. figur 6).

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR II 1(8, ! i0,8,. sn,å I 505$] 398, , Pyknometer , $Oj l 26 32IIE r8o,r.*? i49t2 iii , , no ,1 5(1 1.3 niit , S 1 562% ,55 3fl i&2 i %, 31-14$9 ij --sïj - 1.7, I 10,0.481 Udregn 8)9.49 sprltvægt. fylde ,I , spntvoegtfyldo Figur 6. Pvknometre og spriti ægrjv/cle. Ved tilslutning af elektronisk vægt til PC en. kan FELIX modtage data direkte fra vægten. En af fordelene ved denne anvendelse af den elektroniske vægt er, at fejl ved aflæsning og registrering af vægtdata reduceres til et minimum. Efterbehandling af data Også udenfor laboratoriet vil der typisk være behov for efterbehandling af data. som FELIX løser for fintlaets administra tion. FELIX har således let anvendelige funktioner til generering af rapporter som bl.a. indeholder prøvningsresultater, statistik, specifikationer, recepter mm. Når firmaets administration ønsker hur tigt overblik over, hvilke prøvningsresul tater der er beregnet i systemet. kan man vælge den funktion, som viser alle resul tater knyttet til hver enkelt materialeprøve. Figur 7 viser prøvningsresulta teme for en asfaltprøve. Systemet har en søgefunktion. som på , I _71 9_, 41,14( Speciflkat on. Kvalltetsegerlskaber o 014 Rønne : ( fl L Figui: 8. Stenspecijïkation. Voll , I,, FELIX kan desuden anvendes til at samle alle de relevante prøvningsresulta ter, der indgår i en Marshall-rapport. De relevante data som allerede findes i systemet hentes automatisk, ligesom alle feltværdier beregnes. Man kan vælge at få udskrevet Marshal I-rapporten. hvor sigtekurven er optegnet (se fig. 9). Jysk Asfaltværk ,. 05,01.1 I Sog M47oI;aIep38ye,4-.0_ so ,04 aç,_ Ue,oIlaIIpr,o, 0t 009,; 533l00344yoe. : :/,(li3,p,3,0,,iflgs%l 1131 U41850,,4, P, Z :0, VO 6007 r identifikationsdata, som blandt andet op lyser hvilken type asfalt der er anvendt i forbindelse med vejarbejdet, samt hvor asfalten er udlagt i, 0.), 146u &88 03,.. A0 &Wt!k 138..pI 0334 I I go4.p.6*o , - i pf, j i.io,vjlqtyldo.314; 9.0., 7.,7050 Iprpv;. 7TÏ L 607$, Figur JO. Marshall-resultater s. 1. På næste skærmbillede (fig. 11), ses data fra sigteanalysen. En funktion i FELIX viser optegnede sigteanalysere sultater, ved angivelse af en kurve på skærmen. Ved denne grafiske præsentati on, får brugeren et overblik over de be handlede data I I! 21Tl8ii, i95i I9.4i. 10 )2 I I 99i9 Figur 1]. Marsha/l-resultater s. 2. Pa fig. 12 ses data fra komprirnerings kontrollen, samt referenceværdier. - Ol Figur 7. Prøvningsresultatei: en hurtig og effektiv måde kan finde Ønskede data i FELIX. Man kan indtaste en feltværdi eller en del af en feltværdi. som man søger på. Systemet finder her efter den første post. som opfylder søge kriteriet. hvorefter man kan man vælge eventuelt at søge på den næste forekomst. Oprettelse af nye asfaltrecepter eller stenspecifikationer sker løbende. Hvis en bruger af systemet feks. ændrer en stenspecifikation. kan man ved hjælp af FELIX få udskrevet en rapport over den ændrede stenspecifikation (se. fig. 8). I..L , V1 4,041 4,1.713, E Z, ,L,_3%2 85O 00.39, Figur 9. Marshall-rapport. 8,3., Ved valg af funktionen»marshall-resul tater<. er det muligt at se tre efterfølgen de skærmbilleder med data. På skærmbillede vist som fig. 11 ses data fra asfalt materialeprøve og marshallprøve. øverst på skærmbilledet (fig. 10) er placeret :.oo Figur 12. Marshall-resultater s. 3. Laboratoriet vil undertiden have behov for at danne sig overblik over, hvorledes de samlede materialeprøver i systemet fordeler sig i en given periode. Dette løses enkelt i FELIX ved at foretage indtast ningsvalg mellem ooasfaltprøver< eller»stenprøver«, hvorefter fremkommer et oversigtsskæm ibi Ilede, som viser resulta

12 , DANSK VEJTIDSSKRWT NR i ikas, hvor Figur Ii. Opstilling hos i FELIX beregner stenvægtfylde for Marshall-borekerne,: ter, spredning, middelværdi, Øvreværdi nedreværdi og tolerancer. På fig. 14 ses data fra en ensartet type asfaltprøver, over en given periode...e 5 i i : : : Figur 14. Oversigtsskema. matisk ske en minimering af de fejl, som ellers kunne opstå ved registrering af vejningsdata. Beregning af prøvningsre sultateme udføres af FELIX, og der vil derfor kunne fokuseres mere på selve provningsarbejdet. Den indbyggede løben de tolerancetest af resultaterne bevirker, at brugeren prompte vil kunne reagere på toleranceafvigende resultater. FELIX giver således et sammenfattende og grundigt overblik over laboratoriets prøv ningsresultater, med en lettere og mere målrettet arbejdsgang til følge. FELIX-systemet kan skræddersyes FELIX er et modulopbygget windowspro gram, som kan skræddersyes til det be hov, som det enkelte laboratorium måtte have. Ved tilslutning af PC en til labora toriets eksisterende netværk, vil de prøv ningsresultater, som produceres, løbende være tilgængelige for alle, som er tilsluttet FELIX-systemet. Et mindre laboratorium kan vælge at benytte FELIX på en enkeitstående PC uden tilslutning til netværk. Nogle af de prøvningsmetoder som indgår som moduler er: Densitet af stenmateriale Sigteanalyse Ekstraktionsanalyse Marshallprøvning - Rumvægt - Stabilitet - Deformation Kornprimeringskontrol Udover prøvningsmetoder findes mo duler som dækker følgende områder: Stenspecifikationer Asfaltspecifikationer Asfaltrecepter Statistik FELIX-systemet kan således købes og anvendes som enkelt-moduler. eller som en kombination af enkelt-modu]er og særlige løsninger tilpasset det enkelte laboratorium. Yderligere oplysninger: Sirkel Data Lyngbyvej Gentofte Tlf I FELIX kan data eksporteres til en række af de mest benyttede formater. Programmet har indbygget en funktion. der bevirker at resultater kan overføres til regnearket EXCEL og herefter frem stå som vist på fig 15. r V wmiv.ii,-- Vej laboratoriesystemet FELIX,j.tt Figur 15. Resultater vist grafisk EXCEL. Hotline support Systernintegration Bedre kvalitet og lettere arbejdsgang Ved anvendelse af FELIX-systemet vil kvaliteten af laboratoriets data rnærkbart Øges. Således valideres de indtastede oplysninger løbende af FELIX. Ved sam menkobling af vægt og PC, vil der auto-

13 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Nytænkning i dansk vejbygning Af Dirch Bager, Linda Andreasen og Niels Jørgen Larsen, Aalborg Portland, Peter Krarup, H&S, Erik Sørensen, Bjarne Sørensen, Novejfa. Immanuel Kasse, Unicon Hovedlandevej 453 syd for Hjørring er udført som betonvej efter nye ideer. Både det cementstabiliserede bærelag og selve betonbelægningen er resultater af de seneste års udviklingsarbejde Gennem de seneste år er trafikbelastnin gen på det overordnede vejnet, samt på vejene i industriområder, øget kraftigt. Dette skyldes en øget godsmængde kom bineret med øget tilladeligt akseltryk samt større anvendelse af super-single dæk. Med udgangspunkt i de belægninger der er udført indtil de seneste år, må det konstateres, at mange asfaltbelægninger ikke har været i stand til at modstå disse belastninger. Sporkøring er derfor ikke et ukendt begreb på vores veje. Afhængig af trafikbelastning udføres fleksible belægninger idag sporkørings resistente ved anvendelse af specielle bitumener i slidlag og Øverste bærelag. øverste bærelag udføres idag med GAB S (100% knust materiale) på stærkt bela stede veje. Med en stiv belægning kan sporkørin gen undgås, i det mindste når sporkørin gen er forårsaget af plastiske deformatio ner. Sporkøring der skyldes direkte slid, for eksempel fra pigdæk som i de Øvrige nordiske lande, reduceres dog også væ sentligt ved brug af hojstyrke betonbe lægninger. Selv for belægninger med traditionel asfalt, kan sporkøringen reduceres ved at benytte et stift bærelag i form af cementstabiliseret grus. Hermed reduceres de plastiske deformationer samtidigt med, at asfaltlaget kan reduceres, idet CG laget har større bærevne end mekanisk stabilt grus. Da trafikbelastningen til stadighed øges, og der endda er tale om yderligere at for hoje det tilladte akseltryk inden for EU for dermed at forøge kapaciteten på det eksisterende vejnet, vil problemer med sporkøring forøges fremover. I EU er situ ationen på nuværende tidspunkt meget alvorlig; allerede i 1990 blev det vurderet, at mere end 90% af det samlede vejnet var overbelastet. samt at de samlede årli ge vedligeholdelsesudgifter i EU før år 2000 ville overskride DKK [1]. På denne baggrund må sporkøringsre sistente belægninger, med lave vedligeholdelsesomkostninger, være interessan te for såvel myndigheder som brugere og skatteydere. Dette gælder også selvom anlægsomkostningerne til en sådan be lægning er noget højere end for en tradi tionel asfaltbelægning. Udlægning afec( AVE hetonen i 8 01 bredde og 20 cm tykkelse. Forsøg med bærende betonlag I årene deltog Aalborg Portland i ECOPAVE (ECOnomic PAVEment) projektet sammen med Vejteknisk Institut, Dansk Beton Teknik, Transport Research Laboratory [UK] og Trafalgar House Technology [UK] med henblik på udvikling af en kompositbelægning bes tående af et bærende beton lag og et tyndt slidlag af asfalt, hvori der ikke forekom mer refleksionsrevner. En væsentlig De forskellige operationer i forbindelse ned udlægningen. Nederst ses det Øverste qf udlæggeren og niaskinføreren, dernæst pdfoiing af den gule curing/retarde; Længere oppe i billedet ses frilægning med vandspuling, og bagerst anes den ramhuk, der blev benyttet ved dannelseii af de tvæiçåeide revner

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Gennemførte udvidelser

Gennemførte udvidelser Sideudvidelser af motorveje Finn Thøgersen Vejdirektoratet NVF Vejens konstruktion, Stavanger 2014 Gennemførte udvidelser Vej udvidelse længde åbning M14 Jægersborg - Gl. Holte 4 6 7 km 1997 M10 Motorring

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Velkommen. Lemminkäinen. Det er mig en glæde at kunne præsentere Lemminkäinen A/S i denne udgave af vores profilbrochure.

Velkommen. Lemminkäinen. Det er mig en glæde at kunne præsentere Lemminkäinen A/S i denne udgave af vores profilbrochure. Veje for fremtiden Claus Terkildsen, direktør Velkommen Det er mig en glæde at kunne præsentere i denne udgave af vores profilbrochure. Vi håber, at vi på denne måde kan være med til at give dig et indtryk

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT

CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT EGENSKABER Perfekt kombination af styrke og fleksibilitet Fugefri belægning indendørs og udendørs

Læs mere

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

V Vejdirektoratet. .. ~Tran.~rontnlsrertet. BITUM Danmark AIS Elsamvej 2 931 O Vodskov

V Vejdirektoratet. .. ~Tran.~rontnlsrertet. BITUM Danmark AIS Elsamvej 2 931 O Vodskov DATO 9. marts 2010 DOKUMENT 07/06803-5 SAGSBEHANDLER Jeanne Rosenberg MAIL ros@vd.dk TELEFON 72447130 BITUM Danmark AIS Elsamvej 2 931 O Vodskov ~ V Vejdirektoratet TYPEGODKENDELSE AF FLEXIGUM Med henvisning

Læs mere

Broer på Køge Bugt Motorvejen

Broer på Køge Bugt Motorvejen BROER OG TUNNELER Broer på Køge Bugt Motorvejen Udbygning af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S til Egedesvej syd for Solrød S er

Læs mere

Generalforsamlingen 2010. Grundejerforeningen Svenstruphøj

Generalforsamlingen 2010. Grundejerforeningen Svenstruphøj Generalforsamlingen 2010 Grundejerforeningen Svenstruphøj Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om det forløbne år samt godkendelse heraf 3. Forelæggelse af revideret regnskab for 2009

Læs mere

Modificeret bindemiddel i overfladebehandling

Modificeret bindemiddel i overfladebehandling Modificeret bindemiddel i overfladebehandling Fase 1 (NVF): Hvad er udbredelsen af modificeret bindemiddel i OB i norden Fase 2 (Island): Trækforsøg i lab af OB med forskellige bindemidler Fase 3 (Island)

Læs mere

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen Notat Projekt Kunde Fra Til VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon +45 9935

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 Mandag den 15. september 2008 åbnede transportminister Lars Barfoed en ny motortrafikvej mellem Snejbjerg og Vardevej ved Herning.

Læs mere

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

Kantsten og Trappetrin

Kantsten og Trappetrin En stærk dansk belægningsløsning Kantsten og Trappetrin - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Albertslundkantsten. Forside: Fortovskantsten. Rabatkantsten. Bagside: Albertslundkantsten. IBF

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Anvendelsesområder for asfalt

Anvendelsesområder for asfalt Afsnit 1.3 Side 1 af 8 1. oktober 2002 Anvendelsesområder for asfalt Asfalt anvendes overvejende til anlæg og vedligeholdelse af færdselsarealer på veje, pladser, stier, broer m.v. Desuden anvendes asfalt

Læs mere

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! FOR OS ER DET! Læs videre og se, hvordan... LØSNINGEN SR-Gruppen og glideformsstøbning in situ. Vi støber og indbygger i én arbejdsgang:

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ. Trafikken i Danmark er steget eksplosivt REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ. Trafikken i Danmark er steget eksplosivt REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG ROER 2 REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG BEDRE MILJØ 3 TIL BYGHERREN Trafikken i Danmark er steget eksplosivt de senere år, og trafikpropper udgør allerede et meget stort og stigende - samfundsøkonomisk

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere