Nr. 1 Marts 2006 DBI BRAND & SIKRING. Beredskab og evakuering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2006 DBI BRAND & SIKRING. Beredskab og evakuering"

Transkript

1 Nr. 1 Marts 2006 DBI NUSA på nye hænder DBI-dag 2006 Sikringsuddannelser får et løft Topledere tænker det utænkelige Alarm på hotellet Brand på Christiansborg Beredskab og evakuering

2 BI Nr årgang Marts 2006 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, Tekst og redaktion: Ole B. Kristensen, Fotos: DBI m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden Evakuering er en vigtig del af de fl este beredskabsplaner. Men evakuering og de øvrige dele af beredskabsplanen skal afprøves med mellemrum: Af hensyn til menneskers menneskers sikkerhed og af hensyn til virksomhedens muligheder for at overleve. Siderne 8-17 Foto: Søren Holm, Chili foto & arkiv. 2 - NUSA har opbygget et interessant koncept, som især er stærkt inden for den ikke-brandmæssige del af sikringsområdet. Det supplerer på bedste vis de ydelser, vi kan tilbyde i DBI, og passer samtidig godt ind i vores strategi om at udvikle en bredt funderet sikringsorganisation, siger DBI s administrerende direktør Peter Johansen. - Med de sikringsmæssige udfordringer, vi oplever i disse år, er der et stigende behov for de serviceydelser, en sådan stærk organisation, kan tilbyde, tilføjer han. NUSA blev etableret som fondsejet virksomhed i 1989 med det formål at opbygge og udbyde godkendte kurser for låsesmede, alarmmontører og tilsvarende faggrupper. Bag den daværende fond stod blandt andre SikkehedsBranchen, Rigspolitiet, Dansk Industri og den danske forsikringsbranche. EUC Nord overtog NUSA i I dag tilbyder NUSA en lang række uddannelser og kurser for både udførende og projekterende inden for alarm, overvågning og mekanisk sikring. Ud over disse kurser, hvoraf en del gennemføres som AMU-kurser, udbyder NUSA den anerkendte uddannelse Eksamineret Sikringsleder. Uddannelserne er udviklet i tæt samarbejde med forsikringsselskaberne og en række organisationer på sikringsområdet. NUSAcenteret i Frederikshavn DBI overtager center for alarmog sikringsteknik NUSA vil fremover være en del af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dermed styrker DBI for alvor sin sikringsprofil ikke mindst på uddannelsesområdet. DBI har købt uddannelsesvirksomheden NUSA i Frederikshavn af Erhvervs Uddannelses Center Nord (EUC Nord) i Hjørring. Overtagelsen fandt sted den 1. januar NUSA, som står for Nordisk Uddannelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik, har siden oprettelsen i 1989 opbygget en række unikke kursus- og uddannelsestilbud på sikringsområdet. Basis i NUSA s virksomhed har siden oprettelsen været fagkurser for låsesmede og alarmteknikere inden for AMU-systemet. Herudover er NUSA især kendt for uddannelsen Eksamineret Sikringsleder en uddannelse som er blevet standard for sikringsansvarlige inden for alle grene af erhvervslivet. Ud over undervisningen udfører NUSA rådgivnings- og prøvningsaktiviteter inden for især mekanisk sikring samt låse- og alarmteknik. Aftalen indebærer, at DBI overtager og viderefører NUSA s aktiviteter, som omfatter undervisning, rådgivning og prøvning på sikringsområdet. Som led i aftalen har DBI også overtaget NUSA s uddannelsescenter i Frederikshavn. Undervisnings- og videnscenter - Med overtagelsen af NUSA har vi

3

4 BI opnået en unik mulighed for at forstærke og udbygge vores position som ledende undervisningsog videnscenter på sikringsområdet, siger Peter Johansen. Han ser frem til, at DBI kan tilbyde sikkerhedsbranchen et koordineret og mere sammenhængende uddannelsesprogram, hvor indhold og pædagogik afstemmes således, at de forskellige kurser supplerer hinanden i logiske uddannelsesforløb. Peter Johansen understreger, at det er hensigten at videreføre og udvikle aktiviteterne i Frederikshavn, hvor faciliteterne også vil blive brugt i forbindelse med DBI s øvrige aktiviteter inden for kursus og rådgivning. Samtidig ønsker DBI at udnytte sin organisation til i højere grad at fremme de hidtidige NUSA-aktiviteter på landsplan. Om baggrunden for overdragelsen oplyser EUC Nords direktør A. Neil Jacobsen, at EUC Nord har ønsket at tilpasse sine strategier mod et øget fokus på lokalområdet. - Derfor er det naturligt for os at afhænde NUSA, der er en landsdækkende virksomhed, siger han og understreger, at det har været afgørende, at var en seriøs samarbejdspartner, der skulle overtage NUSA. NUSA-byggeriet i Frederikshavn er opført i 1991 og omfatter et m 2 stort specialindrettet kursuscenter med et bredt udvalg af moderne elektronisk og mekanisk sikringsudstyr. Sammen med det omliggende grundareal indgår komplekset som en integreret del af stedets demonstrations- og undervisningsmuligheder. NUSA har beskæftiget en halv snes faste medarbejdere og har, ud over centeret i Frederikshavn, haft en afdeling Hovedstadsområdet i de senere år i DBI s ejendom Sikkerhedens Hus i Hvidovre. Velkommen til DBI-dagen 2006 DBI s traditionelle årsmøde afløses af et varieret program med mange tilbud DBI s årsmøde er en tradition med rødder, der går 85 år tilbage. Det første årsmøde fandt sted i 1921, efter at Dansk Brandværns- Komités var dannet året før. Siden er disse møder blevet afholdt i en næsten uafbrudt række frem til årsmødet i Eneste undtagelse var mødet, der skulle have været afholdt i krigens slutår i Det måtte man aflyse på grund af de vanskelige forhold. Gennem 40 år, fra starten af 1930 erne, blev møderne holdt i Kjøbenhavns Håndværkerforenings lokaler i Moltkes Palæ i Dronningens Tværgade. Gennem de sidste 32 år har det faste mødested været Hotel Scandinavia (SAS Radisson) på Amager Boulevard hver gang med aktuelle foredrag på programmet. For syv år siden startede vi et nyt tiltag i form af et fagtræf på vores adresse på Jernholmen i Hvidovre. Arrangementet er indtil sidste år blevet afholdt som en slags indledning til årsmødet senere på dagen. De to arrangementer er gået godt i spænd sammen, selv om det naturligvis har været en ulempe, at de foregik to forskellige steder i byen. Det må også tilstås, at vi har hørt om deltagere, som var i tvivl om, hvilket af arrangementerne, de skulle vælge - hvis de ikke kunne nå begge. Nyt center præsenteres De seneste år har der kunnet spores en vigende tilslutning til årsmøde-delen, mens der har været stigende interesse for det mere uformelle fagtræf på Jernholmen. Det har vi nu taget konsekvensen af, og fra og med i år afholder vi derfor kun ét samlet arrangement nemlig DBI-dagen på vores adresse Jernholmen 12 i Hvidovre. Til gengæld bliver arrangementet, der afvikles første gang den 18. maj 2006, udvidet i forhold til tidligere. Da årsmødet bortfalder, har vi fået mulighed for at fylde en hel eftermiddag ud med en blandet buket af foredrag, præsentationer og praktiske demonstrationer mv. Herunder vil vi Ikke mindst præsentere det nye Brand & SikringsCenter. Arrangementets form giver samtidig deltagerne god mulighed for at pleje kontakter med fagfæller og få sig en snak med DBI s medarbejdere. Kort sagt: DBI-dagen bliver en fleksibel eftermiddag, hvor man frit kan vælge, hvad man ønsker at deltage i. Herunder vil der også være andet end den faglige føde at styrke sig på. Ud over en indledende frokostbuffet, vil der også blive noget at styrke sig på, sidst på dagen. For deltagere, der har lyst og interesse, er der mulighed for at starte dagen med et førstehjælpskursus fra kl Det er gratis at deltage men der er tilmeldings- og mødepligt. Det er vores håb, at DBI-dagen fremover må blive en lige så god og fast tradition, som årsmødet har været det for mange af vore kunder og samarbejdspartnere. Vi glæder os til at mødes til nogle hyggelige og udbytterige timer den 18. maj. Vel mødt til DBI-dagen Peter Johansen Administrerende direktør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) 4

5 DBI Praktiske oplysninger om DBI-dagen Det er gratis at deltage i DBI-dagen. Alle DBI s medlemmer, kunder, kontakter og samarbejdspartnere mfl. er velkomne. slippen på følgebrevet til dette nummer af Brand & Sikring eller via hjemmesiden dette nummer af Brand & Sikring. Programmet vil desuden blive offentliggjort på DBI s hjemmeside Tid: Torsdag den 18. maj mellem kl og (Dog førstehjælpskursus kl ) Sted: DBI, Sikkerhedens Hus, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. Tilmelding: Af hensyn til forplejning mv. beder vi om, at man tilmelder sig på forhånd. Da der er begrænsede pladser til de enkelte foredrag og præsentationer mv. er det især vigtigt, at man tilmelder sig de specifikke arrangementer, som man ønsker at deltage i. Tilmelding kan se ved hjælp af Gratis førstehjælpskursus Inden selve DBI-dagen, som starter kl. 12, arrangerer DBI et 3-timers førstehjælpskursus for alle interesserede. Kurset er specielt rettet mod personer, som skal have ajourført et 12 timers-bevis - men alle kan deltage. Antallet af pladser er begrænset, så tilmelding sker efter førsttil-mølle-princippet. Det er gratis at deltage i kurset, men tilmelding er bindende. På den baggrund vil deltagere, som ikke møder op, blive faktureret/opkrævet et gebyr på 500 kroner. DBI-dagens emner DBI-dagens program fremgår af følgebrevet, der er sendt ud med Blandt dagens emner kan nævnes: Software og risikostyring Risikostyring i de nye kommuner Risikoog sikringsanalyser Krisekommunikation Brandsikring af undertag Brandsikring af trætrapper med sprinklere Brand & SikringsCenteret Sammenlægningen af DBI og NUSA Sikringsuddannelser Retningslinier for brandsikringsuddannelse af medarbejdere Varmt arbejde Brandbevægelsen Sikkerhed og tryghed i boligselskaber Holdningsbearbejdelse af børn og unge Varslingsanlæg Rejsesikkerhed Terrorpsykologi. Der tages forbehold for ændringer i programmet. 5

6 BI Danske sikringsuddannelser får et løft DBI s overtagelse af NUSA skal skabe sammenhæng i brand- og sikringsuddannelserne i Danmark Kursister kan se frem til større sammenhæng i sikringsuddannelser. Hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) lægger man nu op til, at der skal ske en tilpasning og forbedring af efteruddannelserne inden for brand og sikring i Danmark. DBI, der hidtil har været toneangivende inden for brandsikringskurser, er med overtagelsen af NUSA nu også landets førende kursusudbyder på sikringsområdet. - Det er en status, som forpligter, lyder det fra DBI s administrerende direktør Peter Johansen. - Som GTS-institut og non-profit-virksomhed skylder vi samfundet at sikre, at de fordele, som sammenlægningen af de to organisationer giver, bliver til reel gavn - ikke mindst for erhvervslivet, siger han. Sammenhæng - Vi er derfor i fuld gang med en samlet vurdering af hele uddannelsesområdet inden for brand og sikring. Det er vores mål at bevare det bedste, at forbedre og udbygge hvor der er behov, og at koordinere tingene så der bliver sammenhæng mellem de enkelte kurser og uddannelser. Herunder vil vi arbejde på, at de tidligere NUSA-uddannelser bliver sikret den kvalitet, som har gjort, at DBI s kurser ligger som de højst evaluerede på markedet, siger Peter Johansen. Det vil blandt andet ske i forbindelse med NUSA s flagskib, den modulopbyggede uddannelse Eksamineret Sikringsleder, som i samarbejde med denne uddannelses særlige styregruppe, vil blive videreudviklet og indpasset i den nye struktur af DBI/NUSA s sikringskurser. I den forbindelse vi der blive arbejdet med at få uddannelsen godkendt af den europæiske brand- og sikringsorganisation CFPA. Med en sådan godkendelse vil uddannelsen blive accepteret i en lang række europæiske lande. Ændringer og tilpasninger DBI s nyetablerede Strategisk Sikringsleder-uddannelse vil blive tilpasset målgruppens ønsker og behov i lyset af den nye samlede uddannelsesstruktur på sikringsområdet. Blandt andet overvejes det at tilbyde elementer fra denne uddannelse som overbygningskurser til Eksamineret Sikringsleder-uddannelsen. En anden af DBI s nyudviklede uddannelser, SikringsIntegrator, indpasses ligeledes i det nye system. Det kommer blandt andet til at betyde, at uddannelsesmodulerne vil blive videreudviklet, så de enkelte moduler også kan stå alene som selvstændige kurser. NUSA s hidtidige AMU-uddannelser inden for alarm- og sikringsteknik samt DBI s Sikringskursus indpasses også i den nye struktur. Med henblik på, at forbedre alarm- og sikringsteknikeres muligheder for videreuddannelse er det blandt andet tanken, at det via AMU-kurserne skal være muligt at kvalificere sig til SikringsIntegrator-uddannelsen. - Det er vores vision at kunne tilbyde et komplet og sammenhængende uddannelsesprogram på sikringsområdet, hvor indholdet og pædagogikken afstemmes, så de respektive uddannelser supplerer hinanden og kan sammensættes i et logisk uddannelsesforløb, fastslå Peter Johansen. Og han tilføjer, at der også arbejdes med tanker om at skabe en sammenhæng mellem lederuddannelserne på sikringsområdet og andre ledelsesuddannelser. Blandt andet med henblik på at give mulighed for meritoverførsel. Større uheld med farlige stoffer Der indføres nye regler for særligt farlige virksomheder i form af ændringer i bekendtgørelsen om kontrol af risikoen for større uheld med farlige stoffer. På to gå hjem-møder vil ændringerne og deres konsekvenser blive belyst: Den 27. marts 2006 hos DBI i Hvidovre og den 28. marts hos DBI i Fredericia. Begge dage kl Nærmere oplysninger på www. brandteknisk-institut.dk eller telefon

7

8 BI Topledere tænker på det utænkelige Selv om danske virksomheder er opmærksomme på kritiske risici, er mange ikke forberedt på at håndtere dem i praksis. Beredskabsplanerne skal afprøves. Virksomhederne bør afprøve deres beredskabsplaner ellers er planerne værdiløse. Eksemplerne fra de senere år er mange: Større IT-nedbrud i bankverdenen. Afbrydelse af elforsyningen i Østdanmark og Sydsverige. Stormkatastrofer i Danmark og Sydsverige. Fyrværkerikatastrofe ved Kolding. Oversvømmelser både nord og syd for Danmark. Etniske spændinger og uroligheder i Danmark og andre europæiske lande. Terrorangreb i Europa. Ekstreme naturkatastrofer i Asien og USA. Drivhuseffekten begynder at vise sig. Katastrofer, større ulykker og social uro er blevet en stigende trussel mod samfundet. I første omgang er det især politikere og myndigheder, som har reageret på det ændrede risikobillede, mens mange erhvervsvirksomheder har været tilbageholdende med at etablere et tilstrækkeligt beredskab. Danske virksomhedsledere er dog i stigende grad blevet opmærksomme på, at der er behov for et beredskab til at imødegå virkningerne af særligt kritiske hændelser. For virksomhederne gælder det om at sikre, at den daglige drift kan fortsætte, så kunderne kan betjenes tilfredsstillende. I sidste ende handler det naturligvis om at sikre virksomhedens egen overlevelse. Utilstrækkelige planer På trods af den øgede opmærksomhed erkender mange af erhvervslivets nøglepersoner, at deres virksomheds planer er utilstrækkelige, hvis det utænkelige skulle ske. Det fremgår af en interviewundersøgelse, som PA Consulting Group har gennemført. Undersøgelsen afslører, at mere end fire ud af ti erhvervsledere inden for den finansielle sektor ikke mener, at deres virksomheds forretningsmæssige beredskab er tilstrækkeligt. I de øvrige erhvervssektorer er det kun hver anden leder, som anser virksomhedens beredskab for tilstrækkeligt. PA, som arbejder med ledelsesrådgivning, har spurgt administrerende direktører og ansvarlige for økonomi, IT, risk management og kommunikation i virksomheder, som repræsenterer 37 procent af omsætningen i de 100 største danske virksomheder. Ingen blandt de adspurgte mener, at kriseberedskab er et mindre vigtigt forretningsområde, og 63 procent oplyser, at deres virksomhed har sat øget fokus på forretningsberedskabet. Som de afgørende årsager hertil peger de især på ændrede krav fra kunderne samt ændrede lovkrav. For meget vagt og video Svarene viser dog, at det er mindre end halvdelen af virksomhederne, som rent faktisk afprøver deres beredskab. Og det er et problem, mener man hos PA Consulting. - I en verden, hvor organisation og forretningsgange hele tiden ændres, er det afgørende, at man løbende afprøver sine beredskabsplaner ved hjælp af skrivebordsøvelser, simuleringer eller beredskabsøvelser, siger IT Management Consultant hos PA, Claus Olsen. - Selv om virksomhederne har fokus på beredskab og mener, at de er dækket ind, så er deres planer ofte uafprøvede og derfor uden værdi. En årsag til denne mangel i implementeringen af beredskabet kan være, at mange virksomheder prioriterer deres ressourcer til sikring og beredskab på en uhensigtsmæssig måde, forklarer han. - Det er min opfattelse, at der bruges alt for meget krudt på udstyr og tiltag som videoovervågning og vagter. Det kan skyldes, at man har undladt at tage udgangspunkt i seriøse vurderinger af virksomhedens samlede risikobillede. Gør man det, vil de fleste virksomheder opdage, at det er langt mere hensigtsmæssigt og givtigt at skabe sikkerhed for, at virksomheden hurtigst muligt kommer op at køre normalt igen efter en katastrofe eller et nedbrud, lyder vurderingen fra Claus Olsen. 8

9 DBI Beredskab og sikkerhed i de nordiske lande Første nordiske konference om krise- og beredskabshåndtering Globaliseringen betyder, at trusselsbilledet verden over ændrer sig markant i disse år. Det gælder også i de nordiske lande, hvor det samfundsmæssige beredskab står over for store udfordringer i relation til terrortruslen, udviklingen af nye smitsomme sygdomme og bistand ved naturkatastrofer rundt om i verden. Det vil der blive sat fokus på håndteringen af den slags kritiske situationer ved den første nordiske beredskabskonference, som finder sted i Sikkerhedens Hus i Hvidovre i dagene oktober Der er lagt op til et spændende program, hvor en række fremtrædende nordiske og internationale eksperter vil komme med deres bud på, hvordan vi løser fremtidens opgaver i forbindelse med brand-, redningsog politiberedskab samt inden for det medicinske akutberedskab. Blandt de emner, der vil blive behandlet, er styrkelse af indsatskoordinering og kommunikation mellem beredskabets forskellige aktører. Konferencen arrangeres af Nordic Safety and Security Academy (NSSA) i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). NSSA er et tværfagligt netværk for fagfolk og organisationer, som arbejder med spørgs- mål omkring sikkerheds- og beredskabshåndtering i de nordiske lande. I forbindelse med konferencen afholdes en gallamiddag for deltagerne om aftenen den 11. oktober. Begge konferencedage vil der blive sørget for bustransport mellem Københavns centrum og Sikkerhedens Hus. Nærmere program og detaljer om konferencen vil blive offentliggjort i Brand & Sikring nr. 2/06, som udkommer ultimo maj 2006 og på Konferencesproget er engelsk. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til DBI. Kontaktpersoner: Karsten Radant, telefon Bo Jørgensen, telefon

10 BI Evakueringens udveje og afveje Hvordan reagerer mennesker, når alarmen går Wendy Saunders. Alarmering er ikke kun et spørgsmål om signaler i rette tid. Og flugtveje er ikke kun et spørgsmål om dørenes bredde og gangarealernes (brand)sikkerhed. Evakuering er i høj grad også et spørgsmål om psykologi. Hvis signalerne ikke bliver opfattet, som de er tænkt, eller hvis vi ikke bevæger os ad de flugtveje, som evakueringskonceptet bygger på, nytter det hele ikke så meget. Trods indførelsen af funktionsbaserede brandkrav blandt andet med brug af avancerede beregningsprogrammer til vurdering af evakueringstider ligger der næppe mange psykologiske aspekter til grund for de brandtekniske dimensioneringer af bygninger verden over. Det er da også kun få psykologer, som arbejder med dette aspekt. En af dem er den australske adfærdspsykolog og matematiker Wendy Saunders. Hun er ansat på Victoria University i Melbourne, Australien, hvor hun arbejder med forskningsmetoder, statistisk metodik og socialpsykologi. For tiden er hun i gang med et projekt om, hvordan man kan udforme flugtvejsdøre og -skilte, så folk vælger de mest hensigtsmæssige udgange under en evakuering. For nylig afsluttede Wendy Saunders et ophold som gæsteforelæser og -forsker ved Lunds Tekniske Højskole i Sverige. Her har hun vejledt PhD-studerende og arbejdet med projekter omkring krisestyring og evakuering af bygninger i forbindelse med brand. Behov for forskning i evakueringsadfærd Under sit ophold i Lund aflagde hun Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) et besøg og præsenterede her nogle af de emner, hun arbejder med. Det vil sige sociologiske, psykologiske og fysiologiske faktorer, som har indflydelse på den menneskelige adfærd i forbindelse med alarmering og evakuering. Efter hendes mening bør man i større omfang bør være opmærksom på disse forhold, og der bør forskes mere på området. Det vil kunne give grundlag for udformning af bedre evakueringssystemer, ligesom resultaterne vil kunne anvendes til at videreudvikle de evakueringsmodeller, der anvendes som dimensioneringsgrundlag for brandsikkerheden i bygninger. Til disse formål har vi blandt andet brug for at vide, hvordan vi som mennesker reagerer, når alarmen går. Det vil sige: Hvilke alarmsignaler reagerer vi på? Hvornår reagerer vi? Hvad foretager vi os, når vi hører alarmen? Hvornår begynder vi at evakuere? Og hvilke flugtveje benytter vi? Wendy Saunders omtalte noget af den forholdsvis begrænsede viden, der findes på området. Hun henviste herunder til en række undersøgelser og analyser af reaktionsmønstrene i forbindelse med virkelige evakueringssituationer i højhuse. Resultater fra evakueringsøvelser vil også kunne anvendes til den slags undersøgelser men de bør de være uvarslede, pointerede hun. Sådan reagerer vi Det er en almen iagttagelse, at de færreste går i gang med evakuering efter det første alarmsignal. Det fleste indtager en afventende holdning eller forsøger at skaffe sig nærmere oplysninger om, hvad der sker. En undersøgelse af, hvad det første personer foretager sig, efter at alarmen er gået i gang, viser, at 62 procent, som deres første handling, forsøger at skaffe sig yderligere information. Ført når man har fået mere sikre oplysninger om, at der er noget galt, eller hvis man selv kan se, at det er alvor, kommer der for alvor gang i evakueringen. Det hjælper også, hvis man modtager flere former for alarmsignal, og her er virkning størst, hvis alarmeringsbeskeden gives af personer. Den 11. september 2001 var der stor forskel på reaktionerne i World Trade Centers to bygningstårne. Evakueringen kom hurtigst i gang i den bygning, som blev ramt af fly nummer to, da mange kunne se, hvad der var sket i nabobygningen og derfor ikke tvivlede på, at alarmeringen var reel. Flugtvejene i WTC viste sig at være problematiske. På nogle etager blev flugtvejens trappeforløb afbrudt, hvorefter man skulle finde hen til det sted, hvor trappeforløbet fortsatte. Det gav anledning til en del vanskeligheder. Man holder øje med de andre Wendy Saunders redegjorde for nogle iagttagelser og teorier om folks adfærd i relation til deres tilknytning til andre mennesker. Hvis der er andre til stede, er der en tendens til, at man afventer og ser, hvad de andre gør, inden man selv foretager sig noget. Børn vil normalt følge deres forældre, og på arbejdspladser med en hierarkisk organisation, ses 10

11

12 BI det, at medarbejderne holder øje med, hvordan deres overordnede reagerer. Dette forhold kan give anledning til tvivl og konfliktsituationer, hvis der er udpeget evakueringsansvarlige, som har en lav charge i organisationen: Hvem skal man følge? Blandt de reaktionsmønstre, som Saunders fremhævede, kan nævnes: - Folks reaktioner er stærkt påvirket af, hvad de sidst har oplevet eller hørt om af ulykker. - Folk er ikke bevidste om, at brand udvikler sig eksponentielt de fleste tænker tidsmæssigt lineært. - Den opfattede trussel bestemmes ofte af den måde, man bliver alarmeret på. - Folk er generelt skeptiske eller i tvivl med hensyn til, om der er tale om en falsk/blind eller en reel alarm. - Antallet af, og gerne forskellige, alarmsignaler er afgørende for, om man tror på alarmen. - Personlig alarmeringsbesked virker bedst især når den gives af uniformerede personer. - Man følger, hvad de andre gør især de toneangivende. - Folk som er alene reagerer hurtigere. - Især ældre og yngre personer tøver med at reagere på alarmsignaler. - Folk med tidligere alarm-erfaringer reagerer hurtigere. - Der er en tendens til, at myndigheder mfl. underinformerer om ulykkens omfang. - Man søger ofte automatisk hen til den indgang, man kom ind ad. Med nogle filmklip demonstrerede hun nogle af de typiske reaktionsmønstre: I en situation i en restaurant var der tilsyneladende ingen, som reagerede på den første alarmlyd. Først ved lyd nummer to begyndte enkelte så småt at rejse sig, mens der først kom rigtig gang i evakueringen, da personalet begyndte at skynde på folk. I en biograf reagerede ingen umiddelbart, da alarmklokken begyndte at ringe. På dette tidspunkt var filmen var næsten slut, så det virkede som om, man lige skulle lige have de sidste 20 sekunder med, før man rejste sig og gik ud. Folk tog sig endda tid til at kigge grundigt under sæderne, så de kunne få deres tasker mv. med sig ud! Mænd i grønt og røde lamper Som nævnt indledningsvis arbejder Wendy Saunders p.t. på et projekt, hvor hun ser på betydningen af flugtvejsdøres udformning. Formålet er at skabe grundlag for udformning af mere hensigtsmæssige flugtvejsåbninger - Det ser ud til, at dørenes design har betydning. Det vise sig blandt andet, at mange er betænkelige ved at benytte fx stormagasinernes personaledøre, der fungerer som flugtvejsåbninger. Folk tror muligvis, at de bliver fanget i en fælde, når de benytter disse fremmede døre, og det bør ikke være tilfældet! Vi arbejder også med spørgsmål omkring flugtvejsskiltningen. Hvordan bør skiltene være udformet og placeret? Har den grønne flugtvejsmand den rigtige farve? I USA er flugtvejsfarven fx rød, som det også er tilfældet i passagerfly. Hjælper det, hvis skiltet blinker under alarmeringen, eller skal der placeres blinkende lamper ved siden af skiltet og hvilken farve skal de have? Når folk kommer ud for en evakueringssituation, handler de intuitivt. Derfor skal flugtvejene være attraktive og understøtte de intuitive reaktioner, mener Wendy Saunders. De foreløbige resultater peger på, at de grøn er den rette farve for flugtvejsskiltene. Men rødt er heller ikke så dårligt. Så måske vil det vise sig, at der skal en rød/ grøn løsning til, hvor flugtvejsskiltene flankeres af røde, blinkende lamper, lyder den afsluttende replik fra den australske adfærdsforsker. Temadag om glas og sikkerhed Glas er blevet et af de vigtigste byggematerialer i dagens byggeri. Det stiller store krav til glasset, som i dag ikke blot skal beskytte mod vind og vejr, slippe lys ind og skabe gennemsyn. For at fungere i moderne byggeri skal glas kunne opfylde en række andre funktioner i relation til brandsikring, energistyring, støjdæmpning, rengøring, design samt sikring og sikkerhed. På en temadag hos Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) sættes fokus på glas i forbindelse med brand, sikring og sikkerhed. Temadagen, der finder sted den 29. marts kl i Hvidovre, arrangeres i samarbejde med Pilkington, Hansen Door og Konstruktørforeningen. Nærmere oplysninger på eller telefon

13 DBI Hotelalarm: Brand på 12. sal Diskret halløj på Hiltonhotellet. Fuld kontrol med beredskab og presse. Det er tidligt på eftermiddagen. Alt ånder fred og ro i den elegante lobby på Hilton Copenhagen Airport - det 13 etager høje hotel ved lufthavnen i Kastrup. Ved skranken er der spredt ind- og udcheckningsaktivitet, da der indløber en brandmelding til receptionen. Brandpanelet viser, at en detektor i værelse 1211 har registreret røg. Det betyder, at Tårnby Brandvæsen er alarmeret, og at slukningskøretøjerne vil være fremme om ganske få minutter. Det betyder også, at en række nøglemedarbejdere har fået en brandmelding via deres personsøger og derfor lige nu styrer direkte mod receptionen. Den ansvarshavende receptionist forsøger at ringe til værelse 1211, men opkaldet bliver ikke besvaret. Samtidig bliver to af de tilkaldte medarbejdere sendt op til 12. sal medbringende nødbehandlingskuffert, hovednøgle, lommelygte og walkie-talkie. Medarbejderne er trænet i den slags situationer og ved nøjagtigt, hvad de skal gøre. Efter at have konstateret, at døren til værelset ikke er varm, låser den ene medarbejder sig ind, mens den anden løber hen til det nærmeste brandskab, aktiverer afspærringsventilen og ruller den vandfyldte brandslange ud. Værelset er tilsyneladende fyldt med røg men der er ingen røglugt, og inden for døren står en kontrollant! Førstehjælp De to kolleger er nu er klar over, at det er en øvelse, men de fortsætter ufortrødent deres redningsarbejde de kender spillereglerne. Uden videre diskussion Figuranten på hotelværelset har lagt sig til rette, mens værelset fyldes med kunstig røg. Hilton Copenhagen Airport 13

14 BI Brandvæsenets røgdykkere gør sig klar. kryber den ene af medarbejderne ind for at afsøge rummet han holder sig nede ved gulvet, hvor sigtbarheden er bedst. Ved siden af sengen finder han en tilsyneladende livløs person, som han får bjærget ud af værelset. Mens han går i gang med at yde livreddende førstehjælp, er kollegaen gået i gang med at bekæmpe branden. Det skal forestille at være en sengebrand opstået på grund af rygning. Nede foran hotellet er brandvæsenet ankommet. Indsatslederen bliver modtaget af en hotelmedarbejder, som står klar med nøgler samt oversigts- og belægningsplaner. Først nu bliver brandfolkene orienteret om, at det er en øvelse. I receptionen fortsætter arbejdet med ind- og udcheckning men nu kan også gæsterne få oplysning om, at det er en øvelse. Informationsskilte på dansk og engelsk er blevet lagt frem på skranken. Rundt om hjørnet i hotellets lobby går livet uforstyrret videre. Gæsterne ved de små borde fortsætter med at drikke deres kaffe, mens andre slapper af i Arne Jacobsen-lænestolene. Kun få tager notits af, at et hold røgdykkere skridter gennem lobbyen for at tage elevatoren op til 12. Gult kort Med det skudklare kamera om halsen forsøger jeg - Brand & Sikrings udsendte - at smutte efter brandfolkene, men jeg når ikke særlig langt. På vej ind i elevatoren bliver jeg stoppet af en venlig men bestemt receptionist, som spørger, om jeg er gæst på hotellet, og hvor jeg skal hen. Desværre accepterer hun hverken forklaring eller pressekort som adgangsbillet til at fortsætte min færd. I stedet får jeg et gult kort i form af besked om, at jeg kan fortrække til området foran receptionen. Alternativet kan jeg forstå er bortvisning fra hotellet. Efter at have samlet kræfter i et Arne Jacobsen-æg, forsøger jeg igen - nu ganske diskret - at bevæge mig hen mod trappe- og elevatorområdet for at nå op til brandstedet. Blot med det resultat, at jeg nu bliver passet op af to receptionister. Jeg fornemmer, at der er slut med den venlige attitude, og at det røde kort er på vej op af lommen. Men jeg slipper med endnu en advarsel, hvis jeg lover at blive i receptionsområdet. Imens får brandfolkene klaret skærene på 12. etage, hvor de sikrer sig, at der er fuld kontrol over begivenhederne og brandstedet. - I en virkelig situation ville vi have evakueret hele etagen, men så vidt gik vi ikke i dag, fortæller Jan Brink-Pedersen efter øvelsens afslutning. Som Building Services Manager er det ham, der har det daglige ansvarlig for sikkerheden på Hilton Copenhagen Airport. - Vi skjuler ikke øvelsesaktiviteterne for vore gæster, men på den anden side gør vi heller ikke et stort nummer ud af det. Der er jo ingen grund til at forstyrre gæsterne mere end højst nødvendigt. Og med den brandsikkerhedsstandard, vi har på hotellet, ved vi, at en værelsesbrand vil kunne holdes inden for værelsets fire vægge i 60 minutter, siger han. Der afholdes to uvarslede beredskabsøvelser på hotellet om året. Øvelserne, der gennemføres i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, har til formål at træne medarbejderne og at sikre, at hotellets beredskabsplan fungerer optimalt. Dagens øvelse viste, at de Hotelgæsterne blev betjent i receptionen under hele brandøvelsen. Politiet kom også til stede og overvågede situationen (t.v. for skranken). involverede medarbejdere handlede hurtigt, korrekt og kompetent. - Det var lige efter bogen, lyder det fra en tilfreds Jan Brink-Pedersen, som allerede nu har planer parat for den næste øvelse. Men han røber ikke noget om, hvornår den finder sted, og hvad der nærmere skal ske. 14

15 DBI Røg i glashuset HK s medarbejdere evakueret fra røgfyldt kontorbygning i København Denne gang var det vist alvor. Det var der i det mindste mange af medarbejderne hos HK Danmark, der var sikre på, da alarmen gik i starten af december måned. Voldsomt så det da også ud, da 80 m3 røg i sekundet blev pumpet ud i det seks etager høje, overdækkede atrium, midt i det store glasbyggeri på Amager i København. - I nogle minutter troede jeg faktisk, at det var gået galt i disse stearinlystider - lød det fra en af HK Danmarks evakueringsanvarlige. Hun var blandt de medarbejdere, som efterfølgende var med til at evaluere forløbet af brand- og evakueringsøvelsen. For en øvelse var det men til forskel fra tidligere var denne helt uvarslet. En anden forskel var den store røgmaskine, som på meget kort tid var i stand til at fylde atriet med en tæt røglignende damptåge. Som udgangspunkt en særdeles kritisk situation, da det store rum står i åben forbindelse med de fire omkransende bygningsfl øje og lægger rum til hovedtrappen, som forbinder de seks overjordiske etager. Men det er der naturligvis taget højde for. Frit spillerum for røg - Hovedformålet med øvelsen var at afprøve og indøve korrekt evakuering blandt medarbejdere og evakueringsansvarlige. Samtidig var arrangementet et led i den årlige afprøvning af vores beredskabsplan, oplyser HK s sikkerhedsleder Jens Kammer. - Scenariet var en brand, som var opstået i vores postafdeling i stueetagen. Som øvelsen viste, vil der herfra kunne ske røgspredning til det centrale atriumområde, hvor røgen har frit spillerum i trappeforløbet op gennem bygningen. I den slags situationer er det meningen, at folk skal benytte flugtvejstrapperne, der er placeret i bygningens fire hjørner, forklarer sikkerhedslederen. En interessant detalje i HK-husets sikkerhedsorganisation er de evakueringsansvarlige medarbejdere. For hver etage er der udpeget fire af disse medarbej- Der var tryk på røgmaskinen, da HKbygningen skulle fyldes med røg. Maskinen, en X-stream stillet til rådighed af Howeni A/S, har en kapacitet på Samlingspladsen ved HK s nabobygning. 15

16 BI Den røglignende damptåge nåede hurtigt op i femte sals højde. Kort tid efter var hele området indhyllet i en tæt, uigennemsigtig tåge. dere, som har fået ekstra instruktion i håndtering af en evakueringssituation. Meningen er blandt andet, at de skal hjælpe og vejlede kolleger og besøgende, så de benytter de rigtige flugtveje og evakueringstrapper. De evakueringsansvarlige, som er let genkendelige i deres orange veste, skal også kontrollere, at alle i deres ansvarsområde er kommet med ud. Øvelsen viste, at disse medarbejdere gør stor nytte men den viste også, at der mangler suppleanter, som kan trække i vesten, når nogen er fraværende. Lærerig øvelse DBI, som stod for gennemførelsen, havde sørget for, at der var placeret observatører på alle etager. De kunne efterfølgende konstatere, at stort set alle benyttede de korrekte flugtvejstrapper. Enkelte medarbejdere havde i første omgang pr. refleks været på vej mod hovedtrappen, men de var blevet stoppet af kolleger eller evakueringsansvarlige eller var selv kommet i tanke om deres fejltrin. Repræsentanter fra Københavns Brandvæsen overværede, hvordan øvelsen forløb, og gav udtryk for stor tilfredshed med den hurtighed, hvormed de om- kring 400 personer i huset var kommet ud. Efterfølgende blev de evakueringsansvarlige bedt om at rapportere tilbage om deres indtryk af øvelsen. Rapporteringerne giver et godt billede af øvelsesforløbets plusser og minusser. De viser blandt andet, at medarbejderne er opmærksomme på de samme forhold, som også blev påpeget af øvelsens eksterne observatører. Blandt andet har man noteret sig, at der var efterladt levende lys i fl ere lokaler (øvelsen fandt sted i december måned.) Tilbagemeldingerne tegner i øvrigt et billede af medarbejdere, som har en positiv holdning til øvelseskonceptet, og som er indstillet på at lære af de gjorte erfaringer. HK s sikkerhedsleder er da også tilfreds med forløbet: - Vi opnåede netop det med øvelsen, som vi havde ønsket på forhånd, lyder konklusionen fra Jens Kammer. Læs også uddraget af evalueringsrapporterne. Støtte til forskeruddannelse På Finansloven 2006 er der afsat midler til at styrke uddannelsen af forskere. Forskningsstyrelsen oplyser, at der kan ydes støtte til både individuelle ph.d.-stipendier, samfinansierede stipendier og til forskerskoler som følger: Forskerskoler Der kan søges om midler til kvalitetsfremmende aktiviteter i forbindelse med ansøgninger om etablering, fortsættelse eller sammenlægning af forskerskoler inden for alle fagområder. Internationale stipendier De treårige stipendier til hele ph.d.-forløb skal søges af ledere af danske forskerskoler, som har eller ønsker at etablere et tæt samarbejde med en udenlandsk forskningsinstitution. Forskerskolerne udvælger i tilfælde af bevilling selv stipendiaterne på baggrund af internationale opslag. Det forventes, at kandidaten opholder sig omkring halvdelen af tiden på det udenlandske universitet og halvdelen af tiden på det danske. Samfinansierede stipendier På finanslov 2006 er der afsat ca. 100 mio. kr. til et antal nye ph.d.- forløb inden for bl.a. teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Samfinansierede ph.d.-stipendier er stipendier, der samfinansieres med virksomheder, sektorforskningsinstitutioner, universiteter, myndigheder eller andre interessenter. Forskningsstyrelsen bidrager med max. 1/3 af omkostningerne, og mindst 1/3 af finansieringen skal komme fra ikke-universitær side. Ansøgning om støtte skal indgives på baggrund af opslag, der findes på Forskningsstyrelsens hjemmeside opslag. Ansøgninger skal være Forskningsstyrelsen i hænde senest mandag den 3. april 2006 kl Opslag og ansøgningsskema kan rekvireres via Forskningsstyrelsens hjemmeside: www. forsk.dk via E-post: eller telefonisk:

17 DBI I kunne nu godt have fortalt det nej pjat, øvelsen var rigtig god Udvalgte citater fra de evakueringsansvarlige medarbejderes rapporteringer efter øvelsen hos HK Danmark Det er fint med øvelser - skærper opmærksomheden! Det gik stille og roligt og uden panik. Jeg syntes, at det var en god øvelse også fordi der var effekter, som sløjede synssanserne. Jeg synes det var helt fint med en realistisk øvelse. Der var en enkelt person, jeg måtte skynde lidt på, da jeg havde opdaget røgen. de der var til stede forlod hurtigt, men stille og roligt etagen via brandtrappen." "Forsøget på at få en observatør til at forlade etagen mislykkedes..." "Personligt må jeg erkende, at jeg ikke var helt opmærksom på om de tændte fyrfadslys var slukkede og det overraskede faktisk mig selv en hel del, men det har jeg så lært til en anden gang. Det gik meget fint i vores hjørne! Jeg har talt med P.. i receptionen,. Hun var ved at falde over rod i flugtvejen fra receptionen. Det er nu fjernet, og der er enighed om, at der IKKE må stå noget til opbevaring bag receptionen. Alt forløb glat Alle gik med det samme ned ad tårntrappen. God ide med den slags øvelser. Jeg skal nok huske fremover at tjekke alle lokaler." Hverken H eller jeg var til stede som E-ansvarlige - men jeg har snakket med kollegaerne - og alt gik fint. De checkede at der ikke var nogen på toiletterne, og at døre var lukkede i vores område - og forlod roligt bygningen. Der var dog ingen som tog hovedansvaret = den orange vest - men det gik alligevel Det står lidt uklart om de er gået fra de levende lys i cafeen "Måske skulle man lave et lille skilt og hænge ude i garderoben med skrift om at den der står tættest på vesten skal tage den på. De vil se skiltet hver dag, når de henter/hænger overtøjet. Alt gik efter bogen - ingen problemer - det var en OK øvelse. Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S Vore specialister har nøglen til de løsninger der i en skadesituation minimerer tid og omkostninger. troede umiddelbart at der faktisk var noget RIGTIGT galt denne gang. Jeg fulgtes med J-E, da trapperne tog hårdt på ham og der evt. kunne blive brug for 1. hjælp - det blev heldig vis ikke aktuelt... God øvelse. Jeg syntes det er ok med denne form for øvelse, det må bare ikke ske for tit, idet alvoren da kan gå af. Folk var hurtige til at komme ud af kontorerne, men generelt glemte de at lukke deres dør. Øvelsen var udmærket - men I kunne nu godt ha fortalt det - nej pjat, den var rigtig god. Jeg har en kollega, som kom så hurtig ud af døren, at hun snuppede min frakke, da jeg så råbte efter hende om hun ikke havde taget en forkert, var svaret du kan da bare tage min, trods forskellige størrelser. Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S Lautrupvang 4B 2750 Ballerup Tel: Fax:

18 BI Brand på Christiansborg Dødsbrande på dagordenen. Politikere og brandfolk i dialog om brandforebyggelse. Sikkerhedsdagen havde samlet fuldt hus i Fællessalen på Christiansborg Slot. På talerstolen Ralf Dujardin. Søren Gade er en mand med flere jern i ilden. Den 19. januar kunne han som brandminister netop nå at åbne Sikkerhedsdagen i Fællessalen på Christiansborg, inden han som forsvarsminister hastede ind i Folketingssalen, hvor hans forslag om at øge den danske indsats i Afghanistan skulle behandles. I Fællessalen var der også lagt op til forslag om at øge indsatsen i dette tilfælde mod udviklingen i antallet af dødsbrande i Danmark. Her var det Brandbevægelsen, som stod bag forslaget, der i første omgang gik ud på at sætte fokus på den udvikling, som den nydannede bevæ- Brandbevægelsen Brandbevægelsen er et nyetableret, uformelt samarbejde mellem en række myndigheder samt erhvervs- og sikkerhedsorganistioner mfl om at nedbringe antallet af dødsbrande i Danmark. Bevægelsen er inspireret af et tilsvarende svensk samarbejde: Novemberrörelsen, der blev dannet for et par år siden. gelse anser for et paradoks: at antallet af omkomne ikke er faldet i takt med den øgede viden på området. Sluk med blæk Søren Gade kommenterede indledningsvis denne måske lidt forhastede slutning - ved at gøre opmærksom på, at ændringer i samfundet har betydet stigende risici. Samtidig slog ministeren fast, at brande slukkes bedst med blæk, og at mange hidtil har udført et forbilledligt brandforebyggende arbejde. Han så frem til de nye risikodimensionerede beredskaber, som indebærer et større incitament for kommunerne til at iværksætte forebyggende tiltag. Ministeren fandt, at Beredskabsstyrelsen gjorde et godt stykke arbejde, og udtrykte så Forsvarsminister Søren Gade glæde over udsigten til, at andre nu vil støtte op om denne indsats. Ralf Dujardin, som repræsenterede Dansk Brandsikringsforening og af ordstyreren blev Christiansborg og brand Christiansborgs mure, som lagde øre til Sikkerhedsdagens branddiskussioner, har selv været vidne til flere omfattende brande. Også med omkomne til følge. Slotsbygningen, der udbrændte i 1794 og 1884, blev første gang udsat for en alvorlig brand i Senest brændte kirkefløjen i 1992 samme år, som en storbrand i nabobygningen Provianthuset også truede slottet. præsenteret som "ildsjæl", talte begejstret om Novemberrörelsen den svenske organisation, som danner forbillede for Brandbevægelsen. Trods Ministerens diskrete belæring undrede han sig dog stadig over paradokset i brandudviklingen. Men det vigtigste må i den forbindelse være sagen, og Dujardin fremlagde en klar målsætning, som ingen kan være imod: nemlig at man stræber efter en reduktion i branddødstallet på 25 procent i løbet af 10 år. Fra alle sider var der da også ros til initiativet til dannelsen af Brandbevægelsen. Beredskabsstyrelsens Martin Reland gav en analyse af situationen og slog blandt andet fast, at dødsbrandrisikoen er minimal for de fleste almindelige familier. De tunge risikogrupper findes blandt de ældre samt misbrugere og andre med fysisk eller psykisk svækkelse. Problematisk kommunikation Disse grupper kan være vanskelige at få i tale, og der er behov for, at skabe kommunikation gennem de personer og grupper, de pågældende normalt har kontakt med. Som ordstyreren 18

19 DBI Dødsbrande og paradokser Dødsbrandfrekvensen er nogenlunde ens i de nordiske lande. Men ifølge de tilgængelige statistikker indebrænder der generelt færre i de sydeuropæiske lande. Én forklaring kan være livsstil, lige som bolig- og bygningsforhold også kan spille ind. Endelig er der usikkerhed omkring selve statistikkerne, som udarbejdes på forskelligt grundlag. I forbindelse med oprettelsen af Brandbevægelsen er det blevet fremhævet som et paradoks, at dødsbrandtallet ikke har ændret sig i Danmark i takt med, at vores viden om problemerne er øget. Udviklingen er imidlertid påvirket af, at en række af de parametre, som påvirker dødstallet, er ændret gennem årene: Antallet af ældre og andelen af ældre og plejekrævende i eget hjem er steget, antallet af psykiatriske patienter uden for hospitalsvæsenet er steget, misbruget af alkohol og andre rusmidler er steget, antallet af husstande med kun én beboer og antallet af fraskilte mænd er steget. Disse grupper er alle kendte for at være stærkt overrepræsenterede i dødsbrandstatistikkerne. Når dødsbrandfrekvensen alligevel ikke er øget i takt med denne udvikling, kan en af forklaringerne være, at røgalarmerne har holdt deres indtog i danske hjem. Støttet af en række kampagnetiltag, som bl.a DBI og Forsikring & Pension, og siden Beredskabsstyrelsen, har gennemført siden 1980 erne, nåede andelen af røgalarmer i danske hjem i løbet af få år op på at være installeret i to ud af tre boliger. Karsten Nonbo Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf Line Barfod Morten Løkkegaard efterfølgende konkluderede, er dødsbrande ikke mindst et socialt problem. Martin Reland udpegede cigaretter som den væsentligste brandårsag, og han fandt, at indførelse af selvslukkende cigaretter var en mulighed, der burde ses nærmere på. Debatten senere på dagen viste, at selvslukkende cigaretter - et emne, som blev bragt frem i sidste nummer af Brand & Sikring - samlede en betydelig interesse. Anders Kjærgaard, VABA, pegede på den mulighed, at man kunne øge vægternes rolle i brandforebyggelsen. Det ville dog kræve en udvidelse af vægternes uddannelse og kompetencer. Jesper Djurhuus, der repræsenterede beredskabscheferne, havde noteret sig, at der var ressourceknaphed i hjemmeplejen, som ellers kunne spille en vigtig rolle over for de udsatte, svage grupper. Og så stillede han spørgsmålet: Hvem tænker brand ind i ældreboligerne? At den lokale politiske opbakning er vigtig, blev slået fast af Københavns brandchef Jan Axlev, som samtidig mente, at naboerne også må på banen. Konkret opfordrede han til, at nabo- BRAND Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. 19

20 BI Dødsbrandstatistikken i Danmark DBI s dødsbrandstatistik har dannet grundlag for mere end 25 års indsats mod udviklingen i dødsbrande i Danmark. I starten byggede tallene på en opgørelse, der blev udarbejdet af en journalist fra Ekstra Bladet til bladet Brandværn. Men i begyndelsen af 1990 erne overtog DBI arbejdet og grundlagde principperne for den statistik, der bruges i dag, hvor Beredskabsstyrelsen har påtaget sig arbejdet med at opgøre og videreudvikle statistikken. Statistikken bygger på presseklip, DBI s brandundersøgelser og oplysninger fra Rigshospitalets Klinik for Brandsår og Plastikkirurgi. En PhD-afhandling har påvist, at metoden fanger mellem 95 og 100 procent af de reelt omkomne. Kilderne er blevet udbygget og forbedret gennem årene, hvorfor en sammenligning af tallene over tid ikke yder 100 procents retfærdighed. En anden årsag til, at tallene ikke bør læses helt dogmatisk er de naturlige udsving, som vil være relativt store, når dataomfanget set fra ud et rent statistisk synspunkt - er så lille (under 100 begivenheder om året). For eksempel er der registreret årlige dødstal på henholdsvis 56 og 100 omkomne med få års mellemrum - uden påviselig årsag. I Sverige bl.a. har man oplevet tilsvarende store udsving. Man bør derfor være varsom med at drage forhastede konklusioner på baggrund af statistikken. Den klassiske vending om, at der er hvide løgne, sorte løgne og statistik, indeholder også i dette tilfælde et lille gran af sandhed. Dødsbrandstatistikkens data kan først og fremmest bruges til at påpege helt oplagte risikoforhold samt til at bedømme mulige langsigtede udviklinger. Lissa Mathiassen er til ældre fik installeret en alarm, som er koblet til den ældres røgalarm. Politikernes egne forslag Ud over Forsvarsministeren havde tre folketingspolitikere afset tid til at deltage i Sikkerhedsdagen. Karsten Nonbo, Venstre, anbefalede at plukke de lavthængende frugter først. Han foreslog således, at man udvalgte nogle få, væsentlige budskaber, som derefter skulle gøres folkelige. Line Barfod, Enhedslisten, nævnte børnekampagnen Dit Brandblad, som bl.a. DBI står bag, som et eksempel på et godt tiltag, ligesom hun fandt idéen om selvslukkende cigaretter interessant. Lissa Mathiassen, Socialdemokratiet, pegede på den forhøjede brandfrekvens i lejligheder og fremhævede på den baggrund en stor kampagne, som boligorganistionen Domea har sat i gang. I samarbejde med DBI har Domea blandt andet iværksat informationstiltag over for beboerne og startet uddannelse af flere hundrede ejendomsfunktionærer. Ingen blandt Sikkerhedsdagens deltagere var uenige i sigtet: at antallet af dødsbrande i Danmark skal begrænses. Overskriften for dagen lød: Hvordan får vi antallet af dødsbrande ned? Af dagens forskellige bud fremgik det, at arbejdet allerede er i fuld gang. Nye idéer er også ved at blive undersøgt. Et af problemerne er knaphed på ressourcer i plejesektoren hvor der er behov for en øget indsats. Sikkerhedsdagen var arrangeret af SikkerhedsBranchen, Dansk Brandsikringsforening og VABA (Vagt- og Alarmbranchen). Udnyttelse af tagetager til boliger Gennem de senere år er der talt meget om at udnyttet etagebyggeriernes kvadratmetre bedre i de større byer. Enten ved at bygge en ekstra etage på eller ved at udnytte lofter til boligformål. Efter endt ombygning skal byg- gerierne leve op til det gældende bygningsreglement. Den 4. maj afholdes en temadag hos DBI i Hvidovre, hvor både de brandtekniske og andre bygningsmæssige udfordringer vil blive belyst og debatteret. Nærmere om temadagen i DBI s kursusprogram, som bl.a. kan ses på eller ved henvendelse til DBI s kursusafdeling på telefon

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner udsendt juni 2009.

Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner udsendt juni 2009. Indledning Denne beredskabsplan for Randers Social- og Sundhedsskole er udarbejdet med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder Undervisningsministeriets vejledning Forebyggelse og håndtering af ulykkes-

Læs mere

BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT

BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT BAGGRUND I forbindelse med Sygehus Lillebælts beredskab i forhold til brand er det besluttet at medarbejderne skal introduceres og løbende uddannes i SLB s beredskabsprogram.

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto

Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto BEREDSKABSPLANENS FORMÅL er At redde mennesker i fare ved enhver hændelse uden tab af menneskeliv At begrænse tab af værdier mest muligt uden risiko for liv og helbred GENEREL

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien DMJX 14-12- 2011 Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien Der er millioner at spare ved at arbejde med risikostyring, men langt fra alle kommuner følger med udviklingen Tekst og foto: Kristoffer

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Fomål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Hvor sårbart er Sygehuset ved svigt i infrastrukturen?

Hvor sårbart er Sygehuset ved svigt i infrastrukturen? Hvor sårbart er Sygehuset ved svigt i infrastrukturen? Risikovurdering er en del af Sygehusets hverdag Risikovurdering er en del af Sygehusets hverdag Beredskabsplan for eksterne katastrofer Risikovurdering

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

I alle 3. Rumsikring.

I alle 3. Rumsikring. Hvad hedder de 3 hovedsikringsområder inden for sikringsteknik? Perimetersikring, skalsikring og rumsikring. Hvilket sikringsområde hører et hegn til? Perimetersikring. Hvilket sikringsområde hører en

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken Førstehjælp 1. Stands ulykken Trafikulykker - Advar trafikken Arbejdende maskiner - Stands maskinen El-ulykker - Afbryd strømmen Beredskabsplan 2. Giv livreddende førstehjælp 10. KlasseCenter Bornholm

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

BEREDSKABSPLAN 8000 ÅRHUS C BEREDSKABSPLAN ELISE SMITHS SKOLE VERSION 3.A (OKTOBER 2012)

BEREDSKABSPLAN 8000 ÅRHUS C BEREDSKABSPLAN ELISE SMITHS SKOLE VERSION 3.A (OKTOBER 2012) BEREDSKABSPLAN ELISE SMITHS SKOLE 8000 ÅRHUS C Introduktion til beredskabsplanen I denne indledning gennemgås de fysiske rammer for skolen og dets virke. Efterfølgende beskrives de planer, der er for forskellige

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Præsentation. Jan Julin Field Sales Manager Eksamineret Sikringsleder. Tlf. 2464 6879. PFSO I 2004 Arbejdet med ISPS koden siden 2004

Præsentation. Jan Julin Field Sales Manager Eksamineret Sikringsleder. Tlf. 2464 6879. PFSO I 2004 Arbejdet med ISPS koden siden 2004 Præsentation Jan Julin Field Sales Manager Eksamineret Sikringsleder Tlf. 2464 6879 PFSO I 2004 Arbejdet med ISPS koden siden 2004 G4S leverer integrerede løsninger - med vagt og sikring Løsninger Video

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

Kenneth Hoe KontrolCentralleder. Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO. Lars Rasmussen Projektledere / PFSO.

Kenneth Hoe KontrolCentralleder. Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO. Lars Rasmussen Projektledere / PFSO. Velkommen til Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO Kenneth Hoe KontrolCentralleder Lars Rasmussen Projektledere / PFSO Jens Andersen Sikkerheds konsulent / PFSO Lars Hansson AXIS Thomas

Læs mere

Medlemsblad nr. 19 AUGUST 2010

Medlemsblad nr. 19 AUGUST 2010 DHD Kom og hør alletiders foredrag med Jan Have Læs mere side 9 N Y H E D Café for voksne med ADHD Læs mere side 11 Bedsteforældreaften Læs mere side 13 Medlemsblad nr. 19 AUGUST 2010 n o r d s jæ l l

Læs mere

Beredskabsplan Læreruddannelsen i Aarhus

Beredskabsplan Læreruddannelsen i Aarhus Beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Planens formål... 2 2. Alarmering ved brand i åbningstiden... 3 3. Alarmering unden for åbningstid... 4 4. Evakueringsplan... 4 5. Oversigt for... 5 6. Krisesituation,

Læs mere

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv Skandinavisk konference den 4. 5. november 2009 1 Risikostyringsprisen 2009 KommuneForsikring lancerer i år en pris til den kommune og de medarbejdere, der

Læs mere

teknikker til videndeling & networking

teknikker til videndeling & networking teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium

Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium Institutions adresse: Leder: Funktion: Bygninger: Formål: Ansvar: Marselisborg Gymnasium Birketinget 9 8000 Århus C Rektor Kirsten Skov Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere