Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd.
|
|
- Niels Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anna Rosenbeck Cand Psych. Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel annarosenbeck@gmail.com. Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd. Af klinisk psykolog, specialist i børnepsykologi og supervision Anna Rosenbeck. Fosterets kompetencer og fosterets mulighed for udvikling At et nyfødt barn er født med færdighedsmæssige kompetencer betyder, at barnet ved fødslen allerede har en lang udviklingsperiode bag sig. En del af denne udvikling er af neurologisk karakter. I første uge begynder udviklingen af nervesystemet. I sjette uge er alle de nervedele, som er nødvendige for at danne simple reflekser, udviklede. I ottende uge, det egentlige fosterstadium kan kroppen bøje sig og der er udviklet en følsomhed ved munden. I tiende uge kan kroppen strække sig. I fjortende uge er synke og mundbevægelse samt Babinski-refleksen udviklet. Babinski-refleksen er en medfødt refleks, der udløses, når der røres ved barnets fodballer. Barnet vil da først sprede tæerne og herefter krumme tæerne. I sekstende uge kan der iagttages rytmiske åndedrætsbevægelser. I attende uge kan hånden knyttes, åbne sig og gribe. I tyvende uge kan tonic-neck-refleks iagttages - barnet kan løfte og bøje nakke og hals. Under graviditeten evner fosteret at udvikle sit sanseapparat, bl. a. udvikler fosteret sanser, som sørger for, at det får indtryk fra omverdenen. Et menneske har fem sanser: høresans, smagssans, lugtesans, syns- og følesans. Disse sansers udvikling tager deres begyndelse i fostertilværelsen. Sanser består af et system af sanseceller eller en gruppe af sanseceller, hvis funktion er, at give respons på en bestemt type fysisk energi og som refererer til et eller flere områder i hjernen; områder, hvor signalerne bliver modtaget, fortolket og integreret. Forskning har vist: Om smagssansen: At fosterets smagssans er udviklet allerede, når fosteret er 15 uger gammel. I fostertilværelsen kan fosteret skelne imellem forskellige smagsoplevelser, f.eks. er fosteret i stand til at reagere på syrlige smagsstoffer som f.eks. fostervand, og derved undgå at sluge fostervand i fostertilværelsen. Nyfødte børn foretrækker noget sødt og fra fødslen ved vi, at nyfødte børn kan trøstes med honning eller sukker 1
2 Om lugtesansen: At det nyfødte barn har udviklet lugtesans. Ved fødslen kan barnet skelne imellem lugte og foretrækker søde lugte og afviser skarpe lugte. Et nyfødt barn kan genkende sin moders lugt og lugte sig frem til sin moders mælk. Om synssansen: At fosteret kan åbne øjnene i fostertilværelsen betyder ikke, at fosterets syn er færdigudviklet ved fødslen. Barnets syn modnes i de første måneder efter fødslen og er først skarp og næsten udviklet som hos en voksen, når barnet er 3 4 måneder gammel. Om høresansen: At hos et foster på 20 uger er de vigtigste strukturer for hørelsen færdigudviklet; uger gammelt bevæger fostret spontant øjne, hovedet, arme og ben som reaktion på lyd; 28 uger gammelt er respons helt tydelig, fostret slapper af ved at lytte til rolig musik og bevægelser og hjerterytme bliver roligere. Fosteret tilvænner sig musikken og bevæger sig i takt med musikken. Fosteret har udviklet hukommelse og husker og genkender musikken; 4 5 måneder gammelt reagerer fosteret på forskellige rytmer som f.eks. rock, Mozart eller Beethoven. Det antages, at nyfødte sandsynligvis hører lige så godt som voksne, og at nyfødte foretrækker kvindestemmer: dvs. mors stemme. Om følesansen: At fosteret udvikler sanserne, føle-, balance- og muskel- og ledsansen i fostertilværelsen fra imellem 6 og 10 uge. Det betyder, at det nyfødte barn evner at sanse omgivelserne fra fødslen. Idet sansning er energi, som stimulerer og aktiverer nervecellerne og får nervesystemet til at arbejde, er det nyfødte barn dybt afhængig af at blive sansemæssigt stimuleret fra fødslen. At blive favnet og rørt ved, pludret og snakket med, er en forudsætning for at nervesystemet arbejder og udvikler sig. 23 uger gammelt kan et foster græde, læberne trækkes sammen og musklerne ved øjnene strammes - gråd er mulig, når der kommer luft til strubehovedet. Et foster kan reagere på stemmer, lyde og musik og på moders tilstand som f. eks belastninger, stress, glæde og sorg. At et foster kan vokse sig robust og vise tegn på trivsel, huske, tage indtryk ind, som fæstner sig, sanse og kommunikere i fostertilværelsen, betyder, at et foster har behov for omsorg. Og det betyder følgelig, at et foster kan omsorgssvigtes. Et foster kan gives omsorg igennem moderens livsstil og adfærd, ligesom et foster kan omsorgssvigtes igennem moderens livsstil og adfærd. Et foster kan f.eks. omsorgsvigtes ved, at moderen lever et belastet stresset liv, som vi ved, at det ofte sker i misbrugende familier. En livsstil som har konsekvenser for fosteret, idet moderens stress under graviditeten kan påvirke den føtale hjerne. Når den gravide mor er stresset, stiger niveauet af stresshormoner i hendes blod. Stresshormoner går videre igennem moderkagen til fosteret, og det kan skade barnet. Det er dog ikke den kortvarige, positive stress, som er 2
3 skadelig for fosteret. Det er den daglige og vedvarende stress over en længere periode, som er farligt. Stress i graviditeten kan skade fosteret, og det er opfattelsen, at stress under graviditeten har lige så skadelige virkninger som tobaksrygning og alkohol har på fosterets udvikling. En påvirkning af den føtale hjerne via den gravide mors hormonelle reaktion på stress er en biologisk mulighed, men der er i dag kun sparsom evidens fra studier af mennesker. Et projekt på Skejby Sygehus har undersøgt sammenhængen imellem stress i graviditeten og ADHD relateret adfærd i den tidlige skolealder. Det viste, at kvinder, som oplevede stressende livsbegivenheder i graviditeten havde større risiko for at få børn med høj ADHD score, mest udtalt blandt drenge. Jo flere stressende livsbegivenheder kvinden var udsat for midt i graviditeten, des større var risikoen for at barnet havde en høj ADHD score. ved Carsten Obel et al. (Dansk Neuronpædiatrisk Selskab. Årsforelæsning 2003) Giver stress i graviditeten opmærksomhedsforstyrrelser hos barnet? Det er også vist, at hvis moderen har været stresset under graviditeten, som kvinder med overforbrug f.eks. ofte er, har barnet større risiko for vedvarende sårbarhed i forhold til angst og depression. Dette kan forklares med, at nogle gener har en funktion, hvor de kan skabe udvalgte dele af en given adfærd, f.eks. kan de skabe en følelsesmæssig oplevelse. En oplevelse som også skabes på baggrund af tidligere erfaringer, d.v.s. at tidligere erfaringer, negative og positive hændelser kan passificere og aktivere generne. Det betyder, at generne kan formidle egenskaberne, men at erfaringerne bestemmer, hvordan egenskaberne anvendes. Det er efterhånden almen viden, at et nervesystem kan have forskellig sart- og robusthed, og at nervesystemet kan svækkes og styrkes igennem adfærden i miljøet. Et barn som vokser op i kærlige og omsorgsfulde omgivelser, bliver påvirket af miljøet og udvikler sensitivitet, nærhed og opmærksomhed rettet ind mod sig selv og rettet ud mod miljøet. Et barn som vokser op i et uforudsigeligt miljø uden sensitivitet og kærlig omsorg vil kunne påvirkes negativt og lukke sig imod sig selv og imod omgivelserne. Påvirkes et barns nervesystem af en massiv og vedvarende stimulering, sker der en angstfremkaldende forandring, som kan påvirke arveanlæggets udtrykt. Spædbarnets kompetencer Spædbarnet er født med kompetencer, med færdigheds-, sociale og psykologiske kompetencer. Evne til at indlære og udvikle det anviste, og evne til at række ud, og etablere forbindelser og udvikle forbindelserne til en kontakt, med et følelsesmæssig indhold. Et følelsesmæssig indhold der forplantes til en evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt. Umiddelbart efter fødslen kan spædbarnet imitere, sin mors mimik og attituder. Det kan observeres, at et ny født barn kan følge moderens øjnebevægelser, efterligne moderens mundbevægelser etc. og vise evne til at udtrykke sig følelsesmæssig og vise henholdsvis behag og ubehag, ved f.eks. følelsesmæssig kontakt eller berøring, et 3
4 nyfødt barn kan også differentiere og vise behag eller ubehag ved f.eks. smags eller lyd oplevelser. At spædbarnet er født med en række kompetencer betyder at spædbarnets hjerne er udviklet på en måde, hvor hjernen kan integrere følelsesmæssige udtryk, kropsbevægelser, ansigtsudtryk, vokaliseringer e.t.c. Vores affektive og følelsesmæssige udtryk er udviklet til at indgå i felter, hvor udtryk møder genklang med andre udtryk, og igennem denne genklang opstår et felt med samklang, hvor vi afstemmer vi os med hinanden. Vores nervesystem består altså af rytme, resonans og synkroniserede fænomener, som gør nervesystemet til en levende organisme, der er i konstant bevægelse. Vores hjerne er skabt til, at vi kan forbinde os med hinanden, og denne hjerne-til-hjerne-forbindelse koordinerer menneskers udtryk og stemning. Det handler dels om den biologiske arvemasse, dels om ens sociale erfaringer i den tidlige barndom. Nogle hjerneceller styrer vores krop og reagerer på andre menneskers bevægelser på samme måde, som hvis vi selv havde gjort bevægelsen. Hvis f.eks. et spædbarn gør en bevægelse, så vil nogle af de hjerneceller, der styrer en tilsvarende bevægelse i f.eks. moderens hoved, reagere med at gøre den samme bevægelse. De hjerneceller eller neuroner, der reagerer på denne måde, kaldes spejlneuroner. Spejlneuronernes reaktion er den biologiske baggrund for vores empati og forståelse af hinanden. Denne spejling sker igennem en følelsesmæssig dyadisk regulering med, en affektiv afstemning, hvor de indre tilstande imiteres. Spejlneuroner hjælper også med til at forstå andres hensigt, og de spiller en stor rolle for den måde, en stemning kan blive spredt på For at et barn senere skal kunne forstå og indleve sig i andres følelser, må det i en tidlig alder være i stand til både at imitere og igennem affektivt kunne afstemme sig og kunne fuldende den andens udtryk på en passende afstemt måde. Susanne Hart. H.R.2006 s. 99 Børn i familier med overforbrug: Børn, født i familier med overforbrug af alkohol, er dobbelt disponerede for at udvikle skader og for at komme i mistrivsel. De er både i risiko for at blive skadet af moderens overforbrug af alkohol og udvikle føtalt alkoholsyndrom FAS, et syndrom, som kan påvirke fosterets hjerneudvikling og skade fosterets udvikling og trivsel. Børnene er også er i risiko for at udvikle relationsforstyrrelser allerede fra nyfødthedsperioden. I familier med overforbrug af alkohol følger tab af opmærksomhed og sensitivitet. Denne adfærd, med tab af interesse for børnene og med fokus på alkohol, forstyrrer den helt tidlige relationsdannelse mod udviklingen af en kvalificeret relation. Tab af sensitivitet og interesse kan betyde, at der ikke er så meget fokus på at give fosteret og det helt lille barn så meget omsorg. Det kan være med hensyn til at møde til de obligatoriske kontroller hos jordemoderen. Det kan være med hensyn til at være opmærksom på barnets bevægelser og døgnrytme, at kommunikere med barnet ved at kæle for maven og mærke barnets bevægelser, at snakke og synge for barnet, så dets sanser udvikles, og barnet lærer 4
5 omsorgspersonernes stemme og rytme at kende. Ja i det hele taget, drejer det sig om at moderen er opmærksom på fosteret, og det nyfødte barns kompetencer, og at hun evner at påbegynde en relation og udvikle den mod, at den topper, og afsluttes for at påbegynde en ny dialog. En proces som kræver sensitivitet, opmærksomhed og interesse, og som er grundlaget for udvikling af samspil, parathed til moderskabet og udviklingen af dette mod et kvalificeret forældreskab. Relationsdannelse i småbørnsalderen og indtil tilknytningsmønsteret er stabiliseret. Nyfødte børn er som tidligere beskrevet født med kompetencer, som gør barnet i stand til at relatere sig og udvikle sig mod at etablere et tilknytningsmønster. Denne udvikling foregår i faser og kan beskrives som faser før tilknytningsadfærd. Udvikling mod en tilknytningsadfærd: Tilknytningens udvikling 0-2 mdr. før tilknytningsfasen 2-8 mdr. tilknytningsdannelsesfasen 8 mdr. og frem tilknytningsfasen mdr. tilknytningsadfærd Før tilknytningsadfærden: 0 2 måneder udiskriminerende social responsivitet Et lille barn imellem 0-2 måneder er kontaktsøgende ved at søge en med øjnene, blinke gabe, putte sig ind til en og bevæge sig velbefindende, en kontaktadfærd, som ikke er rettet mod kun een. I denne fase er barnet inviterende til kontakt overfor personer i omgivelserne, og barnet relaterer sig ikke kun til en person, idet det endnu ikke har udviklet evne til at udvælge kontakt. Tilknytningsdannelsesfasen: 2 8 måneder: diskriminerende social responsivitet: Det lille barn begynder i denne periode at interagere med personer i omgivelserne ved at være mere udvælgende i sin kontaktform og rette smilet mod en kommende tilknytningsfigur. Barnet begynder at foretrække social respons; det smiler mere til kendte ansigter og reagerer mere på kendte stemmer. I denne fase ses hos barnet en adfærd, hvor barnet endnu ikke har koblet interaktionsadfærd og udforskningsadfærd sammen. Barnet har endnu ikke integreret de to adfærdsformer i sit indre. Barnet er nu ved at være mere udvælgende i sin kontaktadfærd, og barnet er begyndt at være mere interesseret i især een person. Tilknytningen er nu på vej, og kan udvikle sig imod en stabil tryg tilknytningsadfærd, såfremt barnet har fået erfaringer med trygge relationer til nære, sensitive voksne. 5
6 Tilknytningsfasen: Fra 8 måneder og frem udvikles tilknytningsadfærd, en målrettet søgen efter en tilknytningsperson og en opretholdelse af en kontakt med en person. Barnet begynder at udforske omgivelserne mest rettet mod, hvad der er nyt og spændende. Er det nye farligt, begynder barnet, at klynke eller græde og søger tilbage til sin base, for at blive trøstet og få energi til på ny at udforske verden. En fase i barnets udvikling, som også beskrives som perioden med separationsangst eller fremmedangst. Barnet viser tegn på angst og får behov for at blive trøstet for derefter at få mod til at udforske verden på ny. Barnet udviser en adfærd, som viser, at barnet evner en sammenkobling af udforskningsog tilknytningsadfærd, en adfærd, som fører til at tilknytning opnås. Tilknytningsadfærden: Omkring måneders alderen er tilknytningsmønstret stabiliseret og beskrives som en tilknytningsadfærd. Om tilknytning Tilknytning er barnets parathed til at søge omsorg, trøst og nærhed hos en bestemt person. Når barnet bliver angst eller skræmt for at møde fremmede, eller barnet oplever nye begivenheder, søger det henimod sin mor - sin primære omsorgsperson. Moderen tager imod barnet og trøster barnet. I dette felt, hvor moderen tager imod barnet og giver barnet omsorg, udvikler barnet en tryghed ved sin omsorgsperson. En tryghed, som gør barnet tryg, og hvorigennem barnet udvikler en tryg adfærd, også beskrevet som en tryg baseadfærd. Et sted, hvor barnet ved, at det kan søge trøst og omsorg og få den nødvendige omsorg. Tilknytning er en biologisk adfærd, der kan betragtes som en termostat, der kan regulere barnets placering mellem det ukendte og moderen. Barnet bliver skræmt, søger sin mor. Moderen trøster og beroliger barnet. Barnet beroliges og søger igen ud i verden, møder noget skræmmende og søger atter tilbage til basen for at blive trøstet. Barnets udvikler en tryg baseadfærd i samspil med moderen/omsorgspersonen, et samspil, der betragtes som instinktivt og biologisk bestemt. Dette samspil imellem mor og barn, og som gør barnet robust til at udvikle sig og sin nysgerrighed og tillige søge nye udfordringer. En familie er en tryg base, som er parat til at tage imod et barn, når det har behov for at snakke eller at blive trøstet, og som giver barnet selvtillid og mod på atter at søge udfordringer og nye veje. Familiens måde at modtage og rumme barnet på er af afgørende betydning for barnets udvikling mod at udvikle en tilknytningsadfærd. 6
7 Relationen imellem omsorgsgiveren og barnet har således en primær status for udviklingen af barnets tilknytningsmønster. Barnet er afhængig af relationen til omsorgsgiveren, og i mødet med barnet er det af betydning om omsorgsgiveren er: fraværende afvisende og ikke afstemt nærværende responsgivende og afstemt ambivalent og ikke afstemt, Relationen imellem forældrene og barnet er det følelsesmæssige udtryk og udgangspunkt for tilknytningen imellem barnet og forældrene og således udgangspunktet for barnets møde med og forståelse af verden. Familier med overforbrug af alkohol er som oftest familier, der har vanskeligt ved at udgøre en tryg base for deres børn. Overforbrug af alkohol skaber usikkerhed og utryghed i familien, en utryghed som påvirker evnen til at relatere sig til sine børn og til hinanden. Tilknytningsadfærden: Ved måneders alderen viser undersøgelser, at barnets tilknytningsmønster er stabiliseret og kan beskrives som en tilknytnings adfærd, der kan klassificeres i følgende grupper: Klassifikation af tilknytningsmønstre ved måneders alderen Bygger på tre hovedgrupper af mulige tilknytningsmønstre og en fjerde type, som betegner tilstedeværelsen af en desorganiseret tilknytning omfattende ubearbejdede tab og traumer. Klassifikationen i kategorier af tilknytning repræsenterer individuelle forskelle i tilknytningsmønstre og skal ikke betragtes som absolutte og kategoriske, men som et forsøg på at skabe meningsfulde begreber. (A) Den tillukkede/afvisende tilknytning Omsorgsgiveren er fraværende, afvisende og ikke afstemt. Barnet føler usikkerhed, forvirring og tilfældighed. Barnet er afvisende og på vagt (B) Den sikre tilknytning Omsorgsgiveren er nærværende responsgivende og afstemt. Barnet føler sikkerhed, kærlighed og selvtillid Barnet er legende, udforskende og social (C) Ambivalent tilknytningsmønster Omsorgsgiveren er svingende, ambivalent og ikke afstemt. Barnet føler usikkerhed, forvirring og angst Barnet er ambivalent, klæbende og vred (D) Desorganiseret tilknytning 7
8 Omsorgsgiveren er enten angst eller viser angstprovokerende adfærd. Barnet føler frygt over for netop den person, som skulle beskytte det. Barnet er angst, lukket og sommetider voldeligt. Indsigt i barnets opvækstvilkår giver en forståelse for barnets udvikling og for den adfærd, som barnet relaterer sig til andre mennesker med. En forståelse, som også kan bidrage til at forstå barnets adfærd og udviklingen i forhold til en række vanskeligheder som evt. ligger forud for barnets adfærd Børn, som vokser op med en tryg base som udgangspunkt, vil oftest udvikle højt selvværd og en høj grad af evne til indre styring. Som voksne vil de være selvstændige og tilgængelige, med evne til at knytte sig og vurdere realistisk. Børn, som vokser op i ambivalente miljøer, vil oftest have lavt selvværd, være klæbende og vise tilknytningsbehov; som voksne vil de være barnlige og narcissistiske og optaget af egne tilknytnings relationer. Børn, som vokser op i undgående miljøer, vil oftest have moderat selvværd, udvikle et falsk jeg, og ikke vise tilknytningsbehov. Som voksen vil de være afvisende og afvise betydningen af egne tilknytningsrelationer. Barnets tilknytningsmønster udvikles i samspil med barnets omsorgspersoner og er en ophobning af de tidlige erfaringer, som barnet har med sine tilknytningspersoner. Det betyder, at børn, som har erfaringer med at være angste og have behov for trøst og som bliver trøstet, får erfaringer med at nogle vil hjælpe dem gennem deres angst, og at det således ikke er så faretruende at udfordre angsten; man kan sige, at de får positive erfaringer med at være angste, erfaring som giver energi og robusthed. Børn fra familier med overforbrug af alkohol får sjældent gode erfaringer med at være angste eller skræmte og have behov for trøst og støtte. Det er børn, som oftest må undvære at få trøsten fra deres nærmeste omsorgspersoner, eller som må søge trøst hos andre end deres nærmeste omsorgspersoner. En trøst som ikke kan forventes at have samme kvalitet for barnet, som hvis den var fra den primære omsorgsperson. Det betyder på ingen måde, at man som sekundær omsorgsperson, skal undlade/undvige at give barnet trøst og omsorg. Børn fra familier med overforbrug af alkohol er børn, som er i risiko for at udvikle tilknytningsforstyrrelser. Tilknytningsteorien siger at: Barnet kan danne tilknytning til den eller de primære omsorgspersoner Barnet kan danne et tilknytningshierarki hvor de nærmeste omsorgspersoner er øverst. Almindeligvis kan barnet have det fint med en kompetent og kærlig sekundær tilknytningsperson i trygge vante omgivelser. 8
9 Tilknytningsforskningen viser, at barnet danner en tilknytning - til f.eks. en pædagog - der svarer til den tilknytning, som barnet har dannet til sin tilknytningsperson. Det er misforstået at tro: at et barn blot kan knytte sig til sin biologiske moder at barnet blot kan knytte sig til en tilknytningsperson at det er vigtigt for barnet hele tiden at være hos moderen Barnet udvikler i samspil med sin omsorgsperson et tilknytningsmønster. Det tilknytningsmønster, som barnet udvikler, bliver til en tilknytningsadfærd, en adfærd som stabiliseres i barnet. Barnet vil relatere sig til andre voksne og børn med den tilknytningsadfærd, som det gennem tidligere erfaringer har erhvervet. Er barnets primære omsorgsperson ikke tilgængelig på grund af sygdom eller lignende, kan barnet knytte sig til andre nære voksne og i samspil med dem udvikle et trygt tilknytningsmønster. Barnet kan danne et tilknytningshierarki, d.v.s. at barnet kan knytte sig primært til en omsorgsperson og til øvrige nære omsorgspersoner og skifte sin nære omsorgsperson ud. Hvis der er behov for det, f.eks. hvis den nærmeste omsorgsperson bliver syg eller fraværende, behøver barnet således ikke at lide ved det. Ved mødet med børn, er det vigtigt at kende til børnenes baggrund, at observere børnenes udvikling og forstå deres adfærd som en del af et samspil med det miljø, de er vokset op i. En voksen som model. Vi ved, at det har store omkostninger for børn at vokse op i familier med alkoholproblemer, og vi ved, at børnene, ofte føler store afsavn. Børn har brug for at have en voksen som model, en voksen, som de kan spejle sig i. Børn fra alkoholiserede familier føler ofte afsavn ved ikke at have en voksen som model, der kan give dem kvalificeret modspil og forholde sig til deres følelser og tanker på en kvalificeret og udviklende facon. Børnene fra disse familier skal udenfor deres familier for at finde en kvalificeret model. Den kompenserende person-model finder de ofte i skolen eller i deres fritidsmiljø. Ved mit møde med børn, unge og også voksne, er jeg ofte stødt på, at de med en glad mimik og en kærlig tanke, har fortalt om en pædagog, som dagligt har modtaget dem med eftermiddagsmad og har haft tid til en snak. Adskillige har sagt: hun var god for mig. Det gør en forskel for børnene, at nogen tør være model for dem, at turde tage dem alvorlig, at turde snakke med dem om deres følelser og tanker og især turde bekræfte dem. Børn som vokser op i familier med overforbrug, bruger som oftest deres energi forkert. De har overudviklet deres sensitivitet til at føle sig for skyldige og for angste, på en måde, der er unaturlig for børn og på en måde, som stjæler/tapper børnene for energi og ressourcer. Det kan ikke forventes, at børn fra familier med overforbrug relaterer sig trygt, åbent og afstemt eller glad og trygt fortæller om hændelser eller oplevelser. Børn med en utryg tilknytningsadfærd har ofte vanskeligt ved at fortælle om hændelser, hvor der er en naturlig 9
10 sammenhæng imellem følelser og hændelsen. Utrygge/usikkert tilknyttede børn vil især fortælle om hændelsen uden at involvere deres følelser, eller de vil fortælle om de følelser, som er forbundet/knyttet til hændelsen. Børns måde at fortælle om hændelser på er afhængig af samspillet imellem dem og deres forældre i småbørnsperioden. I samspillet med børnene er den voksnes udgangspunkt vigtigt. Den voksne må være teoretisk og psykisk velfunderet og forberedt, tænke sig om og gøre sig klart, hvilket miljø barnet er opvokset i. Er man ikke forberedt inden mødet med barnet, risikeres det, at man mister kontakten med barnet og forstærker eller evt. bekræfter barnets i dets antagelser. Alle børn har brug for at opleve, at der findes voksne, der kan rumme dem og vil vise dem omsorg. Og børn har behov for, at voksne anerkender deres følelser og accepterer dem, som de er; men utrygt tilknyttede børn har især behov for at blive rummet og forstået. Derfor er det også vigtigt, at omsorgen tilpasses barnets behov og indeholder en kvalitet, der er tilpasset barnet. Således at børn fra trygge miljøer, med et trygt tilknyttet udviklingsmønster, modtager en omsorg, der er tilpasset til dem. Og børn fra utrygge miljøer, som en utrygt tilknyttede, modtager en omsorg, som er tilpasset til deres adfærd og behov. Hermed menes: at der rettes en særlig opmærksomhed mod utrygt tilknyttede børn, at der reageres med særlig forståelse og opmærksom på deres adfærd, at der tænkes på ikke at gentage miljøets fejltrin, at der ageres som en voksen, En voksen, der kan rumme børnene og dermed være model for barnet, kan barnet kan spejle sig i. Såfremt forældrene ikke magter at drage omsorg for deres børn, kan andre afhjælpe tabet af omsorgen, hvis den er på niveau med barnets omsorgsbehov. Kvaliteten af den omsorg, som tilbydes barnet, skal tilpasses barnets behov for omsorg. Det er nemt at bekræfte og at give omsorg, til trygt tilknyttede børn. De kender til kærlig omsorg, og de forstår at værdsætte og modtage omsorgen. Udfordringer er at kunne give omsorg til utrygt/usikkert tilknyttede børn. De kender ikke til stabil kærlig omsorg og forstår ofte ikke at håndtere den tilbudte omsorg. De vil ofte agere kejtet på omsorg eller helt afvise omsorgen, f.eks. ved ikke at overholde aftaler eller ved blot stirre ud i luften eller på anden måde afprøve ens rummelighed. For den professionelle er udfordringen ikke at give det trygt tilknyttede barn omsorg. Udfordringen er, at give det utrygt/usikkert tilknyttede barn omsorg, og at kunne tåle afvisningen og alligevel vise kvalificeret omsorg. Stabilitet og forandring i tilknytningsmønster. 10
11 Børn, som er sikkert tilknyttede, er i deres miljø mødt med sensitivitet, forståelse og rummelighed. Den måde, som barnet er blevet mødt og forstået på, vil blive gentaget i en del af barnets primære kontaktform, som det relaterer sig med, når det møder andre børn og voksne. Trygt tilknyttede børns opvækstmiljø er karakteriseret ved fravær af alt for mange negative indtryk og livsbetingelser, og ved en sund ligevægt imellem positive og negative indtryk og hændelser. Således er der en tydelig sammenhæng imellem sikker tilknytning og fravær af negative indtryk og livsbetingelser. Børn, som vokser op i utrygge miljøer, bliver ofte mødt af deres nærmeste omsorgspersoner med en undvigende attitude, hvor forældrene ikke er opmærksomme på børnenes behov for nærhed og kontakt, eller ustabil attitude, hvor forældrene den ene gang er opmærksomme på børnenes behov for den næste gang at overse børnenes behov. Den måde / facon, som mødet imellem børnene og deres forældre foregår på, internaliseres i børnenes indre og bliver den måde/ facon, de møder andre børn og voksne på. Utrygt/usikkert tilknyttede børns opvækstmiljø er karakteriseret ved nærvær/tilstedeværelse af for mange negative indtryk og livsbetingelser og ved en overvægt af negative indtryk og livsbetingelser. Således er der er en klar sammenhæng imellem utryg/usikker tilknytning og negative indtryk og livsbetingelser Børn kan dog udvikle en tryg/sikker tilknytning på trods af negative livsbetingelser. Det kan skyldes, at disse børn, på trods, har mødt en kvalificeret omsorg i deres miljø og har spejlet sig i denne omsorg på en måde / facon, der har stabiliseret dem og gjort dem trygge og sikre. Det kan f.eks. være børn, som har deres bedsteforældre i den umiddelbare nærhed, som de kan søge til, når deres forældre ikke er i stand til at yde dem den nødvendige omsorg. Som tidligere nævnt evner børn at udvikle et tilknytningshierarki, hvor en person er øverst i hierarkiet og øvrige omsorgspersoner figurerer lige under den øverste og længere nede i hierarkiet. Øvrige omsorgspersoner kan nemt og uden at det påfører barnet for stor lidelse, rykke op i hierarkiet og overtage den øverstes rolle. Jeg siger ofte til forældre, især til forældre, som er ved at skilles, at: det er en gave at give til barnet, også at kunne give barnet fra sig, og at give barnet tilladelse til at knytte sig til andre f.eks. bedsteforældre eller en pædagog etc. Et barn kan også udvikle forskellige tilknytningsmønstre og f.eks. udvise en tryg/sikker tilknytning til faderen og en utryg/usikker tilknytning til moderen, en adfærd som karakteristisk ses i familier, hvor den ene person er overforbrugende eller psykisk syg. 11
12 Positive livsbetingelser, kvalificeret stabil omsorg fra personer i barnets miljø, kan være indtryk og hændelser som giver fortrolighed til barnet, og som kan være med til at ændre barnets tilknytningsmønster. Negative livsbetingelser, fravær af kvalificeret omsorg, som det at vokse op i et miljø med overforbrug af alkohol, giver børnene oplevelser, som kan svækker fortroligheden, og være med til at opretholde en usikker tilknytning. Omsorgspersonernes overordnede funktion er at sikre barnet en oplevelse af tryghed, idet børn altid vil fortolke en omsorgspersons adfærd i lyset af generelle forventninger, baseret på tidligere oplevelser. De børn, som vi møder, har forskellig evne til, at modtage omsorg og at kvalificere omsorg. Omsorg i en periode af barnets liv, kan give børnene gode erindringer. Erindringer, som dog ikke kan gives sikker betydning ved, at de kan ændre på barnets tilknytningsadfærd. Litteratur: Tilknytning og børns udvikling: Lars Smith. Akademisk forlag Kbh.2003 Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser: Psyke & Logos Nr. 2. Kbh Hjerne, Samhørighed, Personlighed. Susan Hart. Hans Reitzel, Kbh Fra interaktion til relation. Susan Hart og Rikke Schwartz, Kbh.2008 Stabilitet og forandring i tilknytningsmønster: cand. psych. Henrik Daae Zachrisson 2003, sølvmedalje ved Københavns Universitet 2003 Giver stress i graviditeten opmærksomhedsforstyrrelser hos barnet?: Dansk Neuropædiatrisk Selskab Årsforelæsning 2003 Carsten Obel, Tine Brink Henriksen, Morten Hedegaard, Niels Bilenberg, Niels Jørgen Secher, Jørn Olsen Fører angst i graviditeten til børn med opmærksomhedsforstyrrelser? INTERNATIONAL FORSKNING Ugeskr Læger 2003;165(05):479 Carsten Obel, Tine Brink Henriksen, Søren Dalsgaard, Morten Hedegaard, Karen Markussen Linnet, Niels Jørgen Secher, Per Hove Thomsen & Jørn Olsen PDF-udgave TIDSSKRIFTSARTIKEL Det tidlige mor/barn-forhold / Anna Rosenbeck, May Olofsson. Når mor og far drikker. Anna Rosenbeck og Inger Thormann, Hans Reitzel Kbh
Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs merePolitisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:
Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereVelkommen til store og små
Velkommen til store og små ForældreRum: Skærmtid i dit lille barns nærvær Torsdag d. 5 september 2019 Sammen stopper vi svigt Den digitale opmærksomhedsrøver ForældreRum den 5. september, 2019 Mette Kim
Læs mereden BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015
den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 Familie & AdopBonsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning forgår ikke I hovedet men I relabonen Det
Læs mereHeste hjælper os på vej
Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereJOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER
JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning
Læs mere- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større
Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereDe to har netop udgivet den første danske bog om spædbarnsterapi (3). Bogen er anmeldt andetsteds i Månedsskriftet.
TERAPI MED SPÆDBØRN?! At sætte ord på BARNETS perspektiv er godt for børn. Mange vil nok mene, at man først kan lave terapi med børn, når de er gamle nok til at tale og forstå, hvad der kan være sket,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mere