Oplæg til KL kursus 26. Oktober 2016 Middelfart. Af Rasmus Edelberg

Transkript

1 Oplæg til KL kursus 26. Oktober 2016 Middelfart Af Rasmus Edelberg

2 Hvem er jeg? Rasmus Edelberg Næstformand i Skole og Forældre I skolebestyrelse på mine børns skole siden 2013 Sekretariatschef for Udbetaling Danmarks bestyrelse Leverandør af 2 børn til den danske folkeskole

3 Skole og Forældre Landsdækkende organisation for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen Aktiviteter: Skole Rådgivning Hotline hverdage mellem 9-14 / mail Elev Foræl dre Magasinet Skolebørn 4 gange årligt, trykt til SB-medlemmer, e-version til alle forældre via skolens intra Kurser og publikationer Kurser tilrettelagt for skolebestyrelser mv, publikationer om arbejdet Nyhedsbreve Ad hoc med information, inspiration og ideer Politisk arbejde Skole og Forældre repræsenteret i centrale udvalg og arbejdsgrupper om folkeskolen

4 Dagsorden: Potentialer ved ledelse af digital didaktik i et helhedsperspektiv 1. Det operationelle perspektiv a) Implementeringens 3 faser og de vigtigste skridt b) Samarbejde skal løfte skolen c) Den danske samarbejdsmodel for folkeskolen d) Skole-hjem samarbejde - I-III e) Skolebestyrelsens rolle I-IV f) Skole og Forældre: en opfordring g) Opsamling: Potentialer ved ledelse af digital didaktik i et helhedsperspektiv (refleksionsøvelse) 2. Det strategiske perspektiv a) Nåede ikke at blive præsenteret, men vedlagt her til info

5 Det operationelle perspektiv

6 3 faser for implementering af digitale læringsplatforme (EVA, 2016) Valg af platform Inddrag perspektiver fra medarbejdere Prioriter brugervenlighed og kompatibilitet Vær åben og tydelig om skift Implement -ering Hold fokus på elevernes læring Brug stærke og motiverede didaktikere som superbrugere Rammesæt kurser og prioriter ledelsesdeltagelse Anvendelse Skabe gode teamstrukturer Giv plads til at lege og eksperimentere Afsæt god tid til implementering Har forældrene en rolle i denne proces? Har skolebestyrelsen?

7 KL : Samarbejde skal løfte skolen

8 Der er samarbejde - og så er der samarbejde Danmark har et unikt samarbejde med alle forældre til børn i den offentlige skole (Folkeskolen) indført per lov - med lange rødder i det danske folkestyre. Men formålet med samarbejdet forældre og lærere/pædagoger er sjældent klart formuleret hverken fra kommuner og skoler ifm. store forandringsprojekter. Beretninger fra både lærere, forældre og elever afslører misforståelser, frustrationer, konflikter og magtkampe, og viser stor uklarhed om hvad samarbejdet egentlig handler om - bortset fra udveksling af informationer - og at det skulle være til barnets bedste eller for bedre læring. Kender du dine mål og strategi for skole-hjem samarbejdet? Hvordan påvirker det dine strategiske valg?

9 Skole-hjem samarbejde - udfordringer Forældrenes involvering er nøglen til succesfuld uddannelse: et stimulerende miljø derhjemme og forældrenes engagement er afgørende for barnets læring samt kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Men, skole-hjem samarbejdet kan være udfordret: På den ene side, kan forældre have dårlige erfaringer eller føler sig fremmedgjort af skolens særlige sprog og kultur. På den anden side, kan lærere have en opfattelse af at forældrene typisk er passive, opportunistiske eller forstyrrende, samt at de selv mangler tid og erfaring i at række ud og engagere forældrene effektivt. Ofte ses skole-hjem samarbejde som en kulturel selvfølge i DK, hvor fravær af problemer ses som gode relationer Pas på med det: Flere forældre synes f.eks. skole-hjem samarbejde er blevet dårligere i 2015 end i 2014.

10 Skole-hjem samarbejde pejlemærker Uddannelse skal ses som et fælles ansvar: alle forældre bør anerkendes som med-uddannere af deres børn og modtage passende støtte til denne rolle. Tillid og samarbejde: effektivt skole-hjem samarbejde er et partnerskab som skal baseres på gensidig respekt og anerkendelse af gensidige ressourcer og ekspertise. Deltagelse i skolens beslutninger og skolens dagligdag: Bred forældre-deltagelse / repræsentation om fælles principper, læring, organisering, skolens aktiviteter og kommunikation. Forældrenes adgang til information og effektiv kommunikationsveje: forbedret information om barnets læring kan styrke tillid og fælles forståelse.

11 Skole-hjem kommunikation spørgsmål til refleksion? - Er kommunikation tilpasset forældrenes behov både formelt (forældremøde, skole-hjem samtale) og uformelt (sociale events)? - Er der behov for særlige tiltag for at nå udover mainstream gruppen (kulturelle oversættere, socialt udfordrede, handicap, mv.)? - Understøtter den teknologiske platform feedback fra forældre, som let kan tages med i det videre forløb? - Er forældrenes interesser og behov inddraget demokratisk via skolebestyrelsen?

12 Skolebestyrelsens rolle - myndighed Styrings-rolle Populær (mis-) forståelse Myndighed SB er en forældrebestyrelse - SB er primært en samling engagerede forældre Formelt mandat SB er en selvstændig myndighed for skolen med reps fra ansatte, elever og forældre

13 Skolebestyrelsens rolle - skoleledelse Styrings-rolle Populær (mis-) forståelse Myndighed Skoleledelse og principper SB er en forældrebestyrelse - SB er primært en samling engagerede forældre SB står udenfor styringskæden og SB er primært en rådgivende funktion for skolelederen Formelt mandat SB er en selvstændig myndighed for skolen med reps fra ansatte, elever og forældre SB er del af den samlede skoleledelse, og dens beslutninger er endelige (men ikke afgørelser i konkrete sager)

14 Skolebestyrelsens rolle - budget Styrings-rolle Populær (mis-) forståelse Myndighed Skoleledelse og principper Budget SB er en forældrebestyrelse - SB er primært en samling engagerede forældre SB står udenfor styringskæden og SB er primært en rådgivende funktion for skolelederen Kommunen og forvaltningen beslutter hvad pengene skal bruges til på detailniveau (antal timer, ledere, mv.) Formelt mandat SB er en selvstændig myndighed for skolen med reps fra ansatte, elever og forældre SB er del af den samlede skoleledelse, og dens beslutninger er endelige (men ikke afgørelser i konkrete sager) SB godkender budget indenfor de kommunale rammer i en decentral budget-model

15 Skolebestyrelsens rolle - tilsyn Styrings-rolle Populær (mis-) forståelse Myndighed Skoleledelse og principper Budget Tilsyn SB er en forældrebestyrelse - SB er primært en samling engagerede forældre SB står udenfor styringskæden og SB er primært en rådgivende funktion for skolelederen Kommunen og forvaltningen beslutter hvad pengene skal bruges til på detailniveau (antal timer, ledere, mv.) SB kan kun bede om informationer umiddelbart tilgængelige i skolens itsystem, ellers vurderer skolelederen Formelt mandat SB er en selvstændig myndighed for skolen med reps fra ansatte, elever og forældre SB er del af den samlede skoleledelse, og dens beslutninger er endelige (men ikke afgørelser i konkrete sager) SB godkender budget indenfor de kommunale rammer i en decentral budget-model SB kan føre tilsyn med alle skolens områder, og vurderer selv om grundlaget for tilsyn er tilstrækkeligt

16 Skole og Forældre opfordrer 1. At ordentlig ledelses-information og kommunikationsveje gøres let tilgængelige for SB fx via web. 2. At forældrenes rolle for elevernes læring og trivsel understøttes 3. At skole-hjem samarbejdets nye it-platform får et mere tydeligt bruger-perspektiv og læringsplatformen understøtter skole-hjem samarbejdet

17 Potentialer ved ledelse af digital didaktik i et helhedsperspektiv Hvordan kan læringsplatform understøtte dialogen med forældrene om elevernes læring, progression og trivsel? Forvaltning? Skoleledere? Pædagogisk personale? Hvad er skolebestyrelsens rolle (r) ift. læringsplatform i de tre faser (valg, implementering og brug)? En forstærker? En partner? En autoritet? Hvordan kan læringsplatform understøtte trivsel? Kan den være et fælles fundament for at komme tættere på om læringen fungerer for alle og dermed indikere trivsel? Understøtter den dialog med forældrene om barnets skolegang skaber tillid og gode relationer?

18 Det strategiske perspektiv

19 De teknologiske forandringer udfordrer de sociale systemer

20 Læring i et politisk socialt system - individuelle og politiske faktorer! Bruger- (og slutbruger) kommunikation Politisk kommunikation

21

22 Politiske rammebetingelser og aktuelle udfordringer Som et led i udmøntning af folkeskolereformen blev brugerportalsinitiativet aftalt mellem Regeringen og KL i Det lød således i økonomiaftalen for 2015: Der er enighed om digital understøttelse af kommunikation og samarbejde mellem skole og forældre samt af elevernes læring og trivsel i folkeskolen. Den aktuelle udfordring er, at de lokale aktører i selve skolerne (lærere, pædagoger, forældre, elever), sjældent er klar til at påtage sig den rolle i praksis uden hjælp. Der er altså behov for at skolens samlede ledelse skaber ejerskab og fælles forståelse, med passende støtte fra de kommunale politikere og forvaltningen

23 Kapacitetsopbygning i praksis - for it i undervisning og læring Læringsteknologier Platforme Ledelse fra midten Kompetencer Læremidler Organisering Vertikal integration via ledelse fra midten, aktørkæder, mv. skaber hurtigere beslutninger indenfor skolesøjlen. - Men hvad betyder øget hastighed for evnen til at flytte en masse? (E=mc2)

24 Kapacitetsopbygning i praksis i et hierarkisk helhedsperspektiv Læringsteknologier Politik Forvaltning Platforme Ledelse fra midten Kompetencer Folketing Ministerium Læremidler Organisering Skole Kommunalbestyrelsen Skolechef Elev Skolebestyrelse Skoleleder Forældre

25 Vækst og læring sammenhænge og perspektiver Automatisering Effektivisering Forandringsledelse Konkurrencesamfund Kundskaber og færdigheder i samarbejde med forældrene Åndsfrihed, ligeværd og demokrati Forandringsledelse er ikke et it-projekt - men skal sikre fælles principper og realisering af potentiale.

26 Bedre forankring af it i folkeskolen Forslag: mobiliser forældre som ressource, gerne via skolebestyrelserne, som udgør et unikt dansk styingsrum, hvor alle brugerne er direkte repræsenteret: ansatte, elever og forældre. Effekt: Forankre dagsordenen it i folkeskolen i landets skolebestyrelser for at styrke lokalt ejerskab omkring implementeringen af it i folkeskolen brugerorienteret implementering af de top-down krav som ellers risikerer at føre til modstand mod forandringen. Ressourcer: involvering på (fælles) kommunalt niveau af forvaltning, skoleledere og pædagogisk personale + skolebestyrelsernes kompetence.

27 Behovet for vidensdeling blandt aktører i og omkring skolen Bilag: Modeller og perspektiver til at støtte elevens udbytte af skole og læring via forældre-samarbejde

28 Guide for skole eller kommune til at støtte udbytte af skole og læring Et forældre-princip, som skal hjælpe familierne til at støtte børnene som elever (basic obligations of parents) Et kommunikations-princip (communicating model) som skal holde familierne informerede om børnenes fremskridt og ændringer i læseplanen (basic obligations of home-to-school and school-to-home communications) Et frivilligheds-princip som involverer familierne og organiserer støtte for eleverne (involvement at school) Et hjemmearbejds-princip, som skal hjælpe familierne til at blive involveret i læringsprocesser hjemme (involvement in learning activities at home) Et beslutnings-princip, som inddrager forældre og forældrerepræsentanter i beslutningsprocesser på skolen (decision making participation, leadership) Et eksternt samarbejds-princip, som lægger op til at kommune og lokale instanser støtter skole, familier og børn (collaborations and exchanges with the community)

29 Helhedsperspektivet er afgørende for læring, motivation og social mobilitet Education is a shared responsibility between parents and the school it must be built on a relationship of mutual trust and cooperation between the two. - (EU- Commission, 2015) Et ledelsesmæssigt helhedsperspektiv kan etableres omkring de vigtigste temaer, som er gensidigt forbundne. Øvrige Interess enter Forældre og familie Skolestyring Elevstøtte Lærere og pædagoger Forældrenes rolle i forhold til barnets læring, sociale evner og trivsel er svær at overvurdere men hvor meget fylder den i interessentanalysen?

30 Der er behov for vidensdeling blandt aktørerne i og omkring skolen En række spørgsmål i forhold til de vigtigste målgrupper for it i folkeskolen : Forvaltningens rolle: Der er pt. ingen nationale eller fælles kommunale planer for inddragelse af skolebestyrelserne på landets folkeskoler i arbejdet med brugerportalsinitiativet. Store it-implementeringer baseret på ad-hoc inddragelse af en af de vigtigste interessenter for børns læring er unødvendig gambling! Forældre spiller en vigtig rolle for børns læring, så hvordan kan en ny læringsportal understøtte denne rolle? Hvordan kan forvaltningen og skolerne styrke skolebestyrelserne i at forankre it i folkeskolen - herunder aktivt inddrage forældrene? Forældrenes rolle: forældrene spiller en afgørende rolle for elevernes læring og trivsel. Mange forældre synes at samarbejdet med skolen er blevet dårligere i 2015 end det var Det går altså den forkerte vej, i forhold til de politiske intentioner. Men i mange lokale forvaltninger meldes tilbage ingen problemer her. Hvordan kan de nye BPIplatforme styrke skole-hjem samarbejdet? Hvad er forudsætningerne for succes? Hvad kan forældrene selv gøre? Lærernes rolle: der er en del mistillid og usikkerhed blandt brugerne af læringsplatformen - især lærerne. Hvordan kan lærerne få opbygget kompetencer og forståelse til at sikre kvalitet og mening med brugerportalsiniativet, så det også understøtter en god skole-hjem dialog? Skoleledernes rolle: skolelederne skal lave en plan for udrulning af brugerportalsinitiativet på hver enkelt skole. Planen skal også udarbejdes således at den udmønter de relevante principper fra skolebestyrelsen om f.eks. skole-hjem samarbejde, digitalisering, læringsmål, elev-inddragelse, mv. Er vi klar?

31 Skole og Forældre sharing best practice