Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Transkript

1 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Tema: Kennedy Arkaden Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 3. februar maj, 2003 Projektgruppe: C206 Gruppemedlemmer: Kenneth Michael Bjerg Jacob Nyvang Jensen Claus Kramhøft Thomas Madsen Christian Holm Pedersen Jess Nygaard Pedersen Vejledere: Fundering: Willy Lund Anlægsteknik: Willy Olsen Konstruktion: Arne Rathkjen Oplag: 10 Bygherrerapport: 68 sider Entepriserapport: 312 sider Synopsis: I projektet er Aalborgs nye trafikcenter, Kennedy Arkaden, projekteret på baggrund af udleveret tegningsmateriale. Der er gennem analyse af dette udarbejdet skitseforslag og alternative løsninger til bygningens konstruktive udformning og funderingsmetoder. Udvælgelse af endelige løsninger er foretaget ud fra anlægstekniske aspekter som økonomi, tid, pladsforbrug og udførelse. Der er projekteret løsninger til byggegrube, sænkning af grundvand, pælefundering og elementbyggeri. Herudover er der udarbejdet forslag til byggepladsens indretning og projektets organisering og aftalegrundlag. Gennem projektet er der for de dimensionerede dele af bygningen foretaget anlægstekniske analyser. Herunder er udførelsesmetoder, tidsforbrug og tilbudsoverslag udarbejdet. Tegningsantal: 43

2

3 Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe C206 ved Aalborg Universitets Teknisk - Naturvidenskabelige fakultet, B-sektoren, 6. semester. Rapporten er skrevet over temaet "Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner". Projektet indeholder tre fagområder, der indbyrdes er vægtet således: Fundering: 35 % Anlægsteknik: 35 % Konstruktion: 30 % Projektet er opdelt i følgende dele: Bygherrerapport: Indeholdende overordnede forudsætninger, resultater, vurderinger og anbefalinger. Entrepriserapport: Indeholdende detaljerede forudsætninger, beregninger, vurderinger og dokumentation. Tegningsmappe: Indeholdende tegninger som dokumentation for entrepriserapporten. Entrepriserapporten er opdelt i 7 entrepriser, der kan udleveres til de enkelte udførende entreprenører. Disse entrepriser er: Entreprise 1: Byggepladsen Entreprise 2: Jordarbejde Entreprise 3: Grundvandssænkningsanlæg Entreprise 4: Byggegrube Entreprise 5: Fundering i

4 Entreprise 6: Kælderkonstruktion Entreprise 7: Råhus Herudover er der foretaget en Lastanalyse og Geoteknisk Forundersøgelse, der danner grundlag for projekteringen i de enkelte entrepriser. Bygherrerapporten er skrevet til projektets bygherre. Den indeholder kapitler med samme navn som de tilhørende entrepriser i entrepriserapporten. Figurer og tabeller nummereres fortløbende i bygherrerapporten samt under hver entreprise i entrepriserapporten. Tegninger er nummereret fortløbende efter den tilhørende entreprise. Kildehenvisninger angives som [Henvisning, evt. sidetal], hvor henvisningen findes i litteraturlisten bagerst i bygherrerapporten. Henvisningerne er både til bøger, publikationer og web-adresser. Der henvises generelt til entrepriser, afsnit i entrepriserne og tegninger i tegningsmappen i kursiv, eksempelvis:... jf. Entreprise 1: Byggepladsen. I tegningsmappen henvises til snit ved snittets tegningsnummer. I forbindelse med udarbejdelsen af projektet er der udarbejdet en Projektweb, der fremgår af Her forefindes diverse regneark, der er benyttet gennem projektet. Herudover findes begge rapporter og alle tegninger på digital form. Gruppen vil gerne rette tak til Skanska A/S og Carl Bro A/S for deres venlighed ved vores byggepladsbesøg hos Kennedy Arkaden, Aalborg. Kenneth Michael Bjerg Jacob Nyvang Jensen Claus Kramhøft Thomas Madsen Christian Holm Pedersen Jess Nygaard Pedersen ii

5 Indholdsfortegnelse Forord i 1 Indledning 1 2 Geoteknisk Forundersøgelse 15 3 Byggepladsen 19 4 Jordarbejde 25 5 Grundvandssænkningsanlæg 29 6 Byggegrube 33 7 Fundering 37 8 Kælderkonstruktion 43 9 Råhus Projektorganisering Projektets tid og pris Litteraturliste 63

6

7 KAPITEL 1. INDLEDNING Kapitel 1 Indledning 1.1 Præsentation af projektet Byggeriet er et multifunktionelt center på m 2 i Aalborg beliggende på adressen J. F. Kennedys Plads 1. Centret har fået navnet Kennedy Arkaden og er igangsat august 2002 og forventes afsluttet februar Figur 1.1: Projektets placering og udstrækning [Aalborgbus]. 1

8 KAPITEL 1. INDLEDNING Centeret kommer til at indeholde funktioner som ventefaciliteter for buspassagerer, dagligvarebutik, biograf, butikker, restaurenter, kontorer og parkeringsfaciliteter. De væsentlige aktører i projektet er: Bygherre: TK Project A/S. Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller, Aalborg. Ingeniør: Rådgivende ingeniør Carl Bro, Aalborg. Totalentreprenør: Skanska. Lejere: Nordjyllands Trafikselskab, Dreisler, Nordisk Film, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. Igennem projektet fås en moderne og central arbejdsplads i Kennedy Arkadens kontorarealer, der indrettes med gårdhavemiljø. Kontorfaciliteterne udgør kvadratmeter af centret. Kennedy Arkaden vil have et levende miljø i aftentimerne, hvor besøgende kan spise i centrets restauranter og lade sig underholde i provinsens største multiplex biograf på over kvadratmeter med 10 sale og sæder under Nordisk Film Biografer. Handelsområdet anlægges i stueetagen omkring en overdækket centergade. Der vil her være en blanding af dagligvare- og specialbutikker, restauranter og kontorer samt en tidssvarende busterminal. Det nye center ligger ved siden af Aalborg Banegård, og i tilknytning til den opføres citystationen til en ny nærbane. Hermed skabes et nyt trafikalt knudepunkt for byen. 2 Figur 1.2: Still-billeder af Kennedy Arkaden set fra sydvest til nordvest. Billeder er taget fra animation af bygningen [Aalborgbus]. Animationen kan ses på [Projektweb].

9 KAPITEL 1. INDLEDNING Centeret opbygges dels som et søjle/bjælkesystem udført i jernbeton dels med gennemgående bagmurselementer. Kælderen in-situ støbes mens den resterende del af bygningen udføres af præfabrikerede elementer. Stueetagen opføres overvejende med glas i butiksdelen. Tagetagen udføres overvejende i glas med fyldninger foran bærende dele. Der spilles i facaderne på store rene teglflader i form af røde, vandstrøgne og kulbrændte teglsten, ophængt på stålkonsoller i kombination med store elegante glaspartier [TK]. Projektet vil give rutebilstationen et kvalitetsmæssigt løft og skabe en afslutning af byrummet John F. Kennedys Plads. Figur 1.3: Kennedy Arkaden set fra Banegården [Aalborgbus]. Centralt og rundt langs facaderne af bygningen er placeret elevatorer og trappeskakte. Disse vil i sammenspil med en stabiliserende kerne placeret i centret og dækelementerne udgøre de vitale dele i bygningens stabilitet. Bygningen stabiliseres således ved skiveog pladevirkning. Den gamle rutebilstation er i drift under byggeriet og der vil dagligt afgå over 400 busser. Aalborg Kommune har udfærdiget en lokalplan nr for området ved Kennedy Arkaden. Der henvises i den forbindelse til [Lokalplan]. 1.2 Bygningsbeskrivelse Bygningen består af op til 8 etager og kælder. I det nordvestlige hjørne er der et 29 m højt tårn i 8 etager. De østlige, nordlige og vestlige fløje er 22 m i 6 etager, mens det resterende er i 3 etager. Oven på de 3 etager er der parkering og taghave. I forbindelse med illustration af bygningen henvises til projektets [Projektweb], hvor der ses en VRML-model af hele bygningen samt af tårnet alene. På efterfølgende figur 1.4 til 1.7 ses bygningens fire facader. 3

10 KAPITEL 1. INDLEDNING Figur 1.4: Bygningens facade mod nord. Tegninger fra det udleverede projektmateriale. Figur 1.5: Bygningens facade mod øst. Tegninger fra det udleverede projektmateriale. Figur 1.6: Bygningens facade mod syd. Tegninger fra det udleverede projektmateriale. Figur 1.7: Bygningens facade mod vest. Tegninger fra det udleverede projektmateriale. I det følgende er den kommende anvendelse af alle etager beskrevet. 4

11 KAPITEL 1. INDLEDNING Kælder Kælderen indeholder lager og depot for dagligvarebutikken, ialt ca m 2. Etageplanen fremgår af figur 1.8. Figur 1.8: Kælderetage. 5

12 KAPITEL 1. INDLEDNING etage På 1. etage findes dagligvarebutikken. Butikken er placeret i bygningens syd-østlige hjørne, hvor den tilhørende varegård også findes. I bygningens syd-vestlige hjørne er NT s trafikcenter placeret. Derudover består 1. etage af butikker og biografsal. Den stabiliserende kerne i centret er omkring biografsal 1. Etageplanen fremgår af figur 1.9. Figur 1.9: 1. etage. 6

13 KAPITEL 1. INDLEDNING etage 2. etage består af biografsal 1-10 samt kontorareal placeret i tårnet mod nordvest. Den sydlige halvdel af etagen er afsat til det nederste parkeringsdæk. I midten findes en gårdhave. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.10: 2. etage. 7

14 KAPITEL 1. INDLEDNING etage Da biografsalene fra 1. og 2. etage er i flere etager findes salene også på dette plan. Det samme er gældende for parkeringsdækket. Rampen fra Østre Allé er tilkoblet bygningen på denne etage. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.11: 3. etage. 8

15 KAPITEL 1. INDLEDNING etage På 4. etage findes distriktskontorer og beskæftigelsesafsnit, placeret i bygningens østlige side. I den vestlige side er der kontorareal. Tredje og sidste pakeringsdæk er også på denne etage. Oven på biograferne er anlagt en taghave. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.12: 4. etage. 9

16 KAPITEL 1. INDLEDNING etage På denne etage findes NT s driftskontor, samt et fælles småbørnsdistriktscentrum og voksencenter. Resten af etagen består af kontorer. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.13: 5. etage. 10

17 KAPITEL 1. INDLEDNING etage På etagen findes specialcenter for børn og unge, samt kontorer. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.14: 6. etage. 11

18 KAPITEL 1. INDLEDNING etage 7. etage består udelukkende af tårnet i bygningens nord-vestlige hjørne. På etagen findes kontorer. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.15: 7. etage. 12

19 KAPITEL 1. INDLEDNING etage Indholdet af 8. etage er lig 7. etage. Etageplanen fremgår af figur Figur 1.16: 8. etage. 13

20 KAPITEL 1. INDLEDNING 1.3 Projektafgrænsning Projektet er delt op i entrepriser for de enkelte fagområder. Disse entrepriser danner i form af tekniske tegninger og retningslinier grundlag for opførelsen af Kennedy Arkaden. I denne rapport er medtaget entrepriser markeret med kursiv: - Byggepladsen. - Jordarbejde. - Grundvandssænkningsanlæg. - Byggegrube. - Fundering. - Kælderkonstruktion. - Råhus. - VVS. - Elektrikerarbejde. - Tagdækning. - Installationer. - Tømrearbejde. - Snedkerarbejde. - Belægningsarbejde. - Malerarbejde. - Inventar. Udover entrepriserne er medtaget behandlingen af den geotekniske rapport for Kennedy Arkaden jf. Geoteknisk Forundersøgelse. Under behandlingen af de enkelte entrepriser er opstillet forudsætninger, som danner grundlag for skitse- og detailprojekteringen. Alle entrepriser behandler de anlægstekniske aspekter og er således afsluttet med et tilbudsoverslag over arbejdet og en tidsplan for den enkelte entreprise. Behandlingen fremgår af entrepriserapporten, løsninger er dokumenteret i form af tegninger. I det følgende er afgrænsning, vigtige forudsætninger og en overordnet beskrivelse af løsninger for hver enkel entreprise angivet. Detaljerede beregninger og forudsætninger for de efterfølgende kapitler ses i entrepriserapporten under entrepriser med samme navn som kapitlet. Der er udarbejdet et forslag til entrepriseform og på baggrund af denne, er der opstillet forslag til samarbejdes forløb og projektets organisering. Der er foretaget en vurdering af projektets samlede pris samt udarbejdet tids- og ressourceplan. Prisoverslaget er udført på baggrund af V&S prisbøger, brutto. 14

21 KAPITEL 2. GEOTEKNISK FORUNDERSØGELSE Kapitel 2 Geoteknisk Forundersøgelse For at undgå projekteringsfejl og grundvandsproblemer er det nødvendigt at foretage relevante forundersøgelser så tidligt som muligt i projektets forløb. Et solidt kendskab til jordbundsforhold og grundvand formindsker risikoen for uforudsete problemer og dermed ekstra udgifter. 2.1 Forudsætninger For at kunne foretage en dimensionering af bl.a. konstruktionens fundamenter er det nødvendigt at fastlægge jordens sammensætning og egenskaber. Kendskab til jorden fås gennem udførsel af geotekniske undersøgelser. Undersøgelserne er beskrevet i Geoteknisk Rapport for Aalborg Rutebilstation - udgivet 14. december Geoteknisk Rapport ses under Entreprise 9: Geoteknisk Forundersøgelse. I det følgende er bearbejdelsen af Geoteknisk Rapport foretaget for området ved Kennedy Arkaden. Bearbejdelsen danner grundlag for de udfærdigede relevante entrepriser. I Geoteknisk Rapport er resultaterne fra følgende undersøgelse angivet: - 8 boringer med tilhørende boreprofiler. - Prøvepumpning ved den forventede placering af kælderkonstruktionen. - Prøveramning af pæle. Ud fra rapporten er projektområdets geologiske historie fastlagt og lagfølgetegninger for relevante boringer udarbejdet. Oversiden af de bæredygtige lag (OSBL) er bestemt, og herudfra muligheden for de forskellige funderingsmetoder vurderet. Der er beregnet in-situ spændinger i udvalgte boringer samt foretaget behandling af resultatet for prøvepumpningen og prøveramning. Fundering af bygningen udføres i normal funderingsklasse. Grundvandssænkning udføres i skærpet funderingsklasse, da der er risiko for alvorlige beskadigelser af etagebyggeriet på den nordlige side af Jyllandsgade. 15

22 KAPITEL 2. GEOTEKNISK FORUNDERSØGELSE 2.2 Resultater og vurderinger Ud fra boreprofilerne i Geoteknisk Rapport er lagfølgetegninger udfærdiget i fire snit omkring randen af hele bygningen. Boringer og placering af de fire snit A-A til D-D fremgår af figur 2.1. Figur 2.1: Situationsplan med angivelse af de fire snit A-A, B-B, C-C og D-D. Lagfølgetegning for de fire snit i bygningens rand fremgår af figur 2.2. Figur 2.2: Lagfølgetegning for de fire snit i bygningens rand. Lagfølgerne er sammensat således de ses fra midten af projektområdet og rundt. Der er truffet et fyldlag over hele området. Herunder senglaciale ler-, tørve- og gytjelag, der vurderes at være stærkt sætningsgivende. Tykkelsen af tørve- og gytjelaget varierer over området fra 0 til ca. 5,2 m. Herunder er truffet postglaciale sand- og lerlag, der er vurderet at være bærende. Det er anbefalet at foretage fundering på området som anvist på figur

23 KAPITEL 2. GEOTEKNISK FORUNDERSØGELSE Figur 2.3: Funderingsforholdene ved busterminalen. Forud for udførsel af kælderkonstruktionen er det nødvendigt med en midlertidig sænkning af grundvandet. På baggrund af dette er der i forbindelse med de geotekniske undersøgelser udført en prøvepumpning. Relevante beregninger er foretaget således, at grundvandssænkningen kan gennemføres. Den udførte prøvepumpning har dog vist resultater, der ikke helt er pålidelige. Dette skyldes, at påvirkningen fra den eksisterende kælder ikke med sikkerhed kan fastslåes. Det anbefales, at udføre endnu en prøvepumpning efter opfyldning af den eksisterende kælder. Dette besværliggør jordarbejdet som dermed forsinkes. Det anbefales, at gennemføre en omfattende kontrol og tilsyn af bygninger berørt af grundvandssænkningen. De få boringer behandlet i Geoteknisk Forundersøgelse er foretaget før nedrivning af det nuværende byggeri. Det anbefales, at der foretages yderligere boringer efter nedrivning. Dette vil fastslå jordbundsforhold mere præcist samt eksakte koter for det bærende lag. Dette kan betyde, at projekteringsfejl undgåes og der sikres en smertefri udførelsesfase uden omprojektering. 17

24 KAPITEL 2. GEOTEKNISK FORUNDERSØGELSE 18

25 KAPITEL 3. BYGGEPLADSEN Kapitel 3 Byggepladsen I dette afsnit er de emner, der er vigtige at tage hensyn til ved planlægning af byggepladsens indretning, gennemgået. Formålet med denne planlægning er jf. [Anlægsteknik, s. 17]: - at sikre, at det udførte arbejde kan foregå så hensigtsmæssigt som muligt. - at sikre, at sundheds- og sikkerhedsforhold for personer på og uden for byggepladsen er tilfredsstillende og opfylder kravene fra myndighederne. Det sidste punkt stiller Arbejdstilsynet krav til, da bygherren skal udfærdige en vurdering af sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdets udførelse jf. 7 i bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni Forudsætninger Ved planlægning af byggepladsens indretning er der i dette projekt afgrænset til følgende punkter: - Oprettelse af indhegning. - Anlæggelse af byggepladsens veje. - Installation af forsyningsnet. - Etablering af skurby. - Opsætning af belysning. - Etablering af lagerplads. - Placering af byggekraner. 19

26 KAPITEL 3. BYGGEPLADSEN Byggepladsen skal overholde krav og regler fra myndigheder. Herunder er pladsens indhegning planlagt således, at Arbejdstilsynets sikkerhedsafstande til offentligheden overholdes. Skurbyen opføres således, at skurregulativet overholdes. Der overholdes lokale bygnings- og politivedtægter. Ved etablering af byggepladsen er der taget højde for afgræsninger fra pladsens randområder. Mod nord er byggepladsen afgrænset af Jyllandsgade, mod øst af den midlertidige busstation, mod syd af etableringen af bro- og rampeforbindelse til Øster Allé og mod vest af DSBs arealer. Af disse randområder betyder især den midlertidige busstation, at byggepladsens areal begrænses. Forbruget af areal til afvikling af bustrafikken samt byggepladsens øvrige randområder fremgår af figur 3.1. Figur 3.1: NTs plan for afvikling af bustrafik ved den midlertidige busstation samt byggepladsens øvrige randområder [NT]. Det er forudsat, at byggepladsens begrænsning sikrer, at busstationens aktiviteter kan gennemføres. Byggepladsarealet vest for busdepotet benyttes til opførelse af Øster Allé broen, og er ikke medtaget i dette projekt. 3.2 Resultater og vurderinger Af figur 3.2 fremgår resultatet af byggepladsens indretning. På projektets [Projektweb] ses et 360 panoramaview, der blandt andet viser den sydlige del af den nuværende byggeplads. 20

27 KAPITEL 3. BYGGEPLADSEN Figur 3.2: Byggepladsens indretning. I det følgende er de afgrænsede punkter beskrevet, med hensyn til løsningsstrategi og vurdering af de valgte løsningers konsekvenser. For at kunne overholde Arbejdstilsynets sikkerhedsafstande, er der placeret plankeværk med skærm mod nord. Dette sikrer, at fodgængere, cyklister og køretøjer kan færdes sikkert på og omkring Jyllandsgade. Mod øst og syd er der benyttet trådhegn, der er placeret således, at fodgængere og busser kan passere problemfrit. Mod vest er der ikke benyttet supplerende indhegning, da det er vurderet, at det eksisterende et meter høje rækværk, jernbanespor og skurby er tilstrækkelig afgrænsning. I forbindelse med porte i indhegningen er nødvendig skiltning placeret. Byggepladsens veje anlægges med en bredde på minimum 5 m, mens kurver anlægges med en bredde på 11 m. Dette sikrer, at alle byggepladsens køretøjer kan manøvrere. Der etableres ikke ny befæstning, da pladsens eksisterende asfaltlag benyttes. Afledning af vand fra vejarealet sker til eksisterende kloaker. Efter fjernelse af pladsens øvrig asfalt sikres, at forbindelsen mellem veje og afløbssteder er bibeholdt. Herved undgås større samlinger af vand og ujævnheder i vejen. Vejene er placeret således, at af- og pålæsning af byggematerialer fra køretøjer kan foregå nemt og hurtigt. Der er afsat plads langs med byggeriet til elementvogne, hvorfra betonelementer kan monteres. Der er etableret vand- og elforsyninger i fornøden omfang på pladsen. Der er benyttet 15 mandskabsskure, 20 materialeskure og 6 affaldscontainere. Thinggaards bygning ved vaskehallen i den sydlige del af området benyttes til kontorfaciliteter. 21

28 KAPITEL 3. BYGGEPLADSEN Der etableres belysning på pladsen, der muliggør udførelse af groft arbejde. Til opmagasinering af jord fra udgravningen er det antaget, at ca m 2 er tilstrækkeligt. Jernpladsen, der består af rålager, klippebord, bukkebord og færdiglager, er på ca. 200 m 2. Der er valgt ialt fire byggekraner. Data for de fire kraner, der er fra firmaet Liebherr, fremgår af tabel 3.1 [Liebherr]. Tabel 3.1: Data for de valgte byggekraner. Placering ses af figur 3.2. Krannummer Kran 1 Kran 2 Kran 3 Kran 4 Krantype 420 EC-H EC-H EC-H EC-H 12 Udliggerarm 60 m 40 m 40 m 40 m Tårnsystem 355 HC 256 HC 256 HC 256 HC Maksimal kroghøjde 63,6 m 27,7 m 40,1 m 52,6 m Totalhøjde 75,4 m 39,5 m 51,9 64,4 m Fundamentsareal 8 x 8 m 2 6 x 6 m 2 6 x 6 m 2 6 x 6 m 2 Grundet byggepladsens trange omgivelser er det valgt at placere de tre mindste kraner (kran 2-4) inde i bygningen. Figur 3.3: Billede af byggekraner placeret i biografsale. Aktuelle billeder fra byggepladsbesøg. Kran 3 og 4 er placeret i hver deres biograf, hvilket medfører, at omfanget af huller, der skal lukkes efter fjernelsen af byggekranerne, minimeres. Kran 1, der er placeret uden for bygningen, kan bistå hele opførelsen af kælderen. 22

29 KAPITEL 3. BYGGEPLADSEN Figur 3.4: Til venstre: billed af byggekran med betonspand. Til højre: billed af mobilkran. Aktuelle billeder fra byggepladsbesøg. Der skal bruges mobilkraner til opstilling og nedtagning af alle fire byggekraner. Det er desuden vurderet, at mobilkraner skal benyttes til montering af enkelte elementer under montagearbejdet. Byggekranerne er valgt og placeret således, at kollision undgåes. Det er vurderet, at alle kraner skal pælefunderes. Det skal i denne forbindelse undersøges, om de rammede pæle efterfølgende kan indgå i funderingen af bygningen. På baggrund af en opstillet tids- og ressourceplan er et tilbudsoverslag for indretningen beregnet. Resultatet fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2: Tidsforbrug og tilbudsoverslag for udførslen af byggepladsens indretning. Tidsforbrug Oprettelse af byggeplads Nedtagning af byggplads Tilbudsoverslag 4,0 uger 2,5 uger 5,6 mio. kr. 3.3 Kontrol og tilsyn under udførelsen Arbejdstilsynet vil jævnligt inspicere byggepladsen for at kontrollere om krav og regler overholdes. Ud over Arbejdstilsynet er det bygherrens ansvar at føre tilsyn med byggepladsen for dels at undgå bøder fra Arbejdstilsynet og dels, at undgå ulykker og sikre, at byggepladsens indretning er bibeholdt gennem hele opførelsen. Dette sikres ved efterfølgende at udføre det nødvendige vedligeholdende arbejde. Herunder sikre at materiel er i forsvarlig stand, drivmidler er tilstede, indhegning er repareret, og belysning er opretholdt. 23

30 KAPITEL 3. BYGGEPLADSEN Det kan anbefales at ansætte et privat vagtværn, der forestår overvågning af byggepladsen efter arbejdstidens ophør. Herudover kan et rengøringsfirma sikre et sundt arbejdsmiljø i kontorbygningen og skurbyen. Der skal tages hensyn til det danske vejr, hvor især vinterforanstaltninger er væsentlige. Pludselig kraftig sne eller regn kan besværliggør arbejde og transport på byggepladsen, hvilket der kan tages højde for gennem planlægning. Vejret kan desuden øge risikoen for ulykker. 24

31 KAPITEL 4. JORDARBEJDE Kapitel 4 Jordarbejde Moderne jordarbejde kan være en stor investering, afhængig af hvordan arbejdet planlægges udført. Der er i denne entreprise valgt fordelagtige metoder og maskiner, der optimerer parametre som økonomi og tid. 4.1 Forudsætninger Denne entreprise dækker over jordarbejdet for hele Kennedy Arkaden. Herunder er arbejdet for afgravning, læsning og transport af både jord og asfalt bestemt for bygningens tre områder med forskellig funderingsmetoder: direkte fundering af kælderkonstruktion, direkte fundering på sandpude og pælefundering. Der er medtaget komprimering, planering og opfyldning af jord i nødvendigt omfang. De tre områder for jordarbejdet ses på figur

32 KAPITEL 4. JORDARBEJDE Figur 4.1: De tre områder for jordarbejde. Områderne er indlagt på situationsplanen for den gamle busterminal. Det fremgår, at jordarbejdet i området for pælefundering indeholder gravearbejde under en tidligere tankstation. Arbejdet påbegyndes efter nedrivning af den tidligere busterminal og tankstation. Det er derfor forudsat, at alt på nær asfalten er fjernet på hele byggepladsarealet. Oversiden af asfaltlaget er beregnet som beliggende i kote +4,1 og med en tykkelse på 0,1 m. Afgravningsskråninger i byggegruben og ved sandpuden er alle regnet med en hældning på 3:4. Stabiliteten af disse er eftervist under Entreprise 4: Byggegrube. Ved pælefunderingen afgraves ca. en meter jord med lodrette skråninger. Det forventes, at der træffes forurenet jord i forbindelse med afgravningsarbejdet, hvilket de kommunale myndigheder skal underrettes om. Den forurenede jord køres til et lovligt affaldsdepot i Aalborg Øst beliggende ca. 7 km fra Kennedy Arkaden. Ved beregning af jordvoluminerne i området for pælefundering er det antaget, at 1/4 af alt fyldet fyldes på depotet og derved også lægges tilbage. Denne antagelse er baseret på, at der forventes forurenet jord under tankstationen samt en vurdering af volumen af pæle, bjælker, punktfundamenter og terrændæk. Parametre, der er anvendt i beregningerne, fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1: Parametre for asfalt- og jordmaterialer bestemt på baggrund af Geoteknisk Rapport og [Anlægsteknik, s. 107]. Betegnelsen jord i tabellen dækker over jord, der køres væk, der benyttes til den eksisterende kælder og der køres til depot og efterfølgende tilbagelægges. [ Specifik tyngde af materialer kn m 3 ] Asfalt Jord Fyldningsfaktor k f 1,15 1,15 Udvidelsesfaktor k u 1,4 1,2 26

33 KAPITEL 4. JORDARBEJDE Der er kun benyttet gravemaskiner, dumpere og pladevibratore til jordarbejdet. Figur 4.2: Illustration af gravemaskine og dumper. Byggegruben i kælderområdet og området for sandpudefundering holdes fri for maskiner. De benyttede maskiner fremgår af tabel 4.2. Tabel 4.2: Materiel til jordarbejdet [Anlægsteknik]. Maskinmodel Volumen, strøget Hastighed [ ] Nyttelast [ ] [m 3 ] km [kg] h Gravemaskine RH PLUS-LC 2, Dumper D 250 E (m. læs) Pladevibrator Gravemaskinen benyttes, udover til jordarbejdet, til oprivning af asfalt. Til beregning af tidsforbruget ved de forskellige arbejder er produktionsformlen anvendt [Anlægsteknik, s. 145]. Figur 4.3: Illustration af pladevibrator. 4.2 Resultater og vurderinger På baggrund af ovenstående forudsætninger er jordarbejdet for de tre områder beregnet. Herunder er det optimale antal af maskiner bestemt under hensyntagen til maskiners aflæsnings-, manøvrings- og ventetid. Det er sikret, at dumpernes nyttelast ikke er overskredet. Den eksisterende kælder opfyldes med jord fra kælderområdet. 27

34 KAPITEL 4. JORDARBEJDE Beregningsresultaterne af hele jordarbejdet fremgår af tabel 4.3. Tabel 4.3: Beregningsresultat af jordarbejdet for de tre områder. Asfalt* Depot Bortkørsel Tilbagelægning Nyt sand Pælefunderingen Jordvolumen [m 3 ] Antal dumperer [stk] Antal gravemaskiner [stk] Varighed [timer] Kælderområdet Jordvolumen [m 3 ] Antal dumperer [stk] Antal gravemaskiner [stk] Varighed [timer] Sandpudeområdet Jordvolumen [m 3 ] Antal dumperer [stk] ** Antal gravemaskiner [stk] Varighed [timer] Tiden for asfaltarbejdet inkluderer både oprivning og fjernelse. Sandet købes og leveres af et eksternt firma. Det er antaget, at gravemaskinen ikke venter mellem leveringer af sandet. Resultatet af beregninger af tidsforbrug og tilbudsoverslag fremgår af tabel 4.4. Tabel 4.4: Tidsforbrug indtil fundering i de tre områder kan påbegyndes samt tilbudsoverslag for udførslen af hele jordarbejdet. Tidsforbrug Produktionsramning Kælderkonstruktionen Fundering på sandpude Tilbudsoverslag 4,5 uger 5,0 uger 7,0 uger 1,5 mio. kr. 4.3 Kontrol og tilsyn under udførelsen Kontrol og tilsyn af jordbunden er bygherrens ansvar [Anlægsteknik, s. 342]. Tilsynet bør som minimum omfatte kontrol af udgravningsplanum under byggefeltet og de færdige fundamentsudgravninger. Dette sikrer, at fundamenter og kældergulve udføres på rene, intakte og bæredygtige aflejringer. Komprimering skal i følge [DS 415, s. 77] kontrolleres ved inspektion og prøvning. Dette sikrer, at opfyldningsmaterialet og procedurer er i overensstemmelse med det foreskrevne. I normal funderingsklasse kan dette ske ved stikprøvekontrol, hvilket er gældende for alle projektets jordarbejder. Relevante observationer registreres og ændringer i forhold til det projekterede noteres på fundamentsplanen. Dette kunne være ændring af funderingsdybde eller større fundamentsbredde. 28

35 KAPITEL 5. GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG Kapitel 5 Grundvandssænkningsanlæg For at muliggøre opførelsen af kælderkonstruktionen er det nødvendigt, at foretage en sænkning af grundvandet. Formålet med denne entreprise er at bestemme den mest optimale metode til udførslen af grundvandssænkningsanlægget. Det forkerte valg af anlæg kan skabe udførselsmæssige problemer og risiko for skader på omkringliggende bygninger. 5.1 Forudsætninger Grundvandssænkningsanlægget udføres i skærpet funderingsklasse jf. Geoteknisk Forundersøgelse. Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning i området jf. Geoteknisk Rapport. En midlertidig sænkning af grundvandet kan tillades såfremt sænkningens udstrækning og tidsperiode begrænses mest muligt således, at skader på nærliggende bygninger undgås. Der er undersøgt muligheden for brug af følgende to metoder: - Filterbrønde. - Sugespidsanlæg. Den benyttede metode er valgt ud fra hvilken, der er mest økonomisk, sænker vandspejlet ved byggeriet på Jyllandsgade mindst, og generer den øvrige byggeplads mindst. Anlæggene er beregnet med ens vandføring i alle oppumpningssteder. Behandling af prøvepumpningen fra Geoteknisk Rapport danner grundlag for dimensioneringen af anlægget. Anlægget er beregnet under forudsætning af homogene jordlag i alle retninger. Dette betyder, at vandførende sandlag ikke må afbrydes. Grundvandssænkningen er beregnet ud fra lukket vandførende lag. For at tage højde for perioder med store regnbelastninger er beliggenheden af grundvandsspejlet regnet 0,5 m højere end angivet i Geoteknisk Rapport. 29

36 KAPITEL 5. GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG 5.2 Resultater og vurderinger Berørte bygninger som følge af grundvandssænkningen ses på figur 5.1. Figur 5.1: Bygninger berørt af grundvandssænkningen. Det er vurderet, at etagebyggeriet på den nordlige side af Jyllandsgade er det eneste med risiko for beskadigelse ved en sænkning af grundvandet. Bygningerne ses på panoramaviewet figur??. For at undgå skader på nabobygningerne anbefales det, at udføre både passive og aktive foranstaltninger. Gennem tilbageførsel af vand i jorden (reinjecering) er der aktivt sikret en unødig sænkning af grundvandsspejlet ved bygningerne. Af passive foranstaltninger kan følgende iværksættes jf. [Anlægsteknik, s. 338]: - Løbende pejlinger af vandspejl i pejlerør ved bygningen. - Løbende nivellementer til punkter på bygningen. - Besigtigelse og registrering af skader på bygningen både før, under og efter grundvandssænkningen. Under alle omstændigheder anbefales det, at tegne en forsikring, der dækker både den udførende entreprenør og bygherren. På baggrund af vurderinger, gennemførte beregninger og anbefaling fra Geoteknisk Rapport, er sugespidsanlægget valgt som den bedste løsning. Sugespidserne er placeret uden for byggegruben, hvilket sikrer en problemfri udførsel af jord- og kælderentreprisen. Det er valgt, at aflede vand fra grundvandssænkningen til dels Vestre Landgrøft og til dels sugespidser i form af reinjecering. Afledning af oppumpet vand sker dermed uden 30

37 KAPITEL 5. GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG om Aalborg Kommunes forsyningsnet, hvorfor der ikke skal betales vandafledningsafgift. Ved afledning til Vestre Landgrøft skal ledningsarbejde udføres i nødvendigt omfang. Da kælderen udgraves i forskellige koter, er det valgt at udføre grundvandssænkningen i to etaper som en primær og sekundær sænkning. Det primære anlæg har ialt 68 sugespidser og 16 pumpespidser til reinjecering, mens det sekundære anlæg består af 4 sugespidser. Anlæggene fremgår af figur 5.2. Figur 5.2: Opbygning af grundvandssænkningsanlægget. Idet sugespidserne i den sydlige ende suger fra en dybde tæt på et underliggende lerlag, er der risiko for blokering ved sugning i ler. Det valgte anlæg er derfor undersøgt for blokering af hver tredje sugespids i den sydlige række. Beregninger viser, at anlægget giver tilstrækkelig sænkning af grundvandsspejlet. Anlægget er ligeledes undersøgt for tilstopning af 10% af alle sugespidserne placeret i et af hjørnerne. Beregninger viser, at anlægget ikke kan klare denne situation. Der skal derfor føres skærpet tilsyn med anlægget for at undgå vand i byggegruben og skader som følge deraf. Tidsforbrug og tilbudsoverslag for udførslen af grundvandssænkningsanlægget fremgår af tabel

38 KAPITEL 5. GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG Tabel 5.1: Tidsforbrug og tilbudsoverslag for etablering og drift af grundvandssænkningsanlægget. Alle mål i mm. Tidsforbrug Etablering primær anlæg Primær grundvandssænkning Etablering sekundær anlæg Sekundær grundvandssænkning Tilbudsoverslag 2,5 dage 3 uger 0,5 dage 1,5 uger 0,66 mio. kr. 5.3 Kontrol og tilsyn under udførelsen Gennem tilsyn med sugespidsanlægget kan driftsmæssige problemer undgås ved f.eks. udskiftning af sugespidserne eller placering af nye. Udover at observere at der ikke står vand i byggegruben og måle vandspejlets kote i sugespidserne, er det nødvendig med måleure på pumpe- og sugespidserne således, at vandføringen kan registreres. På baggrund af jordbundsforholdende er det vurderet, at pumper ikke kan repareres i forbindelse med et pumpesvigt, før der står vand i byggegruben. Der skal derfor etableres et sikkerhedssystem i form af en sekundær uafhængig strømforsyning og pumpe, der hurtigt og effektivt kan sikre anlægget ved et eventuelt svigt. 32

39 KAPITEL 6. BYGGEGRUBE Kapitel 6 Byggegrube I forbindelse med etableringen af konstruktionens kælder er det vigtigt at sikre stabilitet af byggegrubens sider. Afgravningsskråninger skal modstå de belastninger den påføres, for derigennem at undgå sammenstyrtning og dermed forsinkelser i byggeriets opførelse. Byggegrubeindfatningers udformning er vigtig for at undgå skader på nabokonstruktioner ved f.eks. jordskred. Det er vigtigt at sikre en god økonomisk løsning for byggegrubens udførelse, der er teknisk mulig og kan realiseres under hensyntagen til jordbunden og grundvandet. 6.1 Forudsætninger Byggegrubens vægkonstruktioner er udført i normal sikkerhedsklasse jf. [DS 415]. Behandlingen af Geoteknisk Forundersøgelse danner grundlag for dimensioneringen af byggegruben. Til dimensionering af indfatningsvæggen er Brinch Hansens jordtryksteori benyttet. Væggen er dimensioneret til at kunne modstå trafikale belastninger i form af busser og lastbiler på jordoverfladen. Den er undersøgt i langtidstilstanden, da denne er vurderet til at være mest kritisk. Til kontrol af afgravningsskråningernes stabilitet er ekstremmetoden benyttet. Skråninger er undersøgt efter en belastning på jordoverfladen beliggende 1,5 m fra skråningens kant. Skråningerne er kontrolleret for en belastning på 14 ton m. Afgravningsskråningerne er undersøgt i korttidstilstanden, da denne er vurderet til at være mest 2 kritisk. For at spunsvæg og afgravningsskråninger skal bibeholde deres stabilitet, er det nødvendigt, at grundvandet er sænket før udgravningen påbegyndes. Det er dermed vigtigt, at sugespidsanlægget fungerer under hele udførslen af kælderkonstruktionen. 33

40 KAPITEL 6. BYGGEGRUBE 6.2 Resultater og vurderinger På grund af byggepladsens trange vilkår er det nødvendigt, forud for udgravning til kælderen, at etablere indfatningsvægge langs hele den østlige byggegrubekant. Dette sikrer mulighed for drift af den midlertidige busstation, der er en forudsætning for hele projektet. Indfatningsvæggen udføres som en fri spunsvæg. Byggegrubens øvrige kanter etableres som afgravningsskråninger med en hældning på 4:3. Byggegruben fremgår af figur 6.1. Figur 6.1: Udformningen af byggegruben. Der er valgt spunsjern fra International Sheet Piling Company af typen AZ 25. Der er beregnet et antal på 77 stk. og en nedramningsdybde på 12,6 m. Det anbefales, at benytte vibrering til både etablering og optagning af hele spunsvæggen. Denne metode er mest økonomisk og sikrer samtidig et lavere støjniveau end en nedramning. Ifølge Geoteknisk Rapport tillades en maksimal vibrationshastighed på 2,5 mm s. Dette krav svarer til bygningskategorien "sårbare bygninger" jf. [Anlægsteknik, s. 317]. 34

41 KAPITEL 6. BYGGEGRUBE Figur 6.2: Billeder af spunsvægge. Spunsvæggen er bestemt til at skulle vibreres ned i et underliggende vandstandsende lerlag. Dette resulterer i, at forudsætningerne for sugespidsanlægget ikke længere er tilstede, da vandstrømningen gennem det vandførende sandlag standses. Hermed er sandlaget ikke homogent i alle retninger. Det anbefales derfor, at placerer alle sugespidser ved spunsvæggen inden for byggegruben. Dette skal der tages højde for ved udførslen af jordarbejdet. Ved denne placering af sugespidserne sikres den nødvendige sænkning af vandspejlet i byggegruben. Forløbet af sænkningstragten mod øst er på grund af spunsvæggen usikker. Det er vurderet, at dette ikke vil give anledning til problemer. Tidsforbrug og tilbudsoverslag for etableringen af afgravningsskråninger indgår i beregninger jf. Entreprise 2: Jordarbejde. Tidsforbrug og tilbudsoverslag for byggegrubeindfatningen fremgår af tabel 6.1. Tabel 6.1: Tidsforbrug og tilbudsoverslag for udførslen af byggegrubens spunsvæg. Tidsforbrug Etablering af spunsvæg Optagning af spunsvæg Tilbudsoverslag 1 uge 1 uge 0.68 mio. kr. 6.3 Kontrol og tilsyn under udførelsen For at sikre byggegrubens funktion henledes opmærksomheden på kontrol og tilsyn af grundvandssænkningsanlægget, der er kritisk for sikring af byggegrubens stabilitet. Det skal kontrolleres og dokumenteres, at støjniveauet ved vibrering af spunsvæggen ikke overskrider kritiske værdier. Disse værdier fremgår af tabel 7.1. Spunsvæggens vandrette deformationer tillades i det omfang, det ikke virker ubehageligt, at færdes i byggegruben. Deformationerne skal derfor kontrolleres løbende. Der skal føres tilsyn med belastning af jordoverfladen omkring byggegruben jf. de opstillede forudsætninger. 35

42 KAPITEL 6. BYGGEGRUBE 36

43 KAPITEL 7. FUNDERING Kapitel 7 Fundering Bygningen er opdelt i tre sektioner, der uafhængig af hinanden skal være stabile. Sektionsopdelingen fremgår af figur 7.1. Figur 7.1: Sektionsopdeling af bygningen. I entreprisen er der afgrænset til dimensionering af udvalgte pæleværker under sektion tre - tårnet. Herudover er omfanget af betonarbejdet ved udførelse af fundamentsbjælker og gulv i elevatorskakt bestemt. Dette er foretaget ud fra en fordelagtig udførelse og et økonomisk aspekt. Valg af et system af fundamentsbjælker, punktfundamenter og pæle er vigtig for at sikre overførsel af kræfter på bygningen til de underliggende jordlag. En præcis bestemmelse af pæles bæreevne og dermed rammekriterierne og pælelængder giver mulighed for overholdelse af det planlagte antal pæle. 37

44 KAPITEL 7. FUNDERING 7.1 Forudsætninger I Geoteknisk Forundersøgelse er det anbefalet, at udføre pælefundering under tårnet. Pæleværker er dimensioneret i høj sikkerhedsklasse grundet bygningens højde over 5 etager [DS 415] og normal funderingsklasse. Geoteknisk Forundersøgelse danner grundlag for dimensioneringen Krav og regler Grænseværdier for støj under opførelse af byggeriet er fastsat til værdierne opstillet i tabel 7.1. Det er forudsat, at området omkring byggepladsen kategoriseres som centerområde jf. [Kommuneplan]. Tabel 7.1: Krav for byggeristøj Støjgruppe Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om Søn- og helligdage natten er anført i parentes) [db(a)] [db(a)] [db(a)] Centerområder (C-områder) (55) Under funderingen er det især nedramning af pæle, der kan give vibrationsmæssige problemer. Vibrationshastigheden på 2,5 mm s skal overholdes som under udførelse af byggegruben Udførelse af pælefunderingen Pælene er valgt leveret fra Centrum Pæle A/S. Pælenes trykbæreevne er bestemt ud fra Den Danske Rammeformel og prøveramninger behandlet i Geoteknisk Forundersøgelse. Trækbæreevnen er bestemt ud fra geostatiske beregninger. Beregning af vandret belastet pæleværkers bæreevne er foretaget på baggrund Vandepittes metode. Pælene er kontrolleret både i brud- og anvendelsesgrænsetilstanden. Anvendelsesgrænsetilstanden er kontrolleret ud fra den negative overflademodstand. Bæreevner er bestemt ud fra en simplificering af varierende lagtykkelser til de konstante lagtykkelser i tabel 7.2. Der er taget hensyn til den skiftende kote af OSBL og dermed varierende tykkelse af tørv- og gytjelaget. Tabel 7.2: Regningsmæssige lagtykkelser. Lag Tykkelse [m] Fyld 2,05 Tørv og gytje Varierende Sand, senglacialt 10,45 Pælefunderingen udføres med pælespidsen i sand. Jf. krav i Geoteknisk Rapport er det sikret, at der mindst er 3 m sand både under og over pælespidsen. Pælene er dermed 38

45 KAPITEL 7. FUNDERING spidsbærende. Det sikres, at pælenes betontrykspænding ikke overstiger 12 MPa jf. [Anlægsteknik, s. 305]. 7.2 Resultater og vurderinger Der er valgt et statisk system bestående af et terrændæk, der spænder mellem bjælker, der understøttes af pæle fordelt over hele bjælkens længde. Bærende skiver understøttes af lod- og skråpæle i nødvendigt omfang. Terrændækket udføres af præfabrikerede betonelementer, mens fundamentsbjælker og punktfundamenter in-situ støbes. Der benyttes præfabrikerede rektangulære slapt armerede betonpæle med en dimension på cm, da præfabrikerede pæle er mest økonomisk. Grundet risikoen for komprimerede jordlag som følge af den eksisterende bygning anbefales det, at foretage nye boringer forud for pælefunderingen. Dette for at undgå, at betonpælene ikke har den fornødne styrke i komprimeret jord. For at overholde de opstillede forudsætninger skal alle pæle have en længde mellem 7 og 13 m afhængig af placering under bygningen. Beregninger viser, at brudgrænsetilstanden er dimensionsgivende. På baggrund af de aktuelle belastninger på bygningen og ovenstående er der udfærdiget en pæleplan med angivelse af antallet af pæle, deres længde, placering og nummerering. En del af pæleplanen fremgår af figur 7.2. Figur 7.2: Pæleplan for tårnet. Revisionskyer markerer ikke nærmere klarlagt pæleplacering. I forbindelse med pæleramningen kan der forventes forsinkelser, hvis der træffes hindringer i jorden eller opstillede rammekriterier ikke overholdes. Hindringer kan eventuelt være gamle tanke under den eksisterende tankstation, store sten eller hårde 39

46 KAPITEL 7. FUNDERING aflejringer. Overholdelse af rammekriterierne kan vanskeligøres ved uforudsete bløde aflejringer, fejl i rammeproces eller brud af pæle. For at tage hensyn til disse forhold anbefales det, at foretage en prøveramning så tidligt som muligt dvs. før jordarbejdet påbegyndes. Ramningen udføres af 7-10% af det samlede antal pæle og foretages jævn fordelt over hele området jf. pæleplanen. Udover hindringer i jorden opnås kendskab til variationer i jordbundsforholdende i forhold til Geoteknisk Forundersøgelse, som er mulige at tage højde for under projekteringen. Figur 7.3: Billede af rambuk. Prøveramningen udføres før jordarbejdet påbegyndes ved brug af dykker. Ved udgravningen skal der således tages hensyn til prøvepælenes placering. Ved udgravning af byggegrube for sandpudefundering og kælderkonstruktionen bør det undersøges, om afgravningsskråninger er etableret med tilpas anlæg. Dette for at undgå vandrette bevægelser i de omkringliggende tørve- og gytjelag, hvilket kan føre til skader på pælene resulterende i svækkelse af bæreevnen, jf. figur 7.4 Figur 7.4: Til venstre: Overklipning af pæle ved for stejl skråning. Til højre: Ved tilpas anlæg på skråning undgås overklipning af pæle. 40

47 KAPITEL 7. FUNDERING Efter prøveramningen udføres produktionsramningen, hvor de resterende pæle rammes. Der benyttes en rambuk af typen Hitachi KH125 GLS-K med et ramslag med en egenvægt på 60 kn og en faldhøjde på max. en meter. Af hensyn til krav om støj og vibrationer er følgende foranstaltninger foretaget: - Rambukken forsynes med støjdæmper. - Benyttes forboring hvor det er muligt. - Ramslagets faldhøjde holdes så lav som mulig. Hvis kravet til vibrationer ikke kan overholdes, er det muligt at benytte andre metoder. Med special udstyr kan pæle presses eller vibreres ned. Erfaringen med disse metoder er dog begrænset på det danske marked og er derfor med stor sandsynlighed en dyr løsning. Pælefunderingen er udført under hensyntagen til funderingen af bygningens øvrige to sektioner. Dette er sikret gennem et ensartet sætningsbillede med fundering i sand. Sektionerne er funderet ved: - Sektion 1: Direkte fundering på eksisterende postglacialt sand samt udlagt sandpude. - Sektion 2: Pæle fundering med spidsbærende pæle i sand. - Sektion 3: Pæle fundering med spidsbærende pæle i sand. Tidsforbrug og tilbudsoverslag fremgår af tabel 7.3. Tabel 7.3: Tidsforbrug og tilbudsoverslag for pælefundering og udstøbning af fundamentsbjælker og gulv til elevatorskakt. Tidsforbrug Prøveramning Produktionsramning Udstøbning Tilbudsoverslag 0,5 uger 2,0 uger 1 uge 0,43 mio. kr. 7.3 Kontrol og tilsyn under udførelsen Tilsyn med udførelsen kan jf. [DS 415] bestå i: - Kontrol af projekteringsforudsætninger. - Angivelse af forskelle mellem faktiske og forudsatte jordbunds- og grundvandsforhold. - Kontrol af, at konstruktionen er udført i overensstemmelse med projektet. 41

48 KAPITEL 7. FUNDERING Forud for rambukkens ankomst til byggepladsen skal det kontrolleres, om terrænet er farbart. Hvis prøveramningen foretages før jordarbejdet påbegyndes, skal det sikres, at pælene ikke beskadiges, når jordarbejdet startes. Der skal føres tilsyn med rækkefølgen af pæleramningen og sikres, at rammejournaler udføres og rammekriterier overholdes. Det skal kontrolleres, at pælenes placering og hældning ikke afviger mere end henholdsvis ± 0,1 m og ± 1:50. Forud for pælefunderingen skal naboer adviseres i henhold til Byggelovens 12 og eksisterende skader på nabobygninger registreres. Herudover skal der tegnes forsikringer for både den udførende entreprenør, den projekterende og bygherren. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig sikkerhed for pælenes bæreevne gennem rammejournalen, kan der udføres stødbølgemålinger. Dette giver oplysninger om tværsnitsreduktion, den reele pælelængde og eventuelle revner i pælen. 7.4 Drift og vedligeholdelse Der skal ifølge [DS 415] foretages en overvågning af bygningen. Denne skal dokumentere sikkerhed og kvalitet gennem kontrol af forudsætninger for bygningens virkemåde, og at den opfører sig som forudsat. 42

49 KAPITEL 8. KÆLDERKONSTRUKTION Kapitel 8 Kælderkonstruktion Entreprisen danner grundlag for bestemmelse af bundkoter i byggegruben ved etablering af kælderkonstruktionen. 8.1 Forudsætninger Udformningen af kælderkonstruktionen er skitseret ud fra hensyntagen til vandtæthed, vand- og jordtryk samt påvirkningen af de lodrette laster fra ovenstående vægge. Højden af punktfundamenter er valgt til 0,5 m. Endelig er GVS fikseret i kote + 1,500 for at begrænse opdriften på konstruktionen. 8.2 Resultater og vurderinger Konstruktionen udføres med bærende indervægge og dobbelt kældergulv med bærende inder- og ydergulv. I vægge og gulv er indlagt dræn. Kælderkonstruktionen fremgår af figur

50 KAPITEL 8. KÆLDERKONSTRUKTION Figur 8.1: Opbygningen af kælderkonstruktionen. Dele af kældergulvet er placeret i kote +0,230, hvilket med de anførte dimensioner medfører en FUK i kote -0,575. Oversiden af gulvet i elevatorskakten er placeret i kote -1,270, hvilket ligeledes med de anførte dimensioner medfører en FUK i kote Bundkoterne for udgravningen til kælderkonstruktionen fremgår af figur 8.2. Figur 8.2: Bundkoter for udgravningen til kælderen. 44

51 KAPITEL 9. RÅHUS Kapitel 9 Råhus Hovedformålene med et byggeri er igennem optimering af: - stabiliteten - materialevalget - dimensioner af elementer - montagen at opnå et udførelsesvenligt, tidsbesparende og betaleligt projekt med hensynstagen til kvalitet og sikkerhed. Dette er søgt opnået igennem projekteringen af råhuset. 9.1 Forudsætninger Dimensionerede elementer er udført i henhold til DS 409, DS 410 og DS Kennedy Arkaden Stabilitet Stabiliteten er valgt på baggrund af bygningens funktionskrav, økonomi og udførelse. Herunder ønsker om store åbne rum og facader til supermarked og parkeringskælder samt mulighed for omstilling til nye aktiviteter i dele af bygningen uden kostbare ændringer. Under overvejelserne er følgende fire stabiliserende systemer undersøgt: - Bjælke-søjlesystem med stabiliserende kerne. - Skivesystem. 45

52 KAPITEL 9. RÅHUS - Bjælke-søjlesystem med stabiliserende trækbånd. - Bjælke-søjlesystem med indspændte søjler. Det system, der bedst tilgodeser kriterierne er bjælke-søjlesystem med stabiliserende kerne. Figur 9.1: Illustration af det valgte bjælke-søjlesystem. I bunden af billedet ses en stabiliserende elevatorskakt. Materialer Materialer er valgt på baggrund af montage, materialepriser, pladskrav på byggepladsen, antallet af leverandører, vægt, arbejdsløn og tid. Med udgangspunkt i parkeringsdækket er undersøgt tre forslag til konstruktionens udformning og materialevalg: - Bjælke-søjlesystem med huldæk af præfabrikerede elementer. - Bjælke-søjlesystem af stålprofiler med et kompositdæk af stålprofiler og in-situ støbt beton. - In-situ støbte bjælker, søjler og dæk. Det system og materialesammensætning der bedst tilgodeser kriterierne er bjælkesøjlesystem med huldæk af præfabrikerede elementer. Der er for den nærmere projektering udvalgt en mindre del af Kennedy Arkaden - Tårnet, jf. figur

53 KAPITEL 9. RÅHUS Figur 9.2: Valgte del af Kennedy Arkaden til nærmere projektering. Snittet er for 3. sal Tårnet Ved udvælgelsen af tårnet er det bestemt, at tårnet skal virke som en selvstændig konstruktion der, i tilfælde af at det resterende byggeri nedrives, kan stå af sig selv. Herved fås vandret påvirkning på alle fire sider. Dette medfører en selvstændig bestemmelse af tårnets stabilitet. Ud fra en spændingsbestemmelse, hvor forskydningslagsmetoden er brugt i skiver med dørhuller, er stabiliteten af tårnet optimeret med henblik på en centrering af forskydningscenter og minimering af trækspændinger ved fundamentet. Herved søges at minimere vridning i skiverne og kravene til funderingen herunder pælelængder. Idet tårnet opføres som elementbyggeri er elementer udvalgt til dimensionering. Under detailprojekteringen er eftervist bæreevne af bærende indervæg, dækskive og sammenligning af slapt armeret betonbjælke og spændbetonbjælke. Alle beregninger er foretaget i høj sikkerhedsklasse idet tårnet er over 5 etager, jf. [DS 409]. Vægge Der er dimensioneret bærende indervægge, som udføres uden armering. En dimensionering af vægge i facader og gavle bør foretages. Til dimensioneringen er metode III jf. [DS 411, pkt ] benyttet. Betonbjælke Dimensioneringen af bjælken indebærer bestemmelse af bjælkens nødvendige tværsnit og længdearmering i både anvendelsesgrænsetilstanden som brudgrænsetilstanden. 47

54 KAPITEL 9. RÅHUS Nedbøjningen er kontrolleret i anvendelsesgrænsetilstanden. For den mest optimale betonbjælke er foretaget dimensionering mod brud forårsaget af vridnings- og forskydningspåvirkning samt branddimensionering ud fra et standard brandforløb. Bjælken er under brandforløbet regnet ensidigt påvirket mod undersiden. Dækskive Dækskiven er dimensioneret over for lodrette og vandrette kræfter. Ved lodret kraftpåvirkning er bæreevnen bestemt på baggrund af [Boligbeton]. Ved vandret kraftpåvirkning er skiven dimensioneret således, at kræfterne kan overføres til de stabiliserende vægskiver. Montage For at sikre at montagen foregår gnidningsløst er følgende forhold undersøgt: - Modtagekontrol. - Elementernes størrelse. - Elementopstilling. - Fugesamlinger. - Dornsamlinger. - Færdigarbejder. Elementer er valgt således, at fugearbejdet minimeres. Derfor anvendes der størst mulige elementer inden for materielets grænser. Heraf er der opstillet en montageplan.der er ikke undersøgt forhold omkring trappeskakten. 9.2 Resultater og vurderinger Tårnet Ud fra optimeringen af tårnets stabilitet og spændingsbestemmelse er den endelige udformning fastsat, jf. figur : 48

55 KAPITEL 9. RÅHUS Figur 9.3: Endelig udformning af tårnet. Tagkonstruktion og dæk ses ikke. Figur 9.4: Endelig udformning af tårnet. Snittet er for 3. sal.. Tårnet er udført af betonelementer, der medfører et stift råhus. Det betyder blandt andet, at selv kraftige vindstød ikke giver fornemmelse af bevægelser i konstruktionen [Betonelement A/S]. Tilsvarende undgås pga. tyngden af konstruktionen, at generende rystelser fra gående og andre støjkilder forplanter sig gennem etageadskillelserne. Vægge Væggene leveres af Boligbeton A/S. Alle vægge leveres med en bredde på 180 mm. 49