Assens Fjernvarme Amba. Torsdag den 22. september 2016 på Arena Assens. Beretning for 2015 / 2016
|
|
- Leif Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Assens Fjernvarme Amba 57. ordinære generalforsamling Torsdag den 22. september 2016 på Arena Assens. Beretning for 2015 / 2016 Indhold: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution. 5. Administration og kundeforhold. 6. Holding og BaS. 7. Fremtiden. 8. Afslutning. 1
2 Ad 1) Indledning Velkommen til Assens Fjernvarme 57. ordinære generalforsamling. Som formand for Assens Fjernvarme vil jeg aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret Beretningen er søgt opbygget så dækkende som mulig, og vil blive gennemgået områdevis med de begivenheder der er indtruffet i løbet af året. Til start vil jeg konstatere at vi igen i år har haft et flot resultat. Vi har i det forgangne år leveret fjernvarme til et standardhus for kroner. Dette beløb bliver det kommende år reduceret med 400 kroner til kroner. Jeg kan oplyse, at landsgennemsnittet er kr d.v.s at det er ca. 50% højere end her i Assens for et standardhus. Dermed reduceres varmepriserne nu for tredje år i træk. Vi har nu samme varmepris som i På trods af at Assens Fjernvarme i forvejen tilbyder grøn miljøvenlig fjernvarme til nogle af landets allerlaveste priser, er vi stolte af - atter at kunne sænke prisniveauet. En væsentlig del af vore omkostninger er som bekendt afgifter til staten det er afgifter vi ikke kan rykke ved. Til gengæld er vi lykkedes rigtig godt med at reducere vores omkostningsbase, og finde gode besparelser på indkøb. Det påvirker varmeprisen direkte. At vi holder varmepriserne nede har stor betydning for os alle. Både private forbrugere, foreninger samt erhvervslivet nyder godt af at kunne spare på varmeregningen. 2
3 Desværre må jeg også konstatere at vi står overfor nogle væsentlige energipolitiske udfordringer i den kommende tid. Udfordringer som i den grad vil berøre det fundament fjernvarmesektoren hidtil har stået på. Min kommende gennemgang vil belyse nogle af forholdene yderligere. 3
4 Ad 2) Generelle forhold Energi- og forsyningsområdet er et stort og vigtigt område i det danske samfund. På verdensplan har vi et af de mest velfungerende energisystemer. Vi oplever stort set aldrig at der er svigt i el- og varmeforsyningen. Kraftvarme er i Danmark udbredt mere end noget andet sted i verden, og er en yderst vigtig brik i det samlede vedvarende energisystem; en brik som andre lande misunder os. Samtidig er vi i Danmark meget effektive til at producere grøn varme og strøm. Mange vil sikkert opleve at omkostningerne til energi udgør en stor del af husholdningsbudgettet, men det forholder sig faktisk sådan at vores produktionspriser er blandt de absolut laveste i Europa. Prisen på f.eks. strøm udgør reelt kun 1/3 af regningen, de resterende 2/3 af regningen er elafgift, moms og PSO-afgifter. Dermed er elektriciteten i Danmark beskattet hårdere end i noget andet land i Europa også selvom den danske strøm er mere grøn end gennemsnittet i Europa. Afgifterne gør energien så dyr, at det ofte spærrer for grøn omstilling. I Assens Fjernvarme vil vi eksempelvis gerne integrere varmepumper eller strøm fra en vindmølle for at yde et endnu større bidrag til et nationalt vedvarende energisystem. Men de høje afgifter gør, at det reelt ikke er økonomisk fornuftigt. Selvom vi har et af verdens mest stabile og effektive energisystemer, er der fra bredt politisk hold ønske om at ændre systemet og meget peger desværre på at det snart vil ske. Hvor hektiske de politiske tiltag som vi i det forgangne år har skulle forholde os til har været, vil jeg efterfølgende gennemgå. 4
5 Energisektoren er afhængig af at kende politiske mål og retninger, for at kunne foretage nødvendige og ofte store investeringer. Vores udgangspunkt er det gældende Energiforlig, som Folketingets partier undtagen Liberal Alliance indgik i 2012, og som løber frem til Et af målene var at 80 % af el- og varmeforsyningen i 2020 skulle være dækket af VE (Vedvarende Energi). Det kom derfor som en stor overraskelse da Energi-, Forsynings og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt i september 2015 meldte ud, at Energiforligets grønne mål ønskedes udskudt, samt at det ikke vil være muligt at få de såkaldte afgiftsanalyser klar inden for en tidshorisont på 3-4 år. Afgiftsanalyserne er en række vigtige analyser indenfor energiområdet, som skiftende regeringer i årevis har arbejdet på. Det er for energiselskaberne af stor vigtighed at kende de fremtidige afgiftsrammer, og der er for mig ingen tvivl om at afgiftsanalyserne skal danne grundlag for en kommende fundamental ændring af reguleringen på energiområdet. Politisk ønsker man energien, og gevinsten fra samfundsinvesteringer i blandt andet de store vindmøller, regnet ind i det nationale energiregnskab. Værktøjet hertil er afgifter. Afgiftsanalysen forbindes foruden til en ny regulering, også med fjernvarmeselskabernes gældende aftaler. Aftaler som ophører med udgangen af 2018, og som også vil omfatte Assens Fjernvarme. I oktober 2015 offentliggjorde energiministeren anbefalingerne fra det såkaldte Ib Larsen Udvalg om en kommende ny regulering og effektivisering af fjernvarmesektoren. Blot 4 måneder senere i februar 2016, modtager Finansminister Claus Hjort Frederiksen en tilsvarende analyse fra konsulentfirmaet McKinsey der ligeledes omhandler en ny regulering og effektivisering af fjernvarmesektoren. 5
6 Begge analyser lægger op til meget store forandringer og reformer af sektoren gennem benchmarking, rammestyring samt prislofter. Tiltag der ligner dem vandselskaberne uden den store succes har været igennem. I april 2016 blev indgået et bredt forlig om effektivisering og regulering af fjernvarmesektoren. Forliget medfører en økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, som er baseret på generelle og individuelle effektiviseringskrav. Som udgangspunkt forventes en standardisering af omkostningerne blandt andet på grundlag af et pris- og levetidskatalog, samt krav om ens regnskabsår for de selskaber der er omfattet af reguleringen. Med den nye politiske aftale har landets fjernvarmeselskaber udsigt til et bureaukratisk indberetningssystem, samt til samlet at finde besparelser på 500 millioner kroner i Og så i sidste uge udsendte Energiministeren så det seneste udspil nemlig en samlet Forsyningsstrategi som samlet set skal effektivisere energisektoren med ca. 5 mia. kroner inden Fjernvarmesektoren skal effektivisere for ca. 2.5 mia kroner inden Det betyder reelt en reduktion af omkostningerne på 20-25%. Centrale elementer i aftalen er som nævnt benchmarking, indtægtsrammer, omkostningsrammer og en forventning om yderligere konsolideringer I kravet til benchmarking forlanges en standardisering af omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår til brug for sammenligning og opgørelse af nødvendige omkostninger. Det betyder blandt andet at ejerne af fjernvarmeværkerne ikke længere selv er herre over hvorledes risikoprofilen i investeringerne skal tegnes. Det vil fremover blive besluttet fra akademisk hånd i Energistyrelsen. 6
7 Indtægtsrammer er en ramme for bestemte indtægter fastsat af staten. Det er ikke tilladt at overskride rammerne, men såfremt man omvendt ikke fylder rammen ud, kan selskabet opspare beløbet. Selskabet tvinges dermed til at generere og opspare overskud, for at kunne imødekomme en eventuel fremtidig overskridelse af rammen. En uhensigtsmæssighed er fastsættelsen af rammenerne, som sker på baggrund af benchmarking. Man vil udføre en teoretisk sammenligning af selskaberne, men dette er i praksis ikke muligt, da selskaberne er vidt forskellige. Fjernvarmesektoren burde efter vores mening i stedet selv fastsætte mål og rammer for - hvorledes vi kan forbedre vore resultater. Endvidere skal der hvert år fastsættes en omkostningsramme, der dækker fjernvarmeselskabets tilladte totalomkostninger hermed menes de nødvendige omkostninger ved at drive varmeforsyningen. Idéen er så, at omkostningsrammen løbende strammes, så den ønskede effektivisering på samlet set 2.5 mia. kroner opnås i Effektiviseringen skal måles mod et udgangspunkt, som beregnes som gennemsnittet af totalomkostningerne fra 2011 til Reglerne vil desuden blive ændret så der skal indregnes en forrentning af kapital. Parterne bag aftalen er af den opfattelse at dette vil give selskaberne øget incitament til at investere og effektivisere inden for rammerne af de nødvendige omkostninger. Endelig tilskynder reguleringen til en konsolidering i sektoren. Det vil sige mere samarbejde og fusioner, eller overtagelse af selskaber. Forslagene er for os at se en teoretisk aftale lavet på et skrivebord. Nu kommer arbejdet med at føre bureaukratiet ud i livet, og finde frem til hvordan den politiske aftale rent faktisk skal udmøntes i praksis. 7
8 Aftalen vil få store konsekvenser især for os decentrale kraftvarmeværker. Ser vi år tilbage, var decentral kraftvarme et gennembrud der har gjort den danske energisektor verdenskendt. Målet var dengang forsyningssikkerhed og energieffektivitet. De grønne PSO-afgifter der finansierede energikilder som vind og sol sammen med kabelførte udlandsforbindelser, har ændret energimarkedet markant, således at forsyningssikkerhed og energieffektivitet nu også mødes med en tredje faktor: Det miljø- og klimavenlige system. Det har vi det rigtig fint med; vi anser det blot som problematisk, at man indfører et stærkt bureaukratisk system der fjerner selvbestemmelsesretten vores selskab. I april 2016 nedsatte Regeringen en Energikommission som består af ni medlemmer. Energikommissionen har overordnet til opgave at komme med anbefalinger og fornyede overvejelser til, hvordan den danske energipolitik skal se ud i perioden Hermed lægger regeringen op til at ignorere den tidligere målsætninger om, at Danmark skal udfase brugen af de fossile brændsler kul og naturgas i henholdsvis 2030 og Desuden vil man frafalde målet om 40% reduktion i CO2 i Ligesom målsætningen om 100% vedvarende energi i 2035 ændres til, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Assens Fjernvarme har været pioner indenfor vedvarende energi gennem årelang anvendelse af biomasse som brændsel. Biomasse er CO2-neutral i sin afbrænding, og afsætter samlet set et minimalt CO2 aftryk der kun udgør 10% i forhold til f.eks. kul. Vi påregner trods de nye klima- og miljømålsætninger at efterspørgslen på biomasse vil øges. Biomasse udgør 11% af el- og varmeforsyningen, og forventes at øges til 25% i
9 Det er vigtigt at sikre, at der kun anvendes bæredygtig biomasse, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved - om den biomasse vi bruger til energi er grøn. Af samme grund er der indgået en brancheaftale med Energiministeren. Assens Fjernvarme har deltaget i udformning af aftalen blandt andet fordi vi har stor erfaring på området. Biomasse betegnes bæredygtig når biomassen er høstet legalt i henhold til landes gældende love, og bevaringsværdige områder samt at skovenes økosystemer beskyttes. Desuden skal skovenes produktivitet fastholdes, og skovene skal være sunde og velfungerende hvorved biodiversiteten fastholdes. Endelig skal sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder respekteres, ligesom der er krav til produktionens CO2 udledning. Assens Fjernvarme kan til fulde stå inde for, at overholde de kommende krav til bæredygtighedskriterierne. Jeg vil hermed afslutte den mere energipolitiske del af beretningen med at konstatere, at vi får meget travlt de kommende år, ligesom vi forventer meget store forandringer i sektoren. Hermed vil jeg gå videre med fagområderne. 9
10 Ad 3) Produktion Vejret har i år været atypisk. Det blev det 9. varmeste og næst vådeste år siden man startede med at måle Årsmiddeltemperatur er opgjort til 9,1 C, hvor rekorden for det varmeste år nogensinde er fra 2014, med 10,0 C. Globalt har det forgangne år været det varmeste nogensinde. Vi fik 14% færre graddage end normalåret, hvilket minder om de seneste 2 års få graddage, og temperaturer der aldrig blev rigtig lave. Graddage er som bekendt et mål for hvor koldt det har været, og indikerer hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddage udregnes som forskellen mellem en indendørs temperatur på 17, og den udvendige middeltemperatur et døgn. Der har dog været en del nedbør og et kuldeindeks der trods alt har fået folk til at benytte sig af fjernvarmen. De færre graddage har betydet, at der skulle produceres mindre varme end planlagt, og at vi ikke har kunne producere ligeså effektivt som forventet. Men det har heldigvis også betydet, at en stor del af produktionen kunne ske på vores billigste produktionsenhed; Kraftvarmeværket. Forholdene gjorde, at vi i januar havde den største el-produktion i kraftvarmeværkets levetid. De seneste års ny-tilslutninger har gjort at kraftvarmeværkets kapacitet har kunnet udnyttes godt, hvilket afspejler sig i en god driftsøkonomi. Det er yderst positivt, at der løbende bygges nye huse, rækkehuse og lejligheder i forsyningsområdet. 10
11 Produktionsanlægget har kørt upåklageligt, og vi afsluttede året med en teknisk revision, og udførsel af inspektioner som viser, at anlægget er i teknisk god stand, og vi påregner derfor at det vil fungere adskillige år endnu. Vi har ligeledes gennemgået og fået fornyet vores miljøgodkendelse, herunder kravene til tilladelige emissioner. De senere års strengere miljøkrav betyder, at vi har skulle investere i ny-anlæg der reducerer emission gennem el-filter og kondensat. 11
12 Ad 4) Distribution. I løbet af året er der etableret et netværks-system der kan fjernaflæse målerne. Mere end 98% af de måler - som ikke kan fjernaflæses - er udskiftet, og resten er godt på vej. I alt er skiftet målere. En stor del af disse stod overfor udskiftning, mens en del er valgt udskiftet før tid. Der har under målerskift været nogle problemer med hovedhaner, der ikke har kunne lukkes. Det er husejerens ansvar, og i hans interesse at hovedhanen kan lukkes. I tilfælde hvor det ikke har været muligt, har det været nødvendigt at få en VVS er ud og udskifte eller reparere hovedhanen på ejerens regning. Nogle kunder har undret sig over hvorfor vi ikke har kunne melde helt præcise tidspunkter for målebesøget ud. Dette hænger sammen med, at tiden for målerskiftene varierer meget. Nogle målere er ligetil at skifte, hvor andre er monteret bag skabe og lignende. Målerskiftet er sket i samarbejde med et eksternt firma. Det har ikke været praktisk muligt at samkøre målerudskiftningen med Assens Forsynings udskiftning af vandmålere. Grundene hertil er flere - jeg vil blot nævne at de certifikater der er nødvendige for at skifte målere er forskellige, ligesom Forsyningen har skulle afslutte udskiftningen før os. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at det ikke var muligt med en fælles udskiftning. Med det ny målernetværk kan målerne aflæses på timebasis, hvilket giver helt nye muligheder for at trække data om f.eks. unormal afkøling. Forbrugerne kan ligeledes tilgå daglige aflæsninger på Internet-platformen e-forsyning. 12
13 Jeg vil i den forbindelse opfordre til at I alle vænner Jer til, med jævne mellemrum at følge med i jeres forbrug på dette meget fine stykke værktøj. En af vore store omkostninger går til indkøb af energibesparelser som vi siden 2006 har været pålagt at skaffe, men som vi må konstatere er sværere og sværere at finde. Som resultat heraf er Energibesparelser steget voldsomt i pris. Markedet er ganske enkelt ude af kontrol, og drives nu af fremmede aktører uden for branchen, fordi energibranchen ikke selv er i stand til at opdrive energibesparelserne. Energibesparelserne indgår i en brancheaftale med Energiministeren, som skulle have været fornyet ved sidste årsskifte. Desværre må vi konstatere at det endnu ikke er lykkedes ministeren at lande en ny aftale, hvorfor vi reelt set ikke ved hvor vi står. Det er utilfredsstillende. Vi ved dog at målene de senere år er mere end fordoblet, og at vi sidste år skulle købe 3.250MWh til en pris af cirka 480 kr./mwh. Det er en årlig udgift på godt 1,5 million kroner for os her i Assens Fjernvarme. Til de mere positive historier hører derimod vores investering i net-optimeringsprogrammet Termis. Programmet kostede godt kr., og det sætter os i stand til at simulere flow, temperatur, tryk og energi i nettet. Endvidere har det forbindelse til en avanceret vejrprognose-database, hvilket sætter os i stand til at optimere produktionen. Vi har ved hjælp af programmet kunne sænke fremløbstemperaturen med mere end 7 grader, og derved mindske ledningstab. 13
14 Temperaturen reguleres efter fjernvarmenettets yderpunkter, hvorfor sænkningen vil observeres tydeligst tættest på værket. Man kan sige at der reelt er tale om at temperaturen overalt i ledningsnettet bliver mere ensartet. 14
15 Ad 5) Administration og kundeforhold. Det er nu 5 år siden at vi etablerede fjernvarme til Ebberupområdet. Vi syntes at det har været et rigtig godt projekt, og vi får også jævnligt positive tilkendegivelser fra forbrugerne i Ebberup, Sønderby, Kærum og Saltofte. Tilslutningerne i området er gået bedre end oprindelig forventet. Det medfører at transmissionsledningen afskrives hurtigere end planlagt, subsidiært reduceres tillægsafgiften. Investeringen i transmissionsledningen var på 13,9 mio. kr. samt renter på 3,9 mio. kr. I alt 17,8 mio. kr. Investeringen er nu nedskrevet til 12,5 mio. kr. og ved nuværende afgiftsniveau forventer vi at ledningen er afskrevet i år 2026 og dermed bortfalder den særlige tillægsafgift for området. Nogle forbrugere har valgt at betale tillægsafgiften på én gang, og spare andelen i førnævnte rentepost på 3,9 mio. kr. Herved spares godt kr. hvilket er mere end den reduktion i tillægsafgiften en øget mængde tilslutninger vil medføre. Der ville skulle tilsluttes mere end 510 forbrugere for at kontantbetaling ikke er fordelagtigt; og det tror vi næppe vil ske. Som jeg indledningsvis nævnte arbejdes der fra politisk hold med en ny regulering af sektoren, hvor et af værktøjerne vil være forrentning af egenkapital. Som udgangspunkt finder vi det meningsløst at forbrugerne skal betale for at forrente deres egen egenkapital. Men meget peger på, at det fremover kan blive nødvendigt. Vi har derfor ansøgt om godkendelse af egenkapitalens størrelse. Dermed ikke sagt at vi rent faktisk vil forrente den, men blot for at holde muligheden åben. 15
16 Vi har opgjort den fri egenkapital efter administrationsprincippet, hvilket vil sige at alle vore anlægsaktiver pr marts 1981 er opgjort, dokumenteret og værdisat. Denne opgørelse viser en egenkapital på ca mio. kroner Forrentning vil i fremtiden være en måde at stabilisere varmepriserne på, hvis den hidtidige praksis med regulering over afskrivninger samt henlæggelser ikke længere tillades. Den nye regulering lægger desuden op til en omlægning af regnskabsåret så dette følger kalenderåret. Såfremt det sker som et lovkrav kan vore vedtægter ændres i henhold til 6.11, hvorved selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage ændringen uden de gængse regler for at vedtægtsændringer skal følges. Kommunerne, herunder Assens Kommune, er under angivende om ulovlig statsstøtte i stigende grad begyndt at ville opkræve stiftelsesprovision samt løbende provision for garantistillelse af kommunegaranterede lån. Vi ser dette som en skjult skat, og som en unødvendig omkostning. Det er urimeligt at kommunen påfører fjernvarmekunder omkostninger ved at anvende grøn miljøvenlig fjernvarme, da der aldrig er nogen kommuner der har haft det nødvendigt at gøre brug af sikkerhedsstillelsen. Nogen vil måske mene at jeg er gået hårdt til vore folkevalgte. Men der er også lidt ros, idet NOx-afgiften fra 1. juli 2016 reduceres. NOx-afgiften blev indført i 2010 og blev forhøjet med 500% i Af finanslovsaftalen fremgår at NOx afgiften reduceres fra 2,4 kr. til 48 øre kr./gj. Herved sparer vi årligt godt kr. 16
17 Regeringen arbejder desuden på at afskaffe PSO-afgiften som opkræves over elregningen, og finansierer den grønne omstilling. Frem mod 2020 ventes afgiften at indbringe mellem syv og otte milliarder kroner om året. Regeringen vil afskaffe PSO-afgiften fordi EU-Kommissionen har erklæret den i strid med EU-Reglerne, men også fordi man mener at erhvervslivet rammes hårdt på konkurrenceevnen. Det er derfor en bundet opgave for regeringen, at der ved årsskiftet haves en ny ordning på plads. Vi håber på, at det ikke vil være vore forbrugere som får en ny afgift. 17
18 ad 6) Vores datterselskaber - Holding og Biobrændsel Assens A/S Assens Fjernvarme etablerede i 2009 et datterselskab som tager sig af vores energi-pil. Jeg vil her kort gøre rede for selskabets gang. Samlet har vi forpagtet over 200 Ha energipil, og har derudover kontrakt på at aftage cirka 50 Ha som tilhører forskellige landmænd. Resultaterne i selskabet har siden start ikke været så gode som vi havde håbet på, men er år for år forbedret. Resultaterne i år er klart de bedste vi har set. Selskabet har i årets løb høstet 100 Ha mod planlagt 127 Ha. Vi havde en periode med megen nedbør da vi skulle høste. Det var derfor ikke muligt at høste 27 Ha. Høstmængden blev samlet på GJ. Høstudbyttet var på 9,0 TTS pr. ha og lidt lavere end budgettet på 9,5 TTS og vi må konstatere, at udbyttet samlet set er for lavt. Nogle dyrkere har dyrket 12,5 TTS og andre kun 4,5 TTS. Lavt udbytte har den konsekvens at høst- og transportomkostningerne bliver uforholdsmæssigt høje, hvilket ikke er tilfredsstillende. Vi arbejder løbende på at finde løsninger, der kan reducere omkostninger til transport og høst. Datterselskabet kom ud med et overskud på kr ,- hvilket bestyrelsen anser for at være tilfredsstillende. Vores forventning er at selskabet på sigt vil udvikle sig fornuftigt. Ideen med at have egne brændselsforsyninger i nærområdet for at opretholde en høj forsyningssikkerhed - er fortsat god. 18
19 Ad 7) Fremtiden. Jeg vil afslutningsvis gøre et forsøg på at se ud i fremtiden. Som nævnt kommer det kommende år til at byde på en række opgaver med politiske reformer. I den forbindelse håber vi på, at vi endelig kan få en afklaring på hvad der vil ske med vores eksisterende afregningsmodel for el-produktionen (60 øre pr. kwh) når den udløber i Vi har i det forgangne år ansøgt Assens Kommune om at opgradere kraftvarmeværket med en levetidsforlængende tilbygning, der sætter os i stand til at forgasse biomasse i stedet for at afbrænde den. Vi modtog i april Kommunens godkendelse af projektet, men bestyrelsen ønsker ikke at foretage nogen endelige beslutninger førend rammevilkårene for de fremtidige energiafgifter og tilskud kendes præcist. Dette kan vi tillade os - da vi heldigvis er i den situation, at vi har et godt, om end ældre produktionsanlæg, og dermed er vi ikke tvunget til at tage overilede beslutninger. Endelig vil jeg påpege at vi som bekendt har rigtig gunstige varmepriser, og i det hele taget en god og sund økonomi. 19
20 Ad 8) Afslutning. Jeg er nu nået til afslutningen på bestyrelsens beretning, og vil gerne takke vores dygtige personale for et særdeles veludført arbejde i årets løb. Mine bestyrelseskolleger vil jeg takke for et godt og positivt samarbejde i det forgangne år. Til sidst vil jeg konkludere at Assens Fjernvarme klarer sig ganske godt, og at fremtiden ser positiv ud - trods grå politiske skyer i horisonten. Vi går det kommende år i møde med nogle rigtig spændende projekter. Og hermed vil jeg overlade beretningen til generalforsamlingens videre behandling. 20
Assens Fjernvarme Amba. 56. ordinære generalforsamling. Torsdag den 17. september 2015 på Arena Assens. Beretning for 2014 / 2015
Assens Fjernvarme Amba 56. ordinære generalforsamling Torsdag den 17. september 2015 på Arena Assens. Beretning for 2014 / 2015 Indhold: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution.
Læs mereBeretning for 2016 / 2017
Assens Fjernvarme Amba 58. ordinære generalforsamling Torsdag den 21. september 2017 på Arena Assens. Beretning for 2016 / 2017 Indhold: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution.
Læs mereAssens Fjernvarme Amba. 53. ordinære generalforsamling. Torsdag d 20. september 2012 på Marcussens Hotel. Beretning for 2011 / 2012
Assens Fjernvarme Amba 53. ordinære generalforsamling Torsdag d 20. september 2012 på Marcussens Hotel. Beretning for 2011 / 2012 Disposition: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution.
Læs mereBeretning for Assens Fjernvarme Amba. 60. ordinære generalforsamling. Tirsdag den 12. marts 2019 på Arena Assens. Indhold:
Assens Fjernvarme Amba 60. ordinære generalforsamling Tirsdag den 12. marts 2019 på Arena Assens. Beretning for 2018 Indhold: 1. Indledning 2. Energipolitiske forhold. 3. Produktion. 4. Distribution. 5.
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereBeretning for 2017 / 2018
Assens Fjernvarme Amba 59. ordinære generalforsamling Torsdag den 20. september 2018 på Arena Assens. Beretning for 2017 / 2018 Indhold: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution.
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereFREMTIDIG REGULERING AF DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
ERFA-MØDE OM KRAFTVARME OG VARMEPUMPER FREMTIDIG REGULERING AF DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 29. maj 2018 BAGGRUND Ib Larsen udvalget: Moderniseret reg. i fjernvarmesektoren (okt. 2015) Politisk stemmeaftale
Læs mereAssens Fjernvarme Amba. 55. ordinære generalforsamling. Torsdag den 18. september 2014 på Marcussens Hotel. Beretning for 2013 / 2014
Assens Fjernvarme Amba 55. ordinære generalforsamling Torsdag den 18. september 2014 på Marcussens Hotel. Beretning for 2013 / 2014 Disposition: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution.
Læs mereHvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?
Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side
Læs mereENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017
TEMADAG OM NY LOVGIVNING ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 12. januar 2017 ENERGIPOLITISKE HASTESAGER 2016-17 Lovgivning om regulering af fjernvarmesektoren
Læs mereHVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET
HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer
Læs mereDANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen
DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN
Læs mereENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016
ERFA HALM OG TRÆFLIS ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. november 2016 DANSK FJERNVARME-FAKTA 50 kommunalt ejede forsyninger og selskaber, som
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereNY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN
GÅ HJEM MØDER NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN Astrid Birnbaum, faglig chef Dansk Fjernvarme abi@danskfjernvarme.dk GÅ HJEM MØDER KOLDING, AALBORG OG RINGSTED Dagsorden Gennemgang af embedsværkets anbefaling:
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2018 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2018 ------------------------------------------------------
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereAKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang
AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til
Læs mereÅrsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling
BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereTørring kraftvarmeværk A.m.b.a Generalforsamling den 22/ Beretning for 2016/2017
Tørring kraftvarmeværk A.m.b.a Generalforsamling den 22/11-2017 Beretning for 2016/2017 Nye Forbrugere Vi har 1059 Forbrugere tilsluttet fjernvarme samtidig er der kommet en ny udstykning på Grønlund hvor
Læs mereMen der har været skrevet og sagt meget om, hvad regeringen vil og ikke vil med fjernvarmesektoren, og ikke alt er lige rigtigt.
Tale ved Dansk Fjernvarmes landsmøde fredag d. 28. oktober 2016 Kære alle sammen Tak for invitationen til at være med her i dag. Jeg har været med til Dansk Fjernvarmes landsmøde i rigtig mange år efterhånden.
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereNY REGUELRING AF FJERNVARMESEKTOREN
NY REGUELRING AF FJERNVARMESEKTOREN RÅDGIVNINGSGRUPPEØDE, 31. MAJ RUNE MOESGAARD, AFDELINGSCHEF POLITISK ØKONOMISK SEKRETARIAT DANSK FJERNVARME ORGANISATION 2016 Medlemmer Generalforsamling Bestyrelse
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereSTATUS FOR EFFEKTIVISERING AF FJERNVARMESEKTOREN. Astrid Birnbaum Faglig chef
STATUS FOR EFFEKTIVISERING AF FJERNVARMESEKTOREN Astrid Birnbaum Faglig chef EFFEKTIVISERING I FJERNVARMESEKTOREN Maj 2015 kom regeringen (den forrige) med Vækstinitiativ 2015 Forsyningssektor skal effektivisere
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018. Bestyrelsens beretning Indledning 2017 blev desværre året, hvor vi måtte komme til en erkendelse af, at det heller ikke i
Læs mereVelkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014
Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
Halmgruppen Fællesmøde for Flis- og brændselspillegruppen samt Halmgruppen NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. oktober 2017 FJERNVARMENS HUS Fjernvarmens
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2017 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Version 2 J nr. MRO/JRI Indledning
Læs mereERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN
ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN BREAKING NEWS Afgiftsanalysen fremlægges i dag 10-05-2016 Skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren vil tirsdag fremlægge den længe ventede tilskuds-
Læs mereRask Mølle Varmeværk
Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereMariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.
Læs mereERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.
ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 13. juni 2017 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030
Læs mereHjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.
Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereNy retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Læs mereMULTIFORSYNING BLOT EN SPAREØVELSE? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 15. september 2016
MULTIFORSYNING BLOT EN SPAREØVELSE? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. september 2016 DANSK FJERNVARME BRANCHEFORENINGEN Dansk Fjernvarme er den foretrukne brancheforening;
Læs mereHvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej?
Hvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej? Ny regering ~ Ny varmegruppe ~ Ny regulering Mercan-Ellen Nielsen Center for Forsyning Energistyrelsen meni@ens.dk Side 1
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereMIDDELFART FJERNVARME 2019
VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING MIDDELFART FJERNVARME 2019 BESTYRELSENS BERETNING NR. 59 I ENERGITILSYNETS PRISSTATISTIK BLANDT DE BILLIGSTE 15 % I HELE LANDET DET BILLIGSTE VÆRK I TVIS SAMARBEJDET VARMEÅRET
Læs mereRinge Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereLedelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme.
Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 17. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereBeretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk
Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft
Læs mereBedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling
Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen
Læs mereTilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt
Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereDen nyeste lovgivning på varmeforsyningsområdet
Den nyeste lovgivning på varmeforsyningsområdet Energiaftalen og de politiske aftaler om ny økonomisk regulering Anne Christine Matzon Specialkonsulent, cand.jur Center for Forsyning 3395 5615 acm@ens.dk
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereHovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling
Ledelses beretning for 2013-2014. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter Værkets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været produktion og salg af el og
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 25. oktober 2016
Læs mereFormandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017
Side 1 af 11 Formandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017 Vi glæder os over den stigende interesse der er for vores lille koncern - Fonden Langelands Elforsyning
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016
ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk Oktober 2016 REGERINGENS LOVPROGRAM 2016-17 Tekniske lovændringer og to vigtige
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereUlbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015
Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereBeretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk
Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan
Læs mereSOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK
SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund
Læs mereInvesteringer. Driftsøkonomien
Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne
Læs mereLedelses beretning for Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Der er sket en rokering i bestyrelsen pga.
Ledelses beretning for 2014-2015. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Der er sket en rokering i bestyrelsen pga. Vagn Brogaard er blevet syg, og har derfor ønsket at blive
Læs mereHalmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017
Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereSlagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015
Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereAKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME
AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Kate Wieck-Hansen NYT FRA FJERNVARMENS HUS Nye medarbejdere Lars Blunck Kommunikationschef, er startet 1. februar Anita Unnerup ny uddannelseskonsulent
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs merePOLITIK OG REGULERING. Rune Moesgaard & Kasper Villum Hansen, Politisk økonomisk sekretariat
POLITIK OG REGULERING Rune Moesgaard & Kasper Villum Hansen, Politisk økonomisk sekretariat ÅRET DER GIK FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL Lovændring 100 pct. modregning ved udlodning af forrentning Dog 60/40
Læs mereSkovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst
Generalforsamling onsdag den 21.11.2018, kl. 19,30 i Skovsgård Multihus Formandsberetning: Årets gang Endnu et år er gået, et år hvor vi har leveret ca. samme mængde varme hos forbrugerne, i øvrigt samme
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereRask Mølle Varmeværk
Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mere