Danmarks Tekniske Universitet

Transkript

1 ! " #

2 Indholdsfortegnelse Danmarks Tekniske Universitet... 1 aggrunden for lokalplanen... 5 Lokalplanens indhold... 9 Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser Lokalplanen er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard. November Foto: Steen Lange/Jan Kofod Winther. Kortgrundlag: Lyngby-Taarbæk Kommune.

3 Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) dækker de fleste ingeniørfaglige discipliner og uddanner ingeniører på bachelor-, master- og ph.d.-niveau. Hertil kommer et omfattende efteruddannelsesprogram. Universitetet har ca studerende, ca. 600 ph.d.-studerende og ca. 400 udenlandske studerende på engelsksprogede uddannelser. Ca. 400 af de danske studerende er hvert år på kortere eller længere studieophold ved udenlandske universiteter. Danmarks Tekniske Universitet er et moderne teknisk universitet, der arbejder på et højt internationalt niveau. Undervisning, forskning og innovation varetages af ca ansatte, hvortil kommer et stort antal tilknyttede gæstelærere, censorer m.v. Grunden Langt den største del af anlægget på Lundtoftesletten er etableret i perioden , og den officielle indvielse fandt sted i Grunden er disponeret i 4 delområder, der defineres af et nordsydgående grønt strøg med parkering (avenuen) og af den øst-vestgående Anker Engelunds Vej. Det samlede grundareal udgør ca. 100 ha og afgrænses som vist på illustrationen side 2. Grunden afgrænses mod de omgivende veje samt mod nord af et skovbælte og mod syd af mere åbne grønne områder mod en etageboligbebyggelse. Som en enklave mod sydvest ligger et mindre areal, der benyttes til vandtårn m.v. og ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune. Siden 1974 er der opført en del nybygninger og tilbygninger, således at det samlede etageareal i dag udgør ca m² ekskl. kælder. Grunden fremtræder med en række vandrette plateauer, som er indbyrdes forskudte, både inden for og mellem de enkelte delområder. Især er der en markant forskel mellem de 2 delområder nord for og de 2 delområder syd for Anker Engelunds Vej. Terrænforskellene fremtræder som en naturstensbeklædt bastion med de nord-sydgående veje som ramper mellem bastionsvæggene. 1

4 Gyrithe Lemches Vej Lundtoftevej Diplomvej Kulsviervej SCION DTU Elektrovej Centrifugevej Kemikalievej Fysikvej Akustikvej Richard Petersens Plads Lundtoftevej Matematiktorvet Sølvtofts Plads Ørsteds Plads Have Ole Nørgaards Kolonnevej Kemitorvet Asmussens Allé Akademivej Nordvej Anker Engelunds Vej Nils Koppels Allé Søltofts Plads Energivej Knuth Winterfeldts Allé Vagn AA. Jeppesens Vej Produktionstorvet E2 Henrik Dams Allé rovej Studentertorvet ygningstorvet Matematiktorvet Kollegiebakken 101 Helsingørmotorvejn Lundtoftegårdsvej Rævehøjvej Toftebæksvej Sorgenfrigårdsvej Carlshøjvej DTU - Arealanvendelse ej j 2

5 Luftfoto, september

6 Generelt fremtræder det samlede anlæg med en klar og meget åben struktur, der har et parkagtigt præg og en karakterfuld bebyggelse. Men på grund af det samlede anlægs store udstrækning, den lave og forholdsvis ekstensive bebyggelse og meget få bygninger, der skiller sig ud, opleves det vanskeligt at orientere sig og lidt uoverkommeligt at færdes til fods på DTU. ygninger Grundstammen i bebyggelsen er en række normalhuse, længehuse i 2 eller 3 etager med en længde på 50 eller 100 m. Ved hjælp af glasgange eller mellembygninger kan normalhusene sammenbygges til større komplekser. Hertil kommer specialhuse til særlige formål og med en friere udformning afhængig af anvendelsen. Illustrationen side 2 viser den overordnede arealanvendelse med markering af centerbygningen (bygning 101) med administration, konferencefaciliteter, studenterfaciliteter og kantine m.v., bygninger anvendt til Campus Service samt kollegier og andre boliger m.v. Desuden er markeret, hvor sportsplads samt auditorier er placeret. Øvrige bygninger rummer institutter og centre. Efter integrationen af Ingeniørakademiet i universitetet påregnes de tilhørende bygninger frigivet og anvendt til forskerparken SCION.DTU A/S med udlejning af arealer til private forskningsvirksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, andre samarbejdspartnere og innovative aktiviteter. Tilsammen er der på langt sigt tale om ca m² brutto placeret mod sydvest (1. etape) og syd (2. og 3. etape) som vist på illustrationen. Endvidere påregnes tilsvarende etableret et Erhvervenes Hus/kollegier langs Anker Engelunds Vej over for bygning 101. Herudover vil mindre, private enheder fortsat være integreret i de forskellige institutmiljøer af hensyn til nærhed til videnskabeligt personale og laboratorier. evej Friarealer Landskabsbearbejdningen er fra starten af DTU meget afklaret og med stor enkelhed. I dag, hvor beplantningen er vokset til, er de grønne arealer af en meget høj standard baseret på gennemgående beplantningsprincipper, men med små variationer mellem de mange forskellige have- og gårdrum. Også valget og detaljeringen af belægninger i have- og gårdanlæg (granit, betonfliser) er meget gennemført. Generelt fremtræder DTU meget parkagtigt, og området opleves som meget åbent og med stor afstand mellem bygningerne. Vejbetjening DTU vejbetjenes primært fra Anker Engelunds Vej, der forbinder de afgrænsende veje mod vest og øst Lundtoftevej og Lundtoftegårdsvej og alle tre veje er kommunale trafikveje. Internt er de vigtigste veje de nord-sydgående avenueveje på hver side af den centrale avenue med parkering. Især Anker Engelunds Vej danner en barriere og opdeler DTU i en nordlig og sydlig del. Desuden findes for enden af avenuen to tværgående veje, henholdsvis Nordvej og Akademivej, hvoraf den sidstnævnte forbinder Lundtoftevej og Lundtoftegårdsvej. Endelig findes en række forbindelsesveje og blinde adgangsveje. Knudepunktet, hvor avenuevejene krydser Anker Engelunds Vej, er problematisk med begrænsede oversigtsforhold og konflikt mellem gennemkørende trafik og krydsende fodgængere. s Vej SCION.DTU 1. etape Diplomvej Elektrovej Centrifugevej Fysikvej Akustikvej Richard Matematiktorvet Petersens Plads Ørsteds Matematiktorvet Plads Have Ole Nørgaards Asmussens Allé Akademivej Anker Engelunds Vej Nils Koppels Allé Energivej Vagn AA. Jeppesens Vej Produktionstorvet Kollegiebakken Illustrationen til højre viser placeringen af SCION.DTU. ej j 4

7 aggrunden for lokalplanen Med baggrund i ovenstående beskrivelse af DTU blev der i efteråret 2002 udskrevet en konkurrence om udarbejdelse af en ny helhedsplan. Denne konkurrence blev i februar 2003 vundet af CUO Arkitekter. CUO Arkitekter har i samarbejde med DTU og Lyngby-Taarbæk Kommune samt Rambøll Nyvig A/S (trafik) bearbejdet konkurrenceforslaget til den helhedsplan, der ligger til grund for lokalplanen. Helhedsplanens hovedtræk Det bearbejdede konkurrenceforslag indeholder følgende elementer: Avenuen understreges som et grønt element med langtidsparkering, og hovedparten af parkeringen samles her samt på de tilhørende avenueveje (korttidsparkering) Anker Engelunds Vej strammes op med supplerende bebyggelse, og vejprofilet forsynes med en bred midterrabat, der letter fodgængernes passage af vejen, og dermed binder DTU bedre sammen Ud for DTU s centerbygning etableres en torveplads med vandbassiner Den nordlige og sydlige del af DTU bindes tættere sammen af en broforbindelse for fodgængere og cyklister, hvor avenuen krydser Anker Engelunds Vej I forbindelse med broforbindelsen etableres et vartegn, der markerer anlæggets centrum og fungerer som et landmark for DTU ebyggelsen fortættes i området omkring avenuen De eksisterende torve understøttes og fortættes med supplerende bebyggelse En del af parkeringspladserne på de eksisterende torve og i de fire delområder i øvrigt omdannes gradvist på længere sigt til opholdsarealer Langs områdets vestlige og østlige grænse åbnes mulighed for supplerende kollegiebebyggelse Langs DTU-områdets periferi foreslås anlagt en kondisti/gangsti for campusbrugere og kommunens borgere. Omformning af Anker Engelunds Vej Vejprofilet omlægges og forsynes med en bred, beplantet midterrabat afbrudt af fodgængerpassager. På hver side af midterrabatten etableres kørebane i én vognbanes bredde. Herudover etableres cykelsti og fortov i hver side samt busholdeplads. Hvor avenuen krydser Anker Engelunds Vej, etableres en niveaufri passage for fodgængere og cyk- Illustration: CUO Arkitekter Idéskitse. Den nordlige side af Anker Engelunds Vej set fra øst. 5

8 lister i form af en broforbindelse, der kobler den nordlige og sydlige del af avenuen sammen og udligner niveauforskellen mellem de to dele af avenuen. For at gøre Anker Engelunds Vej mere bymæssig og understrege det centrale strøg i DTU, suppleres den eksisterende bebyggelse med nye smalle bygninger i form af randbebyggelse på sydsiden. Anker Engelunds Vej Omformning af Torvedannelser ebyggelsen omkring Matematiktorvet og Richard Petersens Plads udvides, og eksisterende bebyggelse øst og vest for torvet forbindes med en bygning på søjler, så der opstår et integreret bygningsmiljø, der støtter den funktionelle sammenhæng mellem de omgivende bygninger. Samtidig henvises de biler, der i dag beslaglægger en del af torvet, til den centrale avenue og avenuevejene, således at der opstår mulighed for etablering af et lokalt udemiljø med opholdspladser. Lundtoftevej Lundtoftegårdsvej Samme princip kan anvendes for de øvrige torvedannelser, således at der skabes mulighed for en række lokale miljøer med tæt integrerede bebyggelser på hver side af avenuen. Idéskitse Det bearbejdede konkurrenceforslag. Med blå tone er vist nye bygningsanlæg. Idéskitsen er ikke helt i overensstemmelse med nærværende lokalplan. Ifølge lokalplanens bestemmelser kan området nord for Nordvej vest for Avenuen ikke bebygges som vist, men kun anvendes til tekniske anlæg, værksted og forsøgsby. Randbebyggelse Cykelsti Kørebane og cykelsti Midterrabat med bøgepur Kørebane og cykelsti Torveplads med vandbassiner Illustration: CUO Arkitekter Anker Engelunds Vej Cykelsti ygning 101 Nord Idéskitse til omlægning af Anker Engelunds Vej og parkeringspladser foran bygning

9 Avenue Anker Engelunds Vej Nord Avenue Illustration: CUO Arkitekter Illustration: CUO Arkitekter Illustration: CUO Arkitekter Idéskitse. Anker Engelunds Vej set fra vest mod øst. I forgrunden den nye bro, og i baggrunden bygning 101. Idéskitse. Den ny fodgænger- og cyklistbro, set fra nord mod syd. Idéskitse til ny fodgængerog cyklistbro. 7

10 Illustration: CUO Arkitekter Illustration: CUO Arkitekter Illustration: CUO Arkitekter Idéskitse. Den ny randbebyggelse langs Anker Engelunds Vej, set fra øst. Idéskitse. På Matematiktorvet og Richard Petersens Plads nedlægges parkeringspladser og arealet indrettes til opholdsareal. Idéskitse. Matematiktorvet. I baggrunden en ny forbindelsesbygning på søjler og med facade udformet som kunstværk. 8

11 Lokalplanens indhold Lokalplanens formål og områdets anvendelse En af hovedintentionerne med planen er, som beskrevet i formålsparagraffen, i forbindelse med områdets fortsatte udbygning: at fastlægge områdets anvendelse til undervisnings-, forsknings- og innovationsformål samt forskerpark og andre formål i nær tilknytning hertil, at give valgfrihed mht. bygningsformer og beliggenhed, dog således at de oprindelige bebyggelses- og plandispositioner i størst muligt omfang respekteres, og at de bebyggelsesmæssige og beplantningsmæssige hovedtræk fastholdes, alt i overensstemmelse med målene i Helhedsplan for udbygningen af DTU, som nævnt i baggrunden for lokalplanen. Eventuelle miljø- og trafikmæssige gener Hvis der i forbindelse med den fortsatte udbygning af DTU bliver behov for bebyggelse eller anlæg, der kan give miljø- eller trafikmæssige gener for området eller dets naboer, kan bebyggelse eller anlæg først etableres, når en supplerende lokalplan er godkendt. I sådanne tilfælde skal borgerne gives mulighed for indsigt og medindflydelse i etableringen. Vurderingen af, hvornår disse forhold er tilstede, foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af indhentede oplysninger fra DTU. Hidtidig udbygning og restrummelighed Januar 2005 rummede DTU et bruttoetageareal på ca m² ex. kælder. Med et samlet grundareal på ca. 100 ha er bebyggelsesprocenten ca. 29. I lokalplanen er bebyggelsesprocenten fastsat til 50, hvilket svarer til en total rummelighed på ca m² ex. kælder. Der er således januar 2005 en restrummelighed på ca m² ex. kælder. Opdeling af DTU i områder med forskellig anvendelse - underområde 1. Offentlige formål såsom undervisning, forskning og innovation samt i mindre omfang aktiviteter, der har nær tilknytning til Danmarks Tekniske Universitets virksomhed, herunder bl.a. selvejende institutioner, forskerparkaktiviteter (privat forsknings-, undervisnings-, innovations- og udviklingsvirksomhed), konferenceformål, kollegier, ungdomsboliger, gæsteboliger, idrætsbygninger, tekniske anlæg, vandværk, børneinstitutioner mv. Udover de nævnte anvendelser må max. 25% af det samlede etageareal i underområde 1 anvendes til brug for videnstunge virksomheder, herunder rådgivende virksomheder, inden for Danmarks Tekniske Universitets forsknings- og undervisningsområder, såsom bioteknologi, byggeri, nanoteknologi, energi, miljø og informationsteknologi. Der kan i begrænset omfang ske tilvirkning af produkter, hvis dette indgår som et nødvendigt led i ovennævnte aktiviteter. - underområde 2. Offentlige formål, kraftvarmeværk og kedelcentral. Området er omfattet af lokalplan 137, som fortsat er gældende. - underområde 3. Ungdomsboliger. Området er fuldt udbygget, og kan ikke bebygges yderligere. - underområde 4. Værkstedsområde. Området må kun anvendes til tekniske anlæg, værkstedsformål og forsøgsby. - underområde 5. Samme anvendelsesmulighed som underområde 1. Dog må der ikke placeres ungdomsboliger eller lignende samt børneinstitutioner i området. - underområde 6. Ungdomsboliger/Gæsteboliger og børneinstitutioner. - underområde 7.1 og 7.2. Områderne må kun anvendes til grønt areal. 9

12 DTU i dag: 4 delområder, en avenue, en centerbygning - og et modulnet skaber orden. DTU i dag: Gennem området forløber nogle hovedgangstrøg DTU i dag: Særlige bygninger ved gangstrøgene og de store veje giver genkendelighed. N Anker Engelunds Vej Lundtoftegårdsvej Lundtoftevej DTU i dag: Modulnet 10

13 DTU i fremtiden: Anker Engelunds Vej forsynes med midterrabat og vejrummet strammes op med supplerende bebyggelse. Ud for centerbygningen etableres en torvedannelse og på sydsiden af vejen opføres en randbebyggelse. DTU i fremtiden: Avenuen er det grønne hovedtræk, og den nordlige og sydlige del af DTU bindes tættere sammen af en broforbindelse for fodgængere og cyklister. DTU i fremtiden: ebyggelsen omkring avenuen og eksisterende pladser fortættes. Parkeringspladser på torve omdannes til rekreative arealer og parkeringen flyttes til avenuen. Lundtoftevej Idrætsplads Nyt grønt område Kulsviervej emches Vej Anker Engelunds Vej Lundtoftegårdsvej Fremtidig grøn struktur. Illustrationen viser hovedtrækkene i den fremtidige grønne struktur. Ved en fremtidig udbygning af DTU s område, vil en del af de store beplantede arealer i især den vestlige del af DTU vige eller blive delvist integreret i nybyggeri. Den omkransende randbeplantning vil blive fastholdt, parkeringstorvene vil gradvist overgå til grønne opholdsarealer, og der udlægges areal til et nyt haveanlæg mod nord som pendant til Ole Nørgaards Have mod syd. Ved en evt. bebyggelse af idrætspladsen mod nordvest, vil min. 15% af arealet blive udlagt til grønt område (ikke vist på illustrationen). Lundtoftevej nfrigårdsvej Carlshøjvej Ole Nørgaards Have Helsingørmotorvejn 11

14 Sammenhæng mellem DTU s områder Oprindeligt var DTU planlagt som 4 kvadranter med hver sin ingeniørretning, opdelt af den østvestgående Anker Engelunds Vej og den nord-sydgående Avenue. Udviklingen inden for forskning og undervisning har gjort denne opdeling uaktuel, og i Helhedsplan for DTU foreslås en ændret udformning af Anker Engelunds Vej og en fodgænger- og cyklistbro tiltag, der i kombination med nord-sydgående stier binder DTU sammen på tværs af vejen. Se illustrationerne på side 5-8. yggemuligheder Den oprindelige bebyggelsesplan rummer stor fleksibilitet for udbygning. I Helhedsplan for DTU bygges der videre på planens principper med to sæt af bebyggelsesmuligheder udfyldning og bebyggelse af nye områder. I Helhedsplan for DTU foreslås, at bebyggelsen langs avenuen fortættes, og at eksisterende torve understøttes og fortættes med supplerende bebyggelse og forlængelser af eksisterende bygninger, se idéskitsen side 6. Forlængelse af eksisterede normalhuse udformes som lette, transparente bygninger (stål, glas eller lignende materialer). Ved avenuen er det endvidere tilladt at opføre lette transparente bygningskroppe mellem byggelinie og vejskel, se illustrationen på side 13. Knudepunkterne, arealer for enden af pladsrum og lignende iøjnefaldende steder ved gangstrøgene er vigtige for oplevelsen af variation. Ved bebyggelse her kan der derfor arbejdes friere, både form- og materialemæssigt, så bygningerne bliver identitetsskabende. Et eksempel herpå er forslag til ny bebyggelse ved Matematiktorvet/ Richard Petersens Plads, som vist side 8. Inden for de nye bebyggelsesområder kan der gives noget friere rammer for bygningsformer og facadeudtryk end i udfyldningsområderne. På idéskitsen side 6 er der eksempelvis vist en friere bygningsstruktur som kollegiebebyggelse langs Lundtoftevej i nye bebyggelsesområder. Ved inddragelse af et nyt bebyggelsesområde skal dette planlægges under ét. Udfyldning foretages ved at tilføje bygninger i det givne modulnet, forlængelse af/tilbygning til eksisterende bygninger og udfyldning af ledige arealer i de ellers udbyggede områder. ebyggelse Samspillet mellem de modulfast ordnede normalhuse og knudepunkterne - de særligt formede bygninger til særlige formål (f.eks. auditorier) - skaber i dag en fin balance mellem ro og variation. Denne balance bør sikres under den fortsatte udbygning. Princip for facader En betydelig del af nybyggeriet vil have karakter af udfyldning i et påbegyndt område. Hvor der er tale om nye normalhuse opført i det fastlagte modulsystem, bør de karaktermæssigt svare til eksisterende nabohuse uden at være kopier. Nybygninger kan også opføres vinkelret på systemet eller som forbindelsesbygninger mellem eksisterende huse. Illustrationsplan Illustrationsplan for ungdomsboliger/gæsteboliger i bebyggelsesområde G. Planen giver mulighed for at opføre knap 180 studieboliger fordelt på to etaper. ebyggelsen opføres i 3 etager med facader i beton og glas, mens gavle og sterne opføres i gule mursten. 12

15 Illustration: CUO Arkitekter For de områder, der er vist som udfyldningsområder på kortbilag 3, skal der i alt være en parkeringskapacitet på 1 p-plads pr. 100 m² etageareal. Det svarer til at der min. skal være ca p-pladser. Med en bestand på p-pladser kan DTU således udbygge og fortætte inden for de på kortbilag 3 viste udfyldningsområder, uden at etablere nye p-pladser, så længe parkeringsdækningen er min. 1 p-plads pr. 100 m² etageareal. Ligeledes kan DTU nedlægge parkeringspladser på torve m.v., under forudsætning af, at parkeringsnormen overholdes. Inden for de dele af lokalplanområdet, der er fastlagt som nye bebyggelsesområder på kortbilag 3, skal der etableres 1 p-plads pr. 100 m² etageareal. Stisystem De væsentligste strækninger af områdets stisystem findes allerede. For at binde DTU s areal sammen på tværs af Anker Engelunds Vej etableres en fodgænger- og cyklistbro, som vist på illustrationerne side 7. Idéskitse. Ved avenuen - mellem byggelinie og vejskel - giver lokalplanen mulighed for at forlænge eksisterende bygninger med lette, transparente bygningskroppe. Vejsystem Det eksisterende mønster fastholdes, idet vejnettet både orienterings- og kapacitetsmæssigt opfylder sit formål. Et af de vigtigste elementer i Helhedsplan for DTU er ændringer i parkeringsforholdene på DTU. I dag er torverummene beslaglagt af parkerede biler, mens der på avenuen er en meget stor parkeringsreserve. Helhedsplanen foreslår, at parkeringsarealerne på torvene omdannes til rekreative arealer, og at parkeringen overvejende koncentreres på avenuen og på avenuevejene som korttidsparkering. I forbindelse med disse ændringer kan der ske mindre justeringer af vejnettet. DTU har i dag ca parkeringspladser, svarende til 1 parkeringsplads pr. 82 m² etageareal. Dette er en høj parkeringsdækning, idet der normalt er krav om 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til universitetsområder. Grønne hovedtræk Områdets grønne hovedtræk fastholdes. Dette gælder således skovbæltet langs Lundtoftevej, Lundtoftegårdsvej og områdets nordlige grænse mod industrikvarteret. Disse skovbælter sikres ved hjælp af byggelinier. Grønne områder Tre større grønne områder sikres, også på langt sigt. Mod syd opretholdes Ole Nørgaards Have med den nuværende udstrækning, og mod nord sikres mindst 15% af idrætspladsen fastholdt som et samlet grønt område, når de øvrige dele af idrætspladsen måtte blive bebygget. I forlængelse af avenuen udlægges nord for Nordvej et grønt område til have som en pendant til Ole Nørgaards Have. Det nuværende beplantningsprincip, skovagtige beplantninger mellem husene fastholdes også når nye bygninger opføres i form af udfyldning. Samme beplantningsprincip benyttes, hvor nye bebyggelsesområder inddrages suppleret med en særlig haveagtig behandling af enkelte gårdrum. Flere af de nye bebyggelsesområder er i dag beplantet med egeskov og fremtræder som et tværgående grønt element i beplantningsstrukturen. Ved inddragelse af et sådant område skal det tilstræbes, at eksisterende skovplantning indgår i den nye bebyggelse på en harmonisk måde. 13

16 Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan 2005 Regionplanen for Hovedstadsregionen fastlægger de overordnede retningslinier for kommune- og lokalplanlægning i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommuneplan 2005 Kommuneplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune fastlægger dels en hovedstruktur for hele kommunen, dels rammer for de enkelte bydele og områder i kommunen. Kommuneplanens rammer fastlægger retningslinierne for indholdet i nye lokalplaner. Lokalplanens område er beliggende i Lyngby bydel. Området er omfattet af rammerne for enkeltområde DTU. For område DTU gælder følgende rammer: Områdets anvendelse er fastlagt til offentlige og private formål som undervisning, forskning, innovation, kollegier, konferencevirksomhed samt produktion i begrænset omfang, herunder lokalisering af mindre virksomheder eller afdelinger af virksomheder, som kan udnytte en tilknytning til DTU s aktiviteter. ebyggelsesprocenten må ikke overstige 60 ebyggelse må højst opføres i 3 etager. Kraftvarmeværket kan dog gives en større højde. Stationsnærhed Området er ikke stationsnært beliggende. Kollektiv trafik Området betjenes af busser på følgende veje: Lundtoftevej, Lundtoftegårdsvej, Anker Engelunds Vej, Akademivej og Nils Koppels Allé. Letbane I samarbejde med Københavns Amt undersøges mulighederne for at styrke tværforbindelserne i regionen via en højklasset kollektiv trafikforbindelse - fx en letbane - mellem Lyngby og Glostrup med mulige forlængelser til Lundtofte og røndby/ishøj. Forslaget om en forbindelse til Lundtofte skyldes primært, at banen derved ventes at få væsentligt flere passagerer, samtidig med at den kollektive trafikbetjening af DTU styrkes markant. I de foreløbige skitser placeres banen på arealet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen med standsningssted ud for Anker Engelunds Vej. Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter Lokalplan nr. 82 for DTH - Danmarks Tekniske Højskole og DIA - Danmarks Ingeniørakademis område i Lyngby bydel, tinglyst den 19. oktober 1988, og lokalplan nr. 133 for DTU, Kvadrant 4, bebyggelsesområdet syd for Kampsax Kollegiet i Lyngby bydel, tinglyst den 5. september 1996 samt lokalplan nr. 160 for ungdomsboliger ved Akademivej i Lyngby bydel, tinglyst den 5. maj 2000, aflyses i sin helhed for denne lokalplans område. Lokalplan nr. 137 for udbygning af kraftvarmeværk på DTU i Lyngby bydel, tinglyst den 11. marts 1997, aflyses for en del af lokalplanens område. Trafikforhold Veje I kommuneplanen er Lundtoftegårdsvej og Lundtoftevej samt Anker Engelunds Vej udlagt som kommunale trafikveje. I helhedsplanen for DTU er vist et forslag til omprofilering af Anker Engelunds Vej med bl.a. midterrabat. Varmeplanen Varmeanlæg inden for lokalplanens område skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter det til enhver tid gældende varmeplanlægningsgrundlag. Lokalplanområdet er i dag forsynet med fjernvarme fra E2 Kraftvarmeværk. 14

17 Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune. Afvanding skal indrettes med separatsystem efter nærmere retningslinier fra kommunens tekniske forvaltning. Støjforhold På grund af områdets placering tæt på Helsingørmotorvejen samt Lundtoftegårdsvej, Anker Engelunds Vej og Lundtoftevej skal der ved ombygning og nybyggeri foretages støjdæmpende foranstaltninger, der sikrer, at det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger 30 d(a) for lokaler til bolig- og undervisningsformål og 35 d(a) for lokaler til kontorformål m.v. Risikoforhold Lokalplanområdet grænser mod nord op til Hempels Skibsfarvefabrik. Virksomheden er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om kontrol med risiko for uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen). På denne baggrund har virksomheden udarbejdet en sikkerhedsrapport, indeholdende bl.a. et sikkerhedssystem, som er behandlet af myndighederne - Københavns Amt, Arbejdstilsyn, Politi og Redningsberedskab. Den sammenfattende risikovurdering peger på, at det værst tænkelige uheld vil være en mulig brand og/eller eksplosion i forbindelse med virksomhedens drift. eredskabsmyndigheden har derfor, i et samarbejde med politiet, udarbejdet en plan, der beskriver antallet af personer i nærområdet til virksomheden. Planen er tænkt anvendt operativt, som et redskab til at give overblik, såfremt man konkret træffer beslutning om evakuering af enkeltområder. ligger inden for sikkerhedsafstanden, må kun anvendes til tekniske anlæg, værksteder og forsøgsby. Lokalplanens påvirkning af bymiljøet I Lyngby-Taarbæk Kommuneatlas fra 2000 er DTU angivet som et område med særlige arkitektoniske kvaliteter. Af beskrivelsen fremgår bl.a., at området er bygget over et klart og enkelt princip med de fire kvadranter, der repræsenterer hver sin sektor inden for DTU, og som adskilles af den øst-vestgående Anker Engelunds Vej og den nordsydgående parkeringsavenue, der udgør hovedaksen i området. Endvidere vurderes, at arkitekturen er præget af 60 ernes kølige formsprog, men at der er bygget fornuftigt og med stor omhu for detaljerne. Området rummer desuden mange velformede haveanlæg. Lokalplanen bygger videre på disse eksisterende kvaliteter. Desuden giver lokalplanen mulighed for at gennemføre konkurrenceforslagets og helhedsplanens ideer, jf. side 5. På denne baggrund vurderes lokalplanen at få en positiv påvirkning af bymiljøet. Servitutter Der ophæves 8 servitutter i forbindelse med denne lokalplan. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ophæve servitutter fremgår af Planlovens 15. Under lokalplanens bestemmelser (punkt 11) kan man se de servitutter, der ophæves af denne lokalplan. I henhold til Risikobekendtgørelsen skal kommunen i sin planlægning tage hensyn til, at der opretholdes en passende sikkerhedsafstand til Hempel A/S. I lokalplanen er dette sket ved at indarbejde en sikkerhedsafstand til Hempels produktion på ca. 150 m. ebyggelsesområde C, der 15

18 Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Lokalplanen indeholder i pkt. 11 en bestemmelse om, at de i paragraffen nævnte servitutter ophæves. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning, 18 om lokalplanens retsvirkninger, og kapitel 14: Klage og søgsmål. 16

19 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN 196 FOR CAMPUS VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET I LYNGY YDEL I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er i forbindelse medområdets fortsatte udbygning: at fastlægge områdets anvendelse til undervisnings-, forsknings- og innovationsformål samt forskerpark og andre formål i nær tilknytning hertil, at give valgfrihed mht. bygningsformer og beliggenhed, dog således at de oprindelige bebyggelses- og plandispositioner i størst muligt omfang respekteres, og at de bebyggelsesmæssige og beplantningsmæssige hovedtræk fastholdes, alt i overensstemmelse med målene i Helhedsplan for udbygningen af DTU, som nævnt i baggrunden for lokalplanen. 2. Område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter matr.nr. 9cd, 172a, 205a, 205c, 205e og 205i, alle af Kgs. Lyngby y, Kgs. Lyngby, og matr.nr. 206a, 206c og del af litra aø, alle af Kgs. Lyngby y, Lundtofte, samt alle parceller der efter den 1. november 2004 udstykkes fra nævnte ejendomme. 2.2 Området opdeles i underområder som vist på kortbilag nr Områdets anvendelse 3.1 Underområde 1 må kun anvendes til offentlige formål: undervisning, forskning og innovation samt i mindre omfang til aktiviteter, der har nær tilknytning til Danmarks Tekniske Universitets virksomhed, eksempelvis selvejende institutioner, forskerparkaktiviteter, kulturelle aktiviteter, konferenceaktiviteter, ungdomsboliger, gæsteboliger, tekniske anlæg, lokal service, børneinstitutioner mv. 3.2 Udover de i pkt. 3.1 nævnte anvendelser må max. 25 % af det til enhver tid værende etageareal i underområde 1 anvendes af private videnstunge, mindre virksomheder eller afdelinger af virksomheder - eller tilsvarende dele af større virksomheder, herunder rådgivende virksomheder - med relation til Danmarks Tekniske Universitets forsknings- og undervisningsområder. Der kan i begrænset omfang ske tilvirkning af produkter, hvis dette indgår som et nødvendigt led i ovennævnte aktiviteter. 3.3 Underområde 2 må kun anvendes til offentlige formål, kraftvarmeværk og kedelcentral. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse, foretages oplagring, samt i øvrigt udøves virksomhed i forbindelse hermed. 3.4 Underområde 3 må kun anvendes til boligformål, ungdomsboliger. 3.5 Underområde 4 må kun anvendes til tekniske anlæg, værkstedsområde og forsøgsby. 3.6 Underområde 5 må anvendes som underområde 1, bortset fra boliger og børneinstitutioner. 3.7 Underområde 6 må kun anvendes til boligformål som ungdomsboliger, kollegieboliger og gæsteboliger samt til børneinstitutioner. 3.8 Underområde 7.1 og 7.2 må kun anvendes til grønt areal. 3.9 Der må ikke etableres byggeri eller anlæg, der kan være særligt miljøbelastende eller kan skabe særlige trafikproblemer (tung trafik mv.). 17

20 4. Udstykninger 4.1 Udstykninger og sammenlægninger må kun foretages, hvis de efter kommunalbestyrelsens skøn ikke kommer i strid med planens formål. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Veje og stier m.v I forbindelse med omdannelse af parkeringstorve til rekreative områder kan der ske omlægninger i DTU s interne vejnet inden for de på kortbilag 3 viste udfyldningsområder, jf. pkt Det er her tilladt at ændre veje og stiers status på enkelte strækninger Der kan etableres en bro for gående og cyklende over Anker Engelunds Vej Der kan anlægges en kondisti/gangsti i skovbeplantningen, der afgrænser DTU s periferi. 5.2 Parkering Inden for de dele af lokalplanområdet, der er betegnet nye bebyggelsesområder og mærket A-F, jf. stk. 6.9 og kortbilag nr. 3, skal der i forbindelse med nybyggeri eller ændring af eksisterende bebyggelse indrettes parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads for hver 100 m 2 etageareal I de dele af lokalplanområdet, der ikke er omfattet af bestemmelsen i pkt og er betegnet udfyldningsområder, jf. pkt. 6.8 og kortbilag nr. 3, skal der indrettes parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads for hver 100 m² etageareal. Nybyggeri eller ændring af eksisterende bebyggelse inden for udfyldningsområder kan ske uden nyanlæg af parkeringspladser, såfremt parkeringsdækningen for lokalplanområdet under ét er min. 1 parkeringsplads for hver 100 m² etageareal. Parkeringspladser skal overvejende placeres på avenuen og langs avenuevejene. 6. ebyggelsens omfang og placering 6.1 ebyggelsesprocenten for lokalplanområdet under ét må ikke overstige Det bebyggede areal må ikke overstige 25 % af lokalplanområdets grundareal. 6.3 ygninger må ikke opføres med mere end 3 etager over terræn. 6.4 ygningernes facadehøjde må ikke overstige 12,5 m over terræn, målt efter reglerne i bygningsreglementet. For bygninger med skrå tagflader gælder højdebegrænsningen kun for facadehøjden i bygningens lave side. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må overstige 20 m over terræn, og samtidig ikke overstige kote 63 (DVR 90). Installationer på tag, som f.eks. taghuse, ventilationsanlæg, skorstene og lignende kan dog overstige kote 63 med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 6.5 yggelinier Ingen bygning må placeres nærmere end 30 m fra lokalplanområdets nordlige naboskel og 10 m fra lokalplanområdets sydlige naboskel Langs Anker Engelunds Vej pålægges byggelinier således: Langs nordside af vejen: Facadeflugt af bygning 201. Langs sydside af vejen: Facadeflugt af bygning 301. På strækningen mellem Nils Koppels Allé og Lundtoftegårdsvej kan der mellem byggelinie og vejskel opføres bebyggelse inden for nyt bebyggelsesområde mrk. F. Langs følgende veje pålægges byggelinier i de nedenfor angivne afstande fra vejskel: Lundtoftevej Lundtoftegårdsvej 30 m 30 m 6.6 For underområde 2 gælder bestemmelserne i lokalplan For underområde 3 gælder, at området er fuldt udbygget og ikke må bebygges yderligere. 6.8 For bebyggelse i de på kortbilag nr. 3 angivne udfyldningsområder gælder: 18

21 at bebyggelse fortrinsvis opføres som længehuse med tagformer, der harmonerer med den eksisterende bebyggelses karakter, at ny bebyggelse opføres i harmoni med de grundlæggende principper i den eksisterende bebyggelsesplan, at fortætning af eksisterende bebyggelse bl.a. kan ske ved sammenbygning af længehuse med lette bygningskroppe eller ved direkte forlængelse af eksisterende længebygninger. 6.9 For bebyggelse i de på kortbilag nr. 3 angivne nye bebyggelsesområder gælder: at bebyggelse inden for det på kortbilag 4 viste nye bebyggelsesområde mrk. G skal opføres inden for de viste byggefelter. at bebyggelse i de øvrige nye bebyggelsesområder først må finde sted, når der for hele det nye bebyggelsesområde, hvori bebyggelsen skal placeres, foreligger en af kommunalbestyrelsen godkendt bebyggelsesplan. 7. ebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Inden for de på kortbilag nr. 3 angivne udfyldningsområder skal bygningskarakteren enten tilpasses den i dag eksisterende bebyggelse med hensyn til materialevalg og facadeudtryk eller udføres som lette, transparente bygninger (stål, glas eller lignende materialer). 7.2 Inden for de på kortbilag nr. 3 angivne nye bebyggelsesområder skal den karaktergivende del af bebyggelsen overvejende opføres med gule teglstensfacader og med tagformer, der harmonerer med den eksisterende bebyggelses karakter. 7.3 Inden for det på kortbilag nr. 4 viste nye bebyggelseområde mrk. G, kan bebyggelse opføres med facader overvejende med beton og glas som karaktergivende materialer. Gavle og sterne skal opføres med gule tegl. 7.4 I de under pkt. 7.1 og 7.2 nævnte områder kan bebyggelse for enden af pladser og lignende iøjnefaldende steder ved gangstrøgene dog gives en friere udformning med hensyn til bygningsform, materialevalg og facadeudtryk, således at denne bebyggelse bliver identitetsskabende. 7.4 Inden for underområde 2 gælder bestemmelserne i lokalplan 137 om bebyggelsens ydre fremtræden. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Arealerne mellem de i pkt. 6.5 nævnte byggelinier langs Lundtoftevej og Lundtoftegårdsvej og disse veje samt arealerne langs områdets nordlige og sydlige grænse udlægges til beplantningsbælter og må ikke under nogen form benyttes til oplag, parkering eller lignende, men skal beplantes og fremstå som skovbælter. Der kan etableres løbesti/gangsti i beplantningsbælterne. 8.2 Den i områdets sydlige del anlagte have (Ole Nørgaards Have) skal i princippet opretholdes i sin nuværende udstrækning. 8.3 De på kortbilag nr. 3 med H angivne områder udlægges til grønt areal. 8.4 Inden for det på kortbilag nr. 3 angivne nye bebyggelsesområde mrk. (idrætspladsen) skal der ved bebyggelsesplanlægningen sikres et samlet, grønt område af en størrelse på mindst 15 % af bebyggelsesområdets areal, placeret således at det indgår som et vigtigt element i bebyggelsens arkitektoniske karakter. 8.5 På avenuen fastholdes den nuværende alléplantning. Arealerne langs lokalplanområdets øvrige veje skal sikres et grønt præg. 8.6 På områdets øvrige ubebyggede arealer skal den skovagtige beplantning fastholdes og ved ny bebyggelse indgå på harmonisk måde. 8.7 I øvrigt skal ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes. 9. Skiltning mm. 9.1 Efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse kan der i forbindelse med etablering af 19

22 en cykel- og gangbro over Anker Engelunds Vej opføres et markant vartegn. 10. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Før ny bebyggelse inden for området tages i brug, skal bebyggelsen være tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunalbestyrelsens anvisning Før ny bebyggelse inden for området tages i brug, skal færdsels- og friarealernes etablering omkring bebyggelsen være tilendebragt. 11. Servitutter 11.1 Følgende servitutter /servitutbestemmelser ophæves på nedenstående ejendomme: Servitut lyst (595): Dok. om bebyggelse, benyttelse m.v. ophæves på matr. nr. 172 a, 205 a og 206 a Lokalplan nr. 82 for DTH Danmarks Tekniske Højskole og DIA Danmarks Ingeniørakademis område i Lyngby bydel tinglyst den 19. oktober 1988, ophæves i sin helhed Lokalplan nr. 133 for DTU, Kvadrant 4, bebyggelsesområdet syd for Kampsax Kollegiet, tinglyst den 5. september 1996, ophæves i sin helhed Del af lokalplan nr. 137 for udbygning af kraftvarmeværk på DTU i Lyngby bydel, tinglyst den 11. marts 1997, ophæves langs en strækning af Anker Engelunds Vej, som vist på kortbilag Lokalplan nr 160 for ungdomsboliger ved Akademivej, tinglyst den 5. maj 2000, ophæves i sin helhed. Vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse den 31. oktober Rolf Aagaard Svendsen / jarne Holm Markussen Servitut lyst (5524): Dok. om opførelse af fabrik m.m. ophæves på matr. nr. 172 a, 205 a og 206 a. Servitut lyst (11164): Dok. om vej m.v. samt udgifter til vejens vedligeholdelse m.v. ophæves på matr. nr. 205 a. Servitut lyst (1211): Dok. om færdselsret m.m. ophæves på matr. nr. 205 a. Servitut lyst (726): Dok. om benyttelse af kælder ophæves på matr. nr. 205 a. Servitut lyst (4720): Dok. om forsynings-/afløbsledninger m.v. ophæves på matr. nr. 205 a. Servitut lyst (1805): Dok. om skråninger ophæves på matr. 9 cd og 205 a. Servitut lyst (2939): Dok. om forsynings-/afløbsledninger m.v. ophæves på matr. nr. 9 cd og 205 a. 12. Ophævelse af lokalplaner 20

23 21 Matrikulære forhold, mål 1:8.000 LOKALPLAN ILAG NR Kgs. Lyngby y, Kgs. Lyngby Kgs. Lyngby y, Lundtofte Kgs. Lyngby y, Lundtofte Poppelhegnet Lyngvej Kulsviervej Kulsviertoften Danmarksvej Lundtoftevej Anker Engelunds Vej Kulsviertoften Finlandsvej Hyldehavevej Gyrithe Lemches Vej 10a 10ad 10af 10ah 10ai 10ar 10as 10av 172a h 205g 205f 205e 205c 205a 9bz 9by 9bx 9bv 9bu 9bt 9bs 9br 9bq 9bp 9bo 9bn 9bm 9bl 9bk 9bi 9bh 9bg 9bf 9be 9bb 9ba 9az 9ay 9ax 9at 8u 8f 8e 8d 7z 7y 7r 7q 7p 7o 7i 7h 7g 7f 7e 7d 7ar 7al "ch" "cg" "bh" "az" 6at 6as 6ap 6af 9ll 9lh 9cf 9ce 9cd 9cb 11cg 2dd 228c 228b 228a 206f 206e 206d 206c 206a 2vt 2vd 2uu 2ub 2tp 2go 2fu 2fl 2fk 2xz 2xy 2xu 2xt 2xp 2xn 2xm 2xl 2xk 2xi 2xh 2xg 2xf 2vz 2vy 2dz 2dy 2du 2dt 2dp 2dn 2dm 9an 7dn 7dm 7dl 7di 7dh 7dg 7df 7de 7dc 7db 7da 7cz 7cy 7cx 7cv 7cu 7ct 7cs 7cr 7cq 7cp 7co 7cn 7cm 7cl 7ck 7ci 7ch 7cg 7cf 7ce 7cd 7cc 7cb 7ca 7bz 7by 7bx 7bv7bu 7bt 7bs 7br 7bq 7bp 7bo 7bn 7bm 7bl 7bk 7bi 7bh 9gb 9ga 9fz 9fy 9lm 9ld 9lc 9fx 9fv 9fu 9ft 9fs 9fr 9fq 9fp 7bg 7bf 7be 7bd 7bc 7bb 7ba 7az 7ay 7at 7as 7ae "t" "n" "m" "cm" "ck" "ba" "ah" "af" 6ac 7cx 7cy 7da 7if 7ls 7lo 7li 7iy 7ir 7ig 7dd 12 16z 16y 16x 16v 16u 16s 16r 16q 16p 16m 16l 16k 16i 16g 16f 16e 16b 16a 13r 13av 13as 13aq 13v 13s 13bu 13bt 13bq 13az 13ao 13an 7gu 7gt 7gr g 7gl 7gk 7fs 7mk 7mi 7mc 7ly 7lx 7ln 7kz 7kh 7iu 7im 7ik 7dk 7di 7dh 7dg 7df 7de 7dc 7db 7cv 7cu 7ct 7cb 7ca 7fæ aø 7bæ 7bø 13aø 7lø 13aæ 16ø 2dæ 2yø 2vø 2væ 2xø 7cø 7bø 7bæ 9fæ 9fø 7aæ 7aø Kulsviervænget 7cæ 6æ 9aø 9aæ 7æ 9bæ jvej Helsingørvejen Lundtoftegårdsvej 8ø N 205i Lokalplanens område

24 N Anker Engelunds Vej 1 2 Lundtoftegårdsvej Lundtoftevej Afgrænsning, områdeinddeling og byggelinier, mål 1:8.000 Lokalplanens område Underområde yggelinie Aflysning af del af lokalplan 137 LOKALPLAN 196 ILAG NR. 2

25 N C H D E Anker Engelunds Vej A F Lundtoftegårdsvej Lundtoftevej G H ebyggelsesområder, mål 1:8.000 Lokalplanens område Udfyldningsområder Nye bebyggelsesområder Grønne områder LOKALPLAN 196 ILAG NR. 3

26 Nyt bebyggelsesområde G, byggefelter m.m., mål 1:1.000 LOKALPLAN 196 ILAG NR. 4