Utilsigtede hændelser. i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Utilsigtede hændelser. i almen praksis"

Transkript

1 Utilsigtede hændelser i almen praksis En rapport med konklusioner og anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af PLO og DSAM i samarbejde med DAK og DSPS December 2005

2 December INDHOLDSFORTEGNELSE: Kapitel: Side: 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER 3 Baggrund Forekomst Rapportering Organisering De regionale risikomanagere Patientsikkerhedsansvarlige praktiserende læger Læring Evaluering Støtte til læger og praksispersonale Økonomi Følgegruppe 2. BAGGRUND OG BEGREBER 8 Baggrund Hyppighed af utilsigtede hændelser i almen praksis Sundhedsloven og rapportering af utilsigtede hændelser fra almen praksis Begrebet utilsigtet hændelse Frivillig/tvungen rapportering 3. RAPPORTERING 13 Hvad skal man rapportere? Anonym/ikke anonym registrering Hvem skal rapportere? Datahåndtering Hvem skal modtage rapporterne? 4. ORGANISATION 17 Risikomagere Patientsikkerhedsansvarlige Analyse 5. TILBAGEMELDING 20 Hvordan skal hændelser i almen praksis omsættes til læring? Feedback Støtte til læger der har begået fejl De særlige forhold i almen praksis 6. EVALUERING ØKONOMI 23

3 December LITTERATUR 24 BILAG: 27 Bilag 1: Kommissorium og sammensætning for udvalg vedrørende utilsigtede hændelser Bilag 2: Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet LOV nr. 429 af 10/06/2003 Bilag 3: Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24/06/2005 (Gældende) Rapporten er i maj 2007 tilpasset den nye struktur med regioner i stedet for amter, hvor det har været muligt uden at ændre forståelsen

4 December SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Baggrund Utilsigtede hændelser på sygehusene er et globalt problem. Man har i det seneste årti, startende i USA, arbejdet på at reducere forekomsten ved at bruge metoder inspireret fra højrisiko industrier som kemiske og atomare industrier og ikke mindst fra luftfarten 1. Metoderne bygger på den opfattelse, at de professionelles arbejdsforhold ikke altid fremmer sikkerhed. Ved at analysere arbejdsforhold omkring utilsigtede hændelser kan man identificere systematiske fejl. Målet er, at sikkerheden i sundhedsydelserne optimeres gennem ændret organisation, administration og gennem videreuddannelse. I Danmark har sygehuspersonale siden 1. januar 2004 haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser på sygehusene ( Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet : Bilag 1). Loven åbner mulighed for, at Sundhedsministeren kan fastsætte regler for inddragelse af den primære sundhedssektor. Derfor kontaktede Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSPS) i maj 2005 de almenmedicinske organisationer, Dansk selskab for almen medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), med henblik på at igangsætte et udvalgsarbejde. Formålet var at beskrive mulighederne for rapportering af utilsigtede hændelser fra almen praksis. Der blev nedsat et udvalg i juni, og nærværende rapport beskriver udvalgets arbejde og konklusioner. Forekomst En dansk holdningsundersøgelse 2 viser, at danske praktiserende læger er overvejende positive overfor rapportering og registrering af utilsigtede hændelser. Ved en mindre dansk pilotundersøgelse på området fra , registrerede de deltagende praksis 1-3 hændelser per uge. Alle hændelser og nærhændelser, som praktiserende læger og deres praksispersonale fandt relevante, blev registreret. Forekomsten af hændelser i almen praksis er beskrevet i en international oversigtsartikel. Man fandt stor variation i antallet af indrapporteringer (5-80/ konsultationer) som udtryk for forskelle i definitioner og metode 4. Udvalget kan derfor ikke sikkert estimere det forventede antal indrapporteringer.

5 December Rapportering Udvalget anbefaler, at et system til rapportering af utilsigtede hændelser fra almen praksis opbygges parallelt med det system, der fungerer i sekundærsektoren og samles i en national database på samme vilkår i forhold til Sundhedsloven 201. Udvalget understreger, at det er vigtigt, at der bliver mulighed for fortrolig og anonym rapportering, både personligt og på praksisniveau. Med hensyn til udarbejdelse af rapporteringsskemaer og scoringssystemer finder udvalget det afgørende at disse kan tilpasses primærsektoren og almen praksis. Der er i udvalget ikke opnået enighed om registrering skal være tvungen eller frivillig. Udvalget anbefaler, at man i starten primært rapporterer utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorskift og medicineringsfejl, men at læger og praksispersonale i øvrigt kan rapportere hændelser efter eget skøn. Organisering I sekundærsektoren er rapporteringssystemet inddelt i tre niveauer; på landsplan den nationale database med de dertil knyttede funktioner, på de enkelte sygehuse risikomanagere og lokalt på afdelingerne patientsikkerhedsansvarlige. Udvalget foreslår, at man i almen praksis også arbejder med et system på tre niveauer, idet vi forventer, at der både bliver behov for risikomanagere placeret regionalt og patientsikkerhedsansvarlige mere decentralt, f.eks.tilknyttet en eller flere kommuner. Det vil først efter strukturreformen er gennemført være muligt at planlægge den helt konkrete organisering. De regionale risikomanagere De regionale risikomanageres funktion bliver at opsamle og anonymisere data, inden hændelsen rapporteres til Sundhedsstyrelsens database. Denne funktion vil naturligt kunne placeres i det almenmedicinske hus i regionen eller en tilsvarende regional institution. Det er desuden risikomanagernes opgave at sikre, at alvorlige hændelser bliver analyseret til bunds (kerneårsagsanalyse) og at iværksætte ændringer der kan hindre gentagelse. Med hensyn til mindre alvorlige hændelser, er det risikomanagernes opgave at sikre, at der foretages aggregerede analyser heraf og at samarbejde med almenmedicinske kvalitetsudviklere (praksiskoordinatorer, KU-konsulenter og

6 December efteruddannelseskonsulenter) om at skabe læring og ændringer på basis af den opnåede viden. Udvalget foreslår, at man uddanner mindst 2-3 risikomanagere i hver region. Udvalget er af den opfattelse, at risikomanageren ikke alene kan implementere patientsikkerhedstankegangen i amtet. Opgaverne omfatter at ændre eller at undgå en name, shame and blame kultur, at indføre en registreringskultur, at holde styr på registrering, kodning, aggregering og indrapportering til patientsikkerhedsdatabasen af UTH, at sørge for feedback til læger og at samarbejde med andre instanser. Udvalget anbefaler derfor, at risikomanageren allerede i startfasen sikres opbakning i form af støttepersonale. Patientsikkerhedsansvarlige praktiserende læger Udvalget anbefaler, at der i implementeringsfasen uddannes en praktiserende læge per ca. 20 praksis til at varetage funktionen som patientsikkerhedsansvarlig. Disse læger skal fremme patientsikkerheds- og risikostyringskultur i lokalområdet og være en slags UTH-konsulenter, der har direkte kontakt til den almenmedicinske risikomanager. Udvalget er opmærksom på, at der kan forekomme rekrutteringsproblemer til denne funktion på grund af omfanget, ca. 150 praktiserende læger på landsplan. Læring Udvalget understreger, at formålet med registreringen ikke må være kontrol og sanktion, men alene skal være læring og kvalitetsudvikling, således som lovgivningen for sekundærsektoren også lægger op til. Registrering af utilsigtede hændelser kan udgøre et vigtigt supplement til tiltag, der sigter på at højne kvaliteten i almen praksis. Som et eksempel kan nævnes at aggregerede analyser af utilsigtede hændelser kan pege på, at nogle anbefalinger i f.eks. kliniske vejledninger er svære at efterfølge, og at vejledningen måske derfor bør ændres.

7 December Evaluering Der pågår aktuelt to projekter omkring rapportering og analyse af UTH i almen praksis i Danmark. Et projekt som samler hændelser omkring sektorskiftet i HS 5 og et projekt som analyserer lokalt opsamlede medicineringshændelser i en tværfaglig aggregeret analyse 6. Det er vigtigt at udvikle gode registreringsskemaer og god kategorisering allerede i registreringens implementeringsfase, således at systemet ikke kommer i miskredit. SAC scoren, der anvendes i sygehusvæsenet, har vist sig at være mindre anvendelig til læring i almen praksis og kan derfor ikke umiddelbart anbefales i sin nuværende udformning. I implementeringsfasen er det ligeledes vigtigt, at identificere incitamenter for god registrering og barrierer mod registrering. Derfor anbefaler udvalget, at strukturen for rapportering fra almen praksis igangsættes og evalueres i Hovedstadsregionen. Der eksisterer en del rapporteringsskemaer, men anvendeligheden af disse bør analyseres og evalueres med henblik på at finde den version, der er bedst egnet i almen praksis. Udvalget anbefaler desuden, at man evaluerer systemets funktion løbende, med analyser af lægernes holdning og viden om patientsikkerhed og deres udbytte af systemet. Eksisterende spørgeskemaer bør videreudvikles til dette formål. Endelig anbefaler udvalget, at der iværksættes forskningsevaluering og peger især på vigtigheden af at belyse 1) anvendelsen af systemet i den enkelte praksis og helt lokalt og 2) belyse hvordan registreringen af utilsigtede hændelser bedst kan føre til læring på forskellige niveauer i almen praksis. Støtte til læger og praksispersonale Udvalget anbefaler, at der etableres mulighed for støtte udenfor eget fagligt miljø, f.eks psykologhjælp, til praktiserende læger og praksispersonale, der er eller har været involveret i belastende hændelser. Økonomi Udvalget gør opmærksom på, at der skal påregnes udgifter til følgende aktiviteter: 1) Tilpasning og udvikling af registreringsskemaer og modeller for indrapportering 2) Uddannelse og ansættelse af risikomanagere og lokale patientsikkerhedsansvarlige 3) Drift af regional organisation

8 December ) Honorering af praktiserende læger for rapportering 5) Honorering af praktiserende læger i forbindelse med kurser og læring i egen praksis 6) Evaluering 7) Midler til oplysningsarbejde om UTH til praktiserende læger i startfasen 8) Midler til støtte af praktiserende læger og praksispersonale involverede i belastende UTH. Hvorledes finansieringen skal finde sted, vil formentligt være op til overenskomstens parter. Følgegruppe Til at følge systemets funktion og igangsætte og overvåge evaluering foreslår udvalget at der nedsættes en følgegruppe, der refererer til en central kvalitetsenhed nedsat af overenskomstens parter. Udvalget anbefaler også, at DSAM/PLO får en repræsentant i Sundhedsstyrelsens Strategisk Forum for Patientsikkerhed og at de regionale risikomanagere repræsenteres med to pladser i Sundhedsstyrelsens Faglige Forum for patientsikkerhed.

9 December BAGGRUND OG BEGREBER Baggrund Arbejdet med utilsigtede hændelser er inspireret af risikoindustrier 1, bl.a. flyindustrien og har internationalt vundet indpas inden for sundhedssektoren i de senere år. I arbejdet med utilsigtede hændelser er grundantagelsen, at mennesker laver fejl og derfor bør arbejdet organiseres så risikoen for, at der fremover opstår lignende hændelser, reduceres. Målet er at udnytte personalets erfaringer til at optimere sikkerheden i sundhedsydelserne gennem ændret organisation, administration og videreuddannelse 7;8. I sundhedsvæsenet er de fleste erfaringer med rapportering og analyse af utilsigtede hændelser fra sygehussektoren 9;10. En dansk undersøgelse fra 2001 anslog at ca. 9% af indlagte patienter på danske sygehuse blev udsat for utilsigtede hændelser i forbindelse med indlæggelse 11. I juni 2003 vedtog folketinget Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet (bilag 1), der trådte i kraft 1. januar Loven pålagde sundhedspersonale, at rapportere utilsigtede hændelser på sygehuse. I den forbindelse etablerede Sundhedsstyrelsen Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD). Sundhedspersonalet rapporterer fortroligt til amtskommunerne som behandler rapporterne, inden de i anonymiseret form indsendes til Sundhedsstyrelsen 12 (cases kan findes på Ændringer på baggrund af hidtidige erfaringer med registreringen er beskrevet i Handlingsplan for organisatoriske forbedringer omkring rapporteringssystemet DPSD fra august Her anbefales, at der gennemføres pilotprojekter med henblik på hvordan loven kan implementeres i de øvrige sektorer 14. I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet (bilag 1b) fremgår det, at der skal foretages en vurdering af rapporteringssystemet når dette har været i drift i to år, blandt andet med henblik på vurdering af en inddragelse af den primære sundhedssektor, og at ministeren kan fastsætte afvigelser fra lovens bestemmelser, som særlige forhold i den primære sundhedssektor måtte begrunde. Almen praksis må således forberede sig på, at der kan indføres en indrapporteringspligt der omfatter almen praksis med udgangen af Internationalt er der begrænsede erfaringer med rapportering af utilsigtede hændelser i primærsektoren. Tre oversigtsartikler har beskrevet i alt 15 projekter, hvor utilsigtede hændelser fra

10 December praktiserende læger eller med basis hos praktiserende læger er beskrevet 4;15;16. Derudover er udvalget bekendt med tre danske projekter, der har beskæftiget sig med rapportering af utilsigtede hændelser fra almen praksis 3;6;17. Senest har det Engelske National Patient Safety Agency (NPSA) den 27. oktober 2005 givet mulighed for rapportering af utilsigtede hændelser fra den primære sundhedstjeneste. Der arbejdes med de følgende syv elementer: 1) Opbygningen af en sikkerhedskultur, 2) Personaleledelse og - støtte, 3) Integration af risikomanagerens arbejde, 4) Fremme af rapportering, 5) Involvering af patienter og offentlighed, 6) Læring og erfaringsdeling og 7) Implementering af løsninger der kan hindre patientskade. Hyppighed af utilsigtede hændelser i almen praksis I en dansk pilotundersøgelse fra 2004 registrerede de deltagende praktiserende læger 1-3 hændelser per praksis per uge 3. Alle hændelser og nærhændelser, som læger og praksispersonale fandt relevante, blev registreret. Forekomsten af hændelser i almen praksis beskrevet i en international oversigtsartikel omhandlende typer og forekomsten af utilsigtede hændelser fra 2003 var lavere, nemlig 5-80 per konsultationer. I de fleste af disse undersøgelser er forekomsten ekstrapoleret på baggrund af den enkelte undersøgelses fund. Variationen skyldes i høj grad forskelle i definitioner og metoder. Definitionen på UTH varierede fra hændelser med potentiel eller reel patientskade til hændelser der endte som retsmedicinske sager. Metoderne varierede ligeledes meget, nogle systemer beskrev hændelser på basis af den rapporterendes hukommelse, andre på basis af obligatorisk rapportering og apotekers gennemgang af recepter.

11 December De følgende diagrammer viser typer og andele af utilsigtede hændelser i almen praksis baseret på forskellige undersøgelser 3;18. 15% Administration af praksis Undersøgelse 6% 33% Behandling Kommunikation 25% Manglende viden eller færdigheder 21% Figur 1. Andelen af utilsigtede hændelser fordelt på typer, som de er beskrevet i Linneaus samarbejdets foreløbige taxonomitabel 3;19. 4% 1% 3% 27% 34% 12% 19% Administration Undersøgelser Behandling Kommunikation Udstyr Fysiske rammer Andet Figur 2. Andelen af utilsigtede hændelser fordelt på typer beskrevet i det danske pilotprojekt 3. Sundhedsloven og rapportering af utilsigtede hændelser fra almen praksis I den nugældende Sundhedslov (bilag 3), åbnes der mulighed for at rapportering af utilsigtede hændelser også kommer til at omfatte almen praksis.

12 December Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for inddragelse af den primære sundhedssektor, herunder privatpraktiserende sundhedspersoner, under s område. Ministeren kan fastsætte afvigelser fra , som særlige forhold i den primære sundhedssektor måtte begrunde 1. På den baggrund tog Dansk Selskab for Patientsikkerhed i maj 2005 kontakt til Dansk Selskab for Almen Medicin(DSAM) og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med henblik på at drøfte, hvorledes en sådan rapportering kan foregå. DSAM og PLO udarbejdede et kommissorium og nedsatte et udvalg der har udarbejdet nærværende anbefaling (kommissorium og udvalgets sammensætning: bilag 2). Begrebet utilsigtet hændelse Udvalget accepterer definitionen i Sundhedsloven (bilag 3): 198. stk. 3 Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der er en følge af behandling eller ophold på sygehus, og som ikke skyldes patientens sygdom, og som samtidig enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller på grund af andre omstændigheder ikke indtraf. Utilsigtede hændelser omfatter både på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl. Udvalget anbefaler at behandling i almen praksis og behandling på og ophold i kommunale institutioner indføjes i lovteksten. Udvalget påpeger, at den praktiske fortolkning af begrebet utilsigtet hændelse, som en hændelse der har et læringspotentiale er væsentlig. I praksis anbefaler udvalget, at praktiserende læger og personale rapporterer de forløb og hændelser som efter deres mening burde have haft et anderledes, og for patienten mere gavnligt forløb eller udfald. 1 Kilde:

13 December Frivillig/tvungen rapportering Sundhedsloven (bilag 3): 198. Stk. 2. En sundhedsperson, som bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, skal rapportere denne hændelse Udvalget tager 198. stk. 2 til efterretning og anbefaler, at denne også kommer til at gælde for almen praksis. Dog tager nogle af udvalgets repræsentanter, herunder PLOs repræsentant, forbehold for obligatorisk rapportering. Hovedargumenterne imod tvungen registrering er følgende: 1) frivillighed i rapporteringen harmonerer bedre med, at det erklærede sigte med registreringen er læring og 2) eftersom det er tilladt at registrere såvel fortroligt som anonymt, og der ikke er påtænkt at indføre sanktion for manglende registrering, forekommer tvungen registrering ulogisk. Det væsentligste argument for tvungen registrering er et ønske om at understrege et element af pligt for læger og personale til at sikre, at der sker læring af fejl og utilsigtede hændelser til gavn for patienterne.

14 December RAPPORTERING Hvad skal man rapportere? Vejledningen til Sundhedsloven beskriver en række hændelsestyper som skal rapporteres, nemlig medicineringsfejl, operative indgreb og andre hændelser af alvorlig karakter ikke mindst, hvis der er risiko for, at hændelsen sker igen inden for det næste år. Området er siden blevet foreslået udvidet til at alle hændelsestyper bør rapporteres 12. Der foreligger ikke udenlandske undersøgelser, der kan belyse hvilke hændelser, det er mest hensigtsmæssigt at rapportere i almen praksis. Medicineringsfejl forventes at være hyppige og kan være alvorlige. Der kan være tale om forvekslinger pga. indpakning og/eller navne og dosis, eller valg af forkert patient på recepten i lægens Edb-system. Disse problemer er oplagte at undersøge f.eks. i aggregerede analyser. De amtslige lægemiddelenheder og lægemiddelkonsulenter kan bidrage med viden og videreuddannelse, og der kan samarbejdes med apotekere og IT-huse om forbedring af lægesystemernes medicinmoduler. Tidligere undersøgelser har vist, at der ofte opstår problemer i forbindelse med sektorskift 15;16, både i forbindelse med henvisnings- og udskrivningsprocedurer. Utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorskift har et klart organisatorisk indhold, og forventes at kunne belyse behov for organisatoriske og proceduremæssige ændringer. Praksiskonsulentordningen under H:S har pilottestet et rapporteringsskema, hvor udvalgte praktiserende læger har kunnet rapportere om utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorskift. Ordningen vil efterfølgende blive udbredt til hele Hovedstadsregionen 5. Med baggrund i forslagene til gruppering af hændelser i Handlingsplan for organisatoriske forbedringer omkring rapporteringssystemet DPSD 12 foreslår udvalget at rapportering af utilsigtede hændelser i almen praksis tager udgangspunkt i beskrivelserne af to hovedgrupper: 1. Medicineringsfejl: En medicineringsfejl defineres som en afvigelse fra den proces, som sikrer patienten den rette dosis af det rette lægemiddel på det rette tidspunkt og på den rette måde. 2. Hændelser i forbindelse med sektorskift, dvs. når patienter henvises fra almen praksis eller overflyttes enten fra en afdeling til en anden eller fra et hospital til et andet.

15 December Udvalget anbefaler, at almen praksis rapporterer efter en liste af hændelseskategorier, hvor man i starten sætter fokus på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorskift og brug af lægemidler samt, at der gives mulighed for at rapportere andre betydningsfulde hændelser. Anonym/ikke anonym registrering Et anonymt rapporteringssystem har den ulempe, at det er svært at drage læring af hændelserne, fordi rapporterne ikke kan uddybes og der mangler viden om de lokale forhold. Lokal fortrolig rapportering, der senere samles centralt i anonymiseret form, vil muligvis medføre færre registreringer end en helt anonym registrering, men det vil være lettere at omsætte registreringerne til læring lokalt. Holdningsundersøgelsen 2 viser, at 79% af de praktiserende læger er villige til at rapportere utilsigtede hændelser til en database forudsat at lægen ikke kan blive hængt ud eller straffet på baggrund af indrapporteringen 2. Dette er sikret gennem lovgivningens 201 og forventes at have afgørende betydning for et rapporteringssystem for almen praksis En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene. Udvalget anbefaler at rapporteringssystemet kommer til at ligne det eksisterende system i det sekundære sundhedsvæsen med hensyn til fortrolighed og anonymitet. I det sekundære sundhedsvæsen sker rapporteringerne som hovedregel fortroligt på lokalt (amtskommunalt/regionalt) plan, og videresendes så anonymt til Sundhedsstyrelsen. Hvis læger eller praksispersonale ønsker det, kan der rapporteres anonymt også til de regionale risikomanagere.

16 December Hvem skal rapportere? Holdningsundersøgelsen 2 viser, at 83% af de praktiserende læger mener at praksispersonalet bør inddrages i arbejdet med utilsigtede hændelser. Udvalget anbefaler at rapporteringen af utilsigtede hændelser i starten begrænses til praktiserende læger og praksispersonale. Senere kan patienterne i almen praksis få mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser, som det også er forsøgt i enkelte praksis i Danmark. Datahåndtering Udvalget finder det vigtigt, at de anvendte registreringssystemer, herunder også indberetningsskemaerne, er tilpasset almen praksis, således at de er meningsfulde og lette at håndtere for de praktiserende læger og deres personale. Sundhedsstyrelsen og amterne benytter SAC score til scoring af hændelser. I denne score-matrix scorer man hændelserne efter alvor (potentiel og faktuel) samt efter hyppighed. Håndteringen af hændelserne afhænger af scoren 17. En tillempet SAC score har været anvendt i primærsektoren i projektet Apotekernes forebyggelse af fejl hvor scoring udelukkende blev foretaget på baggrund af alvorlighed (score 3: Indlæggelseskrævende, score 2: Betydning for behandling og score 1: ingen betydning for behandling 18 ). I et projekt med indsamling af UTH i seks amter scorede et af projekterne hændelserne efter sygehusenes fortolkning af alvoren (score 3: Varige men eller behov for intensiv terapi, score 2: Øget behandlings eller udredningsniveau, som kan klares i egen afdeling, score 1: Minimal gene 3 ). Udvalget anbefaler at man som led i arbejdet med implementering af loven udarbejder et scoringssystem, der kan tilpasses almen praksis og den øvrige primærsektor. Preben Cramon (CKI og styregruppen for UTH i sygehusvæsenet) er dog ikke enig i deri. Hvem skal modtage rapporterne? Rapporter fra sundhedspersonalet forudsætter en grundlæggende tillid til rapporteringssystemet, dernæst er det overordentligt vigtigt at få etableret en kultur, der ikke fokuserer på individuel skyld, men på systemfejl 7.

17 December Med etableringen af Dansk Patient Sikkerheds Database, hvor der ikke kan hentes personhenførbare data af andre end risikomanageren, synes der at være sikkerhed for, at det danske rapporteringssystem er indrettet med henblik på netop at identificere systemfejl og dermed undgå at være sanktionerende 17. Holdningsundersøgelsen viser at kun 41% af de praktiserende læger kan acceptere at rapportere til Sundhedsstyrelsen, mens 91% kan acceptere at rapportere til en forskningsinstitution for almen medicin 2. Udvalget anbefaler, at rapporterne fra almen praksis i første omgang rapporteres til Dansk Patient Sikkerheds Database, hvorfra de regionale risikomanagere modtager rapporterne. De regionale risikomanagere har base i de almen medicinske huse eller lignende regionale institutioner og arbejder tæt sammen med andre dele af kvalitetsudviklingen i almen praksis og med regionens patientsikkerhedsorganisationer. Risikomanageren anonymiserer rapporten og sender den videre til Sundhedsstyrelsen, med de vilkår der gælder i forhold til lovgivningens 201.

18 December ORGANISATION Der eksisterer to internationale modeller af relevans for dansk almen praksis, nemlig SEA og Linneaus. SEA er en engelsk udviklet analysemetode, der sigter på, at hele lægehusets personale samles for at foretage en struktureret analysere af utilsigtede hændelser 19;20. Linneaus samarbejdet (Learning from International Networks About Errors and Understanding Safety) har i højere grad karakter af et udviklingsarbejde. Indrapporteringen foregår anonymt via Internettet og har følgende formål: 1) at opnå viden om kategorierne af utilsigtede hændelser 14;21, 2) at fremkomme med forslag til hvordan lignende hændelser kan undgås i fremtiden 22 og 3) at undersøge om der er forskel mellem forskellige landes sundhedssystemer. Foreløbige erfaringer tyder på, at der ikke er forskel på typen af utilsigtede hændelser, men frekvensen varierer (Australien, Canada, Holland, New Zealand, Storbritannien og USA) Teorien bag SEA blev benyttet i det tværamtslige kvalitetsudviklingsprojekt Utilsigtede hændelser i almen praksis 3 derudover blev rapporterne samlet centralt, og man har således kombineret Linneaus kvantitative element med SEA s kvalitative element. Holdningsundersøgelsen viste, at de praktiserende læger i høj grad er villige til at diskutere og analysere utilsigtede hændelser i den enkelte praksis, både med kolleger (99%) og praksispersonale (94%). De praktiserende lægers sædvanlige efteruddannelsesgrupper er også en oplagt mulighed, som 89% gerne ser involveret 2. Således må det forventes, at rapporteringer både kan udgå fra den enkelte praksis og fra efteruddannelsesgrupper. Sammenholdt med at 79% er villige til at rapportere til en database, som beskrevet ovenfor, synes der at være god basis for lokal analyse, regional scoring, registrering og analyse samt rapportering til den nationale database. Risikomanagere Udvalget forestiller sig, at man etablerer en risikomanager funktion 17. I sygehusvæsenet er en risikomanager typisk en læge eller sygeplejerske, der har deltaget i et 3-5 dages kursus (Masterclass i patientsikkerhed og risikostyring). Uddannelsen til risikomanager er indtil videre foregået enten i USA eller i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Masterclass har kun været gennemført en gang i Danmark.

19 December Risikomanagerens funktion er, at modtage rapporterne fra Dansk PatientSikkerhedsDatabase, score og kategorisere dem og videresende dem anonymt, enten direkte eller i aggregeret form til Sundhedsstyrelsen og eventuelt til andre relevante aktører. På baggrund af erfaringerne fra sekundærsektoren skønner udvalget, at scoring af en enkelt hændelse vil tage risikomanageren 15 minutter, under forudsætning af at de nødvendige informationer er umiddelbart tilgængelige. Det er en central opgave for risikomanageren at formidle den viden, der opstår fra utilsigtede hændelser til de praktiserende læger. Dette kan foregå på flere måder, men det er helt afgørende, at der er et tæt samarbejde med de øvrige aktører på områderne - kvalitetsudvikling, forskning og efteruddannelse - således at den opnåede viden, udover at inddrages i læringsprocesser i praksis kan indgå i f.eks. revision af standarder og nye auditprojekter. For alvorlige hændelser, hvor man ønsker at gennemføre en kerneårsagsanalyse, fungerer risikomanageren som facilitator. Risikomanageren skal desuden anonymisere hændelserne og sende dem videre til den nationale database. Udvalget anbefaler, at der uddannes mindst en risikomanager fra hvert af de nuværende amter, som senere kan samles i en regional enhed i det almenmedicinske hus i regionen. Det er afgørende, at risikomanagerne har indgående kendskab til almen praksis, og de bør være deltidsansatte praktiserende læger svarende til to dage pr. uge. Udvalget foreslår at behovet evalueres efter et år. Patientsikkerhedsansvarlige Det er vigtigt, at analysen af utilsigtede hændelser bistås af særligt uddannede praktiserende læger, for at sikre at opmærksomheden er rettet på systemfejl 24;25. Derfor mener udvalget, at almen praksis formentlig vil have gavn af at etablere lokale patientsikkerhedsansvarlige, da det ikke vil være muligt for risikomanageren alene at implementere patientsikkerhedstankegangen i sit amt. I det system der er oprettet på sygehusene, varetages funktionen af en velestimeret og erfaren sygeplejerske eller læge, der har en kort uddannelse i patientsikkerhed og kan motivere arbejdet på den afdeling, hvor vedkommende passer sit kliniske arbejde. Organisationen må nødvendigvis være anderledes i almen praksis, da der er tale om mange små selvstændige, privatdrevne enheder. På grund af de forandringer der pågår aktuelt i forbindelse med strukturreformen, er det vanskeligt at tage stilling til organisationen i detaljer, men det er afgørende vigtigt, at der udvikles en organisatorisk struktur hvori funktionerne kan forankres og sikres. Udvalget anbefaler, at der i

20 December implementeringsfasen udvælges en praktiserende læge pr 20 praksis, som bliver uddannet i patientsikkerheds tankegangen og dermed kan fremme udviklingen af patientsikkerheds- og risikostyringskulturen i lokalområdet. Udvalget forestiller sig, at der afsættes 8 timer pr. måned for hver patientsikkerhedsansvarlige, og at behovet evalueres efter et år. Udvalget anbefaler, at man i arbejdet med implementering af loven forsøger flere forskellige organisationsformer i pilotfasen, men at man i alle tilfælde etablerer en risikomanager i hvert amt med tilknytning til det alment medicinske hus og uddanner og ansætter en lokal patientsikkerhedsansvarlig pr. 20 praksis. Analyse Udvalget forestiller sig, at hændelserne i første omgang analyseres i det lægehus, der har oplevet hændelsen evt. i samarbejde med risikomanageren eller den lokale patientsikkerhedsansvarlige. Praktiserende læger og praksispersonale kan af egen drift tage hændelserne op i egne faglige fora, for eksempel i efteruddannelsesgruppen som benyttet i det tværamtslige kvalitetsudviklingsprojekt Utilsigtede hændelser i almen praksis 3 der anvendte SEA modellen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udviklet en række analyseredskaber som vil kunne tilpasses almen praksis. Yderligere kan hændelserne analyseres i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Aggregerede analyser kan foretages af en ophobet type hændelser eller enkeltvis, f.eks. i samarbejde med apotek, hjemmepleje, speciallæger og sygehus. Som led i en pågående tværfaglig aggregeret analyse af medicineringsfejl i et lokalområde er udviklet en håndbog til analyse af medicineringsfejl i primærsektoren i samarbejde med Pharmakon. I tilfælde af særligt alvorlige hændelser, vil risikomanageren i samarbejde med den pågældende praksis og eventuelle andre involverede parter foretage en kerneårsagsanalyse.

21 December TILBAGEMELDING Hvordan skal hændelser i praksis omsættes til læring? En væsentlig forudsætning for at rapporteringen kommer til at fungere som en læringsproces er, at praksispersonale og læger får kvalificeret feedback på deres rapport 7;26. Som beskrevet ovenfor vil det være naturligt for nogle læger, at inddrage deres efteruddannelsesgruppe i denne proces, men det skal understreges at efteruddannelsesgrupperne er selvstændige og ikke kan inddrages i arbejdet udover i det omfang de selv ønsker. Praksiskonsulenter, Lægemiddelenheder og konsulenter kan inddrages i arbejdet i det omfang det ligger inden for deres arbejdsområde og de har de fornødne ressourcer. Risikomanageren vil selvsagt være en central person i disse processer. Ligeledes kan analyser og resultater præsenteres i f.eks. tidsskrifter og på Internettet. Udvalget anbefaler, at det undersøges hvordan de praktiserende læger foretrækker at systemet opbygges, med det sigte at sikre læring og integrere patientsikkerhedsarbejdet i det øvrige kvalitetsudviklingsarbejde der pågår i almen praksis. Feedback Fra arbejdet med patientsikkerhed på sygehusene ved man, at feedback er en væsentlig faktor for fastholdelse af rapporteringskulturen 17, og denne fastholdelse ikke kan gøres afhængig af tiltag i den enkelte praksis. Man må derfor forvente, at det kræver særlige ressourcer at fastholde rapporteringen. Det må forventes at umiddelbar feedback fra risikomanageren på en modtaget rapport vil have væsentlig positiv indflydelse på udvikling af en rapporteringskultur i almen praksis. Der kan være tale om oplysning om hvilken score rapporten er tildelt, og hvad der videre vil ske med rapporten, f.eks. aggregeret analyse eller kerneårsagsanalyse. Senere skal praksis også oplyses om resultatet af en sådan analyse og de konsekvenser, der kan drages heraf. Støtte til læger der har begået fejl. Læger og praksispersonale, der har været involveret i en utilsigtet hændelse, kan have behov for støtte og hjælp 27.

22 December Udvalget anbefaler, at der etableres mulighed for støtte udenfor eget faglige miljø til praktiserende læger og praksispersonale, der er involverede i belastende utilsigtede hændelser, f.eks. i form af psykologhjælp. De særlige forhold i almen praksis Almen praksis består af mange små enheder af selvstændige erhvervsdrivende, der hver især har mange samarbejdsparter, hvilket giver vanskelige forhold for såvel rapportering som læring. Den praktiserende læge fungerer i høj grad som sin egen reference, og der er kun i begrænset omfang etableret standarder. Integration mellem systemet for rapportering af utilsigtede hændelser og de grupper der udvikler kliniske vejledninger og indikatorer og standarder er derfor nødvendigt. Det er nødvendigt med grundig oplysning om teori, metoder samt støtte til den enkelte praksis, så arbejdsprocessen og systemets anseelse ikke undergraves af et ønske om at placere ansvar for hændelserne. Internationale undersøgelser viser, at praktiserende læger foreslår tiltaget at udvise større omhu 22 ved mere end halvdelen af de utilsigtede hændelser. Dette er udtryk for en individtilgang og ikke en systemtilgang. Udvalget anbefaler, at der særligt i startfasen afsættes ressourcer til oplysningsarbejde blandt praktiserende læger om formålet med, og metoder til analyse, læring og rapportering af utilsigtede hændelser. Udvalget anbefaler også, at man afprøver modeller for samarbejde mellem arbejdet med kvalitetsstandarder og patientsikkerhed.

23 December EVALUERING Udvalget foreslår, at der inden introduktionen af projektet, udføres en holdningsundersøgelse blandt praktiserende læger og at denne gentages løbende med mellemrum, første gang efter at systemet har fungeret i ca. et år. - Udvikling af passende registreringsskemaer og modeller for indrapportering - Evaluering af feedbackmetoder - Evaluering af lokale læringsmodeller - Evaluering af samarbejdet imellem patientsikkerhedsarbejdet og arbejdet med guidelines/standarder og indikatorer.

24 December ØKONOMI Udvalget gør opmærksom på, at der skal påregnes udgifter til følgende aktiviteter: 1) Tilpasning og udvikling af registreringsskemaer og modeller for indrapportering 2) Uddannelse og ansættelse af risikomanagere og lokale patientsikkerhedsansvarlige 3) Drift af de regionale organisationer 4) Honorering af praktiserende læger for rapportering 5) Honorering af praktiserende læger i forbindelse med kurser og læring i egen praksis 6) Evaluering 7) Midler til oplysningsarbejde om UTH til praktiserende læger i startfasen 8) Midler til støtte af praktiserende læger og praksispersonale involverede i belastende UTH Hvorledes finansieringen skal finde sted, vil formentligt være op til overenskomstens parter.

25 December LITTERATUR Litteraturen på området blev gennemgået. Der søgtes gennem PubMed med strengen Medical Errors [MeSH] OR Safety Management [MeSH] OR Risk Management [MeSH] AND Family Practice [MeSH] fra og med oktober 2004, med henblik på at identificere nye studier siden Tina Eriksson gennemførte en tilsvarende søgning til brug for DAK-projetet). Søgningen gav 67 hits. Tre følgende nye referencer blev fundet. - Avoiding and fixing medical errors in general practice: prevention strategies reported in the Linnaeus Collaboration's Primary Care International Study of Medical Errors. Tilyard M, Dovey S, Hall K. N Z Med J Jan 28;118(1208):U Identifying and establishing consensus on the most important safety features of GP computer systems: e-delphi study Avery, Anthony J.; Savelyich, Boki S.P.; Sheikh, Aziz; Cantrill, Judy; Morris, Caroline J.; Fernando, Bernard; Bainbridge, Mike; Horsfield, Pete; Teasdale, Sheila Informatics in Primary Care, February 2005, vol. 13, iss. 1, pp. 3-12(10) - Risk reduction in general practice and the role of the receptionist. Patterson E, Forrester K, Price K, Hegney D. J Law Med Feb;12(3): (1) Barach P, Small SD. Reporting and preventing medical mishaps: lessons from non-medical near miss reporting systems. BMJ 2000; 320: (2) Mikkelsen TH, Sokolowski I, Olesen F. General practitioners' attitudes toward reporting and learning from adverse events - results from a survey. Scand J Prim Health Care. In press (3) Thorsen T. Utilsigtede hændelser - Evaluering af et kvalitetsudviklingsprojekt i almen praksis København, TT-analyse. Ref Type: Serial (Book,Monograph) (4) Sandars J, Esmail A. The frequency and nature of medical error in primary care: understanding the diversity across studies. Fam Pract 2003; 20(3): (5) Saxild T. Evaluering af UTH projektet København, Rigshospitalet. Ref Type: Serial (Book,Monograph) (6) Hellebek A, Knudsen P, Fonnesbæk L, Herborg H. Patientsikkerhed i primærsektoren - Forebyggelse af medicineringsfejl i samarbejde mellem apoteker og praktiserende læger Hillerød, Pharmacon. Ref Type: Serial (Book,Monograph)

26 December (7) Mikkelsen TH, Rubak J, Olesen F. Muligheder for kvalitetsudvikling i almen praksis gennem arbejdet med utilsigtede hændelser [Possibilities for quality improvement in general practice by learning from adverse events]. Ugeskr Laeger 2004; 166(19): (8) Hellebek A, Pedersen BL. Klinisk risikostyring. Ugeskr Laeger 2001; 163(39): (9) Reducing error. Improving safety. BMJ 2000; 320: (10) Patient safety methodology. Quality and Safety in Health Care 2003; 12:ii1-ii72. (11) Schioler T, Lipczak H, Pedersen BL, et al. Forekomsten af utilsigtede hændelser på sygehuse. En retrospektiv gennemgang af journaler. Ugeskr Laeger 2001; 163(39): (12) Cramon P, Fugleholm AM, Pedersen BL, Hansen J, Brandt MB. Handlingsplan - for organisatoriske forbedringer omkring rapporteringssystemet DPSD København, SST. Ref Type: Serial (Book,Monograph) (13) Elder NC, Dovey SM. Classification of medical errors and preventable adverse events in primary care: a synthesis of the literature. J Fam Pract 2002; 51(11): (14) Dovey SM, Meyers DS, Phillips RL, Jr., Green LA, Fryer GE, Galliher JM et al. A preliminary taxonomy of medical errors in family practice. Qual Saf Health Care 2002; 11(3): (15) Nielsen JD. Shared care between family physicians and a department of oncology. Do cancer patients benefit? - A randomized controlled trial [thesis]. Århus: Faculty of Health Sciences, University of Aarhus; (16) Rytter L, Brix P, Ravnholt M, Andersen JS, Rasmussen L, Rubak J. Kvaliteten af henvisninger og epikriser. Practicus 2005; 29(September): (17) H:S Direktionen. Utilsigtede hændelser - handlingsplan med retningslinier. Foreløbig udgave København K, H:S Direktionen. Ref Type: Serial (Book,Monograph) (18) Knudsen P, Herborg H, Knudsen MS, Mortensen AR, Hellebek A. Apotekets forebyggelse af fejl- Kortlægning og aggregerede kerneårsagsanalyser - Teknisk rapport København, Pharmakon. Ref Type: Serial (Book,Monograph) (19) Pringle M. Klinisk genvurdering af betydningsfulde patientforløb. In: Olesen F, Jensen PB, editors. Kvalitetsudvikling i almen praksis i et europæisk perspektiv. 1 ed. København: Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning; (20) Sweeney G, Westcott R, Stead J. The benefits of significant event audit in primary care: a case study. Journal of Clinical Governance 2000;(8): (21) Makeham MA, Dovey SM, County M, et al. An international taxonomy for errors in general practice: a pilot study. Med J Aust 2002; 177(2): (22) Tilyard M, Dovey S, Hall K. Avoiding and fixing medical errors in general practice: prevention strategies reported in the Linnaeus Collaboration's Primary Care International Study of Medical Errors. N Z Med J 2005; 118(1208):U1264.

27 December (23) Dovey SM, Phillips RL, Green LA, Fryer GE. Types of medical errors commonly reported by family physicians. Am Fam Physician 2003; 67(4):697. (24) Britt H, Miller GC, Steven ID, Howarth GC, Nicholson PA, Bhasale A et al. Collecting data on potentially harmful events: a method for monitoring incidents in general practice. Fam Pract 1997; 14(2): (25) Geboers H, van der Horst M., Mokkink H, van Montfort P, van den Bosch W, van den Hoogen H et al. Setting up improvement projects in small scale primary care practices: feasibility of a model for continuous quality improvement. Qual Health Care 1999; 8(1): (26) Kohn T, Corrigan JM, Donaldson MS, eds. To err is Human. Building a Safer Healthcare System. Washington D.C.: National Academy Press; (27) Eriksson T. Utilsigtede hændelser i almen praksis. International litteraturgennemgang til brug for Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt Ref Type: Serial (Book,Monograph)

28 December Bilag 1 Kommissorium og sammensætning for udvalg vedrørende utilsigtede hændelser Udvalgets formål Udvalgets formål er at foreslå retningslinier for registrering af utilsigtede hændelser i almen praksis i forbindelse med den kommende revision af Lov om patientsikkerhed/sundhedsloven. Udvalgets skriftlige retningslinier skal være færdige ved udgangen af november Udvalgets opgave At gennemgå litteratur og resultaterne af danske projekter på området utilsigtede hændelser i almen praksis med henblik på at; 1) Definere og afgrænse begrebet utilsigtet hændelse i almen praksis 2) Tage stilling til forskellige spørgsmål vedrørende registrering af utilsigtede hændelser: a) Forhold vedrørende registrering: i. Beskrivelse af hyppighed, de særlige forhold i almen praksis, frivillig/tvungen registrering anonym/ ikke anonym registrering ii. kontrol/kvalitetsudviklingsperspektivet b) Forhold vedrørende data: i. Hvilket rapporteringssystem (herunder udformningen)? Hvem skal rapportere? Fremkomme med forslag til hvilke typer af utilsigtede hændelser, der skal registreres i pilotfasen. ii. Hvordan systematiseres data. Hvor skal data opbevares og hvem skal have adgang til disse? Hvordan skal data præsenteres for praksis? c) Kvalitetsudvikling på basis af indberetningerne i. Efteruddannelse på basis af registreringerne

29 December ii. Støtte til læger der har begået fejl. 3) Gruppen skal skitsere et pilotprojekt og en plan for evaluering 4) Gruppen skal udarbejde en rapport til brug for PLO, DSAM og det politisk-administrative system. 5) Fremkomme med et overslag over de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne, herunder også at vurdere tidsforbruget i praksis Arbejdet tager udgangspunkt i DAKs rapport om utilsigtede hændelser med bilag. Gruppens arbejde danner grundlag for de anbefalinger, som PLO og DSAM i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil komme med i forbindelse med den kommende revision af Lov om patientsikkerhed/sundhedsloven, hvorfor arbejdet skal være færdig med udgangen af november 2005 Udvalget refererer til DSAM s og PLOs fælles kvalitetsudviklingsudvalg og i sidste instans til de to bestyrelser, og koordinerer sine aktiviteter med aktiviteterne i CKI. Sammensætning Det forslås at udvalget får flg. sammensætning: Jesper Lundh (CKI, DAK, DSAM s interessegruppe vedr. UTH) Tina Eriksson (DSAM, DAK) Birgitte Alling Møller (PLO) Torben Hellebek (Interessegruppe vedr. UTH) Preben Cramon (CKI og styregruppen for UTH i sygehusvæsenet) Thorbjørn Hougaard Mikkelsen (Interessegruppe vedr. UTH) Annemarie Hellebek (Dansk Selskab for Patientsikkerhed) Peter Torsten Sørensen (DSAM) Sekretariat Sekretariatsfunktionen varetages af CKI eller PLO/DSAM

30 December Bilag 2 Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet LOV nr. 429 af 10/06/2003 Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Loven har til formål at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Loven finder anvendelse på rapportering af utilsigtede hændelser, som forekommer i forbindelse med behandling af patienter i sygehusvæsenet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for inddragelse af den primære sundhedssektor, herunder privatpraktiserende sundhedspersoner, under lovens område. Ministeren kan fastsætte afvigelser fra lovens bestemmelser, som særlige forhold i den primære sundhedssektor måtte begrunde. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for, hvilke sygehuse og andre behandlingsinstitutioner der er omfattet af rapporteringspligten, ligesom Sundhedsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de private sygehuses rapporteringssystem. Stk. 4. Reglerne i denne lov vedrørende amtskommuner gælder tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Kommune og private sygehuse. Stk. 5. Reglerne i denne lov gælder ikke for andre lovbestemte indrapporteringsordninger vedrørende utilsigtede hændelser og fejl opstået under behandling. Sundhedsstyrelsen kan i samarbejde med berørte myndigheder fastsætte regler, der nærmere præciserer og eventuelt samordner indrapporteringsforhold, jf. 1. pkt. 2. Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der er en følge af behandling eller ophold på sygehus, og som ikke skyldes patientens sygdom, og som samtidig enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller på grund af andre omstændigheder ikke indtraf. Utilsigtede hændelser omfatter både på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl. Stk. 2. Ved sundhedspersoner forstås i denne lov personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Stk. 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient. Kapitel 2 Patientsikkerhedsordninger 3. Amtskommunerne modtager, registrerer og analyserer rapporter om utilsigtede hændelser til brug for forbedring af patientsikkerheden og -behandlingen samt for rapportering af oplysninger til Sundhedsstyrelsen, jf. 4.

31 December Stk. 2. En sundhedsperson, som bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, skal rapportere denne hændelse i henhold til stk Sundhedsstyrelsen modtager rapporteringer fra amtskommunerne om utilsigtede hændelser og opretter et nationalt register herfor. Sundhedsstyrelsen vejleder sundhedsvæsenet om patientsikkerhed på baggrund af de modtagne oplysninger. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres fra amtskommunerne til Sundhedsstyrelsen, hvornår og i hvilken form rapporteringen skal ske, og hvad den skal indeholde. Tilsvarende fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om, i hvilke tilfælde sundhedspersoner skal rapportere om utilsigtede hændelser til amtskommunen, hvornår og i hvilken form rapporteringen skal ske, og hvad den skal indeholde. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fra amtskommunerne indhente supplerende oplysninger om indrapporterede hændelser til brug for styrelsens vejledningsarbejde, jf. stk. 1. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fra amtskommunerne indhente oplysninger fra patientregistre og andre registre samt regnskabs- og budgetoplysninger til brug for styrelsens vejledningsarbejde, jf. stk. 1. Stk. 5. Rapportering om utilsigtede hændelser fra amtskommunerne til Sundhedsstyrelsen efter stk. 1 og 3 skal ske i anonymiseret form vedrørende såvel patienten som sundhedspersonen. Stk. 6. Sundhedsstyrelsen afgiver en årlig beretning om sin virksomhed i henhold til denne lov. Kapitel 3 Videregivelse af oplysninger m.v. 5. Rapporteringer om utilsigtede hændelser, der kan henføres til bestemte personer, kan uden samtykke fra patienten eller de involverede sundhedspersoner udveksles inden for den personkreds, der lokalt i amtskommunen varetager opgaver i henhold til 3, stk. 1, samt videregives til kliniske databaser og andre registre, hvori der sker registrering af helbredsoplysninger med henblik på dokumentation og kvalitetsudvikling på patientsikkerhedsområdet. Stk. 2. Amtskommunerne må ikke videregive oplysninger om den indrapporterende sundhedspersons identitet til andre end de personer, der varetager opgaver i henhold til 3, stk En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Juni 2010 Nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i midten af 2009 på foranledning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser Indledning Formål med rapportering af utilsigtede hændelser Formålet er at forebygge, at der sker fejl og skader utilsigtede

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring 3 Forord Patientsikkerhed og risikostyring har været på

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland

Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland 1 PROGRAM FOR HÅNDTERING AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER I REGION NORDJYLLAND Udgivet af Kvalitetskontoret, Sundhed Plan og Kvalitet Primær

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF RAPPORTERINGSSYSTEMET FOR UTILSIGTEDE HÆNDELSER JULI 2014

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF RAPPORTERINGSSYSTEMET FOR UTILSIGTEDE HÆNDELSER JULI 2014 RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF RAPPORTERINGSSYSTEMET FOR UTILSIGTEDE HÆNDELSER JULI 2014 Udarbejdet af: Patientombuddet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Publikationen er tilgængelig på http://www.sum.dk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER NU OGSÅ FOR FASE 2 LÆGER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER DGE I REGION H DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUDDANNELSE T: 3866 5299 og M: 2360

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for second victim. Anbefalinger til bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for second victim. Anbefalinger til bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for second victim Anbefalinger til bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed September 2014 Hvidovre Hospital Afsnit

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

- en sammenfatning af tre projekter

- en sammenfatning af tre projekter Kvalitetsenheden Kræftens Bekæmpelse Patientsikkerhed i kræftbehandlingen - en sammenfatning af tre projekter 2010 Kræftpatienters rapportering af utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser i kræftbehandlingen

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Definitioner Rekvirent: den, der er fysisk til stede, og som kontakter en anden, der ikke fysisk er til stede med henblik på

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012 Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis Version 0.7, 9.1.2012 Udarbejdet i et samarbejde mellem IKAS, PLO, Danske Regioner, DSAM, Danske Patienter, KIF og Dak-E. Institut for Kvalitet og

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere