Afrapportering vedr. robot analysen for AMU mål

Transkript

1 Afrapportering vedr. robot analysen for AMU mål ABB Robot (Foto N. Bylund) Udført af: Ove Kokholm, Mercantec Hans Chr. Rix, EUC-Syd 1. halvår 2009 Layout og billeder Niels Bylund IU

2 Indholdsfortegnelse: Robotudviklingen i dansk industri 3 På vej mod den intelligente robot 4 De etiske spørgsmål 5 Typer af robotter og eksempler på anvendelsesområder 6 Undersøgelsen 10 Afdækning af kvalifikationer, fase 1 11 Konklusion på analysens fase 1 11 Afdækning af uddannelsesbehov fase 2 15 Konklusion på analysens fase 2 15 Bilag 1. Udvikling i antallet af industrirobotter fra Bilag 2. Anvendelsesområder for industrirobotter 19 Bilag 3. Virksomhedsundersøgelse skema 20 Bilag 4. Det eksisterende AMU tilbud på robotområdet 23 Bilag 5. Kildehenvisning 24 2

3 Robotudviklingen i dansk industri I de industrialiserede lande er mange hænder efterhånden blevet erstattet af robotter i produktionsvirksomhederne. Også i Danmark er robotterne på hastig fremmarch i virksomhederne, og ligesom udviklingen hele tiden kræver, at medarbejdere udvikler deres kompetencer, må også robotterne følge med, hvis produktionen skal forblive konkurrencedygtig. Robotterne skal kunne stadig mere og være stadigt mere fleksible. Strukturen af erhvervslivet i Danmark er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, og netop i sådanne virksomheder vil behovet for mere fleksible og intelligente robotter med stor sandsynlighed stige i fremtiden. Hvad er en robot? Ordet robot kommer af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejder eller hoveriarbejder. En robot er en programmerbar maskine, der ved interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre en mangfoldighed af opgaver. En fuldt autonom robot kan selv regulere sin adfærd og er et funktionelt system, som er selvopretholdende. Der skelnes ofte mellem industrirobotter og servicerobotter. Herudover kan nævnes robotter, der er indlejrede i almindelige produkter. En industrirobot er en automatisk styret, re - programmerbar, bredt anvendelig manipulator, som enten er fikseret på et sted eller mobil og som bruges til industrielle automationsløsninger. En servicerobot er en robot, som kan udføre service til gavn for mennesker og udstyr. Der skelnes ofte mellem servicerobotter til privat brug og til professionelt brug. Der findes ikke tilsvarende definitioner for indlejrede robotter. Disse typer af robotintegration indgår derfor ikke direkte i denne efteruddannelses analyse. Robotudvalget vil dog følge denne udvikling nøje idet det vurderes, at en lang række klassiske produkter i fremtiden, vil blive udstyret med varianter af indlejret robotteknologi. Internationalt investeres der nemlig i disse år store summer i at udvikle stadig mere avancerede robotter. Robotter som enten selvstændigt eller i samspil med mennesker kan løse mere og mere avancerede opgaver og funktioner. Det overlegne menneske At robotter med stor succes kan erstatte mennesker ved et samlebånd har vi set mange eksempler på gennem tiden, hvor stadig færre hænder er nødvendige for at 3

4 producere mere og mere konkurrencedygtigt. En robot kan programmeres til at udføre bestemte opgaver lynhurtigt og med stor præcision og arbejde i døgndrift. Men når det kommer til fleksibilitet er selv den mest avancerede robot stadig mennesket håbløst underlegent. Millioner af års evolution har udstyret os med et mekanisk bevægelsesapparat, sanser og en hjerne, der gør os i stand til lynhurtigt at tilpasse vores handlinger til nye situationer. I en produktionsproces betyder det f.eks., at en medarbejder ved et samlebånd helt ubesværet kan genkende en bestemt genstand blandt forskellige emner, gribe fat om det, vurdere dets tyngde, form og overflade og ud fra erfaringen planlægge andre måder at gribe fat om den samme genstand på, som er mere hensigtsmæssige i forhold til den overordnede opgave. Det er nutidens robotter slet ikke i stand til. En robot skal have programmeret sin adfærd ned til mindste detalje, og hvis en robot skal udføre en anden handling, kan det være en omstændelig proces at omprogrammere den og det kræver også, at robottens anatomi passer til den nye opgave. På vej mod den intelligente robot? Gennem tiden er den intelligente robot mange gange blevet annonceret at være lige på trapperne. Men den dag i dag er de mest intelligente robotter stadig milevidt fra de mentale evner af selv de mest primitive organismer. I et større perspektiv skyldes vanskelighederne ved at lave intelligente robotter selvfølgelig også begrænsningerne i vores forståelse af intelligens som sådan. Hvad er det egentlig vores egen hjerne gør, når den udsættes for de opgaver, vi gerne vil sætte robotter til? Et større gennembrud inden for robotteknologien kan derfor meget vel vise sig at gå via gennembrud inden for helt andre fagområder som fysiologi, hjerneforskning eller psykologi. Robotter med kognitive egenskaber giver robotten mulighed for at operere og agere på forskellige måder alt afhængig af de omgivelser, den befinder sig i. Robotten forstår og kan fortolke betydningen af information i omgivelserne, og den kan handle under kontrol af regler eller sanseindtryk. Kognitive robotter vil være i stand til at sanse og lære motoriske færdigheder. Eksempler på robotter med kognitive egenskaber er: Mobile robotter, som er i stand til at undgå forhindringer og finde vej til et givet mål. Robotter, som kan opfatte, tale og svare tilbage på basis af programmeret ordbog og sprogregler. Robotter, som kan overvåge produktionssystemer og reagere på uregelmæssigheder. 4

5 Robotter har mange anvendelsesmuligheder, og hvis robotter får flere og mere avancerede kognitive egenskaber, vil de i fremtiden kunne understøtte vigtig innovation inden for en lang række områder med stor samfundsmæssig betydning. For eksempel vil kognitive robotter kunne bidrage til: øget effektivitet og konkurrencekraft i industrien fastholde industri- og fødevareproduktion i Danmark nye former for oplevelsesbetonede produkter og services nye metoder til ukrudtsbekæmpelse med stærkt reduceret brug af pesticider bedre fysisk arbejdsmiljø, hvis sundhedsbelastende og farligt arbejde overtages af robotter Øge handicappede menneskers selvhjulpenhed. De etiske spørgsmål Udvikling af robotteknologi er dog ikke alene et teknisk og økonomisk spørgsmål. Anvendelse af robotteknologi kan have en række andre konsekvenser, som også skal afklares. Etiske og sociale spørgsmål vil følge med en bred udbredelse af robotter, og disse spørgsmål skal diskuteres og analyseres og indgå ligeværdigt sammen med tekniske og økonomiske aspekter i beslutningerne. Eksempler på etiske og sociale aspekter relateret til anvendelse af robotter er: visse typer job og arbejdspladser vil forsvinde teknologien vil stille nye krav til brugeren, som ikke alle vil kunne honorere overvågningssystemer kan opleves som big-brother-is-watching-you mindre patientkontakt, hvis omsorgsfunktioner i sundhedssektoren overtages af robotter robotter kan gøre mennesker selvhjulpne, men med større risiko for social isolation Robotteknologi vil derfor som anden teknologisk udvikling være påvirket af en række samfunds trends, som på forskellig vis vil være med til at skabe pres for nye løsninger og nye måder at gøre tingene på. 5

6 Robotteknologi er baseret på samkøring og integration af mange forskellige teknologier. Hver af disse bygger igen på en række tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Kernen i robotteknologien er således integration af mange forskellige teknologier, videnfelter og fagområder. Typer af robotter og eksempler på anvendelsesområder Som det ses af skemaet herover er robot type og anvendelsesudviklingen i gang og eller oplagt på en lang række områder. Området vurderes derfor på lignende fod med energi og miljøområdet, at kunne blive et væsentligt forsknings, udviklings, produktions, salgs, eksport og dermed vækstområde for dansk industri i de kommende år. Plukkerobotter Et af de første konkrete mål for udviklings ingeniører bliver at sætte griberobotter i stand til at plukke objekter fra en palle, kasse eller transportbånd, hvor objekterne ikke nødvendigvis ligger i orden, men kan ligge tilfældigt og være af forskellig form, størrelse og fasthed. Sådanne robotter vil kunne bruges i mange former for industriel produktion også procesindustriel produktion og i fødevareindustrien. 6

7 En typisk griberobot i industrien i dag kræver, at den præcist ved, hvilket objekt den skal gribe fat i, og den skal have præsenteret objekterne et ad gangen. Det vil altså sige, at man ikke bare kan stille en kasse hen foran robotten, hvor objekterne ligger hulter til bulter. Heller ikke selv om alle objekterne er ens, da robotten kun vil kunne se en lille del af de fleste objekter. Derfor må man have indholdet af kassen hældt ud af kassen og skilt fra hinanden f.eks. på et transportbånd. Mere avancerede robotter er dog udviklet. Den danske virksomhed Scape Technologies har således udviklet en robot, der er udstyret med kamera og software til billedbehandling, der gør den i stand til at plukke metalemner direkte fra en kasse. Robotten kan på nuværende tidspunkt genkende ca. 20 pct. af de metalemner, der produceres. Robothåndens anatomi Mange griberobotter har i dag hænder, der helt specifikt er tilpasset det emne, den skal håndtere. Hvis robotten skal håndtere andre emner, skal den derfor have skiftet gribeværktøj. Da det let kan koste kr. at lave et griberedskab til et bestemt emne, er det i sagens natur en dårlig forretning, hvis der er tale om en produktion af relativt små serier af emner. Den ideelle griberobot vil derfor efterligne den enorme fleksibilitet, der er indbygget i den menneskelige hånd. En del griberobotter er i dag to fingrede, og der findes også tre fingrede robotter på markedet. Men disse er ikke nødvendigvis særlig fleksible, da fleksibiliteten ikke ligger i mekanikken, men i kombinationen af avanceret mekanik og den kunstige intelligens dvs. software robotten er udstyret med. Mange ressourcer investeres i dag i at udvikle gribehænder, der er udstyret med trykfølsomme sensorer. Når robotten griber om noget, vil sensorerne således løbende registrere hvor meget tryk, der er på de enkelte områder af fingrene. Robotten skal så kunne tilpasse sit tryk til det emne, den har taget fat i, så den ikke kommer til at tabe emnet eller ødelægge det ved at trykke for hårdt. Der findes robotter med trykfølsomme sensorer på markedet i dag, men de er kun i det små ved at finde vej ud på virksomhederne bl.a. fordi der endnu ikke findes software endnu, der er avanceret nok til at forsyne robotterne med en kunstig intelligens, der virkelig vil gøre en forskel. 7

8 Fanuc håndterings Robot på Yamazaki i England (foto N. Bylund) Robotter der lærer selv En virkelig fleksibel griberobot må i en vis grad være selvlærende, så den ud fra sine erfaringer kan genkende ting, den ikke nødvendigvis har set fuldstændig magen til før. Her kan man forestille sig, at man forsyner robotten med en computermodel af de grundlæggende egenskaber ved f.eks. en kaffekop, og ud fra denne grundlæggende viden om kaffekopper skal robotterne kunne genkende kaffekopper generelt selvom de jo kan være forskellige mht. både form, farve og overflade. Umiddelbart lyder det som en stor mundfuld at udvikle en sådan form for kunstig intelligens, men der er gjort erfaringer med selvlærende systemer, der giver håb om, at det vil kunne lade sig gøre. Ambitionen med intelligente robotter er derfor, at de skal udstyres med et grundlæggende adfærdsmønster og evnen til at lære af deres erfaringer, frem for at skulle programmeres ned i mindste detalje. Selvfølgelig vil det altid være nødvendigt at programmere robotter, og ambitionen må derfor også være, at denne programmering skal væres så enkel, at den kan udføres af robottens daglige brugere. Ideelt set skal intelligente robotter i fremtiden kunne forstå simpel dialog med mennesker som f.eks.:»grib objektet og læg det på hylden«. Robotten skal kunne genkende ordene og lagre oplysningerne, så den kan bruge dem igen. 8

9 De nærmeste års udvikling I første omgang er der udpeget tre områder, som forskere i Danmark mener det er realistisk at nå inden for de kommende fire år. I den sammenhæng er der derfor bevilget midler til et projekt fra Højteknologifonden. For det første skal robotterne - som beskrevet tidligere - kunne anvendes som fleksible plukkerobotter. For det andet skal de kunne bruges til montage, hvor man f.eks. skal lime, svejse eller hæfte et emne fast på eller ind i et andet emne. Styringen af robotten skal altså i dette tilfælde kunne koordinere to eller flere emner samtidig, der kan have forskellige former og overflader og kan bestå af forskellige materialer. For det tredje skal robotterne kunne bruges til at placere, pakke eller ophænge forskellige emner i f.eks. kasser eller på kroge eller hylder. I denne funktion skal hastigheden selvfølgelig være høj, og der kan være andre udfordringer som dårlige pladsforhold og omskiftelige omgivelser, som robotterne skal kunne tage højde for. I alle tilfælde gælder det, at robotten nemt skal kunne programmeres af de folk, der arbejder med den i det daglige, og at den nemt skal kunne omstilles til andre formål og evt. også nemt kunne flyttes til andre arbejdssteder. Undersøgelsen Det er med viden herom og den stadig øgede investering og brug af robotter i industrien, samt med en forventning om at området vil yderligere udvikle sig, (se bilag 1 og 2) at det landsdækkende uddannelsesudvalg for robotuddannelser har gennemført en analyse af, om de eksisterende AMU mål dækker de øjeblikkelige uddannelsesbehov og den aktuelle udvikling på området, eller om der er opstået behov for nye uddannelses mål. Robotområdet er i dag efteruddannelsesdækket med følgende AMU uddannelses mål: Robotbetjening for operatører Svejsning med industrirobotter for operatører Håndtering med industrirobotter for operatører Programmering af robotter med vision Hovedskolen for dette efteruddannelses udbud er EUC syd i Sønderborg hvor robot typerne ABB, KAWAZAKI, FANUC, MOTOMANN forefindes, men også EUC midt og CEU Herning tilbyder AMU robot efteruddannelse. 9

10 Undersøgelsen Inden undersøgelsen blev igangsat havde det landsdækkende uddannelsesudvalg for robotuddannelser defineret en række fokus punkter som skulle belyses ved besøg på en række repræsentativt bredt branchedækkende industrivirksomheder, som alle har det tilfælles, at de allerede har indført og anvender robotteknologi i deres produktion. Opgaven som bl.a. skulle inddrage erfaring og opsamle viden fra aktuelle og parallelle teknologi projekter. Undersøgelsen skulle ledes af Teamkoordinator Hans Chr. Rix, EUC-Syd, som blev udpeget som tovholder på projektet. Analysen er gennemført ved telefon interviews, møder og anden videns indsamling, i forsøget på at klarlægge uddannelsesbehovet på robotområdet. Virksomhedsinterviewene er gennemført i 20 virksomheder som regelmæssigt frekventere skolernes efteruddannelsestilbud og er repræsentative for kursus målene på området. Efter udvælgelsen af virksomhederne var det arbejdslederne der er ansvarlige for et produktionsafsnit hvor der er operatører der arbejder med robotter til dagligt, der blev kontaktet. Formålet med denne specifikke kontakt har været, at få lejlighed til at spørge ind til de problemer arbejdslederne ser på områder og arbejdsfelter hvor de i relation til robotbetjening vurderer at mere uddannelse af medarbejderne - ville kunne forbedre virksomhedens produktivitet og effektivitet. Der har ligeledes været taget kontakt til produktions/fabrikschefer for at få et mere overordnet billede af virksomhedernes udviklingstanker på området. I den forbindelse blev der udarbejdet en fælles spørgeramme (se bilag 3) Efter endt interview har der typisk været en rundvisning i området, hvor der har været mulighed for at tale med operatørerne Analyseopgaven er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af: 1. Robot faglærer Ove Kokholm, Mercantec 2. Udd, konsulent Toni Lynge, EUC-Syd 3. Teamkoordinator Hans Chr. Rix, EUC-Syd 4. Uddannelseskonsulent Søren Nielsen, Grundfos, som ad-hoc 10

11 Afdækning af kvalifikationer, fase 1 Det var først og fremmest jern og metalindustrien som i dag er hovedkunder på robotkurserne men også virksomheder inden for elektronik, proces, træ, fødevareproduktion samt byggeindustri, har medvirket i undersøgelsen. Analysen skulle ved telefon interviews, møder og anden videns indsamling belyse, hvilke udfordringer industrien står overfor i forhold til fremtiden på robotområdet, herunder hvordan virksomhederne ser på jobområderne og kompetenceudviklingen samt forsøge at belyse fremtidens kvalifikationer for arbejde med eller ved robotter i industrien. Der har desuden været afholdt et møde med forstander Lars Bo Breddam AMU Center Aalborg. Det drejer sig om et projekt (AUTONORD), som havde fokus på hvordan robotudviklingen og integrationen ville kunne komme til at berøre den enkelte på det mere personlige plan og hvordan robotimplementering på sigt vil effektivisere produktion og dermed kunne erstatte menneskelig arbejdskraft. Et projekt som AMU Center Aalborg var i samarbejde med Aalborg Universitets Center om at beskrive. Dette projekt omfatter ikke direkte beskrivelse af efteruddannelses mål. Ligeledes har en analyse af AMU-uddannelsesbehov inden for montage og automatisk montage - som blev gennemført i dannet grundlag for dele af konklusionerne i denne analyse. Denne analyse er udført af Svend Jensen ERA, Fra Grundfos har følgende ressource personer medvirket: 1. Uddannelseskonsulent Søren Nielsen 2. Produktionsleder Bent Jensen UP2000 og Alpha2 3. Produktionsleder Heine Frandsen CR 4. Afd. leder Thomas Kjærgaard TC Machine Assembly 5. Vedligeholdelsesleder Mikkel Søndergaard SP Aalestrup 6. Senior Elec. Technician C. Michael Røddik Konklusion på analysens fase 1: I øjeblikket er de store områder for anvendelse af robotter, svejsning og håndtering. Men også procesindustriens anvendelse, og robotter til fuldautomatiseret CNC integreret metalindustriel bearbejdning, er bestemt også ved at komme med. Der er meget stor forskel på hvor meget de enkelte virksomheder forventer/ tillader deres ansatte at justere på robotten og dens programmeringer. Spændet går lige fra virksomheder hvor det ikke er tilladt at ændre i programmerne, som er aflåst så kun eksperten på området kan ændre dem og hvor operatørens eneste rolle blot er at kunne genstarte efter drift stop til, at der er en forventning/krav til operatøren om - efter fornøden oplæring og efteruddannelse - selvstændigt at kunne medvirke til at optimere produktionen. 11

12 Med hensyn til områderne vedrørende egentlig systematisk vedligeholdelse og service og reparation af robotten eller dens periferiudstyr, er det typisk ydelser der bliver tilkøbt hos leverandørerne. Når der så blev spurgt ind til hvorfor virksomhederne ikke selv udførte disse opgaver, var det bl.a. fordi de mente, at de ikke havde personale i virksomheden som havde den fornødne viden og det fornødne kendskab til fejlfinding og robot reparation. Der blev i samme moment fra mange virksomheder i undersøgelsen givet udtryk for, at det sjældent var selve robotten der gav anledning til produktionsstop. Derimod er det langt oftere problemer med det periferiudstyr som robotten skal arbejdede sammen med, der giver virksomhederne driftsstop. Altså tekniske problemstillinger som langt de fleste operatører har svært ved at kunne gennemskue pga. manglende uddannelse og manglende rutine. En robot håndterer en pakke glasuld hos Saint Gobain Isover i Vamdrup (foto N. Bylund) De ufaglærte En del virksomheder i undersøgelsen gav desuden udtryk for at der manglede et såkaldt teknologi forståelses kursus i strukturen som operatørerne burde have inden de kom på grundkursus. 12

13 At forstå sin operatør rolle som den systematiske observator i en fuldautomatiseret produktion og at have robotter som arbejdskolleger, forekommer bestemt ikke lige let for alle at forholde sig til endsige acceptere. En del virksomheder i undersøgelsen efterlyste nogle overbygningskurser på specifikke områder for eksempel i avanceret/udvidet programmering. Spørgsmålet var derfor også hvilke krav og kompetencer det vil stille til virksomhedernes operatører? Der er behov for helhedsforståelse, hvorfor er der indført robotter, hvad kan den og hvad kan den ikke. Der er behov for grundlæggende betjening af robotten, frikørsel og genstart efter stop. Da det typisk er periferi udstyret (gribere og positioneringsenheder) der giver driftsstop, er der behov for en bred kompetence udvikling på dette område. De ufaglærte har desuden ofte en produktions overvågende funktion og er flere steder også i stand til at programmere robotterne. 17 dages efteruddannelse som det der tilbydes i dag vil selvfølgelig aldrig alene kunne være fuldt dækkende og den uddannelsesmæssige platform til en færdiguddannet robotoperatør ligesom mere specifikke programmerings, betjenings, vedligeholdelses og produkttype relaterede kvalifikationer og kompetencer i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, fortsat vil være et område som den enkelte virksomhed skal søge dækket via eksempelvis leverandørerne af robotudstyret. Omvendt er det arbejdsgruppens opfattelse at basis kompetencerne og dermed grundlaget for at arbejde målrettet videre med de færdighedsorienterede, de sensomotoriske 1 og de perceptiv rutiniserede 2 kvalifikationer inden for dette område, så absolut er til stede og bør kunne grundlægges med det eksisterende AMU tilbud. 1 sensomotoriske krav ved dette forstås at jobbet er udformet således at der findes én korrekt/ mest effektiv måde at udføre arbejdsopgaven på, som indlæres ved instruktion eller efterligning og som efter nogen øvelse efterhånden bliver automatiseret og kan udføres refleksagtigt uden nogen form for bevidst tankemæssig styring. Men øvelsen kan tage langt tid og være svær at opnå det er ikke alle, der har finmotorik og et syn, der sætter dem i stand til at lave præcisionslodning under mikroskop. 2 perceptiv-rutiniserede krav ved dette forstås krav om evne til at kunne reagere på signaler, fx en maskines lyd, ved hjælp af kendskab til nogle kendte situationer og fast indarbejdede vurderingsmønstre. Det forudsætter således at man har etableret en grundlæggende forståelse af samspillet mellem forskellige materialer og arbejdsredskaber på feltet altså hvis det-og det så gør jeg det-og-det - knowhow. Dette omfatter altså paratviden om forskellige ting, f.eks. teknisk sensibilitet, kendskab til materialer, bearbejdningsprocesser og værktøj men som valg mellem kendte alternativer, ikke noget der kræver selvstændig analyse eller eksperimentelle fremgangsmåder. Dette trin omfatter desuden kvalifikationer som kommunikationsevne og organisationskendskab. 13

14 fanuc svejserobot (foto N. Bylund) De faglærte Området er, eller har ikke tidligere, været opdelt i egentlige ufaglærte og faglærte job områder. I fremtiden forventer virksomhederne dog at hjemtage mere og mere af den systematiske vedligeholdelse der i dag tilkøbes hos leverandørerne. De faglærte robotoperatører vil i fremtiden oftere blive brugt hvor samkøring af egentlige fagområder som CNC bearbejdning og svejsning sker med en udpræget grad af industriel automation og robotteknologi, og en sådan faglært operatør skal derfor kunne foretage og udføre alle typer betjening, programmering, opstilling, kommunikation til det etablerede automations og periferiudstyr. For reparatørernes vedkommende vil det stille betydelige krav om brede selvstændige kvalifikationer og kompetencer inden pneumatik, el - PLC teknik, styring og regulering. 14

15 Afdækning af uddannelsesbehov, fase 2. I forbindelse med undersøgelsen og besøgene i virksomhederne fik vi også en pejling på flere vigtige områder. 1. For eksempel om eksisterende AMU tilbud er dækkende? 2. Om der er geografiske problemer med deltagelse på kurserne? 3. Hvor mange personer i virksomhederne der arbejder med robotter og eller periferiudstyr og derfor er potentielle til efteruddannelsesdeltagelse? Ad 1. Der er generelt tilfredshed med de eksisterende kursus mål, de dækker de behov de er blevet udviklet til. Ad 2. Der var ingen der gav udtryk for at der var problemer med den geografiske placering af kursusstederne der var i dag. Ad 3. Det er vanskeligt at give et entydigt tal, dels er der meget stor forskel på hvor langt de enkelte virksomheder er kommet i deres automatisering af produktion. Nogle mener at den er fuldt automatiseret og at der skal nye produkter ind hvis der skal anskaffes yderligere robotter (Pressalit), og andre er i fuld gang med at automatisere (Sauer Danfoss). Et gennemsnits bud på antal operatører/opstillere vil være ca. 10 medarbejdere pr. robot Konklusion på analysens fase 2: For at dække de områder hvor analysen konkludere der er mangler, anbefaler vi følgende aktiviteter og at udvalget sætter gang i udvikling af mål inden for følgende områder, (endnu kun arbejdstitler): Teknologi forståelses kursus samt introduktion til samarbejde med industrirobotter for operatører. Robottens periferiudstyr for operatører, er delvist dækket med delelementer fra FKB 2603, med målene, Maskinanlæg, installation af pneumatiske anlæg, El-introduktion, PLC introduktion, men de er ikke specifikt gældende til robotområdet. Der bør derfor udvikles og beskrives et nyt AMU efter uddannelsesmål der er tilrettet målgruppen og robotteknologi. Service- og vedligehold på industrirobotter, robottens delelementer er delvist dækket af FKB 2603, med målene Servomotorer, montage og idriftsætning, og Positioneringssystemer. Der findes dog pt. ikke noget AMU efteruddannelses mål for service og reparation for robotter, hvorfor det anbefales at der udvikles et sådant. Desuden anbefales det at udvikle branche kurser parallelt med robot svejse kurset for eksempel til procesindustrien og maskinindustrien (CNC) 15

16 Endelig foreslås udviklet et AMU efteruddannelseskursus i udvidet programmering. Det er arbejdsgruppens vurdering at Industriens behov inden for en tidshorisont på 10 år primært vil være relateret til udvikling af standardløsninger og -systemer, således at der kan ske en effektivisering i implementeringen af robotteknologi. Et vigtigt nøglekoncept for robotter i dansk industri vil blandt andet være produktionsceller, der består af maskiner, udstyr, sensorer, robotter og operatører. Her vil der være behov og muligheder for at gøre integrationen og kommunikationen mellem cellens forskellige elementer mere effektiv og mere målrettet mod en varieret Enkeltstyks produktion og en høj grad af variation i processerne. Der vil endvidere være behov for udvikling af intelligente brugergrænseflader, der kan understøtte interaktionen mellem robot og operatør, og som hurtigt og fleksibelt kan hjælpe brugeren til at forstå en ny opgave. Industriens behov inden for robotbaseret innovation på en tidshorisont på 10 år relaterer sig primært til videreudvikling af den robotteknologi, der anvendes i dag. Der ligger uhyre store udfordringer i at skabe mere investeringsvenlige standardløsninger inden for kognitiv robotteknologi, selv om det kognitive her kun er en sansning gennem vision samt andre sensorer og forprogrammerede reaktionsmønstre. Fra arbejdsgruppens side vil vi meget gerne dreje fokus herover og skabe en bedre balance imellem det, der er industriens interesser og den meget forskningstunge del, der er behov for uden for industrien. Ligeledes er det vigtigt for industrien, at der ikke kun kommer fokus på nye anvendelsesområder, men mere på effektivisering og indtrængning på eksisterende anvendelsesområder". Organisatorisk vil en repræsentation fra både Industriens Fællesudvalg (Udviklings udvalg for metalindustriel bearbejdning og køleteknik samt fra Metalindustriens Uddannelser (Udviklings Gruppe 1) derfor kunne sikre, at al udvikling sker i et fuldt koordineret samarbejde. På arbejdsgruppens vegne Hans Chr. Rix 16

17 Virksomhed Robotter 2009 Robotter 2012 Håndtering I % Svejsning i % Proces i % Bearbejdning i % Montage i % Hydro Aluminium renblæsning 0 5 Tønder 2 afdelinger Hydro Strukture 4 12 flere 100 Kommer afd. GKN Wheelers ABB service og salg org. Ca indtil nu 1450 estimat på +150 om året maling 0 Et område der vil vokse Pressalit pakke robot 30 slibning og 40 polering Bang og Olufsen afd. Haldor Topsøe Lego Systems A/S HTH - Køkkener Sauer Danfoss 4 13 stigende afd. Grundfos Danmark 5 afd. Grundfos Udland 42 60????? Vola Horsens BTC Velux Skjern Papirfabrik Arla Food Ca. 100 Ca Danish Crown Ca. 50 stigende

18 Bilag 1. Udvikling i antallet af industrirobotter fra

19 Bilag 2. Anvendelsesområder for industrirobotter 19

20 Bilag 3. Virksomhedsundersøgelse skema Virksomhedens navn: Kontaktperson: Arbejdsområde: Antal ansatte Ufaglærte: Faglærte: Antal robotter på nuværende tidspunkt: Fabrikat: Antal robotter om 3 år: Fabrikat: I hvilke processer indgår robottern: Håndtering: Svejsning: Proces: Bearbejdning: Andet: Hvilke faggrupper arbejder med robotter til daglig? Angiv procent Operatører: Indkøring/ opstilling: Service/ vedligehold: 20

21 Programmering: Andet:? Hvad er det største problem med industrirobotter: Hvordan ser virksomheden på fremtidens arbejdspladser: Er der geografiske problemer med at få de ansatte på kursus: Fremtidige behov: Hvor ligger virksomhedens uddannelsesbehov? Dækker de nuværende kurser disse behov, angiv i % : Grundlæggende robotbetjening for operatører: Håndtering med industrirobotter: Svejsning med industrirobotter: Vision på industrirobotter: 21

22 Hvilke kompetencer mangler de enkelte uddannelser i forhold til den nuværende uddannelse: Operatører Driftteknikere/opstiller/indkøring Service Programmører Andre ønsker til efteruddannelsessystemet: Konklusion Dato: Interviewer: 22

23 Bilag 4. Det eksisterende AMU tilbud på robotområdet Nummer: Titel: Robotbetjening for operatører Varighed: 5,0 dage. Målformulering Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning betjene en robot, som anvendes til industriel produktion, herunder anvende viden om robottens opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i robotbetjeningen. Deltageren kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. Deltageren kan desuden betjene robotanlægget ud fra en viden om arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter i forbindelse med anvendelse af robotter i produktionen. Nummer: Titel: Håndtering med industrirobotter for operatører Varighed: 10,0 dage. Målformulering Efter gennemført uddannelse kan deltageren i forbindelse med et produktionsforløb udføre håndtering med en industrirobot med PLC eller multitasking styret og pneumatisk periferiudstyr under overholdelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Deltageren kan selvstændigt fremstille enkle håndterings- og palleteringsprogrammer og vurdere om programmerne opfylder den ønskede funktion. Deltageren kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop. På baggrund af kravspecifikationer kan deltageren kvalitetsvurdere det gennemførte produktionsforløb. Deltageren kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens periferiudstyr. Nummer: Titel: Programmering af robot med vision Varighed: 2,0 dage. Målformulering På baggrund af kravspecifikationer kan deltageren kvalitetsvurdere, overvåge og tilpasse et produktionsforløb med en industrirobot med vision udstyr som er stationært eller mobilt monteret. Deltageren kan lokalisere og afhjælpe program- samt operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop. Deltageren kan endvidere selvstændigt programmere enkle robotprogrammer med visionsystemer, herunder etablere kommunikationsforbindelse mellem robot og visionudstyr, således at robotten ved hjælp af visionudstyret kan identificere, godkende og afhente emnet og efterfølgende placere dette via visionsystemets positioner. Produktionsforløbet overholder arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter. Deltageren kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robot med vision udstyr. 23

24 Bilag 5. Kildehenvisning: Dansk Robotforening ingeniør Claus Risager Teknologisk Institut Leif Dalum, formand for Dansk Robot Forening, og adm. direktør for Pro Invent A/S Litteraturhenvisning: Videnskabsministeriets rapport: Teknologisk fremsyn om kognition og robotter Artiklen: Er vore venner robotter? 24