løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen"

Transkript

1 løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen

2 Forord Denne pjece er et redskab til medlemmer, der vil have overblik over muligheder for kompetencegivende videreuddannelse. Formålet med pjecen er at gøre det let og overskueligt at finde rundt i de forskellige tilbud om videreuddannelse, der findes. Derfor har vi søgt at samle alle tilbud, der er relevante for kostfagligt uddannede. Og så er det første gang, at vi udgiver en pjece, hvor videreuddannelse og Ny løn kædes direkte sammen. Det skyldes selvfølgelig, at vi er overbevist om, at der nu og ikke mindst i fremtiden vil være en klar sammenhæng mellem de kompetencer, som Økonomaforeningens medlemmer erhverver sig, og mulighederne for succes i de individuelle lønforhandlinger. Det er vigtigt at vælge, og det er vigtigt at vælge rigtigt. Ghita Parry næstformand Irene Kofoed-Nielsen formand 2

3 Mere uddannelse, mere i løn Den tid er for længst forbi, da det var tilstrækkeligt kun at uddanne sig som ung. I dag sker forandringerne på arbejdsmarkedet så hurtigt, at løbende læring og uddannelse er nødvendig for alle, hvad enten man arbejder i en privat eller offentlig virksomhed. På de fleste arbejdspladser er det et krav, at medarbejderne uddanner sig enten ved at deltage i kurser eller i interne udviklingsforløb. Nogle arbejdspladser giver endvidere mulighed for og/eller stiller krav om, at medarbejderne tager videreuddannelser i form af egentlige kompetencegivende uddannelser. Det kan for eksempel være en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse. Som udgangspunkt bør det altid være en fælles interesse for både arbejdsgivere og medarbejdere at sikre, at der sker relevant kompetenceudvikling blandt medarbejderne, så medarbejderne og virksomheden løbende kan udvikle sig. For den enkelte kan uddannelse, hvad enten den er knyttet til et bestemt job eller ej, give såvel nye kvalifikationer og livskvalitet og måske også mulighed for at være med til at udvikle faget som at lønudvikling. skabe nye jobmuligheder for sig selv og andre. Mulighederne for livslang læring er uendelige. I dette katalog har vi valgt at tage afsæt i voksenefteruddannelsesreformen og give et øjebliksbillede af, hvilke muligheder for kompetencegivende uddannelse der er for køkkenassistenter, køkkenledere, økonomaer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Økonomaforeningen forventer, at medarbejderens efter- og videreuddannelse, sammen med en række andre faktorer, kommer til at spille en stadigt stigende rolle for den enkelte medarbejders irene kofoed-nielsen, formand 3

4 Videreuddannelsessystemet for voksne Voksenefteruddannelsesreformen blev gennemført i 2000, og med den er rammerne lagt for, at alle, uanset uddannelsesniveau, har mulighed for at nå det højeste niveau i uddannelsessystemet under forudsætning af, at såvel evner, tid og økonomi mv. giver den enkelte mulighed herfor. Videreuddannelsessystemet for voksne skal ses som et middel til at gennemføre den politiske vision og målsætning om, at alle skal have adgang til at lære og videreudvikle kompetencer gennem hele livet. Det betyder, at videreuddannelsessystemet skal være med til at sikre: et relevant udbud af erhvervsrettet uddannelse med henblik på faglig opkvalificering og erhvervelse af nye kvalifikationer, evt. på et højere kompetenceniveau en gennemskuelig uddannelsesstruktur med klare, anerkendte kompetenceniveauer et sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelsessystem uden uddannelsesmæssige blindgyder en ramme for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse for voksne, der gør det muligt, at voksnes behov og muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet tilgodeses. Systemet indeholder fire niveauer: Grunduddannelse for voksne (gvu) Videregående Voksen Uddannelse (vvu) Diplomuddannelse Masteruddannelse Fælles for de fire niveauer er, at erhvervserfaring er et adgangskrav, og at den pædagogiske tilrettelæggelse skal udnytte de voksnes erhvervs- og livserfaring. Der er en række afgørende forskelle mellem det grundlæggende niveau og de tre videregående uddannelsesniveauer. Det grundlæggende niveau (gvu) svarer til erhvervsuddannelsesniveau, det vil sige et faglært niveau eksempelvis køkkenassistent eller køkkenleder. 4

5 På de tre videregående niveauer (vvu, diplom og master) er der tale om sammenlignelige niveauer i forhold til de videregående grunduddannelser: vvu er på samme niveau som kort videregående uddannelse (kvu) Diplomuddannelse er på samme niveau som mellemlang videregående uddannelse (mvu) Masteruddannelse er på samme niveau som lang videregående uddannelse (lvu-kandidatniveau). De tre uddannelser er normerede til 60 ects-point, der svarer til et studenterårsværk. Uddannelserne foregår ofte på deltid. De videregående voksenuddannelser adskiller sig fra uddannelser i det ordinære system, både hvad angår indhold, tilrettelæggelse, længde og profil. De sigter således på at udvikle voksnes jobkompetence, hvor uddannelse i det ordinære system tillige sigter på at udvikle studiekompetencen. Videreuddannelserne kan i forhold til det ordinære system sigte på at uddanne i dybden, det vil sige faglig udbygning inden for et fagområde, hvor deltagerne i forvejen har en uddannelse, eller i bredden, det vil sige faglig supplering af deltagerens fagområde. 5

6 Fra erhvervsuddannelse til master Kompetencegivende uddannelse og efteruddannelse I det følgende beskrives mulighederne for kompetencegivende uddannelse i det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne fra amu-uddannelserne, som udgør det grundlæggende niveau, til masteruddannelserne, som udgør det højeste niveau, svarende til kandidatniveau. For hver uddannelse beskrives kort uddannelsens formål, niveau, hvem der kan deltage og hvor uddannelserne kan gennemføres. Udover disse mere formaliserede uddannelsesudbud, udvikler og gennemfører uddannelsesinstitutionerne også korte kurser, temadage, konferencer, seminarer, foredrag med videre. Det samme gør en lang række af organisationer og private udbydere. Så viften af efter- og videreuddannelsestilbud er uendelig stor. Derfor er det en særdeles god ide at overveje sine fremtidsplaner nøje, inden man vælger uddannelse. Man skal for eksempel gøre sig klart, om man ønsker en uddannelse, der er kompetencegivende, og som derfor kan sikre muligheden for at uddanne sig på en højere niveau i det ordinære uddannelsessystem, og om den uddannelse man vælger, er på et tilstrækkeligt højt niveau til at varetage et bestemt job. 6

7 amu-uddannelser hvad er det: amu-uddannelserne er erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Formålet er at: vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved blandt andet at bidrage til, at ikke-faglærte kan opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau. uddannelsesniveau: amu- og erhvervsuddannelsesniveau. hvem kan deltage: Ikke-faglærte personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan sidestilles hermed, arbejdsledere og videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser. uddannelsesudbydere: amu-uddannelse kan gennemføres på tekniske skoler, handelsskoler og amu-centre. Der findes i dag godt godkendte amu-uddannelser. Der er eksempelvis udviklet en række amu-uddannelser inden for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen, hvor nogle af disse primært sigter mod køkkenassistenter og køkkenledere. Der findes yderligere oplysning om uddannelserne på her oplyses også, hvor og hvornår den enkelte uddannelse udbydes samt formål mv. Flere informationer ses på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. Der er i Undervisningsministeriet igangsat en proces, der vil bevirke en større lovændring på arbejdsmarkedsuddannelserne fra 1. januar

8 Grunduddannelse for voksne (gvu) hvad er det: gvu er ikke en ny uddannelse, men en ramme. Her kan tidligere uddannelse, erhvervserfaring og anden uddannelse, f.eks. amu-uddannelse stykkes sammen, så man kan opnå en formel faglig kompetence på faglært niveau, for eksempel køkkenassistentuddannelsen. gvu kan også bruges til at supplere sine kompetencer gennem efteruddannelse inden for eksempelvis ledelse for at opnå ledelseskompetencer. uddannelsesniveau: gvu på samme niveau som erhvervsuddannelserne. hvem kan deltage: Personer, der ønsker at supplere deres kompetencer, og som har gennemgået en erhvervsuddannelse, eller som har et grundlag, der kan sidestilles med dette. Dertil kræves mindst to års relevant praktisk erhvervsbeskæftigelse. Det kan eksempelvis være virksomhedsindehavere eller medarbejdere, der har ledende opgaver eller på anden måde har praktiske erfaringer, der giver grundlag for at følge undervisningen. uddannelsesudbydere: Det er tekniske skoler og handelsskoler, der har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre denne type uddannelse. Et eksempel herpå er:»lederuddannelsen for Institutionskøkken, Restaurant, Cafeteria og Kantine«, som er oprettet under Lov om Åben uddannelse, og som tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 286 af 3. maj Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 8

9 vvu-uddannelser hvad er det: En videregående voksenuddannelse (vvu) har til formål at udvikle voksnes faglige og personlige kompetencer, så de selvstændigt kan analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører funktioner på special- eller mellemlederniveau i virksomheder, institutioner med videre. uddannelsesniveau: vvu på samme niveau som kvuuddannelserne. hvem kan deltage: Deltagere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring og en relevant adgangsgivende uddannelse. Det kan være en ungdomsuddannelse, en grunduddannelse for voksne eller et fleksibelt uddannelsesforløb. uddannelsesudbydere: Det er erhvervsakademier (handelsskoler og tekniske skoler), der primært har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre vvu-uddannelserne. Tanken er, at vvu-uddannelserne skal have et ensartet indhold, uanset hvor i landet de udbydes. De første tre vvu-uddannelser blev udviklet og udbudt af erhvervsakademierne fra efteråret Det var»akademimerkonom i international handel og markedsføring«,»akademimerkonom i kommunikation og formidling«samt»akademimerkonom i økonomi- og ressourcestyring«. Søgningen til de nye uddannelser har været god. Erhvervsakademierne slår fra februar 2003 dørene op for studerende på tre nye uddannelser under vvu. Det drejer sig om»akademimerkonom i ledelse«,»akademiuddannelsen i laboratorie- og bioteknologi«samt»akademiuddannelsen i teknisk innovation«. Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 9

10 Diplomuddannelser hvad er det: En diplomuddannelse har som mål at: forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence for at kunne varetage højt specialiserede funktioner i virksomheder og institutioner fremme det tværfaglige samarbejde give forudsætninger for videreuddannelse. På dette niveau skal blandt andet inddrages relevante nationale og internationale forskningsresultater i undervisningen. uddannelsesniveau: Diplom på samme niveau som mvu-uddannelserne. hvem kan deltage: Deltagerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring og en relevant adgangsgivende uddannelse. Det kan være en kort videregående uddannelse (kvu) som eksempelvis økonoma eller en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb, hvor reglerne for uddannelsen er fastsat i en uddannelsesbekendtgørelse. uddannelsesudbydere: Det vil primært være centre for videregående uddannelse (cvu erne), der har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre diplomuddannelserne, da der stilles krav om forskningstilknytning til de undervisningsinstitutioner, som gennemfører diplomuddannelserne. Tanken er, at diplomuddannelserne skal have samme indhold, uanset hvor i landet de udbydes. Derfor er det vigtigt, at diplomuddannelserne udbydes i samarbejde mellem forskellige cvu er, så det sikres, at der er et så varieret udbud af diplomuddannelser som muligt, og at så mange diplomuddannelser som muligt realiseres. Det vil være forskelligt fra år til år, hvilke diplomuddannelser der starter, da det afhænger af efterspørgslen på de enkelte moduler inden for de enkelte diplomuddannelser. Kendte diplomuddannelser er rækken af pædagogiske diplomuddannelser f.eks. i ernæring, kost og sundhed, ernæringsdiplomuddannelserne, eller de sundhedsfaglige diplomuddannelser f.eks. i sundhedsfremme og forebyggelse. Diplomuddannelse i ledelse, udbydes fra 1. august Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 10

11 Masteruddannelser hvad er det: En masteruddannelse er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetencer. På et videnskabeligt grundlag skal deltagerne udvikle deres kompetencer, så de kan varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner med videre. uddannelsesniveau: Master på samme niveau som kandidatuddannelser. hvem kan deltage: Deltagerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring og en relevant adgangsgivende uddannelse. Det kan være en mellemlang videregående uddannelse, som eksempelvis»ernærings- og husholdningsøkonom«en bacheloruddannelse eller diplomuddannelse, gennemført som et reguleret forløb, hvor reglerne for uddannelsen er fastsat i en uddannelsesbekendtgørelse. uddannelsesudbydere: Danske universiteter udbyder i dag omkring 40 godkendte masteruddannelser, og i de universitære skuffer gemmer der sig op mod 50 forslag til nye masteruddannelser. Af kendte masteruddannelser kan nævnes:»master of Public Health«,»Master of International Health«,»Master i Forandringsledelse«,»Master i Voksenuddannelse«og»Master i Ledelse«. Handelshøjskolen er en anden udbyder af masteruddannelser, her kan nævnes»master of Public Administration«(mpa),»Master of Business Administration«(mba). En masteruddannelse kan tilrettelægges som et fleksibelt forløb, hvor der udarbejdes en personlig uddannelsesplan for hver enkelt deltager. Her kan deltagerne i samarbejde med den valgte uddannelsesinstitution tilrettelægge et individuelt uddannelsesforløb inden for nærmere fastlagte ramme. Det er også muligt at gennemføre en hel masteruddannelse eller dele heraf på uddannelsesinstitutioner i udlandet. Det er forskelligt fra år til år, hvilke masteruddannelser der gennemføres, da antallet af studerende ikke hver gang er tilstrækkeligt til, at alle udbudte uddannelser kan oprettes. Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 11

12 Uddannelse og Ny løn Da Ny løn blev en realitet, fik amter, kommuner og de enkelte arbejdspladser en ny opgave, der går ud på at beskrive, hvilken indsats de vil belønne i form af aftaler om funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn. I den forbindelse er det vigtigt, at gøre det muligt for den enkelte medarbejder at gennemskue arbejdsgivernes begrundelse for at ville medvirke til at anvende Ny løn. Begrundelserne kan variere, da virksomhedernes behov for kompetence er forskellig. Når der skal aftales Ny løn til Økonomaforeningens medlemmer, er det naturligt at undersøge, om medlemmerne har deltaget i kompetencegivende uddannelse. Det kan være i form af videreuddannelse eller individuel specialisering, der sikrer, at man lige netop har de kvalifikationer, der er brug for i forhold til jobbet. Der kan også ses på efter- og videreuddannelsernes niveau i forhold til egen uddannelse og i forhold til jobbet. Niveauet for uddannelsen kan have betydning for de muligheder, der er for at aftale mere løn. Der vil være store forskelle på vurderingerne af dette fra arbejdsplads til arbejdsplads. Hvordan én arbejdsplads vurderer, hvad der giver Ny løn, kan sagtens blive vurderet anderledes af en anden. I forbindelse med de konkrete drøftelser med arbejdsgiveren om kompetenceudvikling og deltagelse i uddannelse, er det også væsentligt at få afklaret på forhånd, om det giver grundlag for en højere løn eller nye opgaver, hvis man gennemfører en given uddannelse, og hvordan uddannelsen skal financieres. Mulighederne for financiering af uddannelsen og de efterfølgende lønmuligheder kan på kort sigt ses i sammenhæng, men på længere sigt bør uddannelse medføre aftaler om mere i løn. 12

13 Arbejdspladsen og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en livslang proces. Kompetenceudvikling kan eksempelvis ske gennem såvel videre- og efteruddannelse i traditionel forstand som via læring på jobbet i bred forstand. I forhold til fordeling af Ny løn og for at sikre medarbejdernes og virksomhedernes løbende udvikling bør arbejdspladserne klart beskrive deres kompetencebehov samt grundlag for at fordele Ny løn. Læs mere om, hvordan det kan gøres i pjecen Hvad får jeg i løn om kompetenceudvikling og individuel løn, Økonomaforeningen oktober 2001 samt i materialet Hvad skal vi kunne i fremtidens køkken? Værktøj til at klarlægge behov for udvikling og uddannelse. Her beskrives en model til kompetenceudvikling, som kan bruges til at klarlægge behov for uddannelse og udvikling hos både enkeltpersoner og grupper af medarbejdere. Hvornår kan uddannelse give Ny løn På de følgende sider er der eksempler på, hvornår man supplerer sine formelle uddannelsesmæssige kompetencer, og hvornår man udbygger sine formelle uddannelsesmæssige kompetencer, set i sammenhæng med Ny løn. Eksemplerne illustrerer de forskellige forudsætninger, som formentlig skal være opfyldt for, at arbejdsgiverne er parate til at aftale Ny løn i form af kvalifikationsløn, for kompetencegivende videreuddannelse. Økonomaforeningen forventer, at niveauet for efter- og videreuddannelse kommer til at spille en rolle, hvad enten der er tale om faglig supplering af de formelle kompetencer eller om udbygning af de formelle kompetencer. Faglig udbygning opnås ved at gennemføre kompetencegivende uddannelse på et højere niveau end ens basisuddannelse. Faglig supplering opnås ved at gennemføre kompetencegivende uddannelse på samme niveau som ens basisuddannelse. 13

14 eksempel 1: Uddannelse Videreuddannelse Økonoma (kvu) Master (samt diplomuddannelse og to års relevant erhvervserfaring som er påkrævet for at gå fra kvutil masterniveau) Økonoma (kvu) Diplomuddannelse Økonoma (kvu) vvu-uddannelse Økonoma (kvu) gvu-uddannelse 14

15 Ny løn En rimelig forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås kompetencer på kandidat/lvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for økonomaens eksisterende job, det kan eksempelvis være ledelse eller personlig udvikling. En rimelig forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås kompetencer på mvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for økonomaens eksisterende job, det kan eksempelvis være ledelse. En forventning måske, idet der sker en supplering af personens kompetencer (eksempelvis ledelse) på samme niveau som den eksisterende uddannelse (kvu-niveau) En forventning nej, ikke umiddelbart, da uddannelsen (eksempelvis gvu i ledelse) formentlig sker for at forbedre egen viden og kvalifikationer. Arbejdspladsen må med rette kunne forvente ud fra jobfunktionen, at dette niveau, for eksempel ledelse, beherskes. I de tilfælde, hvor gvu uddannelse er nødvendig for at klare helt nye funktioner eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, ændret produktionsform med videre, kan der måske udløses funktions- eller kvalifikationsløn. 15

16 eksempel 2: Uddannelse Videreuddannelse Køkkenassistent (eud/gvu) Diplomuddannelse (samt vvu-uddannelse og to års relevant erhvervserfaring, som er påkrævet for at gå fra erhvervsuddannelse til diplomniveau) Køkkenassistent (eud/gvu) vvu-uddannelse Køkkenassistent (eud/gvu) gvu-uddannelse Køkkenassistent (eud/gvu) amu-uddannelse 16

17 Ny løn En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et mvu-niveau. Den opnåede kompetence skal selvfølgelig være relevant for køkkenassistentens eksisterende job, det kan eksempelvis være inden for ledelse eller personlig udvikling. En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et vvu-niveau. Igen er forudsætningen formentlig, at den erhvervede kompetence er relevant for personens job. En forventning ja måske, da der sker en udbygning af personens kompetencer inden for ledelse, idet der opnås et gvuniveau inden for et givent område (der er relevant for jobbet). En forventning nej, da uddannelsen formentlig sker for at forbedre egne faglige kvalifikationer. Arbejdspladsen må kunne forvente ud fra jobfunktionen, at dette niveau beherskes. I de tilfælde, hvor amu-uddannelse er nødvendig for at klare helt nye funktioner eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, ændret produktionsform med videre, kan der måske udløses funktions- eller kvalifikationsløn. 17

18 eksempel 3: Uddannelse Videreuddannelse Køkkenleder Diplomuddannelse (samt vvu-uddannelse og to års relevant erhvervserfaring, som er påkrævet for at gå fra erhvervsuddannelse til diplomniveau) Køkkenleder vvu-uddannelse Køkkenleder gvu-uddannelse Køkkenleder amu-uddannelse 18

19 Ny løn En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et kvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for køkkenlederens eksisterende job, det kan eksempelvis være ledelse. En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et vvu-niveau inden for eksempelvis ledelse. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for køkkenlederens eksisterende job. En forventning måske, hvis køkkenlederens formelle kompetencer suppleres inden for et område, som virksomheden har behov for ellers ikke, da personen ikke opnår formelle kompetencer på et højere niveau end køkkenlederuddannelsen. En forventning nej, da uddannelsen formentlig tages for at forbedre eller supplere faglige kompetencer som formelt set er på niveau med køkkenlederuddannelsen. Arbejdspladsen må derfor forvente udfra jobfunktionen, at dette niveau beherskes. I de tilfælde, hvor amu-uddannelse er nødvendig for at klare helt nye funktioner eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, ændret produktionsform med videre, kan der måske udløses funktions- eller kvalifikationsløn. 19

20 eksempel 4: Uddannelse Videreuddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) Master (samt to års relevant erhvervserfaring, som er påkrævet for at gå fra mvutil masterniveau) Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) Diplomuddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) vvu-uddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) gvu-uddannelse 20

21 Ny løn En rimelig forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås kompetencer på kandidat/lvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for cateringlederens eksisterende job, det kan eksempelvis være inden for ledelse, pædagogik med videre. En forventning ja måske, idet der sker en supplering af personens formelle kompetencer på mvu-niveau, som på den eksisterende uddannelse. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for cateringlederens eksisterende job. En forventning nej ikke umiddelbart, idet der sker en supplering af personens kompetencer på et niveau under den eksisterende uddannelse. En forventning nej. Dette uddannelsesniveau vil kun i meget sjældne tilfælde være relevant for en cateringleder. 21

22 Hvordan de enkelte arbejdspladser vil sætte rammer for tildeling af Ny løn vil som nævnt variere, da arbejdspladsernes behov for kompetenceudvikling blandt medarbejderne ikke er ens. Udbydere af efter- og videreuddannelse Med hele videreuddannelsessystemet for voksenuddannelse er der etableret et gennemsigtigt uddannelsessystem, hvor uddannelsesmæssige blindgyder er afskaffet. Det Økonomaforeningen er ikke i er blevet muligt for alle at tvivl om, at det betyder noget forbedre deres kompetencer ud fra egne forudsæt- for arbejdsgiverne, om formel uddannelse er taget på en godkendt uddannelsesinstitution; ge ovenpå den uddannelse ninger og behov og at byg- seminarium, erhvervsakademi, og erhvervserfaring, man teknisk skole eller lignende, allerede har erhvervet sig. hvor der udstedes et officielt Det er naturligt, at det uddannelsesbevis. er uddannelsesinstitutioner, tekniske skoler, han- ghita parry, næstformand delsskoler, erhvervsakademier, mvu-institutioner, cvu-er, universiteter og handelshøjskoler med videre, som tilbyder efter- og videreuddannelse. Udover kompetencegivende uddannelse udbyder uddannelsesinstitutionerne også en række faglige kurser, temadage, konferencer med videre, og uddannelsesinstitutionerne er interesserede i at løse opgaver, kurser med videre for arbejdspladserne, da det giver et grundlag for indtjening, og giver institutionerne en bedre indsigt i, hvad er der sker ude i»den virkelige verden«. Målet er, at alle bliver endnu mere opmærksom på, hvor vigtig livslang læring er i forhold til den enkelte, arbejdspladserne og samfundets positive udvikling. 22

23 Vi ser en vigtig opgave for Økonomaforeningen at medvirke til, at der udvikles relevante uddannelsestilbud til medlemmerne og at informere medlemmerne om, hvilke muligheder for efter- og videreuddannelse de og arbejdspladserne kan gøre brug af på uddannelsesinstitutionerne. ghita parry, næstformand 23

24 Økonomaforeningen Nørre Voldgade København K tlf fax internet Mere uddannelse, mere i løn Tekst: Gerda K. Thomassen Redaktion: Ulla Lundstrøm Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen januar 2003 Må gengives med angivelse af kilde

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Nye kompetencer dine muligheder

Nye kompetencer dine muligheder Kirkegårdsområdet Hvorfor mere uddannelse se side 3 Uddannelsessystemet se side 3 Dine uddannelsesmuligheder se side 5 Udbydere af efteruddannelse se side 7 Susanne Guldager & Christian P. Kjøller Oktober

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-ordningen i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012 Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 er udgivet af Køkken- og Rengøringssektoren/Forbundet af Offentligt Ansatte Redaktion: Asbjørn Christiansen Jeanette Staffeldt

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 10. november 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Vi kender endnu ikke det præcise indhold af den nye toårige EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den studieforberedende del (2.

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2008/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.377.021 Fremsat den 12. november 2008 af undervisningsministeren (Bertel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1533 af 16. 12. 2013 og bekendtgørelse nr. 260 af 18. marts 2015 Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Læs mere

Til kommunerne i Region Midtjylland,

Til kommunerne i Region Midtjylland, Til kommunerne i Region Midtjylland, Vedr. fælles kompetenceudvikling på hjerneskadeområdet Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk I dette notat kan I finde

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt Arbejdsmarkedsuddannelse Nye vilkår Flere muligheder Større effekt J A N U A R 2 0 0 4 2 3 Efteruddannelse et fælles ansvar DA og LO vil med denne lille pjece signalere, at begge sider af arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer

RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesstyrelsen RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) Rådet for de grundlæggende

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E 2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Videregående voksenuddannelse (VVU)

Videregående voksenuddannelse (VVU) Videregående voksenuddannelse (VVU) Brug af VVU i forhold til job og videreuddannelse 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Videregående voksenuddannelse (VVU) 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Rundspørge til modtagere af midler fra kompetencefondene

Rundspørge til modtagere af midler fra kompetencefondene Rundspørge til modtagere af midler fra kompetencefondene Rundspørge foretaget i perioden 6. november -23. november 2015 2.035 medlemmer af HK Kommunal har fuldført besvarelsen. Indhold 1. Hvad er dit primære

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-501/ MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning Akkreditering af ny uddannelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere