løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen"

Transkript

1 løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen

2 Forord Denne pjece er et redskab til medlemmer, der vil have overblik over muligheder for kompetencegivende videreuddannelse. Formålet med pjecen er at gøre det let og overskueligt at finde rundt i de forskellige tilbud om videreuddannelse, der findes. Derfor har vi søgt at samle alle tilbud, der er relevante for kostfagligt uddannede. Og så er det første gang, at vi udgiver en pjece, hvor videreuddannelse og Ny løn kædes direkte sammen. Det skyldes selvfølgelig, at vi er overbevist om, at der nu og ikke mindst i fremtiden vil være en klar sammenhæng mellem de kompetencer, som Økonomaforeningens medlemmer erhverver sig, og mulighederne for succes i de individuelle lønforhandlinger. Det er vigtigt at vælge, og det er vigtigt at vælge rigtigt. Ghita Parry næstformand Irene Kofoed-Nielsen formand 2

3 Mere uddannelse, mere i løn Den tid er for længst forbi, da det var tilstrækkeligt kun at uddanne sig som ung. I dag sker forandringerne på arbejdsmarkedet så hurtigt, at løbende læring og uddannelse er nødvendig for alle, hvad enten man arbejder i en privat eller offentlig virksomhed. På de fleste arbejdspladser er det et krav, at medarbejderne uddanner sig enten ved at deltage i kurser eller i interne udviklingsforløb. Nogle arbejdspladser giver endvidere mulighed for og/eller stiller krav om, at medarbejderne tager videreuddannelser i form af egentlige kompetencegivende uddannelser. Det kan for eksempel være en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse. Som udgangspunkt bør det altid være en fælles interesse for både arbejdsgivere og medarbejdere at sikre, at der sker relevant kompetenceudvikling blandt medarbejderne, så medarbejderne og virksomheden løbende kan udvikle sig. For den enkelte kan uddannelse, hvad enten den er knyttet til et bestemt job eller ej, give såvel nye kvalifikationer og livskvalitet og måske også mulighed for at være med til at udvikle faget som at lønudvikling. skabe nye jobmuligheder for sig selv og andre. Mulighederne for livslang læring er uendelige. I dette katalog har vi valgt at tage afsæt i voksenefteruddannelsesreformen og give et øjebliksbillede af, hvilke muligheder for kompetencegivende uddannelse der er for køkkenassistenter, køkkenledere, økonomaer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Økonomaforeningen forventer, at medarbejderens efter- og videreuddannelse, sammen med en række andre faktorer, kommer til at spille en stadigt stigende rolle for den enkelte medarbejders irene kofoed-nielsen, formand 3

4 Videreuddannelsessystemet for voksne Voksenefteruddannelsesreformen blev gennemført i 2000, og med den er rammerne lagt for, at alle, uanset uddannelsesniveau, har mulighed for at nå det højeste niveau i uddannelsessystemet under forudsætning af, at såvel evner, tid og økonomi mv. giver den enkelte mulighed herfor. Videreuddannelsessystemet for voksne skal ses som et middel til at gennemføre den politiske vision og målsætning om, at alle skal have adgang til at lære og videreudvikle kompetencer gennem hele livet. Det betyder, at videreuddannelsessystemet skal være med til at sikre: et relevant udbud af erhvervsrettet uddannelse med henblik på faglig opkvalificering og erhvervelse af nye kvalifikationer, evt. på et højere kompetenceniveau en gennemskuelig uddannelsesstruktur med klare, anerkendte kompetenceniveauer et sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelsessystem uden uddannelsesmæssige blindgyder en ramme for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse for voksne, der gør det muligt, at voksnes behov og muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet tilgodeses. Systemet indeholder fire niveauer: Grunduddannelse for voksne (gvu) Videregående Voksen Uddannelse (vvu) Diplomuddannelse Masteruddannelse Fælles for de fire niveauer er, at erhvervserfaring er et adgangskrav, og at den pædagogiske tilrettelæggelse skal udnytte de voksnes erhvervs- og livserfaring. Der er en række afgørende forskelle mellem det grundlæggende niveau og de tre videregående uddannelsesniveauer. Det grundlæggende niveau (gvu) svarer til erhvervsuddannelsesniveau, det vil sige et faglært niveau eksempelvis køkkenassistent eller køkkenleder. 4

5 På de tre videregående niveauer (vvu, diplom og master) er der tale om sammenlignelige niveauer i forhold til de videregående grunduddannelser: vvu er på samme niveau som kort videregående uddannelse (kvu) Diplomuddannelse er på samme niveau som mellemlang videregående uddannelse (mvu) Masteruddannelse er på samme niveau som lang videregående uddannelse (lvu-kandidatniveau). De tre uddannelser er normerede til 60 ects-point, der svarer til et studenterårsværk. Uddannelserne foregår ofte på deltid. De videregående voksenuddannelser adskiller sig fra uddannelser i det ordinære system, både hvad angår indhold, tilrettelæggelse, længde og profil. De sigter således på at udvikle voksnes jobkompetence, hvor uddannelse i det ordinære system tillige sigter på at udvikle studiekompetencen. Videreuddannelserne kan i forhold til det ordinære system sigte på at uddanne i dybden, det vil sige faglig udbygning inden for et fagområde, hvor deltagerne i forvejen har en uddannelse, eller i bredden, det vil sige faglig supplering af deltagerens fagområde. 5

6 Fra erhvervsuddannelse til master Kompetencegivende uddannelse og efteruddannelse I det følgende beskrives mulighederne for kompetencegivende uddannelse i det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne fra amu-uddannelserne, som udgør det grundlæggende niveau, til masteruddannelserne, som udgør det højeste niveau, svarende til kandidatniveau. For hver uddannelse beskrives kort uddannelsens formål, niveau, hvem der kan deltage og hvor uddannelserne kan gennemføres. Udover disse mere formaliserede uddannelsesudbud, udvikler og gennemfører uddannelsesinstitutionerne også korte kurser, temadage, konferencer, seminarer, foredrag med videre. Det samme gør en lang række af organisationer og private udbydere. Så viften af efter- og videreuddannelsestilbud er uendelig stor. Derfor er det en særdeles god ide at overveje sine fremtidsplaner nøje, inden man vælger uddannelse. Man skal for eksempel gøre sig klart, om man ønsker en uddannelse, der er kompetencegivende, og som derfor kan sikre muligheden for at uddanne sig på en højere niveau i det ordinære uddannelsessystem, og om den uddannelse man vælger, er på et tilstrækkeligt højt niveau til at varetage et bestemt job. 6

7 amu-uddannelser hvad er det: amu-uddannelserne er erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Formålet er at: vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved blandt andet at bidrage til, at ikke-faglærte kan opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau. uddannelsesniveau: amu- og erhvervsuddannelsesniveau. hvem kan deltage: Ikke-faglærte personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan sidestilles hermed, arbejdsledere og videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser. uddannelsesudbydere: amu-uddannelse kan gennemføres på tekniske skoler, handelsskoler og amu-centre. Der findes i dag godt godkendte amu-uddannelser. Der er eksempelvis udviklet en række amu-uddannelser inden for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen, hvor nogle af disse primært sigter mod køkkenassistenter og køkkenledere. Der findes yderligere oplysning om uddannelserne på her oplyses også, hvor og hvornår den enkelte uddannelse udbydes samt formål mv. Flere informationer ses på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. Der er i Undervisningsministeriet igangsat en proces, der vil bevirke en større lovændring på arbejdsmarkedsuddannelserne fra 1. januar

8 Grunduddannelse for voksne (gvu) hvad er det: gvu er ikke en ny uddannelse, men en ramme. Her kan tidligere uddannelse, erhvervserfaring og anden uddannelse, f.eks. amu-uddannelse stykkes sammen, så man kan opnå en formel faglig kompetence på faglært niveau, for eksempel køkkenassistentuddannelsen. gvu kan også bruges til at supplere sine kompetencer gennem efteruddannelse inden for eksempelvis ledelse for at opnå ledelseskompetencer. uddannelsesniveau: gvu på samme niveau som erhvervsuddannelserne. hvem kan deltage: Personer, der ønsker at supplere deres kompetencer, og som har gennemgået en erhvervsuddannelse, eller som har et grundlag, der kan sidestilles med dette. Dertil kræves mindst to års relevant praktisk erhvervsbeskæftigelse. Det kan eksempelvis være virksomhedsindehavere eller medarbejdere, der har ledende opgaver eller på anden måde har praktiske erfaringer, der giver grundlag for at følge undervisningen. uddannelsesudbydere: Det er tekniske skoler og handelsskoler, der har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre denne type uddannelse. Et eksempel herpå er:»lederuddannelsen for Institutionskøkken, Restaurant, Cafeteria og Kantine«, som er oprettet under Lov om Åben uddannelse, og som tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 286 af 3. maj Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 8

9 vvu-uddannelser hvad er det: En videregående voksenuddannelse (vvu) har til formål at udvikle voksnes faglige og personlige kompetencer, så de selvstændigt kan analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører funktioner på special- eller mellemlederniveau i virksomheder, institutioner med videre. uddannelsesniveau: vvu på samme niveau som kvuuddannelserne. hvem kan deltage: Deltagere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring og en relevant adgangsgivende uddannelse. Det kan være en ungdomsuddannelse, en grunduddannelse for voksne eller et fleksibelt uddannelsesforløb. uddannelsesudbydere: Det er erhvervsakademier (handelsskoler og tekniske skoler), der primært har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre vvu-uddannelserne. Tanken er, at vvu-uddannelserne skal have et ensartet indhold, uanset hvor i landet de udbydes. De første tre vvu-uddannelser blev udviklet og udbudt af erhvervsakademierne fra efteråret Det var»akademimerkonom i international handel og markedsføring«,»akademimerkonom i kommunikation og formidling«samt»akademimerkonom i økonomi- og ressourcestyring«. Søgningen til de nye uddannelser har været god. Erhvervsakademierne slår fra februar 2003 dørene op for studerende på tre nye uddannelser under vvu. Det drejer sig om»akademimerkonom i ledelse«,»akademiuddannelsen i laboratorie- og bioteknologi«samt»akademiuddannelsen i teknisk innovation«. Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 9

10 Diplomuddannelser hvad er det: En diplomuddannelse har som mål at: forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence for at kunne varetage højt specialiserede funktioner i virksomheder og institutioner fremme det tværfaglige samarbejde give forudsætninger for videreuddannelse. På dette niveau skal blandt andet inddrages relevante nationale og internationale forskningsresultater i undervisningen. uddannelsesniveau: Diplom på samme niveau som mvu-uddannelserne. hvem kan deltage: Deltagerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring og en relevant adgangsgivende uddannelse. Det kan være en kort videregående uddannelse (kvu) som eksempelvis økonoma eller en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb, hvor reglerne for uddannelsen er fastsat i en uddannelsesbekendtgørelse. uddannelsesudbydere: Det vil primært være centre for videregående uddannelse (cvu erne), der har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre diplomuddannelserne, da der stilles krav om forskningstilknytning til de undervisningsinstitutioner, som gennemfører diplomuddannelserne. Tanken er, at diplomuddannelserne skal have samme indhold, uanset hvor i landet de udbydes. Derfor er det vigtigt, at diplomuddannelserne udbydes i samarbejde mellem forskellige cvu er, så det sikres, at der er et så varieret udbud af diplomuddannelser som muligt, og at så mange diplomuddannelser som muligt realiseres. Det vil være forskelligt fra år til år, hvilke diplomuddannelser der starter, da det afhænger af efterspørgslen på de enkelte moduler inden for de enkelte diplomuddannelser. Kendte diplomuddannelser er rækken af pædagogiske diplomuddannelser f.eks. i ernæring, kost og sundhed, ernæringsdiplomuddannelserne, eller de sundhedsfaglige diplomuddannelser f.eks. i sundhedsfremme og forebyggelse. Diplomuddannelse i ledelse, udbydes fra 1. august Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 10

11 Masteruddannelser hvad er det: En masteruddannelse er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetencer. På et videnskabeligt grundlag skal deltagerne udvikle deres kompetencer, så de kan varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner med videre. uddannelsesniveau: Master på samme niveau som kandidatuddannelser. hvem kan deltage: Deltagerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring og en relevant adgangsgivende uddannelse. Det kan være en mellemlang videregående uddannelse, som eksempelvis»ernærings- og husholdningsøkonom«en bacheloruddannelse eller diplomuddannelse, gennemført som et reguleret forløb, hvor reglerne for uddannelsen er fastsat i en uddannelsesbekendtgørelse. uddannelsesudbydere: Danske universiteter udbyder i dag omkring 40 godkendte masteruddannelser, og i de universitære skuffer gemmer der sig op mod 50 forslag til nye masteruddannelser. Af kendte masteruddannelser kan nævnes:»master of Public Health«,»Master of International Health«,»Master i Forandringsledelse«,»Master i Voksenuddannelse«og»Master i Ledelse«. Handelshøjskolen er en anden udbyder af masteruddannelser, her kan nævnes»master of Public Administration«(mpa),»Master of Business Administration«(mba). En masteruddannelse kan tilrettelægges som et fleksibelt forløb, hvor der udarbejdes en personlig uddannelsesplan for hver enkelt deltager. Her kan deltagerne i samarbejde med den valgte uddannelsesinstitution tilrettelægge et individuelt uddannelsesforløb inden for nærmere fastlagte ramme. Det er også muligt at gennemføre en hel masteruddannelse eller dele heraf på uddannelsesinstitutioner i udlandet. Det er forskelligt fra år til år, hvilke masteruddannelser der gennemføres, da antallet af studerende ikke hver gang er tilstrækkeligt til, at alle udbudte uddannelser kan oprettes. Flere informationer findes på under uddannelsesinstitutioner. Her er en oversigt over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, opdelt i forskellige kategorier. 11

12 Uddannelse og Ny løn Da Ny løn blev en realitet, fik amter, kommuner og de enkelte arbejdspladser en ny opgave, der går ud på at beskrive, hvilken indsats de vil belønne i form af aftaler om funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn. I den forbindelse er det vigtigt, at gøre det muligt for den enkelte medarbejder at gennemskue arbejdsgivernes begrundelse for at ville medvirke til at anvende Ny løn. Begrundelserne kan variere, da virksomhedernes behov for kompetence er forskellig. Når der skal aftales Ny løn til Økonomaforeningens medlemmer, er det naturligt at undersøge, om medlemmerne har deltaget i kompetencegivende uddannelse. Det kan være i form af videreuddannelse eller individuel specialisering, der sikrer, at man lige netop har de kvalifikationer, der er brug for i forhold til jobbet. Der kan også ses på efter- og videreuddannelsernes niveau i forhold til egen uddannelse og i forhold til jobbet. Niveauet for uddannelsen kan have betydning for de muligheder, der er for at aftale mere løn. Der vil være store forskelle på vurderingerne af dette fra arbejdsplads til arbejdsplads. Hvordan én arbejdsplads vurderer, hvad der giver Ny løn, kan sagtens blive vurderet anderledes af en anden. I forbindelse med de konkrete drøftelser med arbejdsgiveren om kompetenceudvikling og deltagelse i uddannelse, er det også væsentligt at få afklaret på forhånd, om det giver grundlag for en højere løn eller nye opgaver, hvis man gennemfører en given uddannelse, og hvordan uddannelsen skal financieres. Mulighederne for financiering af uddannelsen og de efterfølgende lønmuligheder kan på kort sigt ses i sammenhæng, men på længere sigt bør uddannelse medføre aftaler om mere i løn. 12

13 Arbejdspladsen og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en livslang proces. Kompetenceudvikling kan eksempelvis ske gennem såvel videre- og efteruddannelse i traditionel forstand som via læring på jobbet i bred forstand. I forhold til fordeling af Ny løn og for at sikre medarbejdernes og virksomhedernes løbende udvikling bør arbejdspladserne klart beskrive deres kompetencebehov samt grundlag for at fordele Ny løn. Læs mere om, hvordan det kan gøres i pjecen Hvad får jeg i løn om kompetenceudvikling og individuel løn, Økonomaforeningen oktober 2001 samt i materialet Hvad skal vi kunne i fremtidens køkken? Værktøj til at klarlægge behov for udvikling og uddannelse. Her beskrives en model til kompetenceudvikling, som kan bruges til at klarlægge behov for uddannelse og udvikling hos både enkeltpersoner og grupper af medarbejdere. Hvornår kan uddannelse give Ny løn På de følgende sider er der eksempler på, hvornår man supplerer sine formelle uddannelsesmæssige kompetencer, og hvornår man udbygger sine formelle uddannelsesmæssige kompetencer, set i sammenhæng med Ny løn. Eksemplerne illustrerer de forskellige forudsætninger, som formentlig skal være opfyldt for, at arbejdsgiverne er parate til at aftale Ny løn i form af kvalifikationsløn, for kompetencegivende videreuddannelse. Økonomaforeningen forventer, at niveauet for efter- og videreuddannelse kommer til at spille en rolle, hvad enten der er tale om faglig supplering af de formelle kompetencer eller om udbygning af de formelle kompetencer. Faglig udbygning opnås ved at gennemføre kompetencegivende uddannelse på et højere niveau end ens basisuddannelse. Faglig supplering opnås ved at gennemføre kompetencegivende uddannelse på samme niveau som ens basisuddannelse. 13

14 eksempel 1: Uddannelse Videreuddannelse Økonoma (kvu) Master (samt diplomuddannelse og to års relevant erhvervserfaring som er påkrævet for at gå fra kvutil masterniveau) Økonoma (kvu) Diplomuddannelse Økonoma (kvu) vvu-uddannelse Økonoma (kvu) gvu-uddannelse 14

15 Ny løn En rimelig forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås kompetencer på kandidat/lvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for økonomaens eksisterende job, det kan eksempelvis være ledelse eller personlig udvikling. En rimelig forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås kompetencer på mvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for økonomaens eksisterende job, det kan eksempelvis være ledelse. En forventning måske, idet der sker en supplering af personens kompetencer (eksempelvis ledelse) på samme niveau som den eksisterende uddannelse (kvu-niveau) En forventning nej, ikke umiddelbart, da uddannelsen (eksempelvis gvu i ledelse) formentlig sker for at forbedre egen viden og kvalifikationer. Arbejdspladsen må med rette kunne forvente ud fra jobfunktionen, at dette niveau, for eksempel ledelse, beherskes. I de tilfælde, hvor gvu uddannelse er nødvendig for at klare helt nye funktioner eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, ændret produktionsform med videre, kan der måske udløses funktions- eller kvalifikationsløn. 15

16 eksempel 2: Uddannelse Videreuddannelse Køkkenassistent (eud/gvu) Diplomuddannelse (samt vvu-uddannelse og to års relevant erhvervserfaring, som er påkrævet for at gå fra erhvervsuddannelse til diplomniveau) Køkkenassistent (eud/gvu) vvu-uddannelse Køkkenassistent (eud/gvu) gvu-uddannelse Køkkenassistent (eud/gvu) amu-uddannelse 16

17 Ny løn En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et mvu-niveau. Den opnåede kompetence skal selvfølgelig være relevant for køkkenassistentens eksisterende job, det kan eksempelvis være inden for ledelse eller personlig udvikling. En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et vvu-niveau. Igen er forudsætningen formentlig, at den erhvervede kompetence er relevant for personens job. En forventning ja måske, da der sker en udbygning af personens kompetencer inden for ledelse, idet der opnås et gvuniveau inden for et givent område (der er relevant for jobbet). En forventning nej, da uddannelsen formentlig sker for at forbedre egne faglige kvalifikationer. Arbejdspladsen må kunne forvente ud fra jobfunktionen, at dette niveau beherskes. I de tilfælde, hvor amu-uddannelse er nødvendig for at klare helt nye funktioner eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, ændret produktionsform med videre, kan der måske udløses funktions- eller kvalifikationsløn. 17

18 eksempel 3: Uddannelse Videreuddannelse Køkkenleder Diplomuddannelse (samt vvu-uddannelse og to års relevant erhvervserfaring, som er påkrævet for at gå fra erhvervsuddannelse til diplomniveau) Køkkenleder vvu-uddannelse Køkkenleder gvu-uddannelse Køkkenleder amu-uddannelse 18

19 Ny løn En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et kvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for køkkenlederens eksisterende job, det kan eksempelvis være ledelse. En forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås et vvu-niveau inden for eksempelvis ledelse. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for køkkenlederens eksisterende job. En forventning måske, hvis køkkenlederens formelle kompetencer suppleres inden for et område, som virksomheden har behov for ellers ikke, da personen ikke opnår formelle kompetencer på et højere niveau end køkkenlederuddannelsen. En forventning nej, da uddannelsen formentlig tages for at forbedre eller supplere faglige kompetencer som formelt set er på niveau med køkkenlederuddannelsen. Arbejdspladsen må derfor forvente udfra jobfunktionen, at dette niveau beherskes. I de tilfælde, hvor amu-uddannelse er nødvendig for at klare helt nye funktioner eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, ændret produktionsform med videre, kan der måske udløses funktions- eller kvalifikationsløn. 19

20 eksempel 4: Uddannelse Videreuddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) Master (samt to års relevant erhvervserfaring, som er påkrævet for at gå fra mvutil masterniveau) Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) Diplomuddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) vvu-uddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse (mvu) gvu-uddannelse 20

21 Ny løn En rimelig forventning ja, idet der sker en udbygning af personens formelle kompetencer, da der opnås kompetencer på kandidat/lvu-niveau. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for cateringlederens eksisterende job, det kan eksempelvis være inden for ledelse, pædagogik med videre. En forventning ja måske, idet der sker en supplering af personens formelle kompetencer på mvu-niveau, som på den eksisterende uddannelse. Den opnåede kompetence skal formentlig være relevant for cateringlederens eksisterende job. En forventning nej ikke umiddelbart, idet der sker en supplering af personens kompetencer på et niveau under den eksisterende uddannelse. En forventning nej. Dette uddannelsesniveau vil kun i meget sjældne tilfælde være relevant for en cateringleder. 21

22 Hvordan de enkelte arbejdspladser vil sætte rammer for tildeling af Ny løn vil som nævnt variere, da arbejdspladsernes behov for kompetenceudvikling blandt medarbejderne ikke er ens. Udbydere af efter- og videreuddannelse Med hele videreuddannelsessystemet for voksenuddannelse er der etableret et gennemsigtigt uddannelsessystem, hvor uddannelsesmæssige blindgyder er afskaffet. Det Økonomaforeningen er ikke i er blevet muligt for alle at tvivl om, at det betyder noget forbedre deres kompetencer ud fra egne forudsæt- for arbejdsgiverne, om formel uddannelse er taget på en godkendt uddannelsesinstitution; ge ovenpå den uddannelse ninger og behov og at byg- seminarium, erhvervsakademi, og erhvervserfaring, man teknisk skole eller lignende, allerede har erhvervet sig. hvor der udstedes et officielt Det er naturligt, at det uddannelsesbevis. er uddannelsesinstitutioner, tekniske skoler, han- ghita parry, næstformand delsskoler, erhvervsakademier, mvu-institutioner, cvu-er, universiteter og handelshøjskoler med videre, som tilbyder efter- og videreuddannelse. Udover kompetencegivende uddannelse udbyder uddannelsesinstitutionerne også en række faglige kurser, temadage, konferencer med videre, og uddannelsesinstitutionerne er interesserede i at løse opgaver, kurser med videre for arbejdspladserne, da det giver et grundlag for indtjening, og giver institutionerne en bedre indsigt i, hvad er der sker ude i»den virkelige verden«. Målet er, at alle bliver endnu mere opmærksom på, hvor vigtig livslang læring er i forhold til den enkelte, arbejdspladserne og samfundets positive udvikling. 22

23 Vi ser en vigtig opgave for Økonomaforeningen at medvirke til, at der udvikles relevante uddannelsestilbud til medlemmerne og at informere medlemmerne om, hvilke muligheder for efter- og videreuddannelse de og arbejdspladserne kan gøre brug af på uddannelsesinstitutionerne. ghita parry, næstformand 23

24 Økonomaforeningen Nørre Voldgade København K tlf fax internet Mere uddannelse, mere i løn Tekst: Gerda K. Thomassen Redaktion: Ulla Lundstrøm Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen januar 2003 Må gengives med angivelse af kilde

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Nye kompetencer dine muligheder

Nye kompetencer dine muligheder Kirkegårdsområdet Hvorfor mere uddannelse se side 3 Uddannelsessystemet se side 3 Dine uddannelsesmuligheder se side 5 Udbydere af efteruddannelse se side 7 Susanne Guldager & Christian P. Kjøller Oktober

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Videregående voksenuddannelse (VVU)

Videregående voksenuddannelse (VVU) Videregående voksenuddannelse (VVU) Brug af VVU i forhold til job og videreuddannelse 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Videregående voksenuddannelse (VVU) 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration 4.1.1. Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne 4.1.8. Rådgivningsstrukturen 4.1.16. Erhvervsskolerne 4.1.21. Arbejdsmarkedsuddannelsernes

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.

Den Offentlige Lederuddannelse. Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4. Den Offentlige Lederuddannelse Sammenhængende og skræddersyet lederuddannelse på diplomniveau Kommunale beredskabschefer 10.4.2013 Baggrunden for DOL o En del af udmøntningen af regeringens Kvalitetsreform

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program VEU CENTER-sammen gør vi det lettere at tage på voksenog efteruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Ledere i udvikling. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. August 2006

Ledere i udvikling. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. August 2006 Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet August 2006 1 Indholdsfortegnelse: Resumé...4 Del 1. Introduktion...7 1. Formål...8 2. Baggrund...8 3. Målgruppe...8

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser Til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse og professionshøjskoler samt private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser Institutionsafdelingen

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

Diplomuddannelserne. Fleksibilitet og gennemsigtighed. Evalueringsrapport DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Diplomuddannelserne. Fleksibilitet og gennemsigtighed. Evalueringsrapport DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelserne Fleksibilitet og gennemsigtighed Evalueringsrapport DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelserne 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Campus Vejle ledelse CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr. Pris Datoer 2012 Anvendt produkt 43559:

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Sociale Medier Tilmeldingsblanket

Sociale Medier Tilmeldingsblanket Sociale Medier Tilmeldingsblanket Campus Vejle it Gør din virksomhed mere synlig på nettet CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail Anvendte AMU-fag Pris pr. aften Datoer Tilmeld

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere