Årsberetning april 2011 oktober 2012 psykisk...

Transkript

1 Årsberetning april 2011 oktober 2012 psykisk arbejdsmiljø bliver nu sidestillet med fysisk arbejdsmiljø. Det giver bl.a. Arbejdstilsynet nye redskaber i kampen mod stress og nedslidning. Det er et af de største politiske resultater for FTF i denne beretningsperiode.

2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Istockphoto Layout: Zoulmade AS Tryk: Green Graphic 1. oplag eksemplarer Oktober 2012 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- 2

3 et skabende fællesskab FTF er her for at levere varen. Vi skal skabe fællesskaber, nye alliancer og indfri politiske mål på vegne af jer som medlemsorganisationer. Vores fællesskab skal også levere varen til politikerne og tage samfundsmæssigt ansvar. I beretningen kan I læse, hvordan det er lykkedes i den seneste kongresperiode. Det er ikke altid let at forbinde interesserne. Det viste sommerens sammenbrud i trepartsforhandlingerne. Regeringen ville have os til at levere en vare, som var svær at levere. Desværre fandt vi ikke fælles løsninger, og politikernes lyst til trepartsforhandlinger er nu væk for en tid. FTF er altid gået konstruktivt ind i tidens krav om forandringer. Det skal vi fortsat gøre: Økonomisk krise, jobtørke, nulvækst, moderniseringsreform, dagpengeforhandlinger, vaklende ytringsfrihed på arbejdspladserne og et skrigende behov for en aktiv investeringspolitik i Danmark og EU. For nu bare at nævne et par vigtige FTF-sager. Men kan fagbevægelsen løfte opgaven fremadrettet? Konflikten om Vejlegården afdækkede et reelt problem, som vi i fagbevægelsen er nødt til at forholde os til: En kolossal uvidenhed om og manglende opbakning til konfliktretten og den danske aftalemodel. Det kan vi ikke leve med. Jeg håber, kongressen vedtager et indsatsområde om, hvordan FTF kan styrke fællesskabet, aftalemodellen og medlemsorganisationernes muligheder. Den danske aftalemodel er fagbevægelsens kronjuvel, men også krumtap i at få skabt job og vækst igen. Vores fællesskab skal levere varen centralt og lokalt. Vi skal arbejde for, at der etableres partnerskaber, hvor organisationerne og medlemmerne inddrages i udviklingen af nye produkter, processer og ydelser. Det vil sikre både bedre kvalitet til borgere/kunder, bedre indflydelsesmuligheder for medlemsorganisationerne og skabe nye job og finansiering af samfundets velfærd. Vi skal fortsat udvikle politik sammen på tværs af organisationerne. Vi skal koordinere vores handlinger og kommunikation, så politikerne mærker et klart og koordineret pres og et aktivt medspil, når det kræves. Jeg håber, at vi får en god og konstruktiv kongres, der bringer os videre som et leveringsdygtigt fællesskab. Bente Sorgenfrey Formand 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 Vi skal forny den danske succesmodel 7 Vækst ud af krisen 9 Ny regering og nyt grundlag 9 Finanslov 2012 med rigtig retning 10 Trepart uden resultat 10 Skattereform med turbulens 12 Økonomisk 2020-plan - nu med huller 13 Stram finanslovsforslag for Udfaldstruede ledige i klemme 13 Den danske aftalemodel under pres 14 Indsatsområde 1: Faglige løsninger til gavn for borgere og kunder 17 Faglighed og jobudvikling med kvaliteten i centrum 18 Medarbejdernes løsninger skal bruges til udvikling 19 Spred ny viden for forskning og praksis 22 Mere faglighed mindre kontrol 24 Indsatsområde 2: Danmark skal vinde på kvalificeret og fleksibel arbejdskraft 29 Rekruttering via gode uddannelser 30 Den klogeste vej til beskæftigelse 33 Arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt 39 Indsatsområde 3: Gode arbejdspladser gennem hele livet 43 Medbestemmelse bedste vej til fælles løsninger 44 Det gode arbejdsliv 46 God ledelse giver gode arbejdspladser 46 Bedre sundhed og trivsel på jobbet 48 Trepartsdrøftelser og den sociale dialog 52 5

6 6

7 Vi skal forny den danske succesmodel Danmark har i bred forstand en succesrig samfundsmodel, der hidtil har sikret et højt velfærdsniveau for borgerne samtidig med høj konkurrenceevne og høj beskæftigelse. Men det er også en samfundsmodel, der er udfordret både nationalt og internationalt og trænger til udvikling, hvis vi fortsat skal stå stærkt i den globale økonomi og kunne udvikle velfærden. Citat fra FTF s indsatsområder

8 8

9 Vi skal forny den danske succesmodel VÆKST UD AF KRISEN Verdensøkonomien er fortsat i krise, og især den europæiske økonomi er hårdt ramt. Efter tegn på at økonomien var i bedring, brød krisen igen ud med fornyet styrke i sommeren Ikke mindst den kraftige gældssætning og underskuddene på de offentlige finanser i en række Euro-lande har været i fokus. I EU har modtrækket mod gældsætningen været en stram styring af den offentlige økonomi i form af en række pagter, herunder finanspagten som stiller stramme krav til landenes indretning af deres økonomi og prioriteringer i den offentlige sektor. FTF har vedvarende foreslået, at der i EU også tages initiativ til en vækstpagt som del af krisestrategien, og at der også i Danmark satses på at fremrykke offentlige investeringer. FTF s formand har både i EFS og direkte overfor EU s præsident og kommissionsformanden foreslået, at finanspagten suppleres med en vækstpagt. Med EU s vækstpakke fra juni 2012 er der taget et første skridt i den retning. Aftalen betyder, at cirka 892 mia. kroner kan bruges til at skabe vækst. Ikke alle pengene er nye, men for FTF er det vigtigt, at der endelig bliver brugt penge på vækst. Uanset om det er gamle eller nye penge. Det er og bliver det vigtigste, hvis vi skal ud af krisen og fremme Europas vækst og beskæftigelse. NY REGERING OG NYT GRUNDLAG betinget af, at midlerne er fundet ved reformer. Der blev også lagt op til en markant satsning på uddannelse bl.a. med en målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse. Regeringen lagde op til en helhedsløsning med initiativer i form af en trepartsaftale om øget arbejdsudbud, reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension etc., en skattereform og et skatte- og afgiftsløft til finansiering af vækstinitiativer. Med udgangspunkt i oplægget Vækst 2 har FTF bl.a. peget på, at der også i Danmark er behov for en offensiv vækststrategi, herunder også en reel kickstart af økonomien bl.a. med investeringer i energirigtige renoveringer, forbedring af de fysiske forhold i den offentlige sektor og en kraftig satsning på uddannelse med ambitiøse målsætninger ikke mindst i forhold til de videregående uddannelser. FTF hilste regeringens bebudede kickstart og nye uddannelsesmålsætninger, som klart afspejlede FTF s politik, velkommen. FTF var dog kritisk overfor, at den nye regering valgte at videreføre VK-regeringens økonomiske politik. Det gjaldt især fastholdelsen af genopretningsaftalen, tilbagetrækningsaftalen og dagpengereformen med halvering af dagpengene og skærpelse af genoptjeningskravet. På den korte bane anerkendte FTF dog, at regeringen udskød ikrafttrædelsen af forkortelsen af dagpengeperioden til årsskiftet 2012/2013 i forventning om, at beskæftigelsesudviklingen på dette tidspunkt var mere positiv. Valget i september 2011 resulterede i en ny regering bestående af S/SF/R, som efter lange forhandlinger fremlagde et nyt regeringsgrundlag. Kernen i regeringsgrundlaget var, at den nye regering ville fortsætte VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og tilbagetrækningsreformen og kombinere det med en kickstart af økonomien. Herudover skulle den økonomiske politik føres efter et forsigtighedsprincip, hvor nye offentlige udgifter er Den økonomiske udvikling har imidlertid ikke rettet sig siden regeringen tiltrådte, og i eftersommeren 2012 står det nu klart, at mange ledige risikerer at falde ud af dagpengesystemet fra begyndelsen af FTF har gjort det tydeligt over for regeringen, at der skal findes holdbare løsninger på problemet, og at der kan være behov for at justere i forhold til opstramningerne i dagpengesystemet. Samtidig deltager FTF konstruktivt i drøftelser med regeringen om forstærkede og nye initiativer i den 9

10 FTF var med til at få fradraget for sundhedsforsikringer afskaffet aktive beskæftigelsesindsats med henblik på at sikre bedre jobmuligheder for de medlemmer, der står for at falde ud af systemet. Tilbagetrækningsreformen afskaffer ligeledes efterlønnen på et tidspunkt, hvor ledigheden er høj. Ikke mindst blandt de nyuddannede. Samtidig var det dog også FTF s vurdering, at det var rigtigt, at regeringen ville tage initiativ til en række reformer som del af en helhedsløsning for dansk økonomi og var også godt tilfreds med, at den nye regering lagde op til et udvidet samarbejdet med arbejdsmarkedets parter gennem trepartsforhandlinger. FINANSLOV 2012 MED RIGTIG RETNING På den anden side betød det, at der var tid til grundige diskussioner i både forretningsudvalget, på formandsmøder og med medlemsorganisationerne på FTF formandens besøgsrunde vinteren/foråret Forretningsudvalget formulerede, på baggrund af de omfattende drøftelser i FTF og med medlemsorganisationerne i slutningen af marts 2012, det politiske grundlag for FTF s deltagelse i trepartsforhandlingerne under overskriften: Partnerskab for dansk økonomi, velfærd og udvikling af arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt var FTF indstillet på at drøfte en udvidelse af arbejdsudbuddet i takt med, at der opstår behov for det. I den aktuelle situation og på kort sigt ville et øget arbejdsudbud imidlertid blot bidrage til en forøget ledighed. Med regeringens forlig med Enhedslisten om finansloven for 2012 fik regeringen taget hul på en økonomisk politik, der pegede i retning af en mere offensiv kurs. FTF var godt tilfreds med, at der blev fremrykket offentlige investeringer for 18,75 mia. kroner, og at aftalen fjernede fattigdomsydelserne og forstærkede indsatsen overfor social dumping. Det var ligeledes positivt, at der blev fundet penge til flere pædagoger og at besparelserne på Forebyggelsesfonden blev trukket tilbage. I tilknytning hertil blev fem politiske partnerskabsprojekter fastlagt, som sigtepunkter for forhandlingerne: Kvalitet i velfærden - mere plads til faglighed for medarbejderne og ny styring af den offentlige sektor med bl.a. mere medarbejderindflydelse Ret til mere efter- og videreuddannelse på arbejdspladserne Med finanslovsaftalen blev fradraget for sundhedsforsikringer og multimedieskatten afskaffet. Begge dele har FTF arbejdet for, og FTF har også længe kæmpet for, at de rigide krav til konkurrenceudsættelse i kommunerne blev ophævet. FTF har sammen med LO og OAO fået dokumenteret, at der ikke er evidens for, at det giver besparelser eller bedre kvalitet. Det var derfor et godt resultat, at kravet blevet ophævet. TREPART UDEN RESULTAT Selvom regeringsgrundlaget var uklart på både omfanget, timingen og rammerne for trepartsforhandlingerne, var FTF parat til at gå ind i konstruktive drøftelser om løsninger på de udfordringer, Danmark står overfor. Det viste sig hurtigt, at regeringen først ønskede trepartsforhandlinger efter indgåelse af nye overenskomster på det private arbejdsmarked i foråret FTF havde gerne set, at forhandlingerne var startet tidligere. Reform af beskæftigelsespolitikken og dens organisering Ligestilling af det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø Styrkelse af den danske model herunder en indsats for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og genindføre fuld fradragsret for faglige kontingenter. Op til forhandlingerne, som først formelt blev sat i gang i slutningen af maj, havde FTF en omfattende uformel dialog og mødeaktivitet med regeringens centrale ministre, embedsværket i ministerier, hovedorganisationer mv. på både lønmodtager- og arbejdsgiverside for at afklare kommissoriet og rammerne for forhandlingerne. Især projektet vedr. den offentlige sektor og ligestilling af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø måtte FTF kæmpe ihærdigt for at få ind i det endelige kommissorium. Det lykkedes. 10

11 FTF som serviceleverandør En af FTF s fire roller er at levere service til medlemsorganisationer, der via deres hovedorganisation ønsker at leje kursuslokaler eller få hjælp til den konkrete sagsbehandling af medlemssager det kan være juridiske sager, arbejdsskadesager eller sociale sager. --- Den juridiske ordning Foruden juridisk bistand til samtlige FTF s medlemsorganisationer i forbindelse med rådgivning samt videreførelse af arbejdsretlige og principielle tvister, tilbyder FTF s juridiske ordning udvidet bistand til gennemførelse af alle øvrige krav på både kollektivt og individuelt arbejdsretligt grundlag for domstolene. Dette benytter 10 af FTF s mindre medlemsorganisationer med tilsammen ca medlemmer sig af som medlemmer af FTF s udvidede juridiske serviceordning. I 2011 var der ca. 30 sager i ordningen. Arbejdsskadeordningen 31 medlemsorganisationer er medlem af FTF s arbejdsskadeordning. Det har medlemmer glæde af. Aktuelt behandles cirka 120 sager. Mange af sagerne drejer sig om psykiske skader. I nogle af sagerne er det arbejdsgiverens eller andres skyld, og pt. er der 13 sager, hvor FTF kræver erstatning til medlemmerne efter erstatningsansvarsloven. FTF er medlem af Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget behandler dels konkrete sager, som muligvis vil kunne anerkendes, selvom de ikke er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen. Dels arbejder udvalget løbende med at finde lægelig dokumentation for, om andre sygdomme generelt skyldes en arbejdsmæssig belastning. FTF har særlig fokus på mere dokumentation på det psykiske område. Socialrådgiverordningen 25 medlemsorganisationer med tilsammen medlemmer serviceres af FTF s socialrådgiverordning. Socialrådgiverordningen behandler aktuelt 175 aktive sager. Der er fortsat en stigende overvægt af psykisk betingede sygdomme, herunder stressrelaterede sager. På trods af den skærpede praksis i de senere år på fleksjob- og førtidspensionsområdet ses et relativt stort antal bevillinger af fleksjob og førtidspension i sagerne, men meget få uddannelsesrevalideringer. Serviceordningerne afholder hvert år fire temamøder. Et af temaerne i 2011 tog afsæt i en juridisk analyse af revalideringsområdet, som Socialrådgiverordningen i samarbejde med FTF s afdeling for samfund og arbejdsliv fik udarbejdet på baggrund af det kraftige fald i brugen af revalidering siden FTF s socialrådgiverordning arbejder tæt sammen med arbejdsskadeordningen og et af fokusområderne er Erhvervssygdomsområdet med vægten på de psykiske arbejdsbetingede skader, herunder de stressrelaterede psykiske sygdomme. Lej et kursuslokale i FTF Medlemsorganisationer kan på dagsbasis leje vort ITlokale og vort kursuslokale til en fordelagtig pris. FTF har desuden indgået flere rammeaftaler med leverandører af papir, møbler mv. som organisationerne kan nyde godt af. Pris: kr. pr. lokale kr. pr. deltager ved fuld forplejning. Kontakt: Marianne Stenfelt på eller mast@ftf.dk Politisk har FTF deltaget i en følgegruppe om for få anmeldelser af erhvervssygdomme, og FTF har givet høringssvar til forskellige lovforslag, for eksempel om ændring af forældelsesloven, om forslag om arbejdsskadeafgifter og om forskellen på skader sket på arbejdet og i fritiden. 11

12 Forhandlingerne brød dog allerede sammen i begyndelsen af juni - kort tid efter det første forhandlingsmøde da Metal meddelte, at de var ultimativt imod at afgive feriedage eller helligdage, og regeringen på den baggrund indstillede forhandlingerne. FTF beklagede, at regeringen så sig nødsaget til at afbryde forhandlingerne, da LOfagbevægelsen havde problemer med mandaterne. Det var især ærgerligt, da der hos regeringen var ved at være forståelse for en række af FTF s prioriteringer. Der har efterfølgende været en række politiske meldinger fra bl.a. Venstre om, at trepartsaftaler ikke længere er mulige, og at fagbevægelsen ikke er en troværdig forhandlingspart for en regering. Det er FTF ikke enig i. Det er fortsat FTF s opfattelse, at trepartsaftaler kan være en god måde at finde langsigtede og holdbare løsninger på vanskelige samfundsmæssige udfordringer. Det forudsætter imidlertid, at grundlaget og processerne er mere afklarede hos alle parter. FTF er fortsat indstillet på at indgå i konstruktive drøftelser med den til enhver tid siddende regering. Der kommer dog nok næppe nye omfattende trepartsforhandlinger på den korte bane, og FTF forfølger nu de fem partnerskabsprojekter enkeltvis i dialog med regeringen. SKATTEREFORM MED TURBULENS FTF har vedvarende argumenteret for, at skattestoppet skulle ophæves, og at der bør gennemføres en fuldt finansieret skattereform, der letter skatten på arbejde. Skattestoppet har bl.a. betydet, at boligskatterne siden 2001 er blevet udhulede, hvilket er med til at skævvride skattebyrden i Danmark. For FTF er det væsentligt at skattelettelserne på arbejde tilgodeser mellemindkomsterne, hvor der er et potentiale for at øge arbejdsudbuddet. Det gøres bedst ved at hæve topskattegrænsen og øge beskæftigelsesfradraget. I dag betaler 27 pct. af FTF s medlemmer topskat. I regeringens oprindelige udspil til reform var lettelserne finansieret via forringelser på folkepensionerne for pensionister med relativt store pensioner og rentefradraget for boligejere. Efter et noget turbulent politisk forhandlingsforløb, hvor regeringen var meget tæt på at indgå en aftale med Enhedslisten, blev der i slutningen af juni 2012 indgået en aftale med Venstre og Konservative. FTF var godt tilfreds med, at aftalen letter skatten på arbejde, og at planerne om at forringe folkepensionen blev droppet. FTF kritiserede, at boligejerne gik fri, mens finansieringen bl.a. kommer fra en forringet regulering af overførselsindkomster. En relativ stor del af finansieringen af skattelettelserne kom også fra besparelser i forsvaret og på EU-bidraget, som ellers var tænkt til at understøtte det offentlige forbrug og væksten. FTF mener også, at skattereformen spiller hasard med pensionerne ved at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner til indbetalingstidspunktet frem for ved udbetalingen. Det skaber et hul i de offentlige finanser på det tidspunkt, hvor folk bliver pensioneret og samtidig trækker mere på offentlige ydelser, end de gør ved indbetalingen. De senere års mange tiltag omkring pensioner øger usikkerheden og mindsker incitamentet til opsparing til alderdommen. Ikke bare skattereformen ændrer på reglerne vedrørende opsparing til pension. Med finansloven for 2012 blev loftet for indbetalinger til ratepensioner sat ned og skatten på afkastet sat op. Reformen indebærer også en øget beskatning af den finansielle sektor ved en forhøjelse af lønsumsafgiften. FTF er uforstående overfor, at lige præcis beskæftigelsen skal rammes, når det handler om at øge beskatningen i den finansielle sektor. FTF har støttet op om Finansforbundets forslag om, at skatten på den finansielle sektor indkræves på et andet grundlag end beskæftigelsen i sektoren fx på bankernes balance. Reform af førtidspension og fleksjob Regeringens reformdagsorden bød i slutningen af juni 2012 også på en aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Også her var hovedmålet at øge arbejdsudbuddet og skaffe midler til offentligt forbrug. FTF er enig i, at der skal satses på en markant styrkelse af indsatsen for at forebygge især unges overgang til førtidspension - og der er gode takter i de nye ressourceforløb, der nu etableres. Men aftrapningen af løntilskuddet i fleksjob er unødvendig hård og vil medføre en væsentlig nedgang i den samlede indkomst for fremtidige fleksjobbere. I tråd med regeringens 2020-plan forventes reformen at bidrage med 1,9 mia. kr., og det fremhæves, at provenuet skal anvendes til at opfylde regeringens målsætning på 12

13 FTF hjalp regeringen med målet om, at 60 pct. af de unge skal have videregående uddannelse uddannelses- og forskningsområdet. Samtidig understreges det dog også, at provenuet skal medregnes som en del af den planlagte offentlige forbrugsvækst. ØKONOMISK 2020-PLAN NU MED HULLER Regeringens 2020-plan, som blev lanceret i midten af maj 2012, lagde op til, at der fra 2014 og frem mod 2020 ville være råd til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct., svarende til en vækst på 9 mia. kr. årligt. Derudover ville regeringen sikre finansiering til opfyldelse af målsætningerne på uddannelses- og forskningsområdet (2 mia. kr.) og vækstinitiativer (7 mia. kr.). Initiativerne skulle finansieres bl.a. gennem reformerne på skatteområdet og af førtidspensions- og fleksjobområdet, samt besparelser på forsvaret, EU-bidraget og fra trepartsaftalen. Det samlede resultat af forårets reformer og kuldsejlede trepartsforhandlinger er imidlertid, at råderummet for det offentlige forbrug er svundet betydeligt, og der er risiko for, at rammerne for det offentlige forbrug i de kommende år ligger mellem 0 og 0,4 pct. Det er ikke realistisk at fastholde velfærden på et tilstrækkeligt kvalitetsniveau med det udgangspunkt. De ansatte i den offentlige sektor risikerer at blive yderligere presset i det daglige arbejde samtidig med, at borgerne oplever et utilfredsstillende serviceniveau. Det understreger behovet for, at der tages yderligere skridt for at få sat gang i væksten i Danmark, så økonomien bliver forbedret, og at regeringen, regioner og kommuner har en tæt dialog og partnerskaber med de ansatte og deres organisationer for at finde holdbare løsninger på udfordringerne. Helt grundlæggende rejser det også et spørgsmål om, hvorvidt det er fornuftigt at styre efter, at der skal være balance i økonomien i Ikke engang EU vil kræve balance i Danmarks gæld er lavere end 60 pct. af BNP, og vi har lov til at have et strukturelt underskud på 1 pct. og et faktisk underskud på 3 pct. af BNP. Det vil i det lys ikke være uansvarligt at forskyde målepunktet med et par år og give bedre muligheder for at føre en mere offensiv velfærds- og vækstpolitik. STRAMT FINANSLOVSFORSLAG FOR 2013 Da regeringen i august fremlagde finanslovsforslaget for 2013 slog hullerne i 2020-planen tydeligt igennem. Med en vækst i de offentlige udgifter på bare 0,1 pct. er der tale om en ekstremt presset økonomi for den offentlige sektor. FTF har peget på, at konsekvensen vil være dårligere velfærdstilbud til borgerne og pressede arbejdsvilkår for de ansatte - samtidig med, at den meget stramme finanspolitik risikerer at forlænge krisen. Finanslovsforslaget indeholdte dog også gode målrettede prioriteringer i forhold til bl.a. uddannelse og forskning. Regeringen holder fast i målsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Der prioriteres også midler til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Ikke kun til uddannelse, men også til forskning, hvilket længe har været et højt prioriteret område for FTF. Regeringen har også spillet ud med en målretning af Forebyggelsesfonden, der i højere grad skal fastholde medarbejdere og forebygge fysisk og psykisk nedslidning. FTF har længe efterlyst en bedre prioritering af det psykiske arbejdsmiljø. UDFALDSTRUEDE LEDIGE I KLEMME Finanslovsforslaget lagde dog ikke op til en løsning på problemet med, at den forkortede dagpengeperiode og de skærpede genoptjeningskrav fra nytår 2013 vil betyde, at mange ledige kan falde ud af systemet. FTF har tydeligt markeret, at der her skal findes nye løsninger, og der har i eftersommeren været sat massivt politisk fokus på problemet. FTF har sammen med de øvrige parter på arbejdsmarkedet lavet en aftale med regeringen om en akutpakke med en målrettet indsats for at flest mulige langtidsledige kan komme i arbejde. På FTF området er der nu i 2012 og 2013 samlet afsat ca. 100 mio. om året til jobrotation, hvor halvdelen af midlerne målrettes langtidsledige. Med de meget beskedne vækstudsigter, der tegner sig for dansk økonomi, er det imidlertid tvivlsomt, om akutpakken er tilstrækkelig til at sikre jobmuligheder for de ledige. Der er derfor fortsat behov for at få justeret i 13

14 FTF fik dokumenteret, at der IKKE er dokumentation for, at udlicitering betaler sig dagpengereglerne. Det gælder ikke mindst i forhold til at gøre det lettere at genoptjene ret til dagpenge, og at se på kravene til supplerende dagpenge. Det må finde sin løsning i de politiske forhandlinger om finansloven. DEN DANSKE AFTALEMODEL UNDER PRES De skærpede konkurrencevilkår globalt og i EU i kombination med beskæftigelseskrisen presser ansættelsesvilkårene overalt i Europa, og social dumping breder sig. Den største udfordring for de faglige organisationer i Europa i årene frem mod 2020 er at bekæmpe den økonomiske og sociale krise med høj arbejdsløshed, herunder ikke mindst en meget høj ungdomsarbejdsløshed, samt nedskæringer i lønninger, pensioner og andre ansættelsesvilkår, der i flere tilfælde er sket uden inddragelse og uden respekt for nationale aftalemodeller. EU har i et forsøg på at dæmme op for den økonomiske krise vedtaget flere pagter, som alle har det mål at berolige markedet og bringe medlemslandene tilbage på sporet med Maastricht-kriterierne. Disse pagter har haft et stærkt fokus på økonomisiden og især spørgsmålet vedrørende den offentlige sektors budget og gæld og et langt mindre fokus på vækst og beskæftigelse. Finanspagten, som blev vedtaget den , er en skærpelse af dels Europluspagten fra foråret 2011 og den såkaldte six pack, som også blev vedtaget i Persondatalov beskytter jobansøgeres helbredsoplysninger I foråret 2011 afsagde Højesteret dom i en principiel sag, som FTF førte på vegne af Dansk Socialrådgiverforening. Sagen omhandlede mundtlig videregivelse af en jobansøgers helbredsoplysninger, idet en kommunal arbejdsgiver A under udveksling af referenceoplysninger om jobansøgeren, i øvrigt ganske umotiveret over for en anden kommune B, hos hvem jobansøgeren havde været til jobsamtale, oplyste, at ledelsen havde mistænkt jobansøgeren for at have et alkoholproblem, og at jobansøgeren havde bestridt dette. Jobansøgeren havde under jobsamtalen hos kommune B givet tilladelse til, at denne kunne indhente referenceoplysninger hos jobansøgerens tidligere arbejdsgiver, kommune A. Højesteret udtalte, at en oplysning om alkoholmisbrug er omfattet af begrebet helbredsoplysning i persondatalovens 7, og at jobansøgerens samtykke til at indhente referenceoplysninger ikke omfattede en sådan følsom oplysning. I modsætning til Østre Landsret fandt Højesteret derimod ikke, at oplysninger om misbrug af nydelsesmidler er omfattet af helbredsoplysningsloven. Idet behandlingen af oplysningerne om jobansøgerens mistænkte alkoholmisbrug var blevet behandlet elektronisk hos kommune A, forelå der ved videregivelsen af oplysningerne til kommune B en overtrædelse af persondataloven. Kommune A skulle derfor betale jobansøgeren en godtgørelse på kr. Kommune B, der havde modtaget de følsomme personoplysninger, blev derimod frifundet i Højesteret for overtrædelse af forvaltningsloven af to grunde: For det første blev det godtgjort, at kommunen ikke havde indhentet de konkrete oplysninger i strid med forvaltningsloven, da oplysningerne blev videregivet uden at kommunen havde spurgt herom. For det andet havde kommune B besluttet ikke at ansætte jobansøgeren, inden man modtog oplysningerne. Højesteret udtalte, at kommunen herefter burde have partshørt jobansøgeren, men vurderede samtidig at den manglende partshøring ikke havde haft betydning for kommunens beslutning. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge kommune B at betale godtgørelse. 14

15 Europæisk fagbevægelse har protesteret og demonstreret mod den ensidige fokusering på nedskæringer, men det er først med vækstpakkens vedtagelse i maj 2012, at man så småt åbner for en diskussion om anvendelse af vækstbegrebet som motor til løsning af gældsproblematikken. Lønmodtagernes rolle og indflydelse på egne løn- og ansættelsesvilkår sættes dermed under stadigt pres gennem overenskomstkrav, som udfordrer organisationernes forhandlings- og aftaleret. Stadigt flere lønmodtagergrupper presses af udenlandsk arbejdskraft, og social dumping har spredt sig til nye arbejdsområder. Der har i hele forløbet været en alt for begrænset involvering af de europæiske parter i processen. Man er blevet hørt kort tid før vedtagelsen af pagterne, men reelle forhandlinger om løsninger, der også imødekom kravet om vækst og beskæftigelse, har været meget begrænsede. I foråret 2012 forsøgte Kommissionen at lancere en Monti II-forordning, der ville cementere en række kontroversielle domme om konfliktretten fra EU-domstolen. Hermed ville forordningen fastslå de økonomiske rettigheders forrang for demokratiske rettigheder bl.a. strejkeretten. Kommissionens forsøg på at blande sig i strejkeretten blev afvist af et enigt arbejdsmarked og Folketing i samarbejde. De offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere har arbejdet med et serviceeftersyn af aftaler, overenskomster og forhandlingssystemer, som anbefalet i Lønkommissionens rapport. Som led i opfølgningen på Lønkommissionens rapport har FTF forsøgt at påvirke regeringen til at iværksætte en national handlingsplan for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Selvom der ikke er blevet iværksat en egentlig national plan, har regeringen taget en række konkrete initiativer i retning af øget fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked, der er i overensstemmelse med FTF s politik på området. For eksempel i forhold til drenge og pigers kønsbestemte uddannelsesvalg og betydningen for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Trepartsinstitutionen og den danske forhandlingsmodel er imidlertid også udfordret på hjemmefronten. LO-fagbevægelsens vanskeligheder med vigende medlemsopbakning påvirker den samlede fagbevægelses muligheder for at fremstå som en legitim og nødvendig forhandlingspart - selvom FTF-organisationerne indtil nu har haft stort set stabile medlemstal. For tredje gang i træk viste de danske lønmodtagere ved overenskomstforhandlingerne 2012 meget stor løntilbageholdenhed og indgik, hvad der kun kan betegnes som et ansvarligt kriseforlig. Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgivere var i spidsen med det første forlig ved overenskomstforhandlingerne Globaliseringen og ikke mindst den økonomiske krise har været medvirkende til, at flere organisationer har accepteret forringelser af deres medlemmers løn- og ansættelsesforhold. Den langvarige konflikt mellem PROSA og CSC, der endte med, at Arbejdsretten i maj 2011 dømte, at CSC kunne frigøre sig fra overenskomsten med PROSA, har ligeledes trukket mørke skygger over årets overenskomstforhandlinger. Truslen om at iværksætte frigørende konflikt, medmindre ufravigelige krav blev indfriet, har været fremsat af arbejdsgivere på flere områder. 15

16 16

17 Faglige løsninger til gavn for borgere og kunder Medarbejdere på danske arbejdspladser har som udgangspunkt gode muligheder for at påvirke og udvikle arbejdsgange, produkter og ydelser. Lav magtdistance og flade ledelsesstrukturer giver god dynamik, og selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen er en væsentlig del af medarbejdernes faglighed. Det har afgørende værdi for borgere og kunder og må ikke sættes over styr, hvis Danmark skal bevare sin stærke internationale position. Citat fra FTF s indsatsområder

18 Indsatsområde 1: Faglige løsninger til gavn for borgere og kunder Ny viden og nye ideer er altafgørende, når der skal udvikles nye løsninger i private og offentlige virksomheder. Med økonomisk krise, stramme budgetter og besparelser på arbejdspladserne samt benhård global konkurrence er der kommet endnu mere fokus på Danmarks evne til at omsætte viden og innovation til ny vækst og mere effektiv velfærd. FTF s svar på denne store udfordring er at få medarbejdere, ledere og brugere inddraget tæt i udvikling og innovation. Det er også væsentligt for FTF at få anerkendt det videns- og innovationspotentiale, som ligger i praksis og på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. FTF har også tilsluttet sig et sæt spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle, som er udviklet af frivillige og faglige organisationer, herunder flere af FTF s medlemsorganisationer. CLIPS-projektet udgiver ny bog FTF deltager i det store forskningsprojekt CLIPS om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (Collaborative Innovation in the Public Sector). Projektet ser på, hvordan innovationsarbejdet foregår med inddragelse af de mange forskellige aktører fagprofessionelle, ledere, brugere, private virksomheder, organisationer osv. Det er i samme moment afgørende at få ændret balancen mellem bureaukrati og faglig frihed, så der frigøres ressourcer hos medarbejderne til at tilbyde bedre faglige løsninger til borgere og kunder. FAGLIGHED OG JOBUDVIKLING MED KVALITETEN I CENTRUM I forbindelse med projektet har FTF bl.a. medvirket ved udarbejdelsen af en bog om innovation, Samarbejdsdrevet Innovation - en antologi der er udgivet på DJØF s forlag i slutningen af Bogen anvendes bl.a. i undervisningen på Diplomuddannelsen i ledelse. Der er ligeledes udviklet et spil om Innovationsledelse i samarbejde med GameTools for at give lederne nye redskaber, når de skal arbejde med innovation på arbejdspladserne. Frivilligt socialt arbejde med omtanke 2011 var af EU udpeget til europæisk år for frivilligt arbejde, og i Danmark har både den tidligere og nuværende regering haft fokus på emnet. I en tid med stort pres på velfærdssamfundet bliver frivilligt arbejde set som en af måderne, man kan lette lidt af presset på. Inddragelse af frivillige kan imidlertid flytte opgavegrænser og ændre jobindholdet for fagprofessionelle. Der har været afholdt forskellige formidlingsaktiviteter som fremmer innovationen i den offentlige sektor ved at drage de gode eksempler bl.a. fra CLIPS frem. Det har drejet sig om MIA - Ministeriernes Innovations Akademi og KIA - Kommunernes Innovations Akademi. CLIPS afsluttes i 2013 hvor FTF igen skal gennemføre en større undersøgelse om innovation, som det også var tilfældet i FTF er gået konstruktivt ind i diskussionen. Det er grundlæggende en god idé at inddrage frivilligt socialt arbejde, når det udføres som et positivt supplement til og ikke et alternativ til en skrantende offentlig økonomi. FTF har konkret udviklet en politik for frivilligt socialt arbejde. FTF opfordrer til, at der centralt og lokalt bliver lavet klare retningslinjer for inddragelse af frivillige, og at der afsættes personaleressourcer til vejledning, introduktion, kontrol m.v. af de frivillige. Desuden skal frivillige ikke varetage opgaver, der er lovbestemte. Indflydelse på barske budgetter Mulighederne for faglig udvikling og jobudvikling er tæt forbundet med de økonomiske rammer. Overalt i den offentlige sektor bliver der i disse år skåret drastisk ned, og det er vigtigere end nogensinde, at medarbejderne har indflydelse på budgetterne. Det kvalificerer de svære beslutninger, så besparelserne gennemføres så lempeligt som muligt. FTF har gennem flere år sammen med OAO gennemført temadage og kurser for medarbejderrepræsentanter i 18

19 FTF s mærkesag om afskaffelse af begrænsningen på sygedagpenge kom i regeringsgrundlaget kommunerne. Gennem kurserne får repræsentanterne en bedre budgetforståelse og viden om MED-aftalens regler for budgetindflydelse. I både 2011 og 2012 har kommuner taget imod dette tilbud. I 2012 er FTF også begyndt at undervise i budgetforståelse for medarbejderrepræsentanter på statslige institutioner. Selvom der er formel adgang til at få budgettet behandlet i fx kommunernes HovedMED, så oplever mange medarbejdere i praksis, at de ikke bliver ordentligt involveret i budgetlægningen og udmøntningen af besparelser. og arbejdsliv (RKV), men en EVA-undersøgelse viser, at udbredelsen af RKV er beskeden indenfor en række områder. FTF har i en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet arbejdet for at fjerne deltagerbetalingen for RKV for personer med en videregående uddannelse. MEDARBEJDERENS LØSNINGER SKAL BRUGES TIL UDVIKLING Medarbejderne inddrages ikke i besparelser Har du været inddraget i processen om besparelser på din arbejdsplads? (% af ansatte i det offentlige) 2 % Ved ikke 35 % Ja 63 % Nej Ny ambitiøs strategi for innovation Innovation anses af mange for det helt centrale redskab, hvis der skal gang i væksten igen. Samtidig giver stramme budgetter i private og offentlige virksomheder behov for at gøre tingene på nye måder. Regeringen planlægger at offentliggøre en innovationsstrategi i efteråret Det er første gang, at der bliver lavet én samlet strategi, og FTF har kvitteret positivt for det, da en samlet innovationspolitik længe har været FTF-politik. Note: N=2295. FTF-panelundersøgelse, september 2011 De medarbejdere, der faktisk bliver inddraget i en proces om besparelser, har en overvejende positiv vurdering af det. De påtager sig altså et medansvar for de svære beslutninger. FTF og OAO har tidligere udarbejdet et inspirationskatalog til effektiviseringer, som primært er rettet mod HovedMed. Kataloget bliver løbende opdateret med nye eksempler på gode effektiviseringer, og der er ved at blive udviklet et tilsvarende katalog for medarbejderne i regionerne. Bedre adgang til realkompetencevurdering Når faglighed og jobindhold skal udvikles, er det vigtigt at alle medarbejdernes og ledernes kompetencer inddrages og anvendes. Derfor er det en god ide at arbejde systematisk med realkompetencer. Alle borgere har i princippet adgang til vurdering og anerkendelse af realkompetencer i forhold til uddannelse FTF har løbende været inddraget i udarbejdelse af strategien. FTF s hovedsynspunkt er, at strategien skal sætte medarbejdere og brugere i centrum. Det er nemlig dem, der i hverdagen skal omsætte nye ideer, viden og teknologi til konkret handling og forandring. Derudover har FTF opfordret til, at strategien skal dække bredt over både offentlig og privat sektor, og at der skabes bedre rammer for offentlig-privat samarbejde om innovation (OPI). Det er indtrykket, at der er relativ god grobund for FTF s indspil, og den endelige strategi fra regeringen forventes at afspejle dette. Behov for fokus på professionshøjskoler og innovation Som et indspil til arbejdet med innovationsstrategien etablerede FTF et partnerskab med tænketanken DEA og Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Partnerskabet fik konsulentfirmaet DAMVAD til at udarbejde en rapport om professionshøjskolernes innovationspotentiale. Den fælles rapport viser bl.a., at professionshøjskolerne har et stort, men ikke anvendt potentiale for innovation. Med deres unikke placering med ét ben i anvendt forskning og videnudvikling og ét ben i praksis, har skolerne rigtig gode forudsætninger for at øge innovationskraften i både offentlige og private virksomheder. Imidlertid er 19

20 FTF var med til at få multimedieskatten afskaffet i 2012 professionshøjskolerne endnu ikke en anerkendt videnaktør blandt mulige samarbejdspartnere om innovation, og puljer og programmer i det formelle innovations- og forskningssystem understøtter ikke professionshøjskolernes innovationspotentiale i tilstrækkelig grad. Det arbejder FTF på at ændre. Rapporten blev godt modtaget af Uddannelsesministeren, som står for innovationsstrategien. Hidtil har innovationspolitikken koncentreret sig om forskningsinstitutioner og de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS). Rapporten viser fx, at ser man på 16 udvalgte innovationsprogrammer deltog universiteterne i projekter, mens professionshøjskolerne kun deltog i 44 projekter. Med rapporten er der nu et godt argument for at indtænke andre uddannelsesinstitutioner som professionshøjskoler og erhvervsakademier i den kommende innovationsstrategi. FTF medvært for over velfærdsinnovatører FTF var sammen med bl.a. DI, KL og KMD medvært for Velfærdens Innovationsdag 2012, som Mandag Morgen tog initiativ til første gang i Innovationsdagen er hurtigt blevet den suverænt største konference om innovation og udvikling af velfærden med mere end deltagere. Mobil kommunikation giver arbejdsglæde og kvalitet Projektet Mobil Genvej har resulteret i en mobil kommunikationsplatform. Den gør det muligt for pædagoger at dele billeder og oplevelser fra børnenes hverdag, så forældre kan følge med på mobilen. Platformen har givet forældrene en bedre indsigt i børnenes hverdag og i pædagogernes arbejde. Samtidig viser erfaringerne fra projektet, at pædagogerne føler en større anerkendelse og arbejdsglæde, fordi de ikke står for skud, hvis en besked går tabt mellem børnehaven og forældrene. Det har skabt tryghed for både ansatte og forældre i institutionen. Og pædagogerne oplever at få større anerkendelse for deres arbejde, fordi forældrene i højere grad end tidligere er klar over, hvilke aktiviteter, børnene er med til i institutionen. Projektet er et samarbejde mellem Gentofte Kommune, Innovation Center Copenhagen, og softwarefirmaet Assemble, der efterfølgende har solgt løsningen til 10 andre kommuner. Læs mere på: Som medvært har FTF haft en central rolle før og under innovationsdagen. FTF havde bl.a. en stor stand, der under overskriften opfindere viste eksempler på de mange gode ideer, som FTF erne får på deres arbejdsplads. Ideer, der bliver til salgbare produkter i et tæt offentligt-privat innovationssamarbejde. Det drejede sig bl.a. om MobilGenvej, hvor pædagoger og IT-folk har udviklet en mobil kommunikationsplatform for forældre i daginstitutioner. På standen var også en intelligent seng, som plejepersonale og en privat producent har udviklet sammen. På innovationsdagen var FTF også vært for en workshop med ca. 100 deltagere, der satte fokus på offentligtprivat innovationssamarbejde (OPI) med udgangspunkt i konkrete erfaringer. FTF har lanceret en temaside om OPI på Her er der samlet en række gode OPI-eksempler, vejledninger og dokumentationsrapporter. Stor interesse for medarbejderdreven innovation Som led i trepartsaftalen i 2007 blev der oprettet en forsøgspulje på 20 mio. kr. til medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor. 15 projekter fik støtte i perioden Men interessen var meget større. I alt 81 projekter søgte om sammenlagt ca. 160 mio. kr. Det vidner om, at der er stor efterspørgsel efter at arbejde mere systematisk med medarbejderdreven innovation. Som afslutning på puljen blev der i samarbejde med Erhvervsstyrelsen afholdt en konference. FTF har også deltaget i udviklingen af en start-pakke, som kan hjælpe projektledere og medarbejdere, der vil i gang med medarbejderdreven innovation. 20

21 Hovedorganisation for FTF har pr i alt 78 tilsluttede organisationer samlet i 32 organisationer/grupper med et aktivt medlemstal på Medregnes medlemmer under uddannelse eller på efterløn mv. er der pr i alt medlemmer. Udviklingen i antallet af aktive medlemmer i årene ser således ud: År Medlemstal Ændring i % pr. år ,3 % ,8 % ,1 % ,7 % ,5 % ,9 % ,0 % ,4 % ,05 % ,5 % ,0 % Medlemsudviklingen i perioden , fordelt på sektioner ser således ud: År Sektion K Sektion P Sektion S Udvikling i % - 2,1 % - 2,1 % + 7,4 % Ændringer i medlemssammensætningen I beretningsperioden er der sket følgende ændringer i medlemssammensætningen: Farvandsforeningen er ophørt pr Funktionærforeningen RSM Plus er nu en del af SAFU Foreningen af Havnefogeder i Danmark er udmeldt Gruppen Luftfart er ophørt. 21

22 SPRED NY VIDEN FRA FORSKNING OG PRAKSIS Spredning af ny viden er afgørende for at udvikle praksis, professioner og uddannelser. Det gælder både den ny viden, der kommer fra universiteternes forskning og den viden, der udvikles i praksis og på uddannelsesinstitutionerne. Der er brug for, at forskningen retter sig mod professionerne, og der er brug for, at ny viden formidles til gavn for professioner og uddannelser. Derfor har FTF arbejdet for at sikre, at ny viden faktisk bringes i spil. Dårligt samarbejde giver dårlig udnyttelse af ressourcerne Professionshøjskoler og erhvervsakademier skal samarbejde med universiteterne, men forpligtelsen gælder ikke på samme måde den anden vej. Universiteterne er ikke i samme grad forpligtet til at samarbejde med professionshøjskoler og akademier. FTF har analyseret de udviklingskontrakter, som Uddannelsesministeriet har indgået med universiteterne i 2012, og dokumenteret, at der ikke er fokus på universiteternes samarbejde om udvikling og formidling af ny viden til trods for, at det er en del af ministerens politiske målsætning. Konsekvensen kan blive, at relevant viden aldrig nyttiggøres, og derfor er der behov for at forpligte universiteterne mere. FTF tager internationalt ansvar FTF tager ansvar i det internationale arbejde for at forbedre lønmodtagernes vilkår i en globaliseret verden. Målet er, den økonomiske globalisering og frihandel bliver kombineret med en social dimension, så uligheder og fattigdom bliver mindsket. I ILO, der er FN s organisation for arbejdslivet, føres den kamp under overskriften decent work. Indsatsen omfatter fire elementer: Overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder, fremme af muligheder for lønnet beskæftigelse, grundlæggende social beskyttelse og social dialog. FTF arbejder på at fremme målsætningen om decent work for all blandt andet gennem sit store engagement i Ulandssekretariatet, som LO og FTF har i fællesskab - konkret gennem: Projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika FTF er gennem Ulandssekretariatet med til at hjælpe hovedorganisationer i ulandene med at opbygge kapaciteten til at organisere arbejdstagerne, uddanne tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter og indgå i et lokalt trepartssamarbejde med regeringer og arbejdsgivere om bl.a. uddannelse, jobskabelse og social sikkerhed. FTF deltager aktivt i Ulandssekretariatets projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika. xxx Deltagelse i ILO s årlige arbejdskonferencer Her fastlægges de internationale normer for arbejdslivet i et forum, hvor regeringer, arbejdsgivere og lønmodtagere deltager på lige fod. ILO har også til opgave at overvåge om landene overholder de grundlæggende rettigheder for arbejdstagere. Deltagelse i de internationale faglige organisationers arbejde ITUC er en global sammenslutning af nationale hovedorganisationer og Global Union Federations. ITUC repræsenterer 168 mio. lønmodtagere verden over. ITUC dokumenterer blandt andet overgreb mod fagforeningsfolk, hvor de end finder sted. Dokumentationen kan bruges bl.a. i ILO s arbejde. ITUC er en vigtig koordinator i forbindelse med arbejdet i ILO. TUAC er en sammenslutning af hovedorganisationer inden for OECD. Her ligger hovedvægten på at påvirke OECD til at inddrage arbejdstagerrettigheder og sociale forhold i deres anbefalinger til landene. Også i forhold til G8-topmøderne spiller TUAC en aktiv rolle som talsmand for arbejdstagerne. 22

23 FTF har fået ETUI til at oprette et europæisk netværk om psykosocialt arbejdsmiljø FTF har gennem input til prioriteringskataloget FORSK 2020 bidraget til at sætte formidling af viden og samarbejde om viden på dagsordenen. Kataloget beskriver nu en række forskningsbehov, som har klar relevans for FTF-organisationerne, bl.a. inden for sundhed, kost og ernæring, it og finans samt pædagogik. Samlet set er der dog langt til indfrielse af regeringsgrundlagets ambitioner om at professionshøjskolerne, i samarbejde med universiteterne, skal have mulighed for at få del i forskningsmidlerne og opbygge stærke videnscentre. Ny bevilling til forskning, udviklings- og evidensbasering Professionshøjskoler og erhvervsakademier har hidtil ikke haft en selvstændig og permanent bevilling til udvikling af ny viden, men har måttet nøjes med beskedne og tidsbegrænsede bevillinger fra globaliseringspuljen og fra eksterne kilder. Med FFL 2013 er der udsigt til, at institutionerne nu får en egentlig finanslovsbevilling til forskningstilknytning og til styrkelse af udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på 320 mio. kr. årligt. Hertil kommer en bevilling på 30 mio. kr. til Ph.d.-stipendier inden for uddannelsesforskning. Det styrker mulighederne for at iværksætte forskningsprojekter, der er relevante for professionerne og deres uddannelser og som kan bidrage til at opbygge videnmiljøer og blive attraktive samarbejdspartnere for universiteternes forskningsmiljøer og det omgivende samfund. Alt sammen til glæde for uddannelsernes kvalitet. Institutionerne og uddannelserne skal bygge på udviklingsbaseret viden, og det opleves som en hindring for samarbejdet med universiteterne. Den ny bevilling ses som et skridt i retning af målet om, at begrebet udviklingsbasering erstattes af anvendt forskning og udviklingsarbejde, som svarer til definitionerne fra OECD s Frascati-manual og er anvendt i hele Europa. Professionsmaster - fortsat uafklaret FTF har arbejdet for, at der udvikles professionsmasteruddannelser på relevante områder. Derfor gennemførte EVA i 2011 en interessentanalyse af behovet for professionsmaster-uddannelser. Der er endnu ikke taget politisk stilling til spørgsmålet. En del af diskussionen om professionsmasteruddannelser drejer sig om, hvorvidt de kan opnå samme niveau som masteruddannelser, der udbydes af universiteter. FTF har overfor Uddannelsesministeriet dokumenteret, at praksiselementet også er til stede i de masteruddannelser, der udbydes af universiteter i dag. Udfordringen er således først og fremmest at sikre den tilstrækkelige økonomi til udvikling og drift af professionsmasteruddannelser på udvalgte områder - for det har kun interesse at oprette professionsmasteruddannelser, der har høj kvalitet og egen finansiering. Kvalitet og mobilitet i EU skal følges ad FTF har givet høj prioritet til arbejdet med mobilitet og gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer - særligt i relation til EU-Kommissionens forslag til ændringer i anerkendelsesdirektivet. FTF s overordnede tilgang til revisionen af direktivet er ønsket om at fremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver de professionelle varetager som muligheden for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som de professionelle medarbejdere varetager fx indenfor undervisningsog sundhedssektoren. Mobiliteten skal ikke øges gennem de-regulering, men styrkes ved dels at skabe gennemsigtighed i nationalt opnåede kompetencer, dels at styrke den enkelte professionelles muligheder og rettigheder til at få vurderet egne kompetencer og kvalifikationer. Udgangspunktet skal være, at de enkelte medlemslande fastsætter egne kvalitetskrav til de opgaver, som de professionelle medarbejdergrupper skal udføre, herunder uddannelses- og sprogkrav. FTF kan derfor ikke støtte princippet om delvis anerkendelse, der indgår i EU-Kommissionens direktivforslag. Professor dr.jur. Jens Kristiansen har efter ønske fra FTF udarbejdet en nærmere juridisk vurdering af princippet. Hovedkonklusionen er, at delvis anerkendelse bygger på en EU-domstolsafgørelse og derfor er forpligtende for medlemsstaterne. Kommissionen har imidlertid i den konkrete udformning af direktivforslaget givet princippet en mere vidtgående udformning, end der er belæg for i domstolsafgørelsen. I samarbejde med Danmarks Lærerorganisationer International (DLI) har FTF på den baggrund udarbejdet konkrete ændringsforslag og arbejdet på at fremme disse i relation til høringsprocessen i EU-Parlamentet. FTF har endvidere i samarbejdet med LO og AC afholdt møde med Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn om anerkendelsesdirektivet. 23