Meningsfuld. fællesskab. sundhed? Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard. FFD s forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meningsfuld. fællesskab. sundhed? Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard. FFD s forlag"

Transkript

1 Meningsfuldt fællesskab Meningsfuld sundhed? Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard FFD s forlag 1

2 Meningsfuldt fællesskab Meningsfuld sundhed? Af Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard 2012 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet, forfatterne, samt Folkehøjskolernes Forening i Danmark. 1. udgave, 1. oplag Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Katrine Dahlerup, FFD Tryk: GP-Tryk, oplag: 400 Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark FFD s forlag Højskolernes Hus, Nytorv København K Tlf.: I samarbejde med: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet Campus Emdrup Tuborgvej København N Kontakt: Karen Wistoft ISBN: Gengivelse af uddrag, herunder citater er tilladt med tydelige referencer. Udgivet med støtte fra Grundtvig Centret, Aarhus Universitet Bogen kan købes på webshop.hojskolerne.dk 2

3 Meningsfuldt fællesskab Meningsfuld sundhed? Undersøgelse af ånden i højskolefælleskabet som muligt betydningselement i relation til oplevelsen af at leve et sundt liv Af Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard Udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD s forlag 3

4 4

5 Indhold Indledning...7 Del 1. Baggrund og formål Folkesundhed som styringsredskab eller fælles forpligtelse?...9 Hvad kan højskolerne bidrage med?...10 Det grundtvigske i højskolen...14 Målsætning og metodologiske udfordringer...15 Ånd som iagttagelsesbegreb...16 Del 2. Undersøgelsens resultater Forskningsmetode og sample...19 Højskolernes profiler...21 Tre typer formålsbeskrivelser Sundhed i højskolens regi Selvbeskrivelser i relation til sundhed Højskolefællesskab Fællesskab og sundhed Meningsfuldt fællesskab Del 3. Fortolkning af ånden i højskolefællesskabet Fortolkning af ånden i højskolefælleskabet Sundhed og ånd hovedtræk og metodiske forudsætninger Konklusion...51 Litteraturliste Om forfatterne Abstract in english

6 6

7 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af et forskningsprojekt, der har undersøgt ånden i højskolefællesskabet med fokus på åndens betydning og virkning, samt mening med livet og eventuelt også mening med sundhed. Intentionen har været at udforske forholdet mellem den meningsfuldhed, et højskolefællesskab skaber, og den mening sundhed i givet fald kan få i kraft af fællesskabet. Undersøgelsen bidrager med elementer til en sundhedspædagogik, der sætter sig op imod livstilsintervention og adfærdsmodificering, og bidrager med et sundhedsbegreb, der ikke hovedsageligt handler om at få folk til at undgå at blive syge men om at støtte deres frie valg, kritisk bevidsthed, robusthed og livslyst. Undersøgelsen har vist, at de danske folkehøjskoler er suverænt gode til at arbejde med pædagogiske praksisser, der tager afstand fra formynderi og moraliseren. I et sundhedspædagogisk perspektiv betyder det værdiafklaret sundhed ikke kun for sig selv men også for andre. Forskningsprojektet har fremskrevet viden om højskolefællesskabets betydning for oplevelser af ny livsfylde, nye livsanskuelser og vendepunkter vel at mærke de vendepunkter, der opstår i kraft af fællesskabet. Sundhed er for de fleste mennesker mere end at være fri for sygdom. I en tid hvor tempo, materialisme, usikkerhed og forventningspres stiger, forbinder flere og flere mennesker et sundt liv med frihed, frigørelse og åbenhed, som bl.a. et meningsfuldt fællesskab kan give. Forskningsprojektet har belyst, hvordan elever og lærere på udvalgte folkehøjskoler oplever fællesskabet som noget, der giver ny mening, erkendelse og mod til at ændre ting i deres liv. Udgangspunktet er Grundtvigs vedholdende optagethed af menneskets stilling i verden og hans idé om legemets afhængighed af ånd og omvendt. Således betragtes sundhed i udgangspunktet ikke blot som et kropsligt anliggende men i lige så høj grad som et åndsanliggende og som en vekselvirkning mellem ånd og krop. Rapporten beskriver således nogle sundhedsfaktorer, som ikke typisk hører med til et livsstils- og risikoorienteret sundhedsbegreb, hvilket der f.eks. trækkes på gennem adfærdsmodificerende tilgange, hvor det handler om, at det enkelte menneske skal motiveres til at ændre vaner og leve op til nogle profylaktiske forskrifter eller mål for at undgå at blive overvægtige, syge osv. Hvordan de har det med sig selv og andre, hvilken mening de oplever i forskellige sammenhænge, og hvilke værdier de har, er ikke det, der laves sundhedsindsatser i forhold til. Rapporten illustrerer, hvordan konkrete erfaringer fra højskolefællesskabet kan danne udgangspunkt for et bredere, eksistentielt begreb om værdifuld og meningsfuld sundhed. 7

8 Rapporten består af tre dele. Del 1 beskriver baggrunden for forskningsprojektet og skitserer den bekymrende dominans, som risikotænkning og moralske principper har for sundhedsfremme og sundhedsstrategier i det danske samfund. Del 1 redegør endvidere for, hvorfor projektet belyser højskolens pædagogik og fælleskabsånd i denne sammenhæng. Det er altid en metodisk udfordring at indfange ånd. Del 1 rundes af med en fastlæggelse af det åndsbegreb, som rapporten er bygget op omkring. Del 2 beskriver forskningsprojektets metode og resultater med andre ord de empiriske fund. Overskrifterne er her: Højskolernes profiler, Sundhed i højskolens regi herunder livsformen og sundhed, Højskolernes selvbeskrivelser i relation til sundhed, Fællesskab og Sundhed samt meningsfuldt fællesskab. Del 3 er en pædagogisk filosofisk fortolkning af ånden i højskolefællesskabet. Afslutningsvist oplistes nogle hovedtræk og metodiske forudsætninger for at studere ånd som muligt betydningselement i relation til sundhed. Rapporten er skrevet af os, Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard, der har gennemført den empiriske undersøgelse sammen. Karen Wistoft har designet og beskrevet forskningsprojektet. Vi har begge forestået dataindsamling, empiriske analyser og fortolkninger. Karen Wistoft er forfatter til rapportens første og sidste del, mens vi begge har skrevet del 2. Undervejs har vi fået hjælp og mange gode kommentarer. Nogle fortjener en særlig tak: Laust Riis-Søndergaard, der har troet på projektet fra dets start og bakket op omkring ideen samt bidraget med at indkredse et grundtvigsk åndsbegreb. Ove Korsgaard, vores kollega og samtalepartner, som har været en uvurderlig støtte og stået i kulissen. Ove Korsgaards omfattende Grundtvig- og oplysningsstudier har været grundlæggende inspirationskilder. Michael Schelde, Grundtvig Centret ved Aarhus Universitet, der hele vejen igennem har udvist stor interesseret for projektet og i sidste ende sørget for medfinansiering i forhold til publiceringen af denne rapport. Andreas Harbsmeier, Niels Glahn og Rasmus Kjær, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der ligeledes har støttet rapporten og sørget for dens publicering. Alle højskoleforstanderne, der med stort engagement har deltaget i projektets spørgeskemaundersøgelse især tak for jeres mange uddybninger i svarene. Endelig tak til de elever, lærere og forstandere, der velvilligt har ladet sig interviewe og bidraget med guldet i denne rapport. Tak til jer alle. Karen Wistoft / Juli

9 Del 1: Baggrund og formål Folkesundhed som styringsredskab eller fælles forpligtelse? Det er essentielt for ethvert samfund, at det er i stand til at tage hånd om samfundsudviklingen på en sådan måde, at børn og voksnes trivsel og livsvilkår er sikret. Vi ved, at især den moderne livsstil stiller store krav til modstandsdygtighed og til udviklingen af forandringsstrategier. Kendsgerningen er, at nogle mennesker har sværere livsbetingelser end andre, der måske tilmed lever og håndterer kravene bedre. Når det handler om at lære at leve et godt og sundt liv, er der efterhånden mange tegn på, at det ikke er tilstrækkeligt med motion, vægttab og afholdemanøvrer. Med andre ord er det ikke nok at fokusere på risici. Stigende efterspørgsel efter alternative og kollektive metoder til fremme af især den mentale sundhed er en realitet. Såvel uddannelsessystemet som den offentlige sundhedspædagogik har over tid gennemgået væsentlige forandringer og er i dag udmøntet i et væld af forskellige uddannelsestilbud til folk, der ønsker at beskæftige sig med sund livsstil. En væsentlig sundhedspædagogisk opgave er at afklare forskellige former for viden om sundhed samt de værdier, der er på spil i såvel uddannelserne som i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Det er en opgave, der befinder sig i et spændingsfelt mellem den biomedicinske tradition og det dertil knyttede sundhedsbegreb og lærernes samt de sundhedsprofessionelles ønske om at tale med de mennesker, de arbejder med for sammen at kunne bruge de erfaringer, oplevelser og indsigter, der kan bringes i spil 1. Med den globale og nationale samfundsudvikling er der markante værdisammenstød i relation til sundhed. Et af problemerne er, at staten benytter folkesundheden som styringsredskab 2 tilsyneladende uden ægte interesse for de værdier mennesket selv og i fællesskab med andre værner om. Disse forhold stiller store krav til såvel (sundheds-)pædagogik som til folkeoplysning, hvis de to pædagogiske discipliner har ambitioner om at tage menneskers indsigt, levede liv og værdier alvorligt. I et grundtvigsk perspektiv kan det formuleres som, at udgangspunktet ikke nødvendigvis behøver at være magtens sprog eller videnskabens argument men i lige så høj grad en livsoplysning, som griber ind i en fælles erfaring og bygges op, så mennesker føler sig forpligtede til at stå inde for noget 3. 1) Mere herom i Wistoft (2009): Sundhedspædagogik, viden og værdier. 2) Se Vallgårda (2003): Et bedre liv. I: Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag. 3) Se f.eks. Grundtvig (1840): Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer. 9

10 Hvad kan højskolerne bidrage med? Hvis vi for alvor skal sætte samfundets individualiserende og moraliserende sundhedsregime til diskussion, er vi nødt til at fremskrive en form for viden om sundhed og helbredelse, der ikke er styret af politiske eller moralske dagsordner. Alt tyder i dag på, at viden, der ikke reflekterer betydning og mening for det enkelte menneske eller for en gruppe, heller ikke favner målgruppens værdier og dermed forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at leve et godt og dermed sundt liv. Hvis vi skal leve op til WHO s 4 efterhånden klassiske definition af sundhed, der ikke blot handler om at undgå sygdom men også om at leve et godt liv, er vi nødt til at interessere os for menneskers værdier. Ingen værdier fødes i et vakuum. Vi har alle individuelle værdier, der så at sige bor i vores bevidsthed, dvs. tilhører vores følelser, tanker, drømme og håb. Disse individuelle værdier er altid afhængige af omverdenen af den kommunikation vi er en del af. Og her får kraften eller ånden i et fælleskab betydning. Det er ikke et ukendt fænomen, at erfaringsudveksling kan have en helbredende, forebyggende og sundhedsfremmende effekt. Den betydning det kan have for et menneskes sundhed eller helbredelse at dele sine erfaringer, såvel positive som negative, i et fællesskab, der ligeledes har ønske om at dele, er uvurderlig. Der er efterhånden stærk evidens for, at sundhed og helbredelse har signifikant bedre vilkår i fællesskaber, hvor mennesker deler erfaringer med at leve sundt eller være i helbredelse. Spørgsmålet er nu, om vi kan finde frem til et sundhedsbegreb, som ikke kun handler om at undgå sygdom men også om at leve et godt liv og betyde noget for andre. Endvidere er et centralt spørgsmål, om et forpligtende fællesskab kan føre til et eksistentielt sundere liv? Dette forskningsprojekt har afdækket betydning og mening i forhold til to de elementer: fællesskab og sundhed. Vi kunne have undersøgt deciderede sygdomsrelaterede fællesskaber men valgte at undersøge højskolefællesskabet, da det netop udspiller sig på en pædagogisk arena. Højskolefællesskabet har desuden tradition for at arbejde med menneskers frigørelse, valg og læring ud fra nogle pædagogiske idealer, der lægger afstand til politiske og moralske dagsordner. Vi er vel at mærke ikke eksperter i højskolepædagogik, højskoleidealer, livsformer og heller ikke i det grundtvigske, som mange højskoler stadig bekender sig til. Undersøgelsen bygger på iagttagelser udefra og træk- 4) World Health Organization. Definitionen af den dobbeltsidede sundhed (livskvalitet og fravær af sygdom) kan føres tilbage til

11 ker på et åbent og værdibaseret begreb om sundhed, der åbner mulighed for at interessere sig for elementer som ånd, mening og eksistens 5. Undersøgelsen har vist, at langt de fleste højskoler arbejder med et temmelig nuanceret sundhedsbegreb. I udgangspunktet er fællesskab dog noget andet end sundhed. Det er dybest set også at prøve noget usundt, hvilket eleverne gør, fordi det også skaber fællesskab. Men mange elever, lærere og højskoleledere mener også, at sundhed både er noget fysisk eller kropsligt og mentalt, dvs. noget følelsesmæssigt og socialt. Pointen er her, at disse dimensioner bliver kombineret i højskolefællesskabet. Som en højskoleelev siger: Hvis man skal have det godt og skal have sundhed, skal man afbalancere på alle planer, og det gør vi her på højskolen, ja jeg har faktisk aldrig prøvet det så gennemgribende før vi bliver simpelthen ægte sunde og ikke bare sunde, som andre synes, man skal være. I undersøgelsen giver samtlige interviewede elever udtryk for, at højskolen skaber ramme for en ny måde at se sig selv på; de tør være sig selv, de skal ikke (mere) præstere for andre men for sig selv, og de føler sig forpligtede over for fællesskabet. De oplever at have betydning for andre, og at denne betydning ikke er båret af præstationskrav til stor forskel fra det uddannelsessystem og hverdagsliv, de kommer fra. Højskolerne har forskellige pædagogiske tilgange men én ting er fælles, de abonnerer på nogle radikalt andre pædagogiske idealer end sundhedssystemet og det øvrige uddannelsessystem. Dette betyder, at de højskoler, der arbejder specielt med sundhed og eksistentielle spørgsmål, også får nogle helt andre resultater, end dem man ser i sundhedsvæsenet og i forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i kommunerne. Højskolens overordnede idé om ikke at styre eller regulere mennesket, men at lære det at tage stilling, vælge frit og søge mening med livet, bevirker, at sundhed primært bliver et eksistentielt spørgsmål og først sekundært et sygdoms- eller helbredsrelateret. Målet er at finde mening med sundhed ikke at efterleve samfundets krav og normer om sund livsstil, de rette valg og ansvar for egen sundhed. 5) Se også La Cour & Hvidt (2010): Research on Meaning-Making and Health in Secular Societies: Secular Existential, Spiritual and Religious Orientations. 11

12 12

13 13

14 Langt fra alle højskoler har en selvbeskrivelse, der relaterer sig til sundhed. Vi har kunnet konstruere tre empiriske kategorier: plus, minus og neutral selvbeskrivelse i relation til sundhed. På trods af disse forskelligheder viser resultaterne af undersøgelsen gode muligheder for at bringe nogle af de erfaringer og pædagogiske idealer og praksisser, man har i højskoleregi, ind i andre sammenhænge. Undersøgelsen har bekræftet, at højskolerne er suverænt gode til at iscenesætte pædagogiske praksisser, der hverken er styret af formynderiske, politiske eller moralske dagsordener. Det grundtvigske i højskolen Højskolens historik og pædagogik kommer i praksis til udtryk i en bestemt skoleform, der integrerer kostskolelivet i undervisningen, satser på oplevelse af fællesskab, samhørighed og inkluderer elever med forskellige værdier og baggrunde 6. Ifølge Grundtvig er menneskelivet (kun) et fælles eller et folkeligt liv. Mennesket skaber ikke sig selv men er skabt. Det vil sige, mennesket skylder ikke sig selv livet livet er dets givne 7. At være menneske er ifølge Grundtvig et guddommeligt eksperiment, der viser, hvordan Aand og støv kan giennemtrænge hinanden og forklares i en fælles guddommelig bevidsthed, som det hedder i indledningen til Nordens Mytologi fra Betegnelsen støv henviser til, at mennesket deler vilkår med alt andet levende på jorden. Mennesket er et kropsligt og sanseligt væsen men også et fornuftsvæsen. Med ånd udtrykker Grundtvig, at mennesket har en fornemmelse for og del i det, der ikke direkte kan beskrives. Det er med ånden, at mennesket forstår. At forskningsprojektet således forsøger at undersøge og beskrive det ubeskrivelige ånden i højskolefællesskabet kan virke paradoksalt, men vores tese er, at såvel ånd som mening ligger i det erfarede, i det levede liv. Og med Grundtvig går vi således ud fra, at mening skal findes i det fælles, såvel i oplevelser som i sproget 9. De fleste mennesker kender til sorg, krise og andre af livets dybder. Spørgsmålet er, hvordan de forstår et godt og et dårligt liv et sundt og et usundt? Som beskrevet ligger friheden og frigørelsen, ifølge Grundtvig, i vekselvirkningen mellem ånd og legeme, og det er gennem samtalen og den historiske 6) Se f.eks. de forskellige bidrag i Ehlers (red.) (1997): Den foranderlige folkehøjskole kompetenceudvikling i en ny tid. 7) Hansen (1997): Folkelig oplysning. Der er mere lys her. I: Ehlers (red.). Den foranderlige folkehøjskole kompetenceudvikling i en ny tid. 8) Grundtvig (1832): Nordens Mythologi eller Sindbilled-sprog. 9) Videnskabsteoretisk knytter Grundtvig an til fænomenologisk hermeneutik. 14

15 erfaring, at denne vekselvirkning får liv. Så ethvert svar må gerne indeholde mere end forhåndsviden. Livsnerven er de fælles erfaringer, samtalen fører med sig. Hjertesproget kaldte Grundtvig det, fordi det følelsesmæssigt bygger bro imellem den fælles historie og den personlige identitet. Den åbne erfaringsdeling, hvor følelser, håb og synspunkter får betydning for oplevelsen af en fælles virkelighed, er større end mennesket selv. Præcis det modsatte kendes i dag fra samfundets sundhedsoplysning, der som regel indeholder bastante, paternalistiske og moraliserende budskaber om, hvordan mennesker bør efterleve anvisninger, der har med deres (ellers) levede liv at gøre. Sandheden om sundhed er bestemt af viden om sygdom. Sundhedsfremmende læring og personlig udvikling bliver i værste fald bremset, af sygdomsvidenskab og moral, inden den kommer i gang. I grundtvigsk forstand er kroppen, hånden, sansningen, erfaringen og det personlige møde lige så videns-skabende som videnskaben. Viden og mening opstår i det levede liv, i ånden og i det fælles. Meningsdimensioner er i høj grad personlighedsudviklende vi kan spørge sundhedsfremmende? Med et sådant spørgsmål kobler vi sundhed og personlig udvikling, for måske handler det om netop at skabe et fælles rum, hvor man tør sætte sig selv på spil og engagere sig både følelses- og erkendelsesmæssigt i hinanden. Målsætning og metodologiske udfordringer Formålet med forskningsprojektet er at udfordre det samfundsmæssige sundhedsregime, der er orienteret i risikoadfærd, adfærdsmodificering, individuelle livsstilsændringer og sundhedsintervention. Målet er at undersøge, om ånden i højskolefællesskabet har betydning for den måde højskolers elever, forstandere og lærere skaber mening med sundhed på. Om det fællesskab, der er på en højskole, giver anledning til refleksioner over det gode liv. Og om man overhovedet kan fortolke det som et sundt liv. Kan højskolefællesskabet også medføre refleksioner over, hvilke sundhedsråd der er værd at efterleve, samt hvad meningen med sundhed i det hele taget er? Flere erkendelsesteoretiske og metodologiske udfordringer trænger sig allerede på. For det første: Hvordan kan vi være sikre på, at det er ånden i fællesskabet, vi iagttager, når vi undersøger højskolen? Hvordan får vi fat i ånd? Hvordan får vi gjort ånd iagttagelig og udtrykt såvel empirisk som analytisk? Kan vi overhovedet blive enige om, hvad ånd er og dermed også enige om, hvordan ånd skal iagttages? Hvilke tegn skal vi gå efter? Hvilket refleksionsbegreb om ånd skal vi fastsætte? Det sidste har betydning for de fortolkninger, vi laver. 15

16 Hvis ikke vi gør vores iagttagelses- og refleksionsbegreb klart, kan vi godt opgive enhver ambition om at gøre undersøgelsen transparent, så også andre kan følge med og eventuelt gå den efter. Herudover skal fællesskab også kunne iagttages, analyseres og fortolkes. Begrebet fællesskab er måske noget nemmere i og med, at vi forventer, at fælleskab kommunikeres som noget socialt, måske forpligtende, noget der inkluderer mere end ét menneske og måske også opleves som noget, der er større end den enkelte. Det tredje iagttagelsesbegreb er sundhed, hvilket måske er det nemmeste at undersøge empirisk, idet begrebet har en form og en semantik, der altid kan forfølges. Der kan iagttages sundhedsdiskurser, dvs. måden der tales om eller beskrives sundhed på, og der kan spørges ind til forskellige opfattelser af sundhed og dermed til sundhedsbegrebets mening og betydning i højskolens regi 10. Ånd som iagttagelsesbegreb Lad os her nøjes med at præcisere det vanskeligste iagttagelsesbegreb: ånd. Hvad er ånd? Er ånd ikke netop noget, vi hverken kan eller skal forsøge at gøre synlig, indfange og beskrive? Det mener jeg selvfølgelig ikke. Hvis vi accepterer formen immanent transcendens, betyder det, at vi kan interessere os for den menneskelige erfaring med ånd. Professor i filosofi ved Harvard Universitet Williams James beskrev i 1902 i sit værk The Varietes of Religious Experience A study in human nature menneskers erfaringer med ånd, religion og spiritualitet 11. Så snart man har at gøre med personlige fænomener, som erfaringer med ånd og kraft er, må man forholde sig til de erfaringsbaserede virkeligheder, mente James. Hans pointe var, at erfaringens virkelighed er ét med erfaringen, der ikke kan intellektualiseres eller symboliseres. Erfaringer med ånd beskrev James som en særlig slags følelser, der rummer en bevægelse af lys og kraft, og som kan give mennesker ny styrke og øget selvværd (James, 2008 (1902)). Samlebetegnelsen for menneskets oplevelse af ånd var for James saintliness 12, som han beskrev som en form for stemning, der danner udgangspunkt for en personlig energi. De fundamentale betingelser for universal saintliness var, ifølge James: 10) For yderligere beskrivelser af sundhedsdiskurser, form og semantik se Wistoft (2010): Sundhedspædagogik, viden og værdier og Wistoft (2007): Kvalificering til sundhedspædagogisk værdiafklaring. Ph.d.-afhandling. 11) James skrev sit værk i en tid, hvor de empiriske videnskaber stod stærkt, hvilket betød, at hans undersøgelse af ånd og religiøsitet af nogle videnskabsmænd blev fundet banebrydende og andre alt andet end videnskabelig. Han tog udgangspunkt i en særlig kobling af spirituelle følelser og drifter og havde et åndeligt, psykologisk og sjæleligt perspektiv. Personlige erfaringer med ånd og tro var kilde til hans beskrivelse af den inderlige betydning for mennesket. 12) James bruger dette ord men var dog opmærksom på ordets særlige smag af skinhellighed eller farisæiskhed, der nogle gange klingede ind, fordi han ikke kunne finde et andet ord, der dækkede kombinationen af de følelser, som hans studier tog udgangspunkt i. 16

17 - en følelse af at være videre i et liv og være ud over selviske interesser. En følelsesvished eller en ikke-intellektuel overbevisning om at der findes en højere magt end mennesket selv. - en følelse af, at denne højere magt spiller sammen med menneskets liv og en villighed til at lade den højere magts vilje ske. - en opløftet følelse af frihed, hvor grænserne for hæmmende selviskhed forsvinder. - en forandring i menneskets mentale grundstemning hen imod elskende og harmoniske følelser, der lægger afstand til selviske interesser (James, 2008 (1902): ). Grundtrækket i disse fundamentale følelsesmæssige betingelser er oplevelsen af ånden f.eks. gennem samvær med andre mennesker, hvilket typisk betyder nærhed og villighed til at give slip i tidligere problemer og se nye løsningsmuligheder. Oplevelsen af ånd betyder ifølge James også overgang fra anspændthed, selvansvarlighed og uro til sindsro, fred og modtagelighed. Så vidt James definition af ånd, som vi vender tilbage til sidst i rapporten. Spørgsmålet er her, hvad vi skal kikke efter, hvis vi vil undersøge ånden i højskolefællesskabet i dag en ånd, som vi på forhånd ved ikke nødvendigvis har en religiøs betydning, men snarere er eksistentiel og livsoplysende? Med hvilken optik skal vi lede efter den ånd? Med hvilket iagttagelsesbegreb? Der kan selvfølgelig være delte meninger om, hvorvidt man på forhånd skal præcisere sit iagttagelsesbegreb, som vi her forsøger med indkredsningen af ånd, men når man har en ambition om at gøre undersøgelsen metodisk transparent, er der ingen vej uden om. Vi må nødvendigvis fastsætte et begreb om ånd for at kunne indvie andre i vores erkendelses- og fortolkningsperspektiv. Da mange højskoler stadig bekender sig til den grundtvigske oplysningstradition, er det oplagt at interessere sig for, hvad ånd betyder i den sammenhæng. Laust Riis-Søndergaard er én af de få, der har indkredset et grundtvigsk inspireret åndsbegreb. Han skriver: Aand er en usynlig magt, der gør det muligt for kroppen at finde mening med det at være til. Aandens kraft er døgnets ubekiendt, sagde Grundtvig. Ånd er at forholde sig til mennesker og ting som selvgyldige realiteter og ikke som udslag af naturlove og adfærdsmønstre. Ånd lader sig ikke blænde af sensationer eller muligheder for hurtig personlig succes på bekostning af andre. Ånd giver livsfylde og umiddelbar glæde ved livet. Ånd er evnen til at skue og se tilbage i erindringen og fremad i anelsen og opdage sit eget jeg i en større virkelighed. Ånd er at skue det nærværende. (Riis-Søndergaard, 1998:580) 17

18 Som allerede beskrevet har Grundtvigs ånd både noget med individet og fællesskabet at gøre, og den afgørende livskraft er ånden i og for mennesket. Ånden er livskraften selv og dermed det virkeligste af alt. Ånden finder sit bedste udtryk i levende ord og ligger i det praktiske liv og i folkeånden 13, der gør mennesket til et historisk poetisk væsen 14. Mennesket er ikke kun et individ men et fællesskab, der altid er til i sammenhæng og afhængighed. Det guddommelige eller meningsfulde er ikke noget hinsides det er her på jord, det er i støvet 15. Grundtvigs opgør med ortodoksi, førte ham frem til en kærlighedserklæring til dette liv vi lever på jorden livet er i livet ånden er i os imellem himmel og jord. At være beåndet betyder med denne Grundtvigoptik at være oplivet at kunne se mening. Denne tænkning ligger tilsyneladende langt fra nutidig offentlig sundhedspædagogik og nationale sundhedsstrategier. Men for nogle mennesker, der virkelig ønsker at tage vare på deres egen og andres sundhed og tilmed opfatter sundhed som det gode liv, ligger det lige for at søge ind i meningsfulde fællesskaber. Tro og helbred, religion og lægevidenskab har været forbundet siden før Kristus, så den sammenhæng kan ikke afvises, slet ikke empirisk 16. I dag eksisterer der også andre typer af åndsfællesskaber, der er etableret ud fra deltagernes ønsker om f.eks. at blive helbredte eller holde sig raske 17. Det har vist sig i mange forskellige sammenhænge at det at blive en del af et fællesskab har afgørende helbredende eller sundhedsfremmende betydning 18. Hovedbegrundelsen for at igangsætte dette forskningsprojekt er, at det endnu ikke er videnskabeligt belyst, hvorvidt højskolefællesskaber kan relateres til såvel legemlig som åndfuld eller meningsfuld sundhed. 13) Se Korsgaard (1997): Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år. 14) Som Grundtvig sammensætter i formuleringen: Det historisk poetiske. Vi er historie og vi skaber historie. 15) Dette når Grundtvig først og fremmest frem til i et rasende opgør med den pietistiske religiøse opfattelse. Se Christensen & Kock (1943): Værker i Udvalg, bd. IV s ) Se Johansen & Hvidt (red.) (2008): Kan bjerge flytte troen. 17) Eksempelvis Anonyme Alkoholikere, der er et fællesskab for menneskers, der har et ønske om at lære at leve ædru. 18) Blandt andet beskrevet i En sund vej i livet: Vendepunkter 10 portrætter fra Ubberup Højskole (2010) om elevers oplevelser af højskolefællesskabets betydning for deres sundhed og nye livsmuligheder. 18

19 Del 2: Undersøgelsens resultater Forskningsmetode og sample Forskningsprojektets metode er funderet i en erkendelsesinteresse, der går ud på at afdække a) Hvordan danske folkehøjskoler profilerer sig i forhold til sundhed, b) Hvilke konkrete erfaringer henholdsvis elever og kursister, lærere og forstandere har med højskolefællesskabet og c) Om den mening et højskolefællesskab kan skabe, kan nuancere den adfærdsregulering, som livsstilsinterventioner og andre sundhedstiltag i samfundet er udtryk for. Undersøgelsen afdækker såvel højskolernes selvbeskrivelser som udvalgte forstanderes, elevers og læreres oplevelser og opfattelser af fællesskabet og dets mulige betydning for en ny eller anderledes mening med sundhed. Forskningsspørgsmålene er: I. Hvordan beskriver danske folkehøjskoler sig selv i forhold til sundhed? II. Hvordan skaber udvalgte højskoler mening med fællesskab og sundhed? - Hvad er karakteristisk for højskolefællesskabet? - Giver højskolens fællesskab og strukturelle betingelser (livsformen) anledning til, at lærere og elever oplever at leve et sundere liv? - Hvad vil sundhed i højskolefællesskabet sige? Disse ovenstående forskningsspørgsmål er søgt besvaret på to måder. Første spørgsmål er besvaret ud fra en spørgeskemaundersøgelse, der inkluderer samtlige højskoleledere i Danmark (n=73) med en svarprocent på 85. Svarerne er blevet behandlet og analyseret kvantitativt med korrelationskombinationer ud fra forskelle vedrørende højskolernes profiler, målbeskrivelser, opfattelser af sundhed og beskrivelser af fællesskabet. Endvidere har vi foretaget en screening af alle danske folkehøjskolers hjemmesider med henblik på en indkredsning af, om og i givet fald hvordan de kommunikerer sundhed. Endelig er højskolernes værdigrundlag blevet analyseret. Det primære søgekriterium har været sundhed. De sekundære har været værdier, ånd, mening, oplevelse og fællesskab. På baggrund af såvel spørgeskemaundersøgelsen, screeningen og værdigrundlagsanalysen er højskolernes selvbeskrivelser i relation til sundhed kategoriseret. Det andet forskningsspørgsmål er besvaret via individuelle interviews og fokusgruppeinterviews med højskolelærere og -elever på udvalgte højskoler. Selektionskriterierne har været forskelle og ligheder i højskolernes selvbeskrivelser i forhold til sundhed. Det primære kriterium har været, at højskolen 19

20 forholder sig til og arbejder intentionelt med sundhed. Det sekundære selektionskriterium har været forskellighed i selvbeskrivelserne. Dermed repræsenterer anden del af undersøgelsen forskellige betydninger og opfattelser af sundhed. Tre typer selvbeskrivelser i forhold til sundhed danner bagrund for selektionen af højskoler til uddybende individuelle- og fokusgruppeinterviews. De tre typer selvbeskrivelser er positiv, negativ og neutral (se figur 4, s. 29). I alt seks højskoler indgår i denne kvalitative del af undersøgelsen: A. Tre højskoler med positiv selvbeskrivelse i forhold til sundhed: en idrætshøjskole, en livsstilshøjskole og en spirituelt orienteret højskole. B. En højskole med negativ selvbeskrivelse i forhold til sundhed: en almen og kritisk dannende højskole C. To højskoler med neutral selvbeskrivelse i forhold til sundhed: en almen grundtvigsk højskole og en seniorhøjskole. Interviewene var semistrukturerede ud fra følgende spørgsmål: - Hvad betyder højskolefællesskabet for dig/jer? - Har du/i oplevet nye sider af dig/jer selv eller af livet her på højskolen? - Hvad tænker du/i om sundhed i højskolens regi? - Hvis jeg siger Grundtvig, hvad tænker du/i så? - Hvis jeg siger fællesskabsånd, hvad tænker du/i så? - Betyder fællesskabet noget i forhold til din/jeres sundhed? Hvis ja, hvad? Interviewene er transskriberede, analyserede semantisk og fortolkede med henblik på at fremskrive betydning og mening 19. Endelig er begrebet ånd søgt indfanget via et studie af de erfaringer, der lagres i kraft af at være forbundet med hinanden og noget, der er større end én selv. Den filosofiske referenceramme om denne sidste delanalyse indeholder blandt andet Williams James tidligere omtalte værk fra om menneskets natur og erfaringer med tro, mystik, mening og ånd. 19) Analysestrategien er informeret diskursivt (Andersen 2003) og hermeneutisk (Gardamer 2003(1960); Riceur 1979). Uddybet metodologisk beskrivelse kan læses i ph.d.-afhandlingen Kvalificering til sundhedspædagogisk værdiafklaring (Wistoft 2007). 20) James (2008(1902)): The Varieties of Religious Experience A study in human nature 20

21 Højskolernes profiler De 73 folkehøjskoler i Danmark repræsenterer hver især noget helt specielt. I den årlige udgivelse af højskolekataloget 21 og på højskolernes hjemmesider fremgår det, at der er grundtvigske højskoler, idrætshøjskoler, mediehøjskoler, teaterhøjskoler, seniorhøjskoler, livsstilshøjskoler osv. Listen er lang. De mest almindelige kategorier er: - Almene og grundtvigske højskoler. De mere traditionelle højskoler med flere faglinjer, der kan vælges enkeltvist eller kombineret. - Fagspecifikke højskoler, som har valgt at fokusere på et enkelt fagområde (f.eks. politik, filosofi, sprog, natur, mediekundskab, teater, kreativitet, studieforberedelse) kombineret med undervisning i almendannende fag. - Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler med specielt fokus på kropslige fag kombineret med undervisning i almene fag. - Livsstilshøjskoler som har specielt fokus på motivation, livsomlægning og forandringsstrategier kombineret med undervisning i almene fag. Herudover optræder i mindre omfang: - Ungdomshøjskoler for unge mellem 16½ og 18 år. - Seniorhøjskoler målrettede ældre elever. - Højskoler med en spirituel eller religiøs tilgang til personlige eller eksistentielle udviklingsprocesser. Gennem vores spørgeskemaundersøgelse har vi adspurgt alle højskoleforstandere om, hvordan de vil karakteriserer deres profil på tværs af ovenstående kategorier. Forstanderne ikke bare deltog i spørgeskemaundersøgelsen med en imponerende svarprocent (85 procent), de fleste af dem uddybede også mange af deres svar og beskrev såvel deres højskoles holdninger som værdier i relation til spørgsmålene. Det betød, at vi fik et mangfoldigt og nuanceret svarmateriale. Indledningsvist bad vi dem karakterisere deres højskoles profil ud fra nogle på forhånd opsatte temaer. Karakteristikken fremgår af figur 1 nedenfor (næste side). Figuren illustrerer en forholdsvis stor spredning i højskolernes profiler, hvilket kan begrundes i, at langt de fleste højskoleforstandere har beskrevet deres højskole som bredt favnende, når de blev bedt om at oplyse, hvilken profil eller hvilke profiler der kendetegner deres højskole. 21) Opgjort primo Kilde: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 København K. 21

22 Figur Figur 1: 1 Højskolernes profiler Antal højskoler Højskoleprofiler Tre typer formålsbeskrivelser Da vi efterfølgende interviewede nogle af forstanderne personligt, identificerede vi endvidere tre typer formålsbeskrivelser. Disse er: - at administrere overskud - at vende underskud til overskud - at skabe frirum Den første type formål har et positivt udgangspunkt, der tager afsæt i, at eleverne kommer med et overskud, som højskolen skal administrere på bedste vis. En forstander udtrykker det således: Kunsten ved at lave højskole er at administrere de energier, som eleverne de kommer med. 22

23 Den anden type formål har et mere negativt udgangspunkt og går ud på at hjælpe eleverne med at få vendt et underskud til overskud. Denne type formål findes typisk på livstilshøjskolerne eller på de spirituelle højskoler, hvor eleverne begge steder kommer for at få hjælp til at håndtere deres liv eller dem selv på nye måder. En forstander fra en livsstilshøjskole siger: I udgangspunktet drejer højskole sig om en eneste ting, og det er at bringe mennesker i overskud i forhold til deres liv. Endelig handler den tredje type formål om at skabe frirum, så eleverne kan udvikle sig selvstændigt og lære at være bevidste om, hvilket ansvar de har for deres liv uden dermed at skulle præstere for andre og bliver bedømt herpå. En lærer forklarer det således: I alt sin enkelthed er det jo bare et forhold, at læreren ikke er en person, som skal sætte et stempel i panden på dem. Et eller andet sted er det jo ekstremt banalt. Det er virkelig så banalt, at os der jo arbejder i denne her verden nogle gange fuldstændigt glemmer, hvor grænseoverskridende positivt det her kan være. Alt i alt er højskolerne både særlige og forskellige - selv om de er medlemmer af samme klub. Deres udgangspunkter er forskellige. De højskoler, der administrerer overskud har ikke kun elever, der kan klare alt i livet selv men elever, der får en ekstra livsdimension gennem fællesskabet og livsformen på højskolen. Det er højskoler, der sætter sig op imod alle former for ligegyldighedsgørelse af livet. De højskoler, der vender underskud til overskud har elever, der på én eller anden måde trænger til støtte i forhold til at finde nye veje i deres liv om det så drejer sig om at blive lykkeligere og dermed eventuelt også få lyst og energi til at tabe sig, eller det drejer sig om at finde en åndelig eller guddommelig vej til personlig vækst kan i formålsbeskrivelse næsten komme ud på et. Endelig er de højskoler, der primært skaber frirum for eleverne, optagede af at modne eleverne, så de selvstændigt kan tage beslutninger og være herre over deres liv og dermed slippe for følelsen af at skulle præstere, konkurrere eller rette ind efter politiske eller moralske forventninger i samfundet. Sundhed i højskolens regi Der er markant delte meninger om sundhed og højskole. Meningsforskellene kan spændes ud mellem de, der generelt er kritiske over for et samfundsherskende bio- eller teknologisk medicinsk sundhedsbegreb og moraliserende sundhedsinterventioner og dermed også sundhed i højskolens regi og de, der 23

24 til dagligt arbejder med eller relaterer sig til sundhed på den ene eller anden vis. Nogle af de mest kritiske forstandere gjorde os opmærksomme på, at det var upassende overhovedet at spørge om noget, der havde med sundhed at gøre. At vi samtidigt spurgte ind til højskolefællesskabet, som efter deres mening altså er andet end sundhed, gjorde det ikke bedre, mente de. Men højskolen har for langt de flestes vedkommende et eller andet med sundhed at gøre, hvilket figur 2 illustrerer. Figur 2: Figur 2 Sundhed i højskoleregi Procent Sund kost Bedre søvn, meditation og afslapning Gode rammer for fysisk udfoldelse Mening med sundhed Intet med sundhed at gøre Figuren viser, at sundhed i højskoleregi, ifølge højskoleforstanderne, først og fremmest handler om sund kost, gode rammer for fysisk udfoldelse, og at højskolen giver ny mening via fællesskabet og højskoleånden og dermed også mulighed for at revidere en traditionel (fysisk) sundhedsopfattelse. Figuren viser samtidig, at sundhed i højskoleregi kun i begrænset omfang omhandler søvn, meditation og afslapning. 24

25 Højskolens livsform springer i øjnene, når der tales om sundhed. Her er meningerne dog også delte. Figur 3 illustrerer fordelingen af forstandersvar på spørgsmålet: Figur 3: Giver højskolens strukturelle betingelser (livsformen) anledning til, at eleverne oplever at leve et sundere liv? Figur 3 Giver højskolens strukturelle betingelser (livsformen) anledning til, at elever oplever at leve et sundere liv? Måske 26% Nej - 14% Ja - 60% Figuren viser, at langt de fleste højskoleforstandere vurderer, at højskolens strukturelle betingelser giver anledning til, at eleverne oplever at leve et sundere liv. Godt hver fjerde forstander (26 procent) forholder sig dog forbeholdent hertil, alt imens hver syvende forstander (14 procent) ikke vurderer, at det er tilfældet. De forstandere, der mener, at livsformen bibringer eleverne et sundere liv, udtaler eksempelvis: Folk kommer raske hjem og har fået et mål med livet, større energi og optimisme. Der er en fællesskabsfølelse, man passer på hinanden. Vores undervisning handler om og består af motion, kost- og ernæringsteori samt redskaber til personlig udvikling. Vi spiser seks gange om dagen. Den sunde mad er tilgængelig. Fysisk udfoldelse/ bevægelse udbydes for alle dagligt. Vi arbejder med den psykiske sundhed og capacity building for den enkelte. Vi arbejder med personlige strategier, valg og relationer. Alt sammen med et fokus der handler om at give den enkelte redskaberne til at træffe oplyste valg som redskab til at leve et sundt liv i balance. 25

26 26

27 27

28 Følgende citeres forstandere, der ikke mener, at livsformen bibringer eleverne et sundere liv: Søvnmangel kan være et højskolesyndrom. Alkoholforbrug i weekenderne kan være en udfordring. Manglende søvn, for meget alkohol og overtræning. Specielt i forhold til alkohol, rygning og slik/snacks adskiller unge på højskolen sig i min optik ikke fra unge generelt - og i relation til fællesskabet eleverne imellem - måske tvært imod. Nogle forstandere mener, at livsformen både er sund og usund, hvilket fremgår af disse citater: Både og. Sund mad, indtaget på de rigtige tidspunkter, træning og inspiration fra de øvrige elever. Men: Manglende søvn, for meget alkohol og overtræning kan trække i den anden retning. For nogen - helt sikkert: faste måltider f.eks.. Men for andre helt sikkert nej: De får ikke altid deres søvn, fordi der sker så meget hele tiden og igen: Det er ikke et særligt ærinde, vi har, at de skal blive sundere fysisk. At være glad er sundt, men højskoleelever spiser både meget salat og drikker mange øl og går sent i seng. På den ene side giver hverdagens faste rammer en sundere struktur, på den anden side er eleverne gode til at feste. Som citaterne illustrerer, er der delte meninger om, hvorvidt højskolens livsform fremmer sundhed, og der er tilsyneladende også forskellige opfattelser af sundhed på spil, dvs. forskellige sundhedsbegreber, der er med til at forme meningerne. De forskellige sundhedsbegreber vender vi tilbage til. 28

29 Selvbeskrivelser i relation til sundhed Der eksisterer også delte selvbeskrivelser i relation til sundhed. På baggrund af det samlede datamateriale har vi kunnet konstruere tre kategorier af selvbeskrivelser i forhold til sundhed: plus, minus og neutral selvbeskrivelse. Kategorierne fremgår af figur 4. Figur 4 Højskolernes Højskolernes selvbeskrivelser selvbeskrivelser i forhold til i forhold sundhedtil sundhed Figur 4 Idræt sport gymnastik Krop Performance Mindfull Body Positiv selvbeskrivelse Livsstil Motivation for forandring Spiritualitet Metafysiske energier Sundhed Negativ selvbeskrivelse Emancipation Kritisk bevidsthed Neutral selvbeskrivelse "Os-selv-og-deandre" Samvær Livsform Livsoplysning Figuren illustrerer, at højskolerne i forhold til sundhed beskriver sig selv på tre grundlæggende forskellige måder, inden for hvilke der kan opstilles to divergerende opfattelser. De højskoler, der har en positiv selvbeskrivelse i forhold til sundhed, arbejder aktivt med sundhed på forskellig vis. Det er typisk de såkaldte livsstilshøjskoler, der arbejder med livsstilsforandringer og motivation i fællesskab. Livsstilshøjskolerne er typisk optagede af personlige forandringsstrategier og af vilje til at lære at gribe forandrende ind over for vaner, handlinger og forhold, der hæmmer elevernes sundhed i hverdagen. Gymnastik, sports- og idrætshøjskolerne hører også hjemme i denne positiv selvbeskrivelseskategori. Disse højskoler har typisk krop og bevægelse, performance og leg i højsædet, og en enkelt af dem arbejder med mere avancerede teknikker så som The human project, The mindfull body og The outdoor challenger, hvor refleksion og projektledelse er værktøjer til at arbejde med sundhed på samfundsniveau. 29

30 Endelig hører de spirituelt orienterede højskoler, der arbejder med sundhed som et åndeligt eller guddommeligt renselses- eller personlighedsudviklingsprojekt, med til den positive selvbeskrivelsesgruppe. De er typisk optagede af sundhed i sjæl og legeme, hvor målet er guddommelig enhed. Et eksempel på, hvordan de kobler sjæl og legeme, er deres holdning til forholdet mellem meditation og vegetarmad. En viceforstander udtrykker det således: Man skal kæmpe mere for det, hvis man spiser kød og mediterer samtidig, end hvis man spiser vegetarisk. Derfor er det et valg vi har taget her at spise vegetarisk. De højskoler, der tager afstand fra sundhed, mener eksempelvis, at højskolens fornemmeste opgave er at tage afstand fra al adfærdsregulering, som sundhedsudfordringerne i samfundet er eksploderet med. Det er ikke en bestemt type højskole, men det er højskoler, der tager politisk stilling og afstand fra formynderiske og moraliserende sundhedsstrategier. Disse højskoler betjener sig hermed også af et negativt sundhedsbegreb, hvilket vi vender tilbage til. Højskolerne mener, at højskolens fornemmeste opgave er at befri eleverne fra samfundets sundhedstyranni, sådan som en forstander udtaler det. Herunder er en anden forstander fra samme sundhedskategori citeret: Der er i den grad brug for, at der bliver nuanceret på vores tilgang til sundhed. ( ) Der går total konkurrencesamfund i det hele, ikke? Og alle de forventninger samfundet har til os som medborgere, det er sådan set bare, at vi skal være arbejdsparate. ( ) Når vi skal være sunde, så er det fordi, at samfundet har en interesse i at spare penge på sundhedssystemet. Jeg får helt lyst til at gå på gaden og demonstrere. Der må være nogen, som skal råbes op her. Den tredje kategori udgøres af højskoler, der ikke mener, at de behøver tage sundhedsbegrebet ind i højskolens hverdag. Det er højskoler, der så at sige privilegerer sig i forhold til samfundsmæssige tendenser ud fra en overordnet betragtning om, at højskolen er et andet sted. De forholder sig neutralt til sundhed er hverken for eller imod selv om forskellige prioriteringer på den enkelte højskole til forveksling ligner sundhedsidealer f.eks. i form af økologisk eller omhyggelig vellavet mad. Det er typisk de traditionelle, grundtvigske højskoler og seniorhøjskolerne, der ikke eksplicit forholder sig til sundhed men alligevel har en mængde sundhedsfremmende aktiviteter og effekter i livsformen. En viceforstander på en seniorhøjskole udtrykker det eksempelvis sådan: Sundhed ja, det kan man da se! De går meget bedre, når de tager hjem, ja nogle kan gå op ad trapper det kunne de ikke, da de kom. 30

31 Vi har megen aktivitet, det skal være sjovt også at gå ture. Måltidet har stor betydning, det er som en lille familie, vi sidder længe, og fællesskabet giver lyst til at spise, ja, nogle hopper sågar på salat. De bliver venner og kærester og kommer sammen igen. De siger vores senge er så gode, men de er faktisk ikke anderledes and andre. ( ) Er bare hamrende trætte og godt tilpasse og sover derfor meget bedre. En højskoleelev, der også kan placeres i den neutrale kategori, siger: Jeg synes egentlig, at det at få sund og god mad på kostskolen er rart, for det er lidt en omsorg. Det føles som om, at de ikke er ligeglade med en, altså køkkenet. Vi betyder alligevel noget for dem. Også selv om de arbejder derude og måske ikke kender os sådan vildt godt, så lytter de til, hvad vi siger. Selv om sundhed ikke indgår i disse neutrale højskolers selvbeskrivelser, viser en nærmere efterspørgsel, at der optræder en megen synlig sundhed i forskellige former i hverdagen. Ser vi nærmere på højskolernes sundhedsbegreb kan vi konkludere, at de højskoler der har en positiv selvbeskrivelse i forhold til sundhed opererer med et værdibaseret, åbent og bredt sundhedsbegreb, der modsvarer højskolens pædagogiske idealer. Disse højskoler bekender sig til sundhed som noget, der på den ene side gør livet værd at leve og på den anden side styrker den personlige robusthed og helbredet. Et eksempel herpå er en lærer, der siger: Jeg tror, at de finder ud af her på højskolen, fordi de bare spejler sig i hinanden hele tiden, at der findes forskellige former for sundhed. Personen, som bruger sine tanker rigtig meget, kan godt finde ud af, at okay jeg kan godt ligne en elefant ovre i gymnastiksalen og folk, der dyrker enormt meget kropsligt sundhed, finder også ud af, at der kan godt prøves forskellige ting af i det kreative værksted osv. Og det tror jeg flytter folks opfattelser væk fra, at sundhed er en normalitet på en meget bestemt måde. Vi kan være sunde på mange forskellige måder, og det tror jeg godt, at højskolen kan bidrage med. De højskoler, der har en negativ selvbeskrivelse i forhold til sundhed, refererer tilsyneladende (også) til et negativt, risikoorienteret og individualiserende sundhedsbegreb. Sundhed forbindes her med det enkelte menneskes livsstil og vaner, og målet er fravær af sygdom og dermed smalt. Dette sund- 31

32 hedsbegreb kendes typisk fra de såkaldte KRAM-faktorer 22, der ofte danner udgangspunkt for adfærdsmodificerende sundhedsinterventioner. Pointen er her, at højskolerne i kategorien negativ selvbeskrivelse i forhold til sundhed sætter sig op imod et negativt og smalt sundhedsbegreb ikke et værdibaseret, åbent og bredt sundhedsbegreb. Eksempelvis siger en forstander: Hvad bilder de sig ind de politikere. Ja ikke kun politikere. Det er hele det system, som vi har bygget op. Embedsværk og det hele. Det hele er simpelthen gennemsyret af, at man bare ikke er i orden, hvis ikke man vælger det KRAM-orienterede sundhedsbegreb. Endelig opererer de højskoler, der forholder sig neutralt til sundhed, med et ret diffust sundhedsbegreb. Sundhed kan være mange ting dog ikke målet med livet. Selv om der i denne kategori findes højskoler, som prioriterer måltider, mad og råvarekvalitet, æstetik, frisk luft, motion, samvær, fællessang mm højt, er der ikke taget bevidst stilling til, om disse elementer i højskolelivsformen er sundhedsfremmende. Sundhed er simpelthen ikke en del af højskolens figur. Ovenstående kategorisering er naturligvis kun en teoretisk konstruktion, som tjener til reduktion af kompleksitet. I højskolelivet i den pædagogiske praksis er der altid flere sundhedsbegreber på spil. En lærer filosoferer sådan over de sundhedsbegreber, der optræder i hans hverdag: Hvis man tænker det snævre sundhedsbegreb, så går det begge veje. Vi har nogle grupper, som har valgt ikke at ville spise kage og slik i 14 dage og sådan noget. Så fællesskabsfølelsen er der omkring at opføre sig sundt. Vi har også nogle, som hiver hinanden op på, at nu skal vi ud at løbe en tur. Så der bidrager fællesskabet til, at man kan holde hinanden oppe på de der tydelige mål; kampagnemålene. Til det modsatte, at fællesskab også er fest, nogle gange torsdag, fredag og lørdag og her på skolen har vi forholdsvis frie tøjler og regler omkring alkohol, så det vil sige, at der også er en masse fællesskab, der foregår omkring den negative sundhed, som for meget alkohol, hvor fællesskabet bliver styrket af det, men kroppen bliver ikke styrket af det. Ikke fordi man ikke kan være med i fællesskabet, hvis man ikke drikker, men man bliver klart styrket i nogle fællesskabsbånd. 22) Kost, rygning, alkohol og motion. 32

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere