Årlig redegørelse for bygningsområdet CAMPUS UDVIKLING

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 74, den 6. oktober 2014 Pkt. 9. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 24. SEPTEMBER 2014 Vedr.: Årlig redegørelse for bygningsområdet CAMPUS UDVIKLING Indledning Med nærværende notat modtager bestyrelsen den årlige redegørelse for bygningsområdet på Københavns Universitet. Redegørelsen indeholder en opgørelse af de vigtigste resultater samt en beskrivelse af de aktuelle og nye temaer inden for bygningsområdet, der skal understøtte universitetets kerneaktiviteter de kommende år. NØRREGADE KØBENHAVN K TLF MOB haha@adm.ku.dk Afsnit 1, Byggeaktivitet Nybyggerier Nybyggerierne på KU er fortsat i gang og med fremdrift, om end der er en række udfordringer. KU har indviet og ibrugtaget tre store byggerier i 2013 og 2014: Fødevarebygningen på Frederiksberg til SCIENCE; bygning 35 i Gammeltoftsgade til SAMF (Det tidligere Kommunehospital) og KUA2 i Søndre Campus på Amager til HUM. De tre bygninger fungerer nu tilfredsstillende for brugerne. Idriftsætningen af bygningerne har krævet betydelige ekstraordinære ressourcer på KU, særligt idriftsætningen af KUA2 og Fødevarebygningen. KU er i 2014 meget synlig i bybilledet med aktivitet på fem store byggepladser, mens endnu et byggeri - CPSC2 i Frederiksberg Campus - og en række mindre bygge- og laboratoriesager projekteres. Arbejdet med forberedelsen af Statens Naturhistoriske Museum (SNM) er i gang; aktuelt udarbejdes bl.a. et endeligt byggeprogram. Det er dog endnu ikke klart, hvorledes finansieringen vil falde på plads. REF: HAHA

2 Alle igangværende store byggeprojekter har Bygningsstyrelsen som bygherre. SIDE 2 AF 13 Status for renovering af laboratorier (statens UNILAB midler) På baggrund af en vurdering af laboratorielokalerne på Københavns Universitet, sammenfattet i Unilab-rapporten fra juli 2009, indgik KU i januar 2010 en aftale med ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om modernisering af universitetets laboratorier. Noget over halvdelen af de 2,5 mia. kr., der blev tildelt KU, indgår efter aftale med ministeriet i finansieringen af nye laboratorier i de igangværende store ny-byggerier, og de resterende 996 mio. kr. benyttes til renovering af eksisterende laboratorier. Alle projekter der omfatter en renovering af statens laboratorier på KU skal jf. aftalen med ministeriet være kontraheret før udløbet af På nuværende tidspunkt er cirka ¾ af projekterne enten i projektering, igangværende eller afsluttet og ibrugtaget. KU og Bygningsstyrelsen, der i fællesskab overvåger fremdriften, forventer at alle projekter vil være igangsat, inden udgangen af Figur 1, Forløb fra for renovering af Unilab laboratorier 400 KU, Årligt beløb til laboratorierenoveringer i mio. kr Figuren viser beløb pr. år for igangsat Unilab-renovering på KU.

3 Samarbejdet med Bygningsstyrelsen Der afholdes regelmæssige opfølgningsmøder mellem KU s direktion og Bygningsstyrelsens direktion om fremdriften af aktuelle byggesager indenfor den gældende SEA-ordning. SIDE 3 AF 13 Nye aftaleformer mellem CAS og rådgivere/entreprenører De seneste år har der været en øget opmærksomhed på at få tidssvarende aftaleformer mellem bygherre, rådgivere, entreprenør m.fl. i byggeriet. Politisk er der bl.a. interesse for aftaler i form af partnerskab. Campus Service medvirker aktuelt i et projekt hvor Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme vil opføre en bygning med fjernmagasiner til KU s museer, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. I projektet har KU anbefalet Offentlig Privat Partnerskab (OPP) som aftaleform. Partnerskabet i OPP kan f.eks. udformes således, at en privat aktør er ejer og forestår projektering, anlæg, finansiering, udlejning, drift, vedligeholdelse m.m. Den offentlige aktør er lejer. Fordelen for lejer er, at lejer og udlejer aftaler pris og vilkår for lejers benyttelse, før lejer benytter det lejede. Den aftaleform gælder ikke i dag for KU i SEA ordningen. Campus Service arbejder på i et større omfang, at kunne anvende totalentrepriser ved udførelse af de istandsættelsesopgaver KU selv står for. KU er bygherre i f.eks. vedligeholdsopgaver. Totalentreprise er en aftaleform, hvor bygherren indgår kontrakt med en entreprenør, der knytter rådgivere til sig som underleverandører. Formålet med disse overvejelser er, at opnå større hastighed i gennemførelsen af mere enkle opgaver, hvor den tekniske og arkitektoniske kompleksitet er begrænset. Udgangspunkt for opgaveløsning er en kravspecifikation (beskrivelse af ønsket funktionalitet, kvalitet, tid, pris m.m.), som totalentreprenøren skal anvise løsninger på. Det er så totalentreprenøren, der styrer og indgår aftaler med rådgivere og fagentreprenører om at levere det produkt/løsning, der er aftalt med bygherren. Denne tilgang bringer opgaverne mere i retning af nøglefærdige leverancer forudsat, at der pågår en nøje styring af kravene. Campus Service har gode erfaringer med totalentreprise. Totalentreprise som aftaleform betyder at Campus Service skal involvere sig mere i hver opgave. Til gengæld viste en konkret byggeopgave fra 2014, at totalentreprise er billigere end fagentreprise. KU har bedt Bygningsstyrelsen om at udbyde en nybyggeriopgave på KU en hal i Taastrup Campus til diagnosticering af dyr og til brug for undervisning - der skal opføres i 2015, som totalentreprise.

4 Afsnit 2, Vedligehold af bygninger På vedligeholdsområdet er der generelt fortsat store udfordringer, idet universitetet med implementering af SEA ordningen i 2001 overtog et vedligeholdelsesefterslæb, som universitetet siden har arbejdet med at indhente. Fortsat styres det samlede udvendige vedligehold i SEA ikke af behovet men i stedet af budgetnøgletal, hvor der årligt afsættes for få midler. SIDE 4 AF 13 Indvendigt vedligehold I 2013 blev gennemførelsen af indvendigt vedligehold på KU øget væsentligt, og der er fortsat stort fokus på det i Indvendigt vedligehold finansieres og udføres af KU. Ved seneste justering af SEA ordningen i 2013 stoppede krydsfinansieringen, hvor KU over huslejen til SEA betalte et beløb til indvendigt vedligehold, der så efterfølgende blev refunderet af SEA i forbindelse med ansøgning om de konkrete projekter. Begyndende i 2014 og fra 2015 vil Campus Service og Campus Service Områderne på fakulteterne (CSO) planlægge indvendige vedligeholdelsesprojekter, som rækker flere år frem, og med en samordning i udførelse af bl.a. vedligehold og energiinvesteringer, med færrest genevirkninger for kerneaktiviteterne. Dette er muligt, idet KU nu selv varetager det indvendige vedligehold. Der vil være stor fokus på at der høstes energisparegevinster og indarbejdes bæredygtighedsløsninger, når KU gennemfører vedligehold og renovering. Udvendigt vedligehold I forbindelse med indførelsen af SEA-ordningen blev Københavns Universitet af ministeriet stillet i udsigt, at det vedligeholdelsesefterslæb, der var konstateret gennem de foregående år, ville blive løst i forbindelse med, at ordningen skulle træde i kraft i Efterslæbet blev på daværende tidspunkt, dvs. før fusion mellem KU, KVL og DFU, opgjort til 300 mio. kr., samlet for udvendigt vedligehold. Dette løfte blev ikke indfriet. Efterslæbet i udvendigt vedligehold er blevet stadigt større, og i dag er det udvendige efterslæb ca. 1 mia. kr., heraf er ca. 300 mio. kr. kritiske skader. Det er Bygningsstyrelsen som udlejer, der har ansvar for og jf. aftale skal budgettere og udmelde midler til udvendigt vedligehold. Styrelsens bevillinger har fra 2009 til i dag kun været mellem 27 og 52 mio. kr. om året til formålet. Bygningsstyrelsen oplyser, at fremadrettet vil de budgettere 30

5 mio. kr. årligt til formålet. Det beløb er utilstrækkeligt, og det står i kontrast til behovet, idet den mest kritiske udvendige vedligeholdelse som nævnt er skønnet til ca. 300 mio. kr. Det kritiske vedligehold, er steder i bygninger, hvor f.eks. facader og tag er utætte, og der er nedstyrtningsfare, funktionsnedbrud o. lign. Med et budget på 30 mio. kr. om året, vil nedbrud/forfald i bygningerne accelerere. Herudover kan der med 30 mio. kr. pr. år ikke gennemføres et oprettende og forebyggende udvendigt vedligehold af bygningerne. SIDE 5 AF 13 Figur 2, Gennemført bygningsvedligehold i mio. kr., siden 2010 Gennemført udvendigt vedligehold, (mio. kr.) Gennemført indvendigt Vedligehold (mio. kr.) 2014 til d.d Udvendigt bygningsvedligehold gennemføres og finansieres af Bygningsstyrelsen. Midlerne svarer ikke til behovet. Indvendigt bygningsvedligehold gennemføres og finansieres af KU; den årlige afsætning af midler er mere end dobbelt så stor som til udvendigt vedligehold. Samtidig med at efterslæbet i udvendigt vedligehold vokser, så øges også kompleksiteten i flere og flere af de vedligeholdsprojekter, der udføres. De vedligeholdsprojekter, der ikke er råd til et år, viser det sig de følgende år at blive dyrere, idet skaderne er blevet værre og mere komplicerede, og vanskeligere at gennemføre. Det som i starten er et hul i taget og vanddryp på gulvet, udvikler sig ofte hurtigt til også at omfatte råd i konstruktionen og skimmelsvamp. Afsnit 3, Grøn Campus KU etablerede Grøn Campus i 2008 for at sætte et grønnere og mere bæredygtigt universitet på dagsordenen. Den store indsats og resultaterne, der er opnået , viser, at KU i dag er et grønt universitet, og det kan betale at være grøn. I 2008 vedtog KU ambitiøse mål for Grøn Campus på KU i 2013: Reduktion af CO2 udledning på KU med 20 % pr. årsværk (ansatte og studerende)

6 Reduktion af energiforbrug på KU med 20 % pr. årsværk (ansatte og studerende). SIDE 6 AF 13 I KU s grønne regnskab for 2013 dokumenteres, at målene er nået: 28,8 % reduktion af CO2-emissionerne pr. årsværk 20,4 % reduktion af energiforbruget pr. årsværk. Grøn Campus indsatsen har særlig omfattet tekniske energieffektiviseringer (ventilation, varme, lys mv.), effektiv energistyring og kampagner for energirigtige adfærd. I perioden er der investeret ca. 135 mio. kr. for at spare driftsomkostninger og gøre KU grønnere. Det er anslået, at den samlede energibesparelse på KU udgør ca. 35 mio. kr. årligt. Det er derfor en god investering for KU, for efter 4 år er summen af besparelser større end det samlede investerede beløb på ca. 135 mio. kr. Grøn Campus 2020 KU er i dansk og international sammenhæng blevet et eksempel til efterfølgelse på energieffektiviseringer og målrettet CO2-reduktion i universitetssektoren. Campus Service har i tæt dialog med ledelse og nøglepersoner på fakulteterne og i Campus Service områderne udarbejdet en ny plan for et fortsat bæredygtigt KU: Grøn Campus I Grøn Campus 2020 vil der ske en bredere indsats, hvor KU s ansatte og studerende skal møde et bæredygtig KU på en endnu mere meningsfuld måde i hverdagen, og dele af KU s forskning kan anvendes i campus as a living lab, hvor morgendagens bæredygtige løsninger udvikles og afprøves. Internationalt lederskab for bæredygtighed på universiteter Den oktober 2014 gennemføres i København 2 internationale aktiviteter, hvor KU spiller en ledende rolle, som sætter både KU og IARU på det internationale bæredygtighedslandkort i forbindelse med indretning, vedligeholdelse og opførelse af universitetsmiljøer: Lancering af Green Guide for Universities IARU pathways towards sustainability. Guiden beskriver IARU s vigtigste anbefalinger i arbejdet med bæredygtige universiteter. Anbefalingerne er suppleret med konkrete cases fra IARU universiteterne, og er udviklet af Campus Service, de

7 øvrige IARU universiteters bæredygtighedsmedarbejdere samt i samarbejde med Sustainia (Mandag Morgen). Afholdelse af IARU konferencen Making Universities Sustainable. Konferencen afholdes samtidigt med den videnskabelige IARU Sustainability Science Congress og sætter fokus på universiteternes egen bæredygtighed og demonstrerer, at IARU tager konkret ansvar for egne universiteter. SIDE 7 AF 13 Afsnit 4, Nye digitale services på KU Facilities Management Facilities Management er et samlet begreb for de opgaver, der hører indenfor og forener bygningers drift og vedligehold. I universitetsregí vil det almindeligvis omfatte ejendomsadministration, daglig vedligehold, forebyggende vedligehold, bygningssyn, bygningsregister, energiprojekter og tiltag udført af Grøn Campus, kunstregister, rengøring og kantinedrift. KU har påbegyndt forberedelser til at benytte Facilities Management (FM). Fra efteråret 2014 og 1 år frem, vil KU afprøve et FM system. Afprøvningen forventes at give KU et godt indblik i de opgaver og processer, der knytter sig til brugen af FM, og det er en relevant forberedelse forud for en beslutning på KU, om køb af et FM system. KU vil hermed arbejde med bygningsområdet på niveau med sammenlignelige institutioner. Og KU vil have indhentet en betydelig del af det administrative efterslæb ift. state-of-the-art håndtering af bygningsporteføljer. Kendetegnende for KU i dag er, at Campus Service og Campus Service Områderne (driftsområderne på fakulteterne) i en vis udstrækning udfører Facilities Management, men opgaverne bliver ikke alle optimalt forenet på tværs af universitetet. Der mangler sammenhæng mellem disciplinerne. Dette er en hindring for at dele viden, lære af hinanden og udnytte synergien. Denne viden har stor betydning for, hvordan og hvor effektivt, arbejdet kan udføres. UCPH Map KU har den 1. september i år lanceret et digitalt kort inkl. en find-vej funktion, der dækker CSS i City Campus (Det tidligere Kommunehospital). Kortet har fået navnet UCPH Map, og det er tilgængeligt på pc, smartphone og ipad. UCPH Map imødekommer et stort behov hos de studerende for nemt at finde og benytte de lokaler, der er til rådighed for de studerende. UCPH Map er et konkret bidrag, der forbedrer studiemiljøet. Sidst i 2014 vil den daglige ledelse blive præsenteret for et oplæg fra Campus Service til udrul-

8 ning af UCPH Map i de andre campusområder på KU. Udrulningsplanen vil være samordnet med beslutninger på KU om fremtidigt trådløst internet i campusområderne. SIDE 8 AF 13 Note: UCPH Map kan downloades fra App Store. Skriv i søgefeltet: UCPH Map Oplysninger om bygningsområdet er nu samlet ét sted på KUnet Oplysninger til studerende og ansatte på KU, om brugen af bygninger, kontaktpersoner, brug af udstyr m.v. er nu samlet ét sted - på KUnet. På KUnet findes ajourførte svar og oplysninger om bygningsområdet, som før var at finde på mange KU-internetsider. Nu er det tidsbesparende for de studerende og ansatte at søge svar ét sted om bygningsområdet på KU, og det bliver mere enkelt end før, at ajourføre oplysninger. Arbejdet er udført af Kommunikation, Campus Service og Campus Service Områderne på KU. Aktuelt foregår en præcisering af drift af bygningsoplysningerne på KUnet, bl.a. aftaler om ajourføring og af informationer og links om bygningsområdet, der findes på KUnet. Afsnit 5, Overvejelser om fysisk udbygning på KU Dette afsnit redegør for de overvejelser der pt. planlægges med, for udbygning af KU. De enkelte byggesager vil i givet fald blive forelagt bestyrelsen til særskilt beslutning. I den årlige redegørelse fra 2013 blev fortalt, at til især det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) er der behov for flere lokaler og nye faciliteter. I det følgende redegøres der kortfattet for status for at konkretisere og planlægge bygningsløsninger. Ingen af de følgende overvejelser er besluttet på nuværende tidspunkt. SCIENCE Fakultetet har sammen med Campus Service i efteråret 2013 udarbejdet en masterplan for placering af fakultetets institutter og enheder i campusområder, som følge af KU fusionen i Efterfølgende er der foretaget en konkretisering af planerne for rokader/flytninger samt for fakultetets byggeønsker frem til 2020.

9 SCIENCE, Frederiksberg Campus I Frederiksberg Campus ønskes skabt et bygningskompleks for GEOcenter Danmark i form af en samlokalisering af De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Institut for Geoforvaltning og Naturressourcer (IGN, SCIENCE). SCIENCE, GEUS og Campus Service har i 2014 konkretiseret de fysiske og funktionelle behov og vil omkring årsskiftet 2014/15 kunne fremlægge et beslutningsoplæg om nybyggeri i område 3, så projekteringen kan påbegyndes. I område 3 i Frederiksberg Campus findes i dag et stort nedslidt og utidssvarende væksthus. Væksthuset skal nedrives, såfremt nybyggeri IGN og GEUS skal opføres i område 3. Det indgår i fakultetets planer at opføre et kompakt / effektivt væksthus i område 2, hvor KU s plant science huses i dag og i fremtiden. Et nyt væksthus kan opføres som 1. sals byggeri på nuværende P-plads, i en let konstruktion, hvormed P-pladsen opretholdes. SIDE 9 AF 13 SCIENCE, Nørre Campus Arbejdet med at konkretisere indhold og profil i et Videnscenter for Idræt, Ernæring og Sundhed (arbejdstitel) på KU, forløber godt. De aktuelle bestræbelser indeholder at tilvejebringe fondsmidler til en ny faglig rådgivningsenhed og til et nyt tværfagligt forskningscenter, samt at opføre et nybyggeri langs Nørre Allé. Bestyrelsen er i efteråret 2012 orienteret om disse overvejelser. Campus Service forventer før udløb af 2014, at der er udarbejdet et rumprogram og prospekt for det omtalte nybyggeri. Byggeriet er tænkt finansieret overvejende med bidrag fra fonde. Aktuelt pågår konstruktiv dialog med fonde om finansiering af kerneaktiviteterne i videnscentret. SUND SUND, Frederiksberg Campus Campus Service og SUND har siden medio 2013 arbejdet med en Masterplan for det Veterinære område, der er placeret i Frederiksberg Campus og Taastrup Campus. Masterplanen er færdig, og SUND har ønske om et nybyggeri i område 1 i Frederiksberg Campus. Byggeriet skal samle funktioner, give mere plads til studenterfaciliteter og vil muliggøre opsigelse af ældre bygninger. Campus Service og SUND er aktuelt i færd med at konkretisere disse overvejelser.

10 SUND, Taastrup Campus SUND har ønske om at supplere sine aktiviteter i Taastrup Campus i overensstemmelse med den rapport for faglig udvikling i Taastrup Campus som bestyrelsen blev orienteret om i efteråret SUND vil gerne opføre en ny avlsstald (SPF - Specific Pathogen Free). Endvidere ønsker SUND at flytte aktiviteter fra Rørrendegaard til Højbakkegård i Taastrup Campus. Bygninger til disse enheder og aktiviteter er beskrevet i omtalte rapport for faglig udvikling i Taastrup Campus. I forbindelse med konkretisering af disse overvejelser vil Campus Service igangsætte at udarbejde en plan for fysisk udbygning af Taastrup Campus. Rørrendegård er forholdsvist nedslidt og utidssvarende, hvorfor det overvejes, hvilken rolle Rørrendegård kan have i fremtiden. SIDE 10 AF 13 SUND, Universitetsparken Sammen med SUND foretager Campus Service en vurdering af anvendelser af de bygninger som fakultetet benytter i den nordlige del af Nørre Campus. I dette arbejde indgår en vurdering af restpotentialet i området. SUND, Bredgade (Medicinsk Museion) SUND og Campus Service foretager aktuelt en analyse af muligheder for at renovere de bygninger på adressen, som museet fremover kan benytte. Note Campus Service har beregnet, at summen af ovennævnte overvejelser hos SCIENCE og SUND vil betyde, at KU s samlede bygningsomkostninger, i forhold til universitetets samlede omsætning, vil udgøre 20,6 % i 2015 og stige til 22,1 % i Fra 2019 og frem vil andelen falde, så KU s samlede bygningsomkostninger i 2021 vil udgøre 21,2 % af den samlede omsætning. I 2013 var andelen 21,3% (se figur 3 herunder). Beregningen har som forudsætning, at KU s omsætning stiger med 2 % årligt i den eksterne virksomhed, i perioden , og er herudover baseret på 1. budgetkørsel. Kommunernes planbestemmelser for KU s campusområder i hovedstaden I 2014 har Campus Service undersøgt kapaciteten i de eksisterende campusområder til KU s kerneaktiviteter. Undersøgelsen viser, at med kommunernes nugældende planbestemmelser, bliver det bestemmelser for især parke-

11 ringspladsantal og bebyggelsesprocent, der vil sætte grænse for udbygning og omdannelse af campusområderne. KU ønsker ikke at etablere sig i et femte campus i byen; dels vil det være svært at finde plads, og dels vil det blive dyrt. Derfor har KU indledt drøftelser med Frederiksberg og Københavns kommuner, om udnyttelse på langt sigt, af de nuværende campusområder. KU oplever, at der er lydhørhed for at bringe emnet frem, og håber at de to kommuner vil komme KU i møde med sagsbehandling og planbestemmelser til KU, således at de faglige miljøer forsat kan udvikle sig i de 4 campusområder i hovedstaden. SIDE 11 AF 13 Afsnit 6, Boliger til KU-befolkningen Via KU s Boligfond, den selvejende fond, skaffes der et boligtilbud til internationale studerende og forskere, der ønsker det. Dette gælder i første omgang SCIENCE og SUND, men overskudspladser tilbydes de øvrige fakulteter. KU s Boligfond er i udvikling, og forventer inden for 2 år at udbuddet fra de nuværende ca boliger øges til ca boliger. Campus Service bistår KU s Boligfond med at tilvejebringe nye boliger. Seneste eksempel er Sølvgade Kaserne - DSB s tidligere hovedsæde hvor der mellem KU Boligfond og ejer af kasernen er indgået aftale om, at fonden lejer 150 boligenheder. Herudover er Campus Service medvirkende i en række andre projekter med ca. 350 nye potentielle boliger. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Københavns Kommune. Afsnit 7, Status på arealreduktion (aktstykke 148) og nøgletal på bygningsområdet Arealreduktion, Aktstykke 148 Aktstykket er fra juni 2006 og indeholder bl.a. aftale om at KU skal nedbringe sit arealforbrug med m2 bruttoareal. I 2012, da Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Bygningsstyrelsen og KU udarbejdede rapporten Fysisk Strategisk Planlægning på KU, blev det konkluderet, at KU har opsagt og fraflyttet ca m2. Den resterende arealreduktion vil KU opfylde ved opsigelser hos SCIENCE (ca m2) og hos HUM, TEO og JUR (ca m2). Arealreduktion på de m2 realiseres i.f.m. at de tre fakulteter samles i Søndre Campus, hvorefter der opsiges bygninger i Indre by. Planen hos SCIENCE omfatter fraflytning af Universitetsparken 15, bygning 11 (Zoologisk Museum, ca m2) og Universitetsparken 1 (DI-

12 KU bygningen, ca m2). Universitetsparken 15, bygning 11 kan fraflyttes og opsiges efter at SNM samles i bygninger omkring Botanisk Have i SIDE 12 AF 13 Nøgletal KU har gennem de seneste år oplevet en god udvikling målt på omsætning, antallet af årsværk og studenterproduktion (STÅ). Samtidig har KU, i arbejdet med campusplanen, effektiviseret udnyttelsen af arealer og fraflyttet bygninger. KU havde i 2013 et samlet areal på m2, hvoraf ca m2 var genudlejet til eksterne brugere. I lighed med tidligere år, har Campus Service udarbejdet nøgletal, hvor udviklingen i areal og samlede omkostninger på bygningsområdet kan sammenlignes med udviklingen inden for kerneforretningen. Figur 3, Udvikling i bygningsnøgletal for KU Nøgletal; 2013-priser R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 Bygningsforbrug i pct. af omsætning 21,9% 23,4% 23,9% 21,2% 21,0% 20,6% 21,3% Bygningsforbrug, (kr/m2) Areal/VIP+ DVIP (m2) Areal/STÅ (m2) 47,5 47,1 43,4 41,6 40,4 38,7 36,8 Areal/årsværk 1 (m2) 34,3 33,6 31,0 29,6 28,9 27,9 26,4 Note 1: VIP+DVIP+TAP+STÅ I perioden steg KU s samlede omsætning fra 6.8 mia. kr. til 8,3 mia. kr., svarende til en vækst på 21 % i perioden, eller gennemsnitligt ca. 3,5 % pr. år. De samlede omkostninger for bygningsområdet udgør i ,3 % af universitetets samlede omsætning, hvor de i 2007 udgjorde ca. 22 % af samlet omsætning. Fra 2012 til 2013 er bygningsområdets omkostninger steget med ca. 130 mio. kr. (faste priser), hvilket betyder, at bygningsområdets andel af den samlede omsætning er steget fra 20,6 % (2012) til 21,3 % (2013). Årsagerne hertil i hovedtræk er: i 2013 er ibrugtaget to store nybyggerier på henholdsvis CSS (City Campus) og KUA (Søndre Campus), hvor den samlede lejepåvirkning for de to lejemål udgør ca. 48 mio. kr. den forsinkede overtagelse af KUA 2 medførte, at KU måtte afholde ekstra omkostninger til forlængelse af lejemål, der var planlagt fraflyttet. Denne lejepåvirkning beløb sig til ca. 6 mio. kr. KU har rejst

13 et krav mod Bygningsstyrelsen vedr. de øgede omkostninger. Udredning heraf pågår. indflytningen i KUA 2 har medført øgede omkostninger til bl.a. bygningsintegrerede arbejder, bestykning og flytning m.v., hvor der på Det Humanistiske fakultet har været afholdt ca. 30 mio. kr. til disse formål. i 2013 har KU gennemført et stort omfang af indvendig vedligeholdelse. Beløbet anvendt i 2013 er ca. 43 mio. kr. større end beløbet anvendt i 2012, og er anvendt på studenterarealer og forskningsarealer. KU har siden 2009 arbejdet målrettet med påklage af ejendomsvurderinger. I 2013 har KU således modtaget ca. 11 mio. kr. i tilbagebetaling af ejendomsskat fra tidligere år, hvilket er en medfølgende forklaringsparameter i forhold til 2012; denne gang i reducerende retning. SIDE 13 AF 13 Den gode udvikling i KU s nøgletal for bygningsområdet ses også i arealforbruget. Det samlede arealforbrug pr. årsværk er faldet fra 34,3 m2 til 26,4 m2, i perioden , hvilket svarer til et fald på 23 %.