Folkeskoler og Fritidsordninger. Kvalitetsrapport. Børn & Kultur. for skoleåret. November Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 1

Transkript

1 Børn & Kultur November 2011 Folkeskoler og Fritidsordninger Kvalitetsrapport for skoleåret Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 1

2 Redaktion: Per Kyllesbech og Jette Berthelsen Billeder: Colourbox Grafisk tilrettelæggelse: Lone Lund Børn & Kultur November 2011 Oplag: 120 ex Print: Intern print Rapporten kan hentes på kommunens og skolernes hjemmesider fra den 15. november Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

3 Indhold Indledning...4 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser...5 Status på kvalitetsrapporternes anbefalinger fra de foregående år...5 Kvalitetsrapportens anbefaling for kommende skoleår...8 Rammebetingelser...9 Elevoplysninger September Anvendelse af lærerressourcer Økonomi Udvalgte nøgletal fra Indenrigsministeriet Resultater...12 Folkeskolens afgangsprøver - Bundne prøvefag - 9. klasse Folkeskolens afgangsprøver juni prøvefag TIL UDTRÆK - 9. klasse Folkeskolens afgangsprøver juni prøvefag TIL UDTRÆK - 9. klasse Folkeskolens afgangsprøver - OBLIGATORISKE fag klasse Folkeskolens afgangsprøver - TILBUDSFAG klasse Læseprøver Resultatbeskrivelse - andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder Hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegrerede, i specialklasser eller på specialskoler, klarer sig i forhold til elever set under ét Hvordan elever, der modtager dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, desuden vurdering af elevernes alsidige personlige udvikling Hvor går de unge hen efter grundskolen?...17 Afgangselever, FSA og FS10 - Juni Målopfyldelse ift. 95 %-målsætningen...18 Uddannelsesoplysninger fra 2009, elever udgået af Vallensbæk grundskoler Placeringsstatistik pr. august Uddannelseskort Pædagogiske processer...20 Skolernes arbejde med de overordnede anbefalinger fra Kvalitetsrapport 2008 / 2009 og 2009 / Skolernes arbejde med Målsætninger Skolernes indledende arbejde med Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet Skolebestyrelsernes udtalelse om Kvalitetsrapporten...30 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 3

4 Indledning Hermed foreligger kvalitetsrapport for skoleåret 2010 / Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunens mulighed for at varetage sit ansvar for tilsynet med kommunens skoler. Arbejdet med kvalitetsrapporter gennem de seneste år, har understøttet dialogen og systematiseret samarbejdet om evaluering og kvalitetsudvikling mellem de mange aktører på skoleområdet. Der er ingen tvivl om, at de forgangne års arbejde bærer frugt i forhold til at skabe fælles sprog og referencerammer; at tale om og udvikle kvalitet ud fra. Kvalitetsrapporten 2011 giver os igen lejlighed til at drøfte kvaliteten i skolerne og på skoleområdet som helhed. Rapporten gør status på skoleåret der gik, men der kigges også fremad i forhold til den planlægning, som direkte udspringer af de sidste års anbefalinger og vedtagne handlingsplaner på området. Oplysninger og fakta om skolernes rammebetingelser og resultater fremgår meget skematisk, og for at give et godt overblik er skolernes beskrivelser og vurderinger af arbejdet med målsætninger og indsatsområder samlet i tematiserede skemaer. Skolerne ses som helheder, og fritidsordningernes arbejde indgår i skolernes beskrivelser. Statusbeskrivelse i forbindelse med den igangværende indsats om bevægelse og sundhed fremgår i år kun fra skolernes egne tilbagemeldinger på arbejdet. Den sammenfattende evaluering er planlagt til at foregå i foråret 2012, og evalueringen behandles efterfølgende i Børneog Kulturudvalget senest i starten af det kommende skoleår. Skoleområdet i Vallensbæk omfatter også Ungdomsskolen, som på mange punkter har sit eget liv i forhold til de mange aktiviteter, som f.eks. fremgår af Ungdomsskolens årlige program samt tilbud i Ungdomsklubberne Drivhuset og Drop In. Ungdomsskolen har også ansvaret for kommunens dagklasse, der er et helt særligt tilbud til nogle få elever som alternativ til folkeskolen. Vi har i år valgt, at give en kort beskrivelse i rapporten af dagklassens indhold og daglige arbejde. I foråret 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen nye målsætninger og politikker for Planlægningen og arbejdet med at implementere disse har selvfølgelig allerede været godt i gang siden vedtagelsen, men den 1. oktober 2011 blev der, som et fælles startskud afholdt en stor fælles pædagogisk lørdag for alle kommunens medarbejdere på skoleområdet (lærere, pædagoger, ledere og medhjælpere). Dagens program relaterede sig direkte til de nye politikker. I denne rapport henviser skolernes beskrivelser af de pædagogiske processer for sidste gang til målsætningerne , men allerede nu har vi i rapporten gjort plads til korte overvejelser, om de nye vinkler i skolearbejdet, som de nye politikker angiver. Børn & Kultur Rapporten 2011 behandles efter følgende tidsplan 8. november december januar 2012 Februar-mødet 2012 Marts-mødet 2012 Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og Kulturudvalget Kvalitetsrapporten behandles i Kommunalbestyrelsen Skolebestyrelsernes udtalelser til eventuelle særlige handlingsplaner foreligger Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i Børne- og Kulturudvalget Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i Kommunalbestyrelsen 4 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

5 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser Status på kvalitetsrapporternes anbefalinger fra de foregående år Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Status Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område. Der er fortsat stort fokus på skolernes målrettede arbejde med inklusion og rummelighed i normalklasser. Der er blevet inkluderet flere elever i normalundervisningen forstået på den måde, at der er flere og flere elever, som bliver indskrevet og bliver i klasserne i stedet for at komme i specialiserede skoletilbud. I samarbejde med PPR og Ishøj Kommune er Kvalitetsrapport 2011 vedr. specialpædagogisk bistand udarbejdet og behandlet i Børne- og Kulturudvalget og i Kommunalbestyrelsen. Der henvises til rapporten, men fra rapportens anbefalinger skal dog fremhæves, at indsatsområdet vedrørende inklusion har stor prioritet. Således ligger der nu et oplæg klar om Nye veje i specialundervisningen. Oplægget handler både om den nye organisering og kompetenceudvikling for lærerne i forhold til den professionelle tilgang hertil. Det skal også fremhæves, at den påtænkte inddragelse af personale fra fritidsordningerne blev påbegyndt som pilotprojekt på Vallensbæk Skole. Projektet er blevet evalueret med succes, og er planlagt i skoleåret med 5 ugentlige lektioner i indskolingsklasserne på alle tre skoler. Øvrige tiltag, der kan relateres anbefalingen Fra tidligere år Der afholdes jævnlige møder i såkaldte tværfaglige team, hvor bekymringer om enkelte børns trivsel og indlæring tages op, i første omgang anonymt. Deltagere: Involverede lærere, AKT-medarbejder, skolens leder, psykolog fra PPR samt medarbejder fra Familiecentret. Familieklasser et skoletilbud til elever sammen med forældre i visse timer om ugen (alle tre skoler). Flere timer til AKT- og SSP-arbejdet. Kursus for alle tre skolers indskolingslærere om inkluderende undervisning. (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center). Planlagt i 2011 / 2012 Kursus: Samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center). Kursus: Strategier til inklusion af børn med opmærksomhedsvanskeligheder. Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de flere tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Status Konkret foreslås oprettet en styre- og koordineringsgruppe, der får til opgave at stille forslag til - og koordinere en særlig indsats i den forbindelse. Ved Kommunalbestyrelsens behandling af sidste års kvalitetsrapport (december 2010) blev det vurderet, at der var behov for en yderligere indsats på tosprogsområdet i kommunen. Konkret blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en handlingsplan med henblik på at styrke tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Handlingsplanen blev udarbejdet af styregruppen og godkendt af Kommunalbestyrelsen i foråret Der henvises til handlingsplanen. Et element i handlingsplanen var at ansøge Integrationsministeriet om andel i en pulje til hjælp til ansættelse af en skole-hjemvejleder. Ansøgningen blev desværre ikke imødekommet, men Integrationsministeriet er i foråret i stedet ansøgt om støtte til et projekt under puljen Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen. Projektet indgår som et delelement i og understøtter handlingsplan for en øget indsats for tosprogede elever og børn i kommunens folkeskoler, der bl.a. har skolehjemsamarbejde og efteruddannelse af lærere og pædagoger som fokus. Kommunens mål er dels, at etniske minoritetsforældre inddrages aktivt i deres barns udviklings- og læringsproces og dels at afprøve nye metoder i skole/hjemsamarbejdet. Forældrenes brug af BørneIntra i daginstitutioner og ForældreIntra i skoleregi er en del af denne proces. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 5

6 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser Sideløbende er der i foråret og over sommeren 2011 etableret en Tænketank for Integration, som er en gruppe borgere i Vallensbæk, som regelmæssigt mødes med bl.a. borgmesteren og formanden for Børne- og Kulturudvalget for at tænke nye tanker om integration. Tænketanken kan direkte relateres til handlingsplanens del om skole/hjem-samarbejdet og større og bedre inddragelse af tosprogede forældre i den sammenhæng. Øvrige tiltag, der kan relateres anbefalingen (og afledt af handlingsplanen) Fra tidligere år Efteruddannelse af sprogpædagoger i daginstitutionerne. Indførelse af børneprofiler i daginstitutionerne. Inspirationsmøder mellem børnehaveklasseledere og pædagoger i daginstitutioner. Kursus for skolernes udskolingslærere med fokus på den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen, når der arbejdes med flerkulturelle elevgrupper (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center). Kursus for skolernes matematiklærere med fokus på sproglige vanskeligheder, som tosprogede kan opleve i forbindelse med opgaver i faget. (Kurset er tilrettelagt af Pædagogisk Center). Formelt samarbejde opstartet med Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce. (Herunder gennemførelse af første spørgeskemaundersøgelse blandt skolernes medarbejdere ang. de enkelte skolers udfordringer på området. Planlagt og iværksat 2011 / 2012 Gennemførelse af workshop Hvor trykker skoen med formål dels at belyse de enkelte skolers udfordringer på området og dels at hver skole laver deres egen plan for den videre indsats. Fortsat efteruddannelse af lærere med linjefag i dansk som andetsprog. En styrkelse af det faglige niveau skal indgå i de nye kommunale målsætninger for området Status Formuleringen af nye målsætninger for blev skudt i gang på dialogmøde i november 2010 og efterfølgende gennemarbejdet i både politisk - og administrativt regi. Målsætningerne blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i marts 2011 og har den samlede overskrift Politikker og Mål, Børne- og Kulturområdet For skole- og fritidsordningsområdets vedkommende har det faglige niveau fået den særlige prioritering, som var hensigten. Der lægges i politikkerne i øvrigt også specifikt vægt på læsning og elevernes udbytte af undervisningen samt elevernes trivsel. Der henvises til de vedtagne politikker. Status på øvrige forhold for det samlede skoleområde Det faglige niveau Herunder gives en kort sammenfattende status på det aktuelle faglige niveau for Vallensbæk Kommune samlet, jf. resultatskemaerne for afgangsprøverne for forår 2010 og forår 2011 samt andre tilgængelige indikatorer. De sidste resultater fra afgangsprøverne 2011 kan ikke sammenlignes med landsgennemsnittet, da disse resultater endnu ikke er tilgængelige. Resultaterne viser spredninger i forhold til de enkelte discipliner og de enkelte skoler og også over de to år, der her sammenlignes, men det er svært at påpege nogle helt væsentlige eller særlige tendenser. Vi må konstatere, at der altid vil være forskel på karakterniveauet på de forskellige årgange og helt sikkert også på de forskellige klasser på skolerne. Elevernes og klassernes individuelle resultater er ikke offentlige. Afgangsprøverne I kvalitetsrapportens oversigtsskemaer sammenholdes med karaktererne for 2009, da det er disse karakterer der som minimum ønskes fastholdt, jf. Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet Sammenligningen med 2009 er udelukkende foretaget for de bundne prøvefag i 9. klasse samt de obligatoriske prøvefag og tilbudsfag i 10. klasse. Udtræksfag i 9. klasse skifter fra år til år, og fra skole til skole, og sammenlignes derfor ikke. Kommunens gennemsnit i de bundne prøvefag fra 2009 til 2010 er gået fra 6,3 til 6,7, men landsgennemsnittet er imidlertid også steget. Ved sammenligningen til 2011 ses, at karaktererne generelt holder samme niveau som i Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

7 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser Nationale test Testresultaterne er fortrolige. Det indebærer, at lærere, ledere, ansatte i administrationen, medlemmer af skolebestyrelser samt kommunalbestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt. Det er hensigten, at de nationale test skal indgå i den samlede bedømmelse af undervisningskvaliteten på kommunens skoler. Testresultaterne drøftes på et lukket møde i Børne- og Kulturudvalget. Generaliserede læseprøver for klasse I dette års rapport vises resultaterne over tre skoleår. Resultaterne for klasse er ret stabile over årene, og ligger på et godt niveau. Vallensbæk Skole har løftet niveauet for den årgang som sidste år i 2. klasse havde mange usikre læsere. Samlet set bør læsefærdighederne i 4. klasse stadig forbedres - og indsatsen fortsættes op i mellemtrinene. Det er fortsat især, som dér har sine udfordringer. I forbindelse med den politiske behandling af sidste års rapport 09/10, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes særlig handlingsplan for læseindsatsen på. Handlingsplanen blev godkendt af skolebestyrelsen og Kommunalbestyrelsen. s afrapportering i forhold til handlingsplanen for læseindsatsen, status pr. september 2011 Læseindsatsen er blevet opprioriteret, derved at læsevejlederens timeakkord er opskrevet til 100 timer. Dermed kan læsevejlederen langt bedre nå rundt på de forskellige årgange og gennemføre relevante tests og forløb, samt indgå i et tættere samarbejde med dansklærerne, så de får opkvalificeret deres læsearbejde. Støttecentret deltager naturligvis også aktivt i læseindsatsen, med eksempelvis læsekursus i 2. klasse for elever, der har vanskeligheder. I skoleåret 11/12 uddanner yderligere en læsevejleder. Det er en betydelig udgift for at uddanne endnu en lærer til læsevejleder (svarende til ca. 1/3 årsnorm for en lærer). Skoleledelsen er dog ikke i tvivl om, at det forøger lærernes muligheder for at få faglig valid sparring på læsefeltet, og det har også betydet, at skolens læsevejleder gennem et par år, har fået en kollega til den faglige sparring. Dette har allerede nu resulteret i vedtagelse af en læsepolitik samt udarbejdelsen af en handlingsplan, der beskriver hvilke hjælpemidler børn, der har læsevanskeligheder, kan få stillet til rådighed. I skoleåret 11/12 gennemføres desuden 2 læsebåndforløb for samtlige årgange, således at alle elever i 2 forløb á 3 uger, har læsetid hver dag i 20 minutter på et fastlagt tidspunkt uanset hvilket fag, de har på det pågældende tidspunkt. Status på udslusningen fra skole til ungdomsuddannelser Vi følger fortsat op på målsætningen om, at mindst 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Første skridt mod målsætningen er, at de unge efter folkeskolen straks kommer i uddannelse eller andre udviklende aktiviteter. Fra UU-Center Syd har vi modtaget oversigt over Vallensbæks Kommunes afgangselevers (2011) placering efter grundskolen. Andelen af elever, der har valgt 10. klasse eller erhvervsuddannelse er stort set uforandret i forhold til sidste år. Andelen af elever, der går til gymnasiale uddannelser er derimod faldet en smule, mens der er en del flere elever som er placeret i kategorien anden aktivitet. Dette forhold er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, idet anden aktivitet både indeholder elever som: har taget arbejde, sabbatår fra uddannelse eller er på udviklende udlandsophold. Netop denne kategori falder bl.a. ind under Ungepakken, hvor det er kommunens ansvar, at alle årige unge skal være i uddannelse, beskæftigelse el. lign. udviklende aktivitet. Jobcentret giver tilbud til unge årige, som ikke er uddannelsesparate. For den gruppe vil det især være praktik i private og offentlige virksomheder, der tages i brug for at afklare og motivere til uddannelse. UU-Centret har i år sammen med Danmarks Statistik søgt at følge de unge Vallensbæk-borgere i flere år frem med henblik på at følge og dokumentere antal og den procentvis andel af borgere, som gennemfører ungdomsuddannelse. Et første forsøg på en sådan opgørelse er tilført denne rapport. Opgørelsen viser, at Vallensbæk generelt følger procenttallet på landsplan, der pt. ligger på ca. 88 %. Der er altså stadig et stykke vej til de 95 %. Den forventede procentdel i forhold til målopfyldelsen er dog glædeligt steget de seneste år. For afgangseleverne for 2004 er procentdelen 82,1 og for afgangseleverne fra 2007 er procentdelen 92,8. Status på arbejdet i Ungdomsskolens dagklasse Ungdomsskolens dagklasse er oprettet efter folkeskolenlovens 33 stk. 3, hvor der står: undervisningspligten kan endvidere efter 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole. Til dagligt holder dagklassen til i Ungdomsskolens hus på Lundbækvej 5. Dagklassen har tilknyttet 2 lærere, som underviser i henholdsvis dansk og matematik. Skoledagen er fra kl. 08:00 12:45. Herfra går eleverne på arbejde eller praktik. Dagklassen følger skolekalenderen mht. til ferier og fridage. Dagklassen har tæt samarbejde med SSP, sundhedsplejen og UU-Centret, hvor der som udgangspunkt altid tales med eleven og ikke om eleven. Dagklassens opgave er: Hvordan får vi den enkelte elev gjort klar til at få en uddannelse samt få en positiv start Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 7

8 Resumé, anbefalinger og statusbeskrivelser på voksenlivet? Fremtiden bliver altid lagt fast for hver enkelt elev, inden de går ud, med stor hjælp fra vores UU-vejleder og øvrige samarbejdspartnere. Eleverne fortsætter herfra i 10. klasse, teknisk skole eller produktionsskole for derefter at få læreplads eller arbejde. Dagklassen er et alternativ til folkeskolen med plads til max 8 elever. Grundpillen i hverdagen er elevernes personlige og faglige udvikling, tryghed og tæt skole/ hjem samarbejde. Eleverne har mulighed for at tage afgangsprøve (FSA) i dansk og matematik. Derudover byder hverdagen på en alsidig og bred vifte af praktik og brobygningstilbud, samt ture ud af huset. Dagklassen tilbyder sund kost, bager selv brød, har frugtordning, alt sammen noget eleverne på skift er ansvarlig for. Eleverne lærer at skrive indkøbsseddel, handle og tilberede varme og kolde retter, som de selv vælger. Da skoledagen er kort, bliver eleverne hjulpet i arbejde eller praktik et par timer om dagen, enten i en af kommunens institutioner eller lokal virksomhed. Det gør, at eleverne opnår færdigheder i form af erhvervskendskab samt lærer at være sammen med andre voksne mennesker, og samtidig får en arbejdsdusør, så de lærer at administrere egne penge. Status på SSP-arbejdet i kommunen I kommunen har der i mange år været stor opmærksomhed på det kriminalitetsforebyggende arbejde, og Kommunalbestyrelsen vedtog på majmødet 2011 en konkret formuleret SSP-strategi. SSP-strategien tager afsæt i visionen, som det står beskrevet i de nye politikker for Børne- og Kulturområdet: Vi arbejder for hele mennesker og helhedstænkning og sammenhæng i børn og unges hverdag. Og vi arbejder for at vores børn og unge, uanset funktionsniveau, bliver glade og livsduelige medborgere. Det er endvidere et mål, at så mange unge som muligt skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det kræver udover de overordnede nye politiske målsætninger for Børne- og Kulturområdet også en særlig indsats og strategi for det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende arbejde. Seneste tiltag handler om et projekt vedrørende en gruppe udsatte unge (ca. 10 unge fra år), som bruger meget af deres tid i det offentlige rum, og har behov for ekstra støtte og vejledning i form af uddannelse og job. Projektet udvides og understøttes af en pulje fra LBR (Det Lokale Beskæftigelsesråd) og er et samarbejde mellem Jobcentret og Skoleafdelingen (SSP og Ungdomsskole) og foregår på Ungdomsskolen. Der henvises til den vedtagne SSP-strategi og der vil blive fulgt op på SSP-arbejdet samt strategien i næste års kvalitetsrapport. Status på aftale med Vallensbæk Lærerkreds om lærernes arbejdstid I foråret 2009 indgik Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Lærerkreds en ny aftale om arbejdstid og vilkår for lærerarbejdet. Aftalen var gældende for skoleårene 09/10 og10/11 og tog direkte afsæt i DLFs og KLs: Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen, Denne centrale aftale byggede på en helt ressourceneutral model, der således hverken betød udgifter eller besparelser for kommunen. Aftalen har fungeret i to år og bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skolelederen og læreren. Via aftalen tydeliggøres lærerens ansvar for den samlede undervisningsopgave, og skolelederen gives ansvar for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning på lærernes arbejde. Aftalen giver råderum i planlægningen og prioriteringen af lærernes arbejde i relation til de aktuelle behov og ønsker. I foråret 2011 indgik Vallensbæk Kommune en partnerskabsaftale med KL (Kommunernes Landsforening), hvor KL tilbød konsulentbistand med henblik på analyse af mulighederne for omfordeling af lærernes samlede arbejdstid, således at den gennemsnitlige undervisningstid for den enkelte lærer kunne udgøre en større andel vel at mærke: stadig indenfor 2008 aftalen. Sideløbende med denne analyse blev arbejdstidsaftalen med Lærerkredsen genforhandlet i foråret 2011, og der er efterfølgende foretaget en del justeringer i aftalen, således at den nye aftale indebærer, at der for skoleåret 11/12 er tilført lidt mere gennemsnitlig undervisningstid (i forhold til andre læreropgaver) for lærerne i kommunen. Forhandlingsprocessen har været positiv og fremadrettet. Kvalitetsrapportens anbefaling for kommende skoleår Med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Politikker og Mål for Børne- og Kulturområdet fremsættes i år ikke yderligere anbefalinger til kommende fokus- eller indsatsområder. De igangværende indsatser og handlingsplaner lægger sig i forvejen fint op ad de vedtagne politikker, og det anbefales derfor, at skolerne til næste års kvalitetsrapport afrapporterer direkte i forhold til politikkerne på området. Dette gælder både i forhold til de overordnede mål samt de mere specifikke resultatkrav, som er beskrevet. 8 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

9 Rammebetingelser I dette afsnit er samlet en række faktuelle oplysninger om skolerne, omhandlende elevstatistiske samt økonomiske forhold Elevoplysninger September 2010 Egholmskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk kommune Følgende klassetrin udbydes s* Antal spor i 0. klasse m* m* Antal spor i 1. klasse Antal spor i 2. klasse Antal spor i 3. klasse Antal spor i 4. klasse m* + 1 s* m* + 1 s* Antal spor i 5. klasse Antal spor i 6. klasse s* s* Antal spor i 7. klasse s* s* Antal spor i 8. klasse Antal spor i 9. klasse Antal spor i 10. klasse s* s* Elever i alt pr. 5. september Klassekvotient (normalklasse) pr. 5. september 2010 Antal elever pr. nomineret lærerstilling (normalområdet) Elever i alt pr. 5. september , heraf 56 elever i s* + m* elever i heldagsklassen på Ungdomsskolen 23,1 22,6 21,7 22,5 14,5 12,8 12,9 13,4 469, heraf 41 elever i s* + m* 1954 Elevfravær (angivet som gennemsnitlig antal dage pr. elev pr. år) Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegrerede Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog Bemærkninger Samlet Heraf sygdom Samlet Heraf sygdom Samlet Heraf sygdom Samlet Heraf sygdom 12,1 8,4 6,18 3,09 9,2 6,2 9,2 5, s* = specialklasse m* = modtageklasse Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 9

10 Rammebetingelser Anvendelse af lærerressourcer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. 1) Skoleåret 2010 / 2011 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. 1) Skoleåret 2011 / 2012 Egholmskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk samlet 38,4 37,9 39,1 38,4 39,4 38,4 40,2 39,3 Antal planlagte timer på skolen I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført. I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. (Defineret som gennemsnit af den samlede fagfordeling) I hvilket omfang bliver undervisningen i dansk som andetsprog varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. I hvilket omfang bliver specialundervisningen varetaget af lærere med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence. I hvilket omfang bliver lærernes arbejdstid brugt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Bemærkning 99,3 % 98,5 % 98,3 % % Generelt underviser lærerne kun i deres linjefag eller i fag hvor de har tilegnet sig tilsvarende kompetencer 100 % 100 % % Der har været 2 lærere + 1 vikar, der underviste i 2010/2011. Den ene lærer samt vikaren er linjefagsudd. Den sidste lærer har tilsvarende kompetencer fra kurser i faget. 75 % 4 lærere underviste i dette. 1 uddannet læsevejleder, 1 med tilsvarende kompetencer gennem 30 års erfaring, samt mange kurser indenfor området, 1 lærer med dansk som andetsprog som linjefag, samt 1 ny lærer på området % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer Skolen har 4 lærere der underviser i DSA. Heraf har 1 kompetencer svarende til et linjefag. De tre øvrige har hhv. danskfaglige og naturfaglig baggrund 100 % 2,6 % 0,86 % 2) 2,0 % 1) Kommunernes Landsforenings (KL) tal, jf partnerskabsaftale med Vallensbæk Kommune 2) har ikke afsat ressourcer til kompetencegivende pædagogisk weekend for lærerne det pågældende skoleår. 10 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

11 Rammebetingelser Økonomi Egholmskolen Vallensbæk skole Vallensbæk Samlet Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010 (netto) Angivet i kr. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010 til undervisningsmidler Angivet i kr. Antal elever pr. nyere pc (under 5 år) med internetopkopling ,8 4,3 4,6 4,2 Udvalgte nøgletal fra Indenrigsministeriet Gennemsnitlig udgift 1) pr. elev (netto). Angivet i kr. Regnskab 2010 Gennemsnitlig udgift pr. elev (netto) Angivet i kr. Budget 2011 Gennemsnitlig undervisningsudgift 2) pr. elev (netto) Angivet i kr. Regnskab 2010 Gennemsnitlig undervisningsudgift pr. elev (netto) Angivet i kr. VALLENSBÆK ishøj GLOSTRUP REGION HOVEDSTADEN HELE LANDET Budget ) Udgifter til undervisning netto, er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse. Bemærkninger 2) Udgifter til undervisning netto, er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 11

12 Resultater Dette afsnit omhandler karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser samt resultatbeskrivelser Folkeskolens afgangsprøver - Bundne prøvefag - 9. klasse Egholmskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk Kommune Landsgennemsnit Afgangseksamen pr. juni Dansk, retskrivning 5,02 6,89 5,73 7,06 6,51 6,11 5,53 5,55 6,54 5,87 6,32 6,13 5,4 6,2 - Dansk, skriftlig fremstilling 4,67 5,97 6,2 4,54 6,89 5,87 7,33 5,05 6,34 5,51 5,97 6,14 5,5 6,1 - Dansk, mundtlig 5,34 7,74 6,3 7,53 7,58 6,96 7,18 6,68 8,37 6,68 7,33 7,21 7 7,1 - Dansk, orden 5,6 5,62 6,02 3,41 6,11 5,05 6,53 4,53 4,98 5,18 5,42 5,35 5,3 5,5 - Dansk, læsning 4,75 5,74 6,24 5,57 6,55 5,58 5,43 6,11 6,59 5,24 6,1 6,14 5 6,1 - Matematik, matematiske færdigheder 7,68 8,31 5,25 8,54 7,75 6,71 7,74 8,22 6,41 7,99 8,09 6,13 7,7 7,5 - Matematik, problemløsning 6,29 6,74 5,39 7,98 6,88 6,52 6,1 8,36 5,9 6,79 7,33 5,94 6,9 6,6 - Engelsk, mundtlig 6,11 7,28 6,94 7,41 8,19 6,78 8,06 7,82 8,49 7,19 7,76 7,4 6,9 7 - Fysik/kemi, praktisk mundtlig 5 6,23 5,51 7,15 7 6,86 6,79 4,32 6,24 6,31 5,85 6,2 5,8 5,8 - Folkeskolens afgangsprøver juni prøvefag TIL UDTRÆK - 9. klasse Egholmskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk Samlet Landsgennemsnit Engelsk, skriftlig -- 7,8 2,8 5,3 6,5 Tysk, mundtlig -- 4,77 6 5,39 5,4 Fransk, mundtlig -- 4,6 8,25 6,43 6,3 Historie, mundtlig 7, ,81 6,6 Samfundsfag, mundtlig 8, ,5 6,8 Kristendomskundskab, mundtlig - 9,12 6,45 7,79 7,1 Biologi, skriftlig 9,15 9,89 9,9 9,65 8,8 Geografi, skriftlig 7,45 8,53 6,94 7,64 7,9 Folkeskolens afgangsprøver juni prøvefag TIL UDTRÆK - 9. klasse Egholmskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk Samlet Landsgennemsnit Engelsk, skriftlig 5,65-8,6 7,13 - Tysk, mundtlig Tysk, skriftlig 6, ,35 - Fransk, mundtlig - 4,2-4,2 - Fransk, skriftlig Historie, mundtlig - - 7,62 7,62 - Samfundsfag, mundtlig 6 6,85-6,43 - Kristendomskundskab, mundtlig - 7,33-7,33 - Biologi, skriftlig 6,16 7,11 6,86 6,71 - Geografi, skriftlig 6,46 8,45 7,95 7,62-12 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

13 Resultater Folkeskolens afgangsprøver - OBLIGATORISKE fag klasse LandsgenNemsnit Afgangseksamen pr. juni Dansk, skriftlig fremstilling 6 6,7 4,63 5,8 5,7 - Dansk, mundtlig 5,86 7,79 6,25 6,9 6,3 - Matematik, skriftlig 7,03 6,23 5 6,2 5,4 - Matematik, mundtlig 7,67 6,89 7,2 6 5,2 - Engelsk, skriftlig 5,21 5,35 5,18 5,8 5,1 - Engelsk, mundtlig 6,06 5,5 5 6,7 5,9 - Obligatorisk selvvalgt opgave 6,35 6,86 7,58 7,2 - - Folkeskolens afgangsprøver - TILBUDSFAG klasse LandsgenNemsnit Afgangseksamen pr. juni Tysk, skriftlig 6,35 5,56 5,45 4,4 4,5 - Tysk, mundtlig 7 6 6,63 5,4 5,1 - Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 8,59 8,63 6,5 6,2 5,4 - Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 13

14 Resultater Læseprøver Test 1. klasse OS 64 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 2. klasse OS 120 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 3. klasse SL 60 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 4. klasse SL 40 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere Test 1. klasse OS 64 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 2. klasse OS 120 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 3. klasse SL 60 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere 4. klasse SL 40 Gode læsere Usikre læsere Svage / ikke læsere EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN 08 / / / / / /11 87,0 % 9,0 % 4,0 % 79,4 % 14,7 % 5,9 % 83,0 % 92,6 % 11,0 % 4,4 % 6,0 % 3,0 % 91,0 % 90,0 % 8,0 % 5,8 % 1,0 % 4,2 % 78,0 % 89,6 % 13,0 % 8,3 % 9,0 % 2,1 % vallensbæk skole 90,8 % 7,9 % 1,3 % 79,5 % 19,5 % 1,0 % 81,0 % 14,0 % 5,0 % 84,2 % 75,0 % 68,7 % 9,2 % 25,0 % 22,4 % 6,6 % 0,0 % 8,9 % 79,1 % 86,0 % 88,5 % 16,4 % 8,0 % 3,8 % 4,5 % 6,0 % 7,7 % 84,6 % 68,0 % 73,1 % 9,2 % 18,0 % 9,0 % 6,2 % 14,0 % 17,9 % VALLENSBÆK Kommune 83,3 % 9,1 % 7,6 % 80,5 % 10,4 % 9,1 % 91,2 % 5,9 % 2,9 % 76,7 % 5,5 % 17,8 % 08 / / / / / / 11 69,0 % 17,0 % 14,0 % 82,0 % 18,0 % 0,0 % 67,5 % 17,5 % 15,0 % 78,6 % 15,1 % 6,3 % 80,8 % 15,6 % 3,6 % 80,5 % 11,5 % 8,0 % 54,0 % 74,4 % 79,0 % 71,8 % 79,7 % * 46,0 % 18,6 % 18,0 % 24,3 % 12,7 % 0,0 % 7,0 % 3,0 % 3,9 % 7,6 % 80,0 % 86,0 % 65,9 % 85,7 % 88,2 % 78,7 % 17,0 % 14,0 % 29,5 % 11,0 % 7,8 % 17,3 % 3,0 % 0,0 % 4,5 % 3,3 % 4,0 % 4,0 % 62,0 % 72,0 % 70,5 % 69,4 % 78,3 % 77,2 % 30,0 % 23,0 % 22,7 % 20,3 % 13,4 % 12,5 % 8,0 % 5,0 % 6,8 % 10,3 % 8,3 % 10,3 % 14 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

15 Resultater Resultatbeskrivelse - andre typer af evalueringer, der anvendes til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder EGHOLMSKOLEN PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK SKOLE Dansklærerne på klassetrin, tager som en del af undervisningen, LÆSX (X=5,6,7,8) og TL-prøverne (6. 8. klasse). Der findes ingen samlet opgørelse over resultaterne, da disse kun bruges af læreren/klassen i den daglige evaluering. Dansklæreren drøfter resultatet med skolens læsevejleder og får herigennem supervision. Matematiklærerne tester eleverne med standardiserede matematiktest (FG,MG og ST), der føres ingen samlet oversigt over resultaterne. Ud over læse- og matematikprøverne, anvender lærerne en række andre evalueringsmetoder, i deres pædagogiske praksis. Her kan bl.a. nævnes: Elevsamtaler, undervisningsmaterialernes tests og prøver, opgaver i forbindelse med undervisningsforløb, hverdagsevaluering, evalueringssamtaler, elevlogbøger, portfolio, m.fl. Der afholdes to årlige skole/hjemsamtaler hvor elevernes kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer evalueres på baggrund af udarbejdede elevplaner. I børnehaveklassen foretages sprogscreening. Der afholdes klassekonferencer med henblik på vurdering af samarbejdsevne, sprog, motorik, talforståelse og begrebsdannelse. I løbet af 1. skoleår tages IL-basis af klasselæreren. Resultaterne af disse test bruges af lærerne i planlægningen af den daglige undervisning. Lærerne anvender en række evalueringsmetoder i deres pædagogiske praksis f.eks. tests i tilknytning til undervisningsmaterialer, opgaver i forbindelse med undervisningsforløb, evalueringssamtaler, elevlogbøger, portfolio samt standardiserede prøver i matematik (FG, MG og ST). Der afholdes to årlige skole/hjemsamtaler. I efteråret afholdes en elevevalueringsuge, hvor der gennem samtaler med eleverne evalueres i fag og elevernes alsidige udvikling. Skolens 3 læsevejledere arbejder sammen med afdelingernes lærere i forhold til testning og de tiltag der skal ske i forhold til klasserne. Det betyder, at der lægges en individuel handleplan for de elever, der i forhold til læseprøverne befinder sig i kategorien svage/ikke læsere. Tilbuddet, som eleverne følger, er undervisning i Støttecenteret og knytning til læsekurser. Vi har på skolen haft et særligt fokus på 1. klasserne 2009/2010 og lagt en handlingsplan. Samarbejdet i Indskolingen mellem lærere og undervisningsassistenter giver mulighed for en samlet evaluering af eleverne. Dette videreformidles ved skole/hjemsamtalerne, hvor lærere og pædagoger deltager. I udskolingen arbejder læsevejlederen fortsat med faglig screening i forhold til sent nyankomne elever ( klasse) og lægger derefter eventuelt en plan sammen med eleven. Konklusionerne fra de nationale test er sammen med lærernes egne løbende evalueringer med til at danne baggrund for undervisningen. Hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegrerede, i specialklasser eller på specialskoler, klarer sig i forhold til elever set under ét Egholmskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen har 3 elever der med støtte har været enkeltintegreret i normalklasse. Støtten har medført at eleverne har kunnet følge den normale undervisning på et gennemsnitligt niveau. På er der pt. kun et enkelt barn, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegreret. Dette barn klarer sig tilfredsstillende og på niveau med klassens øvrige børn. På Vallensbæk Skole gik der i 2010/ elever, der er knyttet til skolens specialklasser som en del af det samlede specialpædagogiske tilbud i PPR. Skolen modtog i 2010/2011 en 10. specialklasse, hvor alle elever har gået på Gildbroskolen til og med 9. klasse. 6 elever ud af 12 valgte i samråd med lærere og forældre at afslutte et eller flere fag på 9. klasseniveau. Skolens elever fra specialklasser klarer sig fagligt langt under det niveau, som skolens øvrige elever gennemfører med. Et af skolens succeskriterier for elever på 9. og/eller 10. klasse er, at eleverne vælger at aflægge prøve i et eller flere fag. I skoleåret 2011/2012 afprøver Vallensbæk Skole en ny måde for holddannelse blandt skolens 3 specialklasser. Eleverne deles i 4 hold i forhold til elevernes funktionsniveau. På skolen modtager 2 elever i normalklasserne enkeltintegrationstimer. Begge elever klarer sig på denne baggrund over gennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 15

16 Resultater Hvordan elever, der modtager dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét Egholmskolen Vallensbæk Skole Bemærkninger Skolen har 53 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog (DSA) 1). Disse elever er fordelt med 12 elever på 0. klassetrin og 41 elever på klassetrin. Fælles for alle er deres store behov for at få udvidet deres begrebsverden. Dette har selvfølgelig betydning i klasseundervisningen, da de har flere huller i forhold til forståelsen. Eleverne er på lige fod med klassernes øvrige elever testet med OS64, OS120, SL60 og SL40. En del af de to-sprogede elever, klarer sig på et lidt lavere niveau end øvrige elever. Der er fortsat forholdsvis få elever, der modtager DSA-undervisning. Andelen af tosprogede elever er dog øget markant i indskolingen, og disse elever modtager DSA-undervisning efter behov, afdækket via sprogvurdering. Flere af disse elever har et stort behov for at udvide deres begrebsverden. Dette har bl.a. stor betydning for disse børns muligheder for at indgå i klasseundervisningen. Ved afgangsprøverne klarer de tosprogede elever sig fortsat på samme niveau som skolens øvrige elever. Skolen har fortsat DSA som fokusområde. Skolen oplever et fortsat øget pres på vores DSA-undervisning. Skolen har i skoleåret 2010/2011 brugt en del ressourcer på at sprogscreene de tosprogede elever i børnehaveklasserne med materialet Vis hvad du kan. Læseprøverne for de af elever, der modtager DSA i indskolingen fordeler sig således: 54 % sikre læsere 39 % sikre, men langsomme 7 % usikre/ikke læsere. Et resultat der kun adskiller sig en smule fra det generelle billede. Skolen oplever generelt, at der især på mellemtrinnet sker en lille nedgang i elevernes faglige niveau. Her er det ikke længere nok at være en teknisk dygtig læser, man skal også kunne indholdslæse. Her kommer elevernes manglende ordforråd og begrebsforståelse til at påvirke det daglige arbejde og fagligheden. Skolen har fortsat DSA som fokusområde. 1) (DSA) = Dansk som andetsprog Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, desuden vurdering af elevernes alsidige personlige udvikling Egholmskolen Vallensbæk Skole Generelt er det faglige niveau på Egholmskolen højt, både ved de nationale test og skolens almindelige test ser vi et niveau over gennemsnittet. Vurderet på baggrund af resultaterne ved FSA juni 2010 og 2011, ses der dog ikke en fortsat udvikling i prøvekaraktererne. Den gennemsnitlige karakter er faldet med ca. 1 karakterpoint fra 2010 til Om det er en tilfældig sammensætning i elevgruppen, opstramning i opgaverne eller det er presset fra den store ændring i elevmassen / sammensætningen er uvist. Eleverne trives generelt på skolen, og der har kun i få tilfælde været problemer omkring mobning. Egholmskolens trivselsplan er blevet revideret og omstruktureret, og ugentlige klassemøder afholdes i samtlige klasser med henblik på at øge trivslen for den enkelte elev og klasserne som gruppe. fastholder det høje faglige niveau og placeres i den netop offentliggjorte rangliste af skoler i den øverste tredjedel. I løbet af skoleåret 2010/2011 er der truffet organisatoriske forandringsbeslutninger, der sikrer en fastholdelse og videreudvikling af det faglige niveau denne organisationsudvikling implementeres i skoleåret 2011/2012 (afdelingsopdeling/undervisningsassistenter/ressourcelærere). Eleverne trives generelt godt på skolen og der er fokus på elevmedbestemmelse, demokrati og det fælles ansvar, der påhviler alle for at sikre et godt og frugtbart undervisningsmiljø. Samarbejdet omkring det enkelte barn mellem skolens og fritidsordningens personale er også blevet intensiveret. Skolebestyrelsens har revurderet sin vision: Alle skal lære at lære Alle er vigtige for fællesskabet Sammen skaber vi livsglade, nysgerrige og fagligt dygtige børn. På Vallensbæk Skole er der fra skoleåret 2009/2010 og til skoleåret 2010/2011 sket en stigning på gennemsnittet for prøvekaraktererne. Til grund for denne positive udvikling på det faglige område ligger udover det faglige arbejde også et stort bevidst arbejde vedr. elevernes trivsel i forhold til kammerater, klasse og afdeling et arbejde der starter i børnehaveklassen, følges op i FO og resten af skolelivet indtil eleverne forlader Vallensbæk Skole. 16 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

17 Resultater Hvor går de unge hen efter grundskolen? Afgangselever, FSA og FS10 - Juni 2011 Fordeling - pr. august 2011 Elever Egholmskolen 57 Folkeskole / Efterskole 29 STU / EGU 1 EUD 4 Gymnasiale 22 Anden aktivitet 1) 1 90 Folkeskole / Efterskole 23 STU / EGU 1 EUD 20 Gymnasiale 39 Anden aktivitet 1) 7 Vallensbæk Skole 56 Folkeskole / Efterskole 12 STU / EGU 2 EUD 5 Gymnasiale 29 Anden aktivitet 1) 8 Vallensbæk Ungdomsskole 2 EUD 1 Anden aktivitet 1) 1 elever ialt 205 Bemærkninger 1) Anden aktivitet kan fx være erhvervsarbejde, udlandsophold etc. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 17

18 Resultater Til sammenligning er medtaget placeringsfordeling Placeringsstatistik pr. august 2011 Alder År Fordeling Tom skoleår Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udv. aktivitet Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Videregående uddannelser Total Målopfyldelse ift. 95 %-målsætningen Status på målsætningen om, at mindst 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse kan aflæses af nedenstående skemaer. Uddannelsesoplysninger fra 2009, elever udgået af Vallensbæk grundskoler Afgangsår 2004 efter 5 år 2005 efter 4 år 2006 efter 3 år 2007 efter 2 år Antal elever ej påbegyndt ungdomsuddannelse Antal elever i gang med ungdomsuddannelse Antal elever med afsluttet ungdomsuddannelse Antal elever med afbrudt ungdomsuddannelse Uoplyst Antal elever Ialt Procenttal Afsluttet ungdomsuddannelse - i % 61,5 71,2 54,0 2,7 48,1 I gang med ungdomsuddannelse - i % 20,5 18,6 36,3 90,1 40,6 Forventet målopfyldelse ift. 95 % 82,1 89,8 90,3 92,8 88,7 Kilde: Danmarks statistik, særkørsel juni 2011 på tal fra Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

19 Resultater Uddannelseskort VALLENSBÆK Alder 23 årige 7 år efter 22 årige 6 år efter 21 årige 5 år efter 20 årige 4 år efter Antal elever ej påbegyndt / midlertidige aktiviteter Antal elever i gang med ungdomsuddannelse Antal elever med afsluttet ungdomsuddannelse Antal elever med afbrudt ungdomsuddannelse Uoplyst Antal elever Procenttal Afsluttet ungdomsuddannelse - i % 61,9 70,0 61,2 43,3 57,1 I gang ungdomsuddannelse - i % 23,7 16,0 25,5 46,5 30,3 Forventet målopfyldelse ift. 95 % 85,6 86,0 86,7 89,8 87,4 Kilde: Uvdata, lev. til KL, særkørsel trukket juni Aktuel status juni 2011 Ialt Landsplan Alder 23 årige 7 år efter 22 årige 6 år efter 21 årige 5 år efter 20 årige 4 år efter Antal elever ej påbegyndt / midlertidige aktiviteter Antal elever i gang med ungdomsuddannelse Antal elever med afsluttet ungdomsuddannelse Antal elever med afbrudt ungdomsuddannelse Uoplyst Antal elever Procenttal Afsluttet ungdomsuddannelse - i % 70,3 69,0 64,2 48,8 62,9 I gang ungdomsuddannelse - i % 16,6 18,4 24,0 40,2 25,0 Forventet målopfyldelse ift. 95 % 86,9 87,3 88,3 89,0 87,9 Kilde: Uvdata, lev. til KL, særkørsel trukket juni Aktuel status juni 2011 Ialt Gennemsnit af de 24 deltagende kommuner i KL-projektet Alder 23 årige 22 årige 21 årige 20 årige 7 år efter 6 år efter 5 år efter 4 år efter Ialt Antal elever ej påbegyndt / midlertidige aktiviteter Antal elever i gang med ungdomsuddannelse Antal elever med afsluttet ungdomsuddannelse Antal elever med afbrudt ungdomsuddannelse Uoplyst Antal elever Procenttal Afsluttet ungdomsuddannelse - i % 75,0 73,8 68,9 52,6 68,3 I gang ungdomsuddannelse - i % 13,2 14,5 19,9 35,8 20,2 Forventet målopfyldelse ift. 95 % 88,2 88,4 88,9 88,4 88,5 Kilde: Uvdata, lev. til KL, særkørsel trukket juni Aktuel status juni 2011 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 19

20 Pædagogiske processer Skolernes arbejde med de overordnede anbefalinger fra Kvalitetsrapport 2008 / 2009 og 2009 / 2010 EGHOLMSKOLEN Anbefaling Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område. Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Der bør være fokus på at fastholde et højt fagligt niveau, herunder beskrivelse af skolernes arbejde med læseindsats, læselyst og brug af læsevejlederne. Anbefaling Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde - bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område. Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Der bør være fokus på at fastholde et højt fagligt niveau (herunder beskrivelse af skolernes arbejde med læseindsats, læselyst og brug af læsevejlederne). Beskrivelse Egholmskolen har øget antallet af AKT-timer på skolen. Ny AKT-lærer er under grunduddannelse. Lærer gennemgår kursus som inklusionstovholder. 2 klasser gennemgår inklusionsforløb i samarbejde med PPR-Ishøj. Familieklassens lærere samarbejder i vid udstrækning med forældre og lærere på de relevante klasser om at skabe et inkluderende miljø for alle. AKT-funktionen er en meget udadvendt funktion og benyttes ofte og af mange. Der er ligeledes en udvikling i gang, hvor der opsøges tilbud som fx psykologernes åben dør -rådgivning. Indsatsen er fortrinsvis sket gennem det fælles arbejde i den kommunale styregruppe. Der er indtil videre foretaget en kortlægning af forholdene omkring skolens undervisning af tosprogede elever via spørgeskema-undersøgelse udført af Epinion. Det konkrete arbejde med skolens tosprogsindsats vil tage sit udgangspunkt i denne afrapportering. Fælleskommunalt gennemføres et treårigt uddannelsesprogram af skolens lærere i forhold til tosprogsundervisning. Skolelederen gennemgår en diplomuddannelse i ledelse af skoler med tosprogede elever. Der er planlagt uddannelse af endnu en læsevejleder. Der er et tæt samarbejde mellem den nuværende læsevejleder og de enkelte lærere. Læsevejlederne er således inde over alle læsetest der tages i klasserne. De it-mæssige muligheder på skolen er højt prioriteret. Satsning på trådløst net, storskærmsprojektorer og et velfungerende system til udlån af bærbare computere til eleverne sammenholdt med altid velfungerende datalokaler og lærercomputere giver gode muligheder for brug af moderne teknologi. Beskrivelse Parallelt med kommunens generelle styrkelse af arbejdet med inklusion i Nye veje i specialundervisningen, arbejder skolen fortsat på en styrkelse af området samt en løbende kvalificerende dialog med lærerne om nye tilgange til elever med særlige behov. Dette kommer til udtryk i et fortløbende arbejde i samarbejde med AKT-lærerne om at finde initiativer tættest på børnene, dvs. i klassen. I skoleåret 2011/2012 har skolen som et forsøg ændret strukturen på AKT-området, således at der nu er tre AKT-lærere mod før to. Den tredje er tilknyttet indskolingen, hvor AKT-læreren i forvejen har daglig gang. Denne lærer er desuden tilmeldt inklusionskursus. Grundet den stigende udfordring med tosprogede elever forøgede skolen timetilførslen til området. Således blev der i 09/10 undervist i dansk som andetsprog i 10 lektioner ugentligt mod 4 lektioner tidligere. Til nogle af disse lektioner blev en linjefagsuddannet lærer ansat i en nyopslået ledig stilling. I skoleåret 11/12 er der yderligere tilført 5 ugentlige lektioner, og to af de tre lærere, der varetager opgaven kommer på uddannelse i dette skoleår, mens den tredje er linjefagsuddannet. Således vil alle, der underviser i dansk som andetsprog have linjefagskompetence eller tilsvarende. Læseindsatsen er blevet opprioriteret, derved at læsevejlederens timeakkord er opskrevet til 100 timer. Dermed kan læsevejlederen langt bedre nå rundt på de forskellige årgange og gennemføre relevante tests og forløb, samt indgå i et tættere samarbejde med dansklærerne, så de får opkvalificeret deres læsearbejde. Støttecentret deltager naturligvis også aktivt i læseindsatsen, med eksempelvis læsekursus i 2. klasse for elever, der har vanskeligheder. Endelig påbegynder vi i skoleåret 11/12 uddannelsen af yderligere en læsevejleder. I skoleåret 11/12 gennemføres desuden 2 læsebånd-forløb for samtlige årgange, således at alle elever i 2 forløb á 3 uger, har læsetid hver dag i 20 minutter på et fastlagt tidspunkt uanset hvilket fag, de har på det pågældende tidspunkt. Skolens karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver ligger igen på et fornuftigt højt niveau. Således placerer skolen sig i den bedste tredjedel blandt landets skoler i den netop offentliggjorte rangliste fra Undervisningsministeriet, hvor karaktererne er sat i forhold til socio-økonomiske forhold. 20 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

21 Pædagogiske processer Vallensbæk Skole Anbefaling Antallet af vores elever med særlige behov og diagnosticerede AKT-problemer er fortsat stigende. Samtidig øges forventningerne til skolen, som inkluderende institution. Dette giver anledning til anbefaling om, at der fokuseres yderligere på skolernes muligheder i dette arbejde, bl.a. gennem styrkelse af lærernes generelle kompetencer på dette område. Udfordringerne og bekymringerne vedrørende de tosprogede elevers udbytte af undervisningen giver anledning til særlig anbefaling om effektivisering af kommunens arbejde på området. Der bør være fokus på at fastholde et højt fagligt niveau (herunder beskrivelse af skolernes arbejde med læseindsats, læselyst og brug af læsevejlederne). Bemærkninger Beskrivelse I skoleåret 2011/2012 deltager alle lærere fra mellemtrinnet i kurset Inkluderende klasseledelse på mellemtrinnet (arr. af Pæd. Center). Et kursus, der gennem oplæg, øvelser, videndeling og refleksion dygtiggør lærerne i at arbejde systemisk anerkendende, at tydeliggøre mål og forventninger og dermed øge elevernes motivation og forebygge problemadfærd. En af skolens lærere deltager i kurset Strategier til inklusion af børn med opmærksomhedsvanskeligheder. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med PPR og henvender sig til alle skoler i Ishøj/Vallensbæk. Indholdet af kurset skal udbredes på egen skole. AKT-holdet er et pilotprojekt, der er knyttet til skolens almindelige specialundervisning og som udspringer af inklusionstanken. Arbejdet giver skolen mulighed for at afprøve organisering, struktur og metoder, der fokuserer på at hjælpe elever ud fra tanker om nye veje i specialundervisningen, med henblik på at forblive på egen skole og have muligheden for at komme tilbage i egen klasse. Skolens Familieklasse bidrager til at øge arbejdet med inklusion i samarbejde med forældre. Det samme gør skolens 3 AKT-lærere og SSP-lærer. I skoleåret 2010/2011 har skolens ledelse og nogle af vores DSA-lærere deltaget i to-sprogstaskforcens 3 temadage med henblik på at få inspiration til arbejdet med Lav en plan som skydes i gang med en stor kommunal workshop i oktober Skolen har ligeledes deltaget i den kommunale styregruppe der blev nedsat efter anbefalingerne i sidste kvalitetsrapport. I skoleåret 2011/2012 skal skolens 4 DSA-lærere på et 30 timers kursus i DSA tilrettelagt i samarbejde med UCC 1). Skolen har afsat ressourcer til at de 5 lærere der arbejder med hhv. DSA og modtagerklasseundervisning deltager i skolens fremadrettede arbejde med Lav en plan. Skolen har hævet timetallet til DSA med 5 ugentlige lektioner og udpeget 2 lærere til DSA-vejledere der skal hjælpe med til at klæde kollegaer på til arbejdet med DSA i alle fag. Skolens leder tager i efteråret 2011 et valgfrit modul på diplomuddannelsen under overskriften Ledelse af skoler med tosprogede elever. Den daglige undervisning i alle klasser og på alle hold, er med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau. Derudover bidrager bl.a. Helle for at blive god til at læse, lektiecafé understøttet af skolens lærere og i Ungdomsskolens regi, PPR s Læse-løft-klasse, skolens støttecenter og skolens 3 uddannede læsevejledere. De to dansklærere i 4.klasse har fået et 37,5 timers kursus i faglig læsning. I skoleåret 2011/2012 deltager skolen i DLF s 2) store indsatsområde Vi læser for livet hvor der sættes særlig fokus på faglig læsning. På Vallensbæk Skole får samtlige lærere et 2 timers oplæg og har udvalgt 5. og 6. klasserne som målgruppe for konsulentens arbejde. 1) UCC = University College Capital - (Professionshøjskolen) 2) DLF = Danmarks Lærerforening Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 21

22 Pædagogiske processer Skolernes arbejde med Målsætninger Bemærk at skolerne arbejder videre med målsætningerne frem til sommerferien 2011 Egholmskolen, herunder Egholmskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Et sundt liv i Vallensbæk Egholmskolen har som helhed arbejdet med sundhed gennem de seneste år. Sundhedspolitikken er veletableret. Der arbejdes med Sundskolenettet.dk samt den kommunale bevægelsesindsats. Den generelle fokus på området betyder at eleverne deltager i forskellige aktiviteter. I kan det nævnes at: Alle elever har fået målt vægt, livvidde, hoppehøjde, kondition samt skridttælling. Der har bl.a. været deltagelse i Alle børn Cykler, Løb & læs, Skolernes motionsdag, Aktiv rundt i DK mm. En del lærere og pædagoger har gennemgået kursus i hvordan bevægelse inddrages i den daglige undervisning. Der har været gennemført workshop for lærerne vedrørende bevægelse i dagligdagen. Forsøgsperioder med Moving breaks. Fokus i FO på morgenmad, samling samt fællesspisning i klubben onsdag aften. Udeordning i såvel skole som FO. FO tilbyder daglig svømning samt organiserede ude- og halaktiviteter. En lang række tiltag og aktiviteter er implementeret og opfattes som en integreret del af den normale skole/fo hverdag. De største udfordringer ligger i at få den daglige undervisning ændret, så bevægelse og motion også vinder indpas der. Der er udfordringer i forhold til at udnytte de kompetencer, som der er indhentet via kursusforløb. Egholmskolen, herunder Egholmskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Evalueringskultur I forhold til de meget konkrete evalueringer, er der som tidligere år faste procedurer for testning af eleverne. De nationale test er en struktureret måde at få evalueret elevernes udbytte af undervisningen. I har lærerne i langt højere grad end tidligere været engageret i de nationale test. Egholmskolen har deltaget i PIRLS, som er en international læseundersøgelse, ligesom skolen deltager i ELI-projektet, der skal undersøge betydningen af efteruddannelse i klasserumsledelse. Der har været arbejdet med Team-samarbejdet på skolen, sådan at der i højere grad er samme forståelse af hvad det professionelle teamsamarbejde indebærer. Der er kommet mere struktur, skriftlighed og dokumentation i samarbejdet hvilket er en forudsætning for en kvalificeret evaluering af teamenes arbejde. Fokus på årsplaners indhold vs. de tidligere aktivitetsplaner. Struktureret samarbejde mellem pædagoger og lærere, hvor tiden er afsat. FO deltager i skole/hjemsamtaler. Løbende evaluering og justering af nye børnegrupper har betydet, at FO står for den endelige klassedeling af børnehaveklasserne inden sommerferien. De enkelte børn er fast punkt på FO s personalemøder. Brug af børneskemaer i FO. Fotodokumentation. Intern brobygning i huset pædagoger følger barnet i en periode. Evalueringsformerne er under konstant udvikling, og har de senere år haft et voksende omfang. Der er ikke omfangsmæssigt behov for yderligere evaluering, men brug for rum til refleksion over evalueringens resultater og mulighederne for at forbedre dem. Der kan være behov for målrettet, at evaluere slutmålene i de enkelte afdelinger og indtænke undervisningens organisering i forhold til de opnåede resultater. Samarbejdet mellem skole og FO bidrager væsentligt til evalueringen af den enkelte elev. 22 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

23 Pædagogiske processer Egholmskolen, herunder Egholmskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag Der er mulighed for lektielæsning på alle klassetrin. For indskolingsafdelingens vedkommende med lektiestøtte i FO regi, for mellemtrinnet ved lektiecafe 2 gange ugentligt på skolen og for udskolingen ved lektiecafe i ungdomsskoleregi. Ved ibrugtagning af den nye mellemtrinsafdeling er der kommet fællesskab mellem klub og mellemtrin. Der er indrettet forskellige alternative læringsområder på skolen. De forskellige afdelinger har udarbejdet afdelingsfoldere, hvor det er beskrevet hvordan der arbejdes og hvilke gensidige forventninger man kan have. De forudgående drøftelser har dels givet et løft i de enkelte afdelinger, og dels styrket sammenhængen mellem de forskellige afdelinger. I FO vægtes det at der er ture, projekter og oplevelser hvor børn tilegner sig læring i samspil med andre voksne og børn. Konkrete eksempler har været vandsport og gåture i nærmiljøet. Der arbejdes på tværs af faggrænser i fx FO s teaterprojekt. Skole og FO fremstår langt mere som en enhed med fælles mål end tidligere. Indskolingen har skabt sin egen identitet, og de to øvrige afdelinger er under udvikling i forhold til at skabe en forståelse af deres særegne rolle og sammenhæng i forhold til det samlede skoletilbud. Egholmskolen, herunder Egholmskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er blevet styrket ved: FO deltagelse i skole/hjem samtaler. FO deltagelse ved ét forældremøde. FO deltagelse ved klassemøder. Pædagogdeltagelse i flex-uger. Børnehaveklasseassistenterne er blevet tilknyttet samme spor i skole og på FO. Der arrangeres fælles morgenkaffe i 10-pausen på både mellemtrin og indskoling. Der er udviklet et tæt samarbejde mellem skole og FO især på indskolingsområdet. Det tilsvarende samarbejde på mellemtrinnet er under opbygning i den nye mellemtrinsbygning. Egholmskolen, herunder Egholmskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Kommunikation og dialog Skolen er i praksis overgået til digital kommunikation. FO benytter Tabulex og forældreintra til kommunikation. Gensidig overlevering af informationer om det enkelte barn, lærer og pædagog imellem. Den digitale kommunikation er for den langt overvejende gruppe af forældre en naturlig kommunikationsform. Der er udfordringer i forhold til den lille gruppe, der sjældent går på nettet og de tosprogsfamilier, for hvem den digitale kommunikationsform ikke er en selvfølge. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 23

24 Pædagogiske processer pilehaveskolen, herunder pilehaveskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Et sundt liv i Vallensbæk Bevægelsesmapper er introduceret for alle lærere, og ligger tilgængelig i alle klasser. Der er etableret et aktivitetslokale ( Sum Sum ) for skolens ældste elever benyttes af klasse i spisepausen og er et godt alternativ til stillesiddende aktiviteter. Afvikling af et fælles idrætskursus for lærere og pædagoger. Idrætsprojekt i FO i samarbejde med Institut for Idræt. Skolens AKT-lærere har udarbejdet en årsplan for deres forebyggende indsatser. Bevægelsesmapperne benyttes i en del klasser. Sum Sum området benyttes af mange børn hver uge i frikvartererne primært af de ældste elever og i løbet af skoledagen benyttes lokalet til afvikling af trivselsforløb. Mobilabb en bruges i dagligdagen børnenes motorik udfordres, da området bl.a. er meget kuperet. Børnehaveklasserne løber en gang hver uge. Skolebestyrelsen har drøftet udarbejdelsen af en sundhedspolitik. AKT-lærernes årsplan følges, så der afholdes temadage, med afsæt i den viden Klassetrivsel. dk giver, på 3. og 6. klassetrin med efterfølgende forældremøder. pilehaveskolen, herunder pilehaveskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Evalueringskultur Der afholdes min. et årligt forældremøde, hvor årsplaner mv. kan drøftes. Der afholdes elevsamtaler forud for den endelig udarbejdelse af elevplanerne. Der afholdes samråd (skole/hjemsamtaler) to gange årligt. Skolens elever læsetestes i Støttecenterregi i 1., 2., 3. og 4. klasse. Herudover afvikles de nationale tests. Skolebestyrelsen har arbejdet en del med principperne for skole/hjemsamarbejdet. Dette arbejde er stort set færdiggjort. Det indledende arbejde vedr. revision af skolens/kommunens elevplaner er påbegyndt. pilehaveskolen, herunder pilehaveskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag Der er indrettet gruppearbejdsrum omkring 3., 4., 5. og 6. klasserne. På Pilekvisten er der nedsat et Torveudvalg, der bl.a. skal forholde sig til områdets indretning med udgangspunkt i at lokalet er såvel skole som fritidsområde. I samarbejde med Det store Elevråd er der indrettet et aktivitetslokale til brug i pauserne for de ældste klasser. Lokalet benyttes også til trivselsforløb for skolens øvrige klassetrin. På skolens legeplads er der etableret en Multi-bane med kunstgræs denne bane er også et stort aktiv for lokalområdets unge. Grupperummene benyttes i stor udstrækning bl.a. til fleksibel holddannelse. Torveudvalget afventer div. tilbud til indretning af fællesområdet. Sum Sum er et stort aktiv i skolens hverdag og skolens elever passer fantastisk godt på lokalerne. Indtil videre har vi ikke oplevet nogen form for hærværk. Multi-banen benyttes dagligt fra skolen åbner til meget sent om aftenen. Skolebiblioteket har udarbejdet årsplan. pilehaveskolen, herunder pilehaveskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder Godt og veludviklet samarbejde mellem skolen, forældrene og fritidsordningen. Fortsat fokus på brug af fælles faciliteter såvel lokaler som aktivitetsmateriale. Drøftelser af hvorledes indførelse af undervisningsassistenter kan bidrage til børnenes alsidige personlige, faglige og sociale udvikling. pilehaveskolen, herunder pilehaveskolens fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Kommunikation og dialog Stort set al kommunikation mellem skolen og hjemmene foregår elektronisk. Skolebestyrelsen har udarbejdet en strategi for deres kommunikation. Kalenderdelen i SkoleIntra er blevet implementeret. Udvalgte klasser benytter den elektroniske kontaktbog samt lektiebogen. 24 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

25 Pædagogiske processer Vallensbæk skole, herunder Vallensbæk skoles fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Et sundt liv i Vallensbæk Sundhedsudvalget har også i skoleåret 2010/2011 været tovholdere på forskellige sundhedsfremmende initiativer. Eksempelvis forskellige elevturneringer i frikvartererne (bordtennis, høvdingebold og fodbold). Sundskolenettets målinger er blevet gennemført og resultaterne formidlet til lærere og forældre. I uge 41 holdt vi flexuge med fokus på sundhed for hele skolen. Vi har i løbet af skoleåret et par gange haft besøg af en konsulent fra Frederiksberg Seminarium der har inspireret lærerne til mere bevægelse i undervisningen. Alle indskolings- og mellemtrinsklasser har fået udleveret aktivitetskasser med rekvisitter til aktive frikvarterer. Vi har arbejdet på en udvikling af udeområderne, der gør at der primo sept etableres en Multibane og et kæmpe klatrenet på skolens område. 8 lærere og 1 pædagog fra FO har været på et stort kommunalt kursus omkring bevægelsesfremmende initiativer i skolens hverdag. Forsat fokus på sundhed i FO med kulturtemaer fra andre lande under eftermiddagshyggen. Samarbejde med foreningslivet omkring aktiviteter. Deltagelse i de kommunale sundhedsgrupper. Sundhedsudvalget er blevet en fast del af fagfordelingen som tovholdere for sundhedsindsatsen fremover. Sundskolenettets målinger udføres fortsat af sundhedsudvalg og relevante faglærere. Der sættes fremover fokus på formidlingen af resultaterne. Uge 41 er også fremover en sundhedsuge. Erfaringerne fra de lærere og den pædagog der har været på kursus skal udbredes til resten af personalet og de gode ideer deles. Der er etableret et kommunalt netværk som fortsætter i det kommende år. Her udveksles ideer og tænkes nye tanker i forhold til sundhedsindsatsen. Lokalt på skolen er der etableret et tværfagligt sundhedsudvalg bestående af: Sundhedsudvalget, AKTlærer, sundhedsplejerske, FO-personale og ledelse fra både skole og FO. Her diskuteres nye tiltag og ideer til arbejdet med det brede sundhedsperspektiv. Det at vi har et pædagogisk værktøj til at udvide børnenes madhorisont er blevet til et tema hele året. Samarbejdet med de forskellige foreninger, er blevet besværlig gjort. Da man fra spejderne har valgt at nedlægge deres forening. Vi er dog på jagt efter nye samarbejdspartnere. Vi har en fast medarbejder med i de kommunale såvel som lokalesundhedsgrupper. Vallensbæk skole, herunder Vallensbæk skoles fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Evalueringskultur Bemærkninger Læsevejleder i Udskolingen screener nye elever i afdelingen med henblik på at udarbejde en evt. handleplan. I foråret 2011 afholdes et pædagogisk seminar for alle lærere med overskriften Hvorledes skaber vi sammen et dynamisk teamsamarbejde også med fokus på evalueringsarbejdet. Der blev gennemført elevsamtaler på to fastlagte skemadage i efteråret. Disse samtaler bruges som afsæt til elevplansarbejdet. Læseprøver, nationale test og elevplaner dannede udgangspunkt for arbejdet med evaluering af eleverne. Uddannelse af medarbejdergruppen i den løsningsfokuserede metode til arbejdet med børn. 1) UA = Udskolingsafdelingen Læsevejleder tester, screener og udarbejder handleplan for nyankomne elever i udskolingen. Skolens pædagogiske weekend i marts 2011 med særlig fokus på optimering af teamsamarbejdet resulterede i at skolen har arbejdet videre med og præciseret principper for afdelingsteam, klasseteam, årgangsteam og fagteam. Vi har igen i det kommende skoleår planlagt 2 dage til elevsamtaler. Læseprøver og nationale test gennemføres som vanligt. Der er skærpet fokus på arbejdet med elevplanerne. Vi har nu uddannet 70 % af personalet i den løsningsfokuseret metode og skal have de sidste 30 % igennem i løbet af efterår og vinter. De uddannede er alle aktive i UA 1) og præger den profil, som vi har valgt at vores UA skal have. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 25

26 Pædagogiske processer Vallensbæk skole, herunder Vallensbæk skoles fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag Vallensbæk Skole ansøgte forår 2010 Skolestyrelsen og fik bevilliget økonomi til indkøb af 4 Interaktive tavler med henblik på at udvikle og understøtte naturfag i specialklasserne. Til bevillingen knytter der sig også uddannelse af lærer, udarbejdelse af undervisningsmateriale, sparring og evaluering. Pilotprojektet skal efter dette skoleår evalueres og læring og erfaringer bredes ud til normalklasser. Skolen arbejder med rummet som den 3. opdrager. Der pågår et forsøg med Interaktive tavler i 4 specialklasser. Arbejdet med tavlerne skal understøtte naturfagsundervisningen. Skolens bibliotek har været igennem en stor udvikling. Der arbejdes målrettet på at gøre biblioteket til et samlingspunkt for hele skolen. Dette gøres blandt andet gennem forskellige udstillinger. Det kan enten være af elevproducerede værker eller inspirationsmateriale til undervisningen. Fortsætte mødekulturen mellem koordinatorerne og indskolingsgruppen. Der etableres lektiecafe 2 x ugentligt og indkøbes 2 interaktive tavler for at understøtte udviklingen på Vallensbæk Skole/FO. Vallensbæk Skole har evalueret IWB-projektet. Fra evalueringsrapporten: eleverne har generelt oplevet stort udbytte af tavlernes visuelle og auditive udtryk samt at tavlernes mulighed for at støtte elevernes korttidshukommelse og elevernes interesse og koncentration er blevet styrket. Det er vigtigt for projektet at der var en lokal tovholder, der kunne inspirere, holde til ilden, komme med faglige og tekniske input og hjælpe til når teknikken drillede. Vallensbæk Skole prioriterer fortsat indkøb af interaktive tavler og uddannelse af lærere. I skoleåret 2010/2011 er der indkøbt 4 nye tavler. Udviklingen af skolebiblioteket fortsætter. Vi har overholdt vores mødeaktivitet, og finder formlen givende, så den implementere vi fremover i styrkelsen af samarbejdet mellem skole og FO. Lektiecafeen blev dannet og brugt efter henseende. De 2 interaktive tavler blev købt ind, og vi har i 2011 købt 3 mere. Vallensbæk skole, herunder Vallensbæk skoles fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder Fri for mobberi indsatsen fortsætter i de nye børnehaveklasser. Familieklassen fortsætter og vi har haft rigtig mange børn og deres forældre igennem med stor succes. Vi ønsker fortsat at udvide samarbejdet mellem lærere og pædagoger bl.a. ved at skabe fælles traditioner. Skolebestyrelsen vil i det kommende år bl.a. have fokus på skolens værdigrundlag og arbejdet hermed. Vi fik i dette skoleår lov til at lave et pilotprojekt omkring undervisningsassistenter i indskolingen. Pædagoger og medhjælpere fra FO indgik i undervisningen med ca. 5 lektioner i hver klasse. Projektet blev evalueret i foråret og har været en stor gevinst for både børn og voksne. Udvikle børneprofiler så de tager udgangspunkt i den uddannelse personalet får så de i større grad kan benyttes inde i klassen. Familieklassen fortsætter igen i år. Skolebestyrelsen har indkaldt klasserødderne til et visionsmøde omkring det kommende værdigrundlag for skolen. Mødet finder sted ultimo september Pilotprojektet blev gjort permanent og vi har i år undervisningsassistenter i 1. og 2. klasserne 5 lektioner om ugen. Vi ønsker at udbygge dette samarbejde bl.a. ved at skabe fælles traditioner og ved at lade undervisningsassistenterne deltage i de kommende skole/hjem-samtaler. Udviklingen af børneprofilerne er ikke fundet nødvendigt da de nye profiler svarer overens med de tanker vi havde på området. Dog kigger vi dem stadig igennem, da nogle børn kan falde uden for skemaets grænser. Vallensbæk skole, herunder Vallensbæk skoles fritidsordning Indsatsområde Praksis 10 / 11 Status august 2011 Kommunikation og dialog Udvidelse af brugen af Personaleintra til videndeling. At intra gøres til den primære kommunikationsform mellem alle skolens medarbejdere. Skolens hjemmeside bliver videreudviklet således at informationerne bliver lettere tilgængelige og at siden i højere grad afspejler skolens liv. Fortsat udvikling af den netbaserede indkrydsning for at skabe mindre administration og flere hænder til børnene. Personaleintra anvendes til den daglige og almindelige kommunikation mellem skole og hjem. Skolens hjemmeside er gjort mere enkel og der er ryddet op i de tilgængelige dokumenter. Udviklingen fortsætter, vi overvejer nu at gå fra bærbar til Ipad, for at blive endnu mere mobile og på den måde skabe flere hænder til arbejdet med børnene. 26 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

27 Pædagogiske processer Skolernes indledende arbejde med Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet Politikkerne er gældende fra skoleåret 2011 / Et højt fagligt niveau for alle elever Skole Fokusområder Egholmskolen Vallensbæk Skole Arbejdet med politikkerne for Skole- og Fritidsområdet er i gang med drøftelser i Pædagogisk Udvalg og Pædagogisk Råd. De endelige fokusområder er ikke fastlagt endnu. Arbejdet med de enkelte politiske målsætninger og sammenhængende resultatkrav er fokusområde på hver enkelt teamsamtale mellem ledelse og klasseteam. Styrket lærersamarbejde samt lærer/pædagogsamarbejde, implementering af nye undervisningsformer, opgradering af skolens undervisningsmateriale, øget brug af undervisningsdifferentiering bl.a. gennem indførelse af undervisningsassistenter samt ressourcelærere til årgangene (fleksibel holddannelse). Fokus på teamsamarbejdet omkring klasserne ikke mindst teamets opgaver i forbindelse med elevplaner. Fagligt løft til elever, der har læsevanskeligheder. Fortsætte arbejdet med rummet som 3. opdrager. Faglig læsning som løftestang til tosprogede elever. Lektiecafé. Højere fagligt niveau gennem brug af interaktive tavler. Større elevdeltagelse, motivation og brug af itbaserede undervisningsmidler. 2. Alle elever skal være glade for at læse Skole Fokusområder Egholmskolen Vallensbæk Skole Arbejdet med politikkerne for Skole- og Fritidsområdet er i gang med drøftelser i Pædagogisk Udvalg og Pædagogisk Råd. De endelige fokusområder er ikke fastlagt endnu. Arbejdet med de enkelte politiske målsætninger og sammenhængende resultatkrav er fokusområde på hver enkelt teamsamtale mellem ledelse og klasseteam. Der fokuseres på læsning på samtlige klassetrin. I to perioder af skoleåret læses der 20 minutter dagligt i tre-ugers forløb ( Læsebånd ). Skolen deltager i Vi læser for livet indsatsen. På mellemtrinnet og i udskolingen fokuseres der på faglig læsning. Uddannelse af endnu en læsevejleder. Faglig læsning i alle fag på alle klassetrin Vi læser for livet. Læsebånd Temauge (2012) med fokus på alle former for læsning. Helle for at blive god til at læse mulighed for udvidelse til 2 tilbud om året undersøges. Større læsekursus for 4. klasses dansklærere. Begynderlæsning inspirationstilbud til dansklærere i Indskolingen. Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 27

28 Pædagogiske processer 3. Flere elever skal have udbytte af undervisningen Skole Fokusområder Egholmskolen Vallensbæk Skole Arbejdet med politikkerne for Skole- og Fritidsområdet er i gang med drøftelser i Pædagogisk Udvalg og Pædagogisk Råd. De endelige fokusområder er ikke fastlagt endnu. Arbejdet med de enkelte politiske målsætninger og sammenhængende resultatkrav er fokusområde på hver enkelt teamsamtale mellem ledelse og klasseteam. Styrkelse af lærernes kompetencer indenfor klasseledelse, der introduceres ressourcelærere og undervisningsassistenter på en række årgange dette muliggør fleksibel holddeling, hvilket muliggør fokuseret indsats i relation til særlige elevgrupper (fagligt svage/faglige dygtige mm). Elevplanerne revideres. Arbejdet initieres af Pædagogisk Udvalg. Arbejdet med at samordne elevplaner og børneprofil påbegyndes bl.a. også i lyset af, at BørneIntra introduceres i daginstitutionerne. Undervisningsassistenterne bidrager til elevplanerne, så disse i højere grad beskriver det hele barn Samarbejdet mellem pædagoger og lærere styrkes! Undervisningsassistenter i Indskolingen ( klasse). Klasseledelse struktur og rammer kurser arrangeret af Pæd. Center - for indskoling (2010) og mellemtrin (2011). Interaktive tavler giver mulighed for brug af forskellige læringsstile. AKT, SSP, Støttecenter og Familieklasse i tæt samarbejde i forhold til øget udbytte af undervisningen. 4. Elever der trives lærer mere Skole Fokusområder Egholmskolen Vallensbæk Skole Arbejdet med politikkerne for Skole- og Fritidsområdet er i gang med drøftelser i Pædagogisk Udvalg og Pædagogisk Råd. De endelige fokusområder er ikke fastlagt endnu. Arbejdet med de enkelte politiske målsætninger og sammenhængende resultatkrav er fokusområde på hver enkelt teamsamtale mellem ledelse og klasseteam. Der arbejdes fortsat med fokus på elevmedbestemmelse via Elevrådene. Fri for mobberi benyttes fortrinsvist i indskolingen. Klassetrivsel.dk er blevet introduceret og følges op af AKT-indsats. Øget AKT-indsats i 3., 5. og 6. klasse med opfølgende forældremøder. Attraktive og udfordrende udeområder. Optimering af bevægelsesmulighederne i skolegården primære målgruppe herfor er de ældste elever. Sundhedsbegrebet udvides til det brede sundhedsbegreb dvs. fokus på såvel den fysiske og sociale/ psykiske sundhed. Fokus på kost herunder bl.a. skolens yngste og ældste elevers spisevaner. I forbindelse med skolestart afvikles en madpakke-event. Fokus på skolens sundhedsindsats, - SundSkoleNettet, bevægelse i undervisningen og frikvarterer, mental sundhed. Handlingsplan for arbejdet med elevernes trivsel (2012) herunder klassemøder, klassetrivsel og elevsamtaler. Mere musik i hverdagen handingseplan udarbejdes Aktiviteter iværksat fra skoleåret 2012/2013. Tættere samarbejde med Musikskolen. En ekstra lektion i musik på 3. klassetrin (2011). Samtalerum i FO (nuserfunktion). Skolens vision livsglade børn. 28 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

29 Pædagogiske processer 5. Et tæt samarbejde mellem forældre og skole/fritidsordning Skole Fokusområder Egholmskolen Vallensbæk Skole Arbejdet med politikkerne for Skole- og Fritidsområdet er i gang med drøftelser i Pædagogisk Udvalg og Pædagogisk Råd. De endelige fokusområder er ikke fastlagt endnu. Arbejdet med de enkelte politiske målsætninger og sammenhængende resultatkrav er fokusområde på hver enkelt teamsamtale mellem ledelse og klasseteam. Alle forældre skal deltage i skole/hjemsamarbejdet, dialog omkring fravær. Forældreinddragelse i planlægningen af forældremøder. Pædagoger/undervisningsassistenter deltager i forældremøder samt Samråd. Skolebestyrelsen har udarbejdet idekatalog til mulige temaer til forældremøder. I skoleåret 2011/12 starter et forløb med undervisningsassistenter i klasse dette skulle gerne bidrage til en kontinuerlig stimulering af børnene samt sikre større sammenhæng i børnenes skole- og fritidsliv. Skolebestyrelsen drøfter en egentlig kommunikationsstrategi. Skolens hjemmeside samt ForældreIntradelen udvikles med deltagelse af ansatte, elever (elevrådene) samt forældre (skolebestyrelsen). Der arbejdes med rammerne for Samråd (skole/hjemsamtalerne), så disse baseres på en højere grad af dialog. Undervisningsassistenter deltager i skole/hjem-samtalerne (2011). Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. De gode erfaringer fra indskolingen skal bredes ud til mellemtrinnet. Revidering af elevplaner arbejdet påbegyndes 2011 nye elevplaner fra Udarbejdelse af handleplan for elever med bekymrende fravær Skole/hjem-samarbejdet i fokus - Idé og inspirationskatalog udarbejdes Øget forældreinddragelse bl.a. gennem ForældreIntra. Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i forhold til informationsniveauet ( ). Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 29

30 Skolebestyrelsernes udtalelse om Kvalitetsrapporten Skole Egholmskolen Vallensbæk Skole Udtalelse Skolebestyrelsen finder kvalitetsrapporten tilfredsstillende. Bestyrelsen ønsker at der i det kommende år sættes fokus på: At motion og sundhed vinder indpas i den daglige undervisning. At skolen arbejder med / fastholder det faglige niveau. At den digitale kommunikation styrkes og der samtidig arbejdes med at støtte de tosprogede familier, for hvem denne kommunikationsform ikke nødvendigvis er en selvfølge. Der skal arbejdes på at give eleverne en mere positiv indstilling til, og respekt for mennesker, bøger og inventar. Skolebestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at læseindsatsen på skolen har medført en støt positiv udvikling i resultaterne ved læsetests. Området skal dog fortsat prioriteres højt, hvilket det også bliver med indførelse af læsebånd og uddannelse af yderligere en læsevejleder. Dog vil skolebestyrelsen også påpege, at det fornuftige krav om uddannelse af yderligere en læsevejleder, dog også er en ressourcekrævende disposition at gøre indenfor skolens egen økonomi. Uddannelsen lægger beslag på en stor del af skolens videreuddannelsesbudget. Bestyrelsen påpeger, at netop indsatsen på kompetenceudvikling af lærerne bør opjusteres. I 2010/2011 anvendtes kun 0,86 % af lærernes samlede arbejdstid til efter-/videreuddannelse, hvilket må siges at være et begrænset forbrug. Netop i disse år tales der meget om kompetenceudvikling af lærerne i folkeskolen, som noget der bør prioriteres. Skolebestyrelsen er dog klar over, at det lave forbrug på kompetenceudvikling i 2010/2011 hænger sammen med, at skolen blev pålagt at skære ned på planlagte aktiviteter dette år, for at begrænse det underskud, der blev oparbejdet i løbet af de foregående år, hvor skolen havde skiftende ledelse. Skolebestyrelsen har desuden noteret sig, at placerede sig fornuftigt i den øverste tredjedel af Undervisningsministeriets rangliste i forhold til afgangsprøveresultater på baggrund af socio-økonomiske faktorer. lå bedst placeret blandt skolerne i Vallensbæk. Bestyrelsen ønsker stadig at påpege, at der fortsat er et stort behov for renovering af skolens bygninger. Skolens tilstand fremstår overordnet nedslidt, det være sig såvel undervisningslokaler som lærerfaciliteter. Endelig noterer bestyrelsen sig, at der er igangsat mange faglige og pædagogiske initiativer på skolen, ikke blot på læseområdet, men også i forhold til tosprogede, på sundhedsområdet samt på det generelle niveau, hvor skolen nu er afdelingsopdelt, og der bliver arbejdet på et tættere samarbejde mellem skole og FO. Alle skal lære at lære. Alle er vigtige for fællesskabet. Sammen skaber vi livsglade, nysgerrige og fagligt dygtige børn. Skolebestyrelsen har i deres gentænkning af skolens værdier lagt vægt på at det faglige skal gå hånd i hånd med trivsel og livsglæde. Skolebestyrelsen bemærker med glæde at det faglige niveau er steget inden for de to sidste år. Skolebestyrelsen anerkender det store faglige og sociale arbejder, som alle skolens medarbejdere præsterer i det daglige arbejde. Skolebestyrelsen er meget optagede af arbejdet med de interaktive tavler, der ud fra et frivillighedsprincip opstilles på klassetrin på baggrund af lærerønsker. Dette arbejde følger skolebestyrelsen nøje. Det er med stor tilfredshed, at skolebestyrelsen kan konstatere at der er lagt en plan for elever, der har brug for ekstra faglig støtte i dansk (resultater i læseprøverne). 30 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11

31 Kvalitetsrapport for skoleråret 10 /11 31