Introduktion 2. Virksomhedens miljøambitioner 3. Drift og vedligehold 4. Trafikken 10. Andre påvirkninger 14. Mål for miljøindsatsen

Transkript

1 Indhold Introduktion 2 Virksomhedens miljøambitioner 3 Drift og vedligehold 4 Trafikken 10 Andre påvirkninger 14 Mål for miljøindsatsen Miljøvilkår 22

2 Introduktion Dette er Øresundsbro Konsortiets anden miljøredegørelse efter, at Øresundsforbindelsen blev indviet den 1. juli Miljøredegørelsen for 2001 var den første af sin art, og det er derfor med denne redegørelse muligt at indlede en vurdering af udviklingen i miljøpåvirkningerne. Miljøredegørelsen omfatter den 16 km lange forbindelse mellem Danmark og Sverige, inklusive driftscenteret ved Lernacken og redegør for påvirkninger af miljøet i 2002 som følge af: Drift og vedligeholdsaktiviteter Tog- og motorvejstrafikken Andre påvirkninger Der vil blive udarbejdet tilsvarende miljøredegørelser for de kommende år, således at udviklingen inden for miljøområdet kan følges. Gærdevalmue er den almindeligste art i grøftekanter, findes flere steder på Peberholm. 2/INTRODUKTION

3 Virksomhedens miljøambitioner Hos Øresundsbro Konsortiet prioriteres miljøet højt, både når det gælder det eksterne miljø, og når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. Den overordnede målsætning er at sikre et effektivt, sikkert og tilgængeligt trafikanlæg, hvis påvirkninger af miljøet minimeres. Miljø-, arbejdsmiljø-, og sikkerhedsledelse er en integreret del af selskabets ledelsessystem, og både internt i selskabet og eksternt over for de entreprenører og leverandører, der arbejder på forbindelsen, stilles der krav om efterlevelse af selskabets krav vedrørende miljø. Miljøet overvåges kontinuerligt med henblik på at undgå akutte eller langsigtede negative påvirkninger af miljøet. Endvidere gennemføres en række undersøgelser, som øger vores viden om Øresundsbrons miljøpåvirkninger. Hermed fremskaffes et grundlag, der gør det muligt at prioritere og optimere miljøindsatsen. I 2002 blev truffet beslutning om det miljøledelsessystem, der skal etableres for driften af Øresundsbron. Systemet er fuldt implementeret i starten af Næsten alle de mål, der blev opsat for miljøarbejdet i 2002, vurderes at være opfyldt. Forbindelsens påvirkning af det ydre miljø vurderes således at være mindsket i 2002 i forhold til 2001 som følge af dels et reduceret energiforbrug, dels en mindre kollisionsrisiko for trækfugle. Samtidig er det en stor glæde for os at konstatere, at forbindelsen også rummer mulighed for etablering af et naturligt og særegent dyre- og planteliv. Vi følger udviklingen på Peberholm med stor interesse og er samtidig meget bevidste om det ansvar, der påhviler os som forvaltere af forbindelsens naturværdier. Der er stadigvæk mulighed for at blive endnu bedre, og på baggrund af de resultater, vi hidtil har opnået, har vi opstillet en række ambitiøse mål for miljøarbejdet i Venlig hilsen Sven Landelius Administrerende Direktør, Øresundsbro Konsortiet VIRKSOMHEDENS MILJØAMBITIONER/3

4 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Øresundsbro Konsortiets miljøledelsessystem er i første række rettet mod de påvirkninger, der skyldes virksomhedens egne drifts- og vedligeholdsaktiviteter. Den overordnede målsætning er, at miljøpåvirkningerne løbende skal kontrolleres og minimeres. De væsentligste påvirkninger er anvendelse af ressourcer (energi, vand og forbrugsstoffer), produktion af affald samt uheld. Siv trives i Peberholms vandløb. 4/DRIFT OG VEDLIGEHOLD

5 Energi Mål for 2002 Muligheden for at nedsætte energiforbruget ved at optimere belysningen i tunnelen undersøges. Resultat Miljømålet er opfyldt. Energi (GWh) Elektricitet 12,7 11,6 Benzin 0,5 0,5 Diesel 0,6 0,6 Gas 0,6 0,6 I alt 14,3 13,2 Der anvendes primært energi i form af el og i mindre omfang drivmidler og gas. De væsentligste kilder til elforbruget er belysning og ventilation i tunnelen. Det er lykkedes at reducere det samlede elforbrug i 2002 med 8,6% i forhold til Dette er opnået ved dels udskiftning af lysrør til langtidsholdbare lysrør, dels en optimeret regulering af ventilationen. Disse tiltag er gennemført i løbet af året, og effekten på det årlige elforbrug er derfor endnu ikke slået helt igennem. Benzin anvendes primært til intern kørsel og tilsyn i forbindelse med vedligeholdsaktiviteter. En række af de maskiner, der anvendes til drift og vedligeholdsopgaver, anvender diesel som brændstof. Driftscenteret på Lernacken anvender gas til opvarmning. Forbruget af benzin, diesel og gas er uændret, hvilket afspejler et nogenlunde konstant aktivitetsniveau. DRIFT OG VEDLIGEHOLD/5

6 Vand Der anvendes vand til vask af tunnel og vejbaner samt til kantinedrift m.v. på driftscenteret ved Lernacken. Forbruget af vand er øget væsentligt som følge af dels en øget rengøringsindsats i tunnelen, dels et større forbrug på driftscenteret. Årsagen til det større forbrug på driftscenteret er under afklaring. Vand (m 3 ) I alt /DRIFT OG VEDLIGEHOLD

7 Forbrugsstoffer De væsentligste forbrugsstoffer i forbindelse med drift- og vedligehold i 2002 er vejsalt, skærver, papir samt rengørings- og smøremidler. Vejsalt anvendes til vintervedligeholdelse, og forbruget faldt væsentligt i 2002 på grund af færre dage med glat føre. Forbrugsstoffer (tons) Vejsalt Skærver - 24 Papir - 13,9 Rengøringsmidler 1,6 2,5 Smøremiddel 0,2 0,2 Skærver anvendes i forbindelse med vedligehold og justering af jernbanens skinnespor. Papir anvendes i administrationen på driftscenteret ved Lernacken og afleveres til genbrug. Papir og skærver indgik ikke i miljøredegørelsen for Rengøringsmidler anvendes primært til renholdelse af tunnelen samt i mindre omfang til rengøring på driftscenteret. Forøgelsen i forbruget skyldes en øget rengøringsindsats i tunnelen. Smøremiddel anvendes til skiftespor på jernbanen, og her er forbruget uændret. I forbindelse med skadedyrsbekæmpelse er der i 2002 anvendt i alt ca. 0,2 g aktivt giftstof (bromadiolon) på Peberholm og Amager. DRIFT OG VEDLIGEHOLD/7

8 Affald Brændbart affald stammer fra driftscenteret på Lernacken. Beskidt vand stammer dels fra fedtafskiller ved kantinen på Lernacken, dels fra oprensning af olieudskiller og sandfang i de pumpesumpe, som tunnelens pumpesystem dræner til. Disse mængder var ikke med i miljøredegørelsen for Affaldet afleveres til behandling hos SYSAV i Malmö. Affald (tons) Brændbart affald Beskidt vand - 40 I alt /DRIFT OG VEDLIGEHOLD

9 Uheld Mål for arbejdsulykker. Resultat Miljømålet er ikke opfyldt. Uheld I alt 0 1 Der var en arbejdsulykke i 2002, som medførte fravær af en person i 30 arbejdstimer. Der er foretaget en nærmere analyse af omstændighederne, og på denne baggrund iværksat tiltag med henblik på at undgå tilsvarende hændelser i fremtiden. Mål for miljøuheld. Resultat Miljømålet er opfyldt. Almindelig katost er iøjnefaldende og udbredt vejukrudt i Danmark og Sydsverige. DRIFT OG VEDLIGEHOLD/9

10 TRAFIKKEN Øresundsbro Konsortiets målsætning er at overvåge de miljøpåvirkninger, der skyldes trafikken på Øresundsbron, og som derfor ligger uden for Konsortiets ansvarsområde. Det er generelt ikke muligt at begrænse påvirkningerne direkte uden at gribe ind i trafikken, men virkningerne på det omgivende miljø kan i visse tilfælde reduceres. Myndighederne har f.eks. opstillet støjgrænser for trafikken ved brofæstet på Lernacken. Motorvejstrafikken er øget siden 2001, mens godstrafikken er mindsket. Antallet af passagertog er uændret, men antallet af passagerer øgedes fra 4,9 millioner i 2001 til 5,4 millioner i Statistik Køretøjer 2,95 mio 3,4 mio Godstog Passagertog Gule puder ses både på skrænter og flader. Arten er almindelig både Danmark og Sverige. 10/TRAFIKKEN

11 Emissioner Emissionen som følge af bil- og togtrafikken på Øresundsbron er vist til højre. Emissionen er steget siden 2001, primært som følge af en stigning i biltrafikken og en lidt større andel af dieselgodstog. Øresundsbro Konsortiets mulighed for at påvirke emission er yderst ringe, men indsatsen for at reducere hastigheden over forbindelsen og i betalingsanlægget formodes også at have en positiv indflydelse på emissionen. Emissioner (tons) NOx Kulbrinter CO SO 2 5,4 6,3 Benzin/diesel De væsentligste påvirkninger fra trafikken er emissioner til luften, støj, affald samt ulykker. TRAFIKKEN/11

12 Støj Siden forbindelsen åbnede er der gennemført flere omfattende målekampagner og støjberegninger for broen og brofæstet ved Lernacken på den svenske side af Øresundsbron. Der er også gennemført undersøgelser i Samtlige undersøgelser har vist, at støjbelastningen fra bil- og togtrafikken er meget lav, og at samtlige støjkrav opstillet af de svenske myndigheder er opfyldt. Affald Affald, der smides eller tabes fra køretøjer på forbindelsen, opsamles løbende, ligesom vejbanen jævnligt renholdes med en fejemaskine. Den mængde affald, der således stammer fra trafikken, er ikke ændret. Affaldet afleveres til behandling hos SYSAV i Malmö, dog afleveres en mindre mængde vejaffald fra rensning af tunnelen til Tårnby kommune. Affald (tons) /TRAFIKKEN

13 Sikkerhed Sikkerheden for trafikanter, der benytter Øresundsforbindelsen, er høj. Anlægget overvåges 24 timer i døgnet fra Trafikcenteret på Lernacken, og variable skilte på forbindelsen gør det muligt omgående at sikre trafikanterne, hvis der observeres uregelmæssigheder i trafikken. En aktiv glatførebekæmpelse, en effektiv vind- og vejrvarsling samt en stor indsats for sikkerhed ved afspærringer er også medvirkende hertil. Endvidere fungerer samarbejdet med politi og beredskabsmyndigheder særdeles tilfredsstillende. Den samlede ulykkesfrekvens for Øresundsbrons driftsperiode faldt i 2002, og der var ikke nogen ulykker med alvorlig personskade i Ulykker med alvorlig personskade (pr. 10 mio. km) ,26 0,15 Mursennep er udbredt på hele øen. Arten findes hist og her på tør kalkbund i både Danmark og det sydlige Sverige. TRAFIKKEN/13

14 ANDRE PÅVIRKNINGER En række påvirkninger skyldes Øresundsbrons tilstedeværelse, og muligheden for at mindske disse påvirkninger er som hovedregel ikke tilstede. Øresundsbro Konsortiets målsætning er at kortlægge disse påvirkninger og deres årsager samt, hvor det er muligt og relevant, at minimere påvirkningerne. De væsentligste påvirkninger, der umiddelbart hverken kan tilskrives drifts- og vedligeholdsaktiviteter eller trafik, er afledning af regnvand, fuglekollisioner, indvandring af mus til Peberholm, reetablering af Lernackenkanalen og andre vandområder samt påvirkninger af fisk i Øresund. 14/ANDRE PÅVIRKNINGER Farve reseda er karakteristisk i området omkring brofæstet. Findes hist og her på tør kalkbund i Danmark og det sydlige Sverige.

15 Afledning af regnvand Der udledes regnvand fra Øresundsforbindelsen til Øresund. I den forbindelse udvaskes der stoffer fra vejbanen og bilernes dæk. I tabellen er der vist mængder af stoffer, der er udvasket med regnvandet i 2001 og 2002, baseret på 4 årlige målinger. Der er endnu kun taget få prøver, og de målte mængder er alt for lave til, at det er muligt at drage håndfaste konklusioner om udviklingen. Der er dog en tendens til, at stoffer fra materialer i konstruktionen, for eksempel zink, udledes i uændret mængde, mens en række stoffer fra trafikken (udstødning og bilernes dæk) viser et fald. Faldet i bly kan således skyldes den stadig stigende anvendelse af blyfri benzin. For PAH-16 kan faldet teoretisk set afspejle en øget anvendelse af dæk uden HA-olie. En reduceret anvendelse af cadmium i bilernes bremsebelægning kan være medvirkende til den reducerede mængde af dette stof. I forhold til den øvrige udledning fra Danmark og Sverige til Øresund er der tale om yderst marginale mængder, som ikke har nogen betydning for miljøet i Øresund. Stof (kg) Krom 0,93 0,44 Kobber 7,4 6,5 Zink Cadmium 0,045 0,0022 Kviksølv 0,020 <0,002 Bly 1,2 0,56 PAH-16 0,030 0,019 Kemisk syreforbrug, COD Kvælstof Fosfor Olie Mængderne svarer til øvrige tilsvarende motorvejsstrækninger i Danmark og Sverige, dog er niveauet af zink og kvælstof noget forhøjet. For zinks vedkommende skyldes det udvaskning fra forzinkede overflader på broens rækværk og belysningsstolper. ANDRE PÅVIRKNINGER/15

16 Trækfugle Mål for 2002 Muligheden for at nedsætte risikoen for fuglekollisioner med broen ved at slukke for pylonbelysningen i usigtbart vejr undersøges. Resultat Miljømålet er opfyldt. Effekten skal verificeres. I oktober 2000 kolliderede et større antal trækfugle i usigtbart vejr med broen, og Øresundsbro Konsortiet iværksatte derfor i 2001 en undersøgelse af risikoen for gentagelser og følgerne heraf. På baggrund af denne undersøgelse besluttede Øresundsbro Konsortiet at undersøge mulighederne for at mindske kollisionsrisikoen i trækperioderne ved at slukke for pylonbelysningen i usigtbart vejr. Registreringen af døde fugle er fortsat i hele 2002, og fra oktober 2002 blev gennemført en forsøgsvis slukning af pylonbelysningen i usigtbart vejr. nedsat sigtbarhed. Resten af efteråret blev kun fundet 3 måger. Dette skyldes, at der i hele efteråret ikke har været perioder med usigtbart vejr ved højbroen. Effekten af at slukke pylonbelysningen har derfor ikke kunnet vurderes, da dette kun har været aktuelt i ét tilfælde. I hele 2002 er i alt fundet 94 døde fugle på forbindelsen, mod 295 alene for sidste halvdel af Reduktionen i antallet af fuglekollisioner tilskrives vejrforholdene i efteråret Det må samtidig konstateres, at august måned også udgør en periode med risiko for kollisioner af trækkende småfugle. I løbet af efteråret er flere gange observeret jagende vandrefalke omkring højbroen. Erfaringer fra andre broer indikerer, at jagende rovfugle kan nedsætte frekvensen af trafikdræbte fugle. I august blev registeret i alt 56 trækkende småfugle, der var kollideret med broen. Disse kollisioner synes ikke umiddelbart at være relateret til perioder med 16/ANDRE PÅVIRKNINGER

17 Peberholm Der er i 2002 gennemført tilsyn med dyre- og plantelivet på den kunstige ø Peberholm, som henligger uden nogen form for naturpleje, såning eller beplantning. Skånes Botaniske Forening har i løbet af sommeren 2002 foretaget 3 besigtigelser af Peberholm som opfølgning på tidligere besigtigelser. Der er nu registreret i alt 280 arter af planter, hvoraf flere er sjældne i Danmark og Sverige. Københavns Amt har ved besigtigelse i maj 2002 registreret 9 arter af ynglefugle på Peberholm, hvilket er en forøgelse siden sidste års besigtigelse. Udover den sjældne skærpiper, der også fandtes i 2001, er i 2002 observeret ynglende dværgterne, havterne og klyder. Den begyndende indvandring af mus, der blev konstateret i slutningen af 2001, er fortsat, således at mus nu findes over hele Peberholm. I konsekvens heraf har Øresundsbro Konsortiet i 2002 indført aktiv skadedyrsbekæmpelse omkring de tekniske installationer på Peberholm. Området omkring Peberholm I efteråret 2002 blev foretaget en videoinspektion af vandområdet mellem Peberholm og Saltholm. Før etableringen af Peberholm var der en sparsom undervandsvegetation, mens området nu fremstår med en tæt ålegræsvegetation, hvor der ind imellem kan ses opblomstring af løstliggende trådalger. Den tættere vegetation kan muligvis medføre, at der aflejres en større mængde materiale på havbunden i området, hvilket igen kan påvirke vanddybden. Dette vil blive nærmere undersøgt i Køllevalmue er den mest almindelige valmue art på Peberholm. ANDRE PÅVIRKNINGER/17

18 Lernackenkanalen m.v. Overvågningen af bundfauna og sediment i Lernackenkanalen er gennemført hvert år siden 2000, og den afsluttes i Formålet er at fremskaffe et beslutningsgrundlag for Miljödomstolens endelige afgørelse om bibeholdelse af Lernackenkanalen efter 1. juli Undersøgelserne i 2002 viser, at der sker indvandring af sand i kanalens bund. Langs den sydlige kanalrand er der observeret tegn på aflejring af organisk materiale, der kan føre til iltsvind. Faunaen i kanalen adskiller sig fortsat ikke fra de omkringliggende områder. Knopnellike. Udbredelsen er øget siden Arten er meget sjælden i både Danmark og Sverige. 18/ANDRE PÅVIRKNINGER

19 Fisk Fiskeriverket har i 2002 afsluttet størstedelen af det overvågningsprogram, der blev iværksat i 1992 med henblik på at opfange påvirkninger fra anlæg og drift af Øresundsforbindelsen på fiskelivet i Øresund. Undersøgelserne i 2002 bekræfter, at der er sket en fremgang for bestanden af strandkrabbe tæt ved forbindelsen efter en midlertidig nedgang under anlægsfasen. Herudover er der ikke konstateret ændringer, der kan tilskrives Øresundsforbindelsens tilstedeværelse. I 2002 blev gennemført en interviewundersøgelse af svenske fritidsfiskere som opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i Hovedparten af de adspurgte mener ikke, at opførelsen af Øresundsforbindelsen har påvirket deres fritidsfiskeri i Øresund væsentligt. Fiskeriverkets undersøgelser af forbindelsens effekter afsluttes i 2003 med undersøgelser af fiskenes reaktion på støj, vibrationer og lys fra forbindelsen. Miljödomstolen tager i 2004 stilling til forbindelsens påvirkning af offentlighedens fiskerimuligheder på baggrund af Fiskeriverkets samlede undersøgelser. Grundvand Undersøgelserne af grundvandsforholdene ved brofæstet i Sverige er afsluttet i Variationer i saltindhold og grundvandsniveau har været meget små, hvilket bekræfter, at der ikke er sket påvirkninger af grundvandet fra bygningsaktiviteterne ude i Øresund. ANDRE PÅVIRKNINGER/19

20 MÅL FOR MILJØINDSATSEN 2003 For at kunne vurdere, om den overordnede målsætning om at optimere miljøindsatsen og løbende minimere miljøpåvirkningerne, opstilles konkrete mål for miljøarbejdet. Med undtagelse af målet for arbejdsulykker er alle mål for 2002 blevet opfyldt. Også for 2003 opstilles en række mål, der ved årets slutning vil gøre det muligt at vurdere, om miljøindsatsen har været effektiv. Gennemførelse af mål nr. 4, 5, 8, 9 og 10 tilsigter direkte mod en forbedring af miljøpåvirkningerne, mens de øvrige mål tilsigter at fastholde status quo og forbedre administrationsog videngrundlaget. Der findes flere arter af pil på øen. Især lokalt langs stensætningen og jernbanen. 20/MÅL FOR MILJØINDSATSEN

21 Mål Drift og vedligeholdelse 1. 0 miljøuheld i arbejdsulykker i Implementering af miljøledelse i overensstemmelse med ISO En reduktion i mængden af affald som følge af drift og vedligehold i En analyse af forbruget af vand på Lernacken driftscenter, herunder en vurdering af mulighederne for at reducere vandforbruget. Trafik 6. Den generelle målsætning for hele driftsfasen er en frekvens på mindre end 0,15 ulykker med alvorlig personskade pr. 10 mio. kørte km. Øvrige påvirkninger 8. Muligheder og behov for afretning af Lernackenkanalens sydlige kant, så akkumulering af organisk materiale undgås, skal undersøges, og der udarbejdes en handlingsplan i overensstemmelse hermed. 9. Der etableres mulige ynglepladser for vandrefalke på Øresundsbroen. Målet er, at ét ynglepar etablerer sig i Effekten af at slukke pylonbelysningen i usigtbart vejr af hensyn til trækfugle undersøges. Målet er, at der ikke forekommer massekollisioner af trækfugle i forbindelse med uklart vejr. 11. Etablering af marint dyre- og planteliv på havbunden langs forbindelsen samt på bropiller og pyloner undersøges og vurderes. 7. Den generelle målsætning for hele driftsfasen er en frekvens på mindre end 0,25 dødsulykker pr. 100 mio. kørte km. MÅL FOR MILJØINDSATSEN/21

22 MILJØVILKÅR Opsummering af gældende myndighedsvilkår for drift af Øresundsbron Vattendomstolens dom nr DVA 37/95. Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl eller et miljømæssigt tilsvarende stof. Målinger af grundvand på Lernacken gennemføres hveranden måned indtil 1. juli Vattendomstolens dom nr DVA 37/95 Koncessionsnämndens beslut nr. 193/98. Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets afgørelse fra januar Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil 1. juli Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes til Miljödomstolen senest 1. juli Drift af Øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr og planter. Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås. Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm. Koncessionsnämndens beslut nr. 110/95. Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med, hvad Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier ved nærmeste beboelser: Døgnækvivalent lydniveau: 45 db(a). Maksimal lydniveau om natten (19-07): 70 db(a). Hvis disse værdier overskrides skal Øresundsbro Konsortiet iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram til tilsynsmyndigheden. Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns Amt til udledning af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige ø. Krav om maksimal udledningshastighed ( liter/sek). Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov (mindst to gange om året). Krav om driftsrapport. 22/MILJØVILKÅR

23 Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns Amt til udledning af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup. Krav om maksimal udledningshastighed ( liter/sek). Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses efter behov (mindst to gange om året). Miljödomstolens dom 21. januar Krav om driftsrapport. Undersøgelser i Lernackenkanalen skal gennemføres hvert år i perioden juni 2003 (bundfauna i april maj, aflejrning af uorganisk og organisk materiale i april maj og september oktober). Øresundsbro Konsortiet skal senest 30. juni 2004 redegøre for undersøgelserne til miljødomstolen. Länsstyrelsens beslut 19. august Länsstyrelsens beslut 29. juni 2000 Miljönämnden Malmö Stad beslut 29. juni Miljönämnden Malmö Stad beslut 29. juni Opsummering af Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav. Fastsættelse af kontrolprogram for Lernackenkanalen Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til länsstyrelsen og Malmö Stad senest 1. marts det efterfølgende år. Fastsættelse af kontrolprogram for anlægsfasen. Senest 1. marts hvert år skal der indsendes en miljørapport til miljönämnden. Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen. Senest 1 marts hvert år skal der indsendes en miljørapport til miljönämnden. Miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold af forbindelsen skal kortlægges og overvåges. Unødige miljøpåvirkninger skal undgås. Offentligheden skal informeres om Øresundsbrons miljøforhold i en årlig miljøredegørelse. Der stilles krav til entreprenører om miljøledelse og miljøplaner, som skal godkendes af Øresundsbro Konsortiet. Der etableres et miljøledelsessystem for driftsfasen, som opfylder alle relevante krav i ISO MILJØVILKÅR/23

24 ØRESUNDSBRO KONSORTIET LAYOUT: PROPAGANDA MCCANN.