miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

Transkript

1 miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

2 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer bl.a. at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt en ansvarlig og afbalanceret forvaltning af de lån, der er optaget for at finansiere forbindelsen, således at lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid. Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen (SVEDAB AB). SVEDAB AB ejes af den svenske stat gennem Vägverket og Banverket (50 procent hver). A/S Øresund ejes 100 procent af Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser. Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortialaftale, der er indgået mellem SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande. Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro Konsortiet formuleret sin vision, mission og forretningsidé. Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt, europæisk kraftcenter. Både kulturelt og økonomisk. Vores mission består i dagligt at bygge nye broer økonomiske, kulturelle og mentale broer i Øresundsregionen. Vores forretningsidé er med et klart fokus på service at tilbyde den bedste transportmulighed over Øresund.

3 Indhold Introduktion 2 Ledelsens beretning om miljø 3 Forbindelsens belastning 4 Drift og vedligehold 6 Energi 7 Vand og forbrugsstoffer 7 Affald 8 Afledning af regnvand 8 Uheld 8 Trafikken 10 Emissioner 10 Støj 11 Affald 11 Sikkerhed 13 Motorvej 13 Jernbane 14 Arbejdsulykker 14 Andre forhold 15 Fuglekollisioner 15 Vandrefalk 16 Peberholm 18 Havområdet mellem Peberholm og Saltholm 18 Undersøiske betonoverflader og beskyttelsesøer 20 Lernacken installationskanal 21 Fisk 21 Miljøledelse 22 Miljømålsætninger 23 Specifikke miljømål for Miljøvilkår 26 Opsummering af gældende myndighedsvilkår for drift af Øresundsbron 26 Opsummering af Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav 28

4 Introduktion Dette er Øresundsbro Konsortiets femte miljøredegørelse siden Miljøredegørelsen gør status over miljøarbejdet og de direkte og indirekte miljøpåvirkninger som følge af Øresundsbro Konsortiets virksomhed, som omfatter den 16 km lange forbindelse mellem Danmark og Sverige, driftscenteret ved Lernacken og hovedkontoret i Vester Søgade (København). Miljøredegørelsen redegør for påvirkninger af miljøet i 2005 som følge af: Drift og vedligeholdsaktiviteter Tog- og motorvejstrafikken Andre påvirkninger Miljøpåvirkningerne sammenholdes med tidligere år, og det vurderes, om målsætningerne for 2005 er blevet opnået. Endvidere er der opstillet miljømål for Øresundsbro Konsortiets aktiviteter i

5 Ledelsens beretning om miljø Miljøarbejdet i 2005 har været præget af arbejdet med to store sager, hvoraf den ene fortsat er under behandling ved den svenske miljødomstol. Sagen vedrørende Lernacken installationskanal, som Øresundsbro Konsortiet i 2004 ansøgte om at bibeholde, blev i marts 2005 afsluttet med, at Miljödomstolen imødekom Øresundsbro Konsortiets ansøgning, og således gav tilladelse til, at Lernacken installationskanal bibeholdes. Vi er naturligvis glade for beslutningen, som er baseret på en meget omfattende dokumentation af udviklingen i kanalens miljøtilstand samt på tilkendegivelser fra relevante myndigheder og interessenter. Fiskeriverket indsendte i april sin vurdering af Øresundsforbindelsens effekter på fisk og fiskeri. Fiskeriverket vurderede, at der var sket skader på indvandringen af juvenile ål til Østersøen, på torsken i Østersøen samt lokale skader på fiskevandringer, fiskeri og fiskebestande i de afgravede områder. Som kompensation herfor foreslog Fiskeriverket, at Øresundsbro Konsortiet blev pålagt at betale en årlig afgift på SEK udover krav om udsætning af juvenile ål i Østersøen og om slukning af broens belysning. Vi har i den anledning foretaget en meget grundig granskning af det foreliggende materiale, og er med fornøden sagkyndig bistand nået frem til, at de foreliggende resultater ikke viser nogen skader på fisk og fiskeri. Vi har derfor afvist den foreslåede afgift og de øvrige pålæg. Miljödomstolen træffer en afgørelse i løbet af Vi var i 2005 forsigtige med at fastsætte ambitiøse miljømål af hensyn til prioritering af ovennævnte sager. De miljømål, vi opstillede for 2005, er blevet opfyldt, undtagen miljømålet om 0 arbejdsulykker. Det er lykkedes at håndtere vores vandforbrug, og der er ikke tegn på, at naturen på Peberholm har lidt overlast. Arbejdet med at løse vores affaldshåndtering på betalingsanlægget har resulteret i en beslutning om i 2006 at etablere en miljøstation til håndtering af affald. Vi har i 2005 fastholdt det løbende arbejde med at forbedre vores miljøledelsessystem og sikre, at det kan opnå certificeringsniveau, dog uden et egentligt mål om miljøcertificering. Samtidig vil vi med vores 3

6 overordnede målsætninger sikre, at øvrige miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold som minimum holdes på et uændret niveau i forhold til trafikbelastningen. Dyre- og plantelivet på Peberholm skaber stadig opmærksomhed, og der er nu fundet mere end 400 arter af planter på øen samtidig med, at antallet af ynglende fuglearter øges. Den grønbrogede tudse yngler stadig i Peberholms grøfter. Det var dog hverken planter, fugle eller tudser, der vakte størst opmærksomhed i 2005, men det var derimod fundet af en giftig edderkop, som gav anledning til flere indslag i aviser og på TV på begge sider af sundet. Undersøgelser af tidligere afgravede områder omkring Øresundsbron blev afsluttet i 2005, og viste, at disse områder er retableret med et naturligt dyre- og planteliv svarende til de omkringliggende områder. Tilsvarende kan vi glæde os over, at dyre- og plantelivet på beskyttelsesøer og bropiller nu mere end kompenserer for det tab, som etableringen medførte. Vi kan derfor foreløbigt efter 5 års drift af Øresundsbron konkludere, at etableringen af Øresundsbron ikke har været til skade for miljøet hvis vi må udtrykke det lidt beskedent. Med venlig hilsen Sven Landelius Adm. direktør, Øresundsbron 4

7 Forbindelsens belastning Miljøpåvirkningerne fra drifts- og vedligeholdsaktiviteter samt fra trafikken skal vurderes i sammenhæng med aktivitetsniveauet, herunder især den samlede trafikbelastning. En forøget trafik på motorvejen indebærer f.eks. øget kundeservice med øget forbrug af ressourcer, og sliddet på vej- og jernbane er større ved større belastning. Behovet for driftsog vedligeholdsaktiviteter vil derfor øges ligesom miljøbelastningen fra trafikken selv, i takt med at trafikbelastningen øges. Det er dog ikke alle aktiviteter, der er direkte relateret til trafikbelastningen, f.eks. er belysningen i tunnel og på motorvej den samme uanset trafiktætheden. En forøgelse af trafiktætheden vil her give lavere miljøbelastning pr. transporteret ton. Trafikbelastningen giver derfor mulighed for at skønne Øresundsbrons miljøeffektivitet målt som miljøbelastning pr. transporteret ton. Det samlede aktivitetsniveau på Øresundsbron er angivet nedenfor, dels i form af en skønnet samlet trafikbelastning i tons, dels i form af det samlede antal arbejdstimer, som virksomhedens medarbejdere og leverandører har leveret på selve kyst-kyst forbindelsen (dvs. eksklusive kontorerne i Vester Søgade og Lernacken Driftcenter). Den samlede trafikbelastning over Øresundsbron har været stigende i hele perioden, og stigningen fra 2004 til 2005 var ca. 8 procent. Derimod har antallet af arbejdstimer ude på selve forbindelsen været nogenlunde uændret, hvilket formodentlig skal ses i sammenhæng med, at forbindelsen i de første år har haft en del opfølgende garantiarbejder og -eftersyn, samt tilpasninger af anlægget i overensstemmelse med erfaringerne fra driftsperioden. Aktivitetsniveau Trafikbelastning (tons) Antal arbejdstimer (ekskl. kontor)

8 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Udover de almindelige drifts- og vedligeholdsaktiviteter blev 2005 præget af omfattende udbedring af de defekter og mangler, der blev opdaget i forbindelse med de omfattende garantieftersyn i Der blev bl.a. arbejdet med udbedring af rustdannelse i boltfæster på broens rækværk, skader i kabelfæsterne i pylonerne (som følge af tidligere års kabelsvingninger) samt ca. 20 revner i betonen. To højspændingstransformatorer gik i stykker og måtte udskiftes. De væsentligste påvirkninger i forbindelse med drift og vedligehold er anvendelse af ressourcer (energi, vand og forbrugsstoffer), produktion af affald, afledning af regnvand samt uheld. Opgørelse af de væsentligste påvirkninger er angivet i tabellen på side 9. Samlet set er miljøpåvirkningerne fra drifts- og vedligeholdsaktiviteter nogenlunde konstante, og set i forhold til trafikbelastningen faldet en smule. Mål for 2005 Vandforbruget skal reduceres til minimum et niveau som i Resultat Miljømålet opfyldt. 0 miljøuheld i Miljømålet opfyldt. 6

9 Energi De væsentligste kilder til elforbruget er belysning og ventilation i tunnelen, som er nogenlunde uændret. I forbindelse med udskiftning af højspændingstransformatorer blev anvendt dieselgeneratorer som erstatning. Dette har, sammen med mange undersøiske udbedringsarbejder, medført et forhøjet forbrug af diesel i forhold til tidligere år. Det samlede energiforbrug ligger på samme niveau som tidligere år, og forøgelsen i forhold til 2004 er mindre end forøgelsen i trafikbelastningen. Det vurderes dog, at der er grundlag for at effektivisere energiforbruget yderligere, og vi vil i løbet af 2006 forsøge at reducere elforbruget til belysningen i tunnelen. Vand og forbrugsstoffer Det er lykkedes at opfylde miljømålet for 2005 om, at vandforbruget som minimum skal reduceres til et niveau som i Dette til trods for, at vandforbruget på Lernacken betalingsanlæg faktisk er steget i forhold til I forhold til trafikbelastningen er der derfor sket en markant effektivisering af virksomhedens vandforbrug. trafikken, mens den samlede trafikbelastning kun er steget med 8 procent. Forbruget af salt til vintervedligeholdelse er helt afhængigt af vejret, og er steget meget kraftigt på grund af mange frostdage i vintermånederne. For de øvrige forbrugsstoffer er der ikke nogen entydige tendenser. Forbruget af papir viser en stigende tendens. Dette kan hænge sammen med den stigende trafikbelastning. Stigningen i forhold til 2004 er 15 procent, hvilket nogenlunde modsvarer stigningen i motorvejs 7

10 Affald Mængden af affald er på samme niveau som i Der har været arbejdet med forskellige løsninger for en bedre håndtering af affald på betalingscenteret ved Lernacken, og det er på baggrund heraf besluttet, at der i løbet af 2006 etableres en miljøstation til håndtering af affald ved betalingsanlægget. Banverket har opsamlet spildevand fra pumpesumpene i jernbanetunnelen i nogenlunde samme mængde som tidligere år. Spildevandet er opsamlet i tankbil og bortskaffet på en miljøstation i Malmö. Afledning af regnvand Der udledes regnvand fra broen og Peberholm til Øresund. I den forbindelse udvaskes der stoffer fra vejbanen og konstruktionen (f.eks. fra forzinkede rækværk og belysningsstolper), bilernes dæk og trafikkens udstødning. Udvaskningen med regnvandet måles kvartalsvist, og den årlige udvaskning er vist i tabellen på side 9. Et antal stoffer, især visse metaller, kvælstof og olie, viser større mængder i 2005 i forhold til Årsagen til dette er den øgede trafik på forbindelsen. Tendensen for samtlige år tyder på en nogenlunde konstant udvaskning af fremmedstoffer, til trods for at trafikken er forøget med 48 procent. En undtagelse er organiske stoffer målt som kemisk iltforbrug (COD), hvor niveauet er faldende. For samtlige stoffer gælder dog, at niveauerne er lave. Udvaskningen ligger på niveau med udvaskningen fra øvrige trafikerede vejstrækninger, dog er niveauet af zink noget forhøjet som følge af bidraget fra forzinkede rækværk og belysningsstolper. I forhold til den øvrige udledning fra Danmark og Sverige til Øresund er der tale om yderst marginale mængder, som ikke har nogen betydning for miljøet i Øresund. Uheld Et miljøuheld er en hændelse, hvor der sker en påvirkning af omgivelserne udenfor vej eller jernbane, f.eks. ved spild af miljøskadelige forbindelser. Der har ikke været miljøuheld på Øresundsbron i driftsperioden. 8

11 Miljøbelastning Energi (GWh) 15,2 14,2 14,4 13,9 14,3 El 13,0 12,0 12,0 11,5 11,4 Benzin 0,50 0,50 0,50 0,50 0,51 Diesel 0,60 0,60 0,80 0,80 1,3 Gas 0,60 0,60 0,60 0,70 0,65 Fjernvarme 0,50 0,50 0,50 0,40 0,45 Vand (m 3 ) Betalingsanlægget på Lernacken Tunnel- og vejvask Øvrige aktiviteter ,0 51,5 Vester Søgade Forbrugsstoffer (tons) Vejsalt Skærver ,0 Papir (kopipapir, kuverter o.lign.) 8,4 9,8 11,4 Rengøringsmidler 1,9 2,8 3,3 3,5 2,8 Smøremidler 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 Kølemidler 0 Affald (tons) Brændbart affald ,0 7,9 Papir- og pap Byggeaffald ,5 Metal Andet affald 1,0 0 0 Slam Spildevand 12 3,0 7,1 Køkkenaffald 9,0 6,0 7,5 Afledning af regnvand (kg) Krom 0,93 0,44 0,24 0,26 0,47 Kobber 7,4 6,5 5,8 3,1 5,4 Zink Cadmium 0,045 0,0022 0,022 0,0090 0,071 Kviksølv 0,020 <0,002 <0,001 0,0010 <0,001 Bly 1,2 0,56 0,29 0,46 0,79 PAH-16 0,030 0,019 <0,02 0,043 <0,01 Kemisk iltforbrug, COD Kvælstof Fosfor Olie <

12 TRAFIKKEN Det er generelt ikke muligt at begrænse påvirkningerne direkte uden at gribe ind i trafikken, men virkningerne på det omgivende miljø vil kunne afbødes, hvis de bliver for voldsomme, f.eks. ved opstilling af støjafskærmning eller ved opsamling af affald. De væsentligste påvirkninger fra trafikken er emissioner til luften, støj og affald. Motorvejstrafikken er øget markant siden 2001, og alene fra 2004 til 2005 var stigningen på 15 procent. Også godstrafikken og antallet af togpassagerer er øget væsentligt. Emissioner Emissionen som følge af motorvejs- og togtrafikken på Øresundsbron siden 2001 er vist i tabellen på side 12. Emissionen er steget siden 2001 som følge af en stigning i motorvejstrafikken. En forøget andel af katalysatorer og partikelfiltre har samtidig medført, at emissionen af kulbrinter og kulilte er mindsket en smule. I 2004 ophørte anvendelsen af dieseldrevne tog, hvilket medførte en reduktion i emissionen af kvælstofoxider (NO x ). Produktionen af CO 2 er tæt koblet til forbruget af brændstof, og emissionen af CO 2 øges derfor i takt med motorvejstrafikken. Øresundsbro Konsortiets mulighed for at påvirke emission er yderst ringe. Emissionen fra trafikken over broen er dog stadig langt under den emission, som en fortsat færgetrafik ville have medført. 10

13 Støj Siden forbindelsen åbnede, er der gennemført flere omfattende målinger og støjberegninger af trafikken på broen og ved brofæstet på Lernacken. Detaljerede støjberegninger har vist, at biltrafikken kan øges til køretøjer pr. døgn (over 10 mio. køretøjer pr. år), samtidig med at togtrafikken øges til 360 passager pr. døgn (dvs tog pr. år), uden at de stillede støjkrav overskrides. Baseret på disse beregninger kan det konstateres, at trafikmængden i 2005 ikke førte til overskridelse af de fastsatte støjgrænser. Affald Affald, der smides eller tabes fra køretøjer på forbindelsen, opsamles løbende, ligesom vejbanen jævnligt renholdes med en fejemaskine. Affaldet fra køretøjer er ikke opgjort i 2005, men den samlede mængde affald fra trafikken er tidligere skønnet til i alt ca. 7 tons pr. år. Affaldet afleveres til behandling hos SYSAV i Malmø. En mindre mængde vejaffald fra rensning af tunnelen afleveres dog i Tårnby kommune. 11

14 Trafik Motorvej Motorcykler Personbiler Biler 6 9 m Busser Lastbiler Køretøjer i alt Jernbane Godstog Ton gods Passagertog Passagerer Emissioner (tons) NO x Kulbrinter CO CO SO

15 SIKKERHED Sikkerheden for trafikanter og togpassagerer, der benytter Øresundsforbindelsen, er høj. Der har ikke været ulykker med dødsfald siden åbningen. På tilsvarende vis prioriteres sikkerheden højt for de personer, der arbejder på forbindelsen Mål for 2005 Akkumuleret frekvens af ulykker med alvorlig personskade mindre end 0,15 pr 10 mio. kørte km (motorvej). Resultat Miljømålet opfyldt. Akkumuleret frekvens af ulykker med dødsfald mindre end 0,25 pr. 100 mio. Kørte km (motorvej). Miljømålet opfyldt. Akkumuleret frekvens af jernbaneulykker med dødsfald skal være mindre end 0,025 pr. 100 mio. kørte togkm (jernbane). Miljømålet opfyldt. 0 arbejdsulykker i Miljømålet ikke opfyldt. Motorvej Motorvejsanlægget overvåges 24 timer i døgnet fra Trafikcenteret på Lernacken og bl.a. variable skilte og bomanlæg på forbindelsen gør det muligt omgående at omlægge trafikken og dermed sikre trafikanterne, hvis der observeres uregelmæssigheder i trafikken. En aktiv glatførebekæmpelse, en effektiv vind- og vejrvarsling, samt en stor indsats for sikkerhed ved afspærringer er også medvirkende hertil. Den samlede ulykkesfrekvens for Øresundsbrons driftsperiode har haft en faldende tendens siden 2001, og ligger nu på 0,09 ulykker med alvorlig personskade pr. 10 mio. kørte kilometer. Der var ingen uheld med alvorlig personskade i Det samlede antal uheld har derimod haft en stigende tendens, hvilket hænger sammen med den stigende trafiktæthed. 13

16 Jernbane Jernbanen er udstyret med moderne sikkerhedssystemer herunder ATC (automatisk togkontrol) og strækningsradio. Sikkerheden for personale og passagerer prioriteres meget højt, og alle hændelser, der kan påvirke sikkerheden, registreres. Alvorlige hændelser er hændelser, hvor mennesker, miljø eller materiel kommer alvorligt til skade eller har været i overhængende fare. Der har været én alvorlig hændelse i perioden (i 2004), men der har ikke været nogen uheld med personskader. Mindre alvorlige hændelser er hændelser, som viser, at sikkerhedssystemer, -regler eller -adfærd ikke er korrekt, men hvor der højst er tale om mindre skader, og hvor der ikke har været væsentlig fare for trafiksikkerheden har været et specielt godt år for togsikkerheden på Øresundsbroen, hvilket udover de moderne sikkerhedssystemer skyldes en målrettet indsats for at få nedbragt mindre alvorlige hændelser. Indsatsen er specielt sket i efteruddannelses sammenhæng. Manglende tilmeldinger i det svenske GSM R radiosystem har været et særskilt fokusområde i den sammenhæng. Der har været i alt 1388 småhændelser i 2005 hvoraf hændelser (99,1 procent) vedrører tog, der bevæger sig ind på den svenske systemdel uden at tilmelde sig svensk strækningsradio. Arbejdsulykker En øget fokus på nær ved hændelser og andre hændelser, der kan medføre arbejdsmiljømæssig belastning, har medført, at flere hændelser bliver registeret og analyseret med henblik på at forbedre sikkerheden. Der var i 2005 én arbejdsulykke med i alt 37 timers fravær på forbindelsen. Øresundsbro Konsortiets ulykkesfrekvens ligger fortsat væsentligt lavere end gennemsnittet for virksomheder i Danmark og Sverige. Hændelser Motorvej Antal uheld Personskader Jernbane Personskader Alvorlige sikkerhedsmæssige hændelser Manglende GSM-R-tilmeldinger Mindre hændelser i øvrigt Arbejdsulykker Antal arbejdsulykker Arbejdsuheld med fravær (antal pr mio. arbejdstimer) 0 6,0 12,1 11,8 6,1 14

17 ANDRE FORHOLD En række påvirkninger skyldes Øresundsbrons tilstedeværelse, og muligheden for at mindske disse påvirkninger er som hovedregel ikke tilstede. De væsentligste påvirkninger, der umiddelbart hverken kan tilskrives drifts- eller vedligeholdsaktiviteter eller trafik, er fuglekollisioner, indvandring af dyr og planter til Peberholm, etablering af dyr og planter på Øresundsbrons undersøiske dele, ændringer af havbunden omkring forbindelsen samt påvirkninger af fisk i Øresund. Den giftige edderkop Tegenaria agrestis fandtes på Peberholm i Fuglekollisioner I oktober 2000 kolliderede et større antal trækfugle i usigtbart vejr med broen, og Øresundsbro Konsortiet besluttede i 2002 at forsøge at mindske kollisionsrisikoen i trækperioderne ved at slukke for pylonbelysningen i usigtbart vejr. Det vurderes, at slukning af pylonbelysningen ikke er nok til at undgå hændelser, hvor fugle kolliderer med forbindelsen, men at det formodentlig nedsætter frekvensen af sådanne hændelser. Datagrundlaget er dog endnu for spinkelt til at drage sikre konklusioner. Siden 2002 har der været 15 hændelser med usigtbart vejr i fuglenes træktid, heraf 7 med en samlet varighed på 34 timer i Af disse fandt de 3 hændelser (22 timer) sted sidst i april. I det ene tilfælde, hvor pylonbelysningen var slukket, blev konstateret en hændelse, hvor flere hundrede småfugle landede på broen i usigtbart vejr og blev kørt ned. På grund af tæt tåge var det ikke muligt at indsamle og optælle fuglene. Der var ikke hændelser med massedød af trækfugle i efteråret Mål for 2005 Det skal undgås, at lys fra pylonerne forårsager hændelser, hvor flokke af trækfugle kolliderer med forbindelsen. Resultat Miljømålet opfyldt. 15

18 Vandrefalk I foråret 2003 blev opsat redekasser til vandrefalk på ydersiden af 4 bropiller, men det lykkedes dog ikke at få vandrefalken til at yngle i stedet slog vandrefalken sig ned i Limhamns Kalkbrott. Det er imidlertid tvivlsomt, om Limhamns Kalkbrott er tilstrækkelig uforstyrret som yngleplads, og der er derfor fortsat mulighed for, at yngleparret eller dets afkom har behov for en anden yngleplads. Øresundsbro Konsortiet vil derfor i 2006 sikre, at de opsatte falkekasser stadig er attraktive som yngleplads for vandrefalken. 16

19 Peberholm Der er også i 2005 gennemført tilsyn med dyre- og plantelivet på den kunstige ø Peberholm, som henligger uden nogen form for naturpleje, såning eller beplantning. Lunds Botaniske Forening har i løbet af sommeren 2005 foretaget 5 besigtigelser af Peberholm som opfølgning på tidligere inventeringer. Der blev i 2005 registreret 315 arter af planter, hvoraf de 25 var mosser. Af disse arter var 46 (20 mosser) nye for øen blandt andet arter af birk, røn, rose, kællingetand og tagetes, ja endda også en orkidéart. Siden etableringen af Peberholm er nu registreret i alt 445 arter af planter. Flere af arterne er sjældne i Danmark og Sverige. Inventeringen af insekter og spindlere, som blev iværksat i 2004, fortsatte i Der var ikke indikationer på væsentlige ændringer i insekt- og spindlerfaunaen, men der blev fundet nogen nye arter. Det samlede antal af arter er endnu ikke opgjort, men er relativt lavt i forhold til tilsvarende områder i Danmark og Sverige. Fundet af edderkoppen Tegenaria agrestis, som i USA er klassificeret som en giftig edderkop, vakte en del opsigt. Edderkoppen er siden fundet i Sverige (Lernacken). Broget kålsommerfugl, der ikke er almindelig i Danmark og Sverige, har ynglet på Peberholm siden I maj 2005 blev foretaget en inventering af ynglefugle sammen med Københavns Amt og Københavns Lufthavne. I 2005 blev registreret arter af ynglefugle, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. Nye arter for Peberholm er bl.a. vibe og grågås. Der var dog samtidig en markant tilbagegang af flere ynglefuglebestande. Kolonien af ynglende dværgterner, som indtil 2004 var en af landets største, er nu næsten forsvundet. Også antallet af ynglende havterner og klyder er væsentligt formindsket siden sidste år. Det formodes, at årsagen til tilbagegangen af disse ynglefugle skal søges i, at foråret 2005 var meget tørt, så mange små vandsamlinger hurtigt tørrede ud. Den sjældne grønbrogede tudse blev hørt ynglende i flere grøfter på Peberholm, og der blev ligeledes observeret haletudser. Der blev dog kun observeret enkelte voksne individer. Mål for 2005 Resultat Peberholm Antallet af dyre- og plantearter skal som minimum være på niveau med 2004 (motorvej). Miljømålet opfyldt. Antal plantearter (inkl. mosser) Antal ynglefugle

20 Havområdet mellem Peberholm og Saltholm Efter afslutning af anlægsarbejdet blev det besluttet, at Københavns Amt i samråd med Øresundsbro Konsortiet følger op på myndighedernes krav om, at der ikke må dannes landfæste mellem Peberholm og Saltholm. Den seneste inventering af vand dybderne mellem Peberholm og Saltholm 2004 viste tegn på svag dybdeforringelse i området, men ikke i foruroligende omfang. Der vil i samråd med Københavns Amt blive fulgt op på denne inventering i Tidligere afgravede områder Lunds Tekniska Högskola har i efteråret 2005 undersøgt flere af de områder, der blev udgravet i forbindelse med flytning af Flinterenden og etablering af bropiller i svensk farvand. Det drejer sig om kompensationsafgravningsområderne i Drogden vest for Peberholm og Peberholm installationskanal (ved brofæstet på Peberholm). Den tidligere prøvegravningsø sydvest for Peberholm, som nu indgår i kompensationsafgravningsområde CD#3 18

21 Kompensationsafgravningsområdet CD#3 (prøvegravningsø) Området ved den tidligere prøvegravningsø, som nu indgår i den østlige del af kompensationsafgravningsområdet CD#3 sydvest for Peberholm, viste en glat men ujævn sandbund uden stenblokke, og uden dækning af muslinger og alger. Der var enkelte aggregater af blåmuslinger og en del karakteristiske kegler af sandormens ekskrementer. Til trods for den sparsomme forekomst var blåmuslingen den dominerende art, dog primært helt små individer mindre end 5 mm. I alt blev observeret 9 arter af bunddyr og 2 arter af rødalger (kun enkelte eksemplarer). Den sparsomme flora og fauna svarer til andre tilsvarende områder med eksponeret sandbund i Øresund. Peberholms installationskanal Ved Peberholms installationskanal dominerede blåmuslinger, men der blev også fundet ålegræs i den sydlige del. Bunden var jævn med enkelte større sten. Der blev desuden fundet i alt 9 arter af alger, samt 17 arter af bunddyr. Blåmuslingerne udgjorde ca. 4 kg pr. m 2 og individer, hvilket svarer til, hvad der tidligere blev fundet i området. Kompensationsafgravningsområderne CD#3 (nordvestlige del) og CD#1 Den nordvestlige del af kompensationsafgravningsområdet CD#3 samt kompensationsafgravningsområdet CD#1 nordvest for Peberholm viste derimod dominans af blåmuslinger med en jævn men rå overflade præget af lokale fordybninger og forhøjninger. I CD#3 blev fundet 12 arter af alger og 15 arter af bunddyr, i CD#1 hh. 9 arter af alger og 17 arter af bunddyr. I begge områder dominerede blåmuslingerne med ca. 9 kg og ca individer pr. m 2. Dette er på niveau med de seneste undersøgelser fra år 2000, hvor der blev fundet ca. 7 kg blåmuslinger pr. m 2. Blåmuslingebanke fra kompensationsafgravningsområde CD#1 i Drogdenrenden nordvest for Peberholm 19

22 Undersøiske betonoverflader og beskyttelsesøer Lunds Tekniska Högskola har i efteråret 2005 undersøgt 3 af de beskyttelsesøer, der beskytter de centrale bropiller mod skibskollisioner. Beskyttelsesøerne omkring den vestlige pylon, samt de to bropiller nærmest den østligste pylon (hhv. E1 og E2), var procent dækket med et tæt lag muslinger, som var mere eller mindre begroet med alger. Bunden blev karakteriseret som en jævn men rå overflade med uregelmæssige forhøjninger og fordybninger. Et mindre antal sten kunne erkendes, de fleste af disse var dækket af muslinger. I alt forekom 13 arter af alger og 17 arter af bundfauna. Blåmuslinger alene udgjorde ca. 10 kg pr m 2 og individer pr. m 2. Dette er 2 3 gange mere end det, der blev målt på den omkringliggende havbund ved de seneste undersøgelser fra år Muslingernes gennemsnitsvægt svarer til, hvad der tidligere er fundet på den omkringliggende havbund (ca. 0,2 g pr. individ). Til sammenligning blev der i 2004 på bropillernes betonoverflader også fundet ca. 10 kg blåmuslinger pr. m 2, men kun ca individer pr. m 2. Muslingerne her havde samme længde som på den omkringliggende havbund, men havde en større gennemsnitsvægt, svarende til en bedre kondition på grund af bedre tilgang til føde omkring bropillerne. Stimer af småfisk ved fundament og beskyttelsesø ved bropille E2 20

23 Lernacken installationskanal Lernacken kanalen blev etableret i 1996 med henblik på at skabe adgang til installation af bropillerne nærmest Lernacken. Den skulle have været tilbagefyldt efter anvendelsen, men da der allerede dengang var sket en betydelig retablering af havbunden, fik Øresundsbro Konsortiet i 1999 en midlertidig tilladelse til at bibeholde kanalen frem til 1. juli På baggrund af årlige undersøgelser og en miljøkonsekvensvurdering ansøgte Øresundsbro Konsortiet i 2004 Miljödomstolen om, at kanalen blev bibeholdt permanent. I marts 2005 blev sagen afsluttet med at Miljøödomstolen imødekom Øresundsbro Konsortiets ansøgning, og således gav tilladelse til, at Lernacken installationskanal bibeholdes. Miljödomstolens afgørelse blev truffet efter et samråd i januar, og er baseret på en meget omfattende dokumentation af udviklingen i kanalens miljøtilstand samt tilkendegivelser fra relevante myndigheder og interessenter. Fisk Fiskeriverket afsluttede i 2003 det overvågningsprogram, der blev iværksat i 1992 med henblik på at følge effekter af anlæg og drift af Øresundsforbindelsen på fiskelivet i Øresund og Østersøen. Arbejdet med at analysere resultaterne blev i april afsluttet med, at Fiskeriverket udgav rapporten Öresundsförbindelsens inverkan på fisk och fiske. Underlagsrapport Rapporten kan downloades fra Fiskeriverkets hjemmeside Den tekniske rapport blev i april indsendt til Miljödomstolen sammen med Fiskeriverkets vurdering af skader, som opførelse og drift af Øresundsbron har medført på fisk og fiskeri. Fiskeriverket vurderede, at der var skader på indvandringen af juvenile ål til Østersøen, på torsken i Østersøen samt lokale skader på fiskevandringer, fiskeri og fiskebestande i de afgravede områder. Fiskeriverket har i deres vurdering til Miljödomstolen foreslået, at Øresundsbro Konsortiet skal betale en årlig skadesafgift på SEK, udsætte 40 millioner karantæniserede glasål i Østersøen, samt slukke belysningen på broen. Efter nærmere granskning af Fiskeriverkets materiale og yderligere materiale, med sagkyndig bistand fra DHI Institut for Vand og Miljø, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Lunds Tekniska Högskola, fremsendte Øresundsbro Konsortiet i december sin endelige udtalelse til Miljödomstolen. Øresundsbro Konsortiet vurderer ikke, at der er sket skader på fiskelivet i Øresund og Østersøen som følge af anlæg og drift af Øresundsbron og afviser derfor Fiskeriverkets forslag til skadesafgift og øvrige kompenserende foranstaltninger. Miljödomstolen indkalder i løbet af foråret til samråd om denne sag, og det forventes, at der kan foreligge en afgørelse i første halvår af

24 MILJØLEDELSE Øresundsbro Konsortiet fastholder den høje miljøprofil, som blev opbygget gennem anlægsfasen. Vores miljøledelse er en integreret del af selskabets ledelsessystem, og er i første række rettet mod de påvirkninger, der skyldes virksomhedens egne drifts- og vedligeholdsaktiviteter, eller som vi i øvrigt har mulighed for at påvirke. Såvel internt i selskabet som eksternt overfor de entreprenører og leverandører, der arbejder på forbindelsen, stilles der krav om efterlevelse af vores miljøkrav. Miljøledelsen sikrer bl.a., at der årligt opstilles miljømål, som mindsker påvirkningerne, at der opstilles handlings planer for at nå disse mål, samt at resultaterne måles og evalueres. Miljøledelsen er integreret i en række arbejdsprocedurer, i virksomhedens politik og overordnede strategier, med henblik på at sikre en systematisk og løbende vurdering af miljøpåvirkningerne fra vore drifts- og vedligeholdsaktiviteter. Der er truffet beslutning om at sikre, at miljøledelsessystemet i de kommende år løbende tilpasses og optimeres i overensstemmelse med ISO14001 standarden. 22

25 Miljømålsætninger Øresundsbro Konsortiets overordnede målsætning er at levere transportydelser og service på en måde, der sikrer en høj grad af kundetilfredshed under hensyntagen til lovgivning, virksomhedens driftsresultat, arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og det eksterne miljø. Vi har opstillet specifikke miljømålsætninger for påvirkningen af det ydre miljø, som vi i de kommende år løbende skal tilstræbe at overholde gennem en aktiv arbejdsindsats. Miljømålsætningerne revideres ikke årligt, men det indgår i ledelsens årlige evaluering, om miljømålsætningerne er i overensstemmelse med virksomhedens overordnede mål og politik, og i den forbindelse kan formuleringerne opstrammes. Miljømålsætningerne danner udgangspunkt for fastsættelse af årlige konkrete miljømål, som skal være målbare. Miljømål er særlige fokusområder for årets miljøindsats, og miljømål og -målsætninger danner udgangspunkt for fastsættelse af årets arbejdsprogram. Miljøpåvirkningerne overvåges løbende og resultaterne sammenholdes med de opstillede miljømål. Hermed sikres det, at årets arbejdsindsats kan vurderes i forhold til de miljøforbedringer, vi ønsker at opnå. Drift og vedligehold 1. Drifts- og vedligeholdsaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med begge landes gældende lovgivning og myndighedskrav. 2. Set i forhold til forbindelsens samlede trafikbelastning skal effekten på det omgivende miljø, blandt andet som følge af forbruget af væsentlige naturressourcer (energi, vand mv.), udledninger samt produktionen af affaldsprodukter, minimeres mest muligt. 3. Anvendelse af stoffer der er optaget på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer eller Miljöbalkens förordning 1998:944 skal minimeres og om muligt helt undgås. 4. Miljøuheld i forbindelse med drift og vedligehold skal forebygges Trafik 5. Afvikling af trafikken skal foretages uden unødig gene for det omgivende miljø, og i overensstemmelse med begge landes gældende lovgivning og myndighedskrav 6. Naturen og landskabet skal være en væsentlig del af trafikanternes oplevelse. 7. Miljøuheld i forbindelse med afvikling af trafikken skal forebygges Forbindelsen i øvrigt 8. Øvrige miljøpåvirkninger, som kan henføres til Øresundsbrons tilstedeværelse, skal minimeres mest muligt, og skal være i overensstemmelse med begge landes gældende lovgivning og myndighedskrav. 9. Muligheden for, at dyr og planter fra det omgivende miljø kan anvende Øresundsbron som opholds- og levested, skal optimeres i det omfang, det er foreneligt med virksomhedens drift og trafikanternes sikkerhed. 10. Det skal sikres, at dyre- og plantelivet på Peberholm kan udvikle sig naturligt uden væsentlige påvirkninger. 23

26 Specifikke miljømål for 2006 For at kunne vurdere, om de overordnede målsætninger om at optimere miljøindsatsen overholdes og løbende minimere miljøpåvirkningerne, opstilles hvert år konkrete og målbare miljømål. Miljømålene for 2006 er vist nedenfor. Drift og vedligehold 1.a. Specifikke krav, som er stillet af myndighederne overholdes i a. El forbruget (10 kv) reduceres i a. Ingen miljøuheld (dvs. hændelser, hvor omgivelserne udenfor vej og bane påvirkes) i 2006 Trafik 5.a. Specifikke krav, som er stillet af myndighederne, overholdes i a. Ingen miljøuheld (dvs. hændelser, hvor omgivelserne udenfor vej og bane påvirkes) i 2006 Forbindelsen i øvrigt 8.a. Det skal undgås, at lys fra pylonerne forårsager hændelser, hvor flokke af trækfugle kolliderer med forbindelsen. 8.b. Dyre- og plantelivet i havområdet omkring forbindelsen skal som minimum svare til de omkringliggende upåvirkede områder i Øresund 8.c. Specifikke krav, som er stillet af myndighederne, overholdes i

27 25

28 MILJØVILKÅR Opsummering af gældende myndighedsvilkår for drift af Øresundsbron Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl eller et miljømæssigt tilsvarende stof. Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil 1. juli Koncessionsnämndets afgørelse nr 193/98 Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes til Miljödomstolen senest 1. juli Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets afgørelse fra januar 1995 Drift af Øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr og planter. Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås. Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm. Koncessionsnämndets afgørelse nr 110/95 Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med, hvad Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier ved nærmeste beboelser: Døgnækvivalent lydniveau 45 db(a) Maksimal lydniveau om natten (19 07): 70 db(a) Hvis disse værdier overskrides, skal Øresundsbro Konsortiet iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram til tilsynsmyndigheden. Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns amt til udledning af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige ø Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek). Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt). Krav om driftsrapport. Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns amt til udledning af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek). Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt). Krav om driftsrapport. 26

29 Miljödomstolens dom 21. januar 2000 Undersøgelser i Lernacken installationskanal skal gennemføres hvert år i perioden juni 2003 (bundfauna i april maj, aflejring af uorganisk og organisk materiale i april maj og september oktober). Øresundsbro Konsortiet skal senest 30. juni 2004 redegøre for undersøgelserne til Miljödomstolen. Länsstyrelsens afgørelse 18. september 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for Lernacken installationskanal Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til Länsstyrelsen og Malmö kommune senest 1. marts det efterfølgende år. Miljönämnden Malmö Stad afgørelse 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for anlægsfasen. Senest 1. marts hvert år skal indsendes en miljørapport til Miljönämnden. Miljönämnden Malmö Stad afgørelse 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen. Senest 1. marts hvert år skal indsendes en miljørapport til Miljönämnden. Tårnby kommune, byggetilladelse af december 2005 Krav til indretning og drift af reservekraftstation på Peberholm. 27

30 Opsummering af Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav Miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold af forbindelsen skal kortlægges og overvåges Unødige miljøpåvirkninger skal undgås Offentligheden skal informeres om Øresundsbrons miljøforhold i en årlig miljøredegørelse Der stilles krav til entreprenører om miljøledelse og miljøplaner, som skal godkendes af Øresundsbro Konsortiet Der etableres et miljøledelsessystem for driftsfasen, som opfylder alle relevante krav i ISO14001

31 Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Marts 2006 Design Foto b:graphic miklos Szabo, Steen Brogaard, Michael Palmgren, Stig-Åke Jönsson, Hans Ohrt og Drago Prvulovic Tryk Prepress Nord

32 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade København V Danmark Tlf Fax Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box Malmö Sverige Tlf. +46 (0) Fax +46 (0) info@oeresundsbron.com