Forord. Ledelsens beretning om miljø

Transkript

1 Miljøredegørelse 2001

2 Forord Øresundsforbindelsen blev indviet den 1. juli År 2001 er derfor det første hele år, hvor Øresundsbro Konsortiet har fungeret som driftherre for den 16 km lange forbindelse mellem Sverige og Danmark. Miljøredegørelsen er den første af sin art, og mange oplysninger er indsamlet for første gang i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen. Der vil i de kommende år blive udarbejdet tilsvarende miljøredegørelser, hvoraf udviklingen indenfor miljøområdet vil kunne følges. Miljøredegørelsen omfatter driftscenteret ved Lernacken samt drift og vedligehold af Øresundsforbindelsen. Som information gives desuden visse oplysninger om trafikken og dens emmisioner på forbindelsen. Ledelsens beretning om miljø I Øresundsbro Konsortiet prioriteres miljøet højt, både når det gælder det eksterne miljø, og når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. Den overordnede målsætning er, at sikre et effektivt trafikanlæg, som ikke giver anledning til unødige miljøpåvirkninger. Miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsledelse er en integreret del af selskabets ledelsessystem, og både internt i selskabet og eksternt overfor de entreprenører og leverandører, der arbejder på forbindelsen, stilles der krav om efterlevelse af selskabets krav vedrørende miljø. År 2001 blev året, hvor det biologiske overvågningsprogram for anlægsfasen blev afsluttet, og det er konstateret, at anlægget er blevet opført indenfor rammerne af de opstillede miljøkrav fra både danske og svenske myndigheder. Hvad angår arbejdsmiljø blev år 2001 også en rigtig god start på driftsfasen, idet der ikke forekom nogen arbejdsulykker på anlægget, hverken blandt interne eller eksterne medarbejdere. Miljøet overvåges kontinuerligt, og der er i år 2001 gennemført en række af undersøgelser til sikring af, at der ikke forekommer akutte eller langsigtede negative påvirkninger af miljøet. I driftsfasen gennemføres forsat miljøundersøgelser i henhold til gældende myndighedskrav og Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav. Miljøarbejdet vil også i år 2002 have en høj prioritet. Vores ambition er, at vi hele tiden bliver bedre. Venlig hilsen Sven Landelius VD, Øresundsbro Konsortiet

3 Energi En af de væsentligste ressourcer i 2001 til drift og vedligehold af Øresundsbrons anlæg er energi. I trafikcenteret og kontorbygningerne på Lernacken anvendes der naturgas til opvarmning. Det samlede naturgasforbrug på anlægget i 2001 er MWh kwh El-forbrug 10kV 2001 Vand En anden ressource til drift og vedligehold er vand. Den største vandmængde anvendes til tunnelvask, som gennemføres 4 gange årligt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ovenfor er vist et diagram over det månedlige el-forbrug på anlægget for Det samlede el-forbrug i 2001 er beregnet til 12,7 GWh El-forbruget er for størstedelens vedkommende knyttet til belysningen i Øresundstunnelen. Denne belysning er tilpasset trafiksikkerheden, så der ikke opleves store lysovergange ved indog udkørsel af tunnelen. Det samlede vand-forbrug på anlægget i 2001 er m 3 Vand forbrugt i forbindelse med tunnelvask ledes til pumpesumpe, hvorfra det via olieudskillere og sandfang udledes til Øresund. Kemikalier Anvendelsen af kemikalier på Øresundsforbindelsen er yderst begrænset. Der anvendes ingen farlige stoffer i forbindelse med drift- og vedligeholdsaktiviteterne. Det undersøges i 2002, om der kan foretages ændringer i den nuværende belysning, som kan medvirke til et nedsat el-forbrug på anlægget. Det samlede benzinforbrug på anlægget er i første omgang knyttet til personalets kørsel i tjenestebiler. Det skønnede benzin-forbrug på anlægget i 2001 er 50 m 3 I forbindelse med udførelsen af drift- og vedligeholdelsesopgaver anvendes maskiner, som forbruger diesel-olie. Det skønnede diesel-forbrug på anlægget i 2001 er 50 m 3 I forbindelse med tunnelvask anvendes et rengøringsmiddel, som er godkendt af myndighederne til dette formål. Produktet er valgt af miljø- og arbejdsmiljøhensyn ud fra Øresundsbrons miljøpolitik. Der er sammenlagt anvendt 1.6 ton rengøringsmiddel i I forbindelse med glatførebekæmpelse anvendes natriumclorid (NaCl). Det samlede forbrug af NaCl på anlægget i 2001 er 362 tons Der anvendes desuden en mindre mængde smøremidler, bl.a. til sporskifter, pumper og andre bevægelige dele. Mængden heraf udgør sammenlagt mindre end et ton.

4 Affald Der kastes en del affald fra trafikanterne på Øresundsforbindelsen. Samtidig genereres en hvis mængde affald fra drift- og vedligeholdsaktiviteterne på anlægget samt fra driftcenter Lernacken. Affald bortskaffes i henhold til love og regler i henholdsvis Danmark og Sverige. Den samlede affaldsmængde bortskaffet i 2001 er ca. 200 ton Regnvand Der udledes regnvand fra Øresundsforbindelsen til Øresund. I tabellen nedenfor er der vist mængder af stoffer, der er udvasket med regnvandet fra vejbanen og bilernes dæk i Tallene er baseret på målinger udført i løbet af året. Trafik Øresundsforbindelsen blev i 2001 passeret af knap 3 millioner køretøjer, ca godstog og ca persontog. Der er samtidig sket en kraftig reduktion i færgetrafikken i Øresund. I forhold til 1999 transporteres der nu betydeligt mere gods og flere mennesker rejser over Øresund, samtidig med at den miljømæssige belastning er reduceret markant. I nedenstående tabel er reduktionen i miljøbelastningen for trafik på tværs af hele Øresund vist for udstødningsgasser og benzin/diesel. Alle tal er angivet i tons. År NOx Kulbrinter CO 2 SO 2 Benzin/ diesel Ændring Mængderne svarer til øvrige tilsvarende motorvejsstrækninger i Danmark og Sverige. Stof Mængde (Kg) Krom 0,93 Kobber 7,4 Zink 210 Cadmium 0,045 Kviksølv 0,020 Bly 1,2 PAH-16 0,030 Kemisk syreforbrug, COD Kvælstof 680 Fosfor 18 Olie 15 Støj Der er i 2001 gennemført støjmålinger og støjberegninger for trafikken på broen og brofæstet på den svenske side af Øresundsforbindelsen ved Lernacken. Målingerne og beregningerne viser at støjniveauet fra trafikken er meget lavt og under de fastlagte krav. Det samlede bidrag for udstødningsgasser og benzin/diesel fra bil- og togtrafikken i 2001 er angivet nedenfor. Bidraget fra den eldrevne togtrafik (i alt ca. 16 GWh) er ligeledes indregnet Alle tal er angivet i tons. År NOx Kulbrinter CO 2 SO 2 Benzin/ diesel , Ved sammenligning mellem de netop udførte beregninger og en prognose fra 1993 viser det sig, at emmisionerne ligger meget tæt på det forventede. Således er det for biltrafikken konstateret, at mængderne af NOx og Kulbrinter ligger noget under prognosen, mens CO 2 og SO 2 ligger lidt over prognosen. Sammenligningen er gjort ud fra de faktiske trafiktal.

5 Naturovervågning Fund af døde fugle på Øresundsbron oktober 2001 Den kunstige ø Peberholm henligger uden nogen form for naturpleje, såning eller beplantning, hvilket betyder, at der er skabt mulighed for en naturlig udvikling af plante- og dyreliv på øen. Opvækst af planter sker fra frø, der føres til øen ved hjælp af vinden eller med de fugle, der færdes mellem øen og fastlandet Rødhals Øvrige I juli 2001 foretog Skånes Botaniske Forening en besigtigelse af Peberholm som opfølgning på tidligere inventeringer. Der blev registreret 221 arter af planter. Arten kalk-vejsennep har her sit eneste danske voksested, og der er flere sjældne arter. Der vil gå mange år før Peberholm bliver dækket af vegetation. Københavns amt har ved besigtigelse i maj 2001 registreret seks arter af ynglefugle på Peberholm, herunder den sjældne skærpiper. Opstilling af giftfrie såkaldte indikatorblokke som led i Øresundsbrons registrering af skadedyr har vist en begyndende indvandring af halsbåndsmus på Peberholm Dag i oktober 2001 Omfanget af fuglekollisioner i 2001 har været væsentlig lavere end i 2000, hvilket vurderes at være forårsaget af vejrforholdene i træksæsonen. Øresundsbro Konsortiet vil på baggrund af undersøgelsen vurdere mulighederne for at mindske kollisionsrisikoen i trækperioderne ved at slukke for pylonbelysningen i usigtbart vejr. Øresundsbro Konsortiet vil fremover følge udviklingen i Peberholms naturforhold. Fugle Efter en episode i oktober 2000, hvor et større antal trækfugle i usigtbart vejr kolliderede med broen, er der i 2001 gennemført en undersøgelse af risikoen for gentagelser og følgerne heraf. Undersøgelsen er gennemført af Lunds Universitet for Øresundsbron. Sideløbende er dødfundne fugle indsamlet og optalt i træksæsonen. Antallet af dødfundne fugle i oktober 2001 er vist på den følgende figur. Der synes at være en vis risiko for, at småfugle i usigtbart vejr kolliderer med broen. I forhold til det samlede træk af småfugle i Øresund er antallet af dødfundne fugle dog meget ringe, og helt uden betydning for fuglebestanden.

6 Bundfauna og sediment Der gennemføres hvert år i perioden 2000 til 2003 overvågning af bundfauna og sediment i Lernacken kanalen. Formålet er at fremskaffe et beslutningsgrundlag for Miljödomstolens endelige afgørelse om bibeholdelse af Lernacken kanalen efter 1. juli Undersøgelserne i 2001 viser, at bundfaunaen i kanalen ikke adskiller sig fra de omkringliggende områder. Grundvand Der er i 2001 fortsat foretaget undersøgelser af grundvandsforholdene ved brofæstet i Sverige. Variationer i saltindhold og grundvandsniveau har været meget små, hvilket viser, at der ikke sker påvirkninger af grundvandet fra bygningsaktiviteterne ude i Øresund. Arbejdsmiljø 0 ulykker I år 2001 skete der ingen arbejdsulykker på Øresundsforbindelsen, hverken blandt interne eller eksterne medarbejdere. Ulykkesfrekvensen er dermed nul ved årets udgang. Dette meget tilfredsstillende resultat, skyldes i vid udstrækning en omfattende teknisk instruktion og obligatorisk sikkerhedsuddannelse med eksamen for alle, der skal arbejde på anlægget. Fisk Fiskeriverket har i 2001 gennemført fiskeriundersøgelser i overensstemmelse med de svenske myndigheders krav og aftaler med Øresundsbro Konsortiet. Desuden føres der indgående tilsyn med alle drift- og vedligeholdsopgaver, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger som eksempelvis afspærringer af vognbaner i og udenfor tunnelen. Rapporten for 2001 foreligger endnu ikke, men resultaterne for gulål, skrubbe og strandkrabbe indikerer en fremgang i bestanden tæt ved forbindelsen, efter en midlertidig nedgang under anlægsfasen. Undersøgelserne i 2002 koncentreres om effekter af den færdige forbindelse på den lokale fiskefauna. Undersøgelserne afsluttes i 2003, hvorefter Miljödomstolen tager stilling til forbindelsens fiskerimæssige påvirkning.

7 Sikkerhed Mål 2002 Sikkerheden for trafikanter, der benytter Øresundsforbindelsen, er høj. Anlægget overvåges 24 timer i døgnet fra Trafikcenteret på Lernacken, og variable skilte på forbindelsen gør det muligt omgående at sikre trafikanterne, hvis der observeres uregelmæssigheder i trafikken. En aktiv glatførebekæmpelse, en effektiv vind- og vejrvarsling, samt en stor indsats for sikkerhed ved afspærringer, er også medvirkende hertil. Den høje prioritering af miljøet vil fortsætte i de kommende år. For at sikre en løbende forbedring indenfor området har Øresundsbron opstillet fem mål for miljøarbejdet i Samarbejdet med politi og beredskabsmyndigheder har fungeret særdeles tilfredsstillende i Ulykkesfrekvensen på forbindelsen ligger på 0,21 uheld med alvorlig personskade pr. 10 millioner kørte kilometer, hvilket er en del under landsgennemsnittet i Danmark, som for motorvejsstrækninger er 0,38 uheld med personskade pr. 10 millioner kørte kilometer. Det har ikke været muligt at finde frem til det tilsvarende landsgennemsnit i Sverige. Der er ikke sket trafikuheld med dødelig udgang i den periode forbindelsen har været åben. 1. Det undersøges, om der er mulighed for at nedbringe energiforbruget ved ændringer i belysningen i Øresunds-tunnelen 2. 0 miljøulykker i arbejdsulykker i Miljøledelse opdateres i henhold til ISO Mulighederne for at slukke pylonbelysningen i usigtbart vejr, for at minimere fuglekollisioner i træktiden, undersøges

8 Miljøkrav OPSUMMERING AF GÆLDENDE MYNDIGHEDSVILKÅR FOR DRIFT AF ØRESUNDSBRON. Vattendomstolens Dom nr DVA Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl eller et miljømæssigt 37/95 tilsvarende stof. Målinger af grundvand på Lernacken gennemføres hveranden måned indtil Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Koncessionsnämndets beslut nr 193/98 Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets afgørelse fra januar 1995 Koncessionsnämndets beslut nr. 110/95 Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns amt til udledning af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige Ø. Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns amt til udledning af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup Miljödomstolens dom Länsstyrelsens beslut Länsstyrelsens beslut 29. juni 2000 Miljönämnden Malmö Stad beslut 29. juni 2000 Miljönämnden Malmö Stad beslut 29. juni juli 2002 Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil 1. juli Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes til Miljödomstolen senest 1. juli Drift af Øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr og planter Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm. Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med, hvad Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier ved nærmeste beboelser: Døgnækvivalent lydniveau 45 db(a) Maksimal lydniveau om natten (19-07): 70 db(a) Hvis disse værdier overskrides skal Øresundsbro Konsortiet iværksætte afhjælpende foranstaltninger Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram til tilsynsmyndigheden Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek) Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt) Krav om driftsrapport Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek) Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt) Krav om driftsrapport Undersøgelser i Lernacken kanalen skal gennemføres hvert år i perioden juni 2003 (bundfauna i april - maj, aflejrning af uorganisk og organisk materiale i april - maj og september oktober). Øresundsbro Konsortiet skal senest 30. juni 2004 redegøre for undersøgelserne til miljødomstolen. Fastsættelse af kontrolprogram for Lernacken kanalen Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til Länsstyrelsen og Malmö kommune senest 1. marts det efterfølgende år. Fastsættelse af kontrolprogram for anlægsfasen Senest 1 marts hvert år skal indsendes en miljørapport til Miljönämnden. Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen Senest 1 marts hvert år skal indsendes en miljørapport til Miljönämnden. OPSUMMERING AF ØRESUNDSBRO KONSORTIETS EGNE MILJØKRAV Miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold af forbindelsen skal kortlægges og overvåges Unødige miljøpåvirkninger skal undgås Der stilles krav til entreprenører om miljøledelse og miljøplaner, som skal godkendes af Øresundsbro Konsortiet Der etableres et miljøledelsessystem for driftsfasen, som opfylder alle relevante krav i ISO14001

9 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 DK-1601 København V Telefon: Telefax: Info@oeresundsbron.com