MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T

2

3 Indhold Introduktion 3 Miljøpolitik 4 Forbindelsens trafikbelastning 5 Energi 6 Emissioner fra trafikken 6 Vand og forbrugsstoffer 7 Affald 8 Udvaskning af fremmedstoffer 8 Støj 9 Miljøbelastning 10 Peberholm 12 Miljøvilkår 14

4 2

5 Introduktion Øresundsbro Konsortiet har hvert år siden 2001 udarbejdet en status over de direkte og indirekte miljøpåvirkninger som følge af Øresundsbro Konsortiets virksomhed, der omfatter den 16 km lange forbindelse mellem Danmark og Sverige, driftscenteret og betalingsanlægget ved Lernacken i Sverige og hovedkontoret i Vester Søgade København. Den årlige miljøredegørelse rapporterer primært miljøpåvirkningerne fra drift og vedligehold af forbindelsen samt naturudviklingen på den kunstige ø Peberholm. De væsentligste påvirkninger fra drift og vedligehold er anvendelse af ressourcer (energi, vand og forbrugsstoffer), produktion af affald samt afledning af regnvand. De væsentligste påvirkninger fremgår af tabellerne i miljøredegørelsen. Samlet set er miljøpåvirkningerne fra drifts- og vedligeholdsaktiviteter nogenlunde konstante over årene, men set i forhold til trafikbelastningen er de faldet en smule. 3

6 Miljøpolitik Vi har alle et ansvar for udviklingen af det globale miljø og især klimaudviklingen. Øresundsbro Konsortiet har i 2008 vedtaget en ny miljøpolitik, der omsætter dette ansvar. Miljøpolitikken kan sammenfattes således: Vi skal successivt mindske miljøpåvirkningen fra den daglige drift og administrationen af forbindelsen. Vi skal tage hensyn til miljøet, når tekniske anlæg installeres og vedligeholdes. Vi skal følge miljølovgivningen, beskytte vores naturværdier og være opmærksomme på miljøet i vores omgivelser. Vi skal medvirke til at mindske miljøpåvirkningen fra trafikken på forbindelsen. Vi skal være åbne og informative om vores miljøforhold. For yderligere oplysninger om Øresundsbrons miljøforhold henvises til øvrige oplysninger på hjemmesidens miljøafsnit. 4

7 Forbindelsens trafikbelastning Trafikken på Øresundsbron fremgår af tabellen nedenfor. Motorvejstrafikken er fordoblet de sidste 6 år, og også godstogstrafikken og antallet af togpassagerer er steget væsentligt. Den skønnede samlede trafikbelastning målt i ton og i antallet af persontransporter fremgår ligeledes af tabellen. Trafikbelastningen har været stigende i hele perioden, og stigningen fra 2007 til 2008 var 4 procent for transporteret vægt og 20 procent for persontransporten. Den samlede stigning siden 2003 er på 33 procent i transporteret vægt og 95 procent i persontransport. En større trafikbelastning indebærer øget kundeadministration, øget slid på vej- og jernbane samt større risiko for uheld. Alene derfor er der grund til at forvente en vis sammenhæng mellem trafikbelastningen og drifts- og vedligeholdelsesaktiviteterne. Det er dog ikke alle aktiviteter, der kan relateres direkte til trafikbelastningen, for eksempel er belysning på motorvejen både i og uden for tunnelen den samme uanset trafiktætheden. Jo mere trafik, der kører over forbindelsen, jo større er gevinsten for det omgivende samfund. Driften af broen indebærer dog en miljøpåvirkning, som må vurderes i forhold til denne samfundsgevinst. Trafikbelastning Motorvej Motorcykler Personbiler Biler 6 9 meter Busser Lastbiler Køretøjer i alt Jernbane Godstog Ton gods Passagertog* Passagerer Samlet belastning Transporteret vægt (millioner tons) 29,6 31,1 33,3 35,0 37,7 39,3 Persontransport (millioner personer) 15,2 16,8 18,3 21,0 24,5 29,6 *Dette tal inkluderer tjenestetog 5

8 Energi Elforbruget er faldet lidt i 2008 i forhold til Dette skyldes dels, at den fulde elbesparende effekt af udskiftning af belysningen i vejtunnelen til mere energieffektiv belysning i 2007 først har kunnet ses af elforbruget i 2008, som er det første hele kalenderår med de nye armaturer. Desuden er natbelys ningen i vejtunnelen reduceret fra midten af 2008, og et generelt fokus på energi besparelser i hverdagen bidrager også til det reducerede elforbrug. Sammenlignet med 2007 er der et fald i forbruget af benzin og diesel til aktiviteter vedrørende drift af forbindelsen; dette forbrug forventes at variere meget år for år afhængig af aktivitetsniveauet og arten af aktiviteter. Udledning af drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ) er beregnet for 2007 og CO 2 udledes ved forbrug af ikke fornybare brændstoffer, og driften af Øresundsbron giver anledning til en direkte udledning af CO 2 i forbindelse med vores egen afbrænding af benzin, diesel og gas til biler, maskiner og opvarmning. Øresundsbro Konsortiet giver anledning til en indirekte CO 2 udledning i forbindelse med afbrænding af ikke fornybare brændstoffer på fjernvarmeværkerne og på elværkerne. På grund af faldet i Øresundsbro Konsortiets energiforbrug er bidraget til udledningen af CO 2 fra driften af Øresundsbron også faldet. Emissioner fra trafikken Emissionen som følge af motorvejs- og togtrafikken på Øresundsbron siden 2002 fremgår af tabellen på side 11. Tallene inkluderer emissionen fra produktion af strøm til togdriften. Emissionen er steget i driftsperioden som følge af en stigning i motorvejstrafikken. En forøget andel af køretøjer med katalysatorer og partikelfiltre har samtidig medført, at emissionen af kulbrinter, kulilte og kvælstofoxider ikke er steget i takt med den øgede trafikmængde. I 2004 ophørte anvendelsen af dieseldrevne tog, hvilket medførte en reduktion i emissionen af kvælstofoxider (NO X ). Emissionen af CO 2 er tæt koblet til forbruget af brændstof, og emissionen af CO 2 øges derfor i takt med motorvejstrafikken. 6

9 Vand og forbrugsstoffer Det samlede vandforbrug er faldet meget, hvilket primært skyldes et usædvanligt højt vandforbrug i 2006 på grund af et brud på en vandledning. Dette brud blev repareret i 2007, og i 2008 er vandforbruget igen nede på niveauet fra Vandforbruget til tunnel- og drænvask og andre aktiviteter på forbindelsen varierer meget år for år afhængig af aktivitetsniveauet. Øresundsbro Konsortiet anvender relativt små mængder materialer. Det største forbrug er salt (NaCl) til glatførebekæmpelse om vinteren, og dette forbrug varierer meget år for år afhængigt af vejret. Det næststørste forbrug er papir til brug i kontorerne, primært på hovedkontoret i København. Øresundsbro Konsortiets forsøg på at spare på papiret ved bl.a. at sende mere materiale ud i elektronisk form har ført til mindsket papirforbrug. Desuden anvendes rengøringsmidler sammen med vand på forbindelsen, bl.a. til vask af tunnel, rækværker mv., og der anvendes olie og fedt til smøring mv. Forbrug af rengøringsmidler, olie og fedt varierer meget år for år afhængigt af behovet. Der anvendes også meget små mængder kølemiddel til køleanlæg. Ud over de tal, der er angivet i tabellen på side 10, er der i 2008 er desuden anvendt en relativt stor mængde maling: 1,26 tons, idet afmærkningsstriberne på kørebanerne er blevet fornyede. 7

10 Affald Mængden af affald varierer meget år for år afhængigt af aktiviteten på forbindelsen. Den største affaldsfraktion er spildevand fra pumpesump på forbindelsen, som bortskaffes til en miljø station i Danmark eller Sverige. Derudover bortskaffes også en del papir og pap fra administrationskontorerne til genanvendelse. Affald til forbrænding er primært affald fra administrationskontorerne, dvs. kontor- og kantineaffald, men også en del affald fra forbindelsen er forbrændingsegnet. Slam fra fedt/olieudskiller stammer fra kantinen på Lernacken, og udgør også en af de større affaldsfraktioner. Mængderne af farligt affald er først blevet opgjort fra 2007, men det er alle årene igennem blevet afleveret forsvarligt til miljøstationer i Danmark eller Sverige. Størstedelen af det farlige affald stammer fra forbindelsen og udgøres primært af batterier og lyskilder, kun små mængder heraf stammer fra de administrative områder. Mængden af elektronikaffald er for første gang blevet opgjort i 2008, men det er også alle årene igennem blevet afleveret forsvarligt til miljøstationer i Danmark eller Sverige. Elektronikaffaldet stammer både fra forbindelsen og fra de administrative områder. Det blev i 2002 skønnet, at der årligt opsamles cirka syv tons affald, som er kastet fra køretøjer på motorvejen. Dette affald bortskaffes til forbrænding. Denne mængde er muligvis øget i takt med trafikken, men har hidtil ikke været systematisk registreret. Endvidere havner en del affald på Peberholm og i Øresund, hvor kun en del kan opsamles. 8

11 Udvaskning af fremmedstoffer Der udledes regnvand fra broen og Peberholm til Øresund. I den forbindelse udvaskes der stoffer fra vejbanen og konstruktionen, bilernes dæk og trafikkens udstødning. Ved brofæstet på Lernacken i Sverige er regnvand løbende blevet opsamlet fra en lille del af broens overflade i årene Der blev udtaget prøver til bestemmelse af udvaskningen af udvalgte fremmedstoffer tre gange om året. Resultatet af disse prøver viste, at selv om den stigende trafik siden 2000 har betydet øget udvaskning af fremmedstoffer, er udvaskningen fortsat marginal og uden betydning for miljøet i Øresund. Derfor besluttede Øresundsbro Konsortiet og Malmö Kommune i fællesskab at stoppe de løbende målinger fra og med Hvis døgngennemsnittet overstiger bilpassager, genoptages målingerne. Udvaskningen for 2008 i tabellen (side 11) er opgjort på baggrund af tidligere års resultater sammenholdt med nedbørsmængder i Udvaskningen af fremmedstoffer fra Øresundsbron ligger på niveau med eller lidt lavere end udvaskningen fra andre trafikerede vejstrækninger. En undtagelse er dog zink, der udvaskes i større mængde fra Øresundsbron på grund af de forzinkede overflader, bl.a. på belysningsstolper og rækværk. Støj Siden forbindelsen åbnede, er der gennemført flere omfattende målinger og støjberegninger af trafikken på broen og ved brofæstet på Lernacken. Detaljerede støjberegninger har vist, at biltrafikken kan øges til køretøjer per døgn (over 10 millioner køretøjer per år), samtidig med at togtrafikken øges til 360 passager per døgn (svarer til tog per år), uden at de stillede støjkrav overskrides. Det kan på basis af disse beregninger konstateres, at trafikmængden i 2008 ikke førte til overskridelse af de fastsatte støjgrænser. 9

12 Miljøbelastning Energi (GWh) 14,4 13,9 14,3 15,4 13,0 11,9 El 12,0 11,5 11,4 11,8 10,2 9,8 Benzin 0,50 0,50 0,51 1,4 0,8 0,4 Diesel 0,80 0,80 1,3 1,0 0,9 0,4 Gas (naturgas og LPG-flaskegas) 0,60 0,70 0,65 0,7 0,7 0,9 Fjernvarme 0,50 0,40 0,45 0,4 0,4 0,4 Koldioxidudslip Direkte i alt Heraf benzin Heraf diesel Heraf gas Indirekte i alt Heraf fjernvarme Heraf dansk el Heraf svensk el Vand (m 3 ) Betalingsanlægget på Lernacken Tunnel- og drænvask Øvrige aktiviteter ,0 51, Vester Søgade Forbrugsstoffer (ton) Vejsalt Papir 8,4 9,8 11,4 11,3 16,5 6,5 Rengøringsmidler 3,3 3,5 2,8 2,9 4,1 1,2 Olie/fedt 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 Kølemidler (HFC) 0 0,074 0,002 10

13 Affald (ton) Affald til forbrænding ,4 17,3 19,5 12,5 Papir- og pap til genbrug ,4 17,3 15,3 Byggeaffald til sortering ,5 7,6 0,3 2,0 Andet affald til sortering 1, ,4 6,3 0 Slam fra fedt/olieudskiller til specialbehandling 18 25,4 18,4 23,7 11,7 11,7 Spildevand fra pumpesump til specialbehandling 33 66,8 68, ,1 39,8 Elektronikaffald til specialbehandling 0,8 Farligt affald (batterier, lysrør, olie mv.) til specialbehandling 18,4 4,5 Udvaskning med regnvand (kg) Krom 0,24 0,26 0,47 0,58 0,27 0,45 Kobber 5,8 3,1 5,4 7,6 7,7 6,2 Zink Cadmium 0,022 0,0090 0,071 0,081 0,24 0,24 Kviksølv <0,001 0,0010 <0,001 <0,001 <0,002 <0,001 Bly 0,29 0,46 0,79 1,1 0,23 0,68 PAH-16 <0,02 0,043 <0,01 0,033 0,19 0,05 Kemisk iltforbrug, COD Kvælstof Fosfor 64,0 31,0 22,0 8, Emissioner fra trafikken No x Kulbrinter CO CO SO ,6 6,6 6,7 11

14 Peberholm I 2008 er i lighed med tidligere år gennemført inventeringer af dyre- og plantelivet på den kunstige ø Peberholm. Lunds Botaniska Förening foretog fem botaniske ekskursioner som opfølgning på tidligere inventeringer, heraf deltog Dansk Botanisk Forening i 3 ekskursioner. Der blev registreret 306 plantearter, heraf var 16 nye på øen. Flere førhen observerede arter blev ikke genfundet, f.eks. kalkvejssennep, Øresunds hønsetarm, kløvkrone og kornvalmue. Vegetationen i 2008 var påvirket af, at året var meget tørt, hvilket resulterede i, at nogle planter visnede bort. Den mest interessante nyfundne art er den ret sjældne soløjealant, der blomstrer juli til september. Af andre nyfundne og mere almindelige arter er almindelig slangetunge, glansbladet rose, smalstråle, kærsnerre og mark-tusindgylden. Siden etableringen af Peberholm er der nu registreret i alt 485 plantearter, heraf flere sjældne arter. Zoologisk Museum i København har i perioden foretaget indsamling af biller og sommer fugle. Der er i perioden registreret 345 billearter og 421 sommerfuglearter. En af de regi strerede sommerfugle er admiral, der flyver tusinder af kilo meter fra Afrika til Danmark. Den grønbrogede kålsommerfugl, som var talrig på Peberholm i perioden 2003 til 2006, er ikke blevet registeret i 2007 og 2008, og bestanden er nu formodentlig forsvundet. Biologisk Institut fra Københavns Universitet foretog fem inventeringer af bier på Peberholm i 2007 og registrerede flere sjældne og ualmindelige arter. Der er indtil videre observeret 18 forskellige arter. Der blev ikke foretaget inventeringer af bier i Der blev i alt observeret 24 ynglende fuglearter på Peberholm i 2008, hvilket er flere end tidligere. I 2008 blev observeret flere ynglende arter som med stor sikkerhed ikke har ynglet på Peberholm tidligere, herunder splitterne og sorthovedet måge. Kolonien af hættemåger var markant større end tidligere år. Der deltog i år flere fugleeksperter på den årlige inventering af ynglefugle i forhold til tidligere, og der deltog også en fugleekspert på en af årets tidlige botaniske inventeringer. En del af forøgelsen i antallet af observerede ynglende arter kan derfor tilskrives den intensiverede indsats i 2008 det kunne f.eks. tilskrives arter som lille præstekrave og svartbag, som begge tidligere er registreret som muligt ynglende. Peberholm Antal plantearter Antal ynglefugle

15 Der sker en løbende tilgroning og udvikling på Peberholm, som henligger uden nogen form for naturpleje, tilsåning eller beplantning. Den øgede tilgroning sammen med vejrforholdene kan spille ind på ynglesuccesen blandt fuglene. I har Amphi Consult for Øresundsbro Konsortiet gennemført en undersøgelse af den sjældne grønbrogede tudse på Peberholm. Det kunne konstateres, at den grønbrogede tudse ynglede i mange af Peberholms vandhuller både i 2007 og Foråret i 2008 var meget tørt, hvorved yngleaktiviteterne kulminerede tidligt på året, og dermed var afsluttet før den første inventering primo maj. Dette betød en større usikkerhed på undersøgelsens resultat, men alligevel står det klart, at bestanden af grønbroget tudse på Peberholm med ca voksne individer er en af Nordens største bestande. I sommeren 2008 blev også fundet en skrubtudse på øen. Lister over alle plante- og dyrearter, der er observeret på Peberholm, findes på hjemmesidens miljø afsnit. 13

16 Miljøvilkår Sammanfattning av gällande myndighetsvillkor för drift av Øresundsbron (i kronologisk orden) Vattendomstolens Dom nr. DVA 37/95 Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl eller et miljømæssigt tilsvarende stof Vattendomstolens Dom nr. DVA 37/95 Koncessionsnämdets beslut nr. 193/98 Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil 1. juli 2003 Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes til Miljödomstolen senest 1. juli 2004 Trafikministeriets og miljø- og Energiministeriets afgørelse fra januar 1995 Drift af Øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr og planter Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm Koncessionsnämdets beslut nr. 110/95 Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med, hvad Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier ved nærmeste beboelser: Døgnækvivalent lydniveau 45 db(a) Maksimalt lydniveau om natten (19 07): 70 db(a) Hvis disse værdier overskrides skal Øresundsbro Konsortiet iværksætte afhjælpende foranstaltninger Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram til tilsynsmyndigheden Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns amt til udledning af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige ø Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek) Krav om at udledningen sker efter passage at olieudskiller og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt) Krav om driftsrapport Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns amt til udledning af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek) Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt) Krav til driftsrapport 14

17 Miljödomstolens dom 21. januar 2000 Undersøgelser i Lernacken kanalen skal gennemføres hvert år i perioden juni 2003 (bundfauna i april maj, aflejringer af uorganisk og organisk materiale i april maj og september oktober) Øresundsbro Konsortiet skal senest 30. juni 2004 redegøre for undersøgelserne til miljødomstolen Länsstyrelsens beslut 18 september 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for Lernacken kanalen Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til Länsstyrelsen og Malmö Kommune senest 1. marts det efterfølgende år Länsstyrelsens beslut 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for anlægsfasen Senest 1. marts hvert år skal indsendes en miljørapport til Miljönämden Miljönämden Malmö Stad beslut 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen Senest 1. marts skal indsendes en miljørapport til Miljönämden Tårnby kommun, byggtillstånd december 2005 Krav til indretning og drift af reservekraftstation på Peberholm 15

18 16

19 Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Maj 2009 Design Foto BGRAPHIC Scanpix, Bjørn Hasse Nielsen, Bill Watts, Patrik Olofsson, Drago Prvulovic, MalmöBild, og Steen Brogaard

20 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade København V Danmark Tlf Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box Malmö Sverige Tlf. +46 (0) info@oresundsbron.com