Opsummering af ekspert- workshop: Evaluering af Naturvejlederordningen
|
|
- Kirsten Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsummering af ekspert- workshop: Evaluering af Naturvejlederordningen Onsdag d , kl , Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København Følgende opsummering er en oversigt over synspunkter og meninger, udtrykt på ekspertworkshoppen. Opsummerings formål er at præsentere indsigten fra deltagerne. Det betyder, at opsummeringen viser de mønstre, der har været i deltagernes input til evalueringen af Naturvejlederordningen. Ekspertworkshoppen var designet med det formål at skabe viden om, hvordan eksperterne ser, at Naturvejlederordningen meningsfuldt kan udvikle sig for at bevare sin aktualitet og relevans fremover. Derfor var der fra evaluators side valgt et workshop- design, der er inspireret af Delphi- metoden i mini- format. Det betyder, at der er fokus på at bringe eksperternes viden fra deres konkrete praksis i spil i forhold til potentialerne i naturvejledning fremadrettet i en 5-10 års horisont. Kernen i workshoppen var en række faciliterede tematiske debatter i grupper sammensat efter forskellighed. Debattens formål var at skærpe deltagernes egen holdning og viden, som de derefter personligt skrev ned i skemaer lavet til formålet. Til forskel fra andre workshops, handler det altså ikke om at blive enige i gruppen, men om at levere ekspertinput til evalueringen på baggrund af en indledende dialog med andre eksperter. Efter workshoppen blev al materialet samlet i nærværende opsummering, der i anonymiseret format er delt med både deltagere og andre med henblik på en yderligere kommentering i fred og ro. Herefter indgår opsummering inklusiv nye kommentarer i evalueringen som data. Deltagerne i workshoppen var udpeget af Naturvejlederordningen tre hovedaktører: Friluftsrådet, Naturvejlederforeningen og Naturstyrelsen (efter 1. juni 2016 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning). Følgende temaer blev behandlet på ekspertworkshoppen: 1. Mest og mindst vigtige opgaver i naturvejledningen 2. Internationale trends i naturvejledning 3. Samfundsmæssig værdi i naturvejledning og 4. Hæmmere og fremmere i naturvejledningen fremover 1
2 Tema 1: Mest og mindst vigtige opgaver i naturvejledningen Det første tema er blevet diskuteret i grupperne af eksperter med det formål at udfylde tabellen nedenfor på selve workshoppen. Hver ekspert skulle sætte kryds ved de 3 opgaver, som de opfatter som hhv. mest og mindst vigtige. 3 krydser i hver søjle i tabellen. Tabellen nedenfor viser, hvordan eksperterne har prioriteret opgaverne i naturvejledning. Hver ekspert har udfyldt tabellen, hvorefter evaluator har lavet en sammentælling af afkrydsningen. Nogle eksperter havde valgt mere end tre opgaver, og satte deres ekstravalg i parentes. Nedenfor er disse ekstravalg også sat i parentes. Topscoren for hhv. Mest vigtig (fed grøn skrift) og Mindst (fed rød skrift) er markeret. Udover afkrydsningen, så var der yderligere kommentarer til skemaet, som indikerer eksperternes holdning til tabellens design. De mest centrale kommentarer var, at: det er problematisk, at skulle udpege nogle opgaver, da hele listen repræsenterer bredden af naturvejledningen. Det er i høj grad den enkelte naturvejleder og dennes ansættelsesforhold, der definerer hvad der er vigtigst, det ikke er den enkelte målgruppe, der er interessant (fx skolebørn, dagtilbud eller udsatte børn og unge), men derimod at prioritere at arbejde sammen med andre, der arbejder med målgruppen for derigennem at gøre en forskel for målgruppen. Opgaver i naturvejledningen Mest Ikke At arbejde med socialt udsatte borgere i naturen 3 1 At lave flere naturoplevelser i byen, herunder etablering af flere grønne 2 områder i byerne at få skolebørnene ud i naturen (1)3 at samarbejde med skolelærerne om at udvikle pædagogiske og (1)11 didaktiske undervisningsforløb tilpasset ophold i naturen, at samarbejde med fritidsforeninger om oplevelser i naturen 2 1 sundhedsfremme (fx at planlægge sunde offentlige naturture sammen 2 med kommunen) at børn og unge udvikler bæredygtig adfærd på baggrund af en dybere 8 forståelse af naturen og samspillet med naturen at fremme bevarelse af en rig og diversificeret natur (fx planter, dyr, 2 4 insekter m.v.) gennem forbedrede levevilkår for det vilde plante- og dyreliv og bevaring af eksisterende naturområder at fremme forståelsen af menneskets samspil med naturen 12 og samfundet at fremme borgernes indflydelse på forvaltningen af landskab og natur 2 4 at skabe synlige og attraktive tilbud, der dækker befolkningens behov for 5 oplevelser i naturen, herunder øget adgang til naturen og guidede oplevelsesmuligheder i naturen at formidle kulturarv og kulturmiljø 4 at tiltrække turister 12 (1)8 at arbejde med at udvikle og understøtte fællesskaber, der fremmer befolkningens aktive friluftsliv og en bæredygtig udvikling (fx gennem (2)9 3 2
3 foreninger, uformelle fællesskaber, involvering af frivillige grupper eller formelle brugerråd) at arbejde med udpegning af naturområder til beskyttelse af dyr og planter (fx naturparker) at arbejde med beskyttelse mod klimaforandring og forurening (herunder fx beskyttelse af drikkevand, forbedring af vandmiljø som søer, hav, vandløb) (1)11 10 Udover prioriteringen af de opgaver for naturvejledningen, der indgår i tabellen, så er følgende ekstraopgaver for naturvejlederne blevet nævnt af eksperterne. Flere af ekstraopgaverne minder om de opgaver, der allerede er nævnt i tabellen fra workshoppen, men er lidt anderledes/mere præcise i formuleringen. Derfor er de medtaget. Opgaver i naturvejledningen Mest Ikke Antropomorfistiske arrangementer 1 Terapeutisk aktivitet som helliggør naturen 1 At stimulere interesse og forståelse for natur- og kulturspor i landskabet. 3 At tilgængeliggøre naturen At formidle gennem sanselige, involverende aktiviteter 1 At udnytte mødet med den velfunderede formidler 1 At brugeren efterfølgende husker formidleren som hovedpersonen i 1 stedet for processen Vigtigt at give folk viden om naturen, så de ønsker at passe på etc. 1 Viden så de ved hvordan og hvorfor. Det er ikke nok bare at bringe folk ud i naturen de skal også forholde 1 sig til den gennem at være aktive. Samtidig er det at naturvejlederne får folk til at forholde sig til, hvordan vi forvalter naturen Naturvejlederne skal i uddannelsen få en forståelse for folkeskolens naturfaglige undervisning, så de bedre kan byde ind i og understøtte den. 1 3
4 Tema 2: Internationale trends i naturvejledning Til workshoppen blev der præsenteret en række internationale trends, som derefter blev debatteret. Herefter nedskrev eksperterne igen, hvad der er vigtige internationale trends. Alle noterne har evaluator kategoriseret under overskrifterne: Internationalt samarbejde og inspiration, bl.a. gennem netværk, studie- grupper mv. Det er at samarbejde med andre lande, og det er en vigtig del heraf, at naturvejlederne lukker sig op for målgrupper for naturvejledningen som forvaltning, skolelærere, forsker og andre kan deltage i naturvejledernes konferencer og netværk. IT i naturvejledningen, herunder en app (Belgien), der lukker ned for forstyrrende programmer på mobilen, når man er ude i naturen, men også øvrig inspiration fra it- feltet, fordi det er så stor en del af børn og unges dagligdag. Det kan både være Pokémon- jagt og it- understøttelse til at lede efter planter og insekter og lignende. Det er, at brugerne ikke ender med at opleve naturen gennem en skærm. Flytning fra land til by betyder noget for naturformidling, fordi færre kommer jævnligt i naturen. Det er at naturvejledningen får en rolle omkring bynatur. Klimaændringer Borgerinddragelse og udvikling lokalt, fx gennem naturtælling Inddragelse af brugerne af naturvejledning, herunder bevidsthed om målgruppen og udvikling af målgruppedesignede aktiviteter, samt forstærkelse af brugerens oplevelse gennem reflekterende spørgsmål fra naturvejlederen til deltagerne, Friluftsliv som fag i skolen (Norge), er en trend, der sætter fokus på at ramme befolkningen i en tidlig alder, endda helt ned til børnehavealderen (Californien). Det var en fremtrædende debat i en af ekspertgrupperne, at pga. økonomiske nedskæringer fx i kommunerne, så må naturvejledningen gennemgå innovation. Det kunne bl.a. betyde, at der udvikles markedsbestemte naturvejlednings tilbud uden at disse tilbud går på kompromis med faglighed m.v. Et eksempel herpå kunne være naturvejledning i natur- og nationalparker og andre aktiviteter knyttet til turisme, der sammen med moderne markedsføring er en mere kommerciel rolle for naturvejledning. Det blev også italesat, at det er at holde fast i den Nordiske og Danske model (faktuel, håndfast, håndgribelig) som modspil til den udvikling man desværre ser i mange lande (Holland, Australien, USA), hvor forholdet til naturen bliver mere og mere følelsesladet med formidlere som prædikanter/formyndere. 4
5 Tema 3: Samfundsmæssig værdi i naturvejledning Under dette tema blev der stillet det overordnede spørgsmål: kan det betale sig med naturvejledning? og hvilken værdi skaber naturvejledningen? Eksperterne har med deres indsigt og input slået følgende områder an, hvor naturvejledningen og naturvejlederne selv skaber værdi for samfundet: Uddannelse: naturvejlederen skaber demokratiske og hele mennesker Socialt udsatte, flytningen og ældre: naturvejlederen formidler naturen som en integrationsplatform, hvor socialt udsatte mennesker kan beriges Sundhedsfremme: naturvejledning skaber sundere adfærd Betaling for naturvejledning: naturvejledning øger omsætningen i samfundet, fx gennem salg af ture Vedligeholdelse af naturen: naturvejledning sætter naturen på den politiske dagsorden Frivillighed: naturvejlederne bidrager med frivillige timer i lokale projekter og indsatser Efteruddannelse: naturvejlederne kan bidrage til efteruddannelse af de fagprofessionelle, der bruger naturen med deres målgruppe (fx socialt udsatte, skoleelever m.v.) Innovation: naturvejledere bidrage med at tænke ud af boksen i de organisationer, hvor de er ansat, og bidrager til tværfagligt samarbejde Der er stor forskel på de to indledende spørgsmål, kan det betale sig og hvad er værdien for samfundet. Det er ikke sikkert, at værdien for samfundet kan gøres op i kr./øre, men det kan stadig være meget værdifuldt for samfundet. Det er en svaghed, at natur- sektoren ikke har tradition for effektmåling, hvilket kunne hjælpe til at beskrive værdien af deres aktiviteter. Her kunne sektoren bl.a. lære af turismeerhvervet. Naturvejlederne skal være bedre til at vise overfor kommunen, hvad de kan bidrage til. 5
6 Tema 4: Hæmmere og fremmere i naturvejledningen fremover Det sidste team på ekspertworkshoppen handlede om, hvad der skal lykkes for naturvejledningen fremadrettet, men som samtidig er svært, altså en form for kritiske succesfaktorer for naturvejledningen. Eksperterne blev bedt om at beskrive, hvad der skal lykkes, og derefter hvad der hhv. fremmer og hæmmer, at det lykkes. Herved er der lavet en delvis afdækning af nogle af de store udfordringer, som Naturvejlederordningen står overfor. Evaluator har sammenfattet disse ekspertbidrag i korte udsagn, der går på tværs af inputtene fra de enkelte eksperter, og fokuserer på indholdet. Den første sætning med fed er altid den kritiske succesfaktor efterfulgt af hæmmere og fremmere i den udstrækning, de er noteret af eksperterne. 1. Naturvejlederordningen skal blive mere kendt og brandes mere tydeligt overfor beslutningstagere og arbejdsgivere. Dette hæmmes af en uklar ( støvet ) profil for naturvejlederne, uvidenhed og manglende interesse i naturen fra politisk side. Det hæmmer også, hvis uddannelsen mister sit kvalitetsindhold, og det kan være forvirrende for arbejdsgivere og politikere, at der er flere uddannelser med fokus på naturformidling. Kendskabet til ordningen kan fremmes gennem koordineret indsats for at markedsføre ordningen fra de 3 interessenter bag ordningen, bl.a. gennem øget bevidsthed om effekten af naturvejledning overfor beslutningstagere og arbejdsgivere, samt et stærkere fokus på modtagerne for naturvejledernes indsats. 2. Naturvejlederordningen skal blive ved med at have naturen som omdrejningspunkt. Dette hæmmes af, at brugere og arbejdsgivere ikke ser værdien i naturvejledning, og derfor ikke prioriterer det. Det fremmes af, at naturvejledning er på den politiske dagsorden, og at naturvejledere er godt til at brande sig selv i samfundet. 3. Naturvejlederordningen skal konstant videreudvikles i samarbejde med andre aktører. Dette hæmmes af, at naturvejlederne laver mange forskellige ting, og det kan være svært at holde fokus på kerneopgaven. Samtidig er det en hæmmer, at det ikke er en enkel og klar proces for tildeling af midler til naturvejledning. Det kan fremmes af, at naturvejlederne efteruddannes, så de kan deltage i videreudviklingen sammen med aktører og fagprofessionelle. 4. Fastlæggelse af et økonomisk grundlag, der kan bære Naturvejlederordningen. Dette hæmmes af et rammevilkår som dårlig økonomi i kommunerne, og manglende samarbejde mellem aktører knyttet til ordningen. Det hæmmes også af, at naturvejledning opfattes som en kan - opgave og ikke en skal - opgave af arbejdsgiverne, og at der er en manglende kritisk masse blandt naturvejlederne, som kan gøre det svært at få midler igennem til fx efteruddannelsestilbud. Det kan fremmes af fokus på økonomisk samarbejde med kommuner og fonde, fokus på samarbejde og klar strategi for kommunikation og egen- udvikling. 5. Skærpelse af definitionen af, hvad en naturvejleder er. Dette kan hæmmes af, den nedprioritering og tendens til kommercialisering, der finder sted hos aktørerne bag ordningen. Det kan også være hæmmende, at naturvejlederne i dag ikke er særligt forandringsparate. Naturvejledningen kan fremmes af, at naturvejlederne samarbejder professionelt i teams, så der ikke er for mange ensomme gamle nørder. 6
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereNaturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager
Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange
Læs mereHoldninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders
Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereKære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012
Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012 Til fælles orientering og måske et særligt tilbud til dig. De nordiske lande har sammen fået godkendt et spændende projekt fra Nordisk Ministerråd, der skal
Læs mereNy Naturvejlederordning fra 2016
Ny Naturvejlederordning fra 2016 Samarbejdspartnere Center for Børn og Undervisning Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Center for Teknik og Miljø Østsjællands Museum Stillingen er normeret
Læs mereNaturvejlederårsstatistik for 2017
Naturvejlederårsstatistik for 217 I slutningen af 212 blev det nye årsstatistiksystem for Naturvejledere lanceret. Systemet erstatter det hidtidige system, som kørte via Naturstyrelsens nu nedlagte database.
Læs mereNaturvejlederårsstatistik for 2015
Naturvejlederårsstatistik for 215 I slutningen af 212 blev det nye årsstatistiksystem for Naturvejledere lanceret. Systemet erstatter det hidtidige system, som kørte via Naturstyrelsens nu nedlagte database.
Læs mereHavnen som arbejdsplads
Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling
Læs mereNaturvejlederindberetning for 2014
Naturvejlederindberetning for 14 I slutningen af 1 blev det nye årsstatistiksystem for Naturvejledere lanceret. Systemet erstatter det hidtidige system, som kørte via Naturstyrelsens nu nedlagte database.
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereSådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed
Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde
Læs mereNaturvejlederårsstatistik for 2018
Naturvejlederårsstatistik for 18 I 1 blev det nuværende årsstatistiksystem for Naturvejledere lanceret. Årsstatistiksystemet er lavet af Friluftsrådet med input fra naturvejledere fra hele landet og Naturvejlederforeningen.
Læs mereDanske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017
Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereFrisk luft, friluftsliv og folkesundhed
Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereNaturen EN UNIK ARENA FOR SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE
Naturen EN UNIK ARENA FOR SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Naturen på dagsordenen Sund By Netværket Temagruppe: Natur, Udeliv og Sundhedsfremme Formål Fremme folkesundheden ved at sætte fokus på og inspirere
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEvaluering af turistindsatsen i Roskilde Kommune
Marts 2017 Evaluering af turistindsatsen i Roskilde Kommune Notat I dette notat leverer IRIS Group en række input til Roskilde Kommunes evaluering af det turistarbejde, som erhvervsforum Roskilde har varetaget
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFORMIDLINGSSTRATEGI
FORMIDLINGSSTRATEGI 2016-2018 Formidlingsstrategien understøtter Naturhistorisk Museums ide og mission. På Naturhistorisk Museum tror vi på, at NATUR BETYDER NOGET FOR MENNESKER, og at DEN ER LIVSVIGTIG
Læs mereIndtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012
Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mereVores Natur. Dansk Oplysnings Forbunds Landsmøde, 26. Maj Jan Ejlsted Direktør Friluftsrådet
Vores Natur Dansk Oplysnings Forbunds Landsmøde, 26. Maj 2019 Jan Ejlsted Direktør Friluftsrådet Vores Natur Et projekt med en ambition om at skabe lyst i den danske befolkning til at: få mere viden om
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereBilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Bilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017 Dette spørgeskema har til formål at evaluere og sætte fokus på københavnerdialog i Økonomiforvaltningen. Økonomiudvalget
Læs mereWebstrategi 2013-2015
Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereog skabe rammer for nytænkning.
VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereMødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark
VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs merepotentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.
Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg SCREENING (FORUNDERSØGELSE) FOR MILJØVURDERING AF kommuneplantillæg nr. 11 for Grønt Danmarkskort i Nyborg Kommune Tlf. 6333 7000 Fa. 6333 7001 kommune@nyborg.dk
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereWorkshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.
Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereNationalpark Skjern Å formidlingsforum
Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur miljo.natur@rksk.dk Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 jakob.bisgaard@rksk.dk Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereIDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF
IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF - et natur & kulturformidlingscenter - INTRODUKTION Vadehavets Formidlerforum blev dannet under Nationalpark Vadehavets pilotprojektfase og har siden
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereAchieving Intercultural Dialogue Through the Arts
Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts 26-28 May Ansøgning om støtte til international kunst- og kultur konference i København Ansøgere: Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK ) v. kurator Rikke
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereMærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier
Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereStrategi. for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED
Strategi 2019 2022 for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED Indhold Forord... 5 Om strategien.... 6 Vores strategiske pejlemærker... 8 Sundhed.... 11 Inklusion og fællesskab...
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mere