Børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug"

Transkript

1 Børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug Professionshøjskolen University College Nordjylland Bachelorprojekt 2013 Vejleder: Knud Peter Christiansen Antal anslag: Camilla Thomsen HS09073 Casper Jennet HS09028 Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. 1

2 Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt Indledning (Fælles)... 3 Problemfelt (Fælles)... 3 Metodeafsnit (Fælles)... 4 Mindmap (Fælles)... 6 Begrebsforklaring (Fælles)... 7 Samfundssyn (Casper)... 8 En sammenfatning af de tre dynamikker... 9 Opsamling Møde med Lisbeth Bak (Camilla) Beskrivelse af TUBA (Camilla) Opsamling Social arv (Casper) Opsamling Mønsterbrydere (Casper) Opsamling Habitus ( Camilla) Opsamling Stigma (Camilla) Samfundsniveau Institutionsniveau Opsamling Anerkendelse (Casper) Opsamling Analyse (Fælles) Perspektivering ( Fælles) Sammenfatning (Fælles) Litteraturliste

3 Indledning Vi har valg at skrive om emnet Børn i familier med alkoholmisbrug i vores bachelor. Vores interesse omkring emnet opstod på baggrund af en stigende opmærksomhed omkring alkoholmisbrug i medierne, samt de praksiserfaringer vi har fået fra vores praktikker. I 2009 skønnede Sundhedsstyrelse, at børn i Danmark voksede op i familier med alkoholproblemer (Lene Lind, 2011, s. 7). Dette ser vi som et stigende problem i det danske samfund, da det kan få konsekvenser for børnene. Undersøgelser viser, at børn der er vokset op, i familier med alkoholmisbrug kan påvirke barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling (Trembacz, 2006, s.77). Vi mener, at vi som kommende pædagoger står over for en stor udfordring i forhold til viden omkring alkoholmisbrug, og hvilke kompetencer vi skal besidde for at kunne give børnene de bedst mulige livsbetingelser. Problemfelt Vi vil i det følgende afsnit forklare nogle af de forskellige problemstillinger og emner omkring børn som lever i familier med et alkoholmisbrug. Ifølge psykologisk pædagogisk ordbog betegnes alkoholiker således Person som ikke ved egen hjælp kan begrænse sit alkoholforbrug og derved får fysiske, psykiske el. sociale skader ( Mogens Hansen mf.,2008, s. 22). I 2009 skønnede Sundhedsstyrelse, at børn i Danmark voksede op i familier med alkoholproblemer (Lene Lind, 2011, s. 7). Dette er den nyeste undersøgelse, men da vi antager at det ikke er alle som er stået frem, skønnes tallet at være langt højere. Dette ser vi som et stigende problem i samfundet, da det er blevet bevist, at de børn som er vokset op, i en familie med et alkoholmisbrug kan tage fysisk, psykisk og social skade senere i livet. Da tallet er så højt inden for familier med alkoholmisbrug, er der en høj risiko for, at vi som kommende pædagoger vil stifte bekendtskab med dette problem ude i den pædagogiske praksis. Derfor ser vi, at det er vigtigt at vi som kommende pædagoger har de nødvendige redskaber og hvordan vi skal håndtere disse problemstillinger. Fundamentet for udvikling består i samspil mellem mennesker, specielt mellem dem, der har følelsesmæssig betydning for hinanden (Lene Lind, 2011, s. 11). Børnene er i institutionen i størstedelen af deres vågne timer. Dette kan føre til en dobbeltsocialisering, som betyder, at vi som pædago- 3

4 ger har mulighed for at skabe gode relationer til børnene og deres forældre for at indgå i et positivt samspil. Det er først, når barnet har en positiv tilknytning til en voksen, at de begynder at dele deres hemmeligheder med pædagogen. Det er i disse situationer, at pædagogen skal være opmærksomme på, hvad barnet fortæller for at kunne opdage eventuelle problemstillinger som barnet har. Vi har i løbet af vores uddannelse stødt på begrebet underretningspligt, men har ikke arbejdet konkret med det, og vi føler heller ikke, at vi har den nødvendige viden om, hvordan man laver en underretning. Derfor føler vi, at vi ikke er klædt på til denne opgave, og det ser vi som et stort problem, da undersøgelser viser, at der bliver lavet flere og flere underretninger i kommunerne. De sidste to år er tallet steget med 40% (http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=63537) Vi ved, at vi som pædagoger har underretningspligt, og den 3. maj 2011 blev underretningspligten i serviceloven ændret. Manglende underretning kan føre til store konsekvenser for barnet som lever i familier med et alkoholmisbrug. Nogle af de konsekvenser det kan medføre senere i livet er; fysiske, psyki- ske el. sociale skader. Overstående problemfelt leder os frem til følgende afgrænsede problemformulering: Hvordan kan man forstå børn som er vokset op i familier med alkoholmisbrug, og hvilke handlemuligheder har pædagogen i det senmoderne samfund? Metodeafsnit Vi vil starte med at redegøre for hvilke teorier samt begrundelsen for valgte kilder, vi vil anvende i opgaven i forhold til problemformuleringen. 4

5 Vi vil starte med en begrebsforklaring af alkoholmisbrug. Dette er et meget komplekst begreb og der findes mange forskellige definitioner af alkoholmisbrug, og der er ingen som er rigtige eller forkerte. Vi har dog valgt at tage udgangspunkt i beskrivelsen fra psykologisk pædagogisk ordbog, da vi mener at den beskriver vores emne godt og forståligt. Vi har valgt, at besøge organisationen TUBA, som arbejder med børn af misbruger. Vi skal snakke med en af deres medarbejder, for at høre hvordan vi kan arbejde, med de børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Vi har valgt at besøge TUBA for at blive klogere på dette problemfelt, og blive klogere på en af de måder vi kan hjælpe børnene på. Dernæst vil vi se på begrebet social arv, dette har vi valgt for at se, om det har en betydning for barnet at vokse op i en familie med alkohol. Til dette vil vi anvende Gustav Jonsson og Morten Ejrnæs teorier og begreber om social arv, efterfølgende vil vi sætte de to teorier op mod hinanden. Herefter vil vores egen mening omkring dette komme til udtryk. Vi vil herefter anvende Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler, da vi ser at begreberne ligger tæt op af den sociale arv, og har derfor valgt at inddrage dette i opgaven. Til sidst i kapitlet vil vi se på om man kan holde sig inden for en teoretisk tilgang indenfor videnskabsteorien, eller om man automatisk vil bevæge sig inden for flere områder, når man arbejder med dette problemfelt. Dette har vi lige så meget valg at gøre for at blive klar over vores eget menneskesyn, men også for at se på hvilket menneskesyn og videnskabeligteoretisk tilgang vi mener er bedst at arbejde med inden for dette problemfelt I kapitlet konsekvenser vil vi anvende Erving Goffmans teori om stigma ud fra bogen Stigma- om afvigerens sociale identitet. Dette har vi valg for at se på hvilke konsekvenser, det kan have for barnet og det øvrige familie, hvis vi som pædagoger stigmatisere, og for at blive mere klar over hvilken rolle vi som pædagoger kan have i forhold til, om de andre børn stigmatisere barnet fra familien med alkoholmisbrug. Efterfølgende vil vi, se på Axel Honneth og Berit Baes teorier om anerkendelse, dette vil vi gøre, for at se på hvilke konsekvenser det kan have, for de børn som ikke møder anerkendelse i deres hverdag. Ud fra denne viden bliver vi bevidste om hvilke handlemuligheder, vi som pædagoger har, 5

6 og hvordan vi skal arbejde med denne ude i den daglige pædagogiske praksis. Vi har valgt at inddrage anerkendelse i opgaven, da vi mener, at man får den bedste pædagogiske praksis ved at arbejde med anerkendende pædagogik, så vi mener derfor, at vi ikke kan arbejde med dette problemfelt uden en anerkendende tilgang. Vi vil til sidst anvende Anthony Giddens teori om senmodernitet, dette vil vi gøre for at belyse hvilke udfordringer, vi som pædagoger står over for i det semoderne samfund samt hvilke kulturelle faktorer der er typiske for det senmoderne samfund, og hvilken betydning det får for barnet at vokse op i en familie med et alkoholmisbrug. Afsluttende vil vi, på baggrund af opgaven lave en sammenfatning af vores afgrænsede problemformulering. Mindmap Vi har valgt at lave denne mindmap for at vise at der er mange forskellige faktorer, som spiller ind når man arbejder med børn i familier med et alkoholmisbrug. Vi har i vores bachelor valgt at tage udgangspunkt i de emner, som vi finder mest relevant for vores afgrænset problemformulering. 6

7 Anta- bus AA A Bachelorprojekt sundhed behandling af problemet omsorgssvigt Trivsel dobbelt socialisering forudsigelig- hed Mønster bryder relations arbejde børn i famili- er med et alkoholmis- brug social arv Resiliens psykiske problemer faste rammer selv medici- nering Tryghed observation Habitus social status stigma anbringelse - voksen ven familie behand- ler Tvangs fjernel- se Frivilli- ge anbrin- gelser Love Begrebsforklaring I det følgende afsnit vil vi komme ind på definitionen af alkoholmisbrug. Til at belyse alkoholismen har vi valgt at bruge psykologisk pædagogisk ordbog. Alkoholisme beskrives således alkoholisme drikfældighed; tvangsmæssig indtagelse af alkoholdige drikke; behovsmæssig tilvænning til alkohol, ofte kombineret med psykiske konflikter (Mogens Hansen mf., 2008 s. 22). Til at beskrive individets alkoholmisbrug har vi også her valgt at bruge psykologisk pædagogisk ordbog. Alkoho- 7

8 list beskrives således alkoholist alkoholiker; person som ikke ved egen hjælp kan begrænse sit alkoholforbrug og derved får fysiske, psykiske el. sociale skader (Mogens Hansen mf., 2008 s. 22). Vi er bevidste om, at der er forskellige grader af alkoholisme, da vi har snakket med forskellige fagpersoner så som pædagoger og terapeuter. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de overstående begrebsafklaringer, da de er de mest generelle inden for emnet. Samfundssyn I det senmoderne samfund, prøver Anthony Giddens at beskrive vores nuværende samfund. Giddens hævder, at moderniteten er præget af en institutionel refleksivitet, som underminerer traditionelle vaner og skikker som vores normer og samfundets opbygning. I takt med det, så er der også sket en drastisk udvikling blandt institutioner i de sidste 25 år, som passer med Giddens analyse af en moderniseret velfærdsstats institutioner. Pædagogikken og pædagogens arbejde har været knyttet til et statsligt opdragelsesprojekt og muliggjort med ikke mindst kvindernes march ud på arbejdsmarkedet fra slutningen af 1960 erne. Hvis man kigger på dagens Danmark, og de principper der var før i tiden som; pædagogerne fik deres ekspertise gennem deres uddannelse informeret primært af pædagogik og psykologi, en uddannelse, der var forordnet og reguleret af staten. De pædagogiske institutioner har været styret i harmoni med de praksisværdier, der har skulle omsætte statens politiske mål. Disse store fokuspunkter i pædagogikken har været under en forandring, også i det senmoderne samfund. Vi skal som kommende pædagoger og nuværende pædagoger dokumentere, alt hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Samtidig med at der også er blevet stillet spørgsmål, om den nuværende pædagogik er den rigtige, eller om den skal omstruktureres i institutionerne. Før var det heller ikke aktuelt, at børnenes forældre skulle være i bestyrelserne i daginstitutionerne og på skolerne. Så i takt med at der er sket markante ændringer i pædagogikken og i institutionen, er der sket et markant samspil med samfundet, omkring bestemmelserne af resultaterne i institutionerne. Hvor de mere var i samråd med staten før i tiden. Vi vil i det følgende afsnit beskrive det senmoderne samfund ud fra Giddens tre dynamikker (Olesen & Pedersen, 2010): adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet. 8

9 Adskillelse af tid og rum - Bachelorprojekt Det at have kontakt med hele verden uden fysisk at skulle være til stede. Det betyder at hvor ikke længere hænger sammen med hvornår. Et møde behøver ikke længere at være ansigt til ansigt. For at dette er muligt fremhæver Giddens standardisering af tiden som nøgle objekt til adskillelse af tid og rum. Konsekvenser med denne adskillelse af tid og rum kan være at begivenheder der finder sted på den anden side af kloden, kan påvirke os. Udlejring - Udlejring er sociale systemer hvor ekspertsystemer og symbolske tegn er to mekanismer der påvirker udviklingen. Vi er hele tiden omgivet af ekspertsystemer. Det består af systemer som vi ikke umiddelbart har en viden om, men som vi har tiltro til fungerer. Dette kan blandt andet være sygehusvæsnet. F.eks. når vi er syge, tager vi til lægen. Her bevæger vi os ind i et stort netværk af ekspertsystemer blandt andet teknologien, diagnosesystemet, medicinen og sundhedsvæsnet. - Symbolske tegn er udviklingsmedier. Et eksempel kan være penge. Penge repræsenterer en vis værdi. Refleksivitet - Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter ændres grundlæggende.( Olesen & Pedersen, 2010, s. 198 ) - Giddens definere refleksivitet som den regelmæssig brug af ny viden, som vi konstant tilegner os dvs. institutioner og individer. Denne viden bruger vi på samfundets forandring og udvikling, for at tilpasse os til moderniteten. - Giddens beskriver også refleksivitet som det at stille spørgsmål ved alt. En sammenfatning af de tre dynamikker Adskillelse af tid og rum kan være en fordel for barnet, da det giver dem mulighed for anonymt at snakke med nogle om deres forældres alkoholmisbrug. På forskellige hjemmesider som f. eks TUBA giver de rådgivning til børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Vi vil komme nærmere ind på TUBA i et senere afsnit. Børn der vokser op i familier med alkoholmisbrug, er i 9

10 risikogrupper for, at deres sociale udvikling bliver påvirket. En af konsekvenserne ved, adskillelse af tid og rum kan være at børnene isolere sig ved deres computer, og kun skaber relationer gennem internettet, dette er med til, at børnene ekskludere sig selv fra fællesskabet ved ikke at søge nære relationer til f. eks. klassekammerater. Udlejring kan have den konsekvens, at børnene mange gange gemmer sig i forskellige ekspertsystemerne. Computer, telefoner og anden elektronik gør, at de ofte kan have nære relationer til folk som er på den anden side af kloden, end til dem som er tæt på deres hverdag. De økonomisk ressourcestærke forældre har nemmere ved at skjule deres alkoholmisbrug og nemmere ved at komme igennem de daglige pligter. Hvis en økonomisk ressourcesvage familie drikker vil de bruge pengene på alkohol frem for tøj og hygiejne til børnene. Hvorimod de økonomisk ressourcestærke forældre har nemmere ved at skjule deres alkoholmisbrug, ved at sørge for at børnene er pænt klædt på, har de nyeste materielle ting, og der er råd til madpakker og fritidsinteresser. På den her måde kan de holde deres alkoholmisbrug skjult ved at, alt ud af til, ser godt ud. Dette er et eksempel, vi har fået fra TUBA. Vi kan ved refleksiviteten se både ulemper og fordele i forhold til børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Refleksivitet betyder, at der stilles spørgsmål ved alt. Dette betyder, at hvis børn får nye informationer, kan de revideres i lyset af de informationer (Olesen & Pedersen, 2010). En af ulemperne kan være, at når de andre børn begynder at spørge ind til barnets familie liv, og om hvorfor de aldrig kan være hjemme hos dem. En af barnets forsvarsmekanismer kan være, at barnet begynde at trække sig meget tilbage fra fællesskabet, da de er bange for, at sandheden om familien skal komme frem. En af fordelene kan være, at barnet får brudt tabuet om sine forældres alkoholmisbrug. Ved at der er andre børn, som viser interesse for barnet familiære forhold, kan det være med til, at barnet får åbnet op, for de problemer som er i hjemmet, og får søgt hjælp de rigtige steder. Opsamling Vi har i dette kapitel beskrevet det senmoderne samfund ud fra Giddens tre dynamikker, og hvordan det har påvirket det pædagogiske arbejde. Vi har gjort dette for at blive bevidste om, hvordan de tre dynamikker kan have en påvirkning på barnets hverdag. Vi vil i det følgende afsnit beskrive, den 10

11 empiri vi har lavet, dette vil vi gøre, da vi senere i opgaven vil referere tilbage til vores empiri indsamling. Møde med Lisbeth Bak Lisbeth Bak er uddannet socialpædagog og har en overbygning som familie terapeut. Hun har i 25 år arbejdet med misbruger og børn af misbruger, og i øjeblikket arbejder hun på familieambulatoriet på Aalborg sygehus. Lisbeth fortalte om nogle af de hyppigste tilfælde, de hørte fra de udsatte børn: Case nr. 1. Denne familie består af to personer, en mor og en pige på 10 år. I den første case var problemet at mor drak dagligt, det resulterede i at pigen ofte var hos mormor om aftenen. Når pigen var hos mormor udspurgte hun pigen, for at finde ud af hvor meget mor drak. Pigen oplevede dette, hver gang hun var hos mormor og blev ofte mødt af en negativ holdning over for hendes mor. Case nr. 2. Her drejer det sig om en familie hvor mor og far er skilt, og drengen er på besøg hos far hver anden weekend. I denne case er det far som har et alkoholmisbrug og mor drikker ikke. Når drengen kommer hjem fra weekend hos far, skynder han sig op på loftet uden at snakke med mor først. I og med at drengen altid skyndte sig op på loftet, når han kommer hjem tolkede mor dette som om, at det var fordi, han havde haft en dårlig weekend, fordi far igen havde drukket. Det viste sig at drengen var bange for mors forhør, om far havde drukket, så derfor var det nemmere slet ikke at snakke med mor. Børn bliver tit og ofte mødt med en negativ holdning overfor den forældre som drikker og dette kan være med til at sænke barnets selvværd, da de også har et behov for at møde en positiv holdning overfor den forældre. Ved at børnene altid møder en negativ holdning overfor den forældre, kan det føre til, at børnene føler skyldfølelse overfor deres forældres drikkeri. Børn som er kommet i puberteten, føler ofte et ansvar overfor deres forældrenes alkoholmisbrug. Dette er en konsekvens af den konstante negative holdning, overfor forældrene som kan komme fra en betydningsful anden. 11

12 Fokuspunkter i arbejdet med misbruger og deres familier: At giver børnene succesoplevelser. Bachelorprojekt I forhold til alkohol skal de ikke stoppe med at drikke med det samme, men de skal trappes stille ud af det. Møde folk der hvor de er, for at kunne præsentere dem for noget andet. Vise forældrene at de problemer børnene kan møde ikke nødvendigvis kommer af deres alkoholmisbrug. o Hvis børnene har svært ved at stave, kan det skyldes ordblindhed, og dette kommer ikke af, at forældrene har et alkoholmisbrug. o Vise forældrene at almindelige familier også kan have problemer. Retningslinjer i arbejdet med misbruger og deres familier: Ingen moralsk pegefinger. Ikke sætte label på folk. Man skal have en spørgende tilgang. o En systemisk tilgang til sig arbejde. o Det gælder om at udfordre forældrene og ikke konfrontere dem. Man skal vise forældrene respekt og ikke føle sig hævet over dem. Lisbeth sluttede af med at fortælle om et nyt projekt som de skulle til at starte op i Hjørring og Frederikshavn kommune. Dette projekt handler om, hvordan man er forældre uden at være påvirket af alkohol. Typisk for forældrene er, at de ikke ved hvordan, man er forældre, og hvordan man skal håndtere de problematikker, som deres børn kan komme ud for. Beskrivelse af TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbruger. (www.tuba.dk/om-tuba) TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle de ansatte og frivillige har tavshedspligt og er der for at hjælpe dem som har brug for det. 12

13 TUBA har 11 afdelinger landet over, hvor de blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold. TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark. TUBA er opdelt i tre regioner, der hver ledes af en teamleder, der ligeledes er terapeut i de enkelte afdelinger. Vi besøgte TUBA i Frederikshavn for at få en grundlæggende viden om alkoholmisbrug, vi var nysgerrig for at finde ud af hvordan det påvirker børnene og deres omgivelser når en eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Vi mener, at man ikke kan arbejde konkret med alkoholmisbrug, hvis man ikke har en grundlæggende viden om misbrug. Det er vigtigt at forstå noget for at kunne gøre noget. Vi havde en dialog med Agnethe Christensen, psykoterapeut for TUBA som fortalte om hvordan, man bliver tilknyttet til TUBA, og hvilke behandlingsformer de anvender efterfølgende. Når man har kontaktet TUBA bliver man indkaldt til en for samtale, for at finde ud af hvilke problemer det er man går rund med, efterfølgende kan man blive tilbudt individuel og gruppeterapi. Agnethe fortalte, at de har lange ventelister på helt op til 1 ½ år, i hovedstadsområdet men i Frederikshavn var ventetiden 5 måneder. Brugerne bliver delt op i 3 grupper: Teenagerne år år 30+ Denne kategorisering har man lavet fordi, brugerne er på forskellige stadier i deres liv, så der er forskellige hverdags aktiviteter, som de har brug for hjælp til, hvordan de skal håndtere. Individuelt har brugerne maximalt 20 samtaler af 1 times varighed, dette antal kan dog blive sat op, hvis terapeuten skønner, at brugeren har brug for mere tid. Der skal så laves en rapport til kollegaer så de er indforstået med, at der skal bruges mere tid på denne bruger. I de individuelle samtaler bliver der lagt vægt på, hvilke værktøjer brugerne kan anvende til at håndtere, den forældre der drikker, men der bliver også snakke meget om den forældre som drikke, og ind imellem kommer den ikke drikkende forældre med til en samtale, for at høre om hvordan det har været og hvordan det er for brugeren at være i et hjem med alkoholmisbrug. TUBAs fokuspunkter for terapien: 13

14 takling af problemet frem for problemet netværk styrke selvværdet relation mellem ens barne- jeg jeg et i nuet møder brugeren hvor de er Agnethe fortalte, at mange af deres bruger ser det som et tabu at vokse op, i en familie med forældre som drikker. Hvis man flytter rundt på bogstaverne i TUBA, får man tabu, og dette var helt ubevist, da navnet til organisationen blev valgt. Opsamling Vi mødtes med Lisbeth Bak for at få en dialog om hendes mange år i faget, vi fik en viden om den pædagogiske tilgang, som vi kan anvende, overfor de forældre der har et alkoholmisbrug. Vores besøg hos TUBA gav os et indblik i, hvordan man arbejder med misbrugs børn. Vi fik et indblik i hvordan man lavede en individuel terapeutisk indsats hos klienterne, samtidig fik vi en større viden om, hvordan børnenes miljø bliver påvirket, når de vokser op i familier med alkoholmisbrug. Derfor vil vi i det følgende afsnit beskrive om begrebet social arv for at se om alkoholproblemer går i arv, eller om det er miljøbetinget. Social arv Psykiater Gustav Jonsson var den første til at forsøge, at formulere en egentlig teori om overførslen af egenskaber og handlingsmønstre fra generation til generation. I 1969 skrev han bogen Det sociala arvet, som bygger på hans doktorafhandling, som blev publiceret 2 år tidligere. Hans teori bygger på empiriske undersøgelser og omhandler kriminalitet og anden form for afvigelse blandt unge. Hans tese er, at disse afvigelser arves fra generation til generation, og at afvigelsen bliver mere omfattende og mere alvorlig jo flere generationer, det går igennem. Ifølge Nils Ploug skabte Jonsson således med sin afhandling begrebet om den sociale arv, som derved blev sat på dagsordenen (Ploug, 2007, s 11). Jonsson var tilsyneladende den første, der forsøgte at skabe et egentligt begreb om problemer og handlingsmønstre, som overføres fra forældre til børn. Det er den dag i dag, stadig denne fortolkning der præger institutioner og samfundet generelt. 14

15 Vi tolker ud fra Gustav Jonssons tankegang, at alle børn som vokser op i en familie med alkoholmisbrug, selv vil blive alkoholiker. Vi ser flere undersøgelser som viser at børn, der vokser op i familier, med alkoholmisbrug har større tendenser til selv at udvikle et misbrug. Hver tredje voksen der som barn har levet i familier med alkoholmisbrug, udvikler senere hen selv et misbrug (Lind, 2011, s. 8). Vi ser det ikke som en selvfølge, at børnene automatisk bliver misbruger, hvis de kommer fra et hjem med alkoholmisbrug. Jonssons fremstilling af begrebet er mere baseret på psykologiske og indre processer og på- virkninger, end den er baseret på sociale og miljømæssige påvirkninger. Opsamling Der er en del kritik af denne tankefigur, som Jonsson opererer med, derfor vil vi i det følgende komme ind på andre måder at anskue begrebet den sociale arv på. Vi vil i det næste inddrage Morten Ejrnæs teori om social arv for at have et modspil til Jonssons teori. Morten Ejrnæs skildre mellem tre anvendelsesformer indenfor social arv (arbejdspapir, 1999). Vi har valgt at sætte fokus på den ene som understøtter vores antagelse om, at alkoholmisbruget ikke går i arv, men at der er risiko for, at børnene kan udvikle et alkoholmisbrug. Risikobørn Børn der er vokset op, under belastede opvækstvilkår, vil, ifølge en række undersøgelser, hyppigere udvikle sociale problemer, end børn, der er vokset op under normale forhold. Man kalder denne gruppe for risikobørn, fordi de har større risiko eller sandsynlighed for at arve mønstre fra tidligere generationer. Dog ligger sandsynligheden for at arve dette mønster på under 10 %, hvilket betyder, at kun en tiendedel af risikobørnene arver negative egenskaber. Forskellen mellem begrebet risikobørn og social arv er, at der med risikobørn er tale om andet end kun arv fra familien. Det er i lige så høj grad miljøet omkring barnet, såsom negative forhold i skolen, institutionen eller ved kammeraterne, der har betydning for opvækstvilkårene. Undersøgelser fra si- folkesundhed (http://www.sifolkesundhed.dk/ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ugens%20tal/34_2009.aspx, viser at 9,2% af unge fra år som kommer fra velfungerende familier, ender i et misbrug, og hos unge som 15

16 er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, er tallet 11,9%. Som undersøgelsen viser er der ikke ret langt imellem disse to tal, dette støtter godt op om, at omgivelserne har indvirkning på individet og, at det ikke kun er det miljø, man er opvokset i. Vi mener ikke, at Gustav Jonssons teori er holdbar, da der er flere som bryder den sociale arv. For at belyse dette vil vi i det følgende afsnit komme ind på begrebet mønsterbryder. Mønsterbrydere Der er identificeret individuelle kendetegn, såsom at disse mennesker var særligt intellektuelle, målrettede og var heldige at møde en person i deres liv, en lærer eller en træner, som blev en helt ny rollemodel, der fik stor betydning for deres liv. (Jensen, 2007, s 36-37) Mønsterbrydere er en betegnelse for børn, der har specielle ressourcer og modstandsdygtighed til at kunne bryde den sociale arv og dermed overvinde store belastninger med hjælp fra en betydningsfuld anden eller på egen hånd, det kan være et alkoholmisbrug hos forældrene. Vi mener at denne tankegang stemmer meget godt overens med vores menneskesyn, som er den socialkonstruktivistiske tankegang, hvor individet har et valg og et samspil med omverden. Den Socialkonstruktivistiske tankegang sige at der er et samspil mellem individ og kultur. Mennesket udvikler sig, lærer og dannes i samspillet med omverden, også her menes der at miljøet har en betydning for menneskets udvikling. Alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er med-født, men er resultat af den kultur og den historiske fortid som det enkelte menneske er en del af. t./socialkonstruktivisme Opsamling Vi er tilbøjelige til at være enige i Morten Ejrnæs teori, om at chancen for at udvikle et alkoholmisbrug er større, hvis man vokser op i et miljø med alkohol. Vi mener ikke at der er tale om en decideret arv, men mere at der er tale om en risiko for at tilegne sig sine forældres negative egenskaber. Dette leder os videre til Bourdieus begreb om habitus der belyser, at det vi gør, ofte hænger sammen med det, vi har set. 16

17 Habitus De værdier og normer, som er gældende i en familie, videregives uden refleksion til børnene ( ) Habitus er altså kropsliggørelsen af de norm- og værdiorienteringer, som formidles videre til børnene i en given social kontekst (Gytz, Olesen m.fl., 2008, s. 128). Vi har valgt at inddrage begrebet habitus, da vi mener, at det underbygger Jonssons teori om social arv. Man kan se habitus begrebet som en mere nuanceret tolkning af social arv. Bourdieu taler om tre kapitaler; de kulturelle-, de sociale - og de økonomiske kapitaler. Disse symbolske kapitaler er med til at udgøre habitus. - Den kulturelle kapital er den kapital, en kultur vægter højt, og som der gives et ikkeøkonomisk betinget marked for. Det kan fx være institutionaliseret i form af uddannelse eller et dannet sprog eller i konkret form fx kunst og bøger. Herunder uddannelseskapital. - Den økonomiske kapital repræsenterer velstand og materiel rigdom. - Social kapital er det at have de rigtige forbindelser, og indflydelse via medlemskab af fx foreninger, netværk og brugen af forretningsforbindelser. (Gytz, Olesen m.fl., 2010, s ) Vi vil ud fra hvert kapital forklare, hvordan disse kan have en indvirkning, på de børn som vokser op i hjem med alkoholmisbrug. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de to samfundsgrupper, dem med en høj og en lav kulturel, økonomisk og social kapital. Den kulturelle kapital: Lav: det er her hvor forældrene har minimal eller ingen uddannelse, dette kan smitte af på børnene, hvis de lære hjemmefra at have en ringe arbejdsmoral. Her kan børnene lærer, at hvis man ikke kan/vil arbejde, kan man få tid til det, man gerne vil, dette kan f. eks. være at drikke det meste af dagen. Høj: Her har forældrene en høj uddannelse, hvilket kan smitte positivt af på børnene. Dette kan dog også have negative konsekvenser, børnene kan komme til at føle, at arbejdet er vigtiger end dem og familien. Hvis mor eller far også har et alkoholmisbrug, kan børnene igen føle, at de bliver priorite- 17

18 ret mindre. Alt dette kan føre til, at børnene lærer, at man godt kan drikke for meget, når man kommer hjem fra arbejde, så længe at man kan passe sit arbejde godt. Den økonomiske kapital: Lav: når forældrene har en lav økonomisk, kapital vil, første prioriteten altid være at købe alkohol. Typisk i disse familier vil børnene lide under dette. På vores besøg i TUBA fortalte de, at når forældrene havde brugt alle pengene på alkohol, havde børnene aldrig madpakker med i skole, dette gjorde at de blev sløve og ukoncentreret i timerne. Høj: når forældrene har en høj økonomisk, kapital kan det føre til uløste konflikter. Her fortalte TUBA at når børnene henvendte sig til forældrene med nogle problemer, fik de tit bare stukket nogle penge i hånden. Børnene oplevede ofte, at forældrenes manglende omsorg for dem blev erstattet med materielle goder. Dette kan have store konsekvenser for børnene, da de kan lære, at det er sådan, en familie fungere. Den sociale kapital: Lav: hvis forældrene har en lav økonomisk kapital, vil det føre til at børnene ikke kan have fritidsaktiviteter, da forældrene ikke kan betale kontingenterne. Dette kan på kort sigt skade børnene socialt, da de ikke kommer ud blandt andre jævnaldrene børn. Forældrenes lave økonomi kan også føre til, at børnene ikke kommer med i de sociale aktiviteter med skolen efter skoletiden. Disse arrangementer kan være skolefester og fødselsdagen hos klassekammeraterne, da disse tit vil koste en smugle penge. Dette vil børnene også komme til at lide under på det sociale plan, da de ikke får oplevelser sammen med klassekammeraterne, dette kan føre til, at de føler sig udenfor fællesskabet. Høj: hvis forældrene har en høj økonomisk kapital, kan det føre til, at børnene vælger fritidsinteresser, netop for at slippe fra konflikterne derhjemme. Disse børn har størst mulighed for at slippe ud af dette miljø, da de har et større socialt netværk. Hvis børnene får opbygget et tillidsbånd til en betydningsfuld anden udenfor hjemmet, er der større mulighed for at fortælle sin historie til denne person. Ifølge TUBA er der et fællestræk for disse børn, at de aldrig har venner med hjem, da de skammer sig over hvordan tingene foregår i hjemmet. De vil helst ikke have at der er nogle som finder ud af 18

19 at de ikke er som alle andre familier. Børn som lever i familier med alkoholmisbrug, er ofte loyale overfor forældrene og samarbejder derfor ofte om at skjule problemerne derfor ser vi at det er vigtigt, at vi får brudt tabuet om alkohol. Ud fra begrebet habitus jf. Bourdieu har vi her forsøgt at give et mere nuanceret billede af social arv ud fra Gustav Jonsson. Vi vurdere at både social arv og habitus, begge er indlejret i børnene. Vi ser at det er vores opgave som kommende pædagoger at arbejde med børnenes forskelligheder og styrke deres sociale kapital og give dem redskaber til den kulturelle kapital. Opsamling I afsnitte omkring habitus kom vi frem til, at de tre kapitaler kan have en indflydelse på vores habitus, vi blev opmærksomme på hvilke konsekvenser det kan have for børnene som vokser op i familier med alkoholmisbrug, om man har en lav eller høj kapital. Vi ser at kapitalerne kan have en påvirkning på, hvordan vi ser på de børn, vi arbejder med, og dette kan føre til, at pædagogen har en stigmatiserende tilgang overfor børnene. Stigma Erving Goffman var en canadiske- amerikansk sociolog som udarbejdede begrebet stigma. Et stigma er ifølge Goffman en egenskab, der er dybt miskrediterende og forstås bedst som en diskrepans mellem en persons tilsyneladende og faktiske sociale identitet (Goffman, 2009 s. 20). Stigma betyder brændemærke. Goffmans hovedpointe i stigma var at undersøge, den sociale interaktion som finder sted mellem stigmatiserede og de såkaldte normale mennesker (Goffman, 2009). Goffman mener med de normale, er de personer som ikke er bære at stigmaet. Goffman skelner mellem tre former for stigma. Den første kalder han de kropslige vederstyggeligheder, som er folks fysiske misdannelser. Den anden er de karaktermessige fejl, det kan være mangel på vilje, overdrevne lidenskaber, uærlig eller lignende. Den tredje er de slægtsbetingede stigma, som eksempelvis kan være race, religion eller nationalt tilhørsforhold. Disse tre former for stigma er grundlæggende for, at man tiltrækker sig opmærksomhed fra sine omgivelser, og dette kan medføre til en stigmatiserende tendens hos omgivelserne. 19

20 1) Folks fysiske misdannelser: Bachelorprojekt Her kan der være tale om børn med føtalt alkoholsyndrom. Det er de børn hvor mor har drukket under graviditeten. Billedet herunder viser nogle af de fysiske kendetegn børn med føtal alkoholsyndrom kan have. alkohol- syndrom.html 2) De karaktermæssige fejl: Ved karaktermæssige fejl tænker man på, personer der har afvigelser inden for normaliteten, det kan være dem, som ikke kender de sociale spilleregler i samværet med andre. Dette kan være børn som vokser op i hjem med et alkoholmisbrug, da de ikke ret tit kommer ud, og er sammen med jævnaldrende børn ved de ikke hvordan man skal opføre sig når man er sammen med andre. De har måske ikke lært, at hvis man vil i kontakt med de andre børn skal man gå hen og snakke med dem i stedet for at slå dem. En af de faktorer som spiller ind i børnenes sociale samvær med andre er, at de ikke får lov til at være i deres børnerolle, fordi de har være nød til at påtage sig en voksenrolle og ansvar i forhold til deres forældre. 20

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere