Børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug"

Transkript

1 Børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug Professionshøjskolen University College Nordjylland Bachelorprojekt 2013 Vejleder: Knud Peter Christiansen Antal anslag: Camilla Thomsen HS09073 Casper Jennet HS09028 Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. 1

2 Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt Indledning (Fælles)... 3 Problemfelt (Fælles)... 3 Metodeafsnit (Fælles)... 4 Mindmap (Fælles)... 6 Begrebsforklaring (Fælles)... 7 Samfundssyn (Casper)... 8 En sammenfatning af de tre dynamikker... 9 Opsamling Møde med Lisbeth Bak (Camilla) Beskrivelse af TUBA (Camilla) Opsamling Social arv (Casper) Opsamling Mønsterbrydere (Casper) Opsamling Habitus ( Camilla) Opsamling Stigma (Camilla) Samfundsniveau Institutionsniveau Opsamling Anerkendelse (Casper) Opsamling Analyse (Fælles) Perspektivering ( Fælles) Sammenfatning (Fælles) Litteraturliste

3 Indledning Vi har valg at skrive om emnet Børn i familier med alkoholmisbrug i vores bachelor. Vores interesse omkring emnet opstod på baggrund af en stigende opmærksomhed omkring alkoholmisbrug i medierne, samt de praksiserfaringer vi har fået fra vores praktikker. I 2009 skønnede Sundhedsstyrelse, at børn i Danmark voksede op i familier med alkoholproblemer (Lene Lind, 2011, s. 7). Dette ser vi som et stigende problem i det danske samfund, da det kan få konsekvenser for børnene. Undersøgelser viser, at børn der er vokset op, i familier med alkoholmisbrug kan påvirke barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling (Trembacz, 2006, s.77). Vi mener, at vi som kommende pædagoger står over for en stor udfordring i forhold til viden omkring alkoholmisbrug, og hvilke kompetencer vi skal besidde for at kunne give børnene de bedst mulige livsbetingelser. Problemfelt Vi vil i det følgende afsnit forklare nogle af de forskellige problemstillinger og emner omkring børn som lever i familier med et alkoholmisbrug. Ifølge psykologisk pædagogisk ordbog betegnes alkoholiker således Person som ikke ved egen hjælp kan begrænse sit alkoholforbrug og derved får fysiske, psykiske el. sociale skader ( Mogens Hansen mf.,2008, s. 22). I 2009 skønnede Sundhedsstyrelse, at børn i Danmark voksede op i familier med alkoholproblemer (Lene Lind, 2011, s. 7). Dette er den nyeste undersøgelse, men da vi antager at det ikke er alle som er stået frem, skønnes tallet at være langt højere. Dette ser vi som et stigende problem i samfundet, da det er blevet bevist, at de børn som er vokset op, i en familie med et alkoholmisbrug kan tage fysisk, psykisk og social skade senere i livet. Da tallet er så højt inden for familier med alkoholmisbrug, er der en høj risiko for, at vi som kommende pædagoger vil stifte bekendtskab med dette problem ude i den pædagogiske praksis. Derfor ser vi, at det er vigtigt at vi som kommende pædagoger har de nødvendige redskaber og hvordan vi skal håndtere disse problemstillinger. Fundamentet for udvikling består i samspil mellem mennesker, specielt mellem dem, der har følelsesmæssig betydning for hinanden (Lene Lind, 2011, s. 11). Børnene er i institutionen i størstedelen af deres vågne timer. Dette kan føre til en dobbeltsocialisering, som betyder, at vi som pædago- 3

4 ger har mulighed for at skabe gode relationer til børnene og deres forældre for at indgå i et positivt samspil. Det er først, når barnet har en positiv tilknytning til en voksen, at de begynder at dele deres hemmeligheder med pædagogen. Det er i disse situationer, at pædagogen skal være opmærksomme på, hvad barnet fortæller for at kunne opdage eventuelle problemstillinger som barnet har. Vi har i løbet af vores uddannelse stødt på begrebet underretningspligt, men har ikke arbejdet konkret med det, og vi føler heller ikke, at vi har den nødvendige viden om, hvordan man laver en underretning. Derfor føler vi, at vi ikke er klædt på til denne opgave, og det ser vi som et stort problem, da undersøgelser viser, at der bliver lavet flere og flere underretninger i kommunerne. De sidste to år er tallet steget med 40% (http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=63537) Vi ved, at vi som pædagoger har underretningspligt, og den 3. maj 2011 blev underretningspligten i serviceloven ændret. Manglende underretning kan føre til store konsekvenser for barnet som lever i familier med et alkoholmisbrug. Nogle af de konsekvenser det kan medføre senere i livet er; fysiske, psyki- ske el. sociale skader. Overstående problemfelt leder os frem til følgende afgrænsede problemformulering: Hvordan kan man forstå børn som er vokset op i familier med alkoholmisbrug, og hvilke handlemuligheder har pædagogen i det senmoderne samfund? Metodeafsnit Vi vil starte med at redegøre for hvilke teorier samt begrundelsen for valgte kilder, vi vil anvende i opgaven i forhold til problemformuleringen. 4

5 Vi vil starte med en begrebsforklaring af alkoholmisbrug. Dette er et meget komplekst begreb og der findes mange forskellige definitioner af alkoholmisbrug, og der er ingen som er rigtige eller forkerte. Vi har dog valgt at tage udgangspunkt i beskrivelsen fra psykologisk pædagogisk ordbog, da vi mener at den beskriver vores emne godt og forståligt. Vi har valgt, at besøge organisationen TUBA, som arbejder med børn af misbruger. Vi skal snakke med en af deres medarbejder, for at høre hvordan vi kan arbejde, med de børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Vi har valgt at besøge TUBA for at blive klogere på dette problemfelt, og blive klogere på en af de måder vi kan hjælpe børnene på. Dernæst vil vi se på begrebet social arv, dette har vi valgt for at se, om det har en betydning for barnet at vokse op i en familie med alkohol. Til dette vil vi anvende Gustav Jonsson og Morten Ejrnæs teorier og begreber om social arv, efterfølgende vil vi sætte de to teorier op mod hinanden. Herefter vil vores egen mening omkring dette komme til udtryk. Vi vil herefter anvende Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler, da vi ser at begreberne ligger tæt op af den sociale arv, og har derfor valgt at inddrage dette i opgaven. Til sidst i kapitlet vil vi se på om man kan holde sig inden for en teoretisk tilgang indenfor videnskabsteorien, eller om man automatisk vil bevæge sig inden for flere områder, når man arbejder med dette problemfelt. Dette har vi lige så meget valg at gøre for at blive klar over vores eget menneskesyn, men også for at se på hvilket menneskesyn og videnskabeligteoretisk tilgang vi mener er bedst at arbejde med inden for dette problemfelt I kapitlet konsekvenser vil vi anvende Erving Goffmans teori om stigma ud fra bogen Stigma- om afvigerens sociale identitet. Dette har vi valg for at se på hvilke konsekvenser, det kan have for barnet og det øvrige familie, hvis vi som pædagoger stigmatisere, og for at blive mere klar over hvilken rolle vi som pædagoger kan have i forhold til, om de andre børn stigmatisere barnet fra familien med alkoholmisbrug. Efterfølgende vil vi, se på Axel Honneth og Berit Baes teorier om anerkendelse, dette vil vi gøre, for at se på hvilke konsekvenser det kan have, for de børn som ikke møder anerkendelse i deres hverdag. Ud fra denne viden bliver vi bevidste om hvilke handlemuligheder, vi som pædagoger har, 5

6 og hvordan vi skal arbejde med denne ude i den daglige pædagogiske praksis. Vi har valgt at inddrage anerkendelse i opgaven, da vi mener, at man får den bedste pædagogiske praksis ved at arbejde med anerkendende pædagogik, så vi mener derfor, at vi ikke kan arbejde med dette problemfelt uden en anerkendende tilgang. Vi vil til sidst anvende Anthony Giddens teori om senmodernitet, dette vil vi gøre for at belyse hvilke udfordringer, vi som pædagoger står over for i det semoderne samfund samt hvilke kulturelle faktorer der er typiske for det senmoderne samfund, og hvilken betydning det får for barnet at vokse op i en familie med et alkoholmisbrug. Afsluttende vil vi, på baggrund af opgaven lave en sammenfatning af vores afgrænsede problemformulering. Mindmap Vi har valgt at lave denne mindmap for at vise at der er mange forskellige faktorer, som spiller ind når man arbejder med børn i familier med et alkoholmisbrug. Vi har i vores bachelor valgt at tage udgangspunkt i de emner, som vi finder mest relevant for vores afgrænset problemformulering. 6

7 Anta- bus AA A Bachelorprojekt sundhed behandling af problemet omsorgssvigt Trivsel dobbelt socialisering forudsigelig- hed Mønster bryder relations arbejde børn i famili- er med et alkoholmis- brug social arv Resiliens psykiske problemer faste rammer selv medici- nering Tryghed observation Habitus social status stigma anbringelse - voksen ven familie behand- ler Tvangs fjernel- se Frivilli- ge anbrin- gelser Love Begrebsforklaring I det følgende afsnit vil vi komme ind på definitionen af alkoholmisbrug. Til at belyse alkoholismen har vi valgt at bruge psykologisk pædagogisk ordbog. Alkoholisme beskrives således alkoholisme drikfældighed; tvangsmæssig indtagelse af alkoholdige drikke; behovsmæssig tilvænning til alkohol, ofte kombineret med psykiske konflikter (Mogens Hansen mf., 2008 s. 22). Til at beskrive individets alkoholmisbrug har vi også her valgt at bruge psykologisk pædagogisk ordbog. Alkoho- 7

8 list beskrives således alkoholist alkoholiker; person som ikke ved egen hjælp kan begrænse sit alkoholforbrug og derved får fysiske, psykiske el. sociale skader (Mogens Hansen mf., 2008 s. 22). Vi er bevidste om, at der er forskellige grader af alkoholisme, da vi har snakket med forskellige fagpersoner så som pædagoger og terapeuter. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de overstående begrebsafklaringer, da de er de mest generelle inden for emnet. Samfundssyn I det senmoderne samfund, prøver Anthony Giddens at beskrive vores nuværende samfund. Giddens hævder, at moderniteten er præget af en institutionel refleksivitet, som underminerer traditionelle vaner og skikker som vores normer og samfundets opbygning. I takt med det, så er der også sket en drastisk udvikling blandt institutioner i de sidste 25 år, som passer med Giddens analyse af en moderniseret velfærdsstats institutioner. Pædagogikken og pædagogens arbejde har været knyttet til et statsligt opdragelsesprojekt og muliggjort med ikke mindst kvindernes march ud på arbejdsmarkedet fra slutningen af 1960 erne. Hvis man kigger på dagens Danmark, og de principper der var før i tiden som; pædagogerne fik deres ekspertise gennem deres uddannelse informeret primært af pædagogik og psykologi, en uddannelse, der var forordnet og reguleret af staten. De pædagogiske institutioner har været styret i harmoni med de praksisværdier, der har skulle omsætte statens politiske mål. Disse store fokuspunkter i pædagogikken har været under en forandring, også i det senmoderne samfund. Vi skal som kommende pædagoger og nuværende pædagoger dokumentere, alt hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Samtidig med at der også er blevet stillet spørgsmål, om den nuværende pædagogik er den rigtige, eller om den skal omstruktureres i institutionerne. Før var det heller ikke aktuelt, at børnenes forældre skulle være i bestyrelserne i daginstitutionerne og på skolerne. Så i takt med at der er sket markante ændringer i pædagogikken og i institutionen, er der sket et markant samspil med samfundet, omkring bestemmelserne af resultaterne i institutionerne. Hvor de mere var i samråd med staten før i tiden. Vi vil i det følgende afsnit beskrive det senmoderne samfund ud fra Giddens tre dynamikker (Olesen & Pedersen, 2010): adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet. 8

9 Adskillelse af tid og rum - Bachelorprojekt Det at have kontakt med hele verden uden fysisk at skulle være til stede. Det betyder at hvor ikke længere hænger sammen med hvornår. Et møde behøver ikke længere at være ansigt til ansigt. For at dette er muligt fremhæver Giddens standardisering af tiden som nøgle objekt til adskillelse af tid og rum. Konsekvenser med denne adskillelse af tid og rum kan være at begivenheder der finder sted på den anden side af kloden, kan påvirke os. Udlejring - Udlejring er sociale systemer hvor ekspertsystemer og symbolske tegn er to mekanismer der påvirker udviklingen. Vi er hele tiden omgivet af ekspertsystemer. Det består af systemer som vi ikke umiddelbart har en viden om, men som vi har tiltro til fungerer. Dette kan blandt andet være sygehusvæsnet. F.eks. når vi er syge, tager vi til lægen. Her bevæger vi os ind i et stort netværk af ekspertsystemer blandt andet teknologien, diagnosesystemet, medicinen og sundhedsvæsnet. - Symbolske tegn er udviklingsmedier. Et eksempel kan være penge. Penge repræsenterer en vis værdi. Refleksivitet - Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter ændres grundlæggende.( Olesen & Pedersen, 2010, s. 198 ) - Giddens definere refleksivitet som den regelmæssig brug af ny viden, som vi konstant tilegner os dvs. institutioner og individer. Denne viden bruger vi på samfundets forandring og udvikling, for at tilpasse os til moderniteten. - Giddens beskriver også refleksivitet som det at stille spørgsmål ved alt. En sammenfatning af de tre dynamikker Adskillelse af tid og rum kan være en fordel for barnet, da det giver dem mulighed for anonymt at snakke med nogle om deres forældres alkoholmisbrug. På forskellige hjemmesider som f. eks TUBA giver de rådgivning til børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Vi vil komme nærmere ind på TUBA i et senere afsnit. Børn der vokser op i familier med alkoholmisbrug, er i 9

10 risikogrupper for, at deres sociale udvikling bliver påvirket. En af konsekvenserne ved, adskillelse af tid og rum kan være at børnene isolere sig ved deres computer, og kun skaber relationer gennem internettet, dette er med til, at børnene ekskludere sig selv fra fællesskabet ved ikke at søge nære relationer til f. eks. klassekammerater. Udlejring kan have den konsekvens, at børnene mange gange gemmer sig i forskellige ekspertsystemerne. Computer, telefoner og anden elektronik gør, at de ofte kan have nære relationer til folk som er på den anden side af kloden, end til dem som er tæt på deres hverdag. De økonomisk ressourcestærke forældre har nemmere ved at skjule deres alkoholmisbrug og nemmere ved at komme igennem de daglige pligter. Hvis en økonomisk ressourcesvage familie drikker vil de bruge pengene på alkohol frem for tøj og hygiejne til børnene. Hvorimod de økonomisk ressourcestærke forældre har nemmere ved at skjule deres alkoholmisbrug, ved at sørge for at børnene er pænt klædt på, har de nyeste materielle ting, og der er råd til madpakker og fritidsinteresser. På den her måde kan de holde deres alkoholmisbrug skjult ved at, alt ud af til, ser godt ud. Dette er et eksempel, vi har fået fra TUBA. Vi kan ved refleksiviteten se både ulemper og fordele i forhold til børn som vokser op i familier med alkoholmisbrug. Refleksivitet betyder, at der stilles spørgsmål ved alt. Dette betyder, at hvis børn får nye informationer, kan de revideres i lyset af de informationer (Olesen & Pedersen, 2010). En af ulemperne kan være, at når de andre børn begynder at spørge ind til barnets familie liv, og om hvorfor de aldrig kan være hjemme hos dem. En af barnets forsvarsmekanismer kan være, at barnet begynde at trække sig meget tilbage fra fællesskabet, da de er bange for, at sandheden om familien skal komme frem. En af fordelene kan være, at barnet får brudt tabuet om sine forældres alkoholmisbrug. Ved at der er andre børn, som viser interesse for barnet familiære forhold, kan det være med til, at barnet får åbnet op, for de problemer som er i hjemmet, og får søgt hjælp de rigtige steder. Opsamling Vi har i dette kapitel beskrevet det senmoderne samfund ud fra Giddens tre dynamikker, og hvordan det har påvirket det pædagogiske arbejde. Vi har gjort dette for at blive bevidste om, hvordan de tre dynamikker kan have en påvirkning på barnets hverdag. Vi vil i det følgende afsnit beskrive, den 10

11 empiri vi har lavet, dette vil vi gøre, da vi senere i opgaven vil referere tilbage til vores empiri indsamling. Møde med Lisbeth Bak Lisbeth Bak er uddannet socialpædagog og har en overbygning som familie terapeut. Hun har i 25 år arbejdet med misbruger og børn af misbruger, og i øjeblikket arbejder hun på familieambulatoriet på Aalborg sygehus. Lisbeth fortalte om nogle af de hyppigste tilfælde, de hørte fra de udsatte børn: Case nr. 1. Denne familie består af to personer, en mor og en pige på 10 år. I den første case var problemet at mor drak dagligt, det resulterede i at pigen ofte var hos mormor om aftenen. Når pigen var hos mormor udspurgte hun pigen, for at finde ud af hvor meget mor drak. Pigen oplevede dette, hver gang hun var hos mormor og blev ofte mødt af en negativ holdning over for hendes mor. Case nr. 2. Her drejer det sig om en familie hvor mor og far er skilt, og drengen er på besøg hos far hver anden weekend. I denne case er det far som har et alkoholmisbrug og mor drikker ikke. Når drengen kommer hjem fra weekend hos far, skynder han sig op på loftet uden at snakke med mor først. I og med at drengen altid skyndte sig op på loftet, når han kommer hjem tolkede mor dette som om, at det var fordi, han havde haft en dårlig weekend, fordi far igen havde drukket. Det viste sig at drengen var bange for mors forhør, om far havde drukket, så derfor var det nemmere slet ikke at snakke med mor. Børn bliver tit og ofte mødt med en negativ holdning overfor den forældre som drikker og dette kan være med til at sænke barnets selvværd, da de også har et behov for at møde en positiv holdning overfor den forældre. Ved at børnene altid møder en negativ holdning overfor den forældre, kan det føre til, at børnene føler skyldfølelse overfor deres forældres drikkeri. Børn som er kommet i puberteten, føler ofte et ansvar overfor deres forældrenes alkoholmisbrug. Dette er en konsekvens af den konstante negative holdning, overfor forældrene som kan komme fra en betydningsful anden. 11

12 Fokuspunkter i arbejdet med misbruger og deres familier: At giver børnene succesoplevelser. Bachelorprojekt I forhold til alkohol skal de ikke stoppe med at drikke med det samme, men de skal trappes stille ud af det. Møde folk der hvor de er, for at kunne præsentere dem for noget andet. Vise forældrene at de problemer børnene kan møde ikke nødvendigvis kommer af deres alkoholmisbrug. o Hvis børnene har svært ved at stave, kan det skyldes ordblindhed, og dette kommer ikke af, at forældrene har et alkoholmisbrug. o Vise forældrene at almindelige familier også kan have problemer. Retningslinjer i arbejdet med misbruger og deres familier: Ingen moralsk pegefinger. Ikke sætte label på folk. Man skal have en spørgende tilgang. o En systemisk tilgang til sig arbejde. o Det gælder om at udfordre forældrene og ikke konfrontere dem. Man skal vise forældrene respekt og ikke føle sig hævet over dem. Lisbeth sluttede af med at fortælle om et nyt projekt som de skulle til at starte op i Hjørring og Frederikshavn kommune. Dette projekt handler om, hvordan man er forældre uden at være påvirket af alkohol. Typisk for forældrene er, at de ikke ved hvordan, man er forældre, og hvordan man skal håndtere de problematikker, som deres børn kan komme ud for. Beskrivelse af TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbruger. (www.tuba.dk/om-tuba) TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle de ansatte og frivillige har tavshedspligt og er der for at hjælpe dem som har brug for det. 12

13 TUBA har 11 afdelinger landet over, hvor de blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold. TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark. TUBA er opdelt i tre regioner, der hver ledes af en teamleder, der ligeledes er terapeut i de enkelte afdelinger. Vi besøgte TUBA i Frederikshavn for at få en grundlæggende viden om alkoholmisbrug, vi var nysgerrig for at finde ud af hvordan det påvirker børnene og deres omgivelser når en eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Vi mener, at man ikke kan arbejde konkret med alkoholmisbrug, hvis man ikke har en grundlæggende viden om misbrug. Det er vigtigt at forstå noget for at kunne gøre noget. Vi havde en dialog med Agnethe Christensen, psykoterapeut for TUBA som fortalte om hvordan, man bliver tilknyttet til TUBA, og hvilke behandlingsformer de anvender efterfølgende. Når man har kontaktet TUBA bliver man indkaldt til en for samtale, for at finde ud af hvilke problemer det er man går rund med, efterfølgende kan man blive tilbudt individuel og gruppeterapi. Agnethe fortalte, at de har lange ventelister på helt op til 1 ½ år, i hovedstadsområdet men i Frederikshavn var ventetiden 5 måneder. Brugerne bliver delt op i 3 grupper: Teenagerne år år 30+ Denne kategorisering har man lavet fordi, brugerne er på forskellige stadier i deres liv, så der er forskellige hverdags aktiviteter, som de har brug for hjælp til, hvordan de skal håndtere. Individuelt har brugerne maximalt 20 samtaler af 1 times varighed, dette antal kan dog blive sat op, hvis terapeuten skønner, at brugeren har brug for mere tid. Der skal så laves en rapport til kollegaer så de er indforstået med, at der skal bruges mere tid på denne bruger. I de individuelle samtaler bliver der lagt vægt på, hvilke værktøjer brugerne kan anvende til at håndtere, den forældre der drikker, men der bliver også snakke meget om den forældre som drikke, og ind imellem kommer den ikke drikkende forældre med til en samtale, for at høre om hvordan det har været og hvordan det er for brugeren at være i et hjem med alkoholmisbrug. TUBAs fokuspunkter for terapien: 13

14 takling af problemet frem for problemet netværk styrke selvværdet relation mellem ens barne- jeg jeg et i nuet møder brugeren hvor de er Agnethe fortalte, at mange af deres bruger ser det som et tabu at vokse op, i en familie med forældre som drikker. Hvis man flytter rundt på bogstaverne i TUBA, får man tabu, og dette var helt ubevist, da navnet til organisationen blev valgt. Opsamling Vi mødtes med Lisbeth Bak for at få en dialog om hendes mange år i faget, vi fik en viden om den pædagogiske tilgang, som vi kan anvende, overfor de forældre der har et alkoholmisbrug. Vores besøg hos TUBA gav os et indblik i, hvordan man arbejder med misbrugs børn. Vi fik et indblik i hvordan man lavede en individuel terapeutisk indsats hos klienterne, samtidig fik vi en større viden om, hvordan børnenes miljø bliver påvirket, når de vokser op i familier med alkoholmisbrug. Derfor vil vi i det følgende afsnit beskrive om begrebet social arv for at se om alkoholproblemer går i arv, eller om det er miljøbetinget. Social arv Psykiater Gustav Jonsson var den første til at forsøge, at formulere en egentlig teori om overførslen af egenskaber og handlingsmønstre fra generation til generation. I 1969 skrev han bogen Det sociala arvet, som bygger på hans doktorafhandling, som blev publiceret 2 år tidligere. Hans teori bygger på empiriske undersøgelser og omhandler kriminalitet og anden form for afvigelse blandt unge. Hans tese er, at disse afvigelser arves fra generation til generation, og at afvigelsen bliver mere omfattende og mere alvorlig jo flere generationer, det går igennem. Ifølge Nils Ploug skabte Jonsson således med sin afhandling begrebet om den sociale arv, som derved blev sat på dagsordenen (Ploug, 2007, s 11). Jonsson var tilsyneladende den første, der forsøgte at skabe et egentligt begreb om problemer og handlingsmønstre, som overføres fra forældre til børn. Det er den dag i dag, stadig denne fortolkning der præger institutioner og samfundet generelt. 14

15 Vi tolker ud fra Gustav Jonssons tankegang, at alle børn som vokser op i en familie med alkoholmisbrug, selv vil blive alkoholiker. Vi ser flere undersøgelser som viser at børn, der vokser op i familier, med alkoholmisbrug har større tendenser til selv at udvikle et misbrug. Hver tredje voksen der som barn har levet i familier med alkoholmisbrug, udvikler senere hen selv et misbrug (Lind, 2011, s. 8). Vi ser det ikke som en selvfølge, at børnene automatisk bliver misbruger, hvis de kommer fra et hjem med alkoholmisbrug. Jonssons fremstilling af begrebet er mere baseret på psykologiske og indre processer og på- virkninger, end den er baseret på sociale og miljømæssige påvirkninger. Opsamling Der er en del kritik af denne tankefigur, som Jonsson opererer med, derfor vil vi i det følgende komme ind på andre måder at anskue begrebet den sociale arv på. Vi vil i det næste inddrage Morten Ejrnæs teori om social arv for at have et modspil til Jonssons teori. Morten Ejrnæs skildre mellem tre anvendelsesformer indenfor social arv (arbejdspapir, 1999). Vi har valgt at sætte fokus på den ene som understøtter vores antagelse om, at alkoholmisbruget ikke går i arv, men at der er risiko for, at børnene kan udvikle et alkoholmisbrug. Risikobørn Børn der er vokset op, under belastede opvækstvilkår, vil, ifølge en række undersøgelser, hyppigere udvikle sociale problemer, end børn, der er vokset op under normale forhold. Man kalder denne gruppe for risikobørn, fordi de har større risiko eller sandsynlighed for at arve mønstre fra tidligere generationer. Dog ligger sandsynligheden for at arve dette mønster på under 10 %, hvilket betyder, at kun en tiendedel af risikobørnene arver negative egenskaber. Forskellen mellem begrebet risikobørn og social arv er, at der med risikobørn er tale om andet end kun arv fra familien. Det er i lige så høj grad miljøet omkring barnet, såsom negative forhold i skolen, institutionen eller ved kammeraterne, der har betydning for opvækstvilkårene. Undersøgelser fra si- folkesundhed (http://www.sifolkesundhed.dk/ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ugens%20tal/34_2009.aspx, viser at 9,2% af unge fra år som kommer fra velfungerende familier, ender i et misbrug, og hos unge som 15

16 er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, er tallet 11,9%. Som undersøgelsen viser er der ikke ret langt imellem disse to tal, dette støtter godt op om, at omgivelserne har indvirkning på individet og, at det ikke kun er det miljø, man er opvokset i. Vi mener ikke, at Gustav Jonssons teori er holdbar, da der er flere som bryder den sociale arv. For at belyse dette vil vi i det følgende afsnit komme ind på begrebet mønsterbryder. Mønsterbrydere Der er identificeret individuelle kendetegn, såsom at disse mennesker var særligt intellektuelle, målrettede og var heldige at møde en person i deres liv, en lærer eller en træner, som blev en helt ny rollemodel, der fik stor betydning for deres liv. (Jensen, 2007, s 36-37) Mønsterbrydere er en betegnelse for børn, der har specielle ressourcer og modstandsdygtighed til at kunne bryde den sociale arv og dermed overvinde store belastninger med hjælp fra en betydningsfuld anden eller på egen hånd, det kan være et alkoholmisbrug hos forældrene. Vi mener at denne tankegang stemmer meget godt overens med vores menneskesyn, som er den socialkonstruktivistiske tankegang, hvor individet har et valg og et samspil med omverden. Den Socialkonstruktivistiske tankegang sige at der er et samspil mellem individ og kultur. Mennesket udvikler sig, lærer og dannes i samspillet med omverden, også her menes der at miljøet har en betydning for menneskets udvikling. Alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er med-født, men er resultat af den kultur og den historiske fortid som det enkelte menneske er en del af. t./socialkonstruktivisme Opsamling Vi er tilbøjelige til at være enige i Morten Ejrnæs teori, om at chancen for at udvikle et alkoholmisbrug er større, hvis man vokser op i et miljø med alkohol. Vi mener ikke at der er tale om en decideret arv, men mere at der er tale om en risiko for at tilegne sig sine forældres negative egenskaber. Dette leder os videre til Bourdieus begreb om habitus der belyser, at det vi gør, ofte hænger sammen med det, vi har set. 16

17 Habitus De værdier og normer, som er gældende i en familie, videregives uden refleksion til børnene ( ) Habitus er altså kropsliggørelsen af de norm- og værdiorienteringer, som formidles videre til børnene i en given social kontekst (Gytz, Olesen m.fl., 2008, s. 128). Vi har valgt at inddrage begrebet habitus, da vi mener, at det underbygger Jonssons teori om social arv. Man kan se habitus begrebet som en mere nuanceret tolkning af social arv. Bourdieu taler om tre kapitaler; de kulturelle-, de sociale - og de økonomiske kapitaler. Disse symbolske kapitaler er med til at udgøre habitus. - Den kulturelle kapital er den kapital, en kultur vægter højt, og som der gives et ikkeøkonomisk betinget marked for. Det kan fx være institutionaliseret i form af uddannelse eller et dannet sprog eller i konkret form fx kunst og bøger. Herunder uddannelseskapital. - Den økonomiske kapital repræsenterer velstand og materiel rigdom. - Social kapital er det at have de rigtige forbindelser, og indflydelse via medlemskab af fx foreninger, netværk og brugen af forretningsforbindelser. (Gytz, Olesen m.fl., 2010, s ) Vi vil ud fra hvert kapital forklare, hvordan disse kan have en indvirkning, på de børn som vokser op i hjem med alkoholmisbrug. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de to samfundsgrupper, dem med en høj og en lav kulturel, økonomisk og social kapital. Den kulturelle kapital: Lav: det er her hvor forældrene har minimal eller ingen uddannelse, dette kan smitte af på børnene, hvis de lære hjemmefra at have en ringe arbejdsmoral. Her kan børnene lærer, at hvis man ikke kan/vil arbejde, kan man få tid til det, man gerne vil, dette kan f. eks. være at drikke det meste af dagen. Høj: Her har forældrene en høj uddannelse, hvilket kan smitte positivt af på børnene. Dette kan dog også have negative konsekvenser, børnene kan komme til at føle, at arbejdet er vigtiger end dem og familien. Hvis mor eller far også har et alkoholmisbrug, kan børnene igen føle, at de bliver priorite- 17

18 ret mindre. Alt dette kan føre til, at børnene lærer, at man godt kan drikke for meget, når man kommer hjem fra arbejde, så længe at man kan passe sit arbejde godt. Den økonomiske kapital: Lav: når forældrene har en lav økonomisk, kapital vil, første prioriteten altid være at købe alkohol. Typisk i disse familier vil børnene lide under dette. På vores besøg i TUBA fortalte de, at når forældrene havde brugt alle pengene på alkohol, havde børnene aldrig madpakker med i skole, dette gjorde at de blev sløve og ukoncentreret i timerne. Høj: når forældrene har en høj økonomisk, kapital kan det føre til uløste konflikter. Her fortalte TUBA at når børnene henvendte sig til forældrene med nogle problemer, fik de tit bare stukket nogle penge i hånden. Børnene oplevede ofte, at forældrenes manglende omsorg for dem blev erstattet med materielle goder. Dette kan have store konsekvenser for børnene, da de kan lære, at det er sådan, en familie fungere. Den sociale kapital: Lav: hvis forældrene har en lav økonomisk kapital, vil det føre til at børnene ikke kan have fritidsaktiviteter, da forældrene ikke kan betale kontingenterne. Dette kan på kort sigt skade børnene socialt, da de ikke kommer ud blandt andre jævnaldrene børn. Forældrenes lave økonomi kan også føre til, at børnene ikke kommer med i de sociale aktiviteter med skolen efter skoletiden. Disse arrangementer kan være skolefester og fødselsdagen hos klassekammeraterne, da disse tit vil koste en smugle penge. Dette vil børnene også komme til at lide under på det sociale plan, da de ikke får oplevelser sammen med klassekammeraterne, dette kan føre til, at de føler sig udenfor fællesskabet. Høj: hvis forældrene har en høj økonomisk kapital, kan det føre til, at børnene vælger fritidsinteresser, netop for at slippe fra konflikterne derhjemme. Disse børn har størst mulighed for at slippe ud af dette miljø, da de har et større socialt netværk. Hvis børnene får opbygget et tillidsbånd til en betydningsfuld anden udenfor hjemmet, er der større mulighed for at fortælle sin historie til denne person. Ifølge TUBA er der et fællestræk for disse børn, at de aldrig har venner med hjem, da de skammer sig over hvordan tingene foregår i hjemmet. De vil helst ikke have at der er nogle som finder ud af 18

19 at de ikke er som alle andre familier. Børn som lever i familier med alkoholmisbrug, er ofte loyale overfor forældrene og samarbejder derfor ofte om at skjule problemerne derfor ser vi at det er vigtigt, at vi får brudt tabuet om alkohol. Ud fra begrebet habitus jf. Bourdieu har vi her forsøgt at give et mere nuanceret billede af social arv ud fra Gustav Jonsson. Vi vurdere at både social arv og habitus, begge er indlejret i børnene. Vi ser at det er vores opgave som kommende pædagoger at arbejde med børnenes forskelligheder og styrke deres sociale kapital og give dem redskaber til den kulturelle kapital. Opsamling I afsnitte omkring habitus kom vi frem til, at de tre kapitaler kan have en indflydelse på vores habitus, vi blev opmærksomme på hvilke konsekvenser det kan have for børnene som vokser op i familier med alkoholmisbrug, om man har en lav eller høj kapital. Vi ser at kapitalerne kan have en påvirkning på, hvordan vi ser på de børn, vi arbejder med, og dette kan føre til, at pædagogen har en stigmatiserende tilgang overfor børnene. Stigma Erving Goffman var en canadiske- amerikansk sociolog som udarbejdede begrebet stigma. Et stigma er ifølge Goffman en egenskab, der er dybt miskrediterende og forstås bedst som en diskrepans mellem en persons tilsyneladende og faktiske sociale identitet (Goffman, 2009 s. 20). Stigma betyder brændemærke. Goffmans hovedpointe i stigma var at undersøge, den sociale interaktion som finder sted mellem stigmatiserede og de såkaldte normale mennesker (Goffman, 2009). Goffman mener med de normale, er de personer som ikke er bære at stigmaet. Goffman skelner mellem tre former for stigma. Den første kalder han de kropslige vederstyggeligheder, som er folks fysiske misdannelser. Den anden er de karaktermessige fejl, det kan være mangel på vilje, overdrevne lidenskaber, uærlig eller lignende. Den tredje er de slægtsbetingede stigma, som eksempelvis kan være race, religion eller nationalt tilhørsforhold. Disse tre former for stigma er grundlæggende for, at man tiltrækker sig opmærksomhed fra sine omgivelser, og dette kan medføre til en stigmatiserende tendens hos omgivelserne. 19

20 1) Folks fysiske misdannelser: Bachelorprojekt Her kan der være tale om børn med føtalt alkoholsyndrom. Det er de børn hvor mor har drukket under graviditeten. Billedet herunder viser nogle af de fysiske kendetegn børn med føtal alkoholsyndrom kan have. alkohol- syndrom.html 2) De karaktermæssige fejl: Ved karaktermæssige fejl tænker man på, personer der har afvigelser inden for normaliteten, det kan være dem, som ikke kender de sociale spilleregler i samværet med andre. Dette kan være børn som vokser op i hjem med et alkoholmisbrug, da de ikke ret tit kommer ud, og er sammen med jævnaldrende børn ved de ikke hvordan man skal opføre sig når man er sammen med andre. De har måske ikke lært, at hvis man vil i kontakt med de andre børn skal man gå hen og snakke med dem i stedet for at slå dem. En af de faktorer som spiller ind i børnenes sociale samvær med andre er, at de ikke får lov til at være i deres børnerolle, fordi de har være nød til at påtage sig en voksenrolle og ansvar i forhold til deres forældre. 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Vulnerable children and young people - Inclusion in the institutions and in the society 14. januar 2014 Pædagoguddannelsen

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere