PRO. Brueggergosman & Sacre. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Krzysztof Urbański Solist: Measha Brueggergosman, sopran

Transkript

1 Torsdag 14. april kl Fredag 15. april kl Brueggergosman & Sacre DR SymfoniOrkestret Dirigent: Krzysztof Urbański Solist: Measha Brueggergosman, sopran PRO

2 Torsdagskoncert Brueggergosman & Sacre Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/ / Torsdag 14. april kl Fredag 15. april kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Krzysztof Urbański Solist: Measha Brueggerbogsman, sopran Koncertmester: Johannes Søe Hansen Torsdagskoncerten sendes direkte på P2 og genudsendes søndag 17. april kl Olivier Messiaen ( ) Poèmes pour Mi ( ) I II III IV V VI VII VIII IX Tak! Landskab Huset Skræmmebillede Hustruen Din stemme De to krigere Båndet Opfyldt bøn Varighed: ca. 28 Pause ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Prisoverrækkelse til vindere af DKDM og DR SymfoniOrkestrets prøvespilskonkurrence ved Chef for DRs Kor og Orkestre, Kim Bohr. Igor Stravinskij ( ) Le sacre du printemps (1913) I. Tilbedelse af jorden. Introduktion Forårsvarslerne De unges danse Bortførelsesleg Forårsrunddanse De rivaliserende stammers lege Vismandens procession Tilbedelse af jorden Dans til jorden II. Offeret. Introduktion De unge kvinders gådefulde runddans Forherligelse af den udvalgte jomfru Fremmanen af forfædrene Forfædrenes rituelle handling Offerdans Den udvalgte Varighed: ca. 33 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producent: Henrik Overgaard Kristensen Lydproducer: Thore Brinkmann Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Søren Bondo Østergaard Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Digte til Mi er et stort og særegent værk for sopran og orkester. Det er skrevet i 1936 af Olivier Messiaen, den visionære nytænker og mystiker, der var en af fransk musiks største figurer i det 20. århundrede. Olivier Messiaen: Poèmes pour Mi Af Jens Cornelius Titlen Digte til Mi skal tages meget personligt. Mi var Messiaens kælenavn til sin kone, Claire Delbos, og digtene er hans egne kærlighedsdigte til hende. De var blevet gift nogle få år tidligere, og deres første barn var på vej, da musikken og digtene blev skrevet. Det er altså et ret tidligt værk, men tonesproget er alligevel typisk for Messiaen. Han holdt livet igennem fast i særlige virkemidler, der giver hans musik en helt speciel karakter. Han bruger fx bestemte skalaer, som han selv havde opfundet, og særlige rytmiske figurer, der ligesom et palindrom er ens forfra og bagfra (Messiaen brugte det skønne ord nonretrogradable rytmer dvs. ikke-omvendbare). "Poèmes pour Mi" blev først skrevet i en version med klaver. Året efter lavede Messiaen orkesterversionen. Messiaens avancerede teknik var en voldsom omgang for orkestrene dengang. De rytmiske uregelmæssigheder viste sig at være en betydelig hindring for at de tidlige opførelser af værket kunne lykkes, skrev Messiaen nøgternt i en kommentar. Musikerne blev forvirret af de ulige lange takter og af den usædvanlige rytmiske notation (hvor simpel den end er) så man en tid betragtede Poèmes pour Mi som uspillelige. Der er ni sange i Poèmes pour Mi, der tilsammen varer godt en halv time. Sangene er vidt forskellige og temmelig gådefulde, og det er med til at gøre sammenhængen lidt uoverskuelig og opgaven ekstremt krævende for solisten. Nogle af sangene skal deklameres næsten som gregoriansk kirkesang, f.eks. den første, "Tak!". Hvorimod sang nr. 4, "Skræmmebillede", snarere minder om en scene fra en psykogyser. Fra begyndelsen af værket taler Messiaen i ekstatiske og religiøse udtryk om sin kæreste. Hun er en klædning af kød og knogler, som vil spire til opstandelsen. De lever sammen i Herrens velsignelse, for Mi har givet sin mand sig selv i et brød sødere end stjernernes friskhed. I 5. sang, "Hustruen",

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 siges det på bibelsk vis: Hustruen er ægtemandens forlængelse, ligesom Kirken er Kristi forlængelse. I andre sange træder Mi frem som en skønhed, der går i ét med verdens pragt. Hun er blå som søen og grøn som marken i sang nr. 2, Landskab, og hendes stemme er som en forårsfugl, der vågner (sang nr. 6, "Din stemme"). Når de elskende omfavner hinanden, er hendes arme som et smykke om hans hals og hendes krop som et kurvet landskab (sang nr. 8, "Båndet"). Sammen vil parret bruge kærligheden til at kæmpe for Gud (sang nr. 7, "De to krigere"), og denne blanding af katolsk tro og sensuelle, næsten psykedeliske fornemmelser er helt typisk for Messiaen. Han var desuden født med en særlig psykologisk evne til at opfatte lyde som farver, og den oplevelse bringer han videre i musikkens ekstremt lysende klange. Det store sangværk slutter med en bøn til Vorherre, som bliver hørt. Glæden er vendt tilbage er de sidste ord, Messiaen fortæller om deres store lykke. Senere gik det desværre ikke så godt for det forelskede par. Mi blev ramt af psykiske problemer og mistede hukommelsen, uhyggeligt nok netop hvad Messiaen beskriver i sangen "Skræmmebillede". Hun levede de sidste år af sit liv på en institution og døde i Messiaen giftede sig senere med pianisten Yvonne Loriod. Musikkens forløb er skåret stramt til og er kun ca. halv så langt som den fulde ballet. Igor Stravinskij: Le sacre du printemps Historien om uropførelsen af balletten Le sacre du printemps (Vårofferet) i 1913 er for længst blevet en legende. Stravinskijs aggressive og totalt ukonventionelle musik fik publikum til at udvandre og slås. Aldrig er jeg blevet holdt sådan for nar! skreg en frue, mens Stravinskij selv prøvede at få ørenlyd. Han stod ude i kulissen og råbte til danserne, der havde besvær med at tælle taktslagene i musikkens skæve rytmer. Det var også selve koreografien, altså dansernes bevægelser, der chokerede. Koreografen og stjernedanseren Nijinskij søgte bevidst det aparte, og han blev betragtet som rent ud pervers i sin kunst. Scenen var fuld af groteske skikkelser, der

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 trampede i stedet for at danse og svajede frem og tilbage som i et mareridt, skrev en parisisk anmelder. Man må tænke på, at Tjajkovskijs tylskørtforestilling Svanesøen på denne tid stadig var et ret nyt værk! Handlingen er egentlig tilstrækkeligt beskrevet i de satstitler, Stravinskij har angivet. Men kort fortalt foregår balletten i Ruslands hedenske oldtid. Foråret er på vej og skal genføde naturen for at sikre menneskets overlevelse. Spændingen over den livgivende forvandling er ekstatisk. De unge danser og rivaliserende klaner slås, mens man forbereder den kommende ofring. De gamle shamaner går forrest i ritualet og tilbeder jorden. Det guddommelige er i jorden, ikke i himlen. Mange har lavet danseforestillinger til "Le sacre du printemps", men den oprindelige koreografi fra 1913 kan desværre ikke rekonstrueres. I ballettens anden del danser de unge piger som var de i trance, indtil en af dem udpeges af shamanerne til at være vårofferet. Sjælene af de afdøde forfædre manes frem, og pigens dødedans begynder. Dansen vokser i intensitet og ekstase, indtil pigen falder død om. Forårets gud har fået sit offer. Der er ingen morale i den historie. Det ukristelige og nådesløse viser sig fra start til slut i Stravinskijs musik. Alt det, der før var forbudt i musikken, fylder nu det hele: Akkorderne snerrer og skramler, instrumenterne spiller i yderområderne af deres registre. Melodierne splittes ad i småstykker. Orkestreringen er bevidst uciviliseret, så orkestret klinger dyrisk, dumpt og skingert. Og gennem det hele går rytmer, der spjætter og dunker, så det indre urmenneske kaldes frem. Stravinskijs ballet var den tredje forestilling, han skrev til kompagniet Ballets russes, der havde base i Paris. Eksil-russere, parisere og kunstelskere flokkedes om de sensationelle sceneværker, som de russiske dansere, koreografer og komponister præsenterede. Balletterne Ildfuglen (1909) og Petrusjka (1911) havde skabt furore, men med Le sacre du printemps overgik Straviskij sig selv. Le sacre du printemps blev før i tiden regnet for uspillelig, men er i dag et standardværk for alle symfoniorkestre i verden. Stravinskij foreslog halvt i spøg, at ballettens indledning, som spilles af en fagot i et unaturligt højt leje, burde hæves med en tone hvert 10. år. Han ville ikke risikere at opleve, at det revolutionerende stykke musik mistede sin virkning. Til hans beroligelse er det endnu ikke sket. Musikken har på en mærkelig måde bevaret sin chokeffekt gennem mere end 100 år.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Krzysztof Urbański En af de mest spændende unge dirigenter i dag er Krzysztof Urbański fra Polen. Bare 33 år er han og alligevel chefdirigent for både Trondheim Filharmonikerne i Norge og Indianapolis Symfoniorkester i USA. Polsk dirigent, født 1982 i Pabianice Chefdirigent for Trondheim Symfoniorkester og Indianapolis Symfoniorkester Krzysztof Urbański ville som teenager være komponist og begyndte kun at dirigere, fordi det drejede sig om et af hans egne stykker. Han kom til en erkendelse af, at det var her, hans største talent lå, og han blev uddannet som dirigent på Chopin Akademiet i Warszawa. Allerede inden sin afsluttende eksamen vandt han dirigentkonkurrencen ved Prags Forårsfestival og blev ansat hos Warszawa Filharmonikerne. I 2010 blev han valgt til chefdirigent i Trondheim, og året efter fik han stillingen i USA oveni. Desuden er han blevet dirigentprofessor ved Indiana Universitet. Og som om det ikke var nok, har han også posterne som 1. gæstedirigent ved Tokyo Symfoniorkester og Det nordtyske Radiosymfoniorkester i Hamborg. De orkestre, der ikke kan få en fast kontrakt med Urbański, må nøjes med at have ham på gæstebesøg. Og efterhånden har han derfor dirigeret bl.a. Berliner Filharmonikerne, München Filharmonikerne, London Symfoniorkester, Det spanske Nationalorkester og de store amerikanske orkestre som New York Filharmonikerne og Chicago Symfonikerne. En fuldstændig uhørt karriere for så ung en dirigent. Det er første gang, Krzysztof Urbański optræder i DR Koncerthuset. Han skulle have dirigeret her i 2010, men måtte melde afbud, da askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull forhindrede ham i at flyve hertil fra USA. Og hurtige forbindelser er han afhængig af med alle de koncerter og med to hjem i Warszawa og Indiana. Bonusinfo: Krzysztof Urbański dirigerer med en hjemmelavet pind, lavet af en fiskestang.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Measha Brueggergosman Navnet er ret besværligt, men Measha udtales altså Mihsja. Efternavnet ændrede hun fra sit oprindelige Gosman til Brueggergosman, da hun giftede sig med schweizeren Markus Brügger. Og det udtales på amerikansk som Brugger- i stedet for Brygger-. Dette lavpraktiske problem har dog ikke stoppet Measha Brueggergosman i at blive en ægte stjerne. Canadisk sopran Født 1977 i New Brunswick Hun har sine musikalske rødder i baptistkirken ligesom andre nordamerikanske sangstjerner som Kathleen Battle, Jessye Norman, Aretha Franklin og Whitney Houston. Hver gang jeg synger, mærker jeg forbindelsen til Vorherre. For mig er selve det at synge faktisk en tilbedelse af Herren ligegyldigt hvad det er, jeg synger, har hun fortalt. Measha Brueggergosman blev uddannet klassisk sanger i Toronto og Düsseldorf, og hun debuterede som 20-årig i en moderne canadisk opera om en undsluppen slave. Siden har hun fundet ud af, at hun selv nedstammer fra slaver, der undslap under den amerikanske borgerkrig i 1780 erne. I dag er det især koncertmusik, Measha Brueggergosman synger. Hun har sunget de store, senromantiske orkestersange af Mahler, Wagner, Strauss og Berlioz med nogle af verdens bedste orkestre, og hun synger oratorier og symfonier med sopranpartier. Desuden har hun en stor kærlighed til lieder, altså sange med klaverledsagelse. Og det må også meget gerne være helt nye sange hendes indspilning af amerikaneren William Bolcoms sange vandt tre Grammy er i USA. Sidste gang, Measha Brueggergosman sang i DR Koncerthuset, var ved indvielsesfesten i januar Hun blev straks engageret til at komme igen, men en alvorlig hjertesygdom afbrød hendes karriere et års tid. Nu er hun endelig tilbage hos DR SymfoniOrkestret.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Beckett-Fonden Bikubenfonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Augustinus Fonden Det obelske Familiefond Beckett-Fonden FrederiksbergFonden Bikubenfonden Nordeafonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med FrederiksbergFonden forårets koncertrække Nordea-fonden