Fik tyske murere gratis Firmaet Megaflex fra Nordsjælland bruger tyskere i»praktik«6 uger ad gangen uden løn

Transkript

1 Trekroner Nyt Udgivet af Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København Oktober 2007 Nr. 7 Fik tyske murere gratis Firmaet Megaflex fra Nordsjælland bruger tyskere i»praktik«6 uger ad gangen uden løn Det er svært for danske murersvende at konkurrere mod en løn på 0 kr. i timen. Det var nemlig hvad 3 tyske flisemurere fik ved et job på Sortedams Dossering midt i København. Ved kontakt til det danske firma Megaflex fra Frederiksværk, fik fagforeningen oplyst, at der forelå en»praktikaftale«med det tyske»ostsee Bildungs Zentrum«i Greifswald. EU-socialfonden betaler Den tyske arbejdsformidling og EU s socialfond financierer projektet, som betyder at tyskerne oppebærer deres tyske understøttelse på 345 euro (2.588 kr.) pr. måned under opholdet i Danmark. fortsættes på side 3 GENERALFORSAMLING I BJMF afholdes tirsdag den 27. november kl. 17 i fagforeningen, store sal Læs mere side 11 Utilfredse unge begik hærværk læs side 5 På firmabesøg læs side 6-7 Dansen om Københavns energi læs side Nyt fra stenhuggerne læs side 18 Store demonstrationer for mere velfærd den 2. oktober, læs mere side 3

2 Indhold: Gratis tyske murere og 3 UNGE-siden aktionsdag 10.november kom til fodbold Faglig kamp og falske selvstændige.. 5 Ukristelig dårlig aftale Lederen Mere i løn tak besøg på en arbejdsplads Opslagstavlen diverse arrangementer Kongres i 3F ændrede på tingene Generalforsamling i fagforeningen Hvor fødes politikerleden i Københavns Energi? A-kassen er der noget der hedder vejrlig? Hvad kan jeg selv gøre ved ledighed Pas på ved fleksjob Gartnerne Murerne Tagpap Byggegruppen nye arbejdspladser fagretlige sager nye overenskomster og blokader tillids- og sikkerhedsfolk Det sker i fagforeningen Trekroner Nyt redigeres af et redaktionsudvalg. Ansv. Redaktør Michael Haas. Tryk Special-Trykkeriet Viborg a-s Fremsendelse af artikler kan ske elektronisk på mail adressen michael.haas@3f.dk eller de kan fremsendes til adressen 3F Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Trekronergade 26, 2500 Valby Fagforeningen kan træffes på tlf Deadline til næste nummer er den 12. november Af Henrik Lippert, formand I øjeblikket kan man i flere dagblade se store annoncer, hvor kristelig fagbevægelse opfordrer 3F til at stoppe med at chikanere medarbejderne på Nørrebro Bryghus. 3F har i flere måneder etableret konflikt for at få tegnet en overenskomst. Det vil Nørrebro Bryghus imidlertid ikke. Så bryghuset har meldt sig ind i en lille og billigere arbejdsgiverforening, RAF 2000 og som har overenskomst med de kristelige. Når nu der er overenskomst, så kunne man måske mene, at det kunne være godt nok. Det er det ikke, for den overenskomst der er tegnet med de kristelige, er betydelig dårligere end 3F s på alle områder, især når det gælder løn, barsels og pensionsområdet. Det er klart, at fagbevægelsen ikke kan leve med, at der bliver lavet overenskomster, der er dårligere end de øvrige på området. Vi hverken kan eller vil have, at arbejdere underbyder hinanden og det er uanset, om det er religiøse danskere eller fremmed arbejdskraft. Og vi skal solidarisk bekæmpe denne underbydning, om det foregår i restaurationsbranchen eller på byggepladser. Men hvordan er det egentligt med Kristelig Fagforening? At de har problemer er en kendsgerning. I september opsagde de 20 medarbejdere, og i marts lukkede de 5 kontorer. De har forgæves forsøgt at lave overenskomster på frisør området og nu har de kastet sig over hotel og restaurationsområdet. For det første er de ikke en fagforening, lige meget hvor meget de så skriver det og de anerkender ikke Hovedaftalen med strejke- og blokaderetten. Kristelig fagbevægelses medlemmer må slet ikke strejke, og kan ikke som LO fagbevægelsen rejse og føre sager gennem det fagretslige system. Deres eneste værktøj er voldgift til at løse konflikter. Dårlige overenskomster vil åbne for dårligere vilkår på hele arbejdsmarkedet, så derfor bakker vi op om konflikten på Nørrebros bryghus. Og skal opfordre til boykot af deres produkter. Folkeafstemning Langt de fleste danskere ønsker en folkeafstemning om den nye EU-reformtraktat. Dette fremgår af en undersøgelse, som Gallup har foretaget. Det er imidlertid meget usikkert, om vi kommer til at stemme. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet har klart meldt ud, om de går ind for en folkeafstemning, derimod er de radikale helt klar i mælet, de mener ikke, at der skal være folkeafstemning. De mener at ansvaret for den europæiske udvikling ligger i Folketinget, De eneste partier der går ind for en folkeafstemning er Enhedslisten, Ny Alliance og SF. Der er ingen tvivl om, at en folkeafstemning om den såkaldte reformtraktat er besværlig for tilhængerne. Men det er nødvendigt, at vi får en folkeafstemning, alene fordi en sådan folkeafstemning vil fremtvinge en diskussion med befolkningen om indholdet af reformtraktaten, der på nuværende tidspunkt, stort set har foregået for lukkede døre. End ikke alle folketingets politikere ved tilsyneladende, hvad den konkret indeholder og hvad det betyder. Ifølge det foreliggende så mister medlemslandene vetoretten på en række områder. En ca områder skal fremover afgøres ved flertalsafgørelser. Om det betyder afgivelse af suverænitet i forhold til grundloven er partierne ikke enige om. Vælgerne sagde nej til den gamle forfatningstraktat i Holland og Frankrig. Især i Frankrig var det frygt for deres sociale sikkerhed og velfærd. EU har valgt ikke at lytte til det klare signal, de fik, for det nyliberale indhold er stort set uændret. I stedet for forsøger de at snige sig udenom ved hjælp af jura. Hvis der ikke skal opstå et yderligere tomrum mellem befolkningen og politikerne, så har politikerne ikke noget valg, den må udskrive en folkeafstemning om reformtraktaten. 2

3 Fortsættelse fra forsiden Tyskerne er altså under en slags uddannelse, hvor de skal lære det danske arbejdsmarked at kende, som det hedder. Det er en integrationsproces, hvor bl.a. sprog og arbejdsmetoder skal læres. Så selvom de både murer og pudser og sætter fliser op og i øvrigt ikke arbejder sammen med danske kolleger (murere) så skal de altså ikke have nogen løn, mener firmaet. Arbejde skal betales med løn Fagforeningen er dog helt uenig i denne trafik, som åbenbart er foregået igennem længere tid og med et stort antal tyskere, der har været anvist til forskellige virksomheder, først og fremmest i Nordsjælland. Der udføres i dette tilfælde helt almindeligt murerarbejde, ligesom massevis af andre udlændinge har gjort de senere år uden først at have været udlånt gratis. Arbejde skal betales med løn! Alt andet er jo fuldstændig konkurrenceforvridende og dermed uacceptabelt i demonstration Ved folketingets åbning den 2. oktober blev der demonstreret i alle større byer i Danmark. Politiet oplyste, at over mennesker havde været på gaden. I København startede der for-demonstrationer flere forskellige i byen som derefter gik til Christiansborg. Fagbevægelsen samledes sig på Axeltorv og fulgtes med gymnasieelever og andre studerende fra Rådhuspladsen ind til Slotspladsen. På slotspladsen talte bl.a. LO s formand Hans Jensen, FTF s formand Bente Sorgenfrey og en repræsentant fra ungdommen. Demonstrationen var et startskud i kampen for at få væltet den borgerlige regering og få den erstattet med en regering, der ikke vil privatisere alt offentlig service, men give borgerne en ordentlig offentlig service og dermed velfærd. Kom i avisen Dagbladet Frederiksborg Amts Avis havde også hørt om praktiksagen og omtalte den i deres avis d.27/9. Dette førte til stor panik i Megaflex, som formentlig så denne forretningsfidus forsvinde. For man må jo formode, at Megaflex ikke blot låner disse folk ud men faktisk tager fuld betaling for arbejdskraften. Fagforeningen har i den konkrete sag rejst krav om fuld løn til de tyske kolleger, og sagen kører fagretligt. Andre tyskere underbetalt I samme sag er der rejst krav for andre tyske murere, som var ansat på almindelige vilkår, men hvor flere af overenskomstens bestemmelser ikke var overholdt. Blandt andet måtte de ansatte selv betale for logi, helt op til kr. for en måned penge som firmaet skal betale i henhold til overenskomsten. På grund af presseomtalen har firmaet været meget ivrige efter at finde en løsning med fagforeningen. Sagen er principiel Denne løsning skal nok også blive fundet. Men sagen er jo mere principiel. Skal det være almindeligt, at udlændinge med støtte fra EU og f.eks. Tyskland skal kunne arbejde gratis for en arbejdsgiver i et andet land? Hvor mange kan man så tillade sig at sende hjem efter 5½ uge også sige nej, du dur ikke? Som man siger: Her må der være en grænse! Fotograf: joemortensen.dk 3

4 WORKING CLASS HEROES Ungdom 3 KRONER UNG Tegneundervisning for lærlinge Tegne undervisningen er flyttet tilbage om torsdage kl Få hjælp til tegningen fra dygtige udlærte svende. Der vil være pizza til deltagerne. Undervisningen er for alle fag og på alle niveauer. Hjælp til tegning og matematik Hvis der er en murersvend som har tid, lyst og en masse energi til at hjælpe et par murerlærlinge til deres matematik og tegning, ude i trekronergade 1-2 gange om ugen ville vi blive rigtig glade! Derfor bedes du kontakte onkel Jens hvis dette har interesse på tlf.nr TILMELDING TIL FODBOLD 3kronerung har tænkt sig at starte et fodboldhold op til foråret hvor vi bliver samlet i en række med andre firma eller privatpersoners hold. Så hvis du vil være med på et hold hvor fodbolden bliver taget seriøst! og vi samtidig har det sjovt! Så bedes du tilmelde dig hos Kim Kramer på tlf.nr Aktionsdag Lørdag den 10. november Vi vil ud og slå et slag imod løntrykkeri og for flere lærepladser. Derfor inviterer vi alle til aktionsdag. Kl mødes vi i 3Kroner fagforening til kaffe og morgenbrød. Kl tager vi ud og aktionere. Kl mødes vi så igen til bajer og mad. Onkel Jens Lærlingenes mand i 3Kroner Har du problemer i dit læreforhold eller skal vide andre ting om uddannelsen, skal du kontakte: Onkel Jens Kirkegaard Tlf.: , Mobil: jens.kirkegaard@3f.dk Det er ikke polakkernes og tyskernes skyld, at nogle firmaer udnytter at de er fattige hjemme i deres eget land, men vi vil ikke finde os i at disse firmaer også gør os fattige. Vi siger STOP løn trykkeriet og Lærepladser til alle! Duk op og være med til at forsvare vores fag og arbejde. Læs mere på 4

5 Faglig kamp og falske selvstændige En aktion mod et murerfirma, CC Fliser, sætter fokus på mål og midler i den faglige kamp. Byggefagenes Samvirke vender sig imod vold og hærværk, men forstår godt, at frustrationer over manglende praktikpladser kan få unges tålmodighed til at flyder over. Let redigeret udgave af artikel i Byggefagenes Nyhedsbrev Natten til 2. oktober blev en byggeplads i Københavns Nordvestkvarter udsat for en hærværksaktion. Ifølge oplysninger fra en anonym talsmand for de aktionerende, Jesper, til nyhedsportalen dk, var formålet»at vise firmaet, som er en af byens største skurke med hensyn til overenskomster og arbejdsforhold, at vi ikke vil finde os i hvad som helst«. Ifølge oplysningerne på modkraft.dk blev der smurt tjære på nyopførte vægge og skrevet graffiti på væggene på byggepladsen. Blandt andet blev der krævet praktikpladser til alle, fremgår det af billeder fra aktionen. Aktionen har ført til kritik fra indehaverne af CC Fliser, John og Thomas Crone, som i et tv-interview på TV2 Lorry forklarer, at de unge lærlinge da bare kan komme med 20 mand, så skal de nok få lærepladser. Nej til hærværk I ledelsen af Byggefagenes Samvirke har aktionen afstedkommet en diskussion om, hvilke midler der er gangbare i kampen for ordnede forhold på arbejdspladserne og for praktikpladser til lærlingene. Her er holdningen klar, siger formanden for samvirket, Anders Olesen, til BS Nyhedsbrev: Meldt til skattevæsenet Fagforeningen har efterfølgende meldt C.C. Fliser til skattevæsenet for at bruge»falske«selvstændige. C.C. Fliser leder arbejdet, leverer materialerne, værktøjet, deltager i sikkerheds- og byggemøder for alle»underentreprenører«. Dermed er C.C. Fliser den reelle arbejdsgiver og skal indeholde og indbetale A-skat m.v. Vi kender ikke noget til aktionen og tager naturligvis afstand for hærværk. Det er ikke blot generelt uacceptabelt, men også en aktionsform, som skader det, de unge ønsker at op. Men når det er sagt, så kan vi ikke fortænke unge lærlinge, der bare må se til, at deres uddannelsesmuligheder bliver undergravet, fordi firmaer, som ellers hyler op om mangel på arbejdskraft, ikke vil uddanne de unge mennesker, i at blive harm og godt gale i skralden. Det må nødvendigvis føre til frustrationer og utilfredshed. Vi vil opfordre de unge til at gå i dialog med os om valg af aktionsformer. Urimelige vilkår I det langsigtede arbejde for at sikre ordentlige uddannelsesforhold og løn- og arbejdsforhold på lige vilkår, har samvirket igennem en række år siden åbningen af grænser for arbejdskraft fra de nye EU-lande, været engageret i et stort arbejde med at organisere de nye kolleger. Lærlinge har søgt lærepladserne Flere lærlinge har kontaktet C.C. Fliser efter at have set deres tilbud om lærepladser til 20 lærlinge. Alle har fået afslag. Hærværket blev fjernet ved højtrykspuling. Åbningen af grænserne i maj 2005 med Østudvidelsen har ikke bare betydet, at der er kommet en række folk fra især Polen ind på arbejdspladserne i Danmark. Det samme er tilfældet for en vildtvoksende underskov af mere eller mindre tvivlsomme firmaer. De udnytter de ansatte polakker til det yderste: elendige lønninger og boligforhold og urimelige arbejdstider er den virkelighed, som præger mange af de byggepladser, som byggefagenes tillidsfolk møder. Det gælder også på CC Flisers byggepladser. Firmaet er medlem af arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, men har konsekvent ingen egne ansatte. I stedet har man ansat underentreprenører med ansatte, samt et stort antal såkaldt falske selvstændige fra Tyskland. En falsk selvstændig er en håndværker, som ikke har andet i sit firma end sig selv. Han bruger ikke eget værktøj, han står ikke for arbejdet selv, men udfører det for en bygherre og han har ikke andre kunder en denne ene bygherre. Byggefagforeningerne har lagt vægt på i det organiserende arbejde, at sådanne forsøg på at omgå overenskomstdækning af en byggeplads bliver bekæmpet.(mbp) Jens Kirkegaard fra fagforeningen diskuterer de unges aktion med nogle af de ansatte på pladsen. Faglige sager rejst Der er rejst mæglingssager mod flere tyske underentreprenører med ansatte om bl.a. løn og arbejdstider, og der er sendt krav om overenskomst til flere tyske firmaer. 5

6 Mere i løn, tak! Der skal mere i lønningsposen. Det er budskabet fra de ansatte i anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard forud for de kommende overenskomstforhandlinger. Reportage fra et virksomhedsbesøg Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist (DJ) Det er fredag og klokken er ti. De ansatte hos anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard a/s i Glostrup er begyndt at dukke op i den aflange frokoststue, hvor de samles ved bordene. Midt i det hele står Birthe Houkjær, der er kundechef i Pension Danmark. Hun er kommet for at fortælle gartnerne om deres pensionsordning. Birthe tænder sin pc, som kaster faktaoplysninger op på den hvide væg bag hende mennesker og virksomheder har en aftale med Pension Danmark, står der.»hvad vil I betale for jeres pensionsordning?«, spørger hun. Svaret falder hurtigt og kommer fra flere steder i rummet.»så lidt som muligt«. Birthe Houkjær kigger rundt.»vi er det selskab i Danmark, som har de laveste omkostninger«. Hvad synes du om arrangementet?»det var meget interessant. Jeg fik rigtig meget at vide. Vi får så meget tilsendt, men jeg får ikke rigtig læst det. Det er Kiri. godt at få at vide, hvad fagforeningen kan tilbyde og så er der jo også en masse goder«.»jeg blev klogere på det gode indlæg om pensionen og på fagforeningen generelt. Jeg har været med siden jeg var 18 år«. Mogens.»Det var et fint arrangement med nogle gode oplysninger. Jeg overvejer at melde mig ind i fagforeningen, det er helt sikkert. Så står vi jo stærkere sammen og kan Peter. måske få forhandlet lønnen lidt op, så vi kommer på linie med andre håndværkere. Vores løn er lav. Det kan jeg se, når vi går sammen med andre håndværkere. Vi fortjener et nøk opad«. Der blev lyttet opmærksomt, da Flemming Grønsund fortalte om de kommende overenskomstforhandlinger. Medarbejderne hos Bo Kirkegaard ønsker sig noget mere i løn og et rådighedsbeløb i forbindelse med snerydning. I løbet af den næste time gælder det om at holde ørerne stive for det handler om invalidedækninger, papirløse forhold, børn på gule plader og en helt ny arvelov. Birthe Houkjær kæmper for at gøre juraen enkel og konkret. Og det er hun faktisk god til. Der lyttes opmærksomt og stilles spørgsmål om tiden som pensionist.»jeg ved, at flere af jer har pensioner forskellige steder. Se at få ryddet op i dem og få dem samlet. Det kan godt betale sig og så giver det frem for alt et overblik«, siger Birthe og hiver stikket ud af sin computer. Fin lokalaftale Birthe Houkjær er ikke ene om at være på besøg hos Kirkegaard i dag. Flemming Grønsund fra fagforeningen er også med og efter en kort pause er det ham der skal forsøge at fange gartnernes opmærksomhed.»hos jer har vi en særlig lokalaftale og den er faktisk en forbedring af den eksisterende overenskomst. I har ikke noget lønloft, når det gælder løn under sygdom, barsel og barns første sygedag. I landsoverenskomsten er lønloftet 135 kr. i timen«, forklarer Flemming Grønsund og tilføjer, at de medarbejdere som er medlem af 3F også har ret til holde fri 1. maj med fuld løn. Ikke-medlemmer på arbejdspladsen skal også holde fri 1. maj, men de skal selv betale for fridagen.»og så har I også en forbedring på opsigelsesvarsler, man kan maksimalt i overenskomsten nå op på syv dages opsigelse, men her er den altså på 14 dage. Hos jer har vi Besøg af 3F på din virksomhed Ønsker du også besøg af 3F på din virksomhed kan du kontakte Flemming H. Grønsund på tlf eller på flemming@3f.dk så aftaler vi en dato også en aftale om snerydning, som i overenskomsten på hverdage kun skal betales med 50 % ekstra, men I får altså 100 % ekstra. Lokalaftalen er fra 2003 og kan normalt opsiges, når man skal forhandle hovedoverenskomsten og det sker til foråret. Så hvis denne lokalaftale skal have en opdatering, så er det nu den skal opsiges«, siger Grønsund. Mere i løn I foråret forhandlede 3F en overenskomst hjem for gartnerne i ISS og den indbragte små 17 % over tre år. Eller i runde tal ca kr. ekstra om måneden til de ansatte.»vi skal forhandle for jer til næste år. Og derfor vil jeg gerne vide, hvad I synes der skal satses på. Er det pension, sociale ordninger, fleksibilitet eller noget helt tredje. Hvad synes I?«Fra lokalet siger flere i kor:»mere i løn!20 % af dem der er medlem af det grønne område i 3F har besvaret et skema, vi har udsendt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. De har fortalt os, hvad de godt kunne tænke sig og vi har store forventninger. Vi kan jo se, hvad de andre håndværkere får og vi vil også have del af dén kage. I min fagforening er der også murere, og de får jo typisk et par hundrede kr. i timen, så vi har et lønefterslæb«, mener Flemming Grønsund. Flere i frokoststuen vil gerne vide, hvorfor lønforskellen mellem murere og gartnere er så stor?»det er der flere grunde til. En af grundene er, at murerne gennem tiden har været bedre til at stå sammen. En anden årsag er, at flere har den opfattelse, at murere og andre håndværkere jo laver noget, vi andre ikke kan finde ud af. Men man kan jo godt selv slå sin græsplæne. Men hovedårsagen er jo nok, at vi ikke har været gode nok til at stå sammen om nogle krav. Det grønne område har også trukket mange ind fra landet og de har en anden indstilling til tingene. Vi har jo 6

7 Fakta om betalte medarbejdermøder I overenskomsten mellem 3F og Danske Anlægsgartnere er bl.a. aftalt følgende om betalte medarbejdermøder.»tillidsmanden har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale 3F afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den lokale 3F afdeling en gang årligt afholde kvartalsmødet«. Ansatte på Gartneri og planteskolevirksomheder har i hovedtræk samme mulighed for afholdelse af kvartalsmøder. heller ikke haft så mange organiserede. Hvis kun 5 ud af 15 er medlem af fagforeningen på en arbejdsplads, så er det altså begrænset, hvor meget pres vi kan lægge på arbejdsgiveren«, fortæller Flemming Grønsund og slår samtidig fast, at fagforeningen kun kan sikre gode vilkår, hvis man står samlet på arbejdspladserne. 25 kr. i timen Rundt om ved bordene begynder flere at diskutere, hvor mange der egentlig er medlem af fagforeningen.»kigger vi til England og Sydeuropa, hvor vi har en meget svag fagbevægelse, så er lønnen jo også kun næsten den halve af vores. Det er ikke så længe siden, at nogle polakker lagde sten på Sdr. Fasanvej og de fik 25 kr. i timen. Men de følte, at de fik en god løn. I Polen får de nemlig endnu mindre, fordi de har en svag fagbevægelse«. I et øjeblik flytter opmærksomheden sig og der opstår lidt uro. Et bud ankommer med smørrebrød til hele frokoststuen. Flemming Grønsund benytter den korte pause til at skifte spor.»jeg synes det kunne være godt, hvis I valgte en tillidsmand og ikke kun en talsmand som I har i dag. Som tillidsmand har man jo nogle bemyndigelser, det har en talsmand ikke. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at gå i forhandling med en talsmand, men det skal han med en tillidsmand. En tillidsrepræsentant har også noget beskyttelse«. Men det tilbud falder ikke i god jord blandt medarbejderne.»vi har haft en talsmand i ti år og har det perfekt. Vi har ingen problemer her«, er der en der siger og udtalelsen bakkes op af andre.»i er faktisk så store, at I kan lave et samarbejdsudvalg, hvor man har medindflydelse og kan få indblik i, hvordan ser det ud i virksomheden økonomisk. Er I ikke interesseret i det?«nej! Tommelfingeren vender nedad hos gartnerne.»vi har et møde en gang om måneden, hvor vi fx drøfter økonomien. Hvis vi får behov for en tillidsmand, så vælger vi en. Vi har ingen problemer herude og kommunikationen er god«, siger en kvinde, der forsøger at trænge gennem larmen af tallerkener der deles rundt. Nu skal der spises. Flemming Grønsund vender kort tilbage til emnet om virksomhedens lokalaftale og spørger, om nogen har forslag til forbedringer. Og det er der. En spørger til et rådighedsbeløb i forbindelse med snerydning i weekenderne.»der er mange der får et rådighedsbeløb, så det kan jeg godt forstå I kunne tænke jer. Normalt kan man få et sted mellem 500 og kr. for en weekend og det er da rimeligt, at man får noget for at være til rådighed i weekenderne. Jeg tager den med mig og vender tilbage. Tak fordi jeg måtte komme«. Fagforeningen ser kun problemerne fra én vinkel Direktør Bo Kirkegaard synes ikke at samarbejdet med fagforeningen er optimalt Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist (DJ) Dir. Bo Kirkegaard siger, at dagens møde har kostet virksomheden kr. Han syntes, at møder mellem medarbejderne og fagforeningen skal ligge udenfor arbejdstiden. Bo Kirkegaard, der er direktør for Anlægsgartnervirksomheden Kirkegaard A/S, er alt andet end tilfreds med dagens møde, hvor fagforeningen møder medarbejderne.»mine folk har slet ikke været produktive i dag. De mødte kl. syv og har gået og ordnet biler her indtil kl. 10, hvor mødet begynder og de har fri igen kl. 12. Dagen i dag har kostet mig kr. og det synes jeg er mange penge. Sådan et møde kunne godt ligge udenfor arbejdstid. Men så ved jeg jo også godt, at så ville de fleste af medarbejderne ikke deltage«, erkender Bo Kirkegaard. Direktøren føler ikke at samarbejdet med fagforeningen er optimalt. Han siger:»jeg savner et samarbejde, så de også kan se situationen fra min side. Vi har fx haft nogle medarbejdere som har været uegnet til fysisk arbejde, men når du så tager en snak med fagforeningen, så synes de jo bare, at man skal finde en anden plads til medarbejderen, men det kan vi jo ikke blive ved med. Vi er jo en håndværksvirksomhed, der beskæftiger sig med fysisk arbejde«. Kundechef i Pension Danmark, Birthe Houkjær, gennemgik de muligheder man har som pensionskunde. Hun fortalte bl.a. om den nye arvelov, hvor ens papirløse samlever ikke længere er den nærmeste pårørende, når vi dør. Og det har betydning for pensionsudbetalingen. Fakta om Kirkegård a/s Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard er fra 1973, Kirkegaard udfører alle typer anlægsgartnerarbejder på hele Sjælland lige fra fast vedligeholdelse til anlæg af virksomheders udearealer. Virksomheden beskæftiger 25 medarbejdere og er medlem af Danske Anlægsgartnere. 7

8 Opslagstavlen Fælles fisketur den 11. november tilbydes hele fagforeningen Så er der sild! Det er ingen garanti, men der er garanti for en dejlig dag på Sundet. Vi sejler med Bjørnsholm kl så kom i god tid og lægger til igen kl Bjørnsholm ligger på en kaj bag Svanemølleværket. Tilmelding foregår til fagforeningen og er bindende. Turen koster 100 kr. pr. deltager, der betales ved båden til undertegnede. Med kammeratlig hilsen Henrik Jacobsen Mogens er glad for han skal i??? Nej det var ikke bad han skal i gang med sin efterlønstilværelse Derfor vil han gerne se venner, bekendte og kollegaer til reception fredag den 9. november kl. 12:00 i den store sal, Trekronergade 26, 2500 Valby Mogens har været ansat i dagpengegruppen fra dag 1 i BJMF og før det har han været ansat en menneskealder i murernes arbejdsløshedskasse. Til dem der gerne vil være med til at fejre Mogens for sin indsats er der mulig hed for at slukke tørsten med forskellige læskemidler og Sjakket eller andre fra Mogens omgivelser vil sørge for lidt til øregangen. Navlen skal ikke vokse ind i rygraden, så derfor vil der også være mulighed for at stille sin sult. Ulykkesforsikring til pensionister 3F-medlemmer, der er blevet pensionister fra 1. april og fremefter og som i forvejen er omfattet af 3F s fritidsulykkesforsikring har nu mulighed for at fortsætte forsikringen som pensionistmedlem. Præmien vil være den lave kollektive præmie du kender i forvejen, og vil blive opkrævet månedsvis forud af forbundet. Selvom det er en fritidsulykkesforsikring, er pensionister dækket i alle døgnets 24 timer med summerne kroner ved invaliditet og kroner ved dødsfald. Af administrative årsager vil der ikke længere blive udstede forsikringsbeviser, så det er alene ulykkesbrochuren der fortæller hvordan du er dækket. Du kan se på din kontingentopkrævning om du er omfattet forsikringen eller ej. Spørgsmål vedrørende ordningen rettes til den lokale 3F-afdeling eller ALKA forsikring på telefon Information Efterløns & Pensionistklubben, For Jord Beton, Tagpap & Isolerings arbejderne, Informerer: Så gik sommeren og nu er vi startet op igen, vi glæder os til at se Jer alle til det ordinære tirsdagstræf, (klubmøder) Husk den 2. tirsdag i måneden, det store morgenbord. Omkr. Julefrokosten! Sæt et X i kalenderen, ud for den 20. november der afholder vi vores dejlige store julefrokost. Tilmelding sker hos kasseren, Ib Langsted. Tilmeldingsfristen er tirsdag den 13. nov Vi glæder os til at blive så mange som mulig, så vi kan få en hyggelig fest. Omkr. Generalforsamlingen! Denne bliver afholdt i februar 2008, datoen kommer i trekroner nyt på et senere tidspunkt. Omkr. Kontingent! Husk! At betale kontingent til vores klub, det er ikke rart med en sur kasserer. Husk også at betale til fagforeningen, det er 20 kr. om måneden, går til klubbens arrangementer. Mød op tirsdag formiddag og lad os få nogle timer sammen, over en kop kaffe, øl eller sodavand, og lad os se, om der er nogle der har nogle gode forslag, så vi kan få lidt gang i den. Med kammeratlig hilsen, Formand, Kjeld Hansen. Mindetavle Johnny Andersen død (beton) 8

9 0 Afskedsreception For John Læssøe Pedersen Fredag den 23. november 2007 fra kl i BJMF S Lokaler Trekronergade 26, 2500 Valby O B S! Den 26. juli 2007 blev John Læssøe officielt pensionist, så derfor stopper han sit aktive liv i dansk fagbevægelse ved udgangen af John blev den 1. maj 1990 ansat som sagsbehandler i Jord og Betonarbejdernes A-kasse. Efter en årrække i A-kassen, blev John ansat som faglig sekretær, et job som han også har bestridt her i den nye fagforening BJMF, og det er nok her de fleste kender ham fra. Ved siden af har John også, i en årrække, været formand for Landsbrancheklubbernes Fællesklub. John har altid haft masser af energi både arbejdsmæssigt, socialt og politisk. Og hvis nogen har haft brug for en hjælpende hånd, har John altid været parat. Men nu er tiden altså kommet, hvor han»endelig«kan få tid til sit østrigske campingparadis og den gamle mølle hjemme i Vemmedrup, og hvor han helt lovligt kan tage sig en lille lur. Efterløns- og Seniorklubberne i BJMF Trekroner Afholder fælles medlemsmøde mandag den 12. november 2007, kl i Trekronergade 26, Store sal. Dagens emne er VELFÆRD Velfærd for hvem? Hvem er kvallitetsreformen en fordel for? Medlem af den alternative velfærdskommission, Økonom Hans Henrik Herlev Lund giver et oplæg om tidens mest brændende politiske spørgsmål. Derefter er der fri debat. Efter det politiske giver Martin og Keld et par numre til bedste og hvis vi er heldige så medvirker syngepigerne. Således oplivet går vi i gang med frokosten kl. ca På grund af maden, så er det nødvendigt med tilmelding til din egen seniorklub inden den 2. november. Der vil kun være frokost til de tilmeldte. VEL MØDT Gartnernes Efterløns- og Seniorklub Jernbanearbejdernes Efterløns- og Seniorklub Jord og Beton Efterløns- og Seniorklub Miljø og energiarbejdernes Efterløns- og Seniorklub Murerarbejdsmændenes Efterløns- og Seniorklub Murersvendenes Efterløns- og Seniorklub På Samarbejdets vegne Bjørn Petersen/Hans Melgaard/Ole Larsen Traditionen tro, arrangere fagforeningen, juletræsfest, for medlemmernes børn, bedsteforældre og andre barnlige sjæle, Lørdag den 8. dec. kl i fagforeningens lokaler, Trekronergade 26, 25oo Valby Billetter kan rekvireres hos, Organisationssekretæren, Bent Laugesen, eller på tlf Kære Pensionister Fagforeningen er vært ved et mindre arrangement i forbindelse med uddeling af lommebog og julegave. Mandag den 3. december er det Murersvende og murerarbejdsmænd samt gartnere. Tirsdag den 4. december er det Jord og betoner Tagpap Isolering samt medlemmer af det gamle MEFF. Begge dage er det fra kl i fagforeningens store sal i stuen på bestyrelsens vegne Henrik Lippert 9

10 Kongres i 3F ændrede på tingene ledelsens honorarer bortfaldt og lønningerne blev begrænset Af Claus Westergreen, Byggegruppen Den Skriftlige beretning var udsendt til alle medlemmer. Den mundtlige beretning var på ca. 2.5 time. Forbundsformanden konstaterede, at der var brugt mange kræfter på at få de nye 3F afdelinger til at fungere. Det er lykkedes at slå navnet 3F fast. 3F s elektroniske nyhedsbrev er meget citeret, og 3F har været meget i medierne omkring kampagnen mod Kvindehandel. Nej til ens kontingenter 3F s ledelse ville gerne centralisere forbundet, så man eksempelvis kunne lave ens grundkontingenter, så der ville være ens behandling af medlemmer. Dette vendte de forskellige afdelinger sig imod, da man ville fastholde suveræniteten og fagforeningernes selvstændige økonomi. Desuden var man bange for at det ville være den laveste fælles nævner, som ville blive udgangspunktet. Mere opsøgende arbejde Der har været en medlemstilbagegang i 3F. Dette har der været mange årsager til. Men medlemstallet er faktisk steget, da RBF er blevet tilsluttet 3F. Derfor var der enighed om at det opsøgende arbejde skal prioriteres meget højt. Der var ros til 3F kampagnen»en på slæb«, som har sat fokus på dette problem. Der er kommet flere uorganiserede på arbejdspladserne, ophævelsen af eksklusivbestemmelsen kan mærkes. Vi står over for andre problemer som Vaxholm sagen, som for tiden kører ved EF domstolen. Den kan risikere at ville hindre fagbevægelsen i at blokere virksomheder der ikke er overenskomst dækket. Østudvidelsen og NEJ et til OK 2007 Øst udvidelsen betyder en stor arbejdsbyrde i 3F, ikke mindst i de lokale fagforeninger. Derfor er der ansat 5 polske tolke, en i hver region, 3F har også lavet en tolke service som de ansatte kan ringe til og få hjælp. De kan skaffe folk der kan 130 sprog. Det var kommet bag på ledelsen af 3F, at medlemmerne stemte nej til overenskomsten. Når forhandlingsudvalg stemte ja. 3F er ved at lave en undersøgelse om hvorfor medlemmerne stemte nej. En del mente rammerne var for små.. Mindstelønnen er stadig ikke stor nok til at man kan få fuld understøttelse. Arbejdsmiljøet besparet for meget Der var en del kritik af, at forbundet i deres sparerunde har fyret arbejdsmiljøkonsulenter. Samtidig har arbejdsgiverne ansat flere miljøkonsulenter. Der blev lovet at man ville gøre noget ved dette problem. 3F skal blive bedre til at sætte den politiske dagsorden, man er i gang bl.a. med annoncekampagner om Ulighed. I det hele taget bliver en organisation som er meget mere fagforening. Forbundets lønninger beskåret Det er sjældent at lovforslag kan hidse folk op, men da forslagene om aflønning af valgte i forbundet blev behandlet, kom der gang i salen. Det ene forslag, der blev vedtaget med en stemme, var at man ikke skulle stige procentvis i løn, i stedet skulle stige i kr. øre. Bagefter besluttede man med et noget større flertal at fjerne honorarerne i forbundet. honorarerne skal afleveres til 3F. Disse forslag var vores fagforening med til at støtte. Hvis du vil se noget fra kongressen, kan du gå ind på fagforeningens hjemmeside og se web kamera fra kongressen. Fra vores fagforening blev følgende valgt som forhandlingsekretærer i 3F. David Gibson tidligere formand for MEFF blev valgt i den offentlige gruppe. Er tiltrådt. Michael Haas Næstformand blev valgt i den offentlige gruppe. Tiltræder i 2009 Jacob Scavenius Formand for murergruppen blev valgt i byggegruppen. Tiltræder senest i 2009 Fra vores fagforening blev følgende valgt til hovedbestyrelsen i 3F. Henrik Lippert og Michael Haas Flemming Grønsund blev valgt til den grønne gruppe og som 1. suppleant til hovedbestyrelsen Følgende blev valgt til overenskomst udvalg Flemming Hansen blev valgt som suppleant til mureroverenskomsten Lommekalenderen 2008 Lommekalenderen er ankommet og kan afhentes i fagforeningens reception. Det henstilles til, at tillidsrepræsentanterne eller andre behjælpelige sjæle, henter flere eksemplar af kalenderen til omdeling på arbejdspladserne. De faglige medarbejdere vil i det omfang de kommer rundt på arbejdspladserne medbringe kalenderen til omdeling. Kalenderen kan ved bestilling, blive udsendt til enkelte personer

11 Ordinær generalforsamling i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening, København tirsdag den 27. november 2007, kl Dagsorden: 1. Velkomst ved Henrik Lippert. 2. Faneindvielse. Fagforeningens fane indvies. 3. Valg af dirigenter. a. Valg af 2 dirigenter. b. Valg af et stemmeudvalg på 6 personer. c. Valg af en protokolfører. 4. Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens skriftlige beretning kan afhentes i afdelingen eller læses på hjemmesiden fra den 12. november Beretning fra Løn og Pensionsudvalget. 6. Regnskab. a. Regnskab for b. Budget / kontingent fastsættelse for Indkomne forslag. a. Øvrige indkomne forslag. Forslag der ønskes behandlet skal indsendes senest 5 hverdage før generalforsamlingen. Indkomne forslag kan 5 dage før GF afhentes i fagforeningen ELLER læses på under generalforsamling Valg til bestyrelsen. Der skal vælges 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer og 1 A-kasseleder. Dertil skal der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter. I Byggegruppen er følgende valgt til bestyrelsen: I gruppeformand, 7 bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter. I Servicegruppen er følgende valgt til bestyrelsen: I gruppeformand, 5 bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter. Bilags kontrollant. I bilagskontrollant Vælges for 2 år Løn og pensionsudvalg. 2 medlemmer Vælges for 2 år. 9. Eventuelt. Praktiske meddelelser Generalforsamlingen afholdes i Trekronergade 26, 2500 Valby. Husk medlemsbevis. (LO-pluskort eller anden gyldig legitimation) Dørene åbnes kl , hvor der vil blive serveret sandwich og Kaffe/vand. Øl kan købes før og efter generalforsamlingen. Pga. rygeloven afvikles generalforsamlingen røgfrit. 11

12 Hvor fødes politikerleden? har Københavns Energi været et af arnestederne? Servicegruppen Af Niels E. Nielsen, Servicegruppen Politikere kan desværre skæres over en kam på tværs af deres politiske religion, når der frigøres penge til at arbejde med. I EU indfører man et regelsæt om at regulere på forsyningsområderne i nationalstaterne. Der kommer regler for adskillelse af produktion og distribution på forsyningsområdet så man efterfølgende kan udlicitere områderne med henvisning til den frie konkurrences hellige alter. Det danske folketing får hurtigt implementeret disse nye regler i dansk lovgivning. De lokale politikere får $ tegn i øjnene på tværs af partiskel og ser en mulighed for score forbrugernes opsparede midler til goder der kan bruges som politisk valgflæsk. I Københavns Borgerrepræsentation har man truffet de beslutninger der skulle til for at man kunne sælge sine aktier i E2, for at frigøre 10 mia. kr. til at pynte i kommunekassen. Penge som forbrugerne gennem en menneskealder har betalt over regningen til EL, Vand og Gas. Samtidigt har man smadret nogle gode gamle arbejdspladser i kommunen ved omstruktureringer nye selskabsdannelser med både APS selskaber og aktieselskaber i en sådan grad, at en udenforstående ikke har en kinamands chance for at følge med i hvad der sker. Salget af KE Partner Ved salget af KE-Partner til Eltel Networks havde kommunen det problem, at en meget væsentlig del af medarbejderne var budgetmæssigt fastansatte og derfor skulle behandles som tjenestemænd. Sammen med fagforeningerne i København blev der strikket en aftale sammen, der skulle kunne løse denne knude. Hovedpunkterne i aftalen er et engangsbeløb på kr. et ekstra løntrin, (ca. 350 kr. ekstra hver måned), fastholdelse af den kommunale pensionsaftale og endelig en 5 års løngaranti. Vi kan lige så godt sige det som det er vi var faktisk lidt stolte af den aftale vi havde indgået, men erfaringerne har desværre vist, at aftalen har for mange huller og den havde heller ikke taget højde for nogle sindrige pensionsregler for medarbejdere der afgår på pension før tiden. Hvis det kun var aftalen som var problemet, var det måske til at leve med. Det helt store problem viser sig at være den måde licitationerne forgår på de betingelser der ligger i udbuddet. Mere end 80 procent af medarbejderne siger nej til tilbuddet af den simple grund, at de ikke har tillid til at de kan få nogle ordnede arbejdsforhold i det nye firma. Mange af de medarbejdere der sagde nej til tilbuddet er i dag spredt rundt om i forvaltningerne i Københavns kommune. Enkelte af dem har fået et job de trives i, men hovedindtrykket er, at de fleste har et job, som de tåler fordi det skal de indtil de kan gå på pension. For nogle enkelte har det været rent galt og de har måttet holde op og finde et nyt job. Det virker totalt tåbeligt at så mange folk med store kompetencer indenfor Gas, vand og El skal rende rundt i Kommunen uden at bruge den viden de opbygget gennem mange år i deres fagområde. Leif Vestergaard og Jan Bjørn. 12

13 Gasværkernes Ledningsafdeling Gasværkernes ledningsfolk kom til Eltel Networks i februar 2005 og allerede et lille år senere købte KE fire af de udliciterede folk tilbage til KE Gas. KE Gas er i dag omdannet til et A/S selskab og planen er, at det sammenlægges med Varmeforsyningen som er den del af det gamle belysningsvæsen, som er blevet mindst berørt af det selskabscirkus Københavns Belysningsvæsen er blevet ramt af. Undervejs har vi haft store problemer med at få gamle aftaler, kutymer og rutiner overholdt. Ved de kommende overenskomstforhandlinger skal vi ud i en omgang med tilpasningsforhandlinger. KE er blevet et aktieselskab har de indmeldt sig i Dansk Industri og vil gerne skifte til denne overenskomst. For at lette overgangen til industriaftalen med tilhørende lokalaftaler har vi sammen med tillidsrepræsentanten solgt vores gamle»reliningsaftale«for en ny resultatlønsaftale, der indholdsmæssigt ligner den gamle aftale, men samtidigt har den en udformning som gør, at den har taget højde for de nye arbejdsgange og så er den udformet så den er nem at overføre til industriens lokalaftale. Det har været en lang og sej omgang med et utal af forhandlinger at komme på plads. På lagerområdet er der også nogle af de gamle Partnermedarbejdere der er vendt tilbage til KE og er nu ude på forlandet. Ingen af de tilbagevendte på gassen har bevaret deres Kommunale pensionsordning fordi de er vendt tilbage efter en frivillig aftale. Af dem på lageret har de gamle budget folk stadig deres kommunale pensionsordning fordi de er virksomhedsoverdraget, men de har det kun i den form som de blev garanteret i deres kontrakt som overenskomstansatte på særlige vilkår. Med i virksomhedsoverdragelsen kom også nogle OK ansatte fra Eltel. Fra Eltel til Zacho Lind/ Tarco og Dong Energi Allerede efter et år tabte Eltel licitationen på Gas siden til firmaet Zacho Lind som stadig har opgaven. Hvor længe de beholder den vides ikke, da der snart kommer en ny licitationsrunde. Zacho Lind er omfattet af overenskomst med BJMF (den gamle J&B aftale) dertil kommer Særlige kontrakter for gamle budgetfolk samt tilpasningsaftale mellem MEFF/J&B samt Eltel og endelig de gamle lokalaftaler som er videreført. Noget er personlige kontrakter, noget er personlige rettigheder jf. virksomhedsoverdragelsesloven og noget er aftalestof. Oven i det kommer så aftaler mellem udbyder og virksomheden. Hvis der er nogen der bliver rundtosset af denne omgang kan jeg godt forstå det, og det skaber selvfølgelig også en masse problemer i forhold til overholdelsen af alle aftalerne. Historien kunne blive en hel føljeton hvis jeg skulle forfølge dem som er videreliciteret til Tarco fra vandsiden og den som er virksomhedsoverdraget til Dong Energi på Elsiden. De har i mere eller mindre grad været Generalforsamling i Servicegruppen 13. november Servicegruppen i 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening afholder generalforsamling den 13. november kl i Trekronergade 26, i stuen. Der vil være spisning fra kl Dagsorden er som følger: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Behandling af forslag til gruppens love 4. Valg iflg. lovene 5. Indkomne forslag Eventuelle forslag skal være gruppeformand, Jesper Bjørn i hænde senest 5 hverdage forud for generalforsamling. Forslag kan eventuel fremsendes på mail til jesper. bjoern@3f.dk udsat for det samme cirkus med det resultat at det er blevet svært at overskue de faglige og lovgivningsmæssige rettigheder. En af følgevirkningerne af dette cirkus er ekstremt dårligt arbejdsmiljø. Folk der har været ansat i det kommunale system med lav løn men med sikkerhed i job. De har jo netop valgt jobbet på grund af denne sikkerhed. Nu viser det sig at det ikke holder stik. Medarbejdere som er lidt oppe i alderen er bange for at miste deres job og derfor er det en meget stressende faktor at deres arbejde bliver sendt i licitation hvert år. Det Hører du til servicegruppen? Servicegruppen omfatter følgende brancher: Gartnere, skovarbejdere mv. inden for det grønne område. Offentlige ansatte Forsyningsvirksomheder DSB Øvrige private virksomheder Forslag til Servicegruppens love kan downloades på fagforeningens hjemmeside under mappen»servicegruppen«eller bestilles hos Lene Neerup på tlf Af hensyn til kokken vil vi bede dig om at meddele, evt. via den stedlige tillidsrepræsentant, om du deltager til spisningen senest fredag den 9. november kl Tilmeldingen kan foregå eventuel via mail til gruppeformand, Jesper Bjørn eller på ovennævnte telefonnummer. SERVICEGRUPPEN Sikkerhedsrepræsentanter: Mogens Nielsen Helmer Rødovre Kommune Do Gartner Kurt Rene Petersen Gladsaxe Kommune Do Gartner Jan Vinther Lyngby-Taarbæk Kommune Gartner Poul Schadegg Bispebjerg Kirkegård Do Gartner Tillidsrepræsentanter: Helle Nørkjær Lyngby-Taarbæk Komm. Baunegården Gartner Jan Strøyer Kommune Teknik København Byservice City Specialarb. Gregers Koch Kbh. Universitet Botanisk Have Gartner Rene W. Andersen Rødovre Kommune Korsdalsvej 77 Gartner John Møller I/S Amagerforbrændingen Dragør Genbrug MEFF Per Rasmussen Gladsaxe Kirkegård Do Gartner Bjarne Storm Gladsaxe Kommune Drifts afdelingen Gartner Torben Iversen Hørsholm Kommune Materialegården Gartner Steen H. Jørgensen KTK Vejservice Drift Specialarb. Erik Hansen Banedanmark Forstcenter Jernbanearb. bør forbydes ved lov at lave licitationer der løber mindre end tre år. Hvis Københavns Kommune tror, at der spares penge ved at udlicitere forsyningsområdet løbende bør de tvinges til møde de mennesker der bryder sammen undervejs. Er det EU s skyld? Er det Regeringens skyld? Er Borgerrepræsentationens skyld? Efter min opfattelse er alle skyldige indtil der gøres noget ved det! 13

14 Er der noget der hedder vejrlig? A-kassen De fleste mennesker der arbejder i byggeriet ville sige,»ja der er«. Vejrlig er når det regner, hagler, sner eller fryser i en sådan grad, at man ikke kan udføre sit arbejde sikkerhedsmæssigt eller kvalitetsmæssigt godt nok. I sådanne tilfælde må man forlade arbejdet og så prøve igen dagen efter. Som kompensation for den tabte indtjening får man de såkaldte vejrligspenge (i 2007 er satsen 683 kr., svarende til max dagpengesats). Sådan skulle man i hvert fald tro, at tingene hang sammen. Det er imidlertid sådan, at de såkaldte»vejrligspenge«bare er helt almindelige G-dage, som vi kender dem fra vores sidste lønseddel, når vi er blevet afskediget. Reglerne for G-dage er lovgivning fra Christiansborg og ikke overenskomst fastsat, og derfor heller ikke til forhandling. Når en arbejdsgiver sender en ansat hjem»på vejrlig«er det fordi han ikke har kunnet anvise den ansatte andet arbejde og derfor må midlertidigt fyre vedkommende. Derfor skal arbejdsgiveren, ligesom ved andre afskedigelser eller hjemsendelser, betale G-dage. Mester skal betale 16 gange En arbejdsgiver har pligt til at betale de første 16 G-dage på et kalenderår. Herefter må man hæve resten af»vejrligspengene«som dagpenge i A-kassen. Igen er»vejrligspenge«i gåse-øjne da der faktisk er tale om helt almindelig arbejdsløshedsunderstøttelse. Man er også nødt til at hæve dagpenge, hvis man har mere end 2 dages vejrlig i træk, uden arbejdstimer. Ligesom ved almindelige afskedigelser er arbejdsgiveren nemlig kun forpligtet til at betale de 2 første ledighedsdage. Ligeså snart man skal have udbetalt bare én dags dagpenge, er man omfattet af arbejdsløshedslovgivningen. Det betyder at man har præcis samme rettigheder og pligter som alle andre ledige. Man skal tilmeldes Jobcentret som arbejdsledig og man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet med alt hvad det indebærer. Det kunne for eksempel være, at jobcentret havde et arbejde til en, hvilket man som alle andre ledige ikke må sige nej til. I perioder med tilbagevendende vejrlig kan man også komme ud for at modtage et brev fra jobcentret, som er en indkaldelse til en samtale om jobsøgning eller lignende. Hvis man på dagen for samtalen modtager»vejrligspenge«fra a-kassen har man pligt til at møde til samtalen. Det kan desværre ikke lade sig gøre at ringe til jobcentret og forklare, at man faktisk er i arbejde, da jobcentret ligesom arbejdsløshedslovgivningen ikke opererer med begrebet vejrlig, men kun med begrebet ledige. Pas på at blive afmeldt I år er vi i A-kassen også blevet pålagt en del ekstra opgaver, typisk i form af CV samtaler og 3månedlige rådighedssamtaler. Derfor er det også frustrerende for os, at vores vejrligsfolk bliver trukket ud på lister over ledige, der skal til samtale igen og igen. I det hele taget giver vejrligssystemet en masse besvær, bøvl og ekstra arbejde, både for A- kassen og de ramte medlemmer, i de værste tilfælde kan det koste medlemmet penge. Hvis man for eksempel er så flink at ringe til jobcentret, og melde afbud til et møde, da man er i arbejde, men bare har været på vejrlig. Så siger sagsbehandleren i den anden ende af røret»fint, det er noteret«. Herefter bliver man afmeldt Jobcentret, da man jo er i arbejde. Problemet er at jobcentret sjældent husker at informere medlemmet om afmeldingen og derfor går nogen i den tro, at de fortsat er tilmeldte og bare kan skrive vejrligsdage på resten af ugerne på det dagpengekort de har fået udleveret. Med en sommer som den i år kan det hurtigt blive dyrt, hvis man uvidende bliver afmeldt i den første uge af et 5-ugers dagpengekort. Vi skal derfor bede alle vejrligsfolk om at gøre følgende: Man skal selvfølgelig tilmeldes når man har sin første vejrligsdag. Ligeså snart man er tilbage på arbejde skal man afmelde sig igen. Det kan ske ved, 1. at møde op på jobcentret. 2. at afmelde sig gennem jobcentrenes hjemmeside på 3. at kontakte A-kassen Lige meget hvilken måde man gør det på, så husk altid at få en kvittering både for tilmelding og afmelding. Vi lover ikke, at det ligefrem bliver nemt, men hvis man overholder ovenstående, skulle man ikke komme uforvarende i klemme i systemet og evt. miste penge. En sidste tommelfingerregel er i øvrigt: Er du på nogen måde i tvivl om hvordan du skal forholde dig i forhold til jobcentret eller andet i forbindelse med vejrlig, så ring til A-kassen. Truende skyer over København. 14

15 Hvad kan jeg selv gøre ved ledighed Vi nærmer os nu den tid, hvor vi traditionelt har mange ledige. Det betyder, at der bliver længere ventetid i a-kassen. RET ALTID HENVENDELSE TIL A-KASSEN PÅ DIN FØRSTE LEDIGHEDSDAG. Du kan selv gøre noget for at være med til at mindske ventetiden. Så her har du en lille vejledning i, hvad du selv kan gøre og hvilke ting vi skal bruge før du kan få dagpenge. 1. Allerførst skal du sikre dig at du bliver tilmeldt som ledig i dit jobcenter. Du skal tilmelde dig den første ledighedsdag og du kan ikke modtage dagpenge før du er tilmeldt. Du kan tilmelde dig på følgende måder: Her i A kassen kan du enten selv gøre det på vores NETCAFE eller få en af medarbejderne til at hjælpe dig med det. HUSK at man altid skal udskrive en kvittering for tilmeldingen og gemme den. På et jobcenter enten i sin egen kommune eller nærmeste. Man kan gøre det selv hjemmefra på sin egen PC, hvis man har netadgang. Det gøres på HUSK kvittering. 2. Du skal have et dagpengekort, hvor du skal skrive dag for dag, hvad du har foretaget dig arbejdsmæssigt: arbejde, sygdom, ferie eller andet der ligger et i mappen. Arbejdsgiveren skal betale de 2 første ledighedsdage med arbejdsgivergodtgørelse, hvis du har været ansat mere en 74 timer indenfor de sidste 4 uger. Du skal påføre arbejdsgivergodtgørelsesdagene ved at skrive G på de 2 første ledighedsdage. Det første kort kan du få på følgende måder: Sammen med tilmeldingen, hvis det sker i A-kassen. Du kan selv printe det ud på nettet på Eller Du skal bruge et dagpengepengekort til månedsudbetalinger det hedder AR 272 Hvis du bliver ved med at være ledig, vil du automatisk modtage dagpengekortene med posten. PS: Modtager du det ikke eller får du ikke arbejdsløshedsdagpengene til tiden, skal du kontakte os indenfor 3 dage. 3. Du skal udfylde en ledighedserklæring, hvori du under tro og love skal opgive følgende: Hvem du har arbejdet for og hvor længe. Årsagen til opsigelsen. Der ud over er der en række spørgsmål der er med til afklare, hvorvidt du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis du har haft fravær indenfor de sidste 12 uger, i form af ferie, sygdom m.v. skal du også udfylde en fraværserklæring. På denne skal du skrive: Hvornår fraværet begyndte og sluttede, samt årsagen til fraværet. Ledighedserklæringen og fraværserklæring får du på en af de følgende måder: Sammen med tilmeldingen, hvis det sker i A-kassen. Du kan selv printe det ud på nettet på Eller Ledighedserklæringen hedder AR 251 og fraværserklæringen hedder AR 296 Sammen med ledighedserklæringen og evt. fraværserklæring, skal du aflevere følgende til brug for beregning af dine dagpengeperioder og din sats: Skattekort Lønsedler for de sidste 14 måneder eller siden du sidst har afleveret til a kassen Fyreseddel, hvis du har modtaget en sådan. STATISTIK DATO DATO AUGUST SEPTEMBER LEDIGHEDSTAL ANTAL % ANTAL % HELE FAG- FORENINGEN 349 6, ,21 BYGGEGRUPPEN 256 7, ,39 DEN GRØNNE GRUPPE 24 4, ,45 INDUSTRIGRUPPEN 4 2,94 4 3,01 DEN OFFENTLIGE 43 2, ,31 GULE 21 heraf 19 heraf MURER 93 7, ,54 MURERARBEJDSMÆND 36 10, ,24 JORD & BETONER 50 4, ,63 BROLÆGGER OG ARBM. 8 10, ,79 TAGDÆKKER 61 44, ,20 ISOLERING 4 2,70 2 1,35 GARTNERE PRIVAT 24 4, ,29 OFF. GARTNERE 8 1,37 6 1,03 SPECIALRBEJDERE 32 3, ,13 MEDLEMSANTAL FORB.U FORB.U HELE FAG- FORENINGEN BYGGEGRUPPEN DEN GRØNNE GRUPPE INDUSTRIGRUPPEN DEN OFFENTLIGE MURER MURERARBEJDSMÆND JORD & BETONER BROLÆGGER OG ARBM TAGDÆKKER ISOLERING GARTNERE PRIVAT OFF. GARTNERE SPECIALRBEJDERE Elev i A kassen Gitte Klang, som er vores HK kontorelev, har valgt at hun skal specialisere sig i arbejdsmarkedsting. Det er en hel ny gren indenfor kontoruddannelserne, som retter sig mod A-kasse-, jobcenter- eller kommunalmedarbejder. Selve modulet strækker sig frem til sommeren I hele denne periode vil Gitte komme rundt i vores A-kasse, således at hun kan få mulighed for at få en fornemmelse for det arbejde, som foregår her. Tag godt imod Gitte. 15

16 SÅ GALT KAN DET GÅ! Af Ulla Usbeck Faglig sekretær Èn af vor medlemmer, som blev uddannet gartner i 1981, fik desværre problemer med sit helbred. Det betød, at han fik bevilget fleksjob. Desværre betød det også, at han ikke kunne blive i sin daværende stilling. Hvidovre Kommune, som er bopælskommunen, skulle derfor sørge for at skaffe ham et fleksjob, som kunne forenes med helbredet. Det lykkedes! (ved et boligselskab, som vi har overenskomst med). Vort medlem var selvfølgelig meget lykkelig, fordi han kunne få et job, hvor han kunne bruge sin gartneruddannelse (han skulle hovedsagligt passe de grønne områder). Løn- og ansættelsesforhold skulle forhandles Allerede da han fik tilbud om jobbet, gjorde han Hvidovre Kommune opmærksom på, at han var medlem hos os. Jobkonsulenten meddelte ham, at det var ligegyldigt, fordi hun ville kontakte Ejendomsfunktionærernes Fagforbund, idet de skulle med til forhandlingerne omkring løn- og ansættelsesforhold ved etablering af fleksjobbet. Medlemmet kontaktede afdelingen, hvorefter afdelingen kontakte jobkonsulenten ved Hvidovre Kommune og gjorde opmærksom på, at vi havde overenskomst med pågældende arbejdsgiver, hvorfor vi skulle med til forhandlingerne omkring løn- og ansættelsesforhold. Og vi ønskede ikke, at Ejendomsfunktionærernes Fagforbund var til stede. Stik lige piben ind Efterfølgende modtog afdelingen en mail fra Ejendomsfunktionærernes Fagforbund, hvori vi fik besked på at»stikke piben ind«, idet de skulle vide, hvad stillingsbetegnelsen indeholdt. Samtidig fastholdt de, at det var deres overenskomstområde, hvorfor vor udlærte gartner»skulle over til dem«. Endvidere meddelte Ejendomsfunktionærernes Fagforbund, at de havde passet de grønne områder i boligselskaberne siden 1920, og det agtede de at fortsætte med. Afdelingen forsøgte flere gange at få løst situationen, desværre uden held, hvorfor begge fagforeninger mødte op til samtalen, hvor løn- og ansættelsesforhold samt vor medlems skånebehov skulle aftales. På mødet indledte jobkonsulenten med at oplyse, at grunden til, at hun havde indkaldt Ejendomsfunktionærernes Fagforbund var, at hun tidligere havde etableret flere fleksjob sammen med Ejendomsfunktionærernes Fagforbund. Begge fagforbund gjorde efterfølgende opmærksom på, at de fastholdt, at fleksjobbet skulle etableres efter deres overenskomst. Tag AMU-kursus På mødet blev det endnu engang fastslået, at vort medlems primære arbejdsopgaver var at passe de grønne områder. Dette til trods fastholdt Ejendomsfunktionærernes Fagforbundet fortsat, at vort medlem skulle under deres overenskomst bl.a. under henvisning til, at Ejendomsfunktionærernes Fagforbund siden 1920 havde passet grønne områder, desuden kunne deres medlemmer bare tage AMU-kurser. AMU-kurserne gjorde, at de kunne passe gartnernes områder kroner mere som BJMF Her skal måske indskydes, at såfremt vort medlem blev indplaceret efter vor overenskomst, så ville lønnen være ca. kr ,00 højere om måneden end Ejendomsfunktionærernes Fagforbunds overenskomst. En lille detalje, men alligevel!!! Arbejdsgiveren henstillede til, at det snarest blev drøftet, hvilket fagforbund, som havde overenskomst. Efterfølgende har afdelingen i samarbejde med arbejdsgiveren ansat vort medlem under vor overenskomst. Hold kontakt med fagforeningen Ovennævnte viser med tydelighed, at det er meget vigtigt, når og hvis man er så uheldig, at man får problemer med helbredet, at man holder sig i løbende kontakt med fagforeningen. Samtidig skal man altid sørge for at have sin fagforening med ved etableringen af fleksjobbet (det står faktisk også i loven), også selvom jobkonsulenten i kommunen oplyser om, at det ikke er nødvendigt. Kritisk sygdom HUSKESEDDEL Skulle du og/eller en af dine kollegaer blive alvorligt syg, er man i de fleste tilfælde sikret en udbetaling fra sin pensionsordning. Man får udbetalt et engangsbeløb, hvis man får konstateret en af de sygdomme, der er kritisk sygdom i pensionsordningen. Sygdommen skal opfylde den definition, der er på sygdommen. Sygdomme, der kan være omfattet af forsikringen, er bl.a.: Ondartet kræft Hjerneblødning Organtransplantationer Muskelsvind Døvhed (total døvhed). Hele listen kan findes på eller kontakt fagforeningen. Fagforeningen anbefaler, at man gør følgende, hvis du og/eller en af dine kollegaer bliver alvorligt syg: Anmeldelse til pensionsordning / fagforening Anmode om at få fremsendt blanketterne i.f.m anmeldelse Udfylde de fremsendte blanketter Kontakte egen læge/hospital, som også skal udfylde de fremsendte blanketter Efter udfyldelse fremsendelse til pensionsordningen Har du spørgsmål eller er du i tvivl, er det altid en rigtig god ide at kontakte pensionsordningen eller fagforeningen. 16

17 Gartnerne Ferielejlighed i Berlin sommersæsonen 2008 Forbundets Grønne Gruppes feriefond har købt 2 lejligheder i Berlin. Fonden er finansieret at de feriekort ordninger vi har med arbejdsgiverne. Ferielejlighederne kan søges af medlemmer der arbejder inden for Den Grønne Gruppes private overenskomstområder. Ansøgningsskema til ferieophold fra uge 19 til og med uge fås i servicegruppen på / eller på mail flemming@3f.dk Ansøgningsfrist mandag den 25. februar til 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening. I begyndelsen af marts foretages der en EDB lodtrækning i forbundet, når den er overstået, er der fri adgang til booking af de ledige uger. Efterlønnere og pensionerede medlemmer der sidst har arbejdet under området kan også leje lejlighederne dog gør vi opmærksom på, at ferieønsker for aktive medlemmer har fortrinsret. Forbundsmedlemskab er en forudsætning for at leje lejlighederne. (FHG) Grundkursus 1-2 for offentlige ansatte gartnere og gartnerimedarbejdere De 2 grundkurser henvender sig til alle fagligt interesserede og især nyvalgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter ansat indenfor det offentlige. På kurset får du indsigt i organisationsaftalen mv. og hele det fagretlige system. Du deltager i et aktivt læringsmiljø, hvor vi arbejder med overenskomsten, arbejdspladserne og den faglige organisation og klubarbejde. Vi sætter fokus på dine opgaver, muligheder, rettigheder og ansvar som tillidsvalgt. Du tilegner dig en række konkrete værktøjer indenfor mødeteknik, notat- og referatteknik, tale- og forhandlingsteknik. Du møder og udveksler erfaringer med kolleger, som står i samme situation som dig. Du bliver klædt på omkring de fagretlige spilleregler, aftalesystemet og de udfordringer, du møder som ny tillidsvalgt på din arbejdsplads. G1 ligger i perioden 21. januar til 25. januar 2008 på Smålandshavet. (FIU nr ) G2 ligger i perioden 3. marts til 7. marts 2008 på Langsøhus. (FIU nr ) Begge kurser er med overnatning. Tilmelding og spørgsmål. Spørgsmål vedr. godtgørelser, transport eller frihed til deltagelse, bedes rettet til fagforeningen. Tilmelding skal ligeledes ske gennem fagforeningen. Penge til efter- og videreuddannelse Det er tid til at søge kirkeministeriets kompetencefond for midler til efter- og videreuddannelse. Af Michael Haas Tiden for uddeling af midler fra Kompetencefonden på folkekirkens område nærmer sig. Ansøgning af midler fra fonden kan kun ske elektronisk på internettet. Ansøgningsperioden er fra mandag 1. oktober 2007 til mandag 3. december 2007 kl En betingelse for at søge midler er som hidtil, at der er udarbejdet en individuel udviklingsplan i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen. Vejledning og inspiration kan ses på og på Ansøgningsskemaet findes ligeledes på 17

18 Åbent brev 3F, murersektionen Læserbrev Skolepraktikken? En»øjenbæ«? Et sikkerhedsnet? En udannelsesmæssig falliterklæring?»kært«barn mange navne. Hvad er skolepraktikken, SKP, for en størrelse? Skp blev indført omkring 1995, som kompensation for manglende lærepladser. Sådan er det stadig, hvor specielt murerfaget nyder godt af denne ordning. Måske er uddannelsesgarantien i ordningen medvirkende for den stigende interesse for faget på de tekniske skoler? Meget har ændret sig, siden vi»gamle«stod i lære. Vi havde alle læreplads inden vi startede på teknisk skole. Nu tager man et grundforløb uden udd.aftale og håber på at»lykkens gudinde, vil stå den kække bi«. I mange tilfælde er skp derfor et gode, og for nogle lykkes det da også at finde en permanent praktikplads, i forbindelse med udstationering. En stor del af branchen gør en kolossal og beundringsværdig indsats for at uddanne de unge murerlærlinge. Men bagsiden af medaljen er, at der stadig er mange, der enten ikke bruger ordningens forskellige muligheder eller også kommer til at misbruge dem. Det første kan I svende afhjælpe, ved at udbrede kendskabet til mulighederne i de forskellige slags udd.aftaler. Det andet handler om lærlinge der kynisk bliver opfattet som vikarer,»nogen man bare kan låne og aflevere tilbage, når opgaven er løst«. Specielt når lærlingen skal på skoleophold, står mange mestre af måske fordi de ikke kender AER s tilskud? Murerne Nyt fra Stenhuggerfaget Af Henrik V. Olsen Verdens bedste Stenhuggerfagskole Vi har en meget god og vel fungerende fagskole for stenhuggere. Faglærerne er meget dygtige, og undervisningen kører bare på skinner. Hov hvad var det, det er jo ikke lige det man hører hvis man lytter til sladder og mestrenes klagesang over skolen. Men EUC Sjælland har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt de lærlinge, der er til stede på fagskolen. Hvad de i øvrigt skal i følge loven. I den undersøgelse får lærerne topkarakterer for deres undervisning og deres evne til at formidle viden til eleverne. Planlægningen af undervisningen er i orden, og eleverne føler de får den introduktion de behøver. Eneste negative bemærkninger der er går på værkstedets indretning, opgavebeskrivelserne kritiseres, EDB lokalets indretning og endelig ser det ud til at kontaktlærersamtalerne kunne være bedre. Mange mestre værger sig ved at tage lærlinge og undskyldningerne er mange. Manglende ordretilgang? For dyrt når de er på skole? At arbejdet er for specialiseret? De unge er for uengagerede? Osv. Alt i alt bunder mange af problemerne i manglende kendskab, især omkring uddannelsesaftaler og typer af aftaler. Mange mestre, og sikkert også jer, er formentlig ikke klar over, at en uddannelsesaftale, der samtidig sikrer lærlingen løn under skole ophold, godt kan»nøjes«med at vare fx 7-9 mdr. Betingelsen for en kort uddannelsesaftale er, at den som minimum skal indeholde en praktikperiode + et skoleophold. Murerfirmaer, der er specialiserede og kun monterer fx fliser, må godt tage en lærling på en korterevarende aftale. Jeg ved godt at mange af disse ting, jeg skriver, er møntet på arbejdsgiverne. Men vi har alle det fælles ansvar at få næste generation i sving. Så derfor en opfordring til alle jer, raske svende:»mester synes du ikke at vi skal ansætte en lærling?«afslutningsvis skal det nævnes, at vi på afdelingerne i Herlev og Glostrup tilsammen har over 70(!) lærlinge der gerne vil udfordres. SKP er ikke et murerfirma, vi er et sikkerhedsnet for de unge mennesker intet andet. Giv dem en chance. Med venlig hilsen Klaus Mønster Uddannelsesleder Københavns Tekniske Skole Arkivfoto.. 18

19 Tagpap Det er ting vi naturligvis vil følge op på i uddannelsesudvalget. Hvis du ikke er enig i denne beskrivelse af fagskolen, kan du som lærling gøre dig umage med at udfylde de evalueringsskemaer, der bliver udleveret på skolen. Du kan også kontakte forbundets repræsentanter i uddannelsesudvalget. Endelig skal det bemærkes, at i de 17 år jeg har været i uddannelsesudvalget ikke er blevet behandlet en eneste klage fra noget stenhuggeri og deres lærling over skolen. Praktik ophold i udlandet Lærlinge har mulighed for at komme på praktikophold i udlandet som en del af deres uddannelse. Opholdet skal vare mindst en måned og skal forgå i et af de 28 europæiske lande, der er med i Cirius ordningen. Cirius dækker lærlingens udgifter til rejse og flytning, rejse hjem i ferier og i forbindelse med skoleophold. Mester kan få dækket en del af deres omkostninger i forbindelse med rejse til det firma i udlandet, hvor praktikopholdet skal afvikles. Et rigtigt godt til bud til lærlinge, der kunne tænke sig at få en del af deres uddannelse og opleve hvordan der hugges sten i et fremmed land. Skulle nogen være interesserede i at komme afsted eller ønsker yderligere oplysninger, skal din mester kontakte Christine Hansen EUC Sjælland s PIU-koordinator. Stensave Branche Arbejdsmiljø Rådet har netop udgivet en branchevejledning om Sikkerhed ved stensave. En vejledning til hvordan sikkerheden kan sikres ved arbejde ved stensave. De råd der står i vejledningen er noget, som vi er blevet enige med Stenhuggerlauget om kan bruges, og det er godkendt af arbejdstilsynet. Vejledningen kan bestilles i din fagforening, som så kan få den hjem til dig. Industrioverenskomst Så er den nye overenskomst for stenhugger og stenindustriarbejdere trykt. Den kan hentes i din fagforening. Men ring lige først, det er ikke alle fagforeninger, der har den på lager, nogen skal først bestille den hjem. Husk på sikkerhed på taget Husk det er godt at komme hjem uden skader På Købmagergades Postkontor sagde et medlem nej til at udføre tagdækning og ringede til fagforeningen, der var et frit fald ned i gården på ca. 16 m hvor der både var kørende og gående postarbejdere. Arbejdet blev stoppet øjeblikkeligt. Tørretid Så er efteråret igen over os og det er igen blevet muligt at få betaling for den tid der bruges på at optørring og vandsugning samt eventuelt snerydning, perioden for tørretid er 1. oktober til og med 30. april Branchekursus For tagdækkere januar Langsøhus Silkeborg På kurset vil der indgå emner som Akkordprislisten akkordaftaler lokalaftaler fagretlige regler øvelser i forhandlingsteknik og brug af priskuranten på pc. Er det dig der gerne vil vide lidt mere om det du arbejder med til dagligt så kontakt fagforeningen eller ring Naturstensprisen gik til Glyptoteket Stenhuggerlaugets årlige Naturstenspris gik til Glyptoteket. Baggrunden er ombygningen af indgangen i Projektet er tegnet af Dissing og Weitling og udført af Poul Hansens Efts. Stenhuggeri. Med prisen følger en plakette til indmuring på Glyptoteket. Stig Andersen, oldermand, sagde i sin begrundelse for prisen: Hele indgangsprojektet og trapperne er af meget høj karat arkitektonisk og håndværksmæssigt. Materialet er af natursten af højeste kvalitet fra Danmark, Sverige, Europa og Østen. Det kan ikke undgå at inspirere andre.

20 Fagretlige sager Ung mand groft udnyttet CMC LtD et engelsk datterselskab bosiddende på 3. sal på Vesterbro! Har ingen overenskomst. Firmaet havde lovet en ung murerlærling læreplads, men først skulle han grundigt misbruges på Sluseholmen med udelukkende arbejdsmandsarbejde i godt 2 måneder. Betaling herfor var ingenting og læreplads fik han heller ikke. Firmaet udeblev fra et indkaldt forhandlingsmøde den 1/10. Fagforeningen har derfor på baggrund af den grove udnyttelse af lærlingen besluttet at forfølge sagen via det civilretslige system, da det fagretslige system ikke kan bruges når firmaet ikke har overenskomst. Tagdækkerfirma måtte betale En nyudlært tagdækker tager arbejde hos T. T. Tagdækning Horsens, der har tiltrædelses overenskomst. Efter ca. 6 uger er der uoverensstemmelser mellem parterne, medlemmet bliver fyret og tager kontakt til afdelingen. Medlemmet har kun modtaget en lønseddel og 2 x løn aconto. Der indkaldes til lokalmøde med krav om dokumentation på ansættelsesbevis, manglende lønsedler og eventuelt manglende løn, feriepenge, søgnehelligdags betaling, pension samt 2 G dage, samlet krav kr.. Firmaet udebliver fra mødet og sagen videresendes til forbundet der indkalder til mægling, der afholdes den 8/10. Firmaet ankommer uden nogen form for dokumentation, men med påstand om at der er betalt feriepenge, G dage og pension. Efter yderligere indhentning af oplysninger, indgås der forlig på kr. inkl. bod til afdelingen. Tilfredsstillende mæglingsmøde Den 12/9 blev der holdt mæglingsmøde med Øens Murerfirma (medl. Dansk Byggeri)vedrørende en akkord på Hørsholmgade. Sagen drejede sig om kritiserede daglønstimer, som kom i hus uden de store sværdslag. Mødet blev dog noget længere end dagsordenen berettigede til, da firmaet ønskede at halvere omfanget. Også dette punkt endte tilfredsstillende, da det oprindelige omfang bekræftedes. Mester havde blackout Et mæglingsmøde den 3. oktober med firmaet B.B. Byg (medlem af Dansk Byggeri) drejede sig om udbetaling af skyldig forfalden løn, og dette punkt var let overstået, for selvfølgelig skulle der betales løn men om hvorvidt det er overenskomststridigt ikke at betale lønnen, kunne vi ikke blive enige med DB om vi blev henvist til Arbejdsretten. Derudover fik man arbejdstøj, da ansættelsesforholdet var længere end 3 måneder (mureroverenskomsten). Dog fik sjakket ikke efterbetaling af et overskud som man var blevet lovet mundtligt, for firmaet som ikke mødte, havde en telefonisk påstand om et»black-out«, man kunne intet huske om aftalen. Uenighed om bortvisning En murersvend i firmaet Schøndorf & Jensen ((DB) var blevet bortvist efter en uenighed med mester. Derfor blev der rejst krav om betaling for 1. og 2. opsigelsesdag, samt en fyreseddel. Firmaet ville ikke betale og ikke udlevere en fyreseddel, idet de mente, at svenden selv havde sagt op. Ved et mæglingsmøde den 11/10 kunne der ikke opnås enighed. Sagen går derfor videre til faglig voldgift. Dumpede sin egen lærling I en sag mellem en murersvend og FME Entreprise A/S (DB) blev der holdt organisationsmægling den 9. oktober. Murersvenden var tidligere lærling i firmaet. Han dumpede forårets svendeprøve, og firmaet ville ikke vide af ham derefter. I det lokale uddannelsesudvalg blev der strikket en løsning sammen, hvor lærlingen blev i firmaet men var på teknisk skole til en ny svendeprøve. Vores krav går på den manglende løn fra den dumpede svendeprøve indtil lærlingen begyndte på teknisk skole, i alt 5 uger. Der kunne ikke opnås enighed ved mæglingen, og sagen går videre til faglig voldgift. Dømt til at betale men overholdt det ikke Firmaet MHT Byg ApS (DB) havde ikke udbetalt SH/FF-penge og feriepenge, i alt små kr.6000 til en murersvend. Ved et mæglingsmøde den 18/9, som firmaet ikke deltog i, blev firmaet pålagt at betale de skyldige beløb. Firmaet har sidenhen ikke overholdt fristen, og sagen er derfor sendt videre i systemet til opkrævning og bod Uenighed sendt videre Den 18/9 blev der holdt mæglingsmøde mellem et murersjak og Murermester Erik Petersen og Søn (DB). Sagen omhandlede manglende afregning af løn den sidste arbejdsdag og manglende skurpenge. Enighed kunne ikke opnås, derfor er sagen sendt videre til organisationsmægling. Løn med forsinkelse Et betonsjak måtte vente usædvanligt længe på de sidste tjente kroner fra firmaet FME. Arbejdspladsen Fasangården, hvor sjakket udførte arbejdet med fundamenter og betongulve, blev ellers udført ganske som tidsplan og vejrlig ved juletid 2006 tillod. Men mester mente, at sjakket skulle straffes, fordi de ikke fortsat ville levere arbejdskraft til den nærige mester. Mester tilbageholdt det ellers aftalte 6 ugers træk, med det til følge, at det fagretslige system måtte i gang. Og efter 8,5 måneds sagsbehandling med lokalmøde, hvor mester udeblev, mæglingsmøde og organisationsmøde måtte mester bøje sig, og betale den for længe siden aftalte løn, på kr. Usædvanlig dårlig behandling En ellers erfaren og velbevandret australsk jord- og betonarbejder blev så dårligt behandlet, at han prompte klagede sin nød til fagforeningen. Historien var, at en formand hos NCC var af den opfattelse, at han var slaveejer og kunne behandle arbejdskraft som for 200 år siden i Afrika, med atityden»når jeg siger hop, så hopper du«og»når jeg siger stop, så stopper du«turede formanden frem. Efter et utal af ukvemheder og talrige eksempler på helt uacceptabel adfærd, mente formanden at værket måtte fuldbyrdes ved at bortvise vores australske betonarbejder. Men den gik ikke. Efter et lokalmøde den 9. oktober måtte NCC fritstille og betale for opsigelsesvarsel samt en godtgørelse for urimelig afskedigelse, i alt kr. ekskl. feriepenge SH mv. Lærlingesager Lærling fik erstatning og løn Der blev holdt mæglingsmøde den 3/10 mellem en murerlærling og murermester Ole Madsen (DB). Sagen omhandlede efterbetaling af løn for forkert løntrin, samt lønnen inden uddannelsesaftalen blev indgået. I alt blev der enighed om en erstatning på 8000 kr. og 6000 kr. i efterbetaling af løn. Ankede tvistighedsnævnets afgørelse og vandt i byretten Sagen drejer sig om en kvindelig tidligere murerlærling, der blev fyret under barsel i firmaet Bode Byg A/S (DB). Sagen havde været behandlet i tvistighedsnævnet, hvor lærlingen blev tilkendt en erstatning på kr. Fagforeningen og forbundet ankede afgørelsen til byretten, da vi mener der er normalt bliver betalt 6 måneders løn. Dommeren gav os ved et byretsmøde den 6. september medhold og tilkendte lærlingen 6 måneders løn og dermed kr. mere. Fejludbetaling førte til afskedigelse og erstatning Sagen omhandler en murerlærling der bliver fyret, da firmaet Uffe Heegaard kommer til at udbetale en svends løn på lærlingens 20