Når lysten til at lære overlever mødet med skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når lysten til at lære overlever mødet med skolen"

Transkript

1 Når lysten til at lære overlever mødet med skolen Af Hans-Henrik Knoop Artiklen er taget fra "... jeg ser med Vemod paa de gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øine tindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre!" Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i Aabent Brev til mine Børn Forstemt ved skolens indflydelse på de små, der skulle begynde i skolen, skrev Danmarks måske mest indflydelsesrige pædagogiske tænker i 1839 (nøjagtig 100 år før Anden Verdenskrigs udbrud) om dét, han kaldte "den sorte skole", præget af tvang, terperi og udenadslære. Over for dette skrækscenarium argumenterede han for en anden slags børneskole kendetegnet ved, at "alting ventes i Naturens orden", hvor børn fik lov til at være børn, mens de var børn. Børn skulle ikke tage stilling til voksenverdenens problemer, ligesom en mark ikke skulle høstes, før kornet var modent. I august 2006, 167 år efter at Grundtvig skrev sit brev, begyndte omkring forventningsfulde børn i danske skoler. Blandede følelser i livets skole Det er mit indtryk, at der i dag er enighed om, at en skole uden glødende kinder og tindrende øjne må være så nogenlunde det sidste, vi har brug for. Og vi kan være stolte af, at nutidens skole faktisk i høj grad er et resultat af en mangeårig kamp mod den sorte skole - en kamp vi er blevet beundret for i store dele af verden. Men ikke desto mindre vil jeg gætte på, at en del forældre sender deres børn i skole med blandede følelser, der minder mere om Grundtvigs, end godt er. For selvom anerkendelsen af børns fælles natur og personlige forskelligheder formodentlig er større end nogensinde, er der også nye former for pres på børn i dag, som er så voldsomme, at det på sin vis er blevet vanskeligere at følge "naturens orden" (i den hensynsfulde betydning) og blevet vanskeligere "at lade børn være børn" (i den positive betydning). Ligesom voksne befinder børnene sig således i en verden, der både rummer langt flere muligheder end tidligere, men også langt flere pres, som det kan være vanskeligt at gardere sig imod. Imidlertid har vi fra forskningen efterhånden rigtig meget viden om, hvad der skal til for at trives under givne omstændigheder, og i det følgende har jeg samlet, hvad jeg vurderer som noget af det allervigtigste, hvis man vil have en vellykket skolegang og i det hele taget trives som menneske - uanset alder og interesse i øvrigt. Positiv psykologi Om fire slags orden i tilværelsen og en menneskevenlig skole. Psykologien har gennem det seneste halve århundrede givet os stadigt dybere indsigter angående menneskelig livskvalitet, som i varierende grad bruges på næsten alle arbejdspladser i dag, om end ikke altid lige kompetent. Det er en viden, som er afgørende vigtig i skolen, fordi det har vist sig, at trivsel og læring er to sider af samme sag. De fleste forældre har formodentlig "på egen krop" oplevet, at det er svært at lære nyt, hvis man er for stresset, og at man er tilbøjelig til at glemme alt muligt vigtigt i den situation. Nøjagtig det samme gælder ungerne. Hvis de sidder i undervisningen og er bange for at blive mobbet eller har svært ved at "følge med", vil det hele ironisk nok blive endnu sværere, fordi problemer, der ikke løses, er selvforstærkende. Men også gode oplevelser er selvforstærkende, og børn er heldigvis både biologisk og psykologisk designede til at have gode oplevelser, når de lærer. Det kan vi fx meget tydeligt se, når børn leger, for de lærer fantastisk effektivt under en velfungerende leg. Her ligger menneskebørn i øvrigt på linje med resten af de ca nulevende pattedyrearters unger, som er tvunget (ja faktisk, i en vis forstand) til at lege for at blive tilstrækkelig kompetente - så elefantungen, kattekillingen og det lille føl leger alle af hjertens lyst, så længe de overhovedet kan. Men menneskebørn ligner også deres forældre, hvad angår leg, for selvom forældre mere snakker om uddannelse og arbejde end om leg, ønsker de fleste af dem sig gennem hele livet at møde udfordringer,

2 hvor det at blive dygtigere og det at præstere noget flot opleves at kunne gå mere eller mindre som en leg. Og det er ikke bare et luksusønske - det er en rigtig fornuftig ambition at have. For det viser sig gennemgående, at de, der oplever, at uddannelse og arbejde er engagerende, energigivende og bærende lønnen i sig selv et godt stykke ad vejen, oven i at leve et tilfredsstillende liv, typisk vil nå længere fagligt og professionelt, end de ellers ville. Men hvad er det så mere præcist, at psykologien fortæller os om trivsel og læring i skolen? Ja, sammenfattende kan man skelne mellem fire grundlæggende og komplementære aspekter af trivsel, der alle virker indirekte eller direkte befordrende for læringen. Hvert aspekt kan også forstås som forskellige former for "orden", som jeg kort vil skitsere. Den første form er orden i kroppen. Det er den, der kommer til udtryk, når man oplever positive emotioner, for emotioner er kroppens måde at fortælle om sin tilstand på. Det er selvsagt en forudsætning for, at undervisning overhovedet kan komme ordentligt i gang, at kroppen er i orden, dvs. at den ikke mangler næring, varme, væske, søvn etc. Den anden form er orden i forståelsen - dvs. at man har nogenlunde styr på, hvor man er i livet, hvordan man er kommet dertil og har en vis idé om, hvilken vej man vil videre ad. Denne form for orden er med andre ord udtryk for, at man har en slags kognitivt kort over terrænet (der er ikke noget så praktisk som en god teori). Hvis man har orden i forståelsen, får man adgang til en tredje form for orden, nemlig orden i opmærksomheden - som man oplever, når man er fuldt koncentreret om noget engagerende, lærerigt og nydelsesfuldt. Denne form for orden kaldes også flow. Flow er en pædagogisk idealtilstand, fordi den både indebærer, at man er nydelsesfuldt engageret, lærer hurtigt og husker det, man lærer, bedre i og med, at stærke oplevelser jo gør dybere indtryk. Oplevelsesmæssigt er flow-tilstanden typisk kendetegnet ved, 1) at man er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret, 2) at man oplever en form for ekstase ved at hæve sig over hverdagens realiteter, 3) at man oplever stor indre klarhed ved at vide, hvad der skal gøres, og i hvilket omfang det lykkes, 4) at man ved, at det er muligt at løse opgaven, fordi ens kompetence matcher udfordringen, 5) at man oplever en renhed i og med, at man ikke er bekymret for sig selv og samtidig oplever at vokse ud over sine grænser, 6) at man oplever en slags tidløshed, fordi man er fuldstændig til stede i nuet, og timer opleves som minutter, og 7) at man oplever indre motivation i og med, at aktiviteten bliver et mål og en belønning i sig selv. Generelt viser forskningen, at sandsynligheden for flow øges, hvis et miljø er kendetegnet af 1) muligheder for at tage selvstændige initiativer og for at styre sig selv - under ansvar for omgivelserne 2) konkrete, energigivende mål 3) håndterbare, ubureaukratiske regler 4) mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne 5) tydelig, ikke-ydmygende information om, hvor godt man klarer sig, og 6) at distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig. Den fjerde form er oplevelsen af social-eksistentiel orden - dvs. oplevelsen af, at livet er meningsfuldt, og at man er en del af noget langt større end en selv. Vi ved fra selvoptagede mennesker, at "selvet" normalt er et uheldigt sted at søge lykken, mens det at yde kreative og hensynsfulde bidrag til andre, dvs. gøre sig betydende i en større sammenhæng, næsten altid gør folk gladere. Det siger sig selv, at en skole bør have de bedst tænkelige vilkår for, at elever og voksne kan opleve alt dette, fordi det indirekte eller direkte understøtter elevernes glæde ved at lære, som er en direkte forudsætning for, at eleverne også udnytter deres læringsmæssige potentiale. Her har skolen i øvrigt i den grad fået lovgivningen med sig i og med, at formålsparagraffen nu kræver, at eleverne gennemfører skolen med "lyst til at lære mere". For hvis eleverne mistrives i skolen, vil de med en til vished grænsende sandsynlighed ikke få lyst til at lære mere - så mistrivsel vil altså fra nu af være ulovlig i skolen. De fire former for trivsel kan også illustreres grafisk, som det er forsøgt i model 1. Modellen viser forholdet mellem en persons kompetenceniveau og udfordringsniveau og viser, at det i princippet er muligt at opnå et sådant match, uanset hvilket kompetenceniveau personen befinder sig på. Når det sker, er der som beskrevet gode chancer for at opleve "flow" - dvs. for at få "orden i opmærksomheden", for så vidt de optimale udfordringer typisk vil kræve ens fulde opmærksomhed. Men som forudsætninger for at få det til at ske er det altså nødvendigt, at kroppen er nogenlunde i orden, at man ikke har for

3 meget kaos i hovedet, og at man grundlæggende oplever, at livet er værd at leve - dvs. at man har noget at glæde sig til og nogen at være sammen med om det. Model 1: Flow-tilstanden som udtryk for effektiv læring og høj trivsel, der sandsynliggøres ved, at en person oplever såvel kropslig, kognitiv som social-eksistentiel orden (Knoop 2002; efter Csikszentmihalyi 1991) Modellen er relevant for alle aldersgrupper, og det er min erfaring, at den ofte er god at bruge som "mental model", fordi den på en nem måde sammenfatter meget af den viden, jeg skitserede ovenfor. Den gør det også somme tider lettere at forstå ny viden, når den dukker op. Fx er det blevet undersøgt, hvad unge voksne, som trivedes fysisk, psykisk og socialt, huskede som særligt vigtigt i deres tidlige liv, og det viste sig, at to af de vigtigste faktorer var, at de havde oplevet kombinationer af høje forventninger (dog ikke for høje - det medfører skuffelse) og stærk støtte (dog ikke for stærk - det medfører blødsødenhed) fra de voksne - både derhjemme og i skolen. Resultatet overraskede forskerne, da det kom frem, fordi der har været så mange historier om, at folk har haft det dårligt, fordi de ikke har følt, de har levet op til deres forældres forventninger, og fordi behovet for støtte så ofte er blevet fremstillet som et svaghedstegn. Men i lyset af modellen er det pludselig ikke længere særligt overraskende. Fordi høje forventninger er jo udtryk for meningsfulde udfordringer i og med, at de indirekte fortæller personen, at vedkommende betyder noget og kan noget - og en høj grad af støtte betyder jo, at man kan lidt mere, end man ellers ville kunne. Så kombinationen af voksnes forventninger og støtte er således selvfølgelig positiv ved at løfte personen et ekstra stykke ad vejen fra tilstand A1 mod tilstand A4. Et andet eksempel på anvendelse kan være at bruge modellen til at analysere en undersøgelse om stress. Hvis man gør det, vil man måske opdage, at der er ganske megen forklaringskraft i at betragte stress som udtryk for "længerevarende og angstprovokerende overudfordring" i tilstand A3. Og hvis man gør det, får man endog næsten pr. automatik gode råd med på vejen, for så vidt man tydeligvis har to hovedveje ud af stress-tilstanden: 1) man kan vokse med opgaven (dvs. bevæge sig fra A3 til A4) eller 2) drosle ned for udfordringerne (dvs. bevæge sig fra A3 til A1), så de passer bedre til en. Hertil skal dog straks nævnes, at det helst ikke må tage mere end nogle få dage at vokse sig ud af en angstprovokerende tilstand, hvis kroppen - inkl. psyken - skal kunne holde til det! Når jeg har fortalt om Model 1 og de forskellige former for trivsel, har jeg ofte mødt spørgsmålet, om ikke det er for naivt at tro, at det bare kan være sjovt at gå i skole, og at alt bare skal kunne være drevet af lyst. Det finder jeg fuldt forståeligt, fordi de fleste er vokset op med en klar skelnen mellem, hvad man gør af lyst, og hvad man gør af nød. Og sandt at sige er der ting i livet, som man er tvunget til, men som man ikke kunne drømme om at beskæftige sig med, hvis det kunne undgås. Somme tider må vi bare handle af bitter nød, og somme tider er der opgaver, som blot føles som surt slid. Det er klart. Men i skolen bør der efter min bedste overbevisning ikke længere være ret meget surt slid og ret megen bitter nød, for man når ikke ret langt med noget af det i forhold til, hvad man vil nå, hvis man er positivt engageret og forstår nødvendigheden af disciplineret at tilegne sig et stof. Så hvis stoffet er noget, man skal, er det langt det bedste, hvis man også vil - i hvert fald så længe, det foregår inden for

4 demokratiske og menneskeretslige rammer. Forskningen i læreprocesser og glemsel viser tydeligt, at man både lærer langsommere og glemmer hurtigere, når man ikke gider, for nu at sige det på dansk. Så jeg mener, det handler om, at professionelle i samarbejde med forældre og elever simpelthen bliver i stand til at skabe læringsrum, hvor elevernes medfødte lyst til at lære møder skolens tvingende krav om at lære på måder, så lysten til at lære overlever dette møde. Lyst og krav bør i så vid udstrækning som muligt være hinandens forudsætninger (og ikke modsætninger) i skolen, hvis skolen skal lykkes. Det lader sig gøre for mange i arbejdslivet, det lader sig gøre på fodboldbanen, det lader sig gøre i computerspil, og det lader sig gøre i alverdens hobbyer, hvor folk bliver afsindigt dygtige, selvom hver eneste hobby indebærer en masse krav, der bare skal opfyldes, hvis hobbyen skal lykkes. Model 2 illustrerer udfordringen: Model 2: Elevens lyst til at lære møder samfundets krav om at lære. Hvis kravene om at lære kvæler lysten til at lære, betyder det bl.a., at eleven får en uinspirerende hverdag, lærer langsommere, glemmer hurtigere, bliver mindre kreativ, bliver mindre ansvarlig og får mindre lyst til videre uddannelse. Modellen viser, hvorledes samfundets krav, der primært kommer til udtryk gennem politiske beslutninger, som er forankrede i både kulturelle og økonomiske forhold, møder eleven, der biologisk, psykologisk er designet til at gøre læreprocesser så nydelsesfulde som muligt, fordi det gennem millioner af år bedst har sikret overlevelsen. At børn er gode til at møde krav med lyst, kommer fx tydeligt til udtryk under fantasileg (lege som "far, mor og børn", "Robin Hood mod den onde sherif" etc.), hvor børn målrettet forsøger at lære det, voksne kan, på en måde, så "målene" (kravene) befordrer processen (lysten). Nøjagtig det samme bør i videst mulig udstrækning gøre sig gældende i skolens undervisning, så det at tilegne sig fagligt stof opleves både meningsfyldt og nydelsesfuldt - for også i skolen vil det altså rumme de bedste chancer for effektive læreprocesser, for et højt fagligt niveau, for at få mod på livet og således få lyst til at lære mere.

5 Links til forsknings- og udviklingsprojekter, jeg er involveret i: www. goodworkproject.org - et internationalt forskningsprojekt vedr. mulighederne for at udføre arbejde, der både er godt for en selv, for arbejdspladsen og for samfundet. - et elektronisk evaluerings-redskab til elever og lærere. - en naturvidenskabelig oplevelsespark, der også bruges af skoler. Uddybende litteratur: Andresen, B. B. & Knoop, H. H. (2003). Pædagogisk brug af IT i folkeskolen. Undervisningsministeriet / Forlaget ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow - optimaloplevelsens psykologi. København: Munksgaard. Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet - hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. Knoop, H. H. (2004). På tærsklen til det virtuelle liv - psykologiske og pædagogiske aspekter af den digitale teknologi. København: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 41. årgang, 4, sept. Knoop, H. H. & Gardner, H. (1998/2001). Good Work in a Complex World. Cambridge, Mass.: Harvard University. Online athttp://pzweb.harvard.edu/ ebookstore/pdfs/goodwork7.pdf Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab - Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag. Knoop, H. H. (2007, in press). Control and Responsibility: A Danish Perspective on Leadership. In: Gardner, H. (Ed) Responsibility at Work. Cambridge, Mass.: Harvard University Press.

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Bevægelse og læringl. 2007 Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk

Bevægelse og læringl. 2007 Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk Bevægelse og læringl 2007 Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk 2007 Hans GalleryPlayer Henrik Knoop 2006 Hans Henrik Knoop Bevægelse er alment livsbekræftende Mennesker får f r det påp mange måder m bedre af

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier, skoler, virksomheder,

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Mennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.

Mennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au. Mennesket i naturen Naturen i mennesket Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1

Læs mere

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,

Læs mere

Leg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014

Leg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Leg, læring og kreativitet Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Faglighed og trivsel som gensidige forudsætninger Succes som øget kompetence / faglighed Succes

Læs mere

Det gode liv påp. kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf. Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P knoop@dpu.

Det gode liv påp. kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf. Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P knoop@dpu. Det gode liv påp kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P Universitet knoop@dpu.dk Tre slags lykke Det rare liv: Kortvarige positive

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: Om vedvarende, pædagogiske og arbejdsmæssige energikilder

POSITIV PSYKOLOGI: Om vedvarende, pædagogiske og arbejdsmæssige energikilder POSITIV PSYKOLOGI: Om vedvarende, pædagogiske og arbejdsmæssige energikilder Samfundsmæssige / institutionelle rammer Individuelle styrker Sociale relationer Livsglæde / Lykke / Trivsel Succes i form af

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk

Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer 2006 Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske P Universitet - knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer Til civiliseret natur og kultur Demokratisk

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uden lyst til at lære lærer man ikke rigtigt noget. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Uden lyst til at lære lærer man ikke rigtigt noget. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Uden lyst til at lære lærer man ikke rigtigt noget Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Personlig udvikling eller ej For uinspirerende, utrygge, kedelige oplevelser

Læs mere

Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk

Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer 2006 Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske P Universitet - knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer Til civiliseret natur og kultur Demokratisk

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

En skole man gider. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012

En skole man gider. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 En skole man gider Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Man trives, hvis man gider dvs: Hvis man har tilstrækkelig energi ->>> interessante (trygge og uforudsigelige)

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk 200.000 generationers friluftsliv inden fjernsynet Verden skaber mennesket: Homo

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Lektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:

Lektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt: Børns alsidige personlige udvikling - om hvordan lysten til at lære overlever kravet om at lære i skolen og om grundlaget for arbejde med mangesidig intelligens og læringsstile Lektor Hans Henrik Knoop

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Mange måder at lære på

Mange måder at lære på Greve Kommune Mange måder at lære på - Fokus på motivation og styrkesider En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på Mange måder at lære på?...3 Læringsforståelse...4

Læs mere

Nye fællesskaber nye udfordringer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012

Nye fællesskaber nye udfordringer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Nye fællesskaber nye udfordringer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 COMPETENCE? HAPPINESS? PROGRESS? The American Paradox: More than ever, we at the end of the

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder. Det gode liv Glæde, håb og personlige styrker Psykolog Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program Det gode liv om glæde, håb og personlige styrker 1. Del 13.15 14.30

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

LYKKE. WORKSHOP FLOW INTRO: LYKKE 03.09.07 v. Louise Aagaard, Institut IV

LYKKE. WORKSHOP FLOW INTRO: LYKKE 03.09.07 v. Louise Aagaard, Institut IV LYKKE Lykke er... Man har siden tidernes morgen filosoferet over det at være lykkelig: Lykke er så vigtig, at den transcenderer alle andre verdslige hensyn (Aristoteles) Lykke er for de fleste, til alle

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer

Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøer Demokratisk kultur, magtstruktur og procesform Til civiliseret natur og kultur - for almen social og kulturel

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION 8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION Hvem kender du, der passioneret? Hvad inspireres du til, når du tænker på dem? Hvor vigtigt vil det være for dig, at få adgang til din egen passion?

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL DEN PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL UDFORDRINGER & UDSYN Den internationale linje er Fourfeldtskolens tilbud til elever i overbygningen der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på engelsk og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere