Indhold. Indledning 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Indledning 3"

Transkript

1

2

3 Indhold Indledning 3 Bosættelser 4 Bosættelser og international lov 5 Den israelske bosættelsespolitik 7 Sådan skaffes jord til en bosættelse 8 Adskillelsesbarrieren/Muren 8 Sådan oprettes en bosættelse 9 Bosættelsernes juridiske status i Israel 10 Vand 11 Jordandalen 14 Konklusion 16

4 2 ı Palæstina - hvor går grænsen

5 Kortet viser de områder, der er tilbage til den palæstinensiske befolkning, når man fraregner de arealer, Israel har inddraget til bosættelser, sikkerhedsbarriere, landbrugsjord, veje og militære zoner. Kortet er udarbejdet af Folkekirkens Nødhjælp, maj 2007, på baggrund af oplysninger fra FN og den israelske menneskerettighedsorganisation, B Tselem. Samtidig viser kortet en markant forskel i vegetationsdækket mellem de tilbageværende palæstinensiske områder og de områder, der kontrolleres og kunstvandes af Israel. Indledning Siden 6-dageskrigen i juni 1967, hvor Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem, Gaza, Sinai-halvøen og Golanhøjderne, er der oprettet bosættelser, hovedveje og militærposter på Vestbredden og i to koncentriske cirkler omkring Østjerusalem. Samtidig har den israelske stat motiveret sine borgere til at flytte i bosættelse gennem forskellige økonomiske incitamenter. I bosættelserne kan man få et nybygget hus til en billig pris, betale mindre i skat og få højere sociale ydelser end i selve Israel. Samtidig forbinder nye israelske hovedveje, som kun kan benyttes af israelere, bosættelserne med staten Israel, så indbyggerne i disse nye Vestbreds-byer kan komme på arbejde i fx Tel Aviv på bare en halv time. Vestbredden er således reelt delt op i mere end 90 større eller mindre enklaver, omgivet af mere end 500 vejspærringer og bemandede kontrolposter, som gør det meget vanskeligt at komme omkring på Vestbredden. Palæstina - hvor går grænsen ı 3

6 Bosættelser De fleste israelske bosættelser ligner forstæder; behagelige bysamfund med grønne områder, swimming pools, biblioteker, uddannelsesinstitutioner og mange tusinde indbyggere. Kun de færreste er fjerntliggende udposter med få indbyggere, som aktivt arbejder for at genoprette det bibelske Israel. De israelske bosættelser har vidtrækkende humanitære og politiske konsekvenser for de palæstinenserne, der bor på Vestbredden. Bosættelserne, der i dag kontrollerer omkring 50 % af Vestbreddens samlede areal. Bosættelserne er bygget på besat palæstinensisk land og er ulovlige i henhold til de internationale regler for krig (den 4. Genève-konvention). Bosættelserne er som oftest oprettet i områder, hvor jorden er frugtbar og adgangen til vand god, og ofte er de bygget på land, eksproprieret fra palæstinensiske bønder, som dermed mister retten til den jord, de har dyrket i generationer. For at beskytte bosætterne mod angreb fra militante palæstinensere er der oprettet 83 bemandede kontrolposter og flere hundrede fysiske vejspærringer på Vestbredden. Kontrolposter, vejspærringer og sikkerhedszoner, der skal beskytte bosætterne mod angreb fra militante palæstinensere, forhindrer almindelige mennesker i at nå frem til deres marker, sælge deres afgrøder på lokale markeder, komme på arbejde, i skole eller til lægen. Samtidig splitter bosættelserne Vestbredden op i en mængde små øer uden fysisk kontakt med hinanden. Palæstinensere, der bor i Nablus, kan ikke besøge folk, der bor i Betlehem og omvendt. Patienter fra Jeriko kan ikke komme på hospitalet i Jerusalem. Og palæstinensiske bønder i landområderne kan ikke komme på markedet med deres varer. De fleste danskere forestiller sig bosættelserne som små, isolerede øer i hav af palæstinensere. De færreste forestiller sig, at situationen allerede er godt på vej til at blive omvendt. At bosættelsespolitikken gradvist koncentrerer den palæstinensiske befolkning i isolerede områder, omgivet af israelsk-kontrollerede områder og uden adgang til omverdenen. MOWAFFAQ HASHEM TIDLIGERE ØKOLOGISK LANDMAND I JERIKO I 1999 var Mowaffaq Hashem med til at starte et donorfinansieret forsøgslandbrug med medicinske planter og økologiske grøntsager uden for Jeriko. Han drømte om at blive en af de første palæstinensiske eksportører af økologiske grøntsager. Nu er drømmen bristet. Markerne med økologiske sherrytomater ligger brak, for priserne på frugt og grønt er presset helt i bund, og det er umuligt for palæstinenserne at komme ud af dalen med deres varer. Det er en skam. Vi er gode landmænd og kan dyrke grøntsager af høj kvalitet, hvis vi kunne få lov. Vi har ingen til at markedsføre vores produkter eller hjælpe os med at komme af med dem. Alle vores varer skal tjekkes ved de israelske kontrolposter, og det kan tage flere dage. Når vi endelig er klar, er varerne fordærvede, fortæller Mowaffaq Hashem. De palæstinensiske produktionsomkostninger løber let op i seks gange så meget som de israelske bosætteres omkostninger på grund af de omfattende sikkerhedscheck. 4 ı Palæstina - hvor går grænsen

7 Situationen i dag Der er 135 bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem. Der bor omkring bosættere på Vestbredden og i Østjerusalem. Cirka en fjerdedel af bosættelserne ligger i den frugtbare Jordandal mellem Jordanfloden og den centrale bjergkæde på Vestbredden. Mange af disse bosættelser er landbrugskooperativer. Omkring halvdelen af bosættelserne ligger langs den centrale bjergkæde, hvor man også finder nogle af de største palæstinensiske byer, fx Hebron, Ramallah og Nablus. Mange af disse bosættelser er etableret bosætterbevægelser, der har til formål at etablere jødiske bosættelser i de gamle bibelske områder. De resterende bosættelser ligger i en stor cirkel udenom Østjerusalem. Her bor familier, som har taget mod statens tilbud om billige, nybyggede huse og forhøjede sociale ydelser i smukke, landlige omgivelser. I 2002 begyndte israelerne at opføre en Adskillelsesbarriere for at beskytte sig mod palæstinensiske selvmordsbombere. Barrieren følger ikke Den Grønne Linie, våbenstilstandslinien fra 1948, men strækker sig nogle steder mere end 20 kilometer ind på Vestbredden. Når barrieren står færdig, vil tre fjerdedele af de nuværende bosættere og 10 % af Vestbredden befinde sig på den israelske side af barrieren. Bosættelserne, sikkerhedszoner rundt om bosættelserne og de israelske hovedveje (der kun kan benyttes af israelere), som forbinder bosættelserne med selve Israel, gennemskærer Vestbredden på kryds og tværs. Bosættelserne, bosætterveje og militære zoner kontrollerer i dag cirka 50 % af Vestbredden. KILDER: B Tselem, israelsk menneskerettighedsorganisation OCHA, FNs kontor for humanitær bistand til de besatte palæstinensiske områder Verdensbanken. Bosættelser og international lov Det internationale samfund ser Vestbredden og Østjerusalem som besat område og ikke som en del af Israel. Besatte områder er underlagt bestemmelserne i international humanitær lovgivning, også kaldet krigens regler, beskrevet i den 4. Genève-konvention og Haag-konventionerne. Siden 1967 er Israel blevet kritiseret for at ignorere både den 4. Genève-konvention, som forbyder en fremmed besættelsesmagt at overflytte civile til besat område, og Haag-konventionens forbud mod, at en besættelsesmagt foretager permanente ændringer i et besat område, med mindre ændringerne er baseret på militære behov eller er til gavn for lokalbefolkningen. Mens det internationale samfund og FN siden 1967 gentagne gange har erklæret bosættelserne ulovlige, er antallet af både bosættelser og bosættere på besat og beslaglagt palæstinensisk jord vokset støt. Palæstina - hvor går grænsen ı 5

8 AHMAD ABU HASSAN TIDLIGERE STOREKSPORTØR, NU INDEHAVER AF LANDEVEJSBOD Siden de israelske mynigheder for et år siden besluttede at lukke for lastbiler ved kontrolposten ved Bisan, har Ahmad Abu Hassan solgt sine grøntsager fra en bod ved hovedvejen. Tidligere eksporterede han store mængder tomater, løg og auberginer til Israel. Nu dyrker han kun en tiendedel af sin tidligere produktion, dét, han kan sælge til bosættere, der passerer ad vejen. Lukningen af Bisan-kontrolposten, som ligger få kilometer fra Ahmad Abu Hassans landsby betyder, at han nu må køre en stor omvej for at komme til Al Jamara-kontrolposten længere mod nordvest. Her skal han omlade sine varer til en israelsk lastvogn for at få lov at passere. Det er for besværligt og for dyrt. Han kan heller ikke sælge sine grøntsager på det palæstinensiske grossistmarked syd for Nablus. For at komme hertil skal han nemlig passere en anden kontrolpost, som først åbner klokken 10 om formiddagen, flere timer efter at auktionerne er startet. Hvis Ahmad Abu Hassan vil sælge grøntsager, må det altså blive ved landevejen, selv om det er forbudt. I marts måned fik han konfiskeret 25 kasser grøntsager, da en israelsk patruljevogn kom forbi. Centrale FN-resolutioner Resolution 242 Efter krigen i 1967 vedtog Sikkerhedsrådet i november 1967 en resolution, der blandt andet pålægger Israel at trække sig tilbage fra områder, de besatte i 1967, herunder fra Vestbredden og Gaza. Resolution 338 Efter krigen i oktober 1973 vedtog Sikkerhedsrådet en ny resolution, hvor man kraftigt henstillede til, at resolution 242 blev fulgt. 6 ı Palæstina - hvor går grænsen

9 Den israelske bosættelsespolitik 1967 Alle siddende israelske regeringer har siden 1967 oprettet bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem. De første bosættelser blev grundlagt på Vestbredden og i Østjerusalem i efteråret 1967, og op gennem 1970 erne fortsatte etableringen af bosættelser i Østjerusalem, syd for Jerusalem umiddelbart øst for den grønne linie, i Jordandalen og i bjergene syd for Hebron. Parallelt med den israelske regerings bosættelsespolitik opstod en bosætterbevægelse, Gush Emunim (De Troendes Blok), som anlagde bosættelser uden regeringens tilladelse og pressede relevante tilladelser igennem, når en bosættelse var en etableret kendsgerning. Siden begyndelsen af 1980 erne har den israelske regering støttet Gush Emunims bosættelsesplaner erne I 1970 udarbejdede også Verdenszionistforbundet planer for bosættelser på Vestbredden. Ligesom bosætterbevægelsen planlagde Verdenszionistforbundet etablering af bosættelser langs den centrale bjergkæde tæt på palæstinensiske byer og landsbyer. < På Vestbredden var der ved udgangen af 70 erne 30 bosættelser med ca bosættere. < I Østjerusalem boede cirka bosættere erne I 1977 blev Ariel Sharon landbrugsminister. Sharon så etableringen af strategiske bosættelser på Vestbredden som en forløber for en reel annektering af området. Sharons planer blev ikke officielt anerkendt af den israelske regering, men som landbrugsminister havde han kontrol med den israelske landadministration, der kunne erklære palæstinensisk jord for statsjord og dermed gøre den tilgængelig for etablering af bosættelser. < På Vestbredden var antallet af bosættere i slutningen af 1980 erne steget til lidt over < I Østjerusalem steg antallet af bosættere mellem 1981 og 1986 fra til erne Efter at Israel i 1992 fik en regering anført af arbejderpartiets leder, Yitzhak Rabin, indledtes de fredsforhandlinger, der førte til underskrivelsen af Oslo-fredsaftalerne. Aftalerne antydede, at den israelske regering ville ændre sin politik, men der var ingen specifikke referencer til bosættelsespolitikken. Israel lovede samtidig USA at standse udbygningen af de eksisterende bosættelser og at afstå fra at etablere nye. Undtaget herfra var etableringen af bosættelser i Østjerusalem og i Jordandalen og byggeri, der skulle imødekomme naturlig udvikling i de eksisterende bosættelser. < I 1993 boede bosættere på Vestbredden. < I 2000 var tallet steget til Dermed steg antallet af bosættere med 91 % i de år hvor fredsforhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne stod på. < I Østjerusalem steg antallet af bosættere i samme periode fra til Oslo-aftalen Oslofredsaftalen fra 1993, også kaldet Principerklæringen, udstak retningslinierne for de forhandlinger, der skulle følge efter aftalen og gav en overgangsperiode på 5 år for etableringen af et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza. Efter den periode skulle en endelig løsning for Palæstina træde i kraft, baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338, der kræver total israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder. Det to parter skulle efterfølgende på egen hånd løse flere komplicerede spørgsmål, herunder < den endelige juridiske udformning af det palæstinensiske styre < Jerusalems status < de palæstinensiske flygtninge < de israelske bosættelser < det regionale sikkerhedsspørgsmål < grænsedragningen < og andre spørgsmål af fælles interesse Palæstina - hvor går grænsen ı 7

10 Sådan skaffes jord til en bosættelse Den israelske menneskeretsorganisation, B Tselem, har i rapporten Land Grab, B Tselem 2002, analyseret de metoder, der bruges, når der skal skaffes jord til udbygning af gamle eller etablering af nye bosættelser. Konfiskation af jord til militært brug Efter besættelsen i 1967 byggede Israel bosættelser på jord, eksproprieret til militært brug. På den måde mente den israelske regering at undgå at overtræde den 4. Genevekonvention, der forbyder en besættelsesmagt at ekspropriere besat område, men som tillader den at tage midlertidig besiddelse af privatejet jord og bygninger for at huse militære styrker og administration. Palæstinensiske klager til højesteret blev afvist med den begrundelse, at bosættelserne fungerede som en del af Israels forsvar. Jord erklæres statsjord I slutningen af 1970 erne indarbejdede Israel udvalgte dele af den osmanniske jordlov fra 1858 (som gjaldt i området i den britiske mandatperiode og under jordansk styre fra 1949 til 1967) i israelsk lovgivning. Ifølge osmannisk lov skal en bonde dyrke sin jord i 10 sammenhængende år for at kunne hævde ejerskab over den. Er jorden ikke dyrket i tre sammenhængende år, tilfalder jorden den herskende myndighed. Hverken under den britiske mandatperiode eller jordansk styre blev jordbesiddelserne på Vestbredden registreret. Derfor kunne mange jordejere ikke bevise, at de havde dyrket jorden uafbrudt i 10 år. Ved at inkorporere osmannisk lov mente Israel at overholde artikel 43 i Haag-konventionen der siger, at en besættelsesmagt skal respektere den lovgivning, der gælder i et besat område. Samtidig blev der frigivet jord til bosættelser. Denne lov har også store konsekvenser for palæstinensiske jordejere i forbindelse med opføring af adskillelsesbarrieren. Barrieren forhindrer mange bønder i at dyrke deres jord. Når jorden har ligget brak i 3 år, kan den eksproprieres og erklæres statslig ejendom. Jord erklæres forladt ejendom Mange palæstinensere flygtede fra deres jord på Vestbredden i forbindelse med krigen i Jorden blev overdraget til Inspektøren for Regeringsjord og Forladt Ejendom i Judæa og Samaria, som er forpligtet til at tage vare på jorden, til den retmæssige ejer vender tilbage. Da Israel ikke tillod flygtninge at vende tilbage, blev hektarer kort efter krigen erklæret for først forladt ejendom og siden statsejendom, hvorved jorden blev frigivet til bosættelser. Ekspropriation af jord til offentligt brug Ifølge jordansk lovgivning kan privatejet jord eksproprieres til offentlige formål. I 1969 indarbejdede Israel dette princip i israelsk lovgivning. Da loven kræver, at jorden bruges til offentlige formål, kan jorden ikke frigives til bosættelser. Den israelske højesteret har derimod godkendt argumentationen om at jord, eksproprieret til offentligt brug, kan anvendes til veje til og fra bosættelserne, fordi vejene i princippet er til nytte for både israelere og palæstinensere. I praksis kan kun israelere benytte vejene, fordi palæstinensere ikke kan benytte dem uden tilladelse, og fordi Israel har blokeret tilkørselsveje fra palæstinensiske landsbyer med fysiske forhindringer som jordvolde og betonklodser. Metoderne anvendes hver for sig eller flere ad gangen. Da metoderne er legaliseret af den israelske højesteret, er det særdeles vanskeligt eller direkte umuligt for palæstinensiske jordejere at protestere mod beslaglæggelses- eller konfiskationsordrer udsted af de israelske myndigheder. Adskillelsesbarrieren / Muren I juni 2002 begyndte Israels regering at bygge en barriere mellem Israel og Vestbredden for at forhindre selvmordsbomber og angreb på israelske borgere. Når barrieren er færdig, vil den være omkring 670 kilometer lang. Den vil løbe fra Tubas i den nordlige del af Vestbredden til Hebron kommunes sydligste spids. På grund af den bugtede og slyngede linjeføring bliver barrieren cirka dobbelt så lang som Den Grønne Linie (315 kilometer). Barrieren består nogle steder - især i landområder - af en kombination af grøfter, løbegrave, veje, pigtrådshegn og strømførende hegn. Andre steder - især i byområder - er barrieren en mur af op til ni meter høje betonelementer. I oktober 2005 løb 525 kilometer (74,6 %) af den allerede opførte eller godkendte barriere inde på Vestbredden. 145 kilometer (25,4 %) fulgte Den Grønne Linie. Visse steder løber barrieren 22 kilometer ind på Vestbredden (omkring bosættelsen Ariel). Når barrieren står færdig, vil 56 israelske bosættelser på Vestbredden med omkring bosættere ligge mellem Den Grønne Linie og barrieren. Hertil kommer de flere end israelske bosættere, der bor i bosættelserne i Østjerusalem. Barrieren vil indlemme omkring 3 4 af alle bosætterne på Vestbredden i området mellem Den Grønne Linie og barrieren. 8 ı Palæstina - hvor går grænsen

11 SCHLEIMAN TIDLIGERE JORDEJER I BETLEHEM I 1990 byggede den palæstinensiske bonde, Shleiman, sit hus ved den jord, han har arvet efter sin far. Jorden ligger nord for Beit Sahour, en forstad til Betlehem, og har i mange år været beplantet med blandt andet oliventræer. I dag ligger Shleimans hus der stadig, men markerne er forsvundet. Siden år 2000 er det meste af hans jord blevet konfiskeret, så han kun har omkring 5 % af jorden tilbage til sin rådighed. Over for Shleimans hus ligger bosættelsen Har Homa, omgivet af en bred sikkerhedszone. Imellem Shleimans hus og Har Homa er der opsat hegn. Hegnet er en del af muren/hegnet, som de israelske myndigheder er ved at bygge på Vestbredden. Kort før sikkerhedshegnet skulle opføres, fik Shleiman besked om, at hans jord skulle konfiskeres. Da han med sit skøde i hånden forsøgte at overbevise myndighederne om, at jorden var hans, og at han derfor havde ret til kompensation, fik han at vide, at hans skøde var ugyldigt. Ifølge de israelske myndigheder hørte Shleimans jord under Jerusalem kommune. Shleimans skøde er imidlertid udstedt af myndighederne i Beit Sahour, der er den palæstinensiske autoritet med myndighed over dette område. Skødet blev efterfølgende erklæret ugyldigt i den israelske højesteret, og Shleiman fik ingen kompensation. Sådan oprettes en bosættelse Oprettelse af en ny bosættelse kræver tilladelse fra både den israelske statsadministration og det internationale jødiske samfund. Det overordnede ansvar for oprettelse af bosættelser ligger hos Den Ministerielle Komite for Bosættelser. Komiteen består af lige mange medlemmer fra relevante israelske ministerier og Verdenszionistforbundets bestyrelse og har mandat til at oprette bosættelser indenfor den israelske stat. Reelt har komiteen siden sin dannelse i 1970 fokuseret på oprettelse af bosættelser i Gaza, på Vestbredden, i Golanhøjderne og den nordlige del af Sinai. Ud over at godkende oprettelse af en ny bosættelse fastlægger komiteen også dens beliggenhed, type og størrelse (areal og indbyggertal). Pengene til oprettelse af en bosættelse tages fra statsbudgettet og udbetales via Landbrugsministeriet. Bygherre og byggetilladelser Den fysiske etablering varetages af Boligministeriet eller Verdenszionistforbundets Afdeling for Bosættelser. Valget af bygherre afhænger af typen af bosættelse. Verdenszionistforbundet opretter primært ideologiske, religiøse bosættelser eller landbrugskooperativer, mens Boligministeriet opretter bosættelser, der fungerer som almindelige israelske byer. Bygherren får den formelle byggetilladelse af Inspektøren for Regeringsjord og Forladt Ejendom i Judæa og Samaria, der har kontrol med den jord, der er konfiskeret til bosættelser. Siden 1996 har alle beslutninger fra inspektøren krævet godkendelse af Forsvarsministeriet. Tilladelse med tilbagevirkende kraft I visse tilfælde gives tilladelser retrospektivt, da mange bosættelser starter som udposter. En udpost oprettes, hvor bosættere ulovligt flytter ind i beboelsesvogne i områder, hvor en ny bosættelse ønskes oprettet eller områder, eksisterende bosættelser ønsker at udvide på. På trods af, at udposter er ulovlige, findes der adskillige eksempler på, at den israelske administration har set gennem fingre med ulovlighederne og med tilbagevirkende kraft har givet tilladelse til opførelse af en ny bosættelse det pågældende sted. Særligt de ultra-ortodokse bosætterbevægelser, anført af Gush Emunim, har anvendt denne metode. Palæstina - hvor går grænsen ı 9

12 Bosættelsernes juridiske status i Israel I Israel opfattes og administreres bosættelser som ganske almindelige israelske byer. Allerede i 1967 ændrede den israelske stat den militære lovgivning, der på det tidspunkt gjaldt for Vestbredden. Ændringerne gjorde muligt at lade civil israelsk lovgivning gælde for alle israelske statsborgere, bosat på Vestbredden samt alle jøder, der flytter til Vestbredden fra lande udenfor Israel. < Statslige serviceydelser som vand- og elforsyning, renovation og sundhedstilbud forvaltes som i selve Israel. < Bosætterne har stemmeret til parlamentsvalg i Israel og betaler skat til den israelske stat. < Bosætterne vælger bosætterråd / kommunalbestyrelse som byer i selve Israel < Bosætterrådene forvalter sundhedsydelser, uddannelse og andre velfærdsydelser i bosættelserne. < Det israelske indenrigsministerium er bosættelsernes højeste myndighed < Ministerielle beslutninger iværksættes via militære ordrer og implementeres af den israelske hærs øverstbefalende over Vestbredden. < Indenrigsministeriet fastlægger bosættelsernes kommunegrænser, dvs. de områder af Vestbredden, der er underlagt israelsk lov. Kommunegrænserne omfatter tilkørselsveje, sikkerhedszoner og tilstødende områder, hvor bosættelsen kan udvides med nye boliger og industriområder. < Palæstinensere kan ikke færdes indenfor disse kommunegrænser uden særlig tilladelse, da områderne betragtes som lukkede, militære områder. Palæstinenserne er ikke underlagt den civile israelske administration på Vestbredden. De er underlagt de militære love og forordninger, der blev etableret efter besættelsen. 10 ı Palæstina - hvor går grænsen

13 International lov Ifølge international lov skal fælles vandressourcer bruges retfærdigt og fornuftigt, ( equitable and reasonable use ). Ifølge Haag-konventionen er det ikke tilladt for en besættelsesmagt at ændre lovgivningen i et besat område. Konventionen tillader kun, at vandressourcer i et besat område anvendes til militære formål. Haag-konventionen forbyder forskelsbehandling af et besat områdes oprindelige befolkning. Vand I Israel og Palæstina er vandressourcerne, som i resten af Mellemøsten, meget sparsomme. Området rummer to grundvandsårer. Ifølge international lov skal vandet deles retfærdigt og fornuftigt mellem Israel og palæstinenserne. Den ene grundvandsåre løber fra Genesaret Sø ned langs Jordanfloden. Vand herfra dækker cirka 1/3 af Israels vandbehov. Den anden grundvandsåre, bjergåren, er et større system af vandårer, der strækker sig cirka 130 km. fra den nordlige til den sydlige del af Israel, heraf under et stort område af Vestbredden. Vand fra bjergåren dækker cirka 1 4 af vandbehovet i Israel og bosættelserne. Bjergåren er eneste grundvandsforsyning i de palæstinensiske områder. Vandet hentes op via brønde eller naturlige kilder. Fakta om vand < 73 % af det vand, der pumpes op fra undergrunden på Vestbredden, anvendes af israelere inde i Israel. < 10 % af vandet anvendes af bosættere på Vestbredden. < 17 % anvendes af palæstinenserne på Vestbredden. < En bosætter bruger i gennemsnit 282 liter vand om dagen (350 liter, hvis man medregner vandforbruget i den israelske industri på Vestbredden). < En palæstinenser bruger 70 liter vand om dagen. < WHO anbefaler et minimum på 100 liter per person om dagen. < De bosættere i de israelske landbrugskooperativer i Jordandalen forbruger 75 % af de vandressourcer, der er til rådighed for de 2,3 mio. palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem. Der er talmæssigt flere palæstinensiske end israelske brønde på Vestbredden. Men palæstinenserne har ikke tilladelse til at bore deres brønde så dybe som israelske brønde. Derfor pumper de israelske brønde mere vand op end de palæstinensiske brønde formår. Kilde: Palestine Monitor Kontrol med vandet Den ulige fordeling af vand hænger blandt andet sammen med kontrollen over vandressourcerne på Vestbredden. Under Oslo-forhandlingerne i 1990erne fik Det Palæstinensiske Selvstyre råderet over civile anliggender i A og B-zoner, herunder vedligeholdelse af eksisterende vandledninger, brøndboringer, udbygning af ledningsnettet og fordeling af de vandressourcer, der udbydes af det statslige israelske vandværk, Mekorot. Palæstina - hvor går grænsen ı 11

14 Det Palæstinensiske Selvstyre kan ikke godkende nye brøndboringer på Vestbredden. Nye brøndboringer godkendes af en fælles vandkomité, der blev oprettet som følge af Oslo-aftalerne. Komitéen består af et ligeligt antal israelere og palæstinensere og skal godkende palæstinensiske ansøgninger om udbygning af eksisterende boringer eller boring af nye brønde. Godkendelse kræver enighed i komitéen. Efter udbruddet af den 2. Intifadas i 2000 har vandkomitéen kun mødtes i nødsituationer. Der er ikke givet tilladelse til udbygning eller etablering af nye brønde siden A, B og C-områder Som led i Oslo-processen blev Vestbredden og Gaza inddelt i A-områder, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre har den fulde civile jurisdiktion og ansvar for den interne sikkerhed. B-områder, hvor Selvstyret har den civile jurisdiktion, mens den interne sikkerhed varetages af Israel og Palæstina i fællesskab. C-områder, der er under israelsk civil og militær kontrol. I C-områder er der begrænset palæstinensisk civil jurisdiktion i sager, der ikke vedrører jord. Vandprojekter, der vedrører bosættelserne på Vestbredden, godkendes ikke i denne komité, men af de israelske myndigheder. Det er de israelske myndigheder, der skal give tilladelse til at øge vandforsyningen, når Selvstyret laver ændringer i det eksisterende system. I slutningen af 2000 koblede Selvstyret 11 landsbyer på den centrale vandforsyning i byen Jenin. Da Selvstyret ikke modtog yderligere vandkvoter til at imødekomme de øgede behov, oplevede indbyggerne i Jenin en alvorlig nedgang i vandforsyningen. Situationen blev yderligere forværret, da de israelske myndigheder samtidig skar ned på den generelle vandforsyning til Jenin-området. I fremtiden vil den nybyggede sikkerhedsbarriere bidrage til den ulige fordeling af vandressourcerne. Barrieren bygges, så store dele af grundvandsressourcerne kommer til at ligge på den israelske side. Dårlig palæstinensisk infrastruktur ABEED SAAIDEN VANDFORSYNINGSARBEJDER I JORDANDALEN Abeed Saaiden skal til Fazael i Jordandalen for at tilse en af de vandledninger, som forsyner områdets knap 5000 palæstinensiske indbyggere. Fazael ligger mellem to store israelske bosættelser. Vandledningen er tre kilometer lang. Den begynder ved en af de naturlige kilder og slutter i et stort bassin, hvorfra vandet ledes videre ud til bønderne. Vandledningen er i elendig forfatning. Den er rusten, og flere steder fosser vandet ud af store huller, som Abed Saaiden har forsøgt at lappe med sække og reb. Denne nødløsning er efterhånden blevet permanent. Bønderne har flere gange søgt de israelske myndigheder om tilladelse til at reparere den 30 år gamle vandledning, men de venter stadig på svar. De vil også gerne have tilladelse til at grave den ned ligesom bosætternes, der løber lige ved siden af. 12 ı Palæstina - hvor går grænsen

15 Store dele af den palæstinensiske vandforsyning er dårligt vedligeholdt, og mange byer og landsbyer er ikke tilsluttet det centrale forsyningsnet. 220 landsbyer med cirka indbyggere er afhængige af mindre brønde, regnvandsopsamling og køb af vand. Nedslidningen af det palæstinensiske forsyningsnet skyldes blandt andet, at den israelske regering siden 1967 har forsøgt at undgå investeringer i infrastrukturen i de besatte områder på trods af, at palæstinenserne i tiden før Oslo-aftalerne betalte skat til den israelske administration på Vestbredden. Umiddelbart efter Oslo-aftalerne begyndte Selvstyret, med støtte fra udenlandske donorer, at koble flere landsbyer til den centrale vandforsyning. Arbejdet er dog besværliggjort af problemer med at få tilladelse til nye brøndboringer. Også de byer og landsbyer, der er koblet på den centrale vandforsyning, oplever mangel på vand. Familier i højtliggende huse oplever ofte, at vandet ikke når frem på grund af for lavt vandtryk. Derudover er selve vandforsyningen til de palæstinensiske byer meget ustabil, og i de varme sommerperioder forsvinder vandet ofte i kortere eller længere perioder. Alternative vandforsyninger Mange palæstinensere er nødsaget til at finde alternative måder at få vand på. Nogle opsamler regnvand og opbevarer det i underjordiske cisterner. Metoden er ustabil, da den er afhængig af regnmængden og kun kan anvendes i den regnfulde sæson mellem november og marts. Andre henter vand fra nærliggende kilder. Der findes lidt over 100 kilder på Vestbredden, men de anvendes primært til vanding af afgrøder eller dyr og er ikke underlagt nogen form for kvalitetskontrol. En tredje mulighed er at købe vand fra tankvogne. Hanevand koster 3-5 shekel pr. kubikmeter, mens vand fra tankvogn koster shekel pr. kubikmeter, men tusindvis af palæstinensere er afhængige heraf. Internationalt Røde Kors forsyner mindst familier med vand fra tankvogne. Vognene kan ikke altid komme frem til byerne på Vestbredden. Der er mange dokumenterede eksempler på, at tankvogne er blevet opholdt længere tid ved israelske kontrolposter eller ikke har fået lov at passere. Uanset om palæstinensere er koblet til den centrale vandforsyning eller ej, er de nødt til at spare på vandet. Mange genbruger vand fra husholdningen til vanding af afgrøder, andre er helt holdt op med at dyrke jorden og holde husdyr. Det står i kontrast til livet i bosættelserne, hvor biler vaskes, græsplæner vandes og swimmingpools fyldes, selv i de varmeste sommerperioder. Oslo-aftalen og vand Oslo-aftalen indeholder ingen anvisninger om fordeling af vandressourcer. Spørgsmålet om fordeling af vand blev, ligesom spørgsmålene om Jerusalems status og de palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden, henlagt til de slutforhandlinger, Oslo-aftalerne skulle resultere i. Palæstina - hvor går grænsen ı 13

16 Jordandalen Jordandalen er det mest markante eksempel på konfiskation af land. Jordandalen ligger langs Jordan-floden og langs grænsen til Jordan. Ifølge Israel er området erklæret for lukket militær zone fordi det indgår i Israels forsvar mod de arabiske stater mod øst. Men Jordandalen ligger også flere hundrede meter under havets overflade, og de store vandressourcer og de varme vintertemperaturer gør det muligt at dyrke og eksportere afgrøder, der ikke kan dyrkes andre steder i Israel eller Syd-Europa i vinterperioden. Det gælder blandt andet druer, dadler, tomater, afskårne blomster og friske krydderurter. Jordandalen udgør således et naturligt spisekammer i de måneder hvor der ikke kan dyrkes afgrøder andre steder i området. Siden besættelsen i 1967 er der, ifølge den israelske organisation Peace Now, oprettet 27 bosættelser og 5 militære udposter i Jordandalen med tilsammen 9000 bosættere. De fleste bosættelser blev grundlagt af det israelske arbejderparti, og bosættere i Jordandalen anses generelt for at være sekulære/pragmatiske snarere end religiøse og ideologiske. Mange af bosættelserne fungerer som landbrugskooperativer. Til sammenligning bor der ca palæstinensere i området, fortrinsvis i og omkring Jeriko og Al Auja. Bosættelsernes tilstedeværelse og produktion hindrer palæstinensernes adgang til det vand og land, de har dyrket i generationer. Vand i Jordandalen Israel får størstedelen af sit vandforbrug dækket af vand fra undergrunden i de bjergrige egne mellem Israel og Vestbredden og fra Jordanfloden. Begge vandressourcer er i princippet fælles for israelere og palæstinensere Efter oprettelsen af en palæstinensisk selvstyremyndighed i 1995 vedblev Israel at have næste fuldstændig kontrol med vandsektoren på Vestbredden. Ansøgninger om udbygning af eksisterende palæstinensiske brøndboringer eller etablering af nye brønde, herunder i Jordandalen, kræver enighed i den israelsk-palæstinensiske vandkomite. Men som tidligere beskrevet har Vandkomiteen siden den 2. Intifadas udbrud i 2001 kun mødtes i nødstilfælde, og siden er der ikke givet tilladelse til udbygning eller etablering af nye palæstinensiske brønde. Afslagene begrundes med, at et øget palæstinensiske vandforbrug på Vestbredden risikerer at påvirke bosætternes vandforsyning. Intensiveret bosættelsesaktivitet Bosættelserne i Jordandalen er underlagt regionale bosætterråd, og næsten al jord i Jordandalen er under bosætterrådenes jurisdiktion. Den palæstinensiske befolkning i Jordandalen har ikke myndighed til at træffe beslutninger om anvendelse af dalens landområder. Mellem 2003 og 2005 bevilgede den israelske regering ca. 650 millioner kroner for at stimulere tilstrømningen af bosættere til Jordandalen, blandt andet gennem udbygning af eksisterende bosættelser, landbrugsstøtte, skatterefusion og udbygning af turistindustrien. I juni 2005 fremlagde den israelske landbrugsminister, Yisrael Katz, en plan for en fordobling af antallet af bosættere i Jordandalen frem til Den Zionistiske Verdensorganisations program for bosættelser tilbyder økonomisk støtte til unge par, som ønsker at flytte til Jordandalen. Humanitære konsekvenser Det er generelt forbudt for palæstinensere, også palæstinensere, der ejer jord i Jordandalen, at færdes øst for hovedvej 90, som løber gennem Jordandalen i nord-sydlig retning. Al færdsel ind og ud af området kontrolleres ved 7 permanente kontrolposter, hvoraf de fire ligger rundt om Jeriko by. Indtil April 2007 var det kun palæstinensere med bopæl i selve Jordandalen kan komme gennem kontrolposterne. De palæstinensiske lokalsamfund i Jordandalen er afhængige af landbrug og græsningsarealer til deres dyr. Lokalsamfundene er desuden afhængige af de sociale ydelser, der er tilgængelige i Jeriko, Nablus, Tubas, Jerusalem og Betlehem. Adgangen til disse byer vanskeliggøres af israelske kontrolposter i Jordandalen og resten af Vestbredden. Den humanitære situation for den palæstinensiske befolkning i Jordandalen er også påvirket af den forringede adgang til vand og land og af de foranstaltninger til kontrol af mobilitet, som den israelske hær har oprettet for at beskytte bosættere mod lokale palæstinensere. Blandt de vigtigste kontrolforanstalninger er kontrolposterne i selve Jordan dalen og kontrolposterne mellem dalstrækningen og det øvrige Vestbredden. Palæstinensere, der ikke har bopæl i Jordandalen, skal have særlig tilladelse af den israelske hær til at færdes i området. Tilladelser gives primært til palæstinensere, som arbejder i bosættelser. De seneste to år nægter de israelske myndigheder i stigende grad palæstinensere, som bor udenfor Jordan dalen, adgang til området. Palæstinensere, der ejer jord eller andre aktiver, har således kun begrænset adgang til området. Der eksisterer tillige et Palæstinensere, der bor i Jordandalen men som har ID-kort der angiver, at de bor udenfor Jordandalen, risikerer deportation hvis de opdages som led i israelske kontrolaktioner. Der er restriktioner på indførslen af pesticider og foderstoffer til Jordandalen for palæstinensere. 14 ı Palæstina - hvor går grænsen

17 KHALIT MUKARHER ILLEGAL BANANPRODUCENT I JORDANDALEN Khalit Mukarher opholder sig ulovligt på familiegården i Al Auja i Jordan dalen. Han har arvet den efter sin bedstefar, men han kan ikke få tilladelse til at flytte fra Beit Jala ved Betlehem, hvor han bor. Som de fleste andre palæstinensiske landmænd i Jordandalen mangler han vand. Det betyder blandt andet, at han har måttet opgive at dyrke bananer, som tidligere var en af familiens hovedafgrøder. Nu er der kun få palmer tilbage, og Khalit Mukarher frygter, at de også går til, hvis der ikke snart kommer en løsning på vandproblemerne. Der mangler ikke vand i dalen, der er faktisk rigeligt. Problemet er, at de israelske myndigheder kontrollerer vandforsyningen, og de har besluttet, at 80 procent af vandet skal gå til bosættelserne og 20 procent til palæstinenserne. Khalit Mukarher har problemer med at holde liv i sine bananplanter, mens bananerne i Noomi-bosættelsen lige på den anden side af grusvejen strutter af liv. Bosætterprodukter på det danske marked Danske supermarkeder har i en årrække importeret frugt, grønt og krydderurter fra israelske bosættelser på Vestbredden, herunder Jordandalen. Importen inkluderer blandt andet cherrytomater, vin, dadler, avocado, peberfrugter, timian, basilikum, afskårne blomster og vindruer. En stor del formidles af det israelske grossistfirma Agrexco. En stor del af varerne fra bosættelser på Vestbredden blandes med tilsvarende produkter fra selve Israel, inden de eksporteres til Europa. Derfor kan det være svært præcist at stadfæste oprindelsen af et specifikt produkt. Palæstina - hvor går grænsen ı 15

18 Konklusion Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i de palæstinensiske områder i mere end 50 år. I begyndelsen med distribution af nødhjælp til palæstinensiske flygtninge efter krigene i 1948 og 1967, siden med landbrugsprojekter, sundhedsprojekter og fremme af menneskerettighederne, herunder palæstinensiske kvinders rettigheder. Siden konfiskationen af jord og udbygningen af bosættelser for alvor tog fart i begyndelsen af 1990erne er det imidlertid blevet stadigt sværere at skabe udvikling og afhjælpe nød i de palæstinensiske områder. Korruption og inkompetence hos de palæstinensiske myndigheder er én af årsagerne. Konfiskeringen af jord, udbygningen af bosættelser og etableringen af mere end 500 vejspærringer og kontrolposter, der skal beskytte bosætterne mod den palæstinensiske befolkning, er en anden. Ansatte hos de organisationer, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, har svært ved at komme på arbejde på grund af de mange kontrolposter. Patienter venter med at tage til lægen, fordi det nogle gange ikke er muligt at få en tilladelse, andre gange er besværligt og ydmygende at skulle vente i timevis ved kontrolposter. I mellemtiden forværres deres sygdom. 42 mennesker er, ifølge den israelske menneskerettigheds organisation B Tselem, døde under ventetid ved kontrolposter siden barrierens opførelse. Oliventræer, som er plantet for at øge indkomsten hos familier på landet, bliver revet op med rode for at give plads til veje, kun for bosættere, og familier må opgive at dyrke deres jord, enten fordi adgangen til vand er for dårlig eller fordi den israelske barriere, der mange steder er bygget inde på selve Vestbredden, adskiller palæstinenserne fra deres jord. I Folkekirkens Nødhjælp kan vi ikke komme til anden konklusion, end at den fortsatte konfiskation af land og vand og de mange vejspærringer og kontrolposter, der forhindrer palæstinenserne i at komme fra én enklave til den anden, vil fastholde Palæstina i dyb nød. Derfor spørger vi nu: Hvor går grænsen? 16 ı Palæstina - hvor går grænsen

19

20

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere

ISRAELSKE. Palæstina Initiativet Human Rights March

ISRAELSKE. Palæstina Initiativet Human Rights March ISRAELSKE Bosættelser Palæstina Initiativet Human Rights March Israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder I Seksdageskrigen i 1967 besatte Israel Vestbredden, Gaza og Østjerusalem. Dermed

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Next Stop Israel-Palæstina Påskeferien 2015 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem, april 2014 Tag med på Next Stop turen til Israel og Palæstina og få en anderledes oplevelse af og indblik i, hvordan

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening gaza Verdens største fængsel Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft fuld kontrol over Gazas luftrum og farvand. De har haft kontrollen over landområder,

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Udenrigsudvalget 2014-15 B 21 Bilag 2 Offentligt

Udenrigsudvalget 2014-15 B 21 Bilag 2 Offentligt Udenrigsudvalget 2014-15 B 21 Bilag 2 Offentligt Et mindretal - Dansk Folkeparti - udtaler følgende: Dansk Folkeparti har som hidtil den opfattelse, at anerkendelse af en ikke-eksisterende stat uden en

Læs mere

Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser

Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Denne rapport er udarbejdet af følgende organisationer Indholdsfortegnelse 1. Aprodev 2. Broederlijk Delen

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Af fredsprofessor Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den mest

Læs mere

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen Side 1 af 1 Kilde: www.palaestina-info.dk/side/6/m/4/s/ Skrevet af: Michael Irving Jensen Palæstinensisk indenrigspolitisk udvikling 1993-2000 Efter to års fredsforhandlinger inden for rammen af den såkaldte

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Indvandring og konflikt Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Kilder Benny Morris: The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited Joan Peters: From Time Immemorial. The Origins of

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Israel/Palæstina-konfliktens hverdag og aktører.' Efteruddannelse 1. april-11. april 2011. Eva Jung, journalist på Berlingske

Israel/Palæstina-konfliktens hverdag og aktører.' Efteruddannelse 1. april-11. april 2011. Eva Jung, journalist på Berlingske Israel/Palæstina-konfliktens hverdag og aktører.' Efteruddannelse 1. april-11. april 2011. Eva Jung, journalist på Berlingske Kursustype: Efteruddannelse, men hverken gennem Update eller selvkomponering.

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Sognerejse for Haslev Sogn og andre interesserede til Israel/Palæstina. 10. 19.oktober 2012

Sognerejse for Haslev Sogn og andre interesserede til Israel/Palæstina. 10. 19.oktober 2012 Sognerejse for Haslev Sogn og andre interesserede til Israel/Palæstina 10. 19.oktober 2012 Rejseleder: sognepræst Ole Bjerglund Thomsen og skoleleder Niels Jørgen Hansen Denne sognerejse har præg af at

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

125år. Esbjerg Vandforsyning 1887-2012

125år. Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 125år Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 125års jubilæum Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 Esbjerg Vandforsyning har 125 års jubilæum den 1. oktober 2012. I 1887 begyndte vi at levere vand i Ribe fra Dagmarsgades

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Faglige udfordringer i Palæstina

Faglige udfordringer i Palæstina Faglige udfordringer i Palæstina Ole Søborg deltog i maj 2011 i en række møder og konferencer med den palæstinensiske fagbevægelse, Palestine General Federation of Trade Unions (PGFTU), som gæst. Han beretter

Læs mere

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Israel & Palæstina Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Israel & Palæstina Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) 1) Diagnose: En forudsigelse blev desværre til virkelighed

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Det hellige land - Tre religioner - To folk

Det hellige land - Tre religioner - To folk Det hellige land - Tre religioner - To folk -studietur på begge sider af en mur 29. september 9. oktober 2015 Rejseledere: Lektor Peter Lodberg og pastor Leif Vestergaard Det hellige land har gennem århundreder

Læs mere

G4S involvering i besættelsen af Palæstina og hvorfor G4S bør boykottes.

G4S involvering i besættelsen af Palæstina og hvorfor G4S bør boykottes. G4S involvering i besættelsen af Palæstina og hvorfor G4S bør boykottes. Indholdsfortegnelse G4S beskytter besættelsen...s. 3 G4S profiterer på krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten...s. 4

Læs mere

Volontørrejser50+ Palæstina i samarbejde med KFUM og KFUK. 18. oktober 6. november 2015. Volontør. Rejser. 1502323 d. 23.

Volontørrejser50+ Palæstina i samarbejde med KFUM og KFUK. 18. oktober 6. november 2015. Volontør. Rejser. 1502323 d. 23. Volontørrejser50+ Palæstina i samarbejde med KFUM og KFUK 18. oktober 6. november 2015 Volontør Rejser 50 1502323 d. 23. marts 2015 /5 Teamleder på rejsen Per Ramsdal er sognepræst i Sydhavn Sogn i København,

Læs mere

Palæstina. På mission i

Palæstina. På mission i modelfotos: bam/scanpix På mission i Palæstina I 2004 tog Torben Knuth-Winterfeldt på den første af fem arbejdsrejser til Palæstina. Et land med lidelser og afsavn åbnede sig alligevel med håb og muligheder.

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.6.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0534/2005 af Bob Higgins (irsk statsborger), for Aghancon Concerned Residents Association, om et

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Bhutan DSC_0186.JPG: I bjergstaten Bhutan ved foden af Himalaya-bjergkæden er ris en af de vigtigste afgrøder. Landet forsøger

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

Jordan og Israel med Herbert Pundik (ISR15116)

Jordan og Israel med Herbert Pundik (ISR15116) Jordan og Israel med Herbert Pundik (ISR15116) Periode: 23. mar 3. apr 2015 Pris pr. person: 25.900 kr (alm. pris) 24.900 kr. (Plus pris) Enkeltværelse: 3.600 kr. pr. person På studierejse til Jordan og

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

INDHOLD SAMMENFATNING 3 1 DEN POLITISKE SITUATION 6 2 DEN ØKONOMISKE SITUATION 8 3 RESULTATER AF DET DANSKE ENGAGEMENT 10

INDHOLD SAMMENFATNING 3 1 DEN POLITISKE SITUATION 6 2 DEN ØKONOMISKE SITUATION 8 3 RESULTATER AF DET DANSKE ENGAGEMENT 10 DANMARK PALÆSTINA LANDESTRATEGIPAPIR 2014-2015 INDHOLD SAMMENFATNING 3 1 DEN POLITISKE SITUATION 6 2 DEN ØKONOMISKE SITUATION 8 3 RESULTATER AF DET DANSKE ENGAGEMENT 10 4 DET DANSK-PALÆSTINENSISKE PARTNERSKAB

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER

GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER 1. Med mindre andet er aftalt skriftligt, er ethvert tilbud og enhver (også fremtidig) aftale underlagt nærværende vilkår og betingelser, der udgør en integreret del

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv.

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv. Dato 24. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12186-16 Side 1/5 Afgørelse af klage over Gribskov Kommunes afgørelse om udgiftsfordeling ved istandsættelse

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Opholdet består af tre intense uger fordelt i Amman og omegn, med ekskursioner til Petra samt tur til

Opholdet består af tre intense uger fordelt i Amman og omegn, med ekskursioner til Petra samt tur til Mellemfolkeligt Samvirke ActionAid Denmark Global Højskole Jordan 50+ Opholdet består af tre intense uger fordelt i Amman og omegn, med ekskursioner til Petra samt tur til Palæstina og Israel. Du kommer

Læs mere

2. Definition af fiskeriområder

2. Definition af fiskeriområder Hvordan defineres begrebet fiskeriområder i eff-sammenhæng? Den Europæiske Fiskerifonds (EFF) prioriterede akse 4 adskiller sig fra de tre andre akser, da den er målrettet mod fiskeriområderne (titlen

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

1993 Johannes Dragsbæk Schmidt og Aalborg Universitetsforlag

1993 Johannes Dragsbæk Schmidt og Aalborg Universitetsforlag 1993 Johannes Dragsbæk Schmidt og Aalborg Universitetsforlag Johannes Dragsbæk Schmidt (red.) ISMAEL OG ISAK I DET FORJÆTTEDE LAND ISBN 87-7307-467-5 Publiceret af: Aalborg Universitetsforlag Distribution:

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 18-21 i

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

L O V E. For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE. Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961.

L O V E. For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE. Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961. L O V E For GRUNDEJERFORENINGEN ÅHUSENE Vedtaget på stiftende generalforsamling 13. december 1961. Med ændringer vedtaget på generalforsamlingerne den: 13/5-1972, 22/5-1976, 15/5-1977, 31/3-1982, 27/3-1984,

Læs mere

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA VERDENS STØRSTE FÆNGSEL Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft kontrol over Gazas luftrum og farvand, over landområder, al ud- og indrejse samt

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Primo, Sct. Jørgen,Karlslunde, Holstebro, Suså, Solrød, Farsø, Haarby, Slangerup og Ultimo

Primo, Sct. Jørgen,Karlslunde, Holstebro, Suså, Solrød, Farsø, Haarby, Slangerup og Ultimo Takkebrev fra AMPO TONDTENGA, minikatalog 2008-2009 Kære trofaste Lions venner i Danmark i klubberne: Primo, Sct. Jørgen,Karlslunde, Holstebro, Suså, Solrød, Farsø, Haarby, Slangerup og Ultimo Endnu engang

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere