BIBLIOTEKETS ROLLE INDEN FOR DIGITAL HUMANIORA. OPSAMLING AF SKRIFTLIGT OUTPUT FRA SEMINARET

Transkript

1 BIBLIOTEKETS ROLLE INDEN FOR DIGITAL HUMANIORA. OPSAMLING AF SKRIFTLIGT OUTPUT FRA SEMINARET

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Workshop Udfordringer... 3 Muligheder... 4 Workshop Hvad kan/vil biblioteket tilbyde?... 6 Om 10 år... 6 Workshop Samarbejde og kommunikation... 7 Workshop Hvordan skulle et netværk organiseres? Struktur, form, frekvens m.m Opsummering og perspektivering Hvordan netværket imødekommer udfordringerne Hvordan netværket bygger videre på eksistensgrundlaget Sådan lykkes det DH - ikke bare data Videre arbejde Indledning Formålet med seminaret var at undersøge om, der eksisterer et grundlag for at etablere et nationalt netværk inden for Digital Humaniora (DH) på forskningsbiblioteker, fagbiblioteker og uddannelsesbibliotekerne (FFU). Netværket skal, ifølge ansøgningen, støtte og udvikle området og skabe værdi ved at give området et kompetenceløft. Desuden skal netværket være med til at sætte fokus på området internt i bibliotekerne, og eksternt til samarbejdspartnere og aftagere. Ud over afrapportering til DEFF om opfyldning af formål resulterede seminaret i output fra fire workshops, der skulle hjælpe med at besvare, om der eksisterer behov for og interesse i, at danne

3 3 et mere formaliseret netværk, og hvad rammerne for netværket skulle være. Disse sider samler det output. Grundlaget for dette papir er projektgruppens noter fra de fire workshops og de skriftlige bidrag, som deltagerne bidrog med. Følgende institutioner/afdelinger var repræsenteret: AU Library/KB, ENSSIB (FR), IT-Udvikling/KB, UCC biblioteket, INF/KU, Specialsamlinger/KB,KUB/KB, TEO Fakultetssekretariat, Bibliotekssektionen, Digital Kulturarv/KB, KB Århus Edge Hill University (UK), KB, Dig Hum Lab, Koninklijke Bibliotheek (NL), AU Arts, DEFF, AU Workshop 1 Her var spørgsmålet: Hvilke udfordringer og muligheder ser I for bibliotekets arbejde med digital humaniora? Her kunne deltagerene både se mange udfordringer, men heldigvis også mange muligheder. Her samlet under temaer: Udfordringer I forhold til bibliotekernes brugere og samarbejdspartnere, herunder især forskere og studerende: At vise vores relevans over for forskere og studerende At få formidlet vores data og vores samlinger. Der skal gøres mere for at skabe adgang til samlingerne. Udfordringerne er både juridiske, tekniske og kuratoriske Der er en udfordring i relation til sprog. At få formidlet de forskellige redskaber til mange forskellige forskningsmiljøer I forhold til forskere kan der være modvilje i de humanistiske miljøer mod at bruge digitale værktøjer At de digitale kompetencer hos studerende og forskere ikke er på et niveau, så de forstår, hvad de kan få ud af at arbejde med digitale samlinger eller med digitale redskaber I forhold til områdets organisering på bibliotekerne:

4 4 Mangel på formel organisering. Det handler om, at området ligger på tværs af områder på biblioteket (universitetsområde, nationalområde, it-område) Der er mange forskellige aktører, man skal forholde sig til Diffust koncept. Hvilke services skal vi have i forhold til, hvad der undervises i eller supporteres andre steder Manglende formel kobling mellem universitet og bibliotek For lidt genbrug pga. for lidt vidensdeling Manglende overblik over hvilke ressourcer bibliotekerne ligger inde med og metoder Kompetencer og ressourcer: Skala og spændvidde. Skalaen går fra undervisning i et standard værktøj som excel, til skræddersyede løsninger for enkelte forskere eller forskningsprojekter. Vi skal hjælpe med det meget svære og det meget lette. Det handler om kompetencer og serviceniveau Manglende overblik over, hvilke metoder man kan bruge til at få adgang til samlinger og arbejde digitalt. Frygt for at satse på de forkerte redskaber. Manglende afklaring på hvilken rolle FFU bibliotekerne/de enkelte lokationer skal spille her: ekspert/support/viderformidler? I forhold til data/samlingerne: Kvaliteten af data er ikke god nok til umiddelbart at gå i gang med at bruge dem i projekter Forskellige interesser: Metoder til bevaring giver ikke nødvendigvis mulighed for god analyse Muligheder Der er efterspørgsel: Der et stort behov at udfylde for forskere og studerende: De spørger om metoder, og hvad kan man bruge diverse programmer til. Hvad må man med data i relation til ophavsret. Hvordan man kan kombinere forskellige programmer, f.eks. rensning og visualisering af data Der er et stort potentiale blandt ph.d. studerende og yngre forskere

5 5 Det grundliggende behov for forskerne er at få hurtig adgang til data for at kunne skrive en artikel. For de studerende er behovet mindre og drejer sig om at få mulighed for at kunne skrive en opgave Der er fokus på området: Digital humaniora er allerede et etableret område, og der findes allerede kompetencer inden for området på FFU bibliotekerne Muligheder for at redde biblioteket Vi har kompetencer: Vi er gode til at lave oversigter. Vi kan lave oversigter over, hvilket data der er til rådighed Bibliotekerne kan være med til at rådgive om, hvad man må med data fra samlinger. Hvilke programmer der kan anvendes. Hvordan kan man kombinere de forskellige programmer. Forskere ønsker specifikke løsninger Vi kan levere undervisning og understøtte med aktiviteter som f. eks. workshops Vi har data: Der eksisterer et behov for at stille data til rådighed. En sandkasse adgang til nogle af de samlinger som er ophavsretsbeskyttet Arbejdet med data og digitale redskaber kan være med at gøre humaniora mere relevant for erhvervslivet Vi har data, og vi skal være dataleverandører. Der er mange samlinger, der er digitaliseret Der er et kæmpe potentiale i relation til at udnytte denne data på nye måder

6 6 Workshop 2 Hvad kan/vil biblioteket tilbyde? I denne diskussion havde vi først fokus på, hvilke services og kompetencer bibliotekerne enten allerede, eller inden for nærmeste fremtid kan fremvise. Efterfølgende har vi fokus på, hvilke services og kompetencer bibliotekerne kunne have om 10 år. Programmer: Indsigt i programmer til at lave analyser Tools: Mere og nemmere formidling af data frem for hardcore kodning Adgang til digitale samlinger og information om copyrights. Vi vil gerne give hurtigere og nemmere adgang til data Vi har allerede undervisning i digitale metoder, men vi ønsker mere integreret undervisning. Man skal kunne lære metoder og få ECTS points for det. Vi arbejder for, at man kan få sat undervisning ind tidligt på studiet Overblik over digitale samlinger. Biblioteket er gode til at lave lister med overblik. Om 10 år Vi taler ikke om digital humaniora, men blot om humaniora Digital Stewardship: Bibliotekernes ansatte kan holde folk i hånden og vise vej ind i det digitale Vi kan tilbyde fritekstsøgning i lyd og billeder. Der har været meget fokus på tekst, men om 10 år arbejdes der meget mere med lyd og billede Vi arbejder med langt mere kunstig intelligens, og der er en mere intuitiv tilgang til data VI har mange flere og mere ustrukturerede data. Vi har flere åbne datasæt. Processerne er mere automatiserede. Vi har opnået en større viden om vores samlinger, og hvad vi kan og ikke kan med de digitale samlinger. Vi har arbejdet indgående med copyright issues Vi har stor viden om vores digitale samlinger.

7 7 Workshop 3 Samarbejde og kommunikation Her gik diskussionen på, hvilken fordel den enkelte vil opnå ved at indgå i et netværk, og hvilken værdi netværket ville have for FFU bibliotekerne. Svaret på de to spørgsmål kom til at overlappe på de fleste af svarene, så her er svarene præsenteret sammen. Især tre temaer gik igen: Vidensdeling på tværs af organisationerne: Et godt netværk er et forum til at få kendskab til området, og opnå viden der rækker ud over ens egen del af organisationen Et sted at mødes for at koordinere mellem samlingskyndige, services på universitetsbibliotekerne og enkeltstående eksperimenter En god kanal til at informere om nye tiltag Videndeling, der kan være med til løfte det faglige niveau Videndeling om programmer og erfaringer Spare på og genbruge ressourcer: Et netværk skaber værdi ved at gøre det muligt at dele ressourcer. Man får mulighed for at identificere overlap af aktiviteter og udvikling af services Opsamle DH cases som biblioteket har bidraget til og dele erfaringer som fælles inspiration på tværs Systematisk opsamling af viden på området Et formaliseret nationalt DH netværk vil kunne være med til at: Styrke udviklingen af services indenfor DH Opsamle og videreformidle nationale og internationale trends inden for området Udvikle et fælles sprog/terminologi indenfor DH på bibliotekerne Samle kræfter og erfaring, når der skal søges ekstern funding til større fælles projekter inden for området

8 8 Et netværk man vil kunne gå til omkring hjælp og vejledning, internt som eksternt. En formel indgang. Et netværk kunne ultimativt være et ressourcecenter for området Og ikke mindst være et talerør og et vindue ud mod omverden, hvori vi kan vise, hvordan og hvorfor bibliotekerne udgør et fundament for samfundsudvikling. Være en relevant samarbejdspartner, også udad til. Der var også nogle punkter der var vigtige for at få et netværk til at fungere efter hensigten. Især ledelsesopbakning gik igen som en vigtig forudsætning for succes, ligesom at afgrænse sig i forhold til f. eks. DigHumLab og andre netværk. Workshop 4 I den sidste workshop arbejdede vi med form og indhold. Her stak ideerne til kommunikationsform, mødefrekvens, mødeform og organisatorisk ophæng i mange forskellige retninger. Vi har samlet op på alle de forskellige forslag under nedenstående temaer, og det er tydeligt, at de repræsenterer forskellige ambitionsniveauer og visioner for netværket. Først og fremmest synes vi dog, at netværket skulle have et navn, og det foreløbige valg er DigHumLib. Hvordan skulle et netværk organiseres? Struktur, form, frekvens m.m. Organisering: Det er vigtigt, at der er et center. Derfor var de fleste enige om, at der skal være en tovholder. Der var forslag om, at rollen som tovholder kan gå på omgang mellem de deltagerende institutioner. Der var også forslag om et tovholder-team, hvor formandsposten kunne rotere Mødefrekvens og form Webinar/online møder (arbejde i google docs, således at referat og andet bliver gjort) Fysiske møder: 1-2 gange årligt med 3 minutters oplæg omkring, hvad man sidder og arbejder med Fysisk møde en gang om året

9 9 Online møder månedligt. Præsentation på en time (20 min præsentation - 20 min til spørgsmål). Optages på video. Kommunikation: Arbejde med usecases i google docs Intern videndeling på en blog Wiki Brug af SBprojects til at lave et samlet overblik Anbefalinger/nyheder på mailingliste Deltagere: Ansatte på FFU biblioteker Repræsentanter fra DeiC og DigHumLab Medlemskab løst eller fast - hælder til fast (for at sikre commitment) Biblioteksansatte som målgruppe for netværket Repræsentanter fra arkiver, biblioteker og museer Aktiviteter Konkret aktivitet: at få et spor på en konference, fx DH in the Nordic Countries (DHN) Inspiration/oplæg fra personer uden for netværket. Forskere, nøglepersoner, aftagere Lave en konference hver andet år Feedback fra forskningsmiljøer v. oplæg (usecases, bibliotekets rolle) 1 ½ dags årlig workshop Fast tema på DHN, DH Europe/EADH, Liber

10 10 Opsummering og perspektivering Vi mener, at ovenstående output fra seminaret viser, at der er et stærkt fagligt argument for at danne og understøtte et netværk for DH på FFU bibliotekerne. Argumentet er udrullet i de følgende afsnit. Hvordan netværket imødekommer udfordringerne Manglende kontaktflader og savnet af et fælles fagligt sprog, var en af de temaer der gik igen, som særlige udfordringer for området. Både i forhold til de faglige miljøer og på tværs i sektoren. Et formaliseret netværk vil styrke organiseringen af området og derved være med til at skabe en fælles faglig platform at kommunikere ud fra og til. Området er præget af en kompleksitet, der gør det nødvendigt for ansatte, der arbejder med DH at have en bred forståelse af området. Et netværk vil imødegå denne udfordring ved at arbejde med kompetencekortlægning, dele usecases og inddrage relevante erfaringer, nationalt såvel som internationelt. Som eksempel vil kontakt gennem netværk fra informationsspecialister på universiteterne, til de ansvarlige for digitalisering og samlinger, øge forståelsen af forskningsdatas livscyklus på tværs af sektoren, og dermed øge kvaliteten af arbejdet med data, ligesom en forståelse for de digitale samlinger vil hjælpe informationsspecialisterne og bibliotekarerne med at formidle de muligheder digitalisering af samlingerne giver forskere og studerende. Et netværk vil understøtte dette vigtige område. Hvordan netværket bygger videre på eksistensgrundlaget Der findes allerede en stor mængde viden, og der er gode initiativer på FFU bibliotekerne inden for området i dag. Netværket vil hjælpe til at udbrede de ressourcer, ikke bare internt i netværket, men også på bibliotekerne, og på universiteter og andre højere læreanstalter. Der er øget interesse for DH i de faglige miljøer. Et netværk vil være med til at påvirke udviklingen og gøre FFU bibliotekerne til en naturlig partner, når det gælder forskning og undervisning i DH. Vi ønsker både at være digital stewarts, og digital librarians. Vi mener at netværket gennem samarbejde og videndeling kan afkorte afstanden til den vision.

11 11 Sådan lykkes det Overordnet mener vi, at et formelt, velorganiseret og aktivt netværk vil bidrage til, at løfte det faglige niveau, skabe udvikling og styrke bibliotekernes profil på området. Vi ønsker at netværket skal være en kompetent samarbejdspartner for relevante institutioner. Det vil vi blandt andet løse ved at invitere repræsentanter fra samarbejdspartnere og en bred gruppe af ansatte, på tværs af sektoren og herved bygge videre på en brede repræsentation af sektoren, som deltagerne i seminaret er et billede på. Vi ønsker at netværket skal samle, dele og udbrede viden, gennem aktiv og klar kommunikation. DH - ikke bare data Hvorfor et netværk med særligt fokus på DH? Humaniora og til dels samfundsfag har en historisk og kulturel egenart når det gælder metoder, interesseområder og art af empiri. Det gør det til en særlig opgave at arbejde med humanister og deres forståelse af data og samlinger. Videre arbejde Næste skridt er en fælles workshop, der skal tegne de aktiviteter, som netværket skal drive og afklare, hvilke indsatsområder der skal danne grundlag for det videre arbejde. Samlet af Hazel Engelsmann, AU Library hcen@kb.dk