Høringsnotat med kommentering af indkomne bemærkninger/indsigelser

Transkript

1 Bilag 2 Side 1 af 6 Høringsnotat med kommentering af indkomne bemærkninger/indsigelser til Kommuneplantillæg nr. 2. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 har været offentligt fremlagt i perioden 24. oktober til 19. december Der er i høringsperioden indkommet 4 bemærkninger/indsigelser. De modtagne bemærkninger / indsigelser er vedlagt indstillingen som bilag 3-6. Følgende har indsendt bemærkninger/indsigelser: Bilag 3: Frederiksbjerg-gruppen ved Rene Christoffersen og Sigurd Wandel Bilag 4: Anette Brunsvig Sørensen, Dybbølgade 18, 8000 Aarhus C Bilag 5: Lasse Haahr-Lillevang Bilag 6: Grete Lauritsen, Bülowsgade 40, 8000 Aarhus C I det følgende kommenteres indsigelserne enkeltvis. Bilag 3 Det er positivt at Aarhus Byråd med Kommuneplantillæg nr. 2 søger at tilvejebringe et nye og bedre planlægningsgrundlag for byggesagsbehandling. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte rann@aarhus.dk Sagsbehandler: Randi Nørgaard Borgermøde/Samarbejde Modellen for borgersamarbejde foreslås genanvendt i andre kvarterer hvor borgere inviteres til debat om deres bymiljø. Trafik Det anbefales at byrådet også beslutter at starte en trafikal fredeliggørelsesproces med deltagelse af teknikere fra Aarhus Kommune samt beboere og erhvervsdrivende i Jægergårdsgade. 1) Kommuneplantillæggets indhold Den historiske beskrivelse Beskrivelse af kvarterets historiske udvikling samt gadebeskrivelser vurderes som en positiv introduktion til forståelsen af områdets egenart som kommuneplantillægget skal sikre. 2) Kommentar til kort: Det foreslås at kortet side 16 Byhuskvartets egenart udpegede eksempler og kortet side 22 SAVE registrering 2014 tydeliggøres således, at alle

2 kvarterets sammenhængende arkitektoniske gadeforløb kan aflæses og ikke kun udvalgte eksempler. Side 2 af 6 3):Bygningsregulerende bestemmelser: Etageantal, bygningsbredde og friareal Frederiksbjerg- gruppen ønsker svar på: Under hvilke konkrete omstændigheder vil kommunen give dispensation til en ekstra etage og til en maksimal bygningsbredde på 10 meter? Og under hvilke omstændigheder vil kommunen helt sikkert afslå? Det foreslås, at der udarbejdes mere præcise retningslinjer for dispensation. Vil kommunen udarbejde sådanne? Vil kommunen også inddrage mulige forringelser af kvaliteten af eksisterende friarealforhold, når en dispensation fra bygningshøjdebestemmelsen overvejes? Frederiksbjerg-gruppen finder friarealbestemmelserne uklare. Det frygtes, at bestemmelserne som de er formuleret i Kommuneplantillægget, meget let kan resultere i en fortsat stærk byfortætning med tvivlsomme friarealforhold. Gruppen ønsker svar på: Under hvilke konkrete omstændigheder vil kommunen give dispensation fra bestemmelsen om friareal? Og under hvilke omstændigheder vil kommunen helt sikkert afslå? Det foreslås, at der udarbejdes mere præcise retningslinjer for dispensation. Kommuneplantillægget anfører, at opholdsarealet kan indgå i et fælles opholdsareal indenfor karreen (side 32-33). Denne bestemmelse ser ganske enkelt ud til at være en bombe under mulighederne, idet bestemmelsen vurderes at give mulighed for en fortsat byfortætning i kvarteret. Et andet spørgsmål, som rejser sig, er hvilke muligheder senere projekt-udviklere har indenfor den pågældende karre, når naboer indenfor karreen tidligere frit har kunnet bruge andres karre-areal til beregning af tætheden af ens eget byggeri?

3 Bestemmelsen rejser spørgsmål, som bør besvares på en uddybende måde, inden kommuneplantillægget bliver sendt til byrådets godkendelse. Side 3 af 6 4) Frederiksbjerg-gruppen har fremsendt forslag til en tjekliste til brug for sagsbehandlere. Tjeklisten kan blive genstand for mere dybtgående diskussioner, hvis spørgsmålet om en dispensation bliver rejst. I øvrigt finder gruppen, at kommunen som bærende princip skal undlade at give dispensationer fra kommuneplantillæggets højde-, bygningsbredde- og friarealsbestemmelser. Ad bilag 3: Borgersamarbejde Teknik og Miljø finder anerkendelsen af modellen for borgersamarbejdet positivt og vil lade den indgå modellen i fremtidige overvejelser hvor borgere inviteres til debat om bymiljø. Ad Trafik Det har været Teknik og Miljøs oplevelse i forbindelse med den offentlige proces, at der blandt beboere og erhvervsdrivende er meget delte meninger om trafikale forhold, herunder også Jægergårdsgades indretning. Det er ikke Teknik og Miljøs opfattelse, at der i området er entydig opbakning til at fredeliggøre Jægergårdsgade. Jægergårdsgade er en vigtig handelsgade i området, men vejen indgår desuden i det overordnede trafikvejnet som fordelingsvej for den lokale trafik, og har stor betydning for den lokale trafikafvikling. Vejnettet på Frederiksbjerg er overvejende ensrettet for at sikre trafikal fredeliggørelse og mindske gennemkørende trafik, og en regulering af forholdene i Jægergårdsgade kan hurtigt medføre et helt nyt trafikmønster i kvarteret, så der bliver behov for at ændre på forholdene på store dele af Frederiksbjerg. Desuden skal Jægergårdsgades fremtidige funktion ses i sammenhæng med andre, kommende trafikreguleringer. Konkret er der påbegyndt en revision af den gældende Trafikplan for Midtbyen. I denne indgår en trafikal fredeliggørelse af Banegårdspladsen for at få plads til mere kollektiv trafik, ligesom en letbanelinje gennem M. P. Bruuns Gade indgår som en mulig etape. Det er derfor vurderingen i Teknik og Miljø, at spørgsmålet om Jægergårdsgades fremtidige status og udformning bør indgå i arbejdet med trafikplanen for Midtbyen, og at der ikke er basis for en separat proces for Jægergårdsgade på nuværende tidspunkt. Teknik og Miljø forventer, at den første of-

4 fentlige debatfase om trafikplanen for Midtbyen vil begynde i løbet af få måneder. Her vil ønsket om fredeliggørelse kunne fremsættes. Side 4 af 6 Ad 2) Kommentarer til kort Afdelingen har vurderet Frederiksbjerg-gruppens forslag til kortet side 16 om at alle kvartets sammenhængende gadeforløb vises og har vurderet at kortet derved vil være vanskeligt at aflæse på grund af for stor en detaljeringsgrad. Det foreslås derfor, at sammenhængende gadeforløb udtages af signaturforklaringen. Derved tydeliggøres aflæsningen af de udvalgte eksempler på kortet. Ad 3) Bygningsregulerende bestemmelser: Etageantal, bygningsbredde og udendørs opholdsareal Retningslinjer og konkretiseringer af muligheder for dispensationer, fravigelse fra kommuneplanens rammebestemmelser kan ikke på forhånd gives, idet disse vil være afhængige af et konkret projekt. En fravigelse fra rammebestemmelserne forudsætter en konkret begrundelse, når helt særlig forhold gør sig gældende. Udendørs opholdsareal Med hensyn til eventuelle dispensationer i forhold til bestemmelserne om udendørs opholdsarealer, henvises til besvarelsen om dispensationer ovenfor. Muligheden for at opholdsareal på den enkelte matrikel kan indgå i et fælles opholdsareal indenfor karreen er ikke en lempelse af kravet til opholdsareal, der er uændret, men blot en mulighed for etablering af et samlet større opholdsareal indenfor karreen, som findes andre steder i kvarteret. Da kravet om udendørs opholdsareal gælder den enkelte matrikel og ikke karreen som helhed, vi der ikke være mulighed for at lade andre udendørs opholdsarealer indgå i beregning af bebyggelsens tæthed. Senere projekt-udviklere vil blive pålagt samme bestemmelser. Ad 4) Forslag til tjekliste til brug for sagsbehandlere i forbindelse med sagsbehandling af eventuel dispensation vurderes nærmere i afdelingen.

5 Bilag 4 Indsiger kan tilslutte sig de overordnede intentioner om bevarelse og forbedrelse af kvarterets egenart og arktiektur, men beklager, at det ikke har været muligt at inddrage de trafikale forhold for fodgængere, cyklister og biler. Side 5 af 6 Indsiger søger større kvalitativ stillingtagen til gårdarealernes bebyggelse og anvendelse end beskrevet. Det henstilles, at der i vurdering af bebyggelse i gårdrum samt forhøjelser af forhuse i højere grad inkluderer konsekvenser for nabomatrikler og gårdrum som helhed, f. eks. i forhold til skygger og indblik samt indkørsler og parkering. Fodaftryk af bygninger findes ikke tilstrækkelig til vurdering af ny bebyggelse. Indsiger mener, at erhvervsarealer i områder udlagt til boligformål kan være et positivt bidrag til boligområdet, hvis de ikke medfører nævneværdige gener for omgivelserne. Det henstilles, at der foretages kvalitative vurderinger af erhvervsvirksomheder eller deres eventuelle udvidelse i forhold til naboer og det samlede boligmiljø, idet boligmiljøer i tætte og citynære sammenhænge bør værnes og bevares. Ad bilag 4: Med hensyn til større kvalitativ stillingtagen til ny bebyggelse i gårdrum - kvalitative vurderinger af erhvervsvirksomheder eventuelle udvidelser og forhøjelser af forhuse m.m. - henvises til besvarelsen under Ad bilag 3 3). Detailregulering af trafikale forhold (for fodgængere, cyklister og biler) er ikke et emne, der egner sig til regulering via et kommuneplantillæg, det sker i det daglige arbejde i Teknik og Miljø. Bilag 5 Miljøhensyn Indsiger forslår at krav til den arkitektoniske helhedsvirkning bør kunne tilsidesættes, hvis en miljøgavnende effekt som følge heraf, herunder etablering af klimaanlæg, vil kunne påvises at have en gavnlig effekt for miljøet. Det foreslås derfor, at forholdet til miljøhensynet indsættes direkte i tillægget. Ad bilag 5: Kravet om arkitektonisk helhedsvirkning med henblik på at fastholde områdets egenart er et af formålene med kommuneplantillægget. Tilsidesættelse

6 af disse krav til fordel for etablering af klimaanlæg med dokumenteret miljøgavnende effekt kan ikke anbefales, men bør indgå i en konkret arkitektonisk sagsbehandling. Side 6 af 6 Bilag 6 Der gøres indsigelse i forhold til følgende to punkter: a) For stor bygningshøjde indenfor karreen omgivet af Ole Rømers Gade, Montanagade, Skt. Pauls Gade og Bülowsgade. Det foreslås, at muligheden for en ekstra etage, hvis denne er begrundet i en arkitektonisk helhed i forbindelse med en konkret byggesagsbehandling, udtages. Det vurderes, at muligheden også vil kunne gælde for en højere baghusbebyggelse. Det foreslås, at der indarbejdes en bestemmelse om, at der ikke kan opføres højere bebyggelse i baggårdsmiljøet. Forslaget begrundes med, at det også vil kunne gælde for højere baghuse. På den baggrund foreslås det, at der tilføjes en bestemmelse om, at der ikke kan bygges flere høje baghuse. Indsigelsen begrundes i, at specielt gårdmiljøet frygtes at blive belastet af højere og tættere byggeri. b) Der gøres indsigelse mod, at bevaringsværdien for ejendommen Bülowsgade 40 foreslås nedklassificeret fra bevaringsværdi 5 til 6, trods det, at der er foretaget omfattende renoveringsarbejder på ejendommen. Ad bilag 6: Ad a) Følgende formulering tilføjes i forlængelse af bestemmelser for baghusbebyggelse for rammeområderne BO, CY, CY, CY og BO: Ny baggårdsbebyggelse må ikke opføres i mere end 2 fulde etager. Ad b) Afdelingen har vurderet ejendommen på ny og er indstillet på at fastholde den oprindelige bevaringsværdi på 5. Indsigelsen anses hermed for at være imødekommet.