1 FREDERIKSBJERG-GRUPPEN Ved Rene Christoffersen og Sigurd Wandel

Transkript

1 1 FREDERIKSBJERG-GRUPPEN Ved Rene Christoffersen og Sigurd Wandel Til Center for Byudvikling og Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C UKommentarer til: Forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune vedr. Byhus-kvarteret omkring Jægergårdsgade og Ole Rømersgade Vi synes, at det er meget positivt, at Aarhus byråd med dette kommuneplantillæg søger at tilvejebringe et nyt og bedre planlægningsgrundlag for byggesagsbehandlingen med henblik på en opprioritering og fastholdelse af Byhus-kvarterets arkitekturhistoriske miljø og nuværende blanding af boliger og erhverv (jvf side 3). Nedenfor kommenterer vi de forskellige aspekter af kommuneplantillægget, som vi finder vigtige at overveje, inden det endelige kommuneplantillæg fremsendes til byrådets godkendelse. Baggrund Godt beboermøde i maj 2013 (side 4-5) Borgermødet på Skt. Annagade Skole var en ubetinget succes. En fuld mødesal blev inddelt i mindre diskussionsgrupper med deltagelse af borgere, teknikere og enkelte byrådspolitikere. Som beskrevet i kommuneplantillægget var der blandt de fremmødte borgere stor enighed omkring ønsker til alle væsentlige miljøspørgsmål i Byhuskvarteret: Trafikfredeliggørelse og -bevarelse af små butikker i Jægergårdsgade, Beskyttelse af Byhuskvarterets historiske gadearkitektur imod ny arkitektur, der skønnes at ødelægger de eksisterende historiske helheder. Bevarelse af kvarterets relativt åbne karakter gennem beskyttelse imod yderligere byfortætning. Vores konklusion: Mødet var dygtigt tilrettelagt og gennemført. Modellen må kunne genanvendes i andre bykvarterer, hvor kommunen inviterer borgerne til debat om deres bymiljø.

2 Fredeliggørelse af trafikmiljøet i Jægergårdsgade Da trafikregulering ikke er et emne, som Aarhus kommune planlægger gennem kommuneplantillæg, så indgår en trafikfredeliggørelse af miljøet i Jægergårdsgade ikke i det aktuelle kommuneplantillæg. 2 Baggrunden for kommuneplantillægget Den offentlige debat om arkitektur- og trafikmiljøet i Jægergårdsgade- og Ole Rømersgadekvarteret tog for alvor fart, da Teknik og Miljø i efteråret 2012 indstillede et nyt 1000m2 stort dagligvaresupermarked i Jægergårdsgade til byrådets godkendelse. I løbet af et par måneder blev der i kvarteret indsamlet mere end 1000 protestunderskrifter. Protesterne handlede konkret om den øgede tunge trafikbelastning, om en sikring af små butikker i Jægergårdsgade og om arkitekturmiljøet i Montanagade. Protesterne gjorde indtryk på et stort flertal i byrådet, som derpå besluttede at igangsætte den planlægningsproces, der nu -2 år senere- har ført til kommuneplantillæg 2. Efter borgermødet i maj 2013 har flere byrådspolitikere, der repræsenterer byrådsflertallet, gennem pressen og i løbesedler foreslået, at trafikmiljøet i Jægergårdsgade også bliver genstand for en fredeliggørelses-proces med inddragelse af kvarterets handlende og borgere. (Beslutningsforslag fra Socialdemokratiet og SF i september 2013) Vores anbefaling: Når byrådet i som forventet- godkender kommuneplantillæg 2, så anbefaler vi, at byrådet også beslutter at kommunen skal starte den trafikfredeliggørelses-proces, som et overvældende flertal på borgermødet i maj 2013 fremsatte ønske om, og som S og SF som nævnt har stillet et beslutningsforslag om. Vi anbefaler derfor nedsættelse af en arbejdsgruppe med teknikere fra Aarhus kommune og repræsentanter for Jægergårdsgades butiksdrivende og kvarterets beboere. Kommuneplantillæg 2 1. Kvarterets historiske udvikling med beskrivelse af de enkelte gader (side 6-19) Vores konklusion: Beskrivelsen er god, og de mange fotografier af facader og gaderum giver en præcis og levende introduktion til de miljø- og arkitekturkvaliteter i Byhuskvarteret, hvis bevarelse det er kommuneplantillæg 2 s rolle at være redskab for. 2. Bevaringsværdige bygninger i Byhus-kvarteret (side 22-23) Kortet (side 22) viser resultatet af den SAVE-registrering, som kommunen fik gennemført i Alle bygningsfacader er blevet bedømt og klassificeret efter en skala fra 1 til 5.

3 3 Vores kommentar og anbefaling Kortet giver en nyttig viden om den enkelte bygning. Kortet giver derimod ikke en klar faglig arkitektonisk bedømmelse af udstrækningen af kvarterets arkitektonisk sammenhængende gadestrækninger. Det opfatter vi som en alvorlig begrænsning af SAVE-kortets værdi og dermed af kommuneplantillæggets mulighed for at sikre alle sammenhængende arkitekturmiljøer. - Hvad vil der ske, hvis en projekt-udvikler ønsker at opføre et moderne glashus i Ole Rømersgade (mellem Skt Annagade og Bülowsgade), hvor der iht. SAVE-kortet er længere strækninger uden bygninger, der er bedømt bevaringsværdige? Hvor i SAVE-bedømmelsen kan kommunens sagsbehandler finde en beskrivelse af, at hele Ole Rømersgade er at betragte som et sammenhængende, bevaringsværdigt arkitekturmiljø? Vores bekymring over kommuneplantillægget s mangelfulde beskrivelse af udstrækningen af de eksisterende arkitekturhelheder vokser, når vi kikker på kvarterkortet på side 16. Her har kommunen med rød facade-streg angivet, hvor Teknik & Miljø mener, at der i dag er et sammenhængende (arkitektonisk) gadeforløb. Den logiske følge af denne markering er selvsagt, at der ikke findes arkitektonisk sammenhængende gadearkitektur i de øvrige gadestrækninger. Vi er dybt uenige i kortet på side 16, som synes at sige, at store dele af Jægergårdsgade, Skt Annagade, Ole Rømersgade, Montanagade, Bülowsgade og Skt Paulsgade ikke hver for sig fremtræder som markante arkitektonisk sammenhængende gadeforløb, der skal beskyttes imod fremmed arkitektur, der kan ødelægge de eksisterende bevaringsværdige helheder. Vores forslag: Vi foreslår, at begge sider af alle gadestrækninger i Byhus-kvarteret på SAVE-kortet (side 22) bliver forsynet med en tydelig markering af, hvilke gadestrækninger, der efter kommunens bedømmelse rummer en sammenhængende facade- og gadearkitektur, som der skal tages hensyn til, når byggesager behandles af kommunens sagsbehandlere. Markeringen af arkitektonisk sammenhængende gadeforløb skal omfatte alle de bygninger, der indgår i en arkitektonisk sammenhæng, uanset hvilken farve de enkelte bygninger har fået i SAVE-registreringen på side Bygningsregulerende bestemmelser i Kommuneplantillæg Bygningstæthed Som nævnt under Borgermødet i maj 2013 mener mange beboere i Byhus-kvarteret, at der i kvarteret som helhed ikke er plads til fortætning, fordi en vigtig del af kvarterets kvalitet netop er dets relativt åbne og lave udformning (jvf side 5). Det er kommuneplantillæggets bestemmelser om maksimale bygningshøjder, maksimale bygningsbredder og minimumskrav til friarealer på terræn, der er kommunens redskab til at sikre Byhuskvarteret imod forringelser og hjælpe sagsbehandlingen til at deltage i at skabe det bedst mulige fremtidige miljø for kvarterets beboere og brugere. Kommuneplantillægget inddeler kvarteret i 4 zoner, hvoraf 2 zoner er forbeholdt cityformål og boliger og 1 zone boliger. Nedenfor kommenterer vi tætheds-bestemmelserne for city- og boligzonerne.

4 4 Interesse i dispensationer Vi tror, at 9 ud af 10 projektudviklere drømmer om så stor tæthed med så mange bygnings-m2 som overhovedet muligt, da det jo er i antal m2, at fortjenesten ligger. Dette forhold vil øge bygherreinteressen for dispensationer. Nedenfor fokuserer vi på emnet: dispensationer. 3.2 Bestemmelse: Maksimal bygningshøjde: 3-5 etager I kommuneplantillægget anføres det, at i forbindelse med en konkret byggesagsbehandling kan etageantallet dog forøges med en ekstra etage, hvis det på en overbevisende måde er illustreret og dokumenteret, at bebyggelsen ud fra en byarkitektonisk vurdering vil kunne indpasses i gadebilledet uden at forringe helhedskarakteren af det pågældende gadeforløb Vores vurdering og spørgsmål. Efter vores opfattelse må enhver projekt-udvikler opfatte denne tekst som et vink med en vognstang: -Det er let at opnå dispensation, blot man har nogle gode talegaver Det er sjældent nødvendigt eller i almenhedens interesse, at der dispenseres for kommuneplantillæggets bygningshøjdebestemmelser. Vi tror, at de fleste dispensationer hidtil er givet for at tilgodese private projekt-udvikler interesser. Det er i øvrigt tankevækkende, at kommuneplantillægget udelukkende refererer til indpasningen i gadebilledet men overhovedet ikke til hensynet til de omkringboende beboeres ønsker om at undgå forringelser af de eksisterende friarealer, der alt andet lige- vil få mere skygge, jo højere den nye bygning bliver. Derfor er vores spørgsmål: -Under hvilke konkrete omstændigheder vil kommunen give dispensation fra 3-5 etager bestemmelsen? Og under hvilke omstændigheder vil kommunen helt sikkert afslå? -Det ville være oplysende og styrke kommuneplantillægget som planlægningsredskab hvis tillægget blev forsynet med mere præcise retningslinier for betingelserne for dispensationer fra bygningshøjde-bestemmelsen. Vil kommunen udarbejde sådanne? Vil kommunen også inddrage mulige forringelser af kvaliteten af eksisterende friarealforhold, når en dispensation fra bygningshøjde-bestemmelsen overvejes? 3.3 Bestemmelse: Maksimal bygningsbredde: 10 meter Det er i sagens natur sjældent nødvendigt eller i almenhedens interesse, at der dispenseres fra kommuneplantillæggets bygningsbredde-bestemmelser. Vi tror, at de fleste dispensationer hidtil er givet for at tilgodese private projekt-udvikler interesser. Derfor er vores spørgsmål: -Under hvilke konkrete omstændigheder vil kommunen give dispensation fra bygningsbreddebestemmelsen? Og under hvilke omstændigheder vil kommunen helt sikkert afslå? -Det ville være oplysende og styrke kommuneplantillægget som planlægningsredskab hvis tillægget blev forsynet med mere præcise retningslinier for betingelserne for dispensation. Vil kommunen udarbejde sådanne?

5 5 3.4 Bestemmelse: Minimalt friareal Det er i sagens natur sjældent nødvendigt eller i almenhedens interesse, at der dispenseres for kommuneplantillæggets friareal bestemmelser. Vi tror, at de fleste dispensationer hidtil er givet for at tilgodese private projekt-udvikler interesser. Derfor disse kommentarer og spørgsmål: 1) -Under hvilke konkrete omstændigheder vil kommunen give dispensation fra friarealbestemmelsen? Og under hvilke omstændigheder vil kommunen helt sikkert afslå? -Det ville være oplysende og styrke kommuneplantillægget som planlægningsredskab hvis tillægget blev forsynet med mere præcise retningslinier for betingelserne for dispensation. Vil kommunen udarbejde sådanne? 2) Kommuneplantillægget anfører, at opholdsarealet kan indgå i et fælles opholdsareal indenfor karreen (side 32-33). Denne bestemmelse ser ganske enkelt ud til at være en bombe under mulighederne for at forhindre en fortsat byfortætning i Byhuskvarteret. 3) Et andet spørgsmål, som rejser sig, er hvilke muligheder senere projekt-udviklere har indenfor den pågældende karre, når naboer indenfor karreen tidligere frit har kunnet bruge andres karreareal til beregning af tætheden af ens eget byggeri? Bestemmelsen rejser spørgsmål, som bør besvares på en uddybende måde, inden kommuneplantillægget bliver sendt til byrådets godkendelse. 4. Forslag til en checkliste til brug under kommunens sagsbehandling Hvis kommuneplantillægget skal få den ønskede indflydelse omkring en bevarelse af Byhuskvarterets nuværende historiske og charmerende miljø, så mener vi, at kommunen som bærende princip skal undlade at give dispensationer fra kommuneplantillæggets højde, bygningsbredde- og friarealbestemmelser. Vi tror, at det i denne forbindelse vil være en hjælp, hvis sagsbehandleren hos sig har en checkliste, der kan udfyldes undervejs, og som kan blive genstand for mere dybtgående diskussioner, hvis spørgsmålet om en dispensation bliver rejst. Checklisten kan medvirke til, at alle argumenter og væsentlige hensyn indgår i sagsbehandlingen, inden Teknik og Miljø anbefaler, at byrådet bevilger dispensation. Forslag til denne checkliste findes på næste side.

6 Checkliste til brug, når bygherre/ projektudvikler ansøger om dispensation fra en bestemmelse i kommuneplantillæg 2 6 Bestemmelse eller hensigt, formuleret i kommuneplantillægget: I hvis interesse er det, at kommunen giver dispensation fra kommuneplantillægget? Hvad er begrundelsen for en dispensation: 1. Projektet skal opbygges med korte facader, der afspejler den historiske matrikelstruktur (i modsætning til lange facader, der sprænger de historiske helheder) 2. Projektets gade-facadearkitektur skal tage hensyn til gadens historiske arkitektoniske helheder (der er dannet af bevaringsværdige bygninger og andre tidstypiske købstadshuse) med hensyn til: tagformer (rejste tage eller manzard), tagmaterialer, eventuelle tagkviste, facadematerialer og facadefarver, og vinduesformater. 3. De registrerede grønne åbninger i gadehjørner og andre steder, som er omtalt i kommuneplantillægget (side 16) skal så vidt muligt bibeholdes. 4. Boliger i boligzonen skal sikres gadedør, der giver direkte adgang fra fortov ind i bygningen. - Projektudvikler? - Naboer? - Andre? Udfyldes dels af sagsbehandler, dels af projekt-udvikler: Udfyldes af sagsbehandler: Venlig hilsen Rene Christoffersen, Montanagade 18, 8000 Aarhus C Sigurd Wandel, Ole Rømersgade 55, 8000 Aarhus C

7 ARKITEKT MAA ANETTE BRUNSVIG SØRENSEN DYBBØLGADE AARHUS C TLF / Center for Byudvikling og Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C Aarhus Vedr. Forslag - Frederiksbjerg, kvarteret omkring Jægergårdsgade og Ole Rømers Gade Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Jeg har med forventning modtaget ovennævnte forslag og tilslutter mig de overordnede intentioner om bevarelse og forbedring af kvarterets egenart, værdier og arkitektur. Men jeg beklager selvfølgelig, at det ikke har været muligt at inddrage de trafikale forhold for fodgængere, cyklister og biler, som en afgørende parameter for både boligkvalitet og bymiljø. Specielt fodgængere, både med og uden barnevogne, kørestole el. lign., er under stærkt pres i store dele af kvarteret fra både cyklister og biler og for begge kategorier både som kørende og parkerende. Tillægget fokuserer fint på gadebilleder og gadeforløb. Det efterlader dog for mig større kvalitativ stillingtagen til gårdarealernes bebyggelse og anvendelse end beskrevet, ud over bebyggelses- og friarealsprocenter og økologiske intentioner. Bygningernes facader mod gaderummene er offentligt synlige og indgår i arkitektoniske helheder. Bygningernes bagfacader er som regel udtryk for en større frihed med en tilsvarende større mangfoldighed i den fysiske fremtræden. Den tilladte udnyttelse af de enkelte matrikler har varieret over tid fra ekstrem tæthed til mindre grønne gårds- og haverum som karakteristisk for et byhuskvarter. Til bygningernes bagsider knytter sig som regel de eneste muligheder for privathed og udeophold uvurderlige kvaliteter i et tæt bymiljø. Jeg henstiller, at der i vurderingen af bebyggelse i gårdrum, samt forhøjelser af forhuse, ikke kun fokuseres på bebyggelsen på den enkelte matrikel, men at vurdereingen i højere grad inkluderer konsekvenser for nabomatrikler og gårdrummet som helhed, f.eks. i forhold til skygge og indblik, indkørsler og parkering. Og at fodaftryk af bygninger på den enkelte matrikel ikke i sig selv er tilstrækkeligt til ny bebyggelse med evt. højere udnyttelse. 1

8 I tætte bymiljøer er kvaliteten af de grønne miljøer på gårdsiderne afgørende i forhold til boligkvalitet og af økologiske hensyn. Som udgangspunkt skal forandringer og ny bebyggelse ikke fratage sine omgivelser kvaliteter, men derimod tilføre flere både i form af kvaliteten i selve bebyggelsen og for den helhed den indgår i. Erhvervsarealer i områder udlagt til boligformål kan være et positivt tilskud til boligmiljøet, hvis det som nævnt ikke medfører nævneværdige gener for omgivelserne. Det synspunkt kan jeg kun tilslutte mig. Men realiteten er desværre, at støj, trafikbelastning og parkering i både gård- og gaderum kan være betydelig i et i forvejen tæt miljø. Jeg har selv i mange år boet ved siden af et tidligere smede og vvs-firma, som altid har været et positivt tilskud til miljøet. Det er nu overgået til unge (hver for sig sympatiske) hurtige firmaer med mange biler i både gård og gade, arbejdstider ud over normalen, med udendørs arbejder i gården, lyssætninger, støj, effekter kort sagt fart over feltet. På mange måder et sympatisk kreativt miljø, som helt sikkert ville egne sig fint til f.eks. et tidligere industrikvarter el. lign., men som kan være en belastning i et ellers roligt indre gård- og boligmiljø og i et i forvejen trafikbelastet ensrettet gademiljø. Det henstilles, at der foretages kvalitative vurderinger af erhvervsvirksomheder eller deres evt. udvidelse i forhold til naboer og det samlede boligmiljø. Boligmiljøer i tætte og citynære bysammenhænge bør betragtes, værnes om og bevares som oaser eller heller i byens hektiske liv. Venlig hilsen Anette Brunsvig Sørensen 2

9 Fra: lasse haahr-lillevang Til: MTM-ByudviklingogMobilitet Emne: kommentar til tillæg 2 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Dato: 3. november :40:16 Hej Byudviklingogmobilitetsmailansvarlige Jeg vil gerne have miljøhensynet direkte ind i tillægget. Med det mener jeg, at de krav til arkitektonisk harmoni (eller hvordan det nu skal forstås) bør kunne bøjes hvis byggeriet eller modificeringen af bygningen har en gavnlig effekt for miljøet. Det kan eksempelvis være at bygherren vil placere en solcelle/vandvarmer på taget eller lave et grønt tag (og dermed få en hældning af taget, som ikke umiddelbart passer ind). Det kunne også være et klimaanlæg som skulle have en ydre grim, kasse hængende på ydervæggen. Hvis en sådan miljø-gavnende effekt kan påvises så burde det være acceptabelt da denne eventuelle disharmoni/forgrimning af byområdet vil gavne alle mennesker i Århus/verden og ikke kun de rige ældre mennesker, der har råd til at bo centralt i Århus. Der skal altså efter min mening også tages hensyn til andre mennesker end lige dem, som opholder sig i kvarteret. Mvh. Lasse Haahr-Lillevang

10 Fra: Grethe Lauritsen Til: MTM-ByudviklingogMobilitet; Randi Nørgaard Emne: Indsigelse, tillæg nr. 2 Dato: 19. december :50:28 Grethe Lauritsen Bülowsgade Aarhus C adr. grethe.lauritsen@stofanet.dk Mobil tlf Dato: Matrikelbet.: Marselisborg, Aarhus Grunde 427 Type: En-families byhus Center for Byudvikling og Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C INDSIGELSE vedr. tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune, Frederiksbjerg kvarteret omkring Jægergårdsgade og Ole Rømers Gade Jeg skal herved gøre indsigelse ifm. følgende 2 forhold A: muligheden for opførelse af alt for høje huse indenfor vores Karré omgivet af Ole Rømers Gade, Montanagade, Skt. Pauls Gade og Bülowsgade B: Vurderingen af min ejendom: Bülowsgade 40 (matrikel: Aarhus Grunde 427) I FORSLAG-rapporten på side 33, højre kolonne under Konkrete bestemmelser for rammeomrrådet, 1. afsnit står (citeret direkte): I forbindelse med en konkret byggesagsbehandling, kan etageantallet dog forøges med en ekstra etage, hvis det på en overbevisende måde er illustreret og dokumenteret... Hvad kan denne sætning dog ikke få af følger, og jeg skal hermed anmode om at få denne mulighed for en ekstra etage udtaget af tillægget. Dels finder jeg det meget kedeligt, hvis de små hyggelige en-familiehuse især dem i Ole Rømersgade - nedrives for at give plads til højhuse ejet af folk, som ikke bor i kvarteret men blot vil skabe sig en så stor profit som muligt. Dels giver højere forhuse (så vidt jeg forstår teksten i sidste afsnit i denne højre kolonne) også mulighed for høje baghuse i vores karré. Citat: Baghusbebyggelsens samlede etageareal og etageantal må ikke overstige forhusets etageareal og etageantal Det lyder jo meget godt, så længe der er tale om 2 etagers forhuse, men efter opførelse af nye 3-etagers forhuse kan denne ordlyd også give mulighed for højere baghuse - og således føre til en forøget belastning af vores baggårdsmiljø, som i forvejen er rigeligt belastet af flere meget store bygninger. Til dettes belysning vil jeg her beskrive, hvordan miljøet ser ud her fra mit hus. Grunden her har udover forhuset blot et par lave udhuse til opbevaring af redskaber mv., og det meste af grunden er beplantet med træer, buske, blomster.. - hvad der nu kan gro i overvejende skygge. Desværre kommer der kun sjældent sol ned i haven ud over ved høj sol i sommermånederne - pga. de mange huse omkring haven. Højere oppe i huset kommer der dog mere sol og lys ind, men yderligere bebyggelse kan hurtigt ændre hele mit bo-miljø. Det bedste sted i huset, hvor der også om vinteren kan komme et godt dagslys ind er på 2. sal - ved tagvinduet ud mod gårdmiljøet. Og herfra denne plads vil jeg beskrive min allerbedste mulighed for en god udsigt - mod nordvest, men plastres baggårdsarealet yderligere til med nye høje bebyggelser, vil det blive helt katastrofalt for huset her. Beskrivelse af baggårdsmiljøet: a) Syd for min grund (i Bülowsgade 42) midtvejs nede i haven ligger et to-etagers beboelseshus med høj tagryg og dette hus skygger ganske meget. b) Mod vest helt op til min have ligger et 5 etagers baghus, hvor husets gavl (heldigvis uden døre og vinduer) er bygget helt op til skel. Huset ligger på tværs af hele min grund. Så i retningen sydvest kan lyset til mit hus og haven kun komme ind gennem et par meters sprække (ind mellem Sct. Pauls gade nr. 40 s to høje baghuse)

11 c) og denne sprække var i fare, da den nye ejer af Villa Nicos (Sct. Pauls Gade nr. 42, 42 A, B og vist også C) for et par år siden søgte om byggetilladelse til at plastre sin store grund godt til med flere høje huse. Var tilladelsen gået i gennem, ville det have været en katastrofe for mit bomiljø, så jeg bakkede op (med en underskrift) omkring den indsigelse mod byggeriet, som beboerne i Ole Rømers Gade 102, 104,106,108 og 112 indgav. Nogen tid efter denne indsigelse, blev vi i kvarteret indbudt til at deltage i en workshop. Jeg var også med dér. Så vidt jeg ved, blev byggeriet bag Villa Nicos ikke godkendt i den daværende form, men jeg føler mig stadigt meget utryg ved, hvad denne ejer vil opføre af huse fremover. Det kan i værste fald lukke helt af for solen hertil fra den sydvestlige side, da jeg kun har dette smalle kig ud mellem de store baghuse tæt op ad min grund (Sct. Pauls Gade 40 B og C). d) Skråt til højre for kæmpe-baghuset - over mod Ole Rømers Gade (mod vest-nordvest) føles det dejlig åbent, og derfra kommer lys, luft og lidt sol i eftermiddagstimerne. Sådan er det nu, men jeg er meget bekymret for, hvad der kan ske med dette område. Hen over vinteren har der netop på denne flugtlinie (tæt på min grund) været et byggeri i gang, og jeg har med angst og bæven set på. Nu er det mindre skønne byggeri - et hus der slet ikke falder ind med de omliggende huse - tilsyneladende standset med de 2 etager. Men hvor huset dog skæmmer miljøet. (Så vidt jeg kan se tilhører det grundejeren i Sct. Pauls Gade 42 selv om byggeriet går helt på tværs af det hele og grænser op til grundene i Ole Rømers Gade. e) Til højre for min grund (mod nord) (Bülowsgade 36) ligger endnu et beboet 2-etagers baghus m. høj tagrygning midt nede i haven. Selv om der ligger en anden grund (Bülowsgade 38 - m. blot et lille udhus) mellem dette baghus og min grund, så føleshuset tæt på - pga. de meget smalle grunde. Da forhuset nr. 36 er ganske højt, ængstes jeg b her for - at det nuv. baghus en dag kan søges erstattet med et højere baghus. f) Lige bag ved det nybyggede baghus( omtalt i d) tilbygget et langt tværgående 2-etagers hus (tilh. Sct. Pauls Gade nr. 42) ligger det tårnhøje 6 etagers hus (Ole Rømers Gade nr ). Det har ligget dér hele tiden og er dermed ok, men jeg forstår ikke, der er givet tilladelse til en så rædselsfuld udbygning øverst oppe her for et par år siden nærmest et klinet påhæng på taget mod gårdsiden. g) I forlængelse af dette højhus ligger så en række små byhuse hen til - og langs med Montanagade. Alle dejlige at se på herfra mit hus, og de giver optimal mulighed for lys, luft og sol ind i karréen så det er mig magtpåliggende, at denne del af vores karré bibeholdes, som den er. Det er den del af karréen som giver én velvære og mulighed for at føle sig godt tilpas her på trods af kæmpehusene op til min grund. Min frygt bunder altså i, at specielt gårdmiljøet vil blive belastet af et tættere byggeri, da der her på det sidste (som ovenfor beskrevet) er dukket flere uskønne tilbygninger op. Hvordan har dette kunnet ske selv om kommunen lægger op til, at såvel det nuværende gademiljø som gårdmiljøet bør bevares? Ligger der ikke en stor risiko i, at gårdhusenes højde kan følge med op til 3-etagers højde samtidigt med, at de små 2-etagers huse i Ole Rømersgade (bl.a. nr ) og i Montanagade evt. erstattes med huse på 3. etager? Jeg synes ikke tillægget tager ordentligt højde for, at det vil undgås i fremtiden - men måske er der allerede taget højde derfor under de generelle rammebestemmelser. Jeg tænker her på det skrevne på side 29 i FORSLAGs-hæftet under Generelle rammebestemmelser for særskilte emner, hvor der i afsnittet: A. Arkitektonisk helhedsvirkning venstre kolonne, 2. afsnit står:... at der for at opnå en god helhedsløsning mod såvel gadesiden som gårdsiden kan stilles krav til bygningernes proportionering, taghældning, tagkviste materialevalg m.v.... Hvis der ikke allerede er taget højde for, at der ikke kan bygges flere høje baghuse, vil jeg hermed anmode om at få dette tilføjet i tillægget. - Vores karré tåler ikke yderligere høje huse heller ikke 3- etagers, og især bekymrer det mig, hvad grunden m. det høje hus i Ole Rømersgade og grundene tilhørende de høje forhuse i Sct. Pauls Gade kan give anledning til. Hvad de kan give af muligheder for nye høje baghuse. Jeg frygter simpelthen,hvad der kan ske i fremtiden, hvis teksten i tillægget ikke gøres mere konkret mht. at undgå en tættere og højere bebyggelse i baggårds miljøet. Resumé, pkt. A: Min indsigelse er mod den vage formulering med åbning af mulighed for mere byggeri - samt erstatning af lave ikke så iøjnefaldende bygninger med høje og dominerende bygninger, som slet ikke falder ind i miljøet og som gør miljøet tungt, dækker for lys og sol, og som slet ikke hører hjemme i dette gamle historiske kvarter. I forvejen ligger min grund meget i skygge, så tanken om en yderlig indskrænkning af lys og sol vil være helt ubærlig og absolut en forringelse at husets værdi.

12 Så jeg kan ikke sige det stærkt nok: jeg er imod både tættere og højere bebyggelse i vores karré ja, i hele det område, tillægget dækker. B: Vurderingen af min ejendom: Bülowsgade 40 (matrikel: Aarhus Grunde 427) Desuden gør jeg indsigelse imod, at min Ejendom, Bülowsgade 40 er blevet nedgraderet fra kategori 5 til 6 Ved køb af huset pr var mit hus vurderet i kategori 5 som bevaringsværdig, og nu kun 7 år senere og efter omfattende renoveringsarbejder for i alt godt kr. er huset pludseligt kun vurderet til kategori 6. Ganske langt fra det bevaringsværdige på trods af at mange af nabohusene (som jeg slet ikke kan se noget særligt i), er vurderet som bevaringsværdige eller tæt på at blive det. Så jeg vil gerne vide, hvad der gør, at mit hus nu er placeret i en lavere kategori end hidtil. Er det fordi der ikke lige op til vurderingen var foretaget en ny facade maling? Eller fordi de to tvilligehuse Bülowsgade 38 og 40 ikke fremstod i harmoni? (Med forskellige vinduer osv.) Imidlertid kan nævnes, at nr. 38 fik nye ejere pr , hvorefter huset har været igennem en total renovering, og de to huse fremstår nu langt mere som en helhed med ensartede vinduer (lig de oprindelige) ens tagbelægning mv. For mig at se må sådan et tvillingehus også have en bevariingsværdigt værdi i hvert tilfælde burde de ligge lige op til kategorien af de bevaringsværdige huse. Mit ønske er således en bevarelse af den hidtidige værdisætning, kategori 5. Jeg vil slutte i håb om, at min indsigelse vil blive hørt. Med venlig hilsen Grethe Lauritsen Bülowsgade 40 Denne blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.