SÆT BEVÆGELSE I NATURFAGENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆT BEVÆGELSE I NATURFAGENE"

Transkript

1 SÆT BEVÆGELSE I NATURFAGENE

2 Indhold Kære lærer perspektiver på bevægelse i skolen... 4 Bevægelsesøvelser Kredsløb og udvikling Sorter og kategoriser... 8 Få styr på begreberne Mindmap Evaluering Kast og grib verdensdele, lande og byer Hvad ved vi om Få styr på begreber Ja- og nej-tagfat Bingo-Banko Vandets kredsløb Fødekædestratego Solsystemet og planeternes bevægelse Vi leger et elektrisk kredsløb Inspiration Find mere inspiration til bevægelse og læring Apps til bevægelse i undervisningen Læringsmålstyret undervisning Tak til Irene Holmquist, Marie-Louise Olsson, Sune Boye Riis, Eva Andersen, Karin Lilius, Kim Taudal, Brian Rasmussen og Inge Kiilerich, som alle har delt deres øvelser og erfaringer med bevægelse i naturfagene med NTS. Materialet er udarbejdet af Majbrit Keinicke, NTS-center Øst København, og Maiken Rahbek Thyssen, NTS-center Syddanmark.

3 Kære lærer Fysisk aktivitet og bevægelse skal med den ny skolereform spille en større rolle i løbet af elevernes skoledag. Målet er at fremme elevernes læring, motivation, sundhed og trivsel. I naturfagene er fysiologi, sundhed og bevægelse en del af det faglige indhold. Det konkrete indhold findes ofte i skolens nærområder, for eksempel i skoven, byen eller hos en virksomhed. Bevægelse indgår naturligt i læreprocesserne, hvor den fysiske kontakt med omgivelserne er en del af indholdet. Det betyder, at naturfagene kan give mening til indsatsen for bevægelse både i den fagopdelte og den understøttende undervisning. SÆT BEVÆGELSE I NATURFAGENE er et inspirationshæfte med konkrete øvelser og ideer til, hvordan du kan inddrage bevægelse i natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. Hæftet er udgivet af NTS-centeret, som i samarbejde med erfarne naturfagslærere og pædagoger har indsamlet, udviklet og afprøvet øvelserne. Du kan variere og differentiere øvelserne, så de passer til dine elever, rammer og formål. Du kan også lade dig inspirere til at udvikle helt nye øvelser. På næste side i hæftet finder du desuden en model, der illustrerer fem perspektiver på bevægelse i skolen. Modellen kan bidrage til at kvalificere det didaktiske perspektiv på bevægelse, når du som lærer planlægger og gennemfører bevægelsesaktiviteter med dine elever. Vi håber, at SÆT BEVÆGELSE I NATURFAGENE kan bidrage til at sætte bevægelse på dagsordenen - også i naturfagene. Rigtig god fornøjelse! NTS-CENTERET 3

4 Reformens krav om 45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag kan imødekommes på mange måder. Men det er vigtigt, at inddragelsen af bevægelse sker ud fra en faglig, pædagogisk og didaktisk begrundelse. Kort og godt: Hvad er målene, når vi igangsætter bevægelsesaktiviteter - er fokus et fagligt læringsperspektiv, en kort aktiv pause, eller at eleverne får pulsen op? Modellen på disse sider giver et overblik over fem perspektiver på bevægelse i skolen. Den er tænkt som et redskab, som kan bruges til at kvalificere det didaktiske perspektiv på bevægelse, så man på sin skole eller i sit team får et fælles sprog at tale og planlægge ud fra. Øvelserne i dette hæfte hører under kategorierne Bevægelse som struktur i den faglige undervisning og Bevægelse integreret i den faglige undervisning. Der kan dog i nogle øvelser indgå perspektiver fra flere af kategorierne. 5 perspektiver Idræt Bevægelse som en del af faget idræt, eventuelt i tværfaglig sammenhæng. Mål Opfyldelse af Fælles Mål for faget idræt. Bevægelse ADSKILT fra den faglige undervisning Bevægelse i frikvarteret og uden for den faglige undervisning. Det kan være bevægelsesbånd, legepatruljer og GameBoosters. Mål Målet kan være at bidrage til udvikling af elevernes sociale kompetencer, kondition eller motorik. Modellen er inspireret af Dansk Skoleidræts model over bevægelsestyper (2014). 4 NTS-CENTERET

5 på bevægelse i skolen Bevægelse som AKTIVE PAUSER i den faglige undervisning Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning Kortvarige fysiske lege og aktiviteter, som ikke nødvendigvis indeholder et fagfagligt perspektiv. Det kan være krudt af-ture, brainbreaks eller power breaks. Mål Målet kan være at skabe små pauser, som kan give ilt til hjernen og bidrage til, at læringen konsolideres og hænger bedre fast. Bevægelse bruges til at organisere og strukturere undervisningen. Det kan være brug af principper fra Cooperative Learning, Walk-and-talk, opgaveløb og diverse begrebsstafetter, som kan bruges i alle fag. Mål Målet kan være at gøre undervisningen mere varieret og kinæstetisk. Bevægelse er her en del af arbejdet med det fagspecifikke indhold. Det kan være, at eleverne arbejder med kompas, signatur og kortlæsning i forbindelse med orienteringsløb, arbejder med skolehaver, løber for at illustrere, hvad der skal til for at forbrænde en Mars-bar, eller med sig selv som modeller viser vandets kredsløb eller himmellegemers bevægelse. Bevægelse kan også integreres i feltundersøgelser i naturen eller andre steder i skolens nærmiljø. Mål Målet er, at krop og bevægelse skal indgå som en aktiv del af læreprocessen og bidrager til at gøre abstrakt læring konkret. NTS-CENTERET 5

6 Kredsløb og udvikling Leg med rækkefølger Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Anvendelse af modeller og illustration af kredsløb, udvikling og processer Ingen særlige krav Små laminerede kort med billeder af forskellige stadier eller dele af et kredsløb, en udvikling eller en proces Organisering og fremgangsmåde Fordel eleverne i mindre hold. Giv hver elev et kort med et billede, der viser en del af en proces, en udvikling eller et kredsløb, som klassen arbejder med. Eleverne må endnu ikke se på deres billeder. På dit signal må eleverne kigge på deres egne billeder. Herefter skal de placere sig på række med billederne i den rigtige rækkefølge. Gennemgå rækkefølgen. Hvis der er er forkerte placeringer, blandes billederne, og holdene får lov at prøve igen. Tilføj eventuelt et konkurrenceelement ved at tage tid, så eleverne kan sammenligne, hvilket hold der er hurtigst til at placere billederne i den rigtige rækkefølge. Alt efter elevernes niveau kan du variere sværhedsgraden ved at inddrage flere detaljer, stille krav om brug af fagord og begreber og evt. kemiske betegnelser. Ideer til variation Frøens udvikling fra æg til frø Faser i spildevandsrensning Nitrogen- eller kulstofkredsløb i naturen Reaktionsskemaer Nedbrydningsprocesser i naturen Menneskets fordøjelsesproces Udvikling fra Big Bang til i dag Tegn en tidslinje, hvor billederne efterfølgende placeres på det rigtige sted. 6 NTS-CENTERET

7 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Du kan finde billeder, der viser frøens udvikling, faserne i spildevandsrensning og mitose mv. til udprintning her: Find øvelsen på: ntsnet.dk/ bev/kredsløb NTS-CENTERET 7

8 Sorter og kategoriser Stafetløb Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Gennemførelse af naturvidenskabelig inddeling og klassificering af dyr, planter, materialer, fænomener, genstande etc. Gymnastiksal, skolegård eller et andet sted med god plads Billeder (gerne lamineret) af de dyr, planter, materialer, fænomener eller genstande, der skal klassificeres Organisering og fremgangsmåde Spred billederne ud på gulvet i den ene ende af salen. Fordel eleverne i hold med ca. 5 på hvert hold. Reglerne for stafetten: Eleverne løber på skift op, henter et billede og placerer det i den rette kategori. Giv point for rigtigt anbragte billeder og minuspoint for forkert anbragte billeder. Stafetten slutter, når alle billeder er placeret i de rette kategorier. Ideer til variation Geografi: Sortering af lande i forskellige verdensdele, sortering af erhverv i primære, sekundære og tertiære erhverv, sortering af sten i magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Biologi: Sortering af fødevarer i kulhydrater, protein eller fedt, klassificering af dyr og planter. Fysik/kemi: Sortering og kategorisering af materialer og grundstoffer. 8 NTS-CENTERET

9 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Find øvelsen på: ntsnet.dk/ bev/sorter NTS-CENTERET 9

10 Få styr på begreberne Leg med begrebskort Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Evaluering og repetition God gulvplads laminerede kortpar, der passer til det forløb, der arbejdes med (lad evt. eleverne fremstille kortparrene). Et kortpar består af et kort med et begreb og et kort med et billede eller en forklaring på begrebet. I biologi kan et kortpar for eksempel være begrebet mitose og et billede af en celledeling, og i geografi kan det være begrebet forkastning og et billede af to plader, der skydes i hver sin retning. Organisering og fremgangsmåde Spred kort med begreber og kort med billeder/ forklaringer ud over et stort areal. Få eleverne til bevæge sig rundt mellem hinanden, og giv dem besked om, at de på dit signal tager hver et vilkårligt billede eller et begreb. Det gælder nu om hurtigt at finde den makker, som ens billede eller begreb passer sammen med, og sætte sig ned. Det makkerpar, som sidst sætter sig ned, er ude af legen. Kortene med begreber og billeder spredes på ny ud på gulvet. Legen fortsætter, til vinderparret er fundet. 10 NTS-CENTERET

11 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ begreber1 NTS-CENTERET 11

12 Mindmap Stafetløb Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Ide-generering, brainstorm, repetition mm. God gulvplads eller udendørs Skriveredskaber og stort papir eller lignende Organisering og fremgangsmåde Opdel klassen i 4 hold, og giv hvert hold en mindmap, der skal udfyldes. Kun én fra hvert hold har stafetten (skriveredskabet) og SKAL løbe hen til mindmap en, hvad enten der kan skrives eller ej. Stafetten gives videre efter endt løbetur. Stafetten stoppes efter et aftalt tidspunkt. Giv 1 point for hvert rigtigt ord/begreb, der er nedskrevet. Giv eventuelt 2 point for ekstra svære begreber, som du har nedskrevet på forhånd. Tilbage i klassen: I gruppen sættes eleverne til at systematisere deres ord ved sætte overskrifter på dem. Til sidst udformer klassen en stort fælles mindmap. 12 NTS-CENTERET

13 Levevilkår Ånding Fotosyntese Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Skorpionstæge DYR I FERSKVAND Næringsrig sø Fødenet Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ mindmap NTS-CENTERET 13

14 Evaluering Stafetløb Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Evaluering og repetition God gulvplads eller udendørs Skriveredskaber og laminerede ark med spørgsmål Organisering og fremgangsmåde Spred laminerede ark med spørgsmål, som klassen har arbejdet med, ud på jorden eller gulvet Opdel klassen i 4 hold. Regler for stafetten: En fra hvert hold løber hen og tager et vilkårligt spørgsmål. Derefter løbes tilbage til holdet, som i fællesskab tages stilling til, om de kan besvare spørgsmålet. Hvis ja, beholder de spørgsmålet, hvis nej, løber eleven hen og lægger det tilbage og tager et nyt. Når den enkelte løber har fundet et spørgsmål, som gruppen kan svare på, løber næste holddeltager. Når alle spørgsmål er fordelt, får holdene 1 point for hvert rigtigt svar og minus 1 point for hvert forkert svar. 14 NTS-CENTERET

15 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ evaluering - Er kuldioxid et grundstof? - Hvilke 3 opdelinger er der, når man taler om ph-værdier? - Kan en igle flyve? - Hvilken farve er den magnetiske nordpol oftest illustreret med på en stangmagnet? - Nævn de 5 klimazoner! NTS-CENTERET 15

16 Kast og grib verdensdele, lande og byer Leg med bold Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Natur/teknologi og geografi klasse At repetere og bruge navne på verdensdele, lande og hovedstæder God gulvplads eller udendørs En bold (eller ærtepose, appelsin eller andet, eleverne kan kaste og gribe) Organisering og fremgangsmåde Fordel eleverne i hold med ca. 5 på hvert hold. Hver gruppe har en bold og et kontinent i Sydamerika, Europa, Afrika, Asien osv. Hver gang en elev kaster en bold, skal han/hun nævne et land. Når man modtager bolden, skal man først sige landet (eller hovedstaden) fra den, man modtog bolden fra. Derefter siger man navnet på et ny land og kaster bolden videre. Efter ca. 5 minutter rokerer holdene, så alle hold kommer alle kontinenterne igennem. Til sidst samles alle grupperne i et superkontinent, hvor man skal finde på en by i det land, som nævnes. Ideer til variation Legen kan også bruges til, at eleverne skal øve navnene på for eksempel grundstoffer og dyreog plantearter. Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/kast 16 NTS-CENTERET

17 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning NTS-CENTERET 17

18 Hvad ved vi om Vendespil Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Forhåndskendskab eller evaluering Gymnastiksal, skolegård eller et andet sted med god plads Spørgsmål- og svarkort til det aktuelle emne og masser af kegler Organisering og fremgangsmåde Læg et kort under hver kegle, som stilles tilfældigt eller på rækker. Opdel eleverne i to hold, som står i lige lang afstand fra keglerne. Holdene skiftes til løse opgaven. To børn fra et hold løber frem, løfter hver en kegle og taler om, hvad de finder. Hvis de har stik - dvs. spørgsmål og svar, der passer sammen - tager de dem med til gruppen. Hvis de ikke har stik, skal kortene lægges tilbage under keglerne, og eleverne skal prøve at huske, hvor de lå til næste tur. Eleverne lærer efterhånden at lytte til de andre grupper og bliver mere og mere strategiske omkring legen. Du kan øge intensiteten i øvelsen ved at inddele klassen i flere hold og bruge flere kort og kegler. Ideer til variation I natur/teknologi kan det være billeder af dyr, der skal kombineres med billeder af det, de spiser, eller hvor de lever. I geografi kan det være spørgsmål og svar om lande, energikilder, klima og landskaber. I fysik/kemi kan det være materialer og stoffer, der skal kombineres med deres egenskaber og/ eller anvendelse. 18 NTS-CENTERET Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ hvad

19 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning NTS-CENTERET 19

20 Få styr på begreber Match faglige begreber med objekter Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle Alle Kendskab til kroppens organer. Kan også bruges til at matche faglige begreber med objekter i andre sammenhænge God gulvplads eller udendørs En torso og små laminerede papirstrimler Organisering og fremgangsmåde Skriv og laminer små papirstrimler med spørgsmål om kroppen og organernes funktion. Spred spørgsmålene og indholdet fra torsoen ud på gulvet eller jorden. Eleverne skal nu finde spørgsmål og de dele, der skal bruges i forbindelse med svaret. Ideer til variation Tilføj et konkurrenceelement, for eksempel hvem finder flest rigtige par inden for 2 minutter. Geografi: Lær om de forskellige stentyper. Laminer papirsedler med navnene/beskrivelser på de almindeligste stentyper, og find den sten, som passer til navnet/beskrivelsen. Kan også bruges til at lære betegnelserne på udstyr og redskaber i et faglokale. Lad for eksempel eleverne gruppevis finde 10 forskellige typer udstyr i faglokalet, som de skal samle på et bord. Afslut i plenum med at tjekke, om det er de rigtige ting, grupperne har fundet, og snak om, hvad det er, og hvordan man anvender tingene. For eksempel sorteringsbakke, kolbe, pipette eller tovejs-lup. 20 NTS-CENTERET Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ begreber2

21 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning NTS-CENTERET 21

22 Ja- og nej-tagfat En fangeleg Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle Alle Repetition God gulvplads eller udendørs Kegler, reb eller lignende til afmærkning af en midterlinje og to baglinjer Organisering og fremgangsmåde Inddel et område med en midterlinje og to baglinjer. Del eleverne i to hold, et ja- og et nej-hold. Holdene står i to rækker ved midterlinjen med front mod hinanden. Læreren stiller et spørgsmål, og hvis svaret er ja, skal ja-holdet fange nej-holdet, som forsøger at undvige og nå ned til egen baglinje, og omvendt, hvis svaret er nej. Bliver man fanget, skifter man hold. Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ tagfat 22 NTS-CENTERET

23 Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning NTS-CENTERET 23

24 Bingo-Banko Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag Alle Indsamling og identificering af materialer Skolegården, faglokale eller i naturen Laminerede bingo-banko-plader med illustrationer af for eksempel blade, blomster, sten, jordtyper, metaller eller affaldstyper Organisering og fremgangsmåde Eleverne får gruppevis udleveret en plade med billeder af det, de skal finde, for eksempel forskellige blade. På tegn fra læreren går grupperne i gang med at finde de ting, der passer til deres billeder. Det gælder om at fylde pladen hurtigst muligt. Gruppen siger Bingo- Banko, når alle tingene er fundet og lagt ovenpå de rigtige billeder. Ideer til variation Hvis du ønsker, at eleverne får helt styr på, hvad tingene hedder, kan du tilføje navne på illustrationerne. Øvelsen kan gøres sværere ved, at der i stedet for illustrationerne blot står tekst på pladernes felter. Øvelsen kan også udføres enkeltvis eller parvis, hvis du ønsker, at alle kommer i berøring med alle materialer og får bevæget sig mere. 24 NTS-CENTERET

25 Bevægelse som STRUKTUR i den faglige undervisning Du kan finde eksempler på bingoplader med træer, sten, planter osv. til udprintning her: Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ bingo NTS-CENTERET 25

26 Vandets kredsløb Tegn og forklar Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Alle naturfag klasse Forklaring og udvikling/gengivelse af vandets kredsløb Skolegård eller gulve, man må tegne på (man kan også købe sorte voksduge, man kan tegne med kridt på, som nemt kan tørres af igen) Kridt - gerne i forskellige farver Organisering og fremgangsmåde Eleverne skal gruppevis tegne vandets kredsløb i så stort format, at de kan bevæge sig rundt i kredsløbet. De kan lade sig inspirere af modellen herunder eller en lignende model fra klassens læremidler. Eleverne skal øve sig i at formidle et vandmolekyles vej gennem kredsløbet, samtidig med at de fortæller om de forskellige processer, vandet gennemgår. De skal gøre brug af begreberne fordampning, fortætning, nedbør, nedsivning og grundvand. Ideer til variation Kan bruges til forståelse og formidling af kulstofkredsløb, nitrogenkredsløb eller andre kredsløb. Alt efter elevernes niveau kan du stille højere eller lavere krav til detaljer og brug af fagudtryk og forklaringer. Gør eventuelt modellen permanent ved at bruge spraymaling e.lign. 26 NTS-CENTERET Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ vand

27 Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning (Tegning: Dean Madden, fra Biologibogen, Systime, 2014.) NTS-CENTERET 27

28 Fødekædestratego Fangeleg Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Natur/teknologi og biologi klasse Forståelse af processen i og indvirkningerne på en fødekæde i en sø Gymnastiksal, skolegård eller andet sted med god plads Laminerede kort med billeder af planteplankton, dyreplankton, skidtfisk, rovfisk og fiskehejre Organisering og fremgangsmåde Eleverne får hver et kort, der viser, om de skal være planteplankton, dyreplankton, rovfisk etc. Fødekædestratego er en fangeleg, hvor dyreplankton kan fange planteplankton, skidtfisk kan fange dyreplankton, rovfisk kan fange skidtfisk, og fiskehejren kan fange både skidtfisk og rovfisk. Når man bliver spist (fanget), skal man gå ud til læreren, som tildeler et nyt kort, og man er med i legen igen. Læreren vurderer, hvilke grupper der skal have flere medlemmer. For eksempel kan du vælge at sende meget planteplankton ud som eksempel på nitrificering, eller mange gedder som eksempel på for mange individer øverst i fødekæden. Legen stoppes undervejs af læreren, som får eleverne til at sætte ord på, hvad der skete i legen. Hvis legen for eksempel går i stå: Hvad er der sket, siden der ikke længere er nogle, der fanger andre? Ideer til variation Lad en elev styre legen, så det er eleven, der bestemmer, hvilke grupper der skal have flere medlemmer. Målet for eleven kan være at holde liv i søen - at fangelegen bliver ved. Indled øvelsen med at tegne en stor sø på jorden eller gulvet. Opdel eleverne i grupper, og lad dem tegne en selvvalgt fødekæde, som kan findes omkring en dansk sø. Lad til slut eleverne forbinde de enkelte fødekæder med hinanden, så der dannes et stort fødenet i og omkring søen. Brug en anden fødekæde, eksempelvis tilknyttet havet, skoven eller engen. 28 NTS-CENTERET

29 Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning Du kan finde tegninger af alge, dafnie, skalle, gedde og fiskehejre til udprintning her. Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ stratego NTS-CENTERET 29

30 Solsystemet og planeternes bevægelse Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning Modellering via bevægelse Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Natur/teknologi og fysik/kemi klasse Forståelse af planeternes bevægelse i forhold til hinanden Ingen særlige krav Ingen Organisering og fremgangsmåde Eleverne skal gennem tre små øvelser og modellere planeternes bevægelser i forhold til hinanden. Model 1: Eleverne er sammen to og to. Den ene er Jorden, den anden Solen. Opgave: Modellér Jordens og Solens bevægelse i forhold til hinanden. Model 2: Eleverne er sammen to og to. Den ene er Jorden, den anden Månen. Opgave: Modellér Jordens og Månens bevægelse i forhold til hinanden. Model 3. Eleverne er sammen fire og fire. Den ene er Jorden, den anden er Solen, den tredje er Månen, og den fjerde elev styrer de andre elever, så de bevæger sig rigtigt i forhold til hinanden. Opgave: Modellér Jordens, Månens og Solens bevægelser i forhold til hinanden. Byt roller, så alle prøver at styre de andre. 30 NTS-CENTERET Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ solsystem

31 Vi leger et elektrisk kredsløb Opfind selv en leg Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning Fag Klassetrin Læringsaspekt Sted Materialer Natur/teknologi klasse Illustration af, hvordan et elektrisk kredsløb fungerer Skolegården eller en gymnastiksal Hver gruppe skal have tre overtrækstrøjer i forskellige farver, for eksempel grøn, gul og orange, samt 2 reb og 1 lommelygte Organisering og fremgangsmåde Afmærk et område, for eksempel en lille fodboldbane. Inddel eleverne i hold med 8-10 på hvert hold. Præsenter børnene for materialerne. Den grønne overtrækstrøje skal være fatning. Den orange overtrækstrøje skal være batteri. Den gule overtrækstrøje skal være afbryder. De to reb er ledninger. Lommelygten er en pære. Snak om, hvad der skal til, for at et elektrisk kredsløb fungerer. Børnene skal nu holdvis finde på en leg, hvor materialerne skal indgå, og som viser, hvordan et elektrisk kredsløb fungerer. Afslutningsvis kan man prøve hinandens lege. Find øvelsen på: ntsnet.dk/bev/ elektrisk NTS-CENTERET 31

32 Find mere inspiration til bevægelse og læring på På de foregående sider har vi givet inspiration til mindre øvelser, som kan bruges, når du ønsker at inddrage bevægelse i naturfagsundervisningen. På NTS-centerets undervisningsportal har vi desuden samlet en række længere undervisningsforløb, hvor krop og bevægelse indgår som en del af det faglige indhold, eksempelvis: Krop, bevægelse og naturfag Et eksemplarisk tværfagligt forløb for klasse, udviklet af Kalvebod Naturskole i samarbejde med engagerede faglærere. Forløbet indeholder god inspiration til praktiske øvelser og aktiviteter. ntsnet.dk/bev/kbn Et sygt fedt liv Kan bruges i arbejdet med kondital, kondition, forbrænding og sundhed i biologi, eventuelt i samarbejde med idræt og samfundsfag. ntsnet.dk/bev/sygtfedt Naturløbet - orienteringsløb i skolen Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter i klasse. Materialet giver eksempler på, hvordan man kan arbejde med kortforståelse og bevægelse med udgangspunkt i orienteringsløb. Materialet tager afsæt i Fælles Mål for bl.a. natur/teknologi og idræt. ntsnet.dk/bev/naturløb Bevægelse i fysik Et forløb, der består af fire kinæstetiske øvelser, som kan benyttes til at fremme elevernes forståelse af begreberne hastighed, fart, acceleration, kræfter og arbejde. Forløbet er udviklet af Jesper Bruun til introduktionsforløbet på fysikstudiet på KU, men dele af forløbet kan sagtens tilpasses brug i folkeskolens ældste klasser. ntsnet.dk/bev/fys Andre portaler om bevægelse og læring i skolen uvm.dk/i-fokus/laering-i-bevaegelse 32 NTS-CENTERET

33 Apps til bevægelse i undervisningen Der bliver løbende udviklet apps til smartphones og tablet, som kan understøtte bevægelse og læring i skolen. Herunder finder du links til nogle af disse: Xplore2learn er en app, der kobler læring med bevægelse, fleksibilitet og samarbejde. Xplore2learn er et digitalt orienteringsløb med et fagligt indhold, som den enkelte lærer eller pædagog selv kan definere. Woop App er en gratis app til iphone og Android, udviklet af Spejderne med støtte fra Nordea-fonden. Ved brug af gps-funktionen i en smartphone kan du lave forskellige udendørsspil til eleverne, der både giver sved på panden, inspirerer til at komme ud i naturen og giver mulighed for at lave opgaver til mange forskellige fag. Digimovez er en digital læringsplatform til smartphones, som er udviklet til at understøtte elevernes arbejde med og kommunikation om motorik og bevægelse. Digimovez er udviklet til idrætsundervisningen i folkeskolen, men kan også være relevant at inddrage i naturfagsundervisningen. Du kan finde links til apps her: ntsnet.dk/bev/apps NTS-CENTERET 33

34 Bevægelsesøvelserne og læringsmålstyret undervisning Med de nye Fælles Mål er læringsmålstyret undervisning kommet i fokus. Det betyder, at der skal være en tæt indbyrdes sammenhæng mellem læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering. Denne sammenhæng kan ses i nedenstående relationsmodel fra Vidensportalen på EMU: Figuren er hentet på ffm.emu.dk I læringsmålstyret undervisning vil et undervisningsforløb altid tage afsæt i de læringsmål, du som lærer har nedbrudt målparrene i Fælles Mål til. Ud fra læringsmålene vil du vælge de undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig skal du vurdere, hvilke tegn på læring, der skal holdes øje med, og hvordan forløbet kan evalueres. I dette hæfte præsenterer vi en række bevægelsesøvelser, men det er op til dig og dit team at vurdere, hvornår øvelserne er relevante i forhold til de læringsmål, I har opstillet. Øvelserne kan anvendes direkte, men er lige så meget tænkt som inspiration til at videreudvikle nye bevægelsesaktiviteter, der fremmer elevernes læringsmål. 34 NTS-CENTERET

35

36 Sæt bevægelse i naturfagene kan downloades på ntsnet.dk/bev Få mere inspiration og sparring til din undervisning i natur, teknik og sundhed ved at kontakte NTS-centeret i din region NTS-center Øst København Telefon: NTS-center Midtjylland Telefon: NTS-center Syddanmark Telefon: NTS-center Øst Vordingborg Telefon: NTS-center Nordjylland Telefon: Du kan finde mere information om NTS og vores aktiviteter på

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed)

Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) Mål med workshoppen At I får en kort intro til rammerne for bevægelse I skolen

Læs mere

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her]

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her] Energi og læring Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Klog på Energien Begrib Begreberne 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Energiomsætning makkerøvelse...

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Ude/inde 2.-9. klasse matematik (kan udvikles til andre fag) Talsalat

Ude/inde 2.-9. klasse matematik (kan udvikles til andre fag) Talsalat Ude/inde 2.-9. klasse matematik (kan udvikles til andre fag) Talsalat Alle deltagere står i en rundkreds med en person i midten. Alle deltagere i kredsen har en plads, enten ved et kryds på jorden, en

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

NATURFAGENE. Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb!

NATURFAGENE. Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb! NATURFAGENE Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb! Velkommen Lise Sohl Jeppesen Cand. Scient i idræt og sundhed Udviklingskonsulent og projektleder Dansk Skoleidræt Ansvarlig for Sæt

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

FOTO S: JAN HAUE RSLEV

FOTO S: JAN HAUE RSLEV j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse Regnestrategier Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation. Nr.10162 Haleleg Nr.10161 som placeres i buksekanten. Herefter skal alle mod alle samle flest mulige haler ved at stjæle dem fra de andre. Man må kun fange en hale ad gangen, som så skal placeres sammen

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 2 Birgitte Holck Bækgaard, lektor på UC Syddanmark,Haderslev. Hanne Sass Nymark, lærer på Christiansfeld

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Læsning, genretræk og forståelse

Læsning, genretræk og forståelse Læsning, genretræk og forståelse Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm.

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER LIDT OM FAGTEAMETS ARBEJDE - RYTME OG UDVIKLINGSPROJEKTER MÅLSÆTNINGEN I NATURFAGSTEAMET Ønsket om at oparbejde et professionelt læringsfællesskab,

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Eksempler på tre strukturer. b. Struktur og klasserumsledelse. c. Faste rekvisitter i klasselokalet. d. Udnyttelse af rummets muligheder

Eksempler på tre strukturer. b. Struktur og klasserumsledelse. c. Faste rekvisitter i klasselokalet. d. Udnyttelse af rummets muligheder KOMPENDIUM Læring i bevægelse med en praktisk og didaktisk vinkel v. 1. Videoeksempel 2. Bellahøj Skole Københavns Idrætsskole 3. De fysiske rammers betydning 4. Målsætning og vejen derhen 5. Sammenhængen

Læs mere

AKTIV LÆRING. Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse

AKTIV LÆRING. Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

AKTIV LÆRING 45 MINUTTERS BEVÆGELSE U N D E R S TØT T E N D E U N D E RV I S N I N G IDÉBANK

AKTIV LÆRING 45 MINUTTERS BEVÆGELSE U N D E R S TØT T E N D E U N D E RV I S N I N G IDÉBANK & AKTIV LÆRING 45 MINUTTERS BEVÆGELSE U N D E R S TØT T E N D E U N D E RV I S N I N G IDÉBANK BANKO: Beskrivelse af legen: Eleven får udleveret en bankoplade med 5 tal mellem 1-15. Regnestykker og farveblyanter

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Da mormor var lille. Understøttende undervisning Læring og bevægelse. Af Marie og Mette Brouw

Da mormor var lille. Understøttende undervisning Læring og bevægelse. Af Marie og Mette Brouw Da mormor var lille Understøttende undervisning Læring og bevægelse Af Marie og Mette Brouw Forord Da mormor var lille er et materiale, som kombinerer læring og bevægelse. Materialet består af 8 fortællinger

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt

Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt Trivsel og Bevægelse i Skolen 2016-2017 Projektoversigt Baggrund og formål Flere skal ha mere ud af bevægelse i skolen Med den nye skolereform skal alle elever røre sig 45 minutter om dagen for at forbedre

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere