Transkript

1 Zip Zak Spoing Fortæl, hvem jeg er! Samarbejdsøvelse Levende LEGO-klodser Human air-hockey Betydningen af bevægelsespauser (SSIB s faktarkserie) Fysisk aktivitet og faglig præstation (SSIB s faktarkserie) Fysisk aktivitet og trivsel (SSIB s faktarkserie) Fysisk aktivitet og sundhed (SSIB s faktarkserie) Forandringer ved bevægelse (Model Bjørn Friis Neerfeldt Christensen, DS) De valgte øvelsesforslag kan tilpasses og videreudvikles efter behov og/eller i samarbejde med eleverne. Øvelserne kan bruges som aktive indspark både som del af den faglige undervisning, de aktive pauser og som Brain Breaks. HUSK: Der skal være en mening et formål med bevægelsen. Inddrag eleverne, og giv dem ejerskab til bevægelsen! Find flere øvelser og aktiviteter her sæt gang i bevægelsen: Rigtig god fornøjelse!

2 Zip Zak Spoing Forløb for øvelsen: Eleverne står i en rundkreds skulder ved skulder, så alle kan se hinanden. Læreren beder en af eleverne om at flette sine hænder sammen til en pistol. De to pegefingre skal pege lige ud, og tommelfingrene skal pege opad. Eleven skal nu pege med sin pistol mod personen til højre for sig og samtidig sige Zip højt. Eleven til højre sender så meldingen videre til den næste i rækken på samme måde med sin pistol og et højt Zip, som så igen sender den videre. Sådan fortsættes der, indtil meldingen er nået hele cirklen rundt. Lad Zip køre rundt et par gange, indtil alle er med og har forstået det. Så indføres næste niveau med meldingen Spoing. Et Spoing får Zip til at skifte retning. Et Spoing laves ved, at eleven vender sig mod den elev til højre eller venstre som sender Zip et. I samme bevægelse skyder eleven maven frem og trækker armene op over hovedet, mens der siges Spoing højt (som en tennisbold der bliver sendt tilbage over nettet af en ketsjer). Zip skifter nu retning og kører modsatte vej rundt. Lad igen legen køre et par omgange, hvor begge meldinger er i spil, så Zip prøver at køre begge veje rundt og skifte retning. Efterhånden som eleverne bliver skrappe til det, øges tempoet automatisk, og man kan vurdere, om der skal sættes flere meldinger i spil: Variationer: - Når eleverne har godt styr på det, kan man indføre et Zak. Med et Zak kan man sende meldingen Zip tværs over rundkredsen. Retningen bevares enten med eller mod uret rundt indtil næste Spoing. Et Zak laves ved, at man sigter med én finger på en person på den anden side af kredsen og siger Zak. Et Zak kan kun sendes, når man modtager et Zip eller Spoing. Man kan altså ikke bruge et Zak på personer ved siden af én, da man her kun kan bruge enten Zip eller Spoing. Når I har prøvet legen mange gange, kan Zip, Zak og Spoing flyve rundt i kredsen rigtig hurtigt. - Hvis eleverne er rigtig skrappe kan I have flere Zip kørende på samme tid.

3 - Indfør evt. en ny melding f.eks. Suk, som betyder, at meldingen springer næste person i rækken over. - Gør legen endnu sværere. Måske kan man pludselig bytte plads med den man Bang er, eller man kan også dukke sig, når man modtager et Zip eller Spoing, hvilket betyder, at meldingen ryger direkte videre til den næste person i rundkredsen. - Legen kan også leges med at lade eleverne gå ud af legen efterhånden, som de laver en fejl. Måske kan de så genoplives igen ved at løse en opgave eller en bonusbevægelse f.eks. en kort løbetur, englehop eller lignende.

4 Fortæl, hvem jeg er! Fagligt fokus: Forståelse for og forklaring af fx matematikfaglige begreber. Fagligt fokus kan også være et selvvalgt emne. I så fald vælges de begreber/tal/genstande/personer/begivenheder ud, der skal arbejdes med. Andet fokus (jf. Folkeskolens formål): Samarbejde, kreativitet, kommunikation, brug af retorik og kropslige virkemidler. Materialer: DSI multikort + klemmer whiteboard og post-its til at skrive på. NB: Ved selvvalgt emne skrives der på multikortene i stedet for at bruge kategorien med matematikfaglige begreber. Arena/Sted: Klasserummet eller et større område. Organisering: Læreren deler kort og klemmer ud, og eleverne hjælper hinanden med at sætte kortene fast på ryggen med klemmerne. Eleverne må ikke kende deres egne kort. Hvis der arbejdes med selvvalgt emne, skriver eleverne hver især et begreb på et kort og sætter det på en klassekammerats ryg. Der udpeges tre områder i klassen. Et mingle-område, hvor man mødes og fortæller hinanden om begreberne på makkers ryg. Et område ved en tavle, hvor man sætter post-its med selve begrebet op samt en beskrivelse og et område ved en anden tavle, hvor man skriver eller sætter post-its op, hvor begrebet er anvendt i en sætning eller et regneeksempel.

5 Forløb for øvelsen: Læreren sætter øvelsen i gang og er ved tavlen til at guide eleverne/klassen. Læreren deler nye kort ud, når et par er færdigt med at forklare og gætte. Her har man som lærer mulighed for at differentiere, så elever får begreber, der passer til deres niveau. Eleverne mødes i par og skal forklare hinanden om den anden har på ryggen. Eleverne skal gætte hvilket begreb de selv har på ryggen, udfra den andens forklaring. Man kan lave regler for, hvordan og hvor meget, der må spørges ind. Når begge har gættet begreberne, laves der to post-its pr. begreb. Et, der består af begrebet og en kort forklaring skriftligt eller tegnet. Og en, hvor der er et eksempel på begrebet anvendt. Parret hjælper hinanden og sætter post-its op på de to tavler. Når man er færdig, får begge et nyt begreb på ryggen og myldrer rundt midt i lokalet blandt andre, der er klar til at få en ny makker. Måden, man finder en ny makker på, er, ved at give signal om, at man er klar til at få en ny makker. Signalet kan være svingebevægelser. Eks: møllesving, fejesving, rundsving, sidesving osv. Makker kommer og spejler bevægelsen fem gange, og så må man begynde og spørge/gætte. Husk at få eleverne til at fokusere på at lave bevægelserne tydeligt og energisk, indtil makker er fundet. Variationer: Øvelsen kan sagtens bruges i fx dansk, biologi og idræt. Brug det blanke felt på multikortene eller kategorierne danskfaglige begreber eller kropsdele. Tegn på læring og evaluering: At eleverne kan forklare den andens ordklasse så godt, at det bliver gættet. Beskrivelserne og sætningerne på de to tavler gennemgås med klassen, eller man deler post-its ud og får andre par til at læse og tjekke svar.

6 Tal-samarbejdsspil Forløb for øvelsen: Inden start markerer læreren/pædagogen en afgrænset bane i form af streger, kegler eller lignende. Læreren/Pædagogen styrer herefter, hvilke tal der råbes til deltagerne på banen. Alle eleverne/deltagerne samles nu på afgrænsede bane inden for markeringerne. Eleverne går og cirkler nu rundt mellem hinanden på banen. Hver gang de møder en på deres vej, giver de lige hinanden en high-five, inden de cirkler/går videre. På et tidspunkt kalder læreren så et tal. Når der bliver kaldt et tal fra læreren/pædagogen eller den elev, der er udvalgt til det skal eleverne finde sammen i grupper af det antal, der er blevet kaldt. Lige så snart de er det rigtige antal, sætter hele gruppen sig ned. De elever, der efter fordelingen bliver til overs, løber hver især lige én gang rundt om banen, mens de andre på banen klapper af dem. Herefter starter så en ny runde. Vælger en gruppe sætte sig og antallet ikke stemmer med meldingen får alle i gruppen en løbetur rundt om banen. Undervejs må eleverne ikke snakke eller gestikulere med hinanden. Sker det, kan læreren/pædagogen tildele de(n) pågældende elev(er) en bonusrunde omkring banen. NB: Samarbejdsøvelsen her fungerer rigtig godt, hvis der f.eks. skal dannes vilkårlige grupper til et gruppearbejde i klassen eller dannes hold til de aktive pauser. Her sættes rammerne for den normale gruppedannelse lidt ud af spil. Variationer: Læreren/Pædagogen kan løbende udstikke kriterier for samarbejdet f.eks.: Halvdelen skal være piger/drenge. Halvdelen skal have langt/brunt/blond hår osv.

7 Levende LEGO-klodser Forløb for øvelsen: Læreren/Pædagogen inddeler eleverne i grupper 4-6 grupper alt afhængig af klassestørrelse og hensigt. Eleverne er nu hver især legoklodser, som nu skal vækkes til live. Legoklodserne vækkes til live ved at skulle lave nogle øvelser og bygge nogle forskellige formationer/figurer, som bestemmes af læreren. Når legoklodserne er blevet levende skal de i fællesskab og i samarbejde bygge en ting/figur/formation hen ad gulvet og alle legoklodser skal bruges hver gang. Derved sikrer man, at alle elever indgår i og tager aktiv del i opgaveløsningen. NB: Det er vigtigt at pointere, at gruppernes figurer skal bygges/formes hen ad gulvet altså i niveau med gulvet. Ingen kropsdele eller elever må bygge opad og derved rage op fra gulvet. Eksempel: Læreren siger: Byg et slot. Nu er det gruppernes opgave, at bygge et slot hen ad gulvet, så figuren kan ses (og afkodes) af læreren, der står op og har overblik over gulvet og elevernes indbyrdes placering i gruppen. Øvelsen her er både tænkt som et Brain Break fra den faglige undervisning og som en rigtig god pauseaktivitet, og der går ikke lang tid, før der grines og kommer smil på læben. Øvelsen kræver, at der er gulvplads nok til at bygge henad. Derfor egner øvelsen sig bedst til en hal eller et inde-/udeområde, hvor der er plads til at boltre sig. Alt afhængig af formål for øvelsen kan Levende LEGO-klodser bruges som et afbræk i den faglige undervisning eller som en aktivitet med fokus på samarbejde, fællesskab og trivsel.

8 Human air-hockey Deltagere: To-fire hold á 3-8 deltagere. Materialer/Rekvisitter: En frisbee / kegler til markering af mål / overtrækstrøjer eller skråbånd / evt. knæbeskyttere Bane: Hal/Gymnastiksal indendørs aktivitet. Banens størrelse afhænger af deltagerantallet men en halv håndboldbane er passende. Ved flere hold kan der med fordel spilles på badmintonbaner. To kegler på baglinjerne i hver ende markerer de to mål (se skitse). Forløb for aktiviteten: Klassen inddeles i to-fire hold á 3-8 deltagere. Afhængig af klassestørrelsen kan der spilles på to eller flere baner og der kan endda laves en lille turnering. Der trækkes lod om, hvilket hold der starter. Holdet giver derefter frisbee en op fra midten. Man spiller hinanden ved at skubbe frisbee en med hænderne, så den glider hen over gulvet. Det andet holds spillere kan tackle eller erobre frisbee en ved at blokere den i en aflevering eller ved at skubbe til den, mens modstanderen har den. Der scores ved at spille/sende frisbee en over målstregen hos modstanderholdet. Efter scoring giver modstanderholdet bolden op fra midterlinjen.

9 Regler: Frisbee en skal være i kontakt med gulvet hele tiden. Spillerne må gerne rejse/rette sig op og løbe rundt, men skal ned på gulvet for at spille frisbee en videre. OBS: Man må ikke sparke til frisbee en.