Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar

Transkript

1 1. Peter Naldal Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :00 Vedrørende: Ny kommentar: Fin plan, men.. Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Fin plan, men.. Kommentar tekst: BYFORTÆTNING Jeg vil gerne tilslutte mig ønsket om at byfortætning i Skørping, hvis det betyder bedre udnyttelse af eksisterende bebyggede arealer. Men byens åndehuller sydvest for centerpladsen og nord for Sverriggårdsvej bør forblive ubebyggede. Hvis der sker bebyggelse ved byparken vil denne ikke længere være en park, men blot en plet og det lyse åbne præg, som centerpladsen har i dag vil gå tabt. Jeg frygter det vil blive en lille lukket gård. CYKLISTER Jeg forventer, at man gør, hvad der er muligt for at trafiksikre cyklisternes vej fra Jyllandsgade og Sverriggårdsvej via Møldrupvej mod skolen. Man kunne ønske sig en cykeltunnel ved Jyllandsgade, men det har nok vist sig at være for dyrt. Planen beskriver ikke hvad der gøres for at sikre cyklisterne. VALG AF FLISER OG STEN Ved valg af fliser og sten til gangarealerne på Sverriggårdsvej i stationsområdet bør man sikre at disse ikke er glatte at gå på om vinteren. Et eksempel på sådanne glatte sten der kræver megen saltning/grusning er de lysebrune sten på ved Svenstrup Station. Flere af eksemplerne i planen ligner disse sten. FIN PLAN Bortset for ovenstående synes jeg det er en spændende plan med gode betragtninger og hensigter. Peter Naldal 1

2 2. Lars Højmark Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :18 Vedrørende: Ny kommentar: Ændringsforslag og bemærkninger Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Ændringsforslag og bemærkninger Kommentar tekst: BYENS HANDELSLIV (JYLLANDSGADE OG BYCENTRET) Planen beskriver en usammenhængende centerstruktur bestående af byens udvalgsvareområde i Jyllandsgade og dagligvareområdet ved butikscentret ( Skørping Center ) og der peges som løsningsforslag for at styrke detailhandelen på at skabe en bedre visuel og belægningsmæssig sammenhæng via den eksisterende vej- og stiadgang til butikscenteret. Desuden foreslås det at styrke butikscentret med nye og større detailforretninger (herunder udvalgsvarer) ind på byens grønne bypark, der i dag anvendes til forskellige samlende aktiviteter. Jeg er bange for, at centrale dele af planen vil være en stor fejltagelse for Skørping midtby. Udformningen og placeringen af Skørping Center (Centertorvet) må vi erkende er udtryk for en fejlslagen, historisk byplanlægning fra en tid, hvor alle større og mindre byer troede at den slags løsrevne og indadvendte centre kunne skabe velfungerende bymidter. Erfaringen har i Skørping som i de fleste andre byer været, at etablering af den slags lukkede centre med hovedvægt på dagligvarer ikke har været en succes, men tværtimod været ødelæggende for resten af byens handelsmiljø, specielt udvalgsvarehandelen i Jyllandsgade, hvor dagligvarer og udvalgsvarer ikke gives betingelser for at understøtte hinanden. Derfor vil flere butikker (dagligvarer og udvalgsvarer) ved Centertorvet i endnu større grad ødelægge det beskedne, men fine og skrøbelige handelsmiljø i Jyllandsgade. Derfor foreslår jeg at lade Centertorvet være med de eksisterende butikker (SuperBest, Fakta og Apoteket), og at understøtte ekisterende og fremtidig butiksdannelse i og ved Jyllandsgade. Da dagligvarebutikker er velkendte motorer for udvalgsvarebutikker, foreslår jeg, at der åbnes op for etablering af en ny dagligvarebutik umiddelbart syd for Jyllandsgade, men tæt på andre butikker (eksempelvis i det gamle hotel, bag bageren eller ved Torvegyden på Rytters Plads. En dagligvarebutik her vil sammen med butikscentret udgøre ankerbutikker på hver sin side af udvalgsvarebutikkerne i Jyllandsgade, så betingelserne for et velfungerende handelsmiljø understøttes og i hvert fald ikke ødelægges yderligere. Desuden vil det også trafikalt lette adgangen til dagligvarer for de eksisterende og kommende boligområder syd og vest for centrum, hvis en ny dagligvarebutik etableres i nærhed til byens nye indfaldsvej Møldrupvej. Lars Højmark 2 KULTURELLE OG REKREATIVE KVALITETER Det fremlagte forslag fortæller om byparkens potentiale, men der er ikke

3 overensstemmelse mellem beskrivelsen og planens to store butiksbyggefelter, som planlægges at inddrage hele græsarealet ved Centertorvet og decimere parken til den lille træbevoksede skråning på den døde bagside af nye, store butikker. Ved at undlade flere, store butikker på byens grønne areal ved Centertorvet undgås det ikke kun at ødelægge det fine, rekreative område mellem Centertorvet og de rekreative og kulturelle formål ved Kulturstationen. Byens almindelige byliv og de mange arrangementer ude og inde har brug for det attraktivt beliggende, grønne område og det samspil, der kan etableres ved en bedre sammenbinding af områderne med en egentlig lille bypark. Derfor vil jeg foreslå, at der skabes en ny og mere rekreativ/aktivitetsbaseret direkte sammenhæng mellem bytorvet på Jyllandsgade, Kulturstationen og Centertorvet ved at inddrage den vestlige del af det store private have, som adskiller de tre funktioner (haven tilhører Jyllandsgade 11, men strækker sig bag Jyllandsgade 5-9 stort set ned til bytorvet). Derved opnås både en funktionel og visuel bedre forbindelse til kulturstationssområdet og ungeaktiviteterne, som bidrager positivt til byens liv og værdi. I øvrigt er jeg helt enig i, at bytorvet skal opprioriteres og indrettes til udeophold midt i byens puls. RYTTERS PLADS OG MARKEDSPLADSEN Jeg er enig i, at der bør sikres områder til mindre boliger i en større bebyggelsestæthed eksempelvis etageboliger 2-3 etager. Skørping er præget af store parcelhusområder, hvor mange enlige og ældre familier uden børn begynder at efterspørge en mindre, centernær bolig uden store, plejekrævende haver. Det være sig både ejer- og lejeboliger. Generationsskiftet i parcelhuskvartererne vil blive forstærket i de kommende år. En mere tæt bebyggelse af god kvalitet vil også variere det almindelige boligudbud i Skørping, så byen også kan tiltrække andre end børnefamilier. Derfor er jeg enig i, at der skal være stor opmærksomhed rettet mod en intensiv udnyttelse af Rytters Plads (5) naturligvis under behørig respekt for indkig til kirken. En intensiv boligudnyttelse vil også forstærket behovet for en dagligvarebutik i områdets nordlige ende mod Jyllandsgade. Dog mener jeg der bør planlægges for en fremtidig primær vejadgang via Møldrupvej, så Torvegyden bliver sekundær og nedtones. Jeg er for så vidt også enig i, at Markedspladsen (6) på sigt kan overgå til boligformål, men ikke i de kommende planperioder. Markedspladsen har sin store berettigelse som grønt område, cirkusplads, tivoli m.m., og det vil på nuværende tidspunkt være synd at ændre på det, så længe der er rigelig med boligudbygningsmuligheder på Rytters Plads. Derimod kan Rytters Plads næppe anvendes til rekreative formål alene uden en byggemodning, hvor en forurening bliver afskærmet eller fjernet. Jeg foreslår derfor, at Markedspladsen forbliver markedsplads og ikke indgår i den kommende kommuneplanperiode, men som perspektivområde. Lars Højmark 3 MØLDRUPVEJ (PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER) Jeg kender ikke behovet for nye pladskrævende varegruppebutikker, men formoder at det er begrænset, da der er tendens til at den slags butikker centrerer sig ved større byer (eksempelvis City Syd i Aalborg). Derfor bør området (4) øst for Møldrupvej måske mere

4 rettes mod fremtidige boliger. Hvis området øst for Møldrupvej alligevel fastholdes til pladskrævende varegrupper, harmonerer planforslagets bestemmelser om afskærmende beplantning ud mod Møldrupvej ikke med butikkernes behov for eksponering. Så bør der være samme bestemmelser til bygninger og facader, som på vestsiden af Møldrupvej af samme grunde for eksponering og adgang. TRAFIKOMLÆGNING Der har været skrevet og snakket meget om behovet for at lukke baneoverskæringen og etablere en ny forbindelse/omkørsel fra Himmerlandsvej til Møldrupvej. Det foruroliger mig, at der åbenbart skal gennemføres et trafikplanmæssigt øksehug ned i gennem Skørping uden virkelig viden om konsekvenserne for byen. Jeg skal ikke afvise, at nedlæggelse af baneoverskæringer kan have været uden sår eller måske endda have været vellykket visse steder, men jeg kender kun til byer, som er blevet voldsomt negativt mærket af indgrebet. Støjmæssigt er de negative konsekvenser velkendte og ubestridte, mens de funktionelle konsekvenser for byen er mere komplicerede. Jeg anerkender, at prisen for at få tog hurtigt frem mellem hovedbyerne er mange banenedskæringer i de mindre byer. Men prisen betales altså af de mindre byer. Mange bække små, men hvis man kunne opretholde Skørping baneoverskæring, var konsekvensen for togtiderne mellem Aalborg og Århus nok marginal. Lokalt i Skørping er det forbundet nostalgi at holde for toget, og ventetiden kan man forudse eller vænne sig til. Den primære grund til irritationer er sandsynligvis, at bommene som et af de sidste steder i landet er manuelt betjent og med meget stor tidsmæsig margin både før og efter et tog har passeret endda for tog, som skal holde i Skørping og derfor er uden fart. Kort sagt: Man venter unødvendigt længe på tog. Jeg kan heller ikke helt fralægge mig et strejf af en tanke om, at en mere eller mindre bevidst sendrægtig betjening af bommene de senere år kan have lettet lidt af den lokale skepsis og fremmet processen for planerne om en ny vejunderføring (mit tankestrejf hører nok ikke hjemme i et høringssvar, men mere som et kuriøst bidrag til Skørpings historiefortælling). Automatisering af bommene ville kunne optimere tiden og have flere fordele end ulemper i forhold til lukning af baneoverskæringen altså for Skørping by. Når vejunderføringen uden tvivl kommer, vil jeg allerede nu opfordre til, at den kommende kommuneplan udlægger areal til enten en rundkørsel eller et kanaliseringsanlæg ved tilslutningen til Møldrupvej. Det må forudses, at behovet for en effektiv trafikafvikling i krydset vil blive stort. En eventuel ny adgang fra Møldrupvej til Rytters Plads vil også udfordre krydsets udformning og evne til trafikafvikling. Mvh Lars Højmark Lars Højmark 4

5 3. Bitt Juul Jensen Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :31 Vedrørende: Ny kommentar: Skørping - en hel by + Byparken Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Skørping - en hel by + Byparken Kommentar tekst: Der fremkommer mange gode ideer og intentioner i byplanen. Jeg synes, at det er godt at læse, at byparken ønskes bevaret som et grønt åndehul. Når der bliver etableret muligheder for ophold og aktiviteter i parken, vil den blive et virkelig godt aktiv for byen. Når jeg skriver Skørping by som en hel by, så skyldes det, at jeg er meget optaget af, at svage trafikanter kan komme let over banen uden at skulle ned under baneoverføringen. Jeg tænker her i sær på skolebørn og beboerne på Ældrecentret. Når overkørslen lukkes og cyklister henvises til den nye underføring, så mener jeg at byen vil blive delt i to. Jeg så MEGET gerne, at man valgte at lave en tunnel for både cyklister og gående under banen, hvor den nuværende overkørsel er. Det fremgår ikke klart hvad en "stikrydsning" er (s. 14) Jeg håber bestemt ikke, at det er en trappe a la den, de har i Støvring. Den vil skæmme de flotte gamle bygninger i stationsområdet Bitt Juul Jensen 5

6 4. Birgitte Vraa Andersen Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :52 Vedrørende: Ny kommentar: Himmerlandsvej nær jernbanen. Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Himmerlandsvej nær jernbanen. Kommentar tekst: Som beboere på Himmerlandsvej nær jernbanen, har vi et stort ønske om, at strækningen fra rundkørslen til jernbanen også indgår i planen. Man må stadig forvente en del trafik på denne strækning, idet der skal etableres parkeringsplads/afsætningsplads for enden af den mod banen.vi vil foreslå, at man laver forskudte "indhak" i begge sider af vejen, som beplantes med vejtræer ol. Dette først og fremmest for at sænke farten på strækningen, men også for at undgå, at denne strækning fremstår som en lang parkeringsplads og sidst men ikke mindst den æstetiske værdi, både for os som naboer og for Skørping/Rebild Kommune som helhed. Venlig hilsen Bruno Hein Justesen og Birgitte Vraa Andersen. Birgitte Vraa Andersen 6

7 5. Lars Mortensen Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :19 Vedrørende: Ny kommentar: Himmerlandsvej - Skørping midtbyplan Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Himmerlandsvej - Skørping midtbyplan Kommentar tekst: Umiddelbart ser midtbyplanen ok ud. Men Jeg er forundret over, at der intet er nævnt omkring Himmerlandsvej, efter lukning af overkørsel. Dette må da være en fejl. Der er planlagt parkering og afsætningsplads for enden af Himmerlandsvej mod banen. Men det vil da være naturligt, at der på Himmerlandsvej udføres/opsættes fartdæmpning/chikaner som nedsætter farten væsentligt, gerne med heller skiftevis i højre og venstre side (bred lige vej "indbyder" til fart). Endvidere foranstaltninger til forebyggelse af, at Himmerlandsvej ikke bliver én lang parkeringsplads, for folk som ikke vil/gider benytte etableret parkering ved stationen (hensyn til beboere). Himmerlandsvej vil jo også efter en lukning af overkørsel, være en del af Skørping, samt hovedfærdselsåre for mange cyklende/gående. Derfor må Himmerlandsvej på lige vilkår med andre berørte områder af banelukningen, indarbejdes i midtbyplanen for Skørping. Som det ser ud nu, er kun områder øst for eksisterende overkørsel som er med/omfattet. Mvh Lars Mortensen Lars Mortensen 7

8 6. Stig Jonstrup Pedersen Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :17 Vedrørende: Ny kommentar: Skørping Midtbyplan Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Skørping Midtbyplan Kommentar tekst: Til rette vedkommende. Umiddelbart ser planen ganske fin ud, men vil gerne påpege to forhold, som der bør tages hensyn til. 1) I det nuværende kryds Jyllandsgade/Møldrupvej parkeres der uden hensyn til trafikken på en måde, der skaber kaos. Særligt borgere med ærinde hos bageren på torvet parkere tættest muligt på forretningen uden hensyn til trafikken i øvrigt. Når den ny jernbane-underkørsel etableres, vil forholdene blive endnu mere kaotiske, hvis ikke der laves egentlige parkeringsforhold, der gør det umuligt at holde stort set midt i krydset eller meget langt fremme på Møldrupvej mod Jyllandsgade. 2) Jeg kan kun frygte, at farten på Gl.Skørpingvej forøges, når der lavet hastighedsbegrænsende foranstaltninger i midtbyen. Derfor bør der laves en plan for, hvordan hastigheden reguleres på hele Gl.Skørpingvej gerne med heller skiftevis i højre og venstre side, så trafikken skal sno sig. Det er helt tydeligt, at de biler, der kommer fra Hanehøjvej, giver den godt med gas på Gl.Skørpingvej, når de er sluppet fri af de chikaner, der er etableret på Hanehøjvej. Kan kun forestille mig, at situationen bliver den samme, når forholdene ændres for biler midt i Skørping By. Stig Jonstrup Pedersen 8

9 7. Lars Hvilsted Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :58 Vedrørende: Ny kommentar: Vinkelvej/Egholmsvej Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Vinkelvej/Egholmsvej Kommentar tekst: Det fremgår ikke tydeligt af planen, om der skal ske en åbning af Vinkelvej til Egholmsvej. Vinkelvej er en lukket/blind vej som det ser ud i dag, og det er vores forhåbning, at den også fremover forbliver lukket, så vi ikke får alt trafikken fra Egholmsvej gennem Vinkelvej. Det er en farlig vinkel, og med mere gennemgående trafik, vil der uundgåeligt opstå farlige situationer pga. dårligt udsyn. Kan I af eller bekræfte, om Vinkelvej skal åbnes? Med venlig hilsen Lise Loell & Lars Hvilsted Vinkelvej Skørping Lars Hvilsted 9

10 8. Michael Therkelsen Fra: Rebild Kommune Til: Peter Foged Dato: :08 Vedrørende: Ny kommentar: Sikre bløde trafikanter! Der er kommet en ny kommentar fra siden Høring - Skørping Midtbyplan. Sitecore elementnavn: Kommentar Link til kommentaren: Sikre bløde trafikanter! Kommentar tekst: Kære byråd Cowi forslår, at cyklister og tungetrafikanter blandes ind i gennem skørping by (Sverrigegårdsvej). Der er ikke foreslået nogen cykelsti eller andre tilltag for at sikre de bløde trafikanter. Ved at gøre cykelvejen fra nordøst, hvor en meget stor del af byens børn cykler til skole og idræt, mere sikker, vil risikoen for alvorlige uheld mindskes. Det vil samtidig gøre trængslen omkring skolen mindre, da flere vil cykle. Det vil igen øge sikkerheden... Forøvrigt bør cykler ledes over/under banen sammen med de gående ved den nuværende overskæring, det vil få byen til at hænge bedre sammen. Der bør tænkes cykelsti hele vejen fra nordøst og ud til vores skole og idrætscenter! Mvh Michael Therkelsen Michael Therkelsen 10

11 1 9. KulturStationens kommentarer Skørping, den 15. august 2012 Til Rebild Byråd Samt Teknik- og Miljøudvalget under Rebild Byråd Samt Teknisk Forvaltning Sagsanliggende: Skørping Midtbyplan Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder TMU PDF, udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune, april 2012: Udlagt til offentlig høring med udløbsfrist den 31. august Foreningen KulturStationens bestyrelse vil gerne fremsende følgende nogenlunde kortfattede kommentarer: Midtbyplanen overordnet set: Som det også er anført i Forordet, er det meget prisværdigt, at byens borgere gennem workshops og anden inddragelse i en længere proces har bidraget med væsentlige idéer og forslag til en strategisk udformning af byens udvikling. Resultatet har overordnet set ført til mange meget rigtige og smukke visioner for byen, så Skørping i fremtiden kan udvikles og blive et endnu mere attraktivt sted at handle, besøge og leve. Den prioriterede rækkefølge kan dog godt more en almindelig borger: Siden hvornår er det at handle kommet før det at leve? Jeg handler, ergo lever jeg? Men Rebild Kommune og COWI skal have ros for de mange smukke og i nogen grad floromvundne betragtninger over central byudvikling, forskønnelse, bevaring af kulturmiljøer, udnyttelse af eksisterende byrum, trafikale og opholdsmæssige forbedringer, forbedringer af bymæssig sammenhæng gennem fortætning og nye eller bedre stisystemer, jernbaneunderføring og bedre trafikforhold for skolebørn. Hurra-ordene er mange. Men set fra borgerens synsvinkel er problemet den store nuværende og muligvis fremtidige afstand mellem ord og handling. Mellem udtrykt intention og konkret implementering. Som COWI selv skriver i indledningen: Midtbyplanen medfører ikke handlepligt, og kan dermed ikke sikre at alle planens visioner bliver realiseret, men er derimod retningsgivende for fremtidige forandringer og projekter i Skørping. (Vor fremhævelse.) 11

12 2 Midtbyplanen ude i den virkelige verden: Kulturmiljø : COWI skriver: En del af Skørping midtby er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet omfatter området omkring Skørping Station, der er byens ældste område, og har til formål at bevare et gadebillede, der afspejler byens historiske oprindelse. Og videre: For at bevare kulturmiljøet, er det vigtigt at ny bebyggelse opføres i tråd med de kulturelle spor. Ny bebyggelse skal fremstå med facader i gule nuancer. Bygninger skal opføres med sadeltage i tegl eller skifer. Det fine nye lægehus i Skørping. Nu har vi i bestyrelsen ikke byggeteknisk forstand, men dersom vi kigger på det nye Lægehus i Skørping, et stenkast eller tre fra den gamle fredede Skørping Station, ser det ud til at være hvidt og ikke gult, og hvis det forreste tag er et sadeltag, må det være en damesadel. Et tegltag er det dog. 12

13 3 Man kan sige meget godt om det nye lægehus, som egentlig er ganske smukt, men i tråd med de kulturelle spor er det næppe. Hvorfor har Rebild Byråd i strid med egne intentioner tilladt byggeriet i denne udforming? Jyllandsgade : COWI skriver bl. a.: Retningslinjer for byggeri: Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med en taghældning på grader. Ny bebyggelse skal placeres med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. (Både sadel og saddel er korrekte stavemåder. Red.) Den nye Blomstergården på hjørnet af Jyllandsgade og Gl. Skørpingvej. Vi er i bestyrelsen stadig ikke byggeteknisk sagkyndige, men set fra gaden kan borgerne ikke se noget saddeltag. Om der er tale om korte, opdelte facader, kan man vel diskutere. 13

14 4 Tilbage står, at den nye bygning fremstår som et brutalt og lettere vulgært fremmedelement i Jyllandsgade. Skulle vi kalde den Skørpings Kennedy Arkade, jf. den historiske byggeskandale på Banegårdspladsen i Aalborg? Hvorfor har Rebild Byråd i strid med egne intentioner tilladt byggeriet i denne udformning? Kulturelle og rekreative Kvaliteter : COWI skriver: Skørping er en by, der på trods af sin størrelse, er meget rig på kultur. De kulturelle tilbud er primært orienteret omkring stationsområdet, og fortætningen heraf giver en dynamisk effekt, hvor de flotte rammer og gode udbud af kulturelle tilbud er med til at forstærke hinanden. Bestyrelsen er helt enig. Især da der følger en beskrivelse af Kinorevuens, KulturStationens og Ungdomshusets fortræffeligheder, så vi næsten får tårer i øjnene. Der afsluttes således: Det blomstrende kulturliv i byen, er i høj grad et resultat af en stor frivillig indsats fra mange af byens borgere. Det er en stor oplevelse at blive lovprist i en COWI rapport. COWI skriver endvidere, og vi citerer et helt afsnit: I Skørping findes der naturligt mange naturoplevelser og grønne arealer uden for byen. Byparker og grønne byrum er muligvis derfor ikke blevet prioriteret så højt. Byparken mellem Kulturstationen og Skørping Center er byens eneste park. Byparken ligger skjult bag områdets bygninger og fremstår lidt forsømt med et græsareal og en større trægruppe. Parkens potentiale består primært i den bynære beliggenhed, samt en flot udsigt over skoven. Bestyrelsens kommentarer: Områderne er kommunale. Når de derfor fremstår som lavt prioriterede og forsømte, er det, fordi Rebild Kommune ikke på eget initiativ har foretaget sig en klyne i området, ud over at slå græsset og luge nogle bede, hvilket til gengæld skal roses. Retfærdigvis skal det siges, at den gamle Skørping Kommune sammen med en større gruppe borgere for år tilbage lavede en stor beskrivelse af planer for en Helhedsorienteret byfornyelse, som planerne kom til at hedde, men bortset fra omdannelsen af de gamle staldbygninger til Ungdomshus og Senior Café skete der ikke noget videre. Det eneste, der er sket i de seneste år siden kommunesammenlægningen er, at en gruppe Skørpingborgere på eget initiativ øvede selvtægt på den større trægruppe og sanerede den kraftigt med motorsave m. v. efter en længere disput med Kommunen om den omstridte byggegrund mellem Apoteket og Super Best. Siden er intet sket. Men NU sker der noget. 14

15 5 COWI skriver: Byparken bør bevares som et grønt åndehul i midtbyen. Parken skal sammentænkes med udviklingen af Skørping Center, så parken ikke længere ligger gemt på bygningernes bagside, og der bør etableres bedre muligheder for ophold og aktivitet i parken. Bytorvet ved Jyllandsgade bør renoveres, så der skabes gode muligheder for ophold, som er bearbejdet efter den nære tilknytning til vejen. Centertorvet bør renoveres, så der skabes en sammenhæng i hele centerområdet, for at binde området sammen. Begge torve bør renoveres med ny belægning, samt beplantning og inventar. Bestyrelsen tror næppe sine egne øjne og udbryder: YES! HURRAH & HALLELUJAH! Og hvad har så Rebild Byråd tilladt ude i den virkelige verden? Se her: Det splinternye Fakta i Skørping. Det nye Fakta er en fremragende butik, og Skørping havde brug for at få en ny stor dagligvarebutik til fremme af den lokale konkurrence og et større vareudbud. Men: Rent byplanæstetisk og set fra den såkaldte Bypark (ingen i Skørping har før brugt det ord) ligner det nye Fakta en tillukket svinefarm med læsserampe i den ene ende. Bygningen vender i den grad ryggen til Byparken uden et vindue eller en sprække, og med hensyn til Midtbyplanens ord 15

16 6 om at forbedre stisystemer og fortove langs butiksbygningerne, så kan vi oplyse, at fortovet langs Faktas parkeringspladser mod øst er ca. en halv meter bredt og næppe kan forceres med en kørestol. COWI skriver ellers: Nye butikker skal derfor placeres med indgange og åbne facader mod Centertorvet og stien (vor fremhævelse), og udformes i tråd med de eksisterende bebyggelser i området. Citat slut. Hvorfor har Rebild Byråd i strid med egne intentioner tilladt byggeriet i denne udformning? Byparken : Og lad os så lige se på den Bypark, hvis potentiale COWI priser så højt. Her er den i sin nuværende form den 15. august 2012: Skørping Bypark, hvor Jespers Rejsebio har opstillet lærred til gratis filmforevisning i forbindelse med den kommende byfest. Bestyrelsen mener: Byggegrunden lige foran os er ifølge den fine Midtbyplan stadig udlagt som byggegrund for et formentlig 3-etagers hus med butikker i undereretagen og boliger ovenpå. Hvis dette byggeri bliver en realitet, vil græsarealet selvfølgelig forsvinde, så der hverken kan etableres filmforevisninger, hoppeborg eller andet godt ved festlige lejligheder. Men Centertorvet ville på det 16

17 7 angivne tidspunkt af dagen have ligget i skygge, og den af Midtbyplanen lovpriste udsigt over by og skov ville være væk. Hvorfor har Rebild Byråd i delvis strid med COWIs formuleringer og egne intentioner tænkt sig at tillade byggeri i den formentlig tiltænkte udformning? Byparken i den anden ende med legende børn og udsigt til ungdomshus og Vandtårn. Bestyrelsens kommentar: Udviklingen har her overhalet Midtbyplanen og Byrådets grønne områder indenom: Ungdomshuset Venner har med forbilledlig dygtighed og flid og i samarbejde med fonde og lokale sponsorer fået etableret et lille kunstværk af en Skatebane nede i Gårdhaven bagved mellem KulturStationen og Ungdomshuset, og det er blevet et sandt tilløbsstykke. I tilknytning hertil har de søgt om og fået bevilliget den af DBU sponserede Multibane, som efter planen skal opføres netop her på dette græsareal. En fremragende idé, som næppe ødelægger den fine udsigt, men så er der ikke meget Bypark i gængs forstand. Men hvad så med helhedindtrykket af Byparken? Se engang her: 17

18 8 Byparken set fra syd Lige til venstre for os opføres en Multibane til gavn for børnenes udfoldelse. Glimrende. Lidt længere fremmme, midt for Rask / Superbest er der udlagt en større byggegrund, som købmanden planlægger at udvide sin butik på, når tiden er inde. Og længst fremme ved Apoteket, hvor filmlærredet kan anes, kommer der formentlig på et tidspunkt en ny større butiksbygning, som tidligere anført. Også selvom rigtig mange Skørping borgere har udtrykt deres stærke modvilje i tidligere protester over for Kommunen (mere end 700 underskrifter). Den større trægruppe, som COWI lidt morsomt kalder de smukke og dekorative træer, er kun egnet til børns leg, ikke til generelt ophold, med mindre området da opgraderes radikalt. Vor kommentar: Hvad bliver der til sidst af potentialerne i den højt besungne Bypark? En stiforbindelse mellem Skatebane og Multibane / Center har Ungdomshusets Venner planer for, men afventer finansiering i skrivende stund. Men er dette en god Midtbyplan for Skørping? Den falder i hvert fald ikke i tråd med COWIs og Byrådets udtalte intentioner om by- og udfoldelsesrum for byens borgere. 18

19 9 Cirkuspladsen COWI skriver i Midtbyplanen, at området er udpeget som byomdannelsesområde. Områdets nybygninger skal følge facadebyggelinien og være i to etager med egen identitet og lidt grønt foran. Bestyrelsens kommentar: Det er lidt, som om COWI og Byrådet lider af horror vacui eller agorafobi, dvs. angst for tomrum og åbne pladser. Så snart der er en tom græsplæne, skal der partout bygges et hus på den. Mange byer i Danmark og endnu flere længere nede i Europa laver byforskønnelse ved at plante mere eller mindre overdådige blomsterbede og buskområder, der om foråret og sommeren forskønner byerne ganske gevaldigt. Markedspladsen, som den kaldes af lokalbefolkningen snarere end Cirkuspladsen. Måske kunne man forestille sig, at dette område af flittige gartnere og / eller frivillige omdannedes til et farvestrålende blomster- og busk-område, måske med et smukt tiltrængt springvand i midten? Se dét ville være en portal ind til byen, snarere end et par to-etages lejligheder i den nordøstlige ende. Hvorfor ikke tænke kreativt? 19

20 10 Trafik : Et afsluttende spørgsmål: Når underføringen under jernbanen engang bliver etableret, hvad forstår Midtbyplanen da ved en stikrydsning for fodgængere? Hvis Byrådet derved forstår den slags metalbroer, der er opført f. eks. i Støvring, ville det næppe være æstetisk befordrende for det gamle fredede stationsmiljø eller være i tråd med de kulturelle spor. Faktisk ville sådanne metalbroer være en katastrofe for Skørping Midtby, nogle skræmmende metalstankelben, der kom vandrende hen langs Herman Bangsvej. Hvem sagde respekt for historiske rødder og æstetisk helhed? Skulle vi ikke se at få lavet en gang- og cykeltunnel UNDER banen, så en del af skolebørnene ikke skal sendes sydpå gennem tung morgentrafik og to rundkørsler? De skitserede planer for en optimering af stationspladsen med ny belægning, ændrede parkeringsforhold, fartdæmpning og bedre æstetik med cafémiljø og opholdsrum går vi helhjertet ind for faktisk arbejder vi selv med tanker om et café-miljø inde i Rotunden / Glasarkaden og på fortovet udenfor i samarbejde med Kinorevuen, Ungdomshuset, Kulturskolen og Skørping Bibliotek. Men vi ser nødig løsninger som Hobrovej i Støvring, hvor en meget bøvlet midterrabat ikke virker befordrende. Afsluttende bemærkning: Kunne vi som borgere, med udgangspunkt i de mange borgerhøringer, have en stille forhåbning om, at Rebild Byråd ved fremtidige tiltag i forbindelse med Skørping Midtbyplan ville følge egne og COWIs udtalte intentioner om byggeri og æstetik og byrum for borgerne? Kunne vi forestille os, at Byrådet ville undlade at ødelægge Byparken og andre frirum? Kunne vi forestille os funktionelle trafikløsninger, som også er æstetisk rigtige? Kunne vi forestille os en fortsat dialog om helhedsorienterede løsninger snarere end brutale bundlinjeløsninger? Det håber vi, men hvis ikke, så har vi da sammen med COWI haft lidt fornøjelige stunder med at drømme om smukke og borgervenlige løsninger, selvom vi i modsætning til COWI ikke får en hel masse penge for det. Med venlige hilsner, Bestyrelsen KulturStationen 20

21 10. Danmarks Naturfredningsforening DN REBILD Anette Bruun Hansen Gravlevvej Skørping Dato: Til Rebild Kommune Hobrovej Støvring KOMMENTARER TIL SKØRPING MIDTBYPLAN Bestyrelsen for DN REBILD hilser Skørping Midtbyplan velkommen, da vi længe har savnet en samlet vision for byen i skoven - en vision og en oversigt over udviklingsmuligheder, der tager udgangspunkt i og respekterer stedets historie og unikke karakter. Nedenfor kommenterer vi planen og kommer med forslag til forbedringer/ændringer. SIDE 7 Under overskriften KULTURMILJØ savner vi en beskrivelse af det værdifulde kulturmiljø omkring sanatoriet (Skørping Privathospital), som til trods for placeringen i udkanten af midtbyen, er en del af byens historie og bidrager til dens særlige karakter. Nederst på side 7 i Midtbyplanen står: For at bevare kulturmiljøet, er det vigtigt at ny bebyggelse opføres i tråd med de kulturelle spor. Vi foreslår denne sætning ændret til: For at bevare kulturmiljøet, er det vigtigt, at bymidtens historisk betingede struktur fastholdes i størst muligt omfang, at eksisterende tidstypiske bygninger vedligeholdes og bevares samt at eventuel ny bebyggelse opføres i tråd med de kulturelle spor. SIDE 8 På kortet over markante bygninger foreslå vi følgende bygninger tilføjet: Jyllandsgade 18 Jyllandsgade 26 Jyllandsgade 33 Jyllandsgade 43 / Møllevej 1A Jyllandsgade 40 Jyllandsgade 46 SIDE 9 Under Retningslinjer for byggeri står: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Vi foreslår denne sætning ændret til: De markante bygninger i området skal bevares. 21

22 SIDE 10 Under Retningslinjer for byggeri foreslår vi følgende punkt tilføjet: Ved renovering og ombygning af ældre villaer i kvarteret, ønskes et for husets byggeår tidstypisk udseende tilstræbt. SIDE 11 Det er et typisk træk for Jyllandsgade, at husene generelt bliver lavere og mere ydmyge, jo længere man bevæger sig østpå og dermed væk fra byens centrum. Vi finder det værdifuldt, at man på husenes byggestil men også på deres højde stadig kan fornemme, hvor byens forskellige befolkningsgrupper har bygget og levet. Under Retningslinjer for byggeri står: Bygninger skal opføres i gadelinje. Vi foreslår sætningen ændret til: Bygninger skal opføres i gadelinje og i den højde og byggestil, som var typisk, da den pågældende delstrækning af Jyllandsgade blev opført. Vi foreslår desuden følgende punkt tilføjet: Ved renovering og ombygning ønskes husets oprindelige byggestil så vidt muligt bevaret/genskabt. SIDE 13 Vi er enige i, at Byparken skal bevares og at der her bør etableres bedre muligheder for ophold. Rebild Kommune kunne i dialog med borgerne udarbejde et forslag til fornyelse og vedligeholdelse af Byparken. Vi foreslår at dette indskrives i Midtbyplanen. Vi er derimod uenige i, at Cirkuspladsen skal inddrages til byomdannelsesområde. Vi ønsker antallet at grønne rum i byen forøget og de eksisterende bevaret og forbedret. Vi foreslår, at der plantes f.eks. frugttræer ud mod Sverringgårdsvej, Det vil med tiden lukke af for en del af udsigten til postkontorets bagside og samtidig gøre Cirkuspladsen til et selvstændigt byrum. Opdeling af plænen med lavere beplantningbf.eks bærbuske samt opstilling af bænke kunne hurtigt og let gøre Cirkuspladsen til et mere attraktivt opholdsareal. Vi bifalder Midtbyplanens forslag om, at gøre Centertorvet og Jyllandsgade grønnere ved bl.a. at plante flere træer. SIDE 21 Vi foreslår, at Mål og Retningslinjer for stationsområdet ændres, således at der ikke kan ske byfortætning eller opføres nye bygninger i denne del af byen. SIDE 22 Vi bifalder Midtbyplanens forslag om hyggelige grønne opholdsrum i stationsområdet. Vi foreslår, at omlægning af vej- og fortovsbelægningen i området delvist udføres med brosten. SIDE 24 Under beskrivelse af Jyllandsgade står: Flere og især nyere bygninger afviger fra det overordnede bebyggelsessystem og svækker derigennem den historiske fortælling i gaden DN Rebild gjorde i sin tid indsigelse mod opførelse af lejlighedskomplekset på hjørnet af Jyllandsgade og Gl. Skørpingvej, netop med den begrundelse, at det for gaden atypiske byggeri ville ændre og forringe oplevelsen af det værdifulde kulturmiljø. Vi forventer, at 22

23 Midtbyplanen vil medvirke til, at der ikke fremover gives tilladelse til nybyggeri og renoveringer, der svækker kulturmiljøet. SIDE 26 Derfor er vi også glade for Mål og Retningslinjer for Jyllandsgade. Vi foreslår dog følgende tilføjelse: Markante bygninger bør bevares og ved evt. renovering føres tilbage til en, for den enkelte bygning, så oprindeligt ydre fremtræden som muligt. SIDE 32 Vi mener, det bør nævnes i Midtbyplanen, at Rytters Plads er stærkt forurenet af tidligere erhvervsaktivitet og at byggeri på pladsen først kan ske efter oprensning eller indkapsling af de forurenede jordlag f.eks. ved asfaltering af hele pladsen. Under Mål og Retningslinjer foreslår vi følgende tilføjet: Alle eksisterende træer ved pladsen og på skråningen op mod kirken bevares, da forureningen bevirker, at ny beplantning ikke kan forventes at overleve. SIDE 34 Vi foreslår Cirkuspladsen omdannet til en borgeranvendelig park. Se vores kommentarer til Midtbyplanens side 13, Med venlig hilsen DN REBILD v/ Anette Bruun Hansen 23

24 11. Helga Rytter Fra: Postkasse Center Plan Byg og Vej Til: Peter Foged Dato: :53 Vedrørende: VS: Ang. Plan for Skørping Midtbyplan Vedhæftninger: Skørping Midtbyplan 2012.doc Venlig hilsen Postkasse Center Plan Byg og Vej Fællespostkasse Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring raadhus@rebild.dk sikkerpost@rebild.dk Oplysningerne i denne fra Rebild Kommune er fortrolige og kan være lovmæssigt beskyttede. Mailen henvender sig udelukkende til ovennæv adresse(r), så hvis du har modtaget den ved en fejl bedes du venligst returnere den til afsenderen uden at bearbejde, videresende eller kopiere den Fra: Erik Rytter [erik.rytter@mail.dk] Sendt: 30. august :45 Til: Postkasse Center Plan Byg og Vej; Anny Winther; Bertil Flemming Mortensen Byrådsmedlem; Gert Fischer Byrådsmedlem; Leif Nielsen Byrådsmedlem; Mogens Schou Andersen Byrådsmedlem; Morten Lem Byrådsmedlem; Helle Magdalene Astrup; Leon Sebbelin Byrådsmedlem Cc: raadhuset@rebild.dk; Christian Vester Rytter; Annie Vester Rytter Emne: Ang. Plan for Skørping Midtbyplan Til Rebild byråd og Teknisk Udvalg. Bemærkninger til Plan for Skørping Midtbyplan til afsnittet omkring "Rytters Plads". Se vedhæftede dokument. mvh. Helga Rytter Torvegyden 4, 9520 Skørping, Mailen: Indsigelse - Helga Rytter 24 Annie Vester Rytter Jyllandsgade 51, 9520 Skørping, og Christian Vester Rytter, Stentoften 32, 9520 Skørping

25 Skørping den 28. august 2012 Henvendelse til Teknisk Udvalg og Byrådet i Skørping kommune Vedrører: Plan for Skørping Midtbyplan afsnit om Rytters Plads Torvegyden nr. 3, 9520 Skørping, - eller Rytters Plads, som arealet kaldes i denne plan, er et område som tidligere har været anvendt til erhverv, senest vognmandsforretning. Arealet er på ca kvm og ejes pt. af Helga Rytter, Torvegyden 4, 9520 Skørping. Vedhæftning: Indsigelse - Helga Rytter 25 Arealet har ligget uanvendt hen de sidste par år med henblik på videresalg og udvikling. Interessen fra investorer har været til stede, men et generationsskifte har været prioriteret af ejeren. Et skifte som forventes på plads ved udgangen af 2012, hvorefter udvikling af arealet igen prioriteres. De planer og ideer, som har været fremlagt for ejeren, har været spændende og af god kvalitet. De fleste har mere eller mindre opfyldt de skitserede strategiske ideer i planen Skørping Midtbyplan. Planer som netop indeholdt seriøs planlægning med graduerede bebyggelseshøjder. Der har været planer om en blanding af dagligvarebutik, ejer- og lejerboliger, hvor dagligvarebutikken var placeret nærmest hovedgaden for på den måde at forstærke handlen i hovedgaden og forbinde Kommuneplanens to centerområder SuperBest/apotek/Fakta området Rytters Plads, som i Kommuneplanen er udlagt som centerområde. Vi er vidende om at flere af disse interessenter har haft dialog med Rebild Kommune, som på daværende var positivt stemt. Disse ideer har været og er i tråd med nuværende og kommende ejeres, som gerne ser en dagligvarebutik, kvalitetslejligheder og spændende boligtyper, som kan friste den ældre generation fra parcelhusområderne i Skørping til at flytte ind på Rytters Plads og dermed understøtte et generationsskifte i parcelhusområderne, hvilket vil øget udvikling og indtægter for Rebild kommunen. Dette tiltag er ikke ene og alene et investeringsprojekt, men vil også skabe muligheden for kommende ejere selv inden for en kort årrække, at fraflytte egne parcelhuse og flytte til central beliggende kvalitetslejligheder på Rytters Plads i Skørping Ejer og kommende ejere ser positivt på COWI s plan Skørping Midtbyplan og er langt hen ad vejen enig med beskrevne strategier for arealet. Ud fra de erfaringer vi har gjort med interesserede investorer, ser vi et problem i at planen Skørping Midtbyplan detaljeret skitserer bestemte områder på Rytters Plads til placering af bestemte bygningsformer. Beskrivelsen begrænser udfoldelsesmulighederne for fremtidige interessenter, hvilke erfaringsmæssigt vil begrænse udviklingsmulighederne og interessen i at investerer i arealet. Vi har løbende henvendelser fra flere seriøse investorer og udviklere. Udviklere, som påpeger problematikken i at være for bundet af detaljerede beskrivelser, som vi ser indeholdt i fremlagte plan Skørping Midtbyplan. Ejere og investorer ser hellere et bredere udgangspunkt og en dialog med Rebild kommune i et forsøg på at udvikle området som et smukt og centralt midtpunkt i Skørping by.

26 Skørping den 28. august 2012 Derfor vil ejer og kommende ejere gerne henstille til Teknisk udvalg og Byråd i Rebild kommune om, at ændre den fremlagte plan Skørping Midtbyplan i afsnittet omkring Rytters Plads (side 32/33), så de skitserede bebyggelsesfelter på kortet side 33 fjernes. Foreslås i stedet beskrevet i tekst side 32, så som o at området ses anvendt til blandet dagligvare-, erhvervs-, og boligområde med både lav og høj bebyggelse (op til 3 etage) under hensyntagen til omkringliggende miljø. At stierne på kortet side 33 fjernes. Foreslås omformuleret til tekst på side 32, så som o At der i kommende udviklingsplaner for arealet indarbejdes stisystemer som forbinder omkringliggende boligområdet og handelsområder. At teksten side 33 omhandlende udsigtsforholdene til Skørping kirke omformuleres, så som o At ny bebyggelse skal opføres under hensyntagen til at udsigten fra Torvegyden og Møldrupvej til Skørping Kirke bevares i videst mulig omfang Bemærkning om adgangsforhold til Rytters Plads Nuværende adgangsforhold ad Torvegyden til Rytters Plads kunne forbedres væsentligt, hvis der ved anlæggelsen af vejunderføringen under banen blev etableret en rundkørsel ved Møldrupvej. En rundkørsel, som kunne forberedes til en direkte forbindelse (vejben) fra Møldrupvej til Rytters Plads. Vedhæftning: Indsigelse - Helga Rytter 26 Annie Vester Rytter Med venlig hilsen Helga Vester Rytter, Torvegyden 4, 9520 Skørping og kommende medejere Christian Rytter

27 Beboere på Sverrighusvej Til Rebild Kommune Hobrovej Støvring Skørping, den 27. aug Vedr. indsigelse til Skørping Midtbyplan Vi er en gruppe borgere på Sverrighusvej,/Møldrupvej, der med interesse har læst den nye Skørping Midtbyplan. På side 25 kan vi se, at der er angivet en stiforbindelse fra Torvegyden ind på Rytters Plads. På side 33 er der vist forskellige byggefelter med differentieret bebyggelseshøjder og der er vist forskellige stiforbindelser, bl. a. er der nu angivet en VEJforbindelse fra Torvegyden. Vi undrer os over, at der til så markante byggefelter ikke er angivet nogen vejforbindelse endsige parkeringsmuligheder. Vi kunne frygte, at den viste stiforbindelse fra Sverrighusvej kunne blive "opgraderet" til vejforbindelse. Vi vil gerne gøre følgende indsigelse: VI ønsker ingen stiforbindelse til Sverrighusvej - ej heller en vejforbindelse. Sverrighusvej er en privat fællesvej - fortrinsvis grusvej - og vi kan ikke se behovet for denne sti, da der jo på planen er tegnet sti fra bebyggelserne langs Sverrighusvej 13 og Møldrupvej 7og ned til Møldrupvej. 27

28 :19 5 k ø r,p i n g Kommune Skørping- ',' -" Ti'lotoii OS - Pojlrjiro (>S20 Annonce». v Skørping kouim.uiie A - "'T4$X Daisyr.pifif-i} - M-*-- 1 * ^rf- «J_rr-1-77V.- '',--,!,-> \,A;t-# ^SS^Mi f^å' Ws. -'--. ^^^^^i'ji.'-^'^jiy^k^^^:.' /s-3 v»; '\ -,.j ^-^.'^"'i.-svf..ici%=' p5':^.; or^iv elii;3yøj mellem; a^-.--^,-<-";..,^5,^^^^,-^;^. - -'v-f^srt^.f-^:.^ ',:.;.» -"*,-r-x_. / > ' " lj -1^-' tf" '-A,<^<"-".'....,-., / ^ >>'^fvt%ls?- ^ 28

29 Med venlig hilsen Beboerne på: Møldrupvej 7 Sverrighusvej 2 Sverrighusvej 13 Sverrighusvej 15 JensStubberup: Hanne og Niels Mortensen Vera og Ejvind Olesen Bente Hansen og Søren Nielsen " Sverrighusvej 17 Lis og Jørgen Pejtersen ^T^2^ U^^Jr&j Sverrighusvej 19 Mona Jørgensen og Christian Carlsen ^ ^ ^' (JKs^ Møldrupvej 11 Ditte og Mads Laursen f ^ Q. h ^ ^ <\ ^^Lajo ȳv 29

30 Som ejer af Hotel Rebild Park, Jyllandsgade 4, 9520 Skørping har vi med stor interesse læst Skørping Midtbyplan. Som I sikkert er bekendt med arbejder vi pt. med et større projekt hvor vi planlægger at omdanne bygningerne til seniorbofællesskab dvs. lejligheder og fællesfaciliteter til gruppen 50+. I forbindelse med udviklingen af jyllandsgade 4 har vi erhvervet møldrupvej 2 den tidligere fjernvarmegrund. I dag er det således at de 2 matrikler hører under hver deres kommuneplansramme. Set i lyset de planer vi har for området vil det være hensigtsmæssigt at det fremtidige skel for kommuneplansramme c50 flyttes således at møldrupvej 2 fremover er omfattet af samme plangrundlag som i dag gælder for jyllandsgade 4. Da vi pt. er midt i projekteringen, herunder indretning og anvendelse af udenomsarealer er der et spørgsmål som har rejser sig! Vores skel mod møldrupvej ligger meget tæt på bygningen dvs. de arealer der i dag anvendes til græs, træer, belægningssten mv. er i stor udstrækning kommunal jord. Det er nærliggende at en del af arealet mellem bygningen og vejen er reserveret til en evt. kommende cykelsti men vi kunne godt tænke os en dialog om det resterende areal dvs. mellem evt. cykelsti og vores skel. Jeg vil tillade mig at kontakte dig sidst på ugen således at jeg kan uddybe vores kommentarer Med Venlig hilsen Janus Juul Jensen Tlf Janus Juul Jensen 30