Projektbeskrivelse: Sundhedsambassadører i daginstitutioner, fritidsordninger og skoler

Transkript

1 Sundhedsambassadører for børn og unge i Projektbeskrivelse: Sundhedsambassadører i daginstitutioner, fritidsordninger og skoler Indledning Det er afgørende, at børn og unge tilbydes de bedst mulige vilkår, så de kan få det bedst mulige afsæt ind i voksenlivet. Sunde og glade borgere yder mere til fællesskabet og benytter sig af færre offentlige sundhedsydelser (1,5,19). Det primære formål med Sundhedsambassadørprojektet er: At børn og unge udvikler sunde vaner, så flere af fremtidens voksne er sunde. Dette gøres med fokus på det brede sundhedsbegreb. Der kan fremadrettet arbejdes med en bred vifte af sundhedsfremmende indsatser i ordningen. I de første to år efter etableringen af sundhedsambassadørordningen vil hovedfokus være på følgende overordnede målsætninger: At forbedre børn og unges bevægelsesvaner. At forbedre børn og unges mad- og måltidsvaner. For at kunne opfylde disse målsætninger etablerer et korps af sundhedsambassadører i daginstitutioner, fritidsordninger og skoler. Sundhedsambassadørerne opkvalificeres til at varetage det sundhedsfremmende arbejde i institutionerne. Sundhedsambassadørerne skal bl.a. iværksætte indsatser, som skal medvirke til at udvikle sundere vaner blandt børn og unge i Furesø. Funktionsbeskrivelse for sundhedsambassadørerne er vedlagt projektbeskrivelsen. Behov og indsatsområder I Danmark er forekomsten af livsstilsrelaterede sundhedsproblematikker, i såvel voksen- som børne- og ungebefolkningen, stigende. er ingen undtagelse en del børn og unge er overvægtige, fysisk inaktive og viser tegn på social og mental mistrivsel. Denne tendens kan dog forebygges med den rette indsats. Der er evidens for, at dette gøres effektivt ved, at der arbejdes med de rammevilkår, kommunernes børne- og ungeinstitutioner tilbyder børn og unge, samtidigt med at der fokuseres på involvering af forældrene. En sådan indsats skal bidrage til at udvikle børn og unges handlekompetencer i forhold til egen sundhed og trivsel, hvilket på sigt vil være med til mindske den sociale ulighed i sundhed og reducere udviklingen af livsstilssygdomme blandt børn og unge (3, 4). En del børn og unge tilbringer hver dag mange timer i kommunens institutioner. De institutionelle rammer er dermed én af de arenaer, som kan yde stor indflydelse på børn og unges sundhedsadfærd, særligt hvad angår rammerne for de måltider, der indtages, og mulighederne for fysisk aktivitet. I % af de tilfælde hvor børn og unge har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, overføres denne adfærd til voksentilværelsen. Det betyder, at der for børn og unge med lav kondition og uhensigtsmæssige kostvaner, er markant øget risiko for overvægt og nedsat trivsel samt kronisk sygdom i voksentilværelsen. s institutioner har kontinuerligt behov for opdatering af viden og bevidstgørelse om betydningen af barndommen og ungdommens vaner for voksenlivets vaner (8-12, 20). Udgangspunktet for Sundhedsambassadørprojektet er et fokus på de fysiske, sociale og kulturelle rammevilkår, som ligger til grund for børn og unges sundhedsadfærd. Projektets sundhedsambassadører skal iværksætte kon- 1

2 Sundhedsambassadører for børn og unge i krete sundhedsfremmende indsatser og endvidere fungere som ressourcepersoner omkring sundhed. Det er sundhedsambassadørernes opgave i et samarbejde med ledere og kolleger at få omsat overordnede politikker til praktiske tiltag og indsatser, som skal være med til at skabe sundhedsfremmende vilkår for børn og unge (5,6). I projektets første to år vil fokus primært være børn og unges fysiske vilkår, hvilket hovedsagligt indebærer indsatser indenfor områderne kost og fysisk aktivitet. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig - men de voksne har stor andel i at skabe de rette rammer. Krop og bevægelse er desuden ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig indgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen (14, 17). Der er god dokumentation for, at skole- og institutionsbaserede indsatser omkring fysisk aktivitet øger børn og unges aktivitetsniveau både i og uden for skolen/institutionen. Fysisk aktivitet har positiv effekt på børn og unges selvsikkerhed, trivsel og fællesskabsdannelse, hvilket er essentielle faktorer for indlæring og almen udvikling. Fysisk aktive børn og unge har en højere stresstærskel. Børn og unge, som regelmæssigt deltager i idræt eller anden fysisk aktivitet, har ligeledes bedre koncentrationsevne og hukommelse (7, 14, 16). Det er hensigtsmæssigt, at børn vænnes til et rigt udvalg af fødevarer allerede fra de er helt små. Det bidrager til, at børn udvikler et sundt forhold til mad. Når flere børn spiser sammen, er de ofte mere tolerante og nysgerrige over for nye fødevarer. Derfor er det vigtigt, at man i daginstitutionerne fokuserer på at servere varieret kost, som er tilpasset barnets udviklingstrin samt energi- og næringsbehov. For skolebørn er det naturligvis ligeledes afgørende, at de indtager mad med den anbefalede energi- og næringstofssammensætning. Det bidrager til forebyggelse af overvægt og sikrer optimal kropslig udvikling, samtidig højner det koncentrationsevnen og derved læringen. Den enkelte skole har i samarbejde med kommunen det overordnede ansvar for skolemadens kvalitet uanset om den bliver tilberedt på skolen eller leveres af en ekstern leverandør. Det er hensigten, at sundhedsambassadørerne sammen med skoleledelsen vurderer, om maden der sælges på skolen følger Fødevarestyrelsens anbefalinger til skolemad. Her kan også hentes inspiration til handling, de steder hvor det er nødvendigt at ændre på maden (24, 25). Skolen er et socialt fællesskab, hvor børn og unges vaner udvikles og påvirkes, hvilket understreger skolens centrale rolle i og potentiale til at skabe sund kultur. Skolen er desuden en arena, hvor sundhedsrelateret undervisning er obligatorisk, såsom idræts- og hjemkundskabsundervisning samt de opgaver faghæfte 21 foreskriver i forhold til sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. På skoleområdet er der således et stort potentiale for at arbejde med sundhedsfremme, både ud fra et bredt sundheds- og samfundsperspektiv men ligeledes mere specifikt, som f.eks med kost og fysisk aktivitet i idræts- og hjemkundskabsundervisningen (6-8, 12-13). Love og bekendtgørelser Sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge foreskriver, at kommuner og regioner skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse (BEK nr ). De sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger skal omfatte foranstaltninger over for børn og unges hjemlige miljø, daginstitution, kommunal dagpleje og skole (BEK nr stk. 1). Herudover foreskriver Dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring (BEK nr ), og at der i den pædagogiske læreplan skal opstilles mål for området Krop og bevægelse (BEK nr ) 2

3 Sundhedsambassadører for børn og unge i Ifølge Folkeskoleloven skal undervisning i sundhed være integreret i undervisningen på alle klassetrin blandt andet i forbindelse med det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningen i dette emne skal bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed (BEK nr ). Børn og unge skal altså have støtte fra de kommunale rammer til at leve sundere. Et sådant fokus er i tråd med s Sundhedspolitik fra 2012, hvor visionen er, at det skal være let for alle borgere at leve et sundt og godt liv hele livet med særligt fokus på, at børn og unge ( ) sikres optimale vilkår for en sund opvækst (2). anskuer sundhed hos børn og unge ud fra WHOs brede sundhedsbegreb, som ikke blot dækker fravær af sygdom, men også inkluderer optimal funktion såvel fysisk som psykisk og socialt. I projektet har psykisk og social sundhed et indirekte fokus. Hvilket betyder at der fokuseres på mental og social sundhed som afledt effekt af de indsatser, der iværksættes overfor fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig ernæring. Disse afledte effekter inkluderer styrket trivsel, sociale relationer, fællesskaber, selvværd og selvtillid samt øget indflydelse og medbestemmelse (14). Sundhedsambassadørprojektet beskæftiger sig med livsstilsfaktorer men også med de vilkår og rammer, som påvirker børn og unge sundhed (se figur 1). Ved at arbejde med begge aspekter opnås en helhedsorienteret indsats. Figur 1. Årsagssammenhænge og påvirkningsfaktorer for sundhedsadfærd (15). Forventet projektperiode: 2012 og 2013, herefter forventes sundhedsambassadørordningen at være sat i drift i Center for Børn og Skole. 2. Projektets aktører Rekvirent Projektleder Byrådet Sundhedsfremmegruppen 3

4 Sundhedsambassadører for børn og unge i Styregruppe Per Udesen + Projektgruppe To skoleledere, to områdeledere, to ledere fra FFO, sundhedsfremmegruppen, forvaltningsrepræsentant og repræsentant fra fritidsvejledningen. Ressourcepersoner KOSMOS (Det Nationale Videnscenter for Børns og unges Sundhed, Kost og Motion, Syddansk Universitet) Rejseholdet (Fødevarestyrelsen), Furesø Kommunes sundhedspleje, ernæringsvejledning, genoptræning og fritidsvejledning. 3. Projektets tildelte ressourcer Økonomiske ressourcer 4. Projektets målsætninger kr. i 2012, kr. i årene fremover Procesmål Det overordnede procesmål er: At styrke skole-, fritids- og dagtilbudsområdets forudsætninger for at arbejde med sundhedsfremme gennem rammer, miljø og undervisning. Dette gøres blandt andet ved at: Etablere og organisere sundhedsambassadørordningen, så den kan fortsætte i årene fremover. Afvikle 3-5 kompetenceudviklingsdage for sundhedsambassadørkorpset inden april Oprette en ekstern sundhedsambassadørportal og holde denne opdateret, så sundhedsambassadører og andre interessenter kan indhente viden og inspiration til sundhedsfremmende arbejde samt få indblik i projektet. Facilitere at alle enheder som minimum iværksætter 2 indsatser, der sigter på at få sund kost og fysisk aktivitet ind i børn og unges hverdag. Facilitere netværksdannelse blandt sundhedsambassadørerne. Facilitere at der formuleres lokale funktionsbeskrivelser for sundhedsambassadørens arbejde. Facilitere at alle enheder hvert år laver en strategiplan for det sundhedsfremmende arbejde. Facilitere at alle kommunale fritidsordninger og daginstitutioner udarbejder en bevægelsespolitik, hvilket for fritidsområdet indebærer et særligt fokus på omfanget af tid børn og unge bruger på stillesiddende aktiviteter (f.eks. mobiltelefon, spillekonsol og computer). Facilitere at alle kommunale skoler, fritidsordninger og daginstitutioner udarbejder/ opdaterer en lokal mad- og måltidspolitik på baggrund af de officielle anbefalinger. Facilitere at alle kommunale skoler, fritidsordninger og daginstitutioner forholder sig til forbruget af sukker og sukkerholdige mad- og drikkevarer i hverdagen. Facilitere at alle skoler udarbejder en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet. Facilitere at alle skolerne udarbejder en politik for aktiv transport til og fra skole. Indsamle lokale funktionsbeskrivelser, strategiplaner og politikker og offentliggøre dem på sundhedsambassadørportalen. Sikre at forældre og forældrebestyrelser informeres og involveres i det praktiske sundhedsfremmende arbejde og i beslutningsprocesserne bag indsatserne. 4

5 Sundhedsambassadører for børn og unge i Forankre sundhedsambassadørordningen i Center for Børn og Skole. Resultatmål Primære resultatmål i prioriteret rækkefølge: At forbedre børn og unges bevægelsesvaner og kropslige kompetencer, samt øge deres kondition At øge antallet af børn og unge med sunde kost- og måltidsvaner. At styrke sundheds- og idrætsundervisningen. At skolebørn udvikler forudsætninger for at kunne handle for at fremme egen og andres sundhed. At øge børn og unges sociale og mentale trivsel. At øge børn og unges almene boglige fagkundskaber. Sekundære resultatmål i prioriteret rækkefølge: At mad, der serveres og sælges af kommunale skoler, fritidsordninger og daginstitutioner følger de otte kostråd. At øge andelen af børn og unge med fysisk aktive fritidsinteresser At øge mængden af økologisk kost, som serveres i kommunale skoler, fritidsordninger og daginstitutioner. Succeskriterier Projektets succes bedømmes primært ud fra effektmålsætningen, altså kvantitative indikatorer for kost og fysisk aktivitet, men vil ligeledes blive vurderet kvalitativt gennem sundhedsambassadørernes tilgang til projektet, deres funktion og arbejde, samt børnenes og de unges holdning til projektets aktiviteter. Indikatorer for børn og unges kost og bevægelsesvaner: Børn og unge i skole og FFO har en gennemsnitlig signifikant stigning i kondital. 10% færre 4½ årige børn registreres som motorisk underudviklede i forhold til deres alder. Færre børn i alderen år har et BMI over det anbefalede niveau. Indikatorer for børn og unges trivsel og velvære: Sygefraværet blandt børn og unge på skolerne er faldet med mindst 5 %. Sygefraværet blandt børn på daginstitutioner er faldet med mindst 5 %. Indikatorer for projektarbejdets succes: 90 % af sundhedsambassadørerne oplever, at der er opbakning omkring deres funktion og arbejde. 90 % af sundhedsambassadørerne oplever, at de har fået redskaber og kompetencer til at planlægge og gennemføre kvalificerede sundhedstiltag i eget område. Børn og unge tilkendegiver i fokusgruppeinterview, at der er større fokus på sund kost og fysisk aktivitet og flere aktiviteter, der understøtter dette fokus. 80% af de adspurgte forældre svarer i elektronisk spørgeskemaform, at der i børnenes institutioner/skoler er kommet større fokus på/ flere sundhedsfremmende aktiviteter Interessentperspektiver på projektet Interne interessenter Det forventes, at Kultur og Idræt bidrager med strategier til forældreinvolvering og vejledning af sundhedsambassadører, børn og unge samt deres forældre ift. til fritidsaktiviteter. 5

6 Sundhedsambassadører for børn og unge i Medarbejdere og ledere i dagtilbud Forældrebestyrelser dagtilbud Medarbejdere og ledere i skoler Forældrebestyrelser skoler Eksterne interessenter Politikere Det forventes, at Natur og Miljø i har interesse i at deltage i de områder af projektet, som omhandler økologisk kost og aktiv transport. Det forventes, at sundhedsplejen bidrager til det lokale sundhedsfremmende arbejde på institutioner og skoler med relevant vejledning og mulig aktivitet. Fremgangsmåde i projektet Hovedmilepæle - Sundhedsambassadørportalen i drift september Afholdelse af kick-off arrangement 3.september At have informeret forældre og forældrebestyrelser om projektet inden udgangen af Planlægning og afholdelse af 3-5 kompetenceudviklingseftermiddage for sundhedsambassadørerne inden april Facilitering af udfærdigelse af lokale strategiplaner for det sundhedsfremmende arbejde inden medio Facilitering af udfærdigelse af lokale bevægelsespolitikker, mad- og måltidspolitikker, strategi for idrætsundervisningen samt politik for aktiv transport inden medio Facilitering af involvering af forældre og forældrebestyrelser i det praktiske sundhedsfremmende arbejde og beslutningsprocesserne bag indsatserne medio Forankring af Sundhedsambassadørordningen i Center for Børn og Skole inden udgangen af Væsentlige aktiviteter - Fastsættelse af fordeling af frikøbstimer. (Ansvar for relevant brug af timerne påhviler skole- og områdeledere.) - Udpegning af sundhedsambassadører - Afholdelse af kick-off arrangement - Etablering af sundhedsambassadørportal - Planlægning og gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for sundhedsambassadører - Facilitering af udarbejdelse af lokale bevægelsespolitikker og mad- og måltidspolitikker. - Bistå de deltagende kommunale institutioner med planlægning af sundhedsfremmende tiltag. - Løbende monitorering af aktiviteter - Løbende indsamling og analyse af data til evaluering - Udarbejdelse af evalueringsrapport og formidling af denne til interne og 6

7 Sundhedsambassadører for børn og unge i eksterne interessenter. Afsøgning af væsentlige erfaringer og viden fra interne og eksterne netværk Interne netværk: Natur og Miljø Miljø og klima ambassadørordningen. Fritidsvejledningen (Kultur & Idræt) Eksterne netværk: Kommuner, videns- og forskningscentre, Sundhedsstyrelsen Opmærksomhedspunkter At sikre gode rammer for erfaringsudveksling, vidensdeling og fælles refleksion. At skabe et afbalanceret forhold mellem en positiv og ressourceorienteret tilgang og en risiko- og adfærdsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unges sundhed. At tage udgangspunkt i sundhed som en lære- og dannelsesproces. Sundhedsfremme og forebyggelse skal anskues og tilrettelægges som læreprocesser. At sikre en involverende tilgang til arbejdet med børn og unges sundhed. Der tages afsæt i den viden og de værdier, børnene og de unge allerede har. Børn og unge deltager i udvikling af lokale tiltag, det lokale målsætningsarbejde, gennemførelse af strategiplan og evaluering. At skabe kobling mellem pædagogik og sundhedsfaglighed i kommunens institutioner. At sikre grundlag for evidensbasering igennem hele projektperioden, så der er bedre grobund for at projektet kan videreføres. At arbejde med forældreinvolvering ift. børn og unges sundhed (jf. Folkeskoleloven og Undervisningsmiljøloven). Evalueringsplan Opfølgning på resultatmål og succeskritierier Der udformes en evalueringsrapport ved projektafslutning, hvori der indgår vurdering af udvikling både mht. proces- og resultatindikatorer (både kvantitative og kvalitative analyser). Kvantitativ evaluering af effektmål: - Motorisk screening af børn i alderen 4,5 år (pædagoger) - Konditionstestning af børn og unge over 10 år. Hver skole konditester én klasse fra hvert trin (indskoling, mellemtrin og udskoling), i alt 3 klasser, i efteråret 2012 og igen i foråret Registrering af sygefravær i skoler. - Spørgeskemaanalyse blandt sundhedsambassadører vedr. deres funktion, opbakning herom, hvorvidt de har tilegnet sig relevante kompetencer og herigennem har sikret implementering af relevante tiltag samt vurdering af projektets effekt. - Spørgeskemaanalyse blandt forældre, pædagoger, lærer og områdeledere vedr. kendskab og tilfredshed med projektet samt vurdering af projektets effekter. - Fokusgruppeinterview blandt elever vedr. selvrapporterede kost- og motionsvaner (ved baseline og projektafslutning) Kvalitativ evaluering af effektmål: - Fokusgruppediskussioner om effekten af projektet ved projektafslutning (sundhedsambassadører, områdeledere, elever) 7

8 Sundhedsambassadører for børn og unge i - Observation af bevægelsesvaner i tilfældigt udvalgte skoler og daginstitutioner (ved baseline og projektafslutning) Opfølgning på proces Hvordan formidles resultater af evalueringen Projektets proces evalueres løbende i projektgruppen og styregruppen med henblik på justering af aktiviteter og projektets retning. Processen og aktiviteterne monitoreres og dokumenteres af Sundhedsfremmegruppen. Til borgere, politikere og interne og eksterne samarbejdspartnere via evalueringsrapport, som bliver tilgængelig på sundhedsambassadørportalen. Evalueringspunkter produkt Realiserede succeskriterier. Har aktiviteterne realiseret målene? Succeskriteriernes effekt på behov. Har de realiserede mål haft en effekt på de behov projektet rettede sig imod? Evalueringspunkter proces Læringspunkter Kobling mellem den pædagogiske praksis og det sundhedsfaglig arbejde Afsøge muligheder i forhold til skole og institutionsbaserede interventioner. Afsøge muligheder i forhold til forældreinvolvering. Overdragelse Referencer 1. Nettoomkostninger for en gennemsnitskommune på indbyggere som følge af fysisk inaktivitet svarer til 9,6 mio. kr. årligt. Statens Institut for Folkesundhed (2012). Estimering af niveauet for de samfundsmæssige omkostninger i 2012 på baggrund af resultater fra rapporten Risikofaktorer og folkesundhed (Sundhedsstyrelsen 2006). Notat udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen. 2. s sundhedspolitik 2012, s Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (2010). Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (2010). Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse. 5. Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. 6. Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse + sundhedsfremme i Kommunerne, Børn og unges sundhed, Sund by Netværket & Statens Institut for Folkesundhed (2009), 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer. s Sørensen, K & Koch, B. (Videnscenter for sundhedsfremme, UC Syd & Det nationale Videnscenter KOS- MOS)(2009). Den sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis. Forlag University College Syd. 9. (2010). Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Michaelsen, K. F. et al. (2006). Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. 11. Reilly, J. (2006). Obesity in childhood and adolenscence: Evidence based clinical and public health perspectives. Post grad. Med. J. 82;

9 Sundhedsambassadører for børn og unge i 12. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 7 (2010). 13. Undervisningsministeriet (2009). Fælles mål 2009: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, faghæfte 21. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Sundhedsstyrelsen (2011), Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. s , 31-41, Dahlgren og Whitehead 1991, risikofaktorer, der påvirker folkesundheden 16. Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet. 17. Brixval, C., Svendsen, M. & Holstein, B. (2011). Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 fra databasen børns sundhed: Motoriske vanskeligheder. København. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. 18. Sundhedsstyrelsen (2012). Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. s Sundhedsstyrelsen (2012). Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. s Rasmussen, M. & Due, P. (2010) Skolebørnsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed. 21. Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen & DTU Fødevareinstituttet (2009). Anbefalinger for den danske institutionskost. 22. Fødevarestyrelsen (2009). Det fælles frokostmåltid Anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner. 1. udgave 23. Regeringen. Dagtilbudsloven - LBK nr. 668 / a. 24. Fødevarestyrelsen (2012). Ernæringsanbefalinger til skolemad. 25. Fødevarestyrelsen (2012). Sunde skolemåltider et ledelsesansvar. 9