!! " # $! % " # $% &' () *$ # & " %&' $ "&' '! %+ # #, $ * #!! " ( ) (
|
|
- Svend Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Århus Kommune Børn og Unge 1
2 Århus Kommune Børn og Unge!! " # $! % " # $% &' () *$ # & " %&' $ "&' '! %+ # #, $ * #!! " ( ) ( 2
3 Århus Kommune Børn og Unge MÅL: Styrke sammenhængskraft i århusianske samfund, så alle indgår som aktive medborgere med reelt samme muligheder, ret og pligt Grundlag for tænkning: Vellykket integration - Fælles ansvar for borgere, bysamfund og kommune. Kommunen skal: Arbejde for medborgerskab Modvirke diskrimination (direkte, indirekte, institutionel (usynlig)) Sikre, at alle kan bruge kommunens tilbud Behandle lige ved at behandle forskelligt (servicedifferentiering) Tænke særlige behov ind i de almindelige ydelser (mainstreaming) 3
4 ) & *# Århus Kommune Børn og Unge *# ""! # $ # # "" "" $ * $ # #-! $ $!!! $ -. # $ #"" + / $ #! 0 * #, # $ # $ $ +,-. % 0 $ $ -.! #! " $ $ " "! #,! * $ $! " #, # ". / %)! 3!! 4
5 Århus Kommune Børn og Unge Evne? Redskaber Kan Vilje? Opleve betydning Vil ikke Kan ikke 5 Mulighed? Træning Vil Medborgerskab: Ret og pligt som samfundsmedlem Identitet og tilhør i fællesskabet
6 Århus Kommune Børn og Unge Charlotte Paludan sprogtoner og ligesindede Eva Gulløv Vi behandler da alle lige Laura Gilliam onde børn eller onde cirkler?. =>Udforsker mødet mellem barnet og institutionen: Hvad kan vi se Hvad kan vi ikke se hvad er på spil (institutions-dynamik) Anette Lareau Unequal Childhoods: =>Udforsker hjemmet Fælles begreb (god opdragelse) dækker over forskellige forståelser Har konsekvenser for mødet mellem Barn og institution Forældre og institution 6
7 Århus Kommune Børn og Unge " ( 5 & " 4!! 23 4 $ *$ $ 6* 2 $ 4 & # $! # 27 * # 4 / 1+* 1 5 $ / "! $ / * 2 4 $!! $ *! & & # * 7 Annette Lareau: Unequal childhoods. Class, race and family life. 2003
8 Århus Kommune Børn og Unge " $6 *# " (,0 -. Information (og ikke gæt en regel)? Ja / Ja Nej / Ja Ja / Nej Nej / Nej 8 Kommunikation og tilrettelæggelse af hverdagen Hvad siger vi (ikke) og hvorfor (ikke)? Får vi sagt der, der er vigtigt? Tilgodeser vi utilsigtet nogle mere end andre i arbejdet med børnene? Tilgodeser vi utilsigtet nogle mere end andre i forældresamarbejdet?
9 Århus Kommune Børn og Unge Internationalt og nationalt: Mange kilder, aktører, overordnede tiltag, svar på mange udfordringer Det fælles indhold: Anerkende & inkludere mangfoldighed og sikre fælles sæt værdier Formel ret og pligt i samfund og identitet, tilhør i fællesskab Helt kort: Medborgerskab - nødvendigt for et demokratisk samfund Medborgerskab - en ret for barnet Medborgerskab - en forpligtelse efter lovgivningen 9
10 Århus Kommune Børn og Unge Medborgerskab 0-18 år Hvorfor - Ret, pligt og god ide Hvad: Lige muligheder for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber, der har værdi i sig selv og peger op mod samfundsfællesskabet. Trappen. Udfordringen: Fælles forståelse? Fælles sprog? Synlig og bevidst praksis? Lige muligheder for at deltage og bidrage? God praksis og udvikling: Mentalt flyttearbejde og pæd. serviceeftersyn med medborgerskabsbriller (praksis, nye vinkler, det store i det små) 10
11 Århus Kommune Børn og Unge Medborgerskab - Hvad er det på vores alderstrin? - Har vi fælles sprog og bevidsthed? - Hvordan kan vi se det i vores rammer? - Hvordan kan vi se det i vores hverdag? 11
12 Århus Kommune Børn og Unge KRAI - pilotprojekt om ny skolestartsmodel Kompetencebaseret Rullende skolestart Aldersintegreret Indskoling 1
13 Århus Kommune Børn og Unge 2 Skoleudvikling Århus kommune
14 Århus Kommune Børn og Unge 3 Hvordan udvikle en tidssvarende folkeskole 2010?
15 Fakta om Børn og Unge, Århus Århus Kommune Børn og Unge børn og unge mellem 0 18 år medarbejdere - 13 områder, hver med en områdechef - 50 skoler dagtilbud for de 0 6 årige - FU/ fritidsklubber og ungdomsskoler 4
16 Århus Kommune Børn og Unge 5 1
17 Århus Kommune Børn og Unge 6 Differentiering
18 Folkeskolen ydre vilkår Århus Kommune Børn og Unge Folkeskolen er en kommunal opgave og reguleres af folkeskoleloven. Folkeskolen består af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig frivillig 10. klasse. Børnehaveklassen har også hidtil været frivillig for eleverne, men fra den 1. august 2009 bliver den en del af grundskolen. (Kilde: uvm.dk) 7
19 Lovgivning Århus Kommune Børn og Unge 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. (Kilde: Lovbekendtgørelse nr af 30. nov ) 8
20 Århus Kommune Børn og Unge 9 Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling
21 Traditionel skolestart Århus Kommune Børn og Unge Barnet starter i skole det kalenderår det fylder 6 år Hele årgangen starter i august Årgangsopdelte klasser Opdeling mellem undervisning og fritid Ofte ringe samarbejde mellem sfo og undervisningsdel 10
22 Pilotprojektet vil som noget nyt afprøve Århus Kommune Børn og Unge Barnet kan starte i løbet af det år, det fylder 6 år Rullende skolestart 3 gange i løbet af kalenderåret Skolestart på baggrund af kompetencer Barnet ruller ind i en aldersintegreret gruppe Øge undervisningsdifferentiering 11 Øge samarbejde mellem lærer og pædagog
23 Formålet med KRAI Århus Kommune Børn og Unge at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre 12
24 Formålet med KRAI - fortsat Århus Kommune Børn og Unge Pilotprojektet skal blandt andet medvirke til en afprøvning af nye undervisnings- og organisationsformer afdække behovet for kompetenceudvikling af de involverede medarbejdere afdække hvordan et aldersintegreret indskolingsforløb organiseres og implementeres bedst muligt 13
25 Historik Århus Kommune Børn og Unge Projektet er startet i 2007 Projektet har siden starten haft stor politisk bevågenhed De deltagende skoledistrikter er Malling, Lisbjerg og N.J. Fjordsgade Pilotprojektet blev midtvejsevalueret i foråret 2010 Projektperioden er forlænget, for de skoledistrikter, der ønsker det, frem til og med skoleåret 2011/
26 Århus Kommune Børn og Unge Midtvejsevaluering, marts 2010 Opmærksomhedspunkter i det videre arbejde 15
27 Århus Kommune Børn og Unge Forældresamarbejde! 16
28 Århus Kommune Børn og Unge Læring, evaluering og undervisningsteknologier " ##$ 17
29 Århus Kommune Børn og Unge Sårbare børn og unge % & $ $ $ $ $ 18
30 Århus Kommune Børn og Unge Samarbejde mellem lærere og pædagoger ' ()$ 19
31 Århus Kommune Børn og Unge 20 Hvad siger børnene?
32 Kontakt Århus Kommune Børn og Unge Marianne Holst Nielsen, projektleder Louise Enevoldsen, tovholder Hjemmeside direkte link til sider om KRAI-projektet: 21
33 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Presentation av LedningsInformationsSystem (LIS) v. Ole Hersted Hansen, Chef för Statistik och Ledningsinformation Vision och inriktning Förutsättningar och systemutvikling Innehållet i systemet Mål från budget Kvalitetsredovisning Ledningsredskap, uppföljningssystem Datavaruhus (statistik och förfaranden) 1
34 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Barn och ungdomar, nyckeltal: Ca innom grundskola Ca innom förskola Ca innom fritidsklubber Ca anställda Budget 5,2 miljarder d.kr. (6,4 miljarder s.kr.) 53 skolar, 357 förskola fordelt på 109 dagvård, 72 fritidsklubbar = många uppgifter! 2
35 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Bildandet av Barn och Ungdom 2006 Många olika system Skillnader i förvaltningskultur Barn och Inga Skolledningen gemensamma perspektiv för 0-18 år Ungdom Barn och Ungdom Fritid och kultur 3
36 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Feedback Ydre vilkår Fx: Lovgivning, aftaler, overenskomster, befolkningsforhold, teknologi, medier og omdømme Grundlag og strategi Fx: Århus Kommunes styreform, vision og værdier, overordnede politikker og byrådsbeslutninger Ressourcer Budget og rammer Medarbejdere Kompetencer Arbejdsklima Bygninger Teknologi Eksterne ressourcer Organisation Organisationsstruktur Organisationskultur Borger- og brugerinddragelse Arbejdsprocesser Ledelse og styring Mål og handlinger Produktivitetsmål Ydelser Opgaver Serviceniveau Effektivitetsmål Effekt Faglig effekt Brugertilfredshed Resultater og kommunikation Fx: Serviceinformation, regnskab, balanceret scorekort, benchmarking og ledelsesinformation 4
37 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Hva er LIS? Ledningsredskap Data/IT-strategi Informationssystem 5
38 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Vision för LIS: LIS måste stödja den övergripande ledningen, affärsmodellen som är infört för att förvalta området genom insamling och tolkning av olika datakällor. LIS garantera snabb och flexibel information av hög kvalitet, däribland säkerställa en korrekt hantering av organisationens masterdata och dokumentation av metadata. LIS ger en dynamisk, och för organisationen som helhet, delat tillträde till information, centralt som decentralt. LIS säkerställer att kontroll och ägande är en viktig del av Barn och Ungdomars strategi för hantering av masterdata och grundläggande datakällor. 6
39 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Processen definiera strategier och mål konsoliderer dataproces och arbetsflöden kontroll över alla relevanta system - säkra data leverans bygga datalager skapa rapporter, simpel rapportering utbilding av ledere Härärvi nu! intellingent rapportering, sammanställning av datakällor interaktiv rapportering analys av korrelationer över tiden (effekter) 7
40 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge LIS: Utmaningar Systemat måste användas av alla oavsett nivå (IT kompetens) Datakvaliteten i de system som tillhandahåller uppgifter Definitioner av nyckeltal ofta oklar (tal misstolkas) Aktiv användning i dialogen mellan ledare (Siffrorna på lika villkor med dialogen) 8
41 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Vem Använder LIS: Cirka 860 institutionsleder och chefer har tillgång till systemet (skolor, förskolor, fritidsklubber, områdechefer, administration, tand- och sjukvård) Administrativt personal 9
42 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge LIS innehåll - Mål i budget, t.ex. Betygmedel Test, läsning och matematik Nöjdforäldraindex Elevfrånvaro, handlingsplan (andel av) Elevhälsa 10
43 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge LIS innehåll Kvalitetsredovisning Resurser, t.ex. Demografi Ekonomi Organisation, t.ex. Metarbetere, (sjukfrånvaro mm.) Ledning Förmåner, t.ex. Lektionsfordeling Planering av utbilding, barnomsorg mm. lokalt Effekt, t.ex. Betygsmedel Test Nöjdindex, elever, barn och foräldra 11
44 LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Områdeudviklingsplan Områdekvalitetsrapport Kvalitetskredsløbet Kvalitetsrapport - Ressourcer - Organisation - Ydelser -Effekt Kvalitetssamtale Udviklings- og tilsynspunkter Samtale om lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan Dvs. konkrete punkter til kvalitetsløft Ledersamtale/aftale 12
45 Børn og Unge 49 folkeskoler klassecenter 5 specialskoler Fritids- og Ungdomsskoler elever 3500 lærerel 13 områder 194 daginstitutioner 57 fritids- og ungdomsklubber 4 videncentre Administrative enheder
46 Organisering Rådmand politisk chef Direktør administrativ chef Børn og Ungechef(er) Videncenter for integration Videncenter for pædagogisk p udvikling Videncenter for rådgivning r og specialpædagogik Videncenter for sundhed og trivsel
47 Magnet og Heldagsskoler Skoler med mange elever med dansk som andetsprog Skoledagen Styrket faglig indsats flere timer skole-hjem Obligatorisk lektiecafé Lærer-pædagogsamarbejde ingen SFO Fastholdelse i lokalområdet Skjoldhøjskolen jskolen 43 % / Hasle Skole 55 % Ellekærskolen 89 % / Sødalskolen 76 % Tovshøjskolen 100 % / Søndervangskolen S 84 %
48 95 pct. målsm lsætningen National målsm lsætning: 95 pct. gennemføre ungdomsuddannelse 2015 Lokal målsm lsætning: 2013!
49 10. klassecentre Læring Trivsel Mangfoldighed Start påp en ungdomsuddannelse Forbedring af faglige kundskaber Afklaring mht. valg af uddannelse Fem 10. klassecentre
50 Særlig tilrettelagte skoletilbud Flexskolen Heltidsundervisningen Fokusskolen Ny MølleM Unge i centrum På rette vej
51 Indsatser RULL (RUm( til Leg og Læring) L 1,3 mia. kr. Ung-til til-ung mentor Læringsstile Drenges læring l og udvikling
52 Indsatser (Fortsat> Foretagsomhed Open College Network Lærersamarbejde Erhvervsliv og Organisationer
53 Indsatser.igen Sprogstimulering Lov 594 Skoleadoption Turbolæsning Skole-Hjem vejledere
54 Nationale initiativer Ungdomsuddannelse til alle KL- Partnerskab
55 Aktuelle arrangementer Ungdomscamps Workshop Innovationsdage
56 Århus Uddannelsesråd Samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne Børn og unge med behov for støtte tte Frafald - Afbrud
57 Hvordan går g r det så? s Gennemførelse af ungdomsuddannelse efter herkomst (Danmark) Dansk Ikke vestlig Gym. Udd 85 % 75 % Erhvervsudd.. 50 % 38 %
58 Århus KøbmandsskoleK Dansk Ikke vestlig HHX 86 % 88 %!! Erhververv 82 % 83 %
Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereIndstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling
Læs mereAnalyse af Langagerskolens virksomhed Maj 2009
Analyse af Langagerskolens virksomhed Maj 2009 Indholdsfortegnelse +(( *#", #%- %"(.%* / +'#$%() *(%* %( #((,#0..'%!"" #$%,+*# &'$1#2%&"#3*"(&,#3*"%".#. "' +,,!! $. ++,/* # +4,/+* #.'56#%"3" +4,/* #.'7#%!
Læs mereVirksomhedsmodel og porteføljestyring
Fælles virksomhedsmodel mv. for Virksomhedsmodel og porteføljestyring Udkast til byrådsindstilling af 30. september 2006 Fælles virksomhedsmodel mv. for Grundmodellens opbygning Ydre vilkår Grundlag og
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereMidtvejsevaluering af KRAI
Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereIndstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 3. maj 2007 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling 1. Resume Lektielæsning har en afgørende betydning for, at får optimalt udbytte af deres skolegang. Det indstilles
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereMedborgerskab i hverdagen
Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 0 år 18 år Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab I et børneperspektiv er essensen i medborgerskab, at alle børn og unge oplever, at de kan være med, de hører
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereRegnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereOpmærksomhedspunkter i udviklingsprocessen
Baggrund og organisation Formål og strategier Implementeringsoversigt Opbygning og indhold i systemet DWH Rapportering og brugergrænseflade Master data management Opmærksomhedspunkter i udviklingsprocessen
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereVelkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereProvstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv
Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereTilst Skole. Informationsmøde 2014
Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereLisbjerg indskolingsmodel
Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereMidtvejskonference om KRAI
Midtvejskonference om KRAI 9.00 Velkomst v/charlotte Groftved Åbning af konferencen v/rådmand Jacob Bundsgaard 9.20 Hvorfor udfordre den traditionelle skolestart? v/charlotte Ringsmose 10.10 Pause 10.30
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og Undervisningsudvalget. SFO og klub arbejder efter kommunens overordnede politikker og generelle retningslinjer
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereTilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Læs mereI Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 248798 Brevid. 1962802 NOTAT: Overblik over institutionstyper 28. august 2014 Notatet er udarbejdet til Folkeskolereformudvalget med henblik på at give en beskrivelse
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereHvorfor springe ud i en ny struktur:
Visionen bag reformen på børneområdet i Billund Hvorfor springe ud i en ny struktur: Vores vigtigste råstof er børnene, deres liv, læring og udvikling, så de kan blive livsduelige voksne. Der skal sikres
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereindhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem
velkommen i skole 2017 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mere