Midtvejsevaluering af KRAI
|
|
- Arnold Lauritsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent
2 Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1
3 Formål med midtvejsevalueringen Formålet med midtvejsevalueringen er at indsamle erfaringer på tværs af de tre pilotdistrikter med henblik på at bidrage til erfaringsudveksling og videndeling på tværs af pilotprojekterne; give mulighed for justeringer undervejs i pilotprojektet, såvel centralt som decentralt; give inspiration til interesserede skoler og dagtilbud i kommunen. Midtvejsevalueringens resultater afrapporteres både samlet og i et notat til hvert pilotdistrikt. De generelle tendenser dækker i mange tilfælde over en vis variation mellem pilotdistrikterne. Erfaringsopsamling Videndeling Justeringer Inspiration 2
4 Evalueringstilgang og datakilder Erfaringsopsamling med inddragelse af de relevante aktørgrupper via 4 fokusgruppeinterview i hvert pilotdistrikt 1 fokusgruppeinterview i VPU 40 børneinterview Statusnotater fra de decentrale projektgrupper Statusnotat fra administrativ arbejdsgruppe 26 medarb. i skole/sfo 12 ledere Midtvejsevaluering 11 medarb. i dagtilbud 40 børneinterview Forvaltning 27 forældre 3
5 Slutevaluering i 2010 eller 2011 Senere i projektforløbet gennemføres en omfattende slutevaluering, der har til formål at svare på: Hvad er det, der virker, for hvem, hvornår, og under hvilke omstændigheder? Fokus på både processer og effekter, herunder analyse af projektets målbare effekter. 4
6 Analyseramme PILOT- PROJEKT FORANDRINGSPROCES Skal generere erfaringer med ny indskolingsmodel Vil formentlig også gælde for andre skoler, der ønsker at implementere KRAI INDSKOLINGSMODEL Forventede varige effekter 5
7 Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 6
8 KRAI som pilotprojekt Erfaringer med KRAI som pilotprojekt Vi bygger skibet, mens vi sejler Stor udfordring at deltage i pilotprojekt. For nogle medarbejdere en kilde til frustration, for andre spændende at kunne påvirke processen. Nogle forældre oplever, at deres børn er prøvekaniner i et eksperiment. Primært forældre til børn, der startede i årgangsdelt klasse i Malling. Opstartsfase præget af uklarheder og udfordringer - især i Malling og N. J. Fjordsgades skoledistrikter. Stort behov for erfaringsudveksling. Internt, på tværs af pilotdistrikter og mellem decentralt og centralt niveau. Hvad er et pilotprojekt? Har til formål at afprøve en model eller et projekt, før det eventuelt gennemføres i større skala. Et læringsprojekt, der skal generere erfaringer og viden om en ny indskolingsmodel. Vi har virkelig været i en startfase og brugt al vores energi på at vælte de gamle strukturer og bygge nye. Det er først nu, vi kommer til det pædagogiske. 7
9 Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 8
10 KRAI som forandringsproces Erfaringer med KRAI som forandringsproces En meget krævende og omfattende forandringsproces. 9 Både strukturelle og kulturelle forandringer. Stor faglig og ledelsesmæssig udfordring. Ledere og medarbejdere på alle niveauer skal klædes på og have den nødvendige støtte i processen. Involvering, ejerskab og fælles forståelse af projektets formål. I starten primært skoleprojekt i Malling og N. J. Fjordsgades skoledistrikter.. KRAI stiller meget store krav til samarbejde. Og nogle lærere har gået ind i et rum og lukket døren i mere end 25 år. Det har altså været svært.
11 Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 10
12 KRAI som indskolingsmodel 1 Overordnede erfaringer med KRAI som indskolingsmodel Kernen i KRAI opleves helt overvejende som en succes: Næsten alle børn trives. Faglige og sociale kompetencer styrkes. Mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole. De fleste forældre er tilfredse. Der er dog også udfordringer, f.eks.: Stort fokus på læring og kompetencer. Forældre savner overblik. Visse strukturelle udfordringer. Hvad er kernen i KRAI? Rullende skolestart. SUS som grundlag for vurdering af skoleparathed. Aldersintegrerede og kompetencebaserede hold. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger om undervisning. børnene har det godt. Her er godt at være. Der er nogle ting i det her, som giver dem helhed på en anden måde. Det skaber et mere rummeligt skolemiljø og nok i sidste ende også bedre forudsætninger for læring. 11
13 KRAI som indskolingsmodel 2 Erfaringer omkring overgang fra dagtilbud til skole Mange forældre oplever, at overgangen er mere sammenhængende og tryg: Børn starter i skole, når de er parate til det. Ruller ind i et etableret miljø. Tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole. På Lisbjerg Skole vurderes den gennemsnitlige skolestartsalder at være faldet lidt, mens den på de to øvrige skoler vurderes at være steget lidt. Formål med KRAI at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. Det var vildt for mig at se, hvor hurtigt min datter fandt ud af det. Det ligner det, de er vant til. De er vant til at forholde sig til både store og små. 12
14 KRAI som indskolingsmodel 3 Erfaringer omkring børnenes trivsel, læring og udvikling Både fokusgruppe- og børneinterview tyder på, at langt de fleste børn trives. Styrker både børnenes faglige og sociale udvikling. Dog mener nogle medarbejdere, at projektet i for høj grad fokuserer på læring og kompetencer. For tidligt og for lille datagrundlag til at konkludere, hvordan KRAI påvirker behovet for specialpædagogisk bistand. Vigtigt at være opmærksom på, hvordan børn med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret trives i den nye struktur. Formål med KRAI at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer. KRAI er et projekt, der udfordrer de voksne kraftigt, fordi det ændrer den måde, vi plejer at gøre tingene på. Men det her er et projekt med fokus på børnenes trivsel ikke de voksnes, ikke forældrenes. 13
15 KRAI som indskolingsmodel 4 Erfaringer med kompetencebaseret og aldersintegreret undervisning Faglig udfordring for både lærere og pædagoger. Behov for øget kompetenceudvikling i en overgangsperiode. Planlægningsmæssig udfordring, f.eks.: Sikre fleksible personaleressourcer. Fælles forberedelsestid. Klar styrke, at pædagogerne inddrages i undervisningen. På Lisbjerg og N. J. Fjordsgade Skole ytrer flere ønske om, at kompetencebaseret og aldersintegreret undervisning omfatter hele skoleforløbet. Formål med KRAI at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov. at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile. 14
16 KRAI som indskolingsmodel 5 Erfaringer omkring forældresamarbejde Langt de fleste forældre er tilfredse. Mange er skeptiske og forvirrede inden skolestart, men positive, når barnet er startet i skole. En mindre gruppe utilfredse forældre. Omhandler dog især KRAI som pilotprojekt. En del forældre savner overblik over børnenes hverdag. Vanskeligere at engagere forældre i forældreråd og forældrefællesskab. Informationsmængden til forældrene har samlet set været tilstrækkelig. Men særligt projektets formål skal kommunikeres tydeligere. Formål med KRAI at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre. I starten savnede jeg at lære hendes lærere at kende. Der er mange lærere inde over undervisningen, og det er utrygt for mig som forælder, at jeg ikke ved, hvem der underviser mit barn. 15
17 KRAI som indskolingsmodel 6 Erfaringer omkring organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold De strukturelle rammer har betydning for indskolingsmodellen og vice versa. Skaber behov for at se på f.eks. ressourcetildelingsmodel, frit skolevalg, klassedannelse, de fysiske rammer, etc. Nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der analyserer og kommer med løsningsforslag. 16
18 Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 17
19 Opsummering KRAI som indskolingsmodel er overvejende en succes børnene trives og deres faglige og sociale kompetencer styrkes. KRAI er en meget krævende og omfattende forandringsproces. KRAI som pilotprojekt er en udfordring og en kilde til bekymring for nogle forældre og medarbejdere. 18
20 Kontaktinformation Søren Munkedal, seniorkonsulent Søndergade 1A; DK-8000 Århus C T: M: soeren.munkedal@capacent.dk 19
Børn og Unge, Århus Kommune
Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering N.J. Fjordsgades skoledistrikt Capacent 1.marts 2010 Indhold 1. Baggrund og formål 1 2. Generelle tendenser
Læs mereBørn og Unge, Århus Kommune. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering
Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Capacent 1. marts 2010 Børn og Unge, Århus Kommune Midtvejsevaluering af KRAI
Læs mereIndstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Hovedrapport Slutevaluering 2011 VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 2.1 Tre analytiske niveauer... 6
Læs mereBørn og Unge, Århus Kommune. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Malling skoledistrikt
Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Malling skoledistrikt Capacent 1. marts 2010 Børn og Unge, Århus Kommune Midtvejsevaluering
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 6 3. OM KRAI... 9
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 8 3.1 KRAI
Læs mereKommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag
Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Malling lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 9 3.1 KRAI
Læs mereMidtvejskonference om KRAI
Midtvejskonference om KRAI 9.00 Velkomst v/charlotte Groftved Åbning af konferencen v/rådmand Jacob Bundsgaard 9.20 Hvorfor udfordre den traditionelle skolestart? v/charlotte Ringsmose 10.10 Pause 10.30
Læs mereEvaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010
Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 1 Rapportens indhold og struktur: Indledning: 3 Formål med KRAI: 4 Evalueringsmetode: 5 Kilder og datagrundlag: 6 Dataindsamling: 7 KRAI
Læs mereOVERGANGE. fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt værdier, indsatsområder og handleplaner
OVERGANGE fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt 2013-2014 - værdier, indsatsområder og handleplaner Det overordnede mål er formuleret i Århus Kommunes indsats for udsatte børn og unge
Læs mereEvaluering af rullende skolestart og
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Sagsnr. 17.00.00-P20-22-16 Dato:16.01.2017 Evaluering af rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i Østbirk og Nim Efter ansøgning
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereForårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Læs mereDialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune
Dialogmøde 18-09-2017 Udfordringer til alle og uddannelse for flere Program 17:30 Velkomst v/ Claus Clausen 17:35 Opdatering på budgetforhandlinger v/claus Clausen 17:45 Oplæg om udspillet og det videre
Læs mereEvaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015
Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07
MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD
Læs mere[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]
2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har
Læs mereKRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen
KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Nord Syd Padderokker Storkenæb Gederams Okseøje Øst Vest Følfod Kodriver Gåseurt Bjørneklo I Lisbjerg distrikt
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereInklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole
Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereSkolestart på Hillerød Vest Skolen
Skolestart på Hillerød Vest Skolen Skolestart på Hillerød Vest Skolen Program: Præsentation Lovgrundlaget Hvem er vi? De to afdelinger Vores værdigrundlag SFO Skoleparathed Vigtige oplysninger Lovgrundlaget
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereTårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter
Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereResume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole
! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU
Læs mereHolstebro Kommunes samlede inklusionsindsats
Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereLisbjerg indskolingsmodel
Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid
Læs mereEn moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!
En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau
Læs mereNotat. Notatet beskriver følgende:
Notat Vedrørende: Opsamling på pædagogiske tilsyn Sagsnavn: Tilsyn og afrapportering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Sagsnummer: 28.00.00-A00-73-18 Skrevet af: Dorte le Coq og Charlotte Buchhave
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereBRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin
BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.
Læs mereProjektgrundlag. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i Århus Kommune
Projektgrundlag Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i Side 2 Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Baggrund for pilotprojektet... 3 1.3 Målgruppe...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereInternt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016
Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016 Dato 29. september 2016 Sagsbehandler Asta Moldt Direkte telefon 79 30 28 07 E-mail abmo@kolding.dk
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereKRAI - Lisbjergskolen
KRAI - Lisbjergskolen Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Birketræ Bøgetræ Gærdesmutte Gulspurv Solsort Fuglekonge Kastanjetræ Egetræ Bogfinke Blåmejse
Læs mereProvstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv
Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereEt godt børneliv et fælles ansvar
Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereWorkshop Forældresamarbejde 29.februar 2018
Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018 Ved Sisse Winther Oreskov, Einar Gylling Dørup og Camilla Wessman Program Intro til workshop. Kort om sektorprojektet Indledning forældresamarbejde på dagsordenen
Læs mereForårs SFO for dit barn
Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereHelhed er andet end struktur. Dorrit Christensen
Helhed er andet end struktur Dorrit Christensen Udfordring I 2085 går de nyfødte børn på pension. 70 år hvad venter forude? Det eneste vi ved med sikkerhed er at de har brug for personlige kompetencer
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereReferat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring
1 Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring Sted: Børnehuset Himmeldalen Dato: 28/02-2018 Tidspunkt: 09:00 12:00 Deltagere: Pædagog Gitte Villum Jørgensen, Pædagogisk leder
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mere