Kriminalforsorgen K riminalforsorgen Årsrapport 2007 Årsrapport 2007

Transkript

1 Kriminalforsorgen Årsrapport 2007

2

3 Kriminalforsorgen Årsrapport 2007 Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde Direktoratet for Kriminalforsorgen April 2008

4 Indhold Indhold Forord 5 1. del: Årets begivenheder Kapacitet og pladser 7 Kapacitetsudnyttelse og midlertidige lukninger 7 Rydningen af Ungdomshuset 7 Nyt fængsel på Falster 7 Flere fængselspladser i Grønland 7 Udvidelse af visitationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester 8 Børn af indsatte og besøgsafdelinger i fængslerne 8 Elektronisk fodlænke 9 Organisation og økonomi 9 Pris pr. fangedag 9 Ny ledelsesstruktur for arresthusene 9 Omstrukturering i Kriminalforsorgen i Frihed 11 Lean i direktoratets Klientkontor 11 Elektronisk tidsregistrering og bedre it-integration 11 På vej mod en ny flerårsaftale 11 Orden og sikkerhed 12 Undvigelser 12 Mobiltelefoner og anden ulovlig kommunikation 12 Narkotikahunde 12 Sikkerhedsrapporten 14 Udeblivelse fra afsoning 14 Behandling og beskæftigelse 15 Behandlingsgaranti 15 Nye behandlingsafdelinger 15 Akkreditering af behandlingsprogrammer 15 Jobgaranti på Pension Lysholmgård og samarbejde med High:five 15 Statsfængslet Møgelkærs samarbejde med erhvervsskole 17 Projekt God Løsladelse 17 Etniske minoriteter 17 Ny kirke i Statsfængslet Møgelkær 18 Kriminalforsorgens indkøbsportal 18 Tilbagefald til kriminalitet 18 Arbejdsmiljø 19 Projekt Godt Arbejde fortsætter 19 Roadshow 19 Tankedage 19 Lederudvikling 19 Temperaturmåling 21

5 Kriminalforsorgens årsrapport 2007 Taskforce og Forebyggelsesfond 21 Arbejdstilsynets påbud 21 Undersøgelse af Anstalten ved Herstedvester 22 Undersøgelse af mobning blandt fængselsfunktionærer på prøve 22 Sygefravær 22 Rygepolitik 23 Sundhedsordning 23 Rekruttering 23 Internationale projekter 24 Marokko 24 Kosovo 24 Eksaminationen i FN s torturkomite del: Årsrapport 1. Beretning Indledning Præsentation af virksomheden Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti 31 2.Målrapportering 2.1. Målrapportering - skematisk oversigt Uddybende analyser og vurderinger Redegørelse for reservation Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til regnskabet Noter til resultatopgørelse og balance Nøgletal English Summary 57

6 Forord Kriminalforsorgen kan andet end at passe på de kriminelle. Siden 1930 erne har Kriminalforsorgen opbygget og drevet en omfattende produktionsvirksomhed, hvor der fremstilles møbler, tøj, legeredskaber, udføres montagearbejde og drives land- og skovbrug. De indsatte i landets fængsler og arresthuse har pligt til og krav på at blive beskæftiget. En stor del af dem arbejder på de i alt omkring 100 produktionsværksteder, der findes i fængslerne og de større arresthuse. Kriminalforsorgen bestræber sig på, at værkstederne skal ligne rigtige arbejdspladser så meget som muligt. Mange af Kriminalforsorgens værksteder er godkendte til, at de indsatte kan gennemføre dele af en faglig uddannelse og grundskoleforløb i samarbejde med erhvervsskolerne. Billederne her på siden er fra Statsfængslet på Kragskovhede. Om fotoserien: Fotoserien i årsrapporten viser forskellige aspekter af Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed.

7 Kriminalforsorgens årsrapport Med hjerne og hjerte sådan beskrev Justitsminister Lene Espersen Kriminalforsorgens arbejdsmiljøprojekter, da hun i starten af 2007 blev præsenteret for 15 projekter under overskriften Camp Godt Arbejde. Præsentationen blev samtidig startskuddet til en lang række møder og initiativer i hele landet. For eksempel er der blevet afholdt ikke mindre end 59 tankedage på forskellige tjenestesteder, hvor personale og ledelse sammen kunne drøfte store og små forslag til forbedring af arbejdsmiljøet lokalt. Det blev også til ni såkaldte roadshows - også fordelt i hele landet hvor direktoratet og repræsentanter for de faglige organisationer diskuterede arbejdsmiljøproblemerne med personalet på de enkelte tjenestesteder. Som en opfølgning på Camp Godt Arbejde lavede direktoratet i foråret 2007 en temperaturmåling blandt alle ansatte i Kriminalforsorgen. Resultaterne viste, at ni ud af ti er tilfredse med at arbejde i Kriminalforsorgen, at de ikke oplever længerevarende perioder med stress, og at tjenestestedet støtter medarbejdere, der er på vej til at være udbrændte. På den måde bekræfter temperaturmålingen, at Kriminalforsorgen er på rette spor i bestræbelserne på at blive et attraktivt sted at arbejde, men også, at der er et stykke vej endnu. Denne udfordring kan også direkte aflæses i den nye flerårsaftale, der nu er på plads for Kriminalforsorgen var det sidste år med den gamle aftale, og dermed blev arbejdet med at forberede en ny aftale også igangsat. På grund af et folketingsvalg blev forhandlingerne om en ny aftale for perioden udskudt. Men i slutningen af februar 2008 faldt den nye aftale på plads med et politisk flertal bestående af Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Hovedelementerne i den nye flerårsaftale er blandt andet uddannelse til både indsatte og ansatte i Kriminalforsorgens institutioner, bedre arbejdsmiljø, vedligeholdelse af bygninger og større sikkerhed. Alt sammen vigtige initiativer, som Kriminalforsorgen skal arbejde med i de kommende år. Den 1. januar 2007 blev der indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i de danske fængsler. Garantien afspejler den behandlingsgaranti, der i øvrigt er i samfundet, men i et system hvor mange indsatte har problemer med misbrug, har opgaven været en stor udfordring. Garantien er dog kommet godt fra start. Mere end 1000 indsatte har været indskrevet til stofmisbrugsbehandling i løbet af året, og det må betegnes som en succes. blev nedbragt, og hvor Kriminalforsorgens kapacitet blev udfordret maksimalt, var tilgangen af dømte faldet markant i den sidste del af året, hvilket gav luft og rum til både afspadsering for personalet og igangsætning af tiltrængte renoveringsprojekter af dele af Kriminalforsorgens mange bygninger. Den lave tilgang må nok tilskrives reformerne hos både politiet og domstolene. Det må derfor forventes, at Kriminalforsorgen i 2008 igen kan forvente en normal tilgang af indsatte. Det lave belæg betød også, at Kriminalforsorgen måtte lukke to arresthuse midlertidigt en tendens, der fortsætter i 2008 med beklagelige gener for det personale, der bliver berørt. Desværre måtte Kriminalforsorgen i 2007 også konstatere, at der blandt det uniformerede personale på prøve de såkaldte pp ere er en forholdsvis stor oplevelse af mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse viste, at hver fjerde betjent på prøve havde oplevet mobning, mens fire ud af ti havde oplevet, at andre blev mobbet. Umiddelbart har det fået Kriminalforsorgen til at sikre, at alle tjenestesteder er opmærksomme på problemet, og at der laves mobbepolitikker. Emnet vil også fylde en del i det kommende år, hvor både et ekspertpanel og en arbejdsmiljøtaskforce vil se på, hvordan Kriminalforsorgen kan blive en mobbefri arbejdsplads. Undersøgelser viser, at mobning er et generelt problem på mange andre typer arbejdspladser end lige vores. Men Kriminalforsorgens helt specielle - og på mange måder belastende arbejdsmiljø gør, at uheldige subkulturer blandt personalet lettere kan opstå. Desværre oplevede Kriminalforsorgen i 2007 et eksempel på det på Anstalten ved Herstedvester, hvor Kammeradvokaten afdækkede, at samarbejdet mellem en lille gruppe fængselsbetjente og ledelsen også resulterede i mobning og chikane. Det kan ikke tolereres. Derfor er arbejdsmiljøet og en styrket indsats mod mobning et af de vigtigste punkter på dagsordenen for Denne publikation falder i to dele. Den første del - Årets begivenheder er henvendt til enhver, der ønsker et letlæseligt overblik over de vigtigste begivenheder i Kriminalforsorgen i Den anden del er den egentlige årsrapport, som henvender sig til ressortministerier og andre professionelle samarbejdspartnere var et år, hvor medarbejdere i alle dele af systemet kunne puste lidt ud. Efter år hvor venterkøen til afsoning

8 6 1. del: Årets begivenheder 1. del: Årets begivenheder Montagearbejde er traditionelt fængselsarbejde. Det består typisk i at samle komponenter til mange forskellige former for fremstillingsindustri; et arbejde, der kan udføres af ufaglærte. I mange af fængslerne er der store montageværksteder. I arresthusene er der ofte tale om arbejde, som de indsatte kan udføre i deres celler. Billedet t.h. er fra montageværkstedet på Statsfængslet i Vridsløselille. Billederne t.v. viser produktion af halogenlamper og emballage på Statsfængslet i Nyborg.

9 Kriminalforsorgens årsrapport Kapacitet og pladser Kapacitetsudnyttelse og midlertidige lukninger Kriminalforsorgen oplevede i 2007 for første gang i mange år, at det gennemsnitlige daglige belæg lå under målsætningen om en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 92%. Det gennemsnitlige daglige belæg i 2007 lå nemlig på 89%. Baggrunden for det lavere belæg er bl.a., at tilgangen af strafmasse og domme har været lavere, end forventet i prognosen for Der blev afsagt 22% færre domme end forventet, mens tilgangen af strafmasse i Kriminalforsorgens institutioner lå knap 11% under det forventede niveau. Det lave belæg kan hænge sammen med de reformer, politiet og domstolene gennemgik i 2007, som kan have forsinket domsafsigelserne. På intet tidspunkt i 2007 opstod der venterkø til Kriminalforsorgens institutioner. Det lave belæg førte i 2. halvår af 2007 til, at Kriminalforsorgen valgte midlertidigt at lukke arresthusene i Frederikshavn og Hobro. Der blev også gennemført midlertidige lukninger af afdelinger i såvel åbne som lukkede fængsler. Det lave belæg i 2007 gav også mulighed for at nedlægge nogle af Kriminalforsorgens mest utidssvarende pladser. Den 1. maj 2007 lukkede tre ottemandsstuer på Fængselsafdelingen Kærshovedgård i Statsfængslet Midtjylland, og den 15. juni 2007 lukkede Arresthuset i Vordingborg permanent. Rydningen af Ungdomshuset En af Kriminalforsorgens største kapacitetsmæssige udfordringer i 2007 kom, da politiet i de første dage af marts ryddede Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Politiet foretog løbende mange anholdelser, og Københavns Fængsler skulle finde pladser til alle de anholdte, hvoraf en del var under 18 år. Københavns Fængsler valgte ikke at blande de anholdte med fængslets almindelige klientel og besluttede, at unge under 18 år skulle dele celle med hinanden. Fængslet nedsatte en intern taskforce til hurtigt og smidigt at kunne imødekomme diverse praktiske og politiske udfordringer, ligesom man havde tæt kontakt med de andre fængsler, direktoratet og politiet. Udfordringerne blev løst takket være en stor fleksibilitet og ekstra beredvillig indsats fra alles side. Nyt fængsel på Falster Planlægningen af et nyt fængsel på Falster (som er en del af den politiske flerårsaftale for perioden ) er i 2007 fortsat i samarbejde med Guldborgsund Kommune, som har overtaget planarbejdet efter den kommunale strukturreform. I koordination med direktoratet er kommunen gået i gang med at udarbejde et nyt tillæg til kommuneplanen. Det har været nødvendigt, fordi det tidligere amt, kort før den nye strukturreform trådte i kraft, ønskede en anden placering af fængslet end den udpegede. Det nye kommuneplantillæg, der giver det planmæssige grundlag for at opføre det nye fængsel, blev vedtaget i februar Spørgsmålet om projektets organisering, økonomi og størrelse (antal pladser) har været genstand for nærmere analyser, men afventer fortsat en politisk afgørelse. Flere fængselspladser i Grønland Folketinget behandler ved redaktionens slutning et lovforslag, der bl.a. omfatter opførelsen af en lukket anstalt i Grønland, som hidtil kun har haft åbne fængselspladser. Baggrunden er først og fremmest ønsket om, at de grønlandske indsatte, der i dag afsoner i Anstalten ved Herstedvester, i stedet kan blive og afsone i Grønland. Udgangspunktet for lovforslaget er Den grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning. Kriminalforsorgen har iværksat et udredningsarbejde, der bl.a. skal danne grundlag for en beslutning om, hvor stor en bevilling der skal afsættes til formålet. En projektgruppe skal desuden analysere de nærmere krav til en anstalt, der både skal have lukkede, halvlukkede og åbne pladser. På baggrund af en stigende venterkø i Grønland blev der i sommeren 2007 etableret en midlertidig anstalt for domfældte i Kangerlussuaq med en kapacitet på 60 pladser. Anstalten er etableret i en af U.S. Air Forces gamle bygninger, og de første domfældte blev modtaget i anstalten den 20. juli Da anstalten åbnede, ventede 261 personer i Grønland på at afsone deres straf. Ved udgangen af året var venterkøen nedbragt til 134 personer. Som udgangspunkt skulle den midlertidige anstalt for domfældte i Kangerlussuaq være i drift i seks måneder, men da der stadig er mange ventere, har Kriminalforsorgen besluttet, at anstalten fortsætter driften indtil videre.

10 8 1. del: Årets begivenheder Udvidelse af visitationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester I forbindelse med finanslovsaftalen for 2007 blev det besluttet at udvide visitationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester fra de eksisterende 12 pladser til 22 pladser. Visitationsafdelingen er den afdeling, hvor sædelighedskriminelle opholder sig, mens fængslet vurderer, om de er egnede til og motiverede for behandling. Den udvidede afdeling blev taget i brug i slutningen af august Baggrunden for udvidelsen er dels, at de dømte skal være på fri fod i så kort tid som muligt efter dommen, og dels at sikre, at de dømte ikke mister motivation for behandling, hvis de påbegynder afsoningen i et arresthus og først derefter kommer til visitationsafdelingen. Børn af indsatte og besøgsafdelinger i fængslerne I 2007 har der været meget fokus på de indsattes børn, herunder på besøgsforholdene i fængslerne. På Statsfængslet i Vridsløselille er besøgslokalerne blevet renoveret i samarbejde med Egmont Fonden ikke mindst til gavn for de børn, der besøger deres forældre i fængslet. Det er under overvejelse, om der inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer kan etableres endnu bedre faciliteter såvel indendørs som udendørs. Også på Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel er besøgslokalerne blevet renoveret, hvilket også her har Figur 1. Udnyttelsesprocenten 2007, ugegennemsnit % Figur 2. Antal personer, der afsoner hjemme med elektronisk fodlænke, månedsgennemsnit Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

11 Kriminalforsorgens årsrapport medført bedre faciliteter for de børn, der kommer på besøg. På Statsfængslet i Ringe er der etableret et familierum, hvor besøgende familier har mulighed for at overnatte. Besøgslejlighederne i Statsfængslet Østjylland er blevet flittigt benyttet i årets løb. Endelig har mange familier haft glæde af at kunne afsone i gode fysiske rammer i familiehuset på Pensionen Engelsborg og samtidig få professionel støtte til at håndtere forældrerollen. Elektronisk fodlænke Målgruppen for fodlænkeordningen er personer, der er idømt fængselsstraf i indtil tre måneder for overtrædelse af færdselsloven, og alle dømte, som ikke var fyldt 25 år på det tidspunkt, de begik kriminaliteten. I 2007 har Kriminalforsorgen informeret i alt domfældte om muligheden for at søge om at afsone hjemme med elektronisk fodlænke. Omkring 70% af disse domfældte har søgt om tilladelse til at afsone hjemme, og heraf har omkring 76% fået tilladelse. Det svarer til, at omkring 53% af de domfældte, der har haft mulighed for at søge om tilladelse til at afsone hjemme, har fået tilladelse. Af de tilladelser, der er blevet givet i 2007, er 32 (svarende til 2,8 %) blevet tilbagekaldt, inden afsoningen begyndte, mens 90 (svarende til 8,2%) er blevet tilbagekaldt, efter at afsoningen begyndte. Den hyppigste årsag til, at Kriminalforsorgen tilbagekalder en tilladelse, efter at afsoningen er begyndt, er, at den dømte har indtaget alkohol. Hovedårsagerne til, at tilladelserne tilbagekaldes, før afsoningen er påbegyndt, er, at den dømte ikke længere opfylder betingelserne (f.eks. fordi vedkommendes bolig- eller beskæftigelsesforhold har ændret sig) eller har begået ny kriminalitet. I 2007 afsonede dagligt i gennemsnit 103 personer hjemme med elektronisk fodlænke. Organisation og økonomi Pris pr. fangedag De gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er steget fra kr. i 2006 til kr. i Det skyldes fortrinsvis de generelle prisstigninger og det faktum, at belægget i 2007 har været væsentligt lavere (89,0%) end i 2006 (94,3%). Desuden er der i 2007 etableret væsentligt flere behandlingstiltag i institutionerne bl.a. i forbindelse med aftalen om udmøntning af satspuljen for 2006 og Også dette påvirker udgifterne i opadgående retning. Udgifterne er størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit koster kr. pr. indsat pr. dag. Den tilsvarende udgift i de åbne fængsler var kr., i Københavns Fængsler ca kr., og i arresthusene kr. Ny ledelsesstruktur for arresthusene Den 1. marts 2007 afleverede en projektgruppe under Kriminalforsorgen den anden af to indstillinger med overvejelser om en ny ledelsesstruktur for Kriminalforsorgens tjenestesteder. Kriminalforsorgen har arbejdet videre med forslagene og de forskellige ledelsesmodeller. Et af formålene med en ny struktur var at ruste Kriminalforsorgen til at varetage arrestinspektøropgaven, som Kriminalforsorgen skulle overtage fra politiet den 1. januar Overvejelserne om en generel strukturændring var imidlertid ikke afsluttet ved udgangen af 2007, og Kriminalforsorgen har derfor indført en midlertidig ordning for arrestinspektøropgaven. Ordningen indebærer, at arresthusene er blevet inddelt i tre geografiske områder, og at der er udpeget en arrestinspektør til at varetage det øverste lokale ansvar for arresthusenes klientsagsbehandling og behandling af visse personalesager i hvert af områderne. Figur 3. Udgifter pr. fangedag i 2005, 2006 og Årets priser (kr.) Lukkede fængsler Københavns fængsler Arresthusene Åbne fængsler Gennemsnit

12 Metalværkstederne på Statsfængslerne i Horserød, Østjylland og Møgelkær fremstiller bl.a. stel til hæve/sænkeborde, papirkurve, armaturer og andre metalprodukter. På det øverste billede betjenes et profilværktøj på Statsfængslet Østjylland. Nederst t.v. et trykmanometer til svejseudstyr, og t.h. en bukkemaskine på Statsfængslet Horserød.

13 Kriminalforsorgens årsrapport Omstrukturering i Kriminalforsorgen i Frihed På baggrund af politi- og retskredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev det besluttet at nedbringe antallet af afdelinger i Kriminalforsorgen i Frihed fra de hidtidige 18 til så vidt muligt at afspejle de nye politikredse. Fra den 1. januar 2007 er antallet af afdelinger derfor blevet reduceret til 14. Afdelingen for Samfundstjeneste forblev en selvstændig afdeling, som sammen med Afdelingen i København betjener Københavns Politikreds. Holstebro Politikreds vil indtil videre blive dækket af to afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed, nemlig Afdelingerne i Holstebro og Viborg. Antallet af tjenestesteder er ikke blevet reduceret, idet de afdelinger, der er blevet nedlagt som afdeling, fortsat fungerer som lokalkontor. Lean i direktoratets Klientkontor I 2007 har Kriminalforsorgen fortsat arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Klientkontoret, der bl.a. behandler klagesager, har arbejdet videre med det Lean-projekt, der blev sat i værk i Det har betydet, at kontoret i løbet af 2007 er gået fra en situation med et meget presset arbejdsmiljø til en arbejdsgang med langt bedre flow. Redskaberne er enkle: målstyring via plancher og overskuelige hylder til sagerne, så medarbejderne hele tiden har overblik over, hvor de er i forhold til målene for sagsbehandlingstider. Ved udgangen af 2007 lå sagsbehandlingstiderne i kontoret på et acceptabelt niveau. Elektronisk tidsregistrering og bedre it-integration Kriminalforsorgens It-kontor afsluttede i 2007 implementeringen af elektronisk tjenestetidsregistrering på alle landets fængsler og en del af arresthusene. Den elektroniske tidsregistrering sparer både medarbejdertimer og giver en langt større sikkerhed for en korrekt registrering af arbejdstid. Itkontoret har i årets løb lagt et stort arbejde i at udarbejde planer for, hvordan it-understøttelsen skal udvikles i de kommende år. Resultatet er en overordnet it-vision for Kriminalforsorgen om at kunne tilbyde intuitive og indbydende skærmbilleder og funktionalitet, der er optimeret mod medarbejderens aktuelle arbejdssituation, og hvor automatik i videst muligt omfang afløser trivielle arbejdsopgaver. Et andet centralt element i Kriminalforsorgens it-vision er anskaffelse af et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem i lighed med mange andre offentlige myndigheder og mulighed for at kunne arbejde i tættere integration med f.eks. domstole og politi. På vej mod en ny flerårsaftale Det sidste år i en flerårsaftaleperiode betyder ofte, at der ikke er så mange nye initiativer, som skal sættes i gang. Til gengæld begynder arbejdet med at forberede en ny flerårsaftale. Det indebærer ofte, at Finansministeriet beslutter, at der skal udarbejdes en budgetanalyse det skete også for Kriminalforsorgen. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group besøgte i løbet af foråret en række institutioner, ligesom de indsamlede talmateriale, udsendte spørgeskemaer, gennemførte interviews og workshops mv. Budgetanalysens hovedformål var at undersøge mulighederne for effektivisering og besparelser i Kriminalforsorgen. Analysen viste, at der er områder, som kan give en effektiviseringsgevinst. Det gælder først og fremmest en ny ledelsesstruktur, et styrket sygeberedskab og en fælles administration af bl.a. løn og regnskab. Hertil kommer muligheden for at sælge en række boliger og arealer uden for fængselsmurene for op i mod 115 mio. kr. Konklusionerne i budgetanalysen er indgået i drøftelser om Kriminalforsorgens nye flerårsaftale. Anstalten ved Herstedvester har fået flere pladser på sin visitationsafdeling; det er den afdeling, hvor sædelighedskriminelle opholder sig, mens det vurderes, om de skal i behandling, og hvordan deres afsoning skal tilrettelægges.

14 12 1. del: Årets begivenheder Orden og sikkerhed Undvigelser Der var ingen undvigelser over muren fra de lukkede fængsler i 2007, men 10 fra arresthusene, og 79 fra de åbne fængsler. Antallet af undvigelser fra åbne fængsler satte bundrekord i 2006 og er fortsat på samme lave niveau i Også antallet af undvigelser fra arresthusene er faldet. Flere af undvigelserne er sket ved hjælp af trusler og vold mod personalet. En undvigelse fra Arresthuset i Frederikssund foregik f.eks. med hjælp udefra og ved brug af skydevåben. Selv om der ikke blev løsnet et skud under undvigelsen, var personalet rystet over den voldsomhed, som blev anvendt over for dem. Inden for det sidste år har Kriminalforsorgen øget sit fokus på sikkerheden i arresthussektoren og opsat bedre kameraovervågning og metaldetektering i forbindelse med ud- og indgange. Derudover blev der den 1. januar 2007 indført nye følgesedler til arresthuset indsættelsessedler hvorpå politimyndigheden skal anføre sin vurdering af hver enkelt indsats farlighed og undvigelsesrisiko. Hvis politiet vurderer, at en indsat kan være personfarlig, eller at der er risiko for, at han vil undvige, drøfter arresthuset med politimyndigheden og eventuelt også med direktoratets sikkerhedsenhed, om han skal anbringes i en mere sikret varetægtsinstitution. Figur 4. Antal undvigelser* fra åbne fængsler Mobiltelefoner og anden ulovlig kommunikation Kriminalforsorgen har i de seneste år styrket indsatsen mod ulovlige mobiltelefoner og anden ulovlig kommunikation væsentligt. Bl.a. er hegnene om de lukkede fængsler blevet styrket, og der er kommet overdækning af gårdene i arresthusene. Der er blevet opsat et stort antal faste metaldetektorkarme og håndholdte metaldetektorer, og der er kommet gennemlysningsapparaturer/scannere i de lukkede fængsler, de lukkede fængselsafdelinger og de tre største arresthuse. Derudover har Kriminalforsorgen haft fokus på indsattes ulovlige brug af mobiltelefoner. Der er nedsat en permanent følgegruppe, hvor politiet er repræsenteret, som løbende drøfter forskellige problemer med ulovlig kommunikation, herunder særligt indsmugling af ulovlige mobiltelefoner. I arresthusenes kontrakter for 2007 og 2008 er der nu fastsat et krav om, at så mange mobiltelefoner som muligt skal opdages, før de kommer i de indsattes besiddelse. Alle besøgende til indsatte i lukkede fængsler og arresthuse detekteres med metaldetektorkarmene og de håndholdte metaldetektorer før og efter besøg, ligesom også de indsatte detekteres og personvisiteres både før og efter besøg, når de har været væk fra institutionen og via stikprøver. Endelig har personalet i de lukkede fængsler og arresthusene fået bærbare mobilsøgere til sporing af mobiltelefoner. Den 1. juli 2007 blev straffeloven ændret, så det herefter er strafbart for anholdte og fængslede personer uretmæssigt at besidde mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i arresthuse og lukkede fængsler, og for besøgende og andre udefrakommende personer uretmæssigt at tage sådanne genstande med ind. Narkotikahunde Under sidste flerårsaftale fik Kriminalforsorgen mulighed for at udvide antallet af narkotikahunde og har i dag 12 hunde og hundeførere *Undvigelser over muren og undvigelser i øvrigt Hundene trænes målrettet, så de er i stand til at finde narkotika nedgravet på fængslernes terræn, narkotika gemt i celler, fællesrum, værksteder og lignende. Hundene trænes

15 Kriminalforsorgen er først og fremmest kendt udadtil for sin møbelproduktion, der fremstiller kontormøbler til den offentlige sektor og til private virksomheder. Møblementet i fængselscellerne er naturligvis også af egen produktion. Billederne er fra snedkerierne på Statsfængslerne i Renbæk og Møgelkær.

16 14 1. del: Årets begivenheder endvidere i at finde narkotika, som er gemt i madvarer, og som noget nyt har man trænet enkelte hunde i at finde mobiltelefoner. Narkotikahundeførerne er meget opmærksomme på, at træningen til stadighed tilrettelægges med henblik på at kunne honorere institutionernes skiftende behov. I 2007 har hundene bl.a. fundet 8,2 kilo hash, 41,7 gram kokain, 18,6 gram heroin, 35,5 gram amfetamin, 3006 forskellige piller (herunder også ecstasy og anabolske steroider, ligesom håndkøbsmedicin kan være inkluderet), 189 mobiltelefoner samt forskellige våben, værktøj, hashpiber mv. I 2007 afholdtes de første nordiske mesterskaber for narkotikahunde ved Kriminalforsorgen i Norden. Formålet med mesterskaberne var at udveksle erfaringer og knytte kontakter landene imellem. Danmark tog initiativet til at etablere mesterskaberne og påtog sig som sådan også opgaven at være vært. Mesterskaberne blev både individuelt og for hold vundet af Danmark. Sikkerhedsrapporten I juni 2006 kom en arbejdsgruppe med sin indstilling om sikkerhed i Kriminalforsorgens institutioner kaldet Sikkerhedsrapporten. Rapporten rummer en lang række forslag til forbedringer og standardiseringer af det nuværende sikkerhedsmæssige niveau. En række af forslagene fra sikkerhedsrapporten er allerede implementeret, og i foråret 2007 gik Kriminalforsorgen i gang med at konkretisere de mere komplekse forslag. Kriminalforsorgen nedsatte en styregruppe og fire projektgrupper, som skulle gøre forslagene operationelle inden for disse fire områder: Standardisering af den statiske sikkerhed Placering og klassificering af indsatte Telefoni for de indsatte i åbne fængsler Pc er til de indsatte. I flerårsaftalen for er der givet mulighed for at gennemføre flere af forslagene fra indstillingen og dermed styrke sikkerheden i Kriminalforsorgen; bl.a. vil der blive oprettet et it-understøttet efterretningssystem, etableret nye sikrede arrestpladser i Statsfængslet i Nyborg og etableret sikrede pc-netværk til brug for undervisning af indsatte. Udeblivelse fra afsoning I 2007 har Kriminalforsorgen nøje fulgt udviklingen i antallet af personer, der udebliver efter tilsigelse til afsoning. Efter en nedgang i antallet af udeblevne i 2005 og 2006 er der fra 2006 til 2007 sket en stigning på 5,1 procentpoint i andelen af personer, der udebliver, når de er tilsagt til afsoning. I maj 2006 blev der indført en regel om, at udeblevne automatisk fratages muligheden for udgang de første tre måneder af afsoningen. Reglen har altså kun været i kraft i en kortere periode, og Kriminalforsorgen formoder, at dens effekt vil ses tydeligere i de kommende år. Kriminalforsorgen har overvejet, hvad der mere kan gøres for at nedbringe tallet for udeblivelse. En mulighed er at gøre det strafbart ikke at møde til afsoning. I Norge blev det fra 1. november 2007 gjort strafbart at udeblive fra afsoning. Udviklingen i Norge vil blive fulgt. Figur 5. Antal dømte, der er tilsagt til afsoning fra fri fod, og som er udeblevet ,0% 26,0% 24,9% 21,5% 19,1% 24,2% Besøgslokalerne på flere fængsler blev renoveret i 2007 for at skabe bedre rammer ikke mindst for de børn, der kommer på besøg. Her er det besøgsafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille, der har fået nye møbler i lyse og venlige farver.

17 Kriminalforsorgens årsrapport Behandling og beskæftigelse Behandlingsgaranti Den 1. januar 2007 blev der indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgens institutioner. Behandlingsgarantien går ud på, at den indsatte skal tilbydes behandling, senest 14 dage efter at vedkommende har udtrykt ønske om det, forudsat at den indsatte skønnes egnet og motiveret og ikke forventes løsladt de første tre måneder. Der er en tilsvarende behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere, men her tilbydes der endvidere behandlingsforløb til afsonere med helt korte domme. Varetægtsarrestanter er ikke omfattet af behandlingsgarantien, men alle arresthuse kan tilbyde forbehandling, der skal motivere arrestanterne til en egentlig behandling, når de begynder deres afsoning i et fængsel. I løbet af behandlingsgarantiens første år har mere end 1000 indsatte modtaget behandling for misbrug. Desværre har der været vanskeligheder med at dokumentere opfyldelsen af garantien, idet kun omkring to tredjedele af de tilfælde, hvor en behandling er påbegyndt, er blevet registreret i Kriminalforsorgens klientsystem. Det gøres der nu en stor indsats for at forbedre. Nye behandlingsafdelinger I perioden blev Kriminalforsorgens samlede behandlingstilbud massivt udbygget for at kunne leve op til behandlingsgarantien pr. 1. januar I 2007 er der kommet endnu et behandlingstilbud på Københavns Fængsler Projekt Over Muren, som er et resultat af satspuljeforliget for perioden Tilbuddet er resultatet af en sammentænkning af tre forskellige satspuljeprojekter, nemlig forbehandling i arresthusene, substitutionsbehandling og hashmisbrugsbehandling. Tilbuddet udføres i samarbejde med Københavns Kommune. Endvidere er der kommet flere tilbud til alkoholmisbrugere. En behandlingsafdeling på 12 pladser i det lukkede afsnit af Statsfængslet på Kragskovhede åbnede ultimo 2007 i samarbejde med Nordjyllands Misbrugscenter, og samtidig åbnede et dagtilbud i samarbejde med Frederiksberg Centeret på Statsfængslet i Vridsløselille. Akkreditering af behandlingsprogrammer Siden 2005 har Kriminalforsorgen haft en procedure for akkreditering af behandlingstilbud. Hensigten er at garantere behandlingstilbud af høj standard, som er målrettet den enkelte klient. Akkrediteringsprocessen skal skabe en behandlingskultur præget af en systematisk og rutinemæssig kvalitetssikring, hvor man løbende overvejer behandlingens teoretiske grundlag, behandlingsmetoder, etik, målgruppe, ydelser, handleplaner, dokumentation, faglige kompetencer, videreuddannelse mv. I det akkrediteringspanel, som vurderer Kriminalforsorgens behandlingsprojekter, sidder bl.a. en leder af et misbrugscenter, en overlæge fra socialforvaltningen, lektorer og en professor i psykologi og en professor i kriminologi. Tre behandlingsafdelinger blev fuldt akkrediteret i 2007: Kongens Ø på Statsfængslet i Vridsløselille, Punktum/Blå Kors på Statsfængslet Midtjylland og Sct. Ols på Statsfængslet i Jyderup. Derudover er et forbehandlingsprogram og en kontraktafdeling akkrediteret med vilkår om at forbedre visse elementer af behandlingen. Disse to institutioner er nu i gang med en kvalitetsudvikling af deres program efter akkrediteringspanelets anbefalinger, og det forventes, at de skal igennem en ny ansøgningsrunde i efteråret Jobgaranti på Pensionen Lysholmgård og samarbejde med High:five Kriminalforsorgens pension Lysholmgård i Hvidovre er en udslusningspension, som har til formål at forbedre indsattes løsladelsesmuligheder. Pensionen har en kapacitet på 25 pladser og har et årligt flow på ca. 150 beboere. Lysholmgård har i en årrække holdt udslusningskurset Job-Uddannelse Fritid forkortet JUF. Kurset giver deltagerne hjælp til selvhjælp, så de bliver bedre rustet til at gå i gang med og fastholde et arbejde eller en uddannelse samt til at udfylde fritiden med aktiviteter, der holder dem væk fra kriminalitet. I juni 2007 indgik Lysholmgård en samarbejdsaftale med projekt High:five job til unge på kanten et initiativ iværksat af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, der skal etablere jobåbninger og/eller uddannelse til kriminelle eller kriminalitetstruede unge. Meningen med samarbejdet er, at alle klienter, der har gennemgået JUF-kurset, kan sikres uddannelse eller be-

18 Snedkeriet på Statsfængslet i Renbæk har specialiseret sig i produktion af legepladser af træ. Fængslet vandt f.eks. licitationen om renovering af eventyr-legepladsen i Kongens Have i København. På det øverste billede er indsatte fra Statsfængslet i Renbæk i gang med at reetablere legepladsen i Kongens Have efter renoveringen.

19 Kriminalforsorgens årsrapport skæftigelse ved prøveløsladelsen, og Kriminalforsorgen forventer, at mindst 80% fastholdes i beskæftigelsen efter løsladelsen. Ud over samarbejdsaftalen med Lysholmgård har Kriminalforsorgen generelt stort udbytte af samarbejdet med High:five. High:five yder en stor indsats for at skaffe jobs til klienter fra Kriminalforsorgen i Frihed samt til indsatte fra flere fængsler og pensioner i forbindelse med løsladelse. En repræsentant for Direktoratet for Kriminalforsorgen sidder i High:five s overordnede styregruppe. Statsfængslet Møgelkærs samarbejde med erhvervsskole I 2007 har Statsfængslet Møgelkær udviklet et vejlednings- og kompetencesystem (VOKS) i samarbejde med erhvervsskolen Hansenberg i Kolding. VOKS skal sikre bedre udslusning af indsatte til arbejdsmarkedet via uddannelse. Fængslets eksisterende beskæftigelsesfaciliteter og -aktiviteter honorerer mange af de krav, der stilles til en erhvervsskole. Derfor kan mange flere uddannelsesaktiviteter gennemføres tidligt under afsoningen i fængslet og ikke som hidtil i slutningen af afsoningen på en ekstern uddannelsesinstitution. Medarbejdere knyttet til beskæftigelsen er vigtige ressourcer i de systematiske uddannelsesaktiviteter, der alle indledes med en vejledningssamtale. I 2007 har indsatte i Statsfængslet Møgelkær gennemført 149 kompetencegivende uddannelsesforløb. Projekt God Løsladelse Den 1. januar 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen (Beskæftigelsesministeriet) og Velfærdsministeriet et nyt projekt om bedre sagsbehandling. Projektet ledes af Udsatte-enheden i Servicestyrelsen. Projektet går ud på at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte. Formålet er at strukturere et samarbejde, der støtter op om klienters overgang fra fængsel til frihed. I projektet er der fokus på, at sagsbehandlingen ved løsladelse omfatter såvel et socialt som et arbejdsmarkedsperspektiv i bestræbelserne på at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Projektet er treårigt og består af tre konkrete udviklingsprojekter, der skal afvikles i tre regioner. Hvert enkelt udviklingsprojekt er koblet til et fængsel. Herudover deltager Kriminalforsorgen i Frihed, aktører fra arbejdsmarkedsområdet, de sociale myndigheder samt andre relevante instanser såsom misbrugscentre. I det første år (2006) afholdt grupperne møder og fastlagde en køreplan for det optimale samarbejde. I det andet år (2007) har hver af regionerne fulgt denne køreplan for udvalgte sagsforløb. Tredje år (2008) skal bruges til erfaringsopsamling og videreformidling samt forankring af projektets resultater. De erfaringer, der hidtil er indhøstet, tyder på, at kommunerne anser køreplanen som et godt og anvendeligt arbejdsredskab, der skaber klarhed. Bl.a. beskrives det løsladelsesmøde, der afholdes inden hver løsladelse, som en god platform for løsladelsen og en tryghedsskabende faktor for den indsatte. Etniske minoriteter Omkring 25% af de indsatte i de lukkede fængsler har udenlandsk baggrund, og derfor er der et stort behov for at tilføre fængsler og arresthuse særlige kompetencer om etniske minoriteter. I 2006 nedsatte Kriminalforsorgen et centralt, fagligt team til dette formål. Teamets arbejde er fortsat i 2007, og blandt initiativerne er et omfattende informationshæfte til udvisningsdømte; hæftet er oversat til engelsk, tyrkisk, arabisk, serbokroatisk, farsi og somali. I Statsfængslet i Nyborg får udvisningsdømte mulighed for systematisk at forberede sig på tilbagevenden til hjemlandet ved hjælp af et målrettet program. Samme fængsel har også i 2007 afholdt kurser i arabisk for ansatte. Et arbejde med at udvikle en lærebog til grunduddannelsen for fængselsfunktionærer om arbejdet med etniske minoriteter er kommet godt i gang og forventes afsluttet september I 2007 besøgte to eksperter fra det marokkanske fængselsvæsen Danmark. Besøget var et led i et større samarbejdsprojekt mellem Danmark og Marokko (se afsnittet om internationale projekter). Eksperterne er efterfølgende kommet med en række forslag om håndteringen af indsatte med arabisk/muslimsk baggrund, og disse forslag skal Kriminalforsorgen behandle i det kommende år.

20 18 1. del: Årets begivenheder Unge op til 25 år, der afsoner i Statsfængslerne i Ringe og Horserød, vil få tilbudt en særlig udslusningshjælp et projekt som ventes at starte i maj Endelig er der etableret en udviklingsgruppe, der skal identificere og drøfte særlige problemer, der relaterer sig til etniske minoriteter, og pege på løsningstiltag. Ny kirke i Statsfængslet Møgelkær I december 2007 blev den nye kirke i Statsfængslet Møgelkær indviet. Kirken er tegnet af den ledende bygningsværkmester fra Statsfængslet Midtjylland, Bent Jensen, og fængslets egne værkmestre og indsatte har bidraget med mange detaljer. Selve kirkebygningen, som inspireret af kirken i Statsfængslet ved Sdr. Omme også rummer et kulturhus, er skænket af A.P. Møllers og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal, mens Lego-fonden har doneret inventaret og den kunstneriske udsmykning. Orgel, klaver og lydanlæg er betalt af Dronning Margrethe og Prins Henriks fond og direktoratet. Kriminalforsorgens indkøbsportal I slutningen af 2007 blev det muligt for alle institutioner i Kriminalforsorgen at købe de mest almindelige forbrugsvarer og produkter fra egenproduktionen via Kriminalforsorgens indkøbsportal. Alle medarbejdere kan besøge den intranetbaserede indkøbsportal, men kun medarbejdere med en godkendt indkøbsprofil kan foretage indkøb. Indkøbsportalen sikrer med integration til Navisions lagermodul, at alle transaktioner fra indkøb til fakturering gennemføres med ganske få tastninger. Tilbagefald til kriminalitet Kriminalforsorgen opgør årligt, hvor mange dømte der falder tilbage til ny kriminalitet. Opgørelsen viser, hvor stor en andel af dømte med ubetingede eller betingede frihedsstraffe der inden for to år fra deres løsladelse eller deres betingede dom bliver idømt en ny ubetinget eller betinget frihedsstraf. Inden for de senere år er tilbagefaldet eller recidivet mindsket. Den nyeste opgørelse for løsladte og betinget dømte fra 2005 viser et fortsat fald i recidivet, idet godt 24% recidiverede inden for to år mod knap 26% året før. Politi- og retsreformerne kan dog være en medvirkende faktor til faldet i recidivprocenten i den seneste opgørelse, idet iværksættelsen af reformerne har medført en øget sagsbehandlingstid fra gerning til dom. Derfor er antallet af nye domme i 2007 blevet mindre end forventet. Den seneste opgørelse viser, at tilbagefaldet er størst i den gruppe af dømte, der tidligere havde afsonet en ubetinget frihedsstraf. I denne gruppe fik 31,4% en ny betinget eller ubetinget frihedsstraf, inden der var forløbet to år. Omvendt er tilbagefaldet lavest blandt dømte, der havde udført samfundstjeneste. I denne gruppe recidiverede kun 18,8%. Figur 6. Andelen af tidligere dømte, der har fået en ny betinget eller ubetinget dom inden for to år % 29,0 28,0 27,0 26,0 25,0 24,0 23,0 22,

21 Kriminalforsorgens årsrapport Arbejdsmiljø Projekt Godt Arbejde fortsætter I 2007 har Kriminalforsorgen arbejdet videre med de 15 ideer til forbedring af arbejdsmiljøet, som var resultatet af Camp Godt Arbejde i I januar 2007, ca. et halvt år efter Camp Godt Arbejde, blev der afholdt Reunion for alle campdeltagerne, hvor der skulle gøres status over det arbejde, der var udført for at konkretisere og forbedre de enkelte projektforslag. Under overværelse af justitsminister Lene Espersen blev projekterne præsenteret ét for ét. Ministeren udtrykte begejstring over de mange gode forslag og lagde positiv vægt på, at projekterne indeholdt både hjerne og hjerte. Ved samme lejlighed præsenteredes også Kriminalforsorgens nye værdi, Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde, som udtrykker essensen af arbejdet i Kriminalforsorgen på alle niveauer. Roadshow I marts 2007 tog Kriminalforsorgens direktør og formændene for Kriminalforsorgens personaleorganisationer på et landsdækkende roadshow, hvor projekterne og budskabet om projekt Godt Arbejde blev præsenteret for Kriminalforsorgens personale. I perioden marts-juni 2007 blev der afviklet ni roadshows fordelt over hele landet. På møderne kunne personalet høre direktøren og forbundsformændene fortælle om projekterne i Godt Arbejde. Også andre deltagere fra Camp Godt Arbejde bidrog med forskellige oplæg. Undervejs benyttede mange af tilhørerne sig af muligheden for at komme i dialog med direktøren. Tankedage Et af de projekter fra Camp Godt Arbejde, der for alvor tog form i 2007, var tankedage. Den oprindelige ide om, at alle medarbejdere skulle have en dag fri til at tænke tanker om arbejdsmiljøet, er blevet til et koncept, der indebærer, at alle tjenestesteder i Kriminalforsorgen har skullet afvikle en tankedag i 2007, hvor medarbejdere og ledere har afsat fem timer til i fællesskab at skabe grundlaget for en bedre hverdag lokalt. De foreløbige erfaringer er gode, og det forlyder fra tjenestestederne, at det har været meget værdifuldt at fokusere på de nære ting. På denne måde har Kriminalforsorgen i løbet af 2007 skabt i alt ca konkrete forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet. I løbet af 2008 skal der indsamles erfaringer fra tjenestederne, så andre tjenestesteder kan få glæde af de mest virkningsfulde forslag til forbedringer i dagligdagen. Kriminalforsorgen regner med, at tankedage i de kommende år bliver et væsentligt instrument til at skabe godt arbejde for medarbejderne i Kriminalforsorgen med udgangspunkt i det nære arbejdsmiljø. Lederudvikling For at få godt arbejde skal man have god ledelse. Det var et af hovedbudskaberne fra Camp Godt Arbejde. Det medførte, at Kriminalforsorgen fik udarbejdet otte nye ledelseskrav, der blev præsenteret på et stort ledermøde i januar Arbejdet med at udbrede ledelseskravene blev igangsat ved to pilotprojekter i Det ene projekt handlede om lederevaluering, det andet om ledersupervision. I efteråret 2007 blev der iværksat lederevaluering for alle Kriminalforsorgens ledere på Fyn et projekt, der var blevet pilottestet på Statsfængslet ved Sdr. Omme. Alle an- I gennemsnit 103 personer afsonede med elektronisk fodlænke hver dag i 2007.

22 Ved Statsfængslet i Nr. Snede ligger Kriminalforsorgens centrallager. Herfra distribueres produkter fra møbelproduktionen til både Kriminalforsorgens egne institutioner og til eksterne kunder.

23 Kriminalforsorgens årsrapport satte skulle evaluere deres nærmeste leder i forhold til de otte ledelseskrav. Herefter havde alle ledere en samtale med en ekstern coach og modtog en individuel rapport, som dannede grundlag for en udviklingsplan for den kommende periode, som blev udviklet sammen med lederens egen leder. De foreløbige erfaringer er positive. Svarprocenterne har været høje, hvilket tyder på, at også medarbejderne bakker op om fremgangsmåden og ønsker at bidrage til ledelsesudviklingen. I løbet af de kommende år forventes lederevalueringskonceptet at skulle udbredes til alle ledere i Kriminalforsorgen. Inden sommerferien 2007 gik afdelingslederne og souscheferne fra de storkøbenhavnske fængsler i gang med et stort ledersupervisionsprojekt. Målsætningen for projektet var bedre ledelse igennem videndeling og faglig sparring på tværs af Kriminalforsorgens tjenestesteder. Ved udgangen af 2007 har 34 ledere været igennem et sådant supervisionsforløb, som indeholdt individuel supervision, gruppesupervision og temadage. Erfaringerne fra forløbet er positive, og der er skabt en platform for et videre udviklingsarbejde. Platformen vil blive brugt som afsæt for et supervisionsprojekt, der skal gennemføres for alle ledere på Fyn i 2008 og udmunde i oprettelse af egentlige permanente ledernetværk, der i første omgang skal indføres på Fyn. Temperaturmåling Som opfølgning på Camp Godt Arbejde blev der bl.a. lavet en temperaturmåling blandt alle medarbejdere i Kriminalforsorgen. Temperaturmålingen skulle opfølges af to tilsvarende målinger, for at man kunne aflæse udviklingen inden for de målte arbejdsmiljøfaktorer. I foråret 2007 blev den anden temperaturmåling gennemført. Ved en sammenligning mellem de to målinger kunne der ikke konstateres en signifikant ændring, men så man på de enkelte spørgsmål, var medarbejderne i Kriminalforsorgen generelt blevet mere tilfredse. Ni ud af ti erklærede overordnet, at de var tilfredse med at arbejde i Kriminalforsorgen. En analyse af resultaterne viste følgende karakteristika for de medarbejdere, der scorede højest på den overordnede tilfredshed: Deres ledere er gode til at uddelegere De oplever ikke længerevarende perioder med negativ stress på arbejdet Deres tjenestested støtter medarbejdere, der ser ud til at være udbrændte Deres tjenestested sikrer opfølgning efter voldsomme hændelser De føler sig sikre i betjeningen af de dele af Klientsystemet, de skal bruge til arbejdsopgaverne. Temperaturmålingerne bekræfter til dels, at Kriminalforsorgen er på rette vej med initiativer som f.eks. lederudvikling og den generelle fokus på Godt Arbejde, men indikerer også, at der stadig er et stykke vej at gå. Taskforce og Forebyggelsesfond I 2007 nedsatte Kriminalforsorgen en taskforce med vicedirektør Ole Hansen i spidsen til at igangsætte, styre og koordinere arbejdet med den praktiske gennemførelse af de forskellige projekter på arbejdsmiljøområdet. En af taskforcens opgaver er at koordinere projektansøgningerne til den fond til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, som er et led i velfærdsaftalen mellem Regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Fonden har bevilget 13 mio. kr. til Kriminalforsorgen i Taskforcen har i samarbejde med de faglige organisationer udfærdiget et samlet projektprogram, som beskriver Kriminalforsorgens tre strategiske hovedudfordringer i relation til arbejdsmiljøet. Det er nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af medarbejdere og forbedring af tonen på arbejdspladserne. Forebyggelsesfonden har bevilget støtte til seks projekter, som skal bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet i relation til de tre hovedudfordringer på de berørte tjenestesteder. De iværksatte projekter vil blive fulgt meget nøje med henblik på at identificere, hvilke typer af indsatser der fungerer bedst i forhold til indsatsområderne. Forebyggelsesfonden har desuden givet støtte til to projekter, der skal styrke bevidstheden om risikoen ved fysisk inaktivitet. Arbejdstilsynets påbud I 2006 gav Arbejdstilsynet 16 af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse påbud vedrørende fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø. Kriminalforsorgen indbragte alle påbuddene for Arbejdsmiljøklagenævnet. I 2007 har Arbejdsmiljøklagenævnet behandlet otte af sagerne, og Kriminalforsorgen har fået medhold i syv af dem.

24 22 1. del: Årets begivenheder På Statsfængslet Renbæk, Statsfængslet på Søbysøgård, Statsfængslet ved Horserød, Statsfængslet Midtjylland og Arresthusene i Køge og Vejle er påbuddene blevet ophævet, og i Arresthuset i Helsingør er påbuddet blevet henvist til fornyet behandling. I den sidste sag, som vedrører Arresthuset i Odense, har nævnet fastholdt, at Kriminalforsorgen skal imødegå de psykiske arbejdsmiljøbelastninger, som Arbejdstilsynet har fundet. Dette arbejde er allerede godt i gang. Samtidig arbejder Kriminalforsorgen videre med at forbedre arbejdsmiljøet. Det sker via en lang række projekter, som er beskrevet på de foregående sider. Undersøgelse af Anstalten ved Herstedvester Direktionen for Kriminalforsorgen besluttede i november 2007, at der skulle gennemføres en nærmere undersøgelse af forholdene i Anstalten ved Herstedvester. Baggrunden var, at der gennem en længere periode havde været konstateret alvorlige samarbejdsproblemer mellem ledere og dele af personalet i anstalten. Problemerne blev for alvor synlige, da fængselsinspektøren valgte at fratræde sin stilling. I den forbindelse udtalte flere af anstaltens ledere til pressen bl.a. til Morgenavisen Jyllandsposten at der i anstalten var problemer med nogle få fængselsfunktionærer, der var bestemmende for en negativ kultur. Derfor blev det besluttet at lade Kammeradvokaten bistå med at tilrettelægge og gennemføre en afdækkende undersøgelse. Undersøgelsen, hvor Kammeradvokaten afholdt 58 samtaler med bl.a. nuværende og tidligere ansatte på Anstalten ved Herstedvester, blev afsluttet i marts 2008 og har medført, at der indledes tjenstlige sager mod syv ansatte. Undersøgelse af mobning blandt fængselsfunktionærer på prøve Hen over sommeren 2007 iværksatte Kriminalforsorgen en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige fængselsfunktionærer på prøve. Undersøgelsen skulle afdække erfaringer og oplevelser med omgangstonen og eventuel mobning på de adspurgtes tjenestested. 321 ud af 671 fængselsfunktionærer på prøve besvarede spørgeskemaet. Det betød en svarprocent på 48%. Undersøgelsen viste, at hver fjerde fængselsfunktionær på prøve havde oplevet mobning, mens fire ud af ti havde oplevet, at andre blev mobbet. Niveauet er højt, men i forhold til en klimaundersøgelse i 2001 er der tale om et væsentligt fald i andelen af dem, der har oplevet, at andre er blevet mobbet. Undersøgelsen viste bl.a. også, at det i knap 80% af tilfældene er kolleger fra det daglige arbejde, der mobber. 10% af de adspurgte mener, at mobning er udtryk for en udbredt kultur, 25% at det er udtryk for en adfærd hos en lille gruppe, 22% at det er en adfærd hos enkeltpersoner, mens 43% ikke har oplevet mobning. 62% mener, at ledelsen på tjenestestedet hjælper medarbejdere, der har været udsat for mobning, hvis medarbejderne selv taler om det, mens 70% fortæller, at de bider mange ting i sig, fordi de er nervøse for en negativ bedømmelse. Endelig viser undersøgelsen, at der findes mobning på alle typer institutioner. Sygefravær Kriminalforsorgen har oplevet en gennemsnitlig stigning i sygefraværet fra 2006 til 2007 på 4,8%; den følger efter en mindre stigning fra 2005 til 2006 på 2,2%. 30 af Kriminalforsorgens 80 tjenestesteder oplevede dog et fald i sygefraværet i Kriminalforsorgen råder over 12 narkotikahunde, der er specialtrænet til at finde narkotika, der er gravet ned på fængslernes terræn eller ligger gemt på cellerne, i madvarer osv. Som noget nyt er man også begyndt at træne nogle af hundene i at finde mobiltelefoner.

25 Kriminalforsorgens årsrapport Siden lanceringen af Kriminalforsorgens nye sygefraværshåndbog i 2006 har de lokale tjenestesteder i 2007 haft til opgave at udarbejde skriftlige lokale sygefraværspolitikker; et tiltag, som skal sætte yderligere fokus på at nedbringe sygefraværet lokalt. Den lokale sygefraværspolitik skal tage udgangspunkt i nærværskulturen, et samlet udtryk for de omstændigheder, der gør det attraktivt at møde på arbejde. Til støtte for de lokale processer er der i 2007 blevet udfærdiget en pjece til medarbejderne, der i korte vendinger beskriver initiativerne på sygefraværsområdet og forventningerne til den enkelte medarbejder og de lokale ledelser. Pjecen beskriver også, hvordan den enkelte medarbejder skal forholde sig, hvis han eller hun bliver syg, og hvilke regler der gælder i den sammenhæng. Rygepolitik Den nye rygelov trådte i kraft den 15. august Loven har som hovedudgangspunkt, at indendørs arbejdspladser skal være røgfrie, og at der skal udarbejdes en skriftlig rygepolitik. Heller ikke på Kriminalforsorgens arbejdspladser må der ryges inden døre. Kriminalforsorgens ledelse har dog besluttet, at der kan opstilles et begrænset antal rygekabiner i de lukkede fængsler og arresthuse, hvor det af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan lade sig gøre at gå udendørs for at ryge. Medarbejdere i Kriminalforsorgen, der ikke kan få dækket udgifter til et rygeafvænningskursus på anden måde, kan få betalt et sådant kursus af deres tjenestested. I begyndelsen af 2008 har det konstateredes, at alle tjenestesteder har indført de retningslinjer om medarbejdernes tobaksrygning, som Direktoratet for Kriminalforsorgen udsendte, inden rygeloven trådte i kraft. Samtidig med rygeloven trådte en bekendtgørelse om rygeregler for indsatte i kraft. De indsatte i Kriminalforsorgens institutioner må kun ryge i deres egen celle, i besøgsrum under besøget og udendørs. Hver institution skal fastsætte lokale rygeregler for de indsatte. Sundhedsordning Siden den 1. november 2006 har medarbejdere i Kriminalforsorgen haft gratis adgang til tværfaglig forebyggende behandling hos kiropraktor, zoneterapeut, fysioterapeut og massør mv. Flere og flere bruger sundhedsordningen: antallet af brugere er steget fra 20% af medarbejderne i 1. kvartal af 2007 til 25% i perioden fra den 1. marts 2007 til den 1. september Antallet af behandlinger pr. bruger er også steget fra gennemsnitlig 4 behandlinger pr. bruger i 1. kvartal af 2007 til gennemsnitlig 6 behandlinger i perioden den 1. marts 2007 til den 1. september I alt er der foretaget behandlinger under sundhedsordningen i perioden fra den 1. januar 2007 til den 10. december Ordningen er en overbygning på den allerede eksisterende aftale med Falck Healthcare om bl.a. gratis psykologhjælp til ansatte i Kriminalforsorgen. Rekruttering De senere år har det været vanskeligt at rekruttere fængselsfunktionærer, især i visse dele af landet. Derfor har direktoratet i 2007 nedsat en styregruppe, der skal udarbejde og implementere en strategi for rekruttering af fængselsfunktionærer til Kriminalforsorgen. Til styregruppen er knyttet to arbejdsgrupper, der blandt andet skal udarbejde forslag til denne strategi og komme med forslag til en fremtidig struktur for rekruttering fremtidigt ansvar, rollefordeling, bemanding mv. Arbejdet i de respektive grupper er stadig i gang. Figur 7. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder. Hele Kriminalforsorgen, Kun nogle enkelte institutioner har tilkendegivet, at forbuddet mod rygning på fællesarealer og adgangen til rygning i besøgsrummene har givet anledning til problemer. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil i 2008 tage initiativ til, at de nye regler bliver drøftet med arresthusene, pensionerne og fængslerne

26 24 1. del: Årets begivenheder Internationale projekter Marokko Det dansk-marokkanske fængselsprojekt under regeringens Arabiske Initiativ er i løbet af 2007 kommet op i fuld omdrejning med aktiviteter i alle tre delprojekter: Inden for landbrugsprojektet mellem Statsfængslet ved Sdr. Omme og det marokkanske fængsel Ali-Moumen har landbrugsleder Erling Christensen fra Sdr. Omme haft intense drøftelser med sine kolleger i Marokko om markplaner og afgrødevalg med henblik på bedst mulig udnyttelse af jorden. I forlængelse heraf er der under projektet indkøbt et vandingsanlæg til Ali-Moumen. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter har med stor succes under uddannelsesprojektet med det marokkanske fængselsvæsens uddannelsescenter gennemført det første konflikthåndteringsseminar i Marokko for ledere i det marokkanske fængselsvæsen. Som led i det tredje delprojekt har to marokkanske fængselschefer været på ekspertbesøg i Danmark med sigte på gennem samtaler med indsatte og ansatte i Statsfængslerne i Nyborg og i Ringe samt i Københavns Fængsler at pege på områder, hvor man til alles bedste kan kvalificere håndteringen af arabiske/muslimske indsatte i danske fængsler. Kosovo Direktoratet for Kriminalforsorgen har været involveret i Udenrigsministeriets forberedelse af dansk deltagelse i den kommende EU-mission i Kosovo. Missionen skal i løbet af 2008 overtage de nuværende FN-opgaver på retsområdet. 17 danske fængselsfunktionærer fra alle dele af landet er efter ansøgning blevet udpeget til på 1-års kontrakter med Udenrigsministeriet at tage del i kapacitetsopbygningen inden for fængselssystemet i Kosovo. De 17 danskere udgør en væsentlig del af det samlede kontingent af udsendte EU-fængselsfunktionærer til opgaven. Inden de 17 fængselsfunktionærer kommer til at gøre tjeneste i Kosovo, skal de gennemgå et par ugers forberedelseskurser. Eksaminationen i FN s torturkomite Den maj 2007 var Danmark til mundtlig eksamination hos FN s torturkomite i Geneve. Under eksaminationen blev bl.a. følgende emner inden for Kriminalforsorgens område berørt: Ordningen med rutinemæssig urinprøvekontrol, udelukkelse fra fællesskab, anvendelse af observationscelle, visitation af indsatte, fangeoprøret i Statsfængslet i Nyborg i 2004 samt initiativer over for svage indsatte. Eksaminationen gav ikke komiteen grund til kritik af Kriminalforsorgen, der tværtimod fik ros i komiteens efterfølgende rapport fra eksaminationen. Statsfængslet Møgelkær fik en ny kirke i Kirken er tegnet af ledende bygningsværkmester Bent Jensen fra Statsfængslet Midtjylland, og de indsatte har været med til at skabe udsmykningen med hjælp bl.a. af en lokal glaskunstner.

27 2. del: Årsrapport Nyborg Statsfængsel har sit eget trykkeri. Her trykkes Kriminalforsorgens eget blad Nyt fra Kriminalforsorgen og en lang række interne brochurer og pjecer. Denne årsrapport er naturligvis også trykt i Nyborg. Men trykkeriet betjener også en række eksterne kunder f.eks. trykker det blade for lokale kirker og foreninger. Både Statsfængslet i Nyborg og Statsfængslet Østjylland har desuden en omfattende konvolutproduktion.

28 26 2. del: Årsrapport 1. Beretning 1. Beretning Indledning Dette er Kriminalforsorgens årsrapport 2007 udarbejdet efter retningslinierne i Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter af 8. januar Aflæggelse af årsrapporter er gjort obligatorisk for alle statslige virksomheder fra og med regnskabsåret Årsrapporten er dermed virksomhedsregnskabets afløser. Årsrapporten er en kort og koncentreret fremstilling, der bygger på princippet om, at virksomhederne kun skal afrapportere på regnskabets hovedtal samt på eksternt fastsatte mål. For Kriminalforsorgens vedkommende er det udmøntningsplanen for flerårsaftalen samt supplerende politiske aftaler for året 2007, herunder anvendelse af satspuljemidler på Kriminalforsorgens område. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartementets, forligspartiernes, Rigsrevisionens og Finansministeriets informationsbehov i relation til henholdsvis styring og revision. 1.1 Præsentation af virksomheden Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde. Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgen varetager herudover administration af varetægtsfængsling, frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelse af sigtede samt tilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens 68 og 69. Principperne for straffuldbyrdelsen fremgår af Kriminalforsorgens principprogram. Kriminalforsorgens principprogram indvirker på formuleringen af såvel visioner som operationelle mål og strategier. Kriminalforsorgens vi- sionspjece beskriver visionerne inden for forskellige områder og kobler visionerne til udmøntningsplanen. Principprogram og pjece findes på Kriminalforsorgens hjemmeside Den 8. november 2003 blev der indgået aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen for perioden Flerårsaftalen udgør det politiske grundlag for den udvikling, Kriminalforsorgen har gennemgået i den netop afsluttede aftaleperiode. Efterfølgende blev der udarbejdet en udmøntningsplan, som fastsætter konkrete aktiviteter og milepæle, således at det er muligt systematisk at følge op på, om de besluttede initiativer gennemføres som forudsat. Hovedpunkterne i udmøntningsplanen, der blev godkendt af forligspartierne den 25. marts 2004, fremgår af boksen på s. 27. Flerårsaftalen fokuserer i høj grad på Kriminalforsorgens kerneydelser. Som eksempel kan nævnes sikkerhed i institutionerne og behandling af de indsatte, navnlig indsatte med stofmisbrugsproblemer. I denne aftaleperiode skulle Kriminalforsorgen også blive bedre til at vurdere, hvilke behandlingsprogrammer som er egnede og måle, om behandlingen af de indsatte virker efter hensigten. Der har skullet ske en kraftig kapacitetsudvidelse, der har betydet, at der i de første par år af flerårsaftaleperioden er etableret et stort antal nye fængselspladser. De nye plad-

29 Kriminalforsorgens årsrapport ser samt en høj udnyttelse af kapaciteten i 2005 har været en forudsætning for at kunne nedbringe ventetiden og for at kunne håndtere flere og længere straffe bl.a. som følge af strafskærpelser. I andet halvår af 2006 lykkedes det at få kapacitetsudnyttelsen ned på 92% som forudsat i flerårsaftalen. I 2007 var den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse nede på 89% som følge af, at tilgangen af nye domme og strafmassen var lavere end normalt. Det skyldes formentlig de store politi- og retskredsreformer. Fakta om Kriminalforsorgen Institutioner Kriminalforsorgen har knap 80 tjenestesteder spredt ud over hele landet, herunder 10 tjenestesteder i Grønland og på Færøerne. Udover Direktoratet for Kriminalforsorgen drejer det sig om: 13 fængsler, heraf 8 åbne og 5 lukkede, samt en institution for frihedsberøvede asylansøgere Københavns Fængsler, 36 arresthuse og 3 arrestafdelinger 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed 8 pensioner Medarbejdere Der er ansat ca årsværk i Kriminalforsorgen. Heraf er ca. 67% uniformeret og 33% civilt personale. Uniformeret personale omfatter udover ledende personale primært fængselsfunktionærer og værkmestre. Civilt personale omfatter udover ledelsen forsorgs-, undervisningsog sundhedspersonale samt administrativt personale. Indsatte og klienter I løbet af 2007 blev der indsat ca personer i fængsler, arresthuse og pensioner. Heraf var de kvinder. I 2007 var der i Kriminalforsorgen i gennemsnit pladser i fængsler og arresthuse. Det gennemsnitlige daglige belæg var på indsatte, hvilket svarer til en udnyttelse af pladserne på 89,0%. Pensionerne havde i 2007 i gennemsnit 161 beboere om dagen svarende til en udnyttelse på 89,5%. Tilgangen af nye tilsyn i Kriminalforsorgen i Frihed var i Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed havde i gennemsnit klienter i tilsyn i forbindelse med blandt andet prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Afdelingerne udfærdigede derudover personundersøgelser, som anvendes af retten i forbindelse med en straffastsættelse. Der har i 2007 i gennemsnit været 103 dømte i elektronisk fodlænke. Kriminalforsorgens udmøntningsplan De vigtigste initiativer i flerårsaftalen for er: En mere effektiv økonomistyring Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed Ny styringsmodel for arresthusene og Kriminalforsorgen i Frihed Etablering af nye fængselspladser Nyt lukket fængsel i Østdanmark Nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse Noget for noget (= tidligere prøveløsladelse) Akkreditering og dokumentation af behandlingsindsats Bedre arbejdsmiljø Udvikling af målsætninger og resultatmål for Kriminalforsorgens virksomhed

30 28 2. del: Årsrapport 1. Beretning 1.2 Årets faglige resultater Langt de fleste af de 20 initiativer, som Kriminalforsorgen skulle gennemføre i 2007, er opfyldt, jf. tabel 1, der er uddybet i afsnit 2.1 og 2.2. Følgende initiativer er ikke opfyldt: Nyt fængsel på Falster: Erhvervelse af grund og gennemførelse af projektkonkurrence Rapport om forsøg med videoafhøring med henblik på at begrænse antallet af fangetransporter samt forelæggelse af rapport for forligspartier Forsøg med voldsforebyggende behandling (Satspulje) Følgende initiativer er kun delvist opfyldt, men forventes gennemført i 2008: Nyt fængsel på Falster: Udarbejdelse af overordnet kravsspecifikation og byggeprogram samt gennemførelse af regionplansprocedure og lokalplansprocedure. Udvikling af kontraktkoncept med tættere kobling mellem mål, aktiviteter og ressourcer Implementering af nyt kontraktkoncept, fængsler Opfølgning på Arbejdstilsynets rapporter fra Ny ungeafdeling på Statsfængslet i Jyderup (Satspulje) Kriminalforsorgen opgør ikke ressourceforbruget på de enkelte initiativer i udmøntningsplanen, der i vidt omfang er udviklingsprojekter og ikke dækker hele Kriminalforsorgens virksomhed. Nedenstående tabel viser omkostningerne til de enkelte initiativer opgjort ud fra Kriminalforsorgens oversigt over udgifters fordeling på opgaver på finansloven for Kriminalforsorgens omkostninger er i 2007 højere end de afsatte bevillinger (jf. afsnit 1.3). Merforbruget kan delvist henføres til, at der på resultatopgørelsen er reserveret beløb til resultatkrav, som ikke er opfyldt i 2007 (satspuljeprojekter). Derudover bemærkes, at Kriminalforsorgens samlede ressourceforbrug i begrænset omfang er koblet til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i udmøntningsplanen for flerårsaftalen og supplerende politiske aftaler for Tabel 1. Oversigt over resultatkrav Produkt/opgave Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Fængsler og venterkø Akkreditering og dokumentation af behandlingsindsats 2 En mere effektiv kriminalforsorg 2 2 Bedre arbejdsmiljø 1 Brug af videoafhøringer med henblik på at begrænse antallet af fangetransporter 2 Udvikling af målsætninger og resultatmål for kriminalforsorgens virksomhed 1 Satspuljeudmøntninger I alt Tabel 1a. Sammenfatning af økonomi for Kriminalforsorgens ydelser (mio. kr.) Indtægtsført Øvrige Andel af Opgave bevilling indtægter Omkostninger årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 725,1 27,6 636,1 116,7 Administration af straffuldbyrdelse 60,2 0,3 56,3 4,2 Administration af fængsler og arresthuse m.v. og Kriminalforsorgen i frihed 10,6 0,0 11,5-0,9 Administration af produktionsvirksomheden 3,3 0,0 1,8 1,5 Byggeadministration 3,3 0,0 3,5-0,2 Kontrol og sikkerhed 1.072,4 3, ,8 40,4 Støtte og motivation 361,6 74,5 654,7-218,6 Fritid, sundhed m.v. 221,7 1,4 217,7 5,4 I alt 2.458,2 106, ,4-51,5 Anm. Bevillingstallene er fordelt efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af det faktiske ressourceforbrug i 2006 og en omfordeling af visse lønposter. Samme nøgle er anvendt ved omkostningsfordelingen.

31 Kriminalforsorgens årsrapport Årets økonomiske resultat Samlet set holder Kriminalforsorgens forbrug sig inden for de økonomiske rammer, der var til rådighed i Fokuseres der alene på årets resultat set i forhold til finanslovsbevillingen, har der i 2007 været et merforbrug på 51,5 mio. kr., hvilket fremgår af resultatopgørelsen for Kriminalforsorgen (jf. tabel 3). Resultatopgørelsen opgøres eksklusive videreførsler, hvilket er den primære forklaring på, at resultatet i resultatopgørelsen udviser et merforbrug. Resultatopgørelsen indeholder reservationer af satspuljemidler svarende til netto 20,9 mio. kr. Omvendt er der i 2007 anvendt 4,3 mio. kr. til Kriminalforsorgens skattesag, der er finansieret af hensatte forpligtelser og dermed ikke indgår i resultatet. Det reelle merforbrug, når resultatet korrigeres for reservationer og forbrug af hensættelser, kan derfor opgøres til 34,9 mio. kr., hvilket svarer til det forventede. Af væsentlig betydning for resultatet kan nævnes, at Kriminalforsorgen i 2007 har etableret en midlertidig anstalt i Sdr. Strømfjord i Grønland med henblik på at få afviklet venterkøen til de grønlandske anstalter. Personaleunderskud i en række institutioner og et forøget sygefravær med deraf følgende overarbejde og overarbejdsbetaling forklarer endvidere en del af merudgifterne. Endelig blev der i 2007 gennemført en konsulentundersøgelse af Kriminalforsorgen med henblik på at få undersøgt, om det var muligt at effektivisere Kriminalforsorgen for herigennem at finde ressourcer bl.a. til finansiering af flerårsaftalen for Konsulentundersøgelsen har alene medført omkostninger i Figur 1 viser, at omkostningerne i 2007 var lidt højere end indtægterne. I 2008 forventes balance mellem omkostninger og indtægter. Sammensætningen af såvel indtægter som omkostninger er nogenlunde ens over tid. På indtægtssiden udgør bevillingen næsten hele indtægten, mens det på omkostningssiden er løn, der er den største omkostning. Sammensætningen af Kriminalforsorgens aktiver og passiver er vist i figur 2. De vigtigste aktiver er de materielle anlægsaktiver, som bl.a. omfatter grunde og bygninger. På passivsiden udgør den langfristede gæld knap 80% af passiverne. Figur 1. Indtægter og omkostninger Figur 2. Balancens sammensætning Mio. kr Mio. kr Indtægter Indtægter Omkostninger Omkostninger Indtægter Omkostninger R 2006 R 2007 B 2008 Løn Øvrige omkostninger Afskrivninger Indtægter Bevilling 0 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver R 2006 R 2007 B 2008 Immaterialle anlægsaktiver Egenkapital Materielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld Omsætningsaktiver Kortfristet gæld

32 30 2. del: Årsrapport 1. Beretning Figur 3 viser, at det overførte overskud i 2007 er negativt. Forklaringen herpå skal findes i etableringen af en ansat i Sdr. Strømfjord i 2007, gennemførelsen af en konsulentundersøgelse med henblik på at finde effektiviseringer samt øvrige merudgifter. Figur 4 viser, at den langsigtede gæld udgør langt den største del af Kriminalforsorgens gæld. I 2007 udnyttede Kriminalforsorgen ca. 65% af sin låneramme. At der ikke var en højere udnyttelsesgrad skyldes, at opførelsen af et nyt fængsel på Falster endnu ikke er påbegyndt. Figur 3. Egenkapitalens sammensætning Figur 4. Låneramme og SKB-gæld* Mio. kr. 100 Mio. kr Korrigeret primobalance R 2007 B Primo 2007 R 2007 B 2008 Overført overeskud Startkapital Samlet egenkapital Kassekredit Langfristet gæld Bygge- og IT-kredit Låneramme * Anm. Lånerammen primo 2007 er opgjort i henhold til den korrigerede primobalance *SKB er en forkortelse af Statens Koncern Betalinger. I 2007 blev der holdt ni roadshows, hvor Kriminalforsorgens direktør og formændene for personaleorganisationerne tog landet rundt for at fortælle om den store arbejdsmiljøindsats Godt Arbejde. Her er det personalet på de fynske tjenestesteder, som er samlet for at høre om de forskellige projekter.

33 Kriminalforsorgens årsrapport Forventninger til det kommende år Hovedprioriteringerne for Kriminalforsorgen i de kommende år er fastlagt i kriminalforsorgens flerårsaftale for Flerårsaftalen indebærer, at der iværksættes nye initiativer inden for hovedoverskrifterne: Bedre uddannelse og arbejdsmiljø Styrket sikkerhed Uddannelse, udslusning og behandling Tidssvarende bygninger og ny teknologi Dertil kommer øvrige initiativer som styrket ledelse og juridisk sagsbehandling i arresthusene og flere afsoningspladser i Grønland. Kriminalforsorgen tilføres ca. 207 mio. kr. til de nye initiativer. Der investeres i aftaleperioden 200 mio. kr. i bygningsforbedringer og ny teknologi m.v. Endvidere frigøres og omprioriteres for ca. 102 mio. kr. Der vil blive udarbejdet en udmøntningsplan for initiativerne, som forelægges partierne bag flerårsaftalen. Herefter går man i gang med de enkelte initiativer, som skal gennemføres i Styring af kapaciteten bliver en særlig udfordring i Det skyldes, at det er vurderet mest hensigtsmæssigt at finde den ved finanslov 2008 pålagte 1% -opsparing ved egentlige aktivitetsnedsættelser midlertidige kapacitetslukninger frem for ved generelle procentvise besparelser på alle institutioner. De midlertidige lukninger har allerede fra begyndelsen af året skabt turbulens for medarbejdere og samarbejdspartnere. Lukning samt placering af personale og indsatte er en krævende operation, og samtidig skal Kriminalforsorgen være gearet til hurtigt at kunne åbne kapacitet igen, såfremt der bliver behov for det. Med de tilførte midler fra flerårsaftalen, Forebyggelsesfonden mv. er der givet mulighed for en markant styrkelse af en lang række initiativer, der kan højne arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen Den nye ledelsesstruktur for arresthusene, som trådte i kraft den 1. januar 2008, skal implementeres. Der er indtil nu ansat 3 arrestinspektører, der skal varetage det overordnede lokale ledelsesansvar for bl.a. klientsagsbehandling og behandlingen af visse personalesager i arresthusene. Fodlænkeordningen forventes udvidet igen til sommer, således at ordningen kommer til at omfatte alle, som bliver idømt en fængselsstraf på indtil 3 måneder. I Grønland er der stadig mange ventere, selv om kapaciteten de sidste år er udvidet, og der i 2007 blev etableret et antal midlertidige pladser. Med den nye flerårsaftale for kriminalforsorgen er der afsat midler både til oprettelse og drift af yderligere afsoningspladser i Sisimiut og til fortsat afvikling af venterkøen i Grønland. 1.5 Oversigt over hovedkonti Kriminalforsorgen aflægger regnskab for følgende hovedkonti på finansloven: Kriminalforsorg Direktoratet (tekstanm. 111 og 112) (Driftsbev.) Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm ) (Driftsbev.)

34 2. Målrapportering På Anstalten ved Herstedvester ligger et bogbinderi, som ud over almindelige bogbinderiopgaver har det helt særlige hverv at producere æsker til de kongelige medaljer. Nederst t.h. er en medarbejder ved at sætte hængsler i en æske ved hjælp af en maskine fra 1950 erne der altså stadig dækker nutidens behov.

35 Kriminalforsorgens årsrapport Målrapportering skematisk oversigt I dette afsnit indgår en sammenfatning af Kriminalforsorgens opgave og økonomi, en skematisk oversigt over målopfyldelsen for 2007, en uddybbende analyse af de punkter, hvor målopfyldelsen ikke har været som forventet samt en analyse af nul-tolerancepolitikken Sammenfatning af økonomi Tabel 1.b-1.c nedenfor viser for Kriminalforsorgens to hovedkonti indtægter og omkostninger fordelt på opgaver med udgangspunkt finanslovens tabel over udgifters fordeling på opgaver i Kriminalforsorgen. Det fremgår af tabellerne, at opgaven Kontrol og sikkerhed udgør den største omkostning i Kriminalforsorgen med ca. 1 mia. kr. Herefter kommer omkostninger til opgaven Støtte og motivation med ca. 650 mio. kr. Tabel 1b. Sammenfatning af økonomi for Direktoratet for Kriminalforsorgens ydelser ( ) (mio. kr.) Indtægtsført Øvrige Andel af Opgave bevilling indtægter Omkostninger årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 60,8 0,0 65,1-4,3 Administration af straffuldbyrdelse 32,4 0,2 27,6 5,0 Administration af fængsler og arresthuse m.v. og Kriminalforsorgen i frihed 10,6 0,0 11,5-0,9 Administration af produktionsvirksomheden 3,3 0,0 1,8 1,5 Byggeadministration 3,3 0,0 3,5-0,2 I alt 110,4 0,2 109,5 1,1 Anm. Bevillingstallene er fordelt efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af det faktiske ressourceforbrug i 2006 og en omfordeling af visse lønposter. Samme nøgle er anvendt ved omkostningsfordelingen. Tabel 1c. Sammenfatning af økonomi for Kriminalforsorgen i anstalter og friheds ydelser ( ) (mio. kr.) Indtægtsført Øvrige Andel af Opgave bevilling indtægter Omkostninger årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 664,3 27,6 571,0 120,9 Administration af straffuldbyrdelse 27,8 0,2 28,7-0,8 Kontrol og sikkerhed 1.072,4 3, ,8 40,6 Støtte og motivation 361,6 74,5 654,7-218,7 Fritid, sundhed m.v. 221,7 1,4 217,7 5,4 I alt 2.347,8 106, ,9-52,6 Anm. Bevillingstallene er fordelt efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af det faktiske ressourceforbrug i 2006 og en omfordeling af visse lønposter. Samme nøgle er anvendt ved omkostningsfordelingen.

36 34 2. del: Årsrapport 2. Målrapportering Målopfyldelse Skemaet nedenfor indeholder en status over opfyldelsen af de mål, der er fastsat i udmøntningsplanen for flerårsaftalen samt supplerende politiske aftaler for 2007, herunder anvendelse af satspuljemidler på Kriminalforsorgens område. I afsnit 2.2 er der redegjort nærmere for de initiativer, der ikke er fuldt ud opfyldt Samlet vurdering af relationen mellem ressourceforbrug og målopfyldelse Som nævnt under afsnit 1.2. er Kriminalforsorgens samlede ressourceforbrug kun i begrænset omfang koblet til opfyldelsen af målene i skemaet nedenfor. 1. FÆNGSELSPLADSER OG VENTERKØ NYT FÆNGSEL PÅ FALSTER Målet nået? Udarbejdelse af overordnet kravspecifikation og byggeprogram (videreført fra 2005) + / Erhvervelse af grund (videreført fra 2005) Regionplansprocedure (videreført fra 2005) + Gennemførelse af projektkonkurrence (videreført fra 2006) Lokalplansprocedure (videreført fra 2006) + / 2. AKKREDITERING OG DOKUMENTATION AF BEHANDLINGSINDSATS AKKREDITERING Målet nået? Løbende akkreditering af behandlingsprogrammer + DOKUMENTATION OG BEHANDLING Målet nået? Løbende udvikling og opfølgning på mål for effekter og deleffekter samt en målrettet evaluering af alle igangværende behandlingstiltag + 3. EN MERE EFFEKTIV KRIMINALFORSORG ARRESTHUSE Målet nået? Implementering af ny ressourceallokeringsmodel (gradvist) + FÆNGSLER Målet nået? Udvikling af kontraktkoncept med tættere kobling mellem mål, aktiviteter og ressourcer. + / Implementering af nyt kontraktkoncept + / LEDELSESINFORMATIONSSYSTEM Målet nået? Implementering afsluttes + 4. BEDRE ARBEJDSMILJØ ARBEJDSTILSYNETS RAPPORTER Målet nået? Opfølgning på arbejdstilsynets rapporter fra 2003 (videreført fra 2004) + / 5. BRUG AF VIDEOAFHØRINGER MED HENBLIK PÅ AT BEGRÆNSE ANTALLET AF FANGETRANPORTER VIDEOAFHØRINGER Målet nået? Rapport om forsøget og eventuelle besparelser på ressourceanvendelsen er udarbejdet (videreført fra 2004) Forelæggelse af rapport for forligspartierne i begyndelsen af året (krav fra 2005) 6. UDVIKLING AF MÅLSÆTNINGER OG RESULTATMÅL FOR KRIMINALFORSORGENS VIRKSOMHED MÅLSÆTNINGER OG RESULTATMÅL Målet nået? Offentliggørelse af og opfølgning på de opnåede resultater + 7. SATSPULJEUDMØNTNINGER, JF. SATSPULJEFORLIGET SATSPULJEUDMØNTNINGER Målet nået? Behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere + Behandlingsgaranti for narkotikamisbrugere + Implementering af unge-initiativer + Voldsforebyggende behandling Ungeafdeling på Statsfængslet i Jyderup + /

37 Kriminalforsorgens årsrapport Uddybende analyser og vurderinger Fængselspladser og venterkø Nyt fængsel på Falster I samarbejde med direktoratet har Guldborgsund kommune gennem 2007 arbejdet med et nyt tillæg til kommuneplanen, som er blevet vedtaget i marts Det har været nødvendigt at iværksætte en ny procedure, fordi det tidligere amt, kort før den nye strukturreform trådte i kraft, pegede på en anden placering af fængslet end den udpegede. Med vedtagelsen af kommuneplantillægget har Kriminalforsorgen mulighed for at fortsætte planlægningen af det nye fængsel. Spørgsmålet om projektets organisering, økonomi og størrelse (antal fængselspladser) har været genstand for nærmere analyser og forventes fastlagt i En mere effektiv kriminalforsorg Fængsler Kriminalforsorgen har igangsat et projektarbejde, som skal undersøge mulighederne for opbygningen af en ABCmodel (Activity Based Costing) i Kriminalforsorgen. Denne model skal bl.a. bruges til at analysere, hvilke omkostninger der er forbundet med de enkelte aktiviteter inden for Kriminalforsorgen. Som en del af dette projekt, vil grundlaget for en kalibrering af bevillingsmodellen og dermed kontraktkonceptet i form af koblingen mellem mål, aktiviteter og ressourcer blive vurderet Bedre arbejdsmiljø Arbejdstilsynets rapporter I 2006 indbragte Direktoratet for Kriminalforsorgen samtlige 17 påbud for Arbejdsmiljøklagenævnet. Nævnet har i løbet af 2007 truffet afgørelse vedrørende 9 af påbuddene, og direktoratet har fået medhold i 8 af sagerne. Arbejdsmiljøklagenævnet har således fastholdt påbuddet i en enkelt sag. I de 8 sager, hvor direktoratet har fået medhold, har nævnet ophævet påbuddene i 7 sager og hjemvist et enkelt påbud til fornyet behandling i Arbejdstilsynet Brug af videoafhøringer Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen og Rigspolitichefen har igennem nogen tid deltaget i et forsøg med videoafhøring. Fra Kriminalforsorgen deltager Københavns Fængsler, Arrestafdelingen i Nyborg og Arresthuset i Randers. Forsøget skulle oprindeligt undersøge, om politiet kunne bruge mindre tid på at transportere varetægtsfængslede fra et arresthus til en retssal i forbindelse med forlængelse af varetægtsfængslingen. I Københavns Fængsler, i Arrestafdelingen i Nyborg og i Arresthuset i Randers blev der derfor indrettet et afhøringslokale, hvorfra den varetægtsfængslede kunne fremstilles for en dommer via video. Samtidig blev der indrettet retssale med videoudstyr i Byretten i København og i Byretten i Århus. Projektledelsen er nu blevet flyttet fra Rigspolitichefen til Domstolsstyrelsen. Samtidig er fokus blevet flyttet fra fristforlængelser til vidneafhøringer. Det ændrede fokus indebærer, at Kriminalforsorgen i en periode befinder sig i periferien af projektet. Kriminalforsorgen kommer først for alvor på banen igen, når eller hvis projektet opnår så gode resultater med vidneafhøringer, at der igen skal sættes fokus på fristforlængelser Satspuljeudmøntninger, jf. satspuljeforliget Voldsforebyggende behandling Der er blevet bevilget 3,6 mio. kr. årligt af satspuljemidlerne til behandling af personer dømt for vold i nære relationer. Det har imidlertid vist sig nødvendigt at forlænge projektudarbejdelsesforløbet, således at der opnås sikkerhed for, at der siden hen vil kunne foretages en brugbar evaluering af forløbet. Projektet er nu blevet tilrettet og bliver etableret i overensstemmelse med intentionerne i den udarbejdede projektplan. Behandlingen strækker sig over et år og derfor arbejdes der i øjeblikket på at tilrettelægge behandlingen, således, at behandlingen kan påbegyndes allerede under afsoningen i en af Kriminalforsorgens institutioner og fortsættes efter løsladelse som et vilkår. Det forventes at kunne iværksættes i løbet af Ny ungeafdeling i Statsfængslet i Jyderup Der er ydet tilskud fra satspuljen til at oprette en afdeling på Statsfængslet Jyderup for 5 unge på år, der skal udstå straffen i åbent fængsel. Da disse indsatte på grund af deres alder skal holdes adskilt fra de øvrige indsatte, skal der opføres en separat afdeling. Der er udarbejdet en foreløbig projektbeskrivelse, men det har taget længere tid end forventet at finde et passende sted på fængslets

38 Kriminalforsorgens tekstilproduktion omfatter fremstilling af t-shirts og bukser mm. til personalets uniformer, møbelpolstring og brandhæmmende madrasser. Øverst: Indsatte på tekstilværkstedet på Statsfængslet Østjylland betrækker stolesæder. I midten t.v.: Brandtest af en skumgummimadras. T.h. skrædderiet i Statsfængslet Østjylland. Nederst: Udskæring af stof på skrædderiet i Nyborg.

39 Kriminalforsorgens årsrapport område - blandt andet på grund af lokalplanbestemmelser. Holbæk Kommune har meddelt dispensation fra lokalplanen, hvilket betyder, at der nu arbejdes videre med den konkrete udformning af byggeriet. Det forventes, at byggeriet kan igangsættes i sommeren 2008, og at det kan stå færdigt i begyndelsen af Analyseafsnit Nultolerance Som led i regeringens politik om nul-tolerance over for narkotika og andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, blev det i forbindelse med flerårsaftalen besluttet markant at øge indsatsen mod narkotika i fængsler og arresthuse med henblik på at skabe bedre vilkår for indsatte og ansatte. Nultolerance-politikken i Kriminalforsorgen har bestået i følgende initiativer: At forbedre den fysiske sikring af Kriminalforsorgens institutioner med net og hegn, som vanskeliggør indsmidning af narkotika og mobiltelefoner At iværksætte forsøg med teknologisk narkobekæmpelse for at hindre indsmugling af narkotika gemt på personer At begrænse udleveringen af egne effekter, som vanskeligt kan gennemsøges for narkotika eller som kan anvendes som betaling Indførelse af stikprøvevis urinprøvekontrol Sikre at reglerne om udgang, prøveløsladelse og disciplinærstraffe er tilpasset nultolerance-politikken At udbygge forsøget med kontantløst fængsel i Statsfængslet i Nyborg Udbygning af behandlingstilbud Fysisk sikring I årene er der gennemført mange tiltag til forbedring af den fysiske sikkerhed, herunder en forbedret perimetersikring, for at forhindre indkastning og indsmugling af narkotika, mobiltelefoner, våben mv. Der er blevet etableret hegn, kameraovervågning og alarmer omkring de lukkede fængsler og i nogle arresthuse. I mange arresthuse er gårdtursarealerne blevet overdækket, og i de åbne fængsler er der blevet opsat kameraer til brug for overvågning af udendørsarealer. Der har efterfølgende været mange eksempler på, at indsmugling og indkastning af narkotika o.l. er blevet forhindret eller opdaget ved hjælp af de nye sikkerhedsforbedringer. Forsøg med teknologisk narkobekæmpelse Som led i forsøget med teknologisk narkobekæmpelse blev hjemkøbt et antal scannere/gennemlysningsapparaturer til gennemlysning af bagage og lignende med henblik på detektion af mobiltelefoner, våben og andre ulovlige genstande. Små mængder narkotika kan kun vanskeligt detekteres med scannerne, men da mobiltelefoner anvendes i forbindelse med aftaler om indsmugling, blev dette tiltag en del af nultolerance-politikken overfor narkotika. Der er nu installeret i alt 11 bagagescannere i de lukkede fængsler, 5 mindre scannere til to lukkede fængsler og de tre største arresthuse samt 2 store scannere til gennemlysning af varer på paller før indlevering i to lukkede fængsler. Endvidere er der blevet installeret detektorkarme i fængsler og arresthuse til brug for kontrol af indsatte og besøgende. Opstilling og anvendelse af bagagescannerne har medført en generel skærpelse af det sikkerhedsmæssige niveau i de lukkede fængsler og store arresthuse. Alle medbragte og indleverede genstande gennemlyses, hvilket har ført til fund af narkotika og mobiltelefoner. Konsekvent anvendelse af detektorkarme og håndholdte metaldetektorer sammenholdt med øget fokus på undersøgelse ved adgang, hjemkomst m.v. har ført til fund af ulovlige mobiltelefoner på indsatte, ligesom flere besøgende er blevet afvist på grund af positiv detektion i metaldetektorkarmen. For begge tiltag gælder, at de har haft en stor præventiv effekt - besøgende og indsatte ved, at de skal passere detektorkarm og have genstande gennemlyst - hvilket givet afholder nogle fra forsøg på indsmugling. Begrænset udlevering af egne effekter Et af de initiativer, der skal være med til at bekæmpe såvel misbrug som indsmugling og handel med narkotika, er en begrænsning af udleveringen af de indsattes egne genstande i lukkede fængsler. Det drejer sig om elektroniske effekter som fjernsyn, radioer, barbermaskiner osv., som vanskeligt kan gennemsøges for narkotika, eller som kan anvendes som betaling for narkotika. I stedet stiller statsfængslerne genstandene til rådighed via en udlejningsordning. Før iværksættelsen af denne begrænsede udlevering af genstande blev der jævnligt fundet mobiltelefoner, narkotika m.v. gemt i fjernsyn, og personalet brugte mange ressourcer på at åbne, adskille og undersøge disse elektroniske genstande. En del dvd-afspillere kunne kun undersøges af uddannede teknikere.

40 38 2. del: Årsrapport 2. Målrapportering Det må således konkluderes, at tiltaget hindrer indsmugling af ulovlige genstande i fjernsyn, spillekonsoller og andre større elektroniske genstande, idet disse nu ikke tillades indleveret. Endvidere spares en del personaleressourcer på at undersøge genstandene. Narkohunde Kriminalforsorgen indførte i 1977 narkotikahunde i enkelte lukkede fængsler. Hundene var tilknyttet et bestemt fængsel, og føreren havde et begrænset antal timer 600 som ved siden af almindelig tjeneste kunne benyttes til narkotikahundearbejde. I 1995 indførtes et egentligt centralt styret narkotikahundeførerhold, som alene havde til opgave at søge efter narkotika i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Med flerårsaftalen blev antallet af hundeførere udvidet fra syv til tolv. Der er i 2007 aflagt 786 besøg heraf 20 til politiopgaver. I 2006 blev der aflagt 570 besøg og i besøg. Stigningen skyldes, at der både i 2005 og 2006 har været hunde på oplæring. Afhængig af stedet for og omfanget af afsøgningen varierer antallet af hundeførere, der deltager i det enkelte besøg. Hundeførerne aflægger hver især mellem 140 og 170 besøg om året hertil kommer træning, kurser og planlægning. Nederst ses en oversigt over narkotikahundenes fund de seneste tre år. Urinprøvekontrol Den 1. juli 2004 trådte de nye regler om skærpet stikprøvevis urinprøvekontrol i kraft. Den øgede indsats har betydet, at det årlige antal urinprøvekontroller, der gennemføres i Kriminalforsorgens institutioner, er steget fra ca urinprøvekontroller i 2003 til ca i Målet er, at der mindst skal tages stikprøvevise urinprøvekontroller i et omfang svarende til 2 pct. af det daglige gennemsnitlige belæg. I 2007 blev der samlet set for Kriminalforsorgens institutioner taget urinprøver svarende til 2,9% af belægget. Kriminalforsorgen udviklede i 2005 et urinprøvesystem, der blev taget i brug 1. juni Urinprøvesystemet har gjort det muligt løbende at følge udviklingen i antal gennemførte urinprøvekontroller, udviklingen i misbrugsmønstret og til en vis grad også reaktioner ved misbrug. Når det er fastslået, at en indsat har afgivet en positiv urinprøve, skal den indsatte typisk ikendes en disciplinær foranstaltning i form af eksempelvis bøde eller strafcelleanbringelse. Herudover vil den indsatte kunne få inddraget en eventuel udgangstilladelse for en periode. Som grafen viser, har der været et fald i andelen af positive prøver både for så vidt angår hårde stoffer og hash. Det samlede andel af positive prøver er således faldet fra knap 17% i juli 2005 til godt 8% ved udgangen af Regeltilpasning Som led i politikken om nul-tolerance over for narkotika og andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, blev der i september 2004 nedsat en projektgruppe, som skulle tage stilling til, på hvilke punkter praksis for disciplinærstraf burde skærpes, således at der kunne tages højde herfor ved institutionernes fastlæggelse af normalreaktionerne. Projektgruppen skulle endvidere sikre, at de administrative regler om udgang, prøveløsladelse og noget for noget var tilpasset nul-tolerance politikken. Projektgruppen afleverede sin indstilling den 1. september Forslag til skærpede normalreaktioner blev udsendt til institutionerne den 21. oktober Supplerende retningslinier vedrørende reaktioner over for urinprøver, der er positive for hash, blev udsendt den 30. september Narkotikahundenes fund de seneste 3 år Hash Kokain Heroin Amfetamin Piller Anaboler Ecstacy Narko- Mobiler Mobil Penge Spiritus Våben gram gram gram gram stk. stk. stk. værktøj stk. tilbehør kr. liter stk ,9 41,7 18,6 310, ,2 51,6 14,9 1, , ,6 14,2 15,1 38,

41 Kriminalforsorgens årsrapport Kontantløst fængsel Hovedformålet med forsøget med det kontantløse fængsel, som oprindeligt blev igangsat i 1996, var at afprøve, om fravær af kontanter i fængslet kunne begrænse problemerne med negativt stærke indsattes udnyttelse af medindsatte, herunder om fraværet kunne have en hæmmende effekt på handel med og misbrug af euforiserende stoffer i fængslet. Som en del af flerårsaftalen for blev der givet mulighed for at indføre en elektronisk understøttelse af betalingsordningen i det kontantløse fængsel. Det kontantløse fængsel, er blevet evalueret ved udgangen af Evalueringen viste, at der er forskellige perspektiver på virkningen af det kontantløse fængsel og på, om forsøget bør permanentgøres eller ophøre. Det er derfor besluttet at analysere evalueringsrapportens resultater nærmere, således at der kan afgives en indstilling om det videre forløb. Dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af april Figur 5. Andel positive urinprøvetest, hele Kriminalforsorgen, jul dec I alt, samt fordelt på hash og hårde stoffer jul/05 aug/05 sep/05 okt/05 nov/05 dec/05 jan/06 feb/06 mar/06 apr/06 maj/06 jun/06 jul/06 aug/06 sep/06 okt/06 nov/06 dec/06 jan/07 feb/07 mar/07 apr/07 maj/07 jun/07 jul/07 aug/07 sep/07 okt/07 nov/07 dec/07 Positive for hårde stoffer Positive for hash I alt positive Anm.: Pladetest positive for hash inden for 8 uger efter indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner er ikke talt med i denne opgørelse. Hvis indsatte testes positive for hash inden for 8 uger efter indsættelsen, foretages særskilt registrering i urinprøvesystemet, idet hash kan spores i urinen i op til 8 uger efter indtagelse. Et af de projekter under arbejdsmiljøindsatsen Godt Arbejde, som har haft stor succes i 2007, er de såkaldte tankedage, hvor alt personalet på en afdeling samles for at få ideer til, hvordan hverdagen kan gøres bedre.

42 40 2. del: Årsrapport 2. Målrapportering Behandlingstilbud Hele behandlingssiden indgår som en særdeles vigtig del af bestræbelserne på at bekæmpe forekomsten af narkotika i Kriminalforsorgens institutioner. Med ca. 250 behandlingspladser er Kriminalforsorgen i dag en af landets største udbydere af misbrugsbehandling, og omkring hver tiende indsatte er i behandling. I dag er det en helt naturlig ting, at indsatte med et misbrug tilbydes behandling inden for fængslets mure, mens de afsoner deres dom. Spørgsmålet er ikke om de skal behandles, men hvilken type behandling, og hvor den skal tilbydes. For bare 10 år siden så virkeligheden helt anderledes ud, hvis man var stofmisbruger og kom i fængsel. En begrænset gruppe af indsatte kunne modtage behandling efter straffuldbyrdelseslovens 78 i en institution uden for Kriminalforsorgen, eller som udstationeret i den sidste del af straffen. Men for en stor gruppe af indsatte, som af forskellige grunde ikke kunne gøre brug af disse tilbud, var der ingen mulighed for behandling. I 1997 blev Kongens Ø s behandlingstilbud åbnet på Statsfængslet i Vridsløselille, og flere fængsler havde i årene forinden etableret såkaldte kontraktafdelinger, men det var langt fra nok til at dække behovet. I 2002 blev der indført behandlingsgaranti for alle stofmisbrugere i samfundet udenfor. Men loven gjaldt ikke for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. I de følgende år blev der arbejdet hen imod, at også Kriminalforsorgens indsatte kunne blive omfattet af en sådan garanti, og der blev bevilget penge til udbygning af Kriminalforsorgens behandlingstilbud. Samtidig arbejdede en projektgruppe i direktoratet med at skabe en vifte af forskellige behandlingstilbud, som mest muligt kunne afspejle det øvrige samfunds tilbud. Arbejdsgruppens indstilling blev fulgt, og det betød, at Kriminalforsorgen fik flere midler til behandling med henblik på at indføre en egentlig garanti for stofmisbrugsbehandling fra 1. januar Konklusion Nul-tolerance-politikken har fungeret i 4 år i Kriminalforsorgen, og man kan overordnet sige, at det på disse år er lykkedes at gennemføre de besluttede initiativer, samt at indførelsen af disse samlet set har medvirket til at begrænse mængden af narkotika i fængsler og arresthuse. De forskellige indsatser vurderes i fællesskab at have en væsentlig præventiv effekt, og der meldes også om, at flere indsatte henvender sig for at få behandling. Det væsentlige fald i andelen af positive urinprøver vidner i særlig grad om, at der er sket en positiv udvikling på området. Samtidig bør det dog nævnes, at væsentlige personaleressourcer er allokeret til varetagelsen af især urinprøvekontrol, og der var i begyndelsen af den skærpede urinprøvekontrol noget utilfredshed og øgede konflikter mellem personalet og de indsatte om gennemførelsen af kontrollerne. Konflikterne er efterhånden forsvundet, og de fleste indsatte affinder sig med de nye procedurer. Kriminalforsorgen følger dog med interesse udenlandske forsøg med at erstatte urinprøver med andre former for narkotikatest (spyt- og svedtest), som er mindre indgribende overfor de indsatte og mindre arbejdsbelastende for personalet. Også på behandlingssiden er der sket en markant udvikling, hvor Kriminalforsorgen i løbet af en periode på bare 10 år er gået fra at være næsten uden behandlingstilbud til i dag at være en af landet største enkeltudbydere af behandling. Denne udvikling er forstærket yderligere med indførelsen af behandlingsgaranti, der har været medvirkende til, at 2007 ubetinget er det år i Kriminalforsorgens historie, hvor flest indsatte har modtaget behandling. Mere end 1000 indsatte har således været indskrevet i en eller anden form for stofmisbrugsbehandling i løbet af året. Samlet set vurderes det, at indsatserne i nul-tolerancepolitikken har medført et fald i narkotikamisbruget og dermed haft en gavnlig virkning på miljøet og afsoningsforløbet i Kriminalforsorgens institutioner.

43 I de fleste afdelinger på fængslerne laver de indsatte deres egen mad. Men på nogle fængselsafdelinger og i arresthusene, hvor pladsen ofte er trang, får de færdiglavet mad, der varmes op i ovnen inden servering. Den mad produceres på storkøkkener i Statsfængslerne i Jyderup og Sdr. Omme. Billederne er taget på Sdr. Omme. Fotograf: Ulrik Tofte.

44 42 2. del: Årsrapport 2. Målrapportering 2.3. Redegørelse for reservation Kriminalforsorgen har reserveret bevilling til en række projekter under hovedkonto (jf. tabel 2 neden for). Der er ingen reservationer under hovedkonto Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fem af de i alt syv reservationer vedrører satspuljemidler (angivet i tabellen med note 1). De to øvrige reservationer er fra flerårsaftalen for Kriminalforsorgen Projekt Begrænsning af effekter blev igangsat som led i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen Reservationen ultimo 2007 forventes anvendt til medfinansiering af et større projekt om implementering af nye regler for genstande i arresthusene. Der er alene tale om en tidsforskydning af projektet. Projekt Teknologisk narkobekæmpelse er også en del af ovennævnte flerårsaftale. Det reserverede beløb ultimo 2007 forventes anvendt til afslutning af projekterne i Også for dette projekt er der alene tale om en tidsforskydning. Satspuljeprojektet Styrket behandling i fængslerne blev igangsat i Ved udgangen af 2007 er der en reservation på ca. 8 mio. kr., som skyldes, at projektet først blev igangsat medio Der tilbageføres i ,9 mio. kr. til satspuljen med henblik på, at midlerne kan omprioriteres til nye satspuljeinitiativer. Satspuljeprojektet Behandlingsgaranti for stofmisbrugere blev igangsat i Inden behandlingsgarantien kunne implementeres, skulle der etableres et samarbejde med en række aktører, herunder behandlingsinstitutioner, der som følge af kommunalreformen var midt i en forandringsproces. Ultimo 2007 er der en reservation på 24 mio. kr. Der tilbageføres i ,5 mio. kr. til satspuljen. Den resterende del af reservationen ultimo 2007 anvendes i 2008 til flere projekter. Til satspuljeprojektet Rehabilitering af unge kriminelle er afsat midler fra Projektet består af en række delprojekter. Forud for selve iværksættelsen af delprojekterne var en opstartsfase med indgåelse af aftaler med samarbejdspartnere mv. Det betød, at selve iværksættelsen af projekterne først fandt sted i Der tilbageføres i ,6 mio. kr. til satspuljen. Den resterende del af reservationen ultimo 2007 forventes anvendt i Til satspuljeprojektet Ungeafdeling er der i 2007 afsat 12 mio. kr.. Det forventes, at ca. 9 mio. kr. anvendes til byggeri af ungeafdelingen. Igangsættelsen af byggeriet har måttet afvente en byggetilladelse, som forudsatte en dispensation fra lokalplanen. Dispensationen blev givet i januar 2008, byggeriet forventes påbegyndt i sommeren 2008 og ungeafdelingen forventes færdig primo Det bemærkes, at midlerne til byggeriet vil blive anvendt til renteomkostninger og afskrivninger. Til satspuljeprojektet Voldsforebyggende behandling for voldsdømte er afsat 3,6 mio. kr. fra Projektets igangsættelse er blevet forsinket, fordi Kriminalforsorgen i lyset af tidligere erfaringer på området har måttet ændre i programdesignet med henblik på at opnå størst mulig deltagelse og effekt. Reservationen ultimo 2007 forventes anvendt i Tabel 2. Reservationer på hovedkonto Kriminalforsorgen i anstalter og frihed Reserveret Reservation, Forbrug Reservation, Forventet Opgave (1.000 kr.) år primo 2007 i 2007 ultimo 2007 afslutning Opgave: Kontrol og sikkerhed Begrænsning af effekter Teknologisk narkobekæmpelse Opgave: Støtte og motivation Styrket behandling i fængslerne ¹ Behandlingsgaranti for stofmisbrugere ¹ Rehabilitering af unge kriminelle ¹ Ungeafdeling ¹ Voldsforebyggende behandling for voldsdømte ¹ Reserveret i alt Anm. I kolonnen Reserveret år er angivet det år, der reserveres en bevilling. I kolonnen Forventet afslutning er angivet det år, hvor reservationen i 2007 forventes anvendt. Note 1: Satspuljemidler

45 3. Regnskab Kriminalforsorgen er en af Danmarks største producenter af økologisk mælk. Der er landbrugsproduktion på Statsfængslerne på Kragskovhede, Midtjylland, Renbæk, Sdr. Omme og Søbysøgård samt på Pensionen Lyng. Her er det fodringstid på Statsfængslet ved Sdr. Omme. Fotograf: Ulrik Tofte.

46 44 2. del: Årsrapport 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Kriminalforsorgen er 1. januar 2007 overgået til omkostningsbaserede bevillinger. Årsrapporten er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der anvendes i staten for omkostningsbaseret regnskab og bevillinger. Dog har Kriminalforsorgen dispensation til at følge særlige principper vedrørende: Henstående timer for det uniformerede personale, som værdiansættes ud fra en standardtimepris Kontorprogrammer indgår i værdiansættelsen af en ITarbejdsplads 3.2. Resultatopgørelsen Nedenstående tabel 3 viser resultatopgørelsen for Kriminalforsorgen. Resultatopgørelsen viser indtægter og omkostninger for hovedkontiene Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i anstalter og frihed. Kriminalforsorgens indtægter er i 2007 på i alt 2.564,9 mio. kr., mens de ordinære omkostninger udgør 2.563,3 mio. kr. Årets samlede resultat viser et underskud på 51,5 mio. kr., som finansieres af det overførte overskud fra Kriminalforsorgens indtægter hidrører alt overvejende fra bevillingen på finansloven. Derudover er der en indtægt fra salg af varer og tjenesteydelser på 100,7 mio. kr., som primært er knyttet til Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Kriminalforsorgen har ved udgangen af 2007 et bortfald på 0,6 mio. kr. Dertil kommer årets underskud på 51,5 mio. kr. Samlet er der disponeret 52,1 mio. kr. til overført overskud (jf. tabel 6 nedenfor). På omkostningssiden er personaleomkostninger den største post med 1.698,7 mio. kr. Andre ordinære driftsomkostninger, som er den næststørste post, udgør i alt 717,4 mio. kr. Det er ikke altid nemt at hverve nye fængselsfunktionærer. Her gør ansatte fra Københavns Fængsler en behjertet indsats på en jobmesse på Rådhuspladsen i august I 2007 har direktoratet nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en strategi for rekruttering til Kriminalforsorgen.

47 Kriminalforsorgens årsrapport Tabel 3. Resultatopgørelsen (mio. kr.) Note Resultatopgørelse Regnskab 2006 Regnskab 2007 Budget 2008 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 2.218, , ,3 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0 38,8 69,7 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0-59,7 0,0 Indtægtsført bevilling i alt 2.218, , ,0 Salg af varer og tjenesteydelser 102,3 100,7 130,0 Tilskud til egen drift 4,3 6,0 7,7 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt 2.324, , ,7 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 13,0 35,9 0,0 Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Husleje 31,7 32,9 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 31,7 32,9 0,0 Personaleomkostninger 0,0 1 Lønninger 1.555, ,6 0,0 Andre personaleomkostninger 0,1 0,4 0,0 Pension 191,9 195,2 0,0 Lønrefusion -110,6-107,6 0,0 Personaleomkostninger i alt 1.637, ,7 0,0 Af- og nedskrivninger 49,0 78,3 0,0 Andre ordinære driftsomkostninger 682,3 717,4 0,0 Ordinære driftsomkostninger i alt 2.413, , ,7 Resultat af ordinær drift -88,9 1,7 89,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter 5,8 51,6 Andre driftsomkostninger 0,2-39,6 Resultat før finansielle poster -83,2 13,7 99,0 Finansielle poster 0,0 0,0 Finansielle indtægter 1,0 1,4 Finansielle omkostninger 1,0 66,6 Resultat før ekstraordinær poster -83,2-51,5 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,3 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 ÅRETS RESULTAT -82,9-51,5 0,0 Bevillingen i 2006 er udgiftsbaseret. Det betyder, at årets resultat i 2006 ikke er udtryk for et negativt overskud i 2006 (jf. bevillingsregnskabet i tabel 8.a og 8.b). Tabel 4. Resultatdisponering (mio. kr.) Resultatdisponering Disponeret til bortfald * -0,6 Disponeret til reserveret egenkapital 0 Disponeret til udbytteskat 0 Disponeret til overført overskud -52,1 * Bortfaldet på 0,6 mio. kr. vil blive foretaget som en primokorrektion i 2008.

48 46 2. del: Årsrapport 3. Regnskab 3.3. Balancen Kriminalforsorgens samlede balance i 2007 er som vist i tabel 5 nedenfor på 2.384,2 mio. kr. I løbet af 2007 er der ikke sket væsentlige forskydninger i Kriminalforsorgens aktiver og passiver som helhed. Anlægsaktiverne er samlet steget med ca. 51 mio. kr., hvilket svarer nogenlunde til det forventede. Tabel 5. Balancen (mio. kr.) Note AKTIVER Note PASSIVER ANLÆGSAKTIVER 2 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 15,6 12,7 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. 26,5 32,5 Udviklingsprojekter under opførelse 12,9 16,1 Immaterielle anlægsaktiver i alt 54,9 61,3 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 1.613, ,2 Infrastruktur 0,0 0,0 Transportmateriel 19,7 19,1 Produktionsanlæg og maskiner 35,7 32,2 Inventar og IT-udstyr 36,4 47,9 Igangværende arbejder for egen regning 16,6 32,8 Materielle anlægsaktiver i alt 1.721, ,3 Finansielle anlægsaktiver i alt Statsforskrivning 49,0 49,0 Anlægsaktiver i alt 1.825, ,6 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 24,7 28,6 Tilgodehavender 141,9 54,4 Værdipapirer 0,7 Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto 314,5 314,5 FF7 Finansieringskonto 45,4 94,1 Andre likvider 7,4 5,3 Likvide beholdninger i alt 367,3 413,9 Omsætningsaktiver ialt 534,0 497,6 Aktiver i alt 2.359, ,2 EGENKAPITAL Startkapital 49,0 49,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret Egenkapital 0,0 0,0 Overført overskud 45,4-6,0 4 Egenkapital i alt 94,4 43,0 5 Hensatte forpligtelser 15,5 12,1 Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld og anden langfristet gæld 1,0 0,9 FF4 Langfristet gæld 1.743, ,8 FF6 Bygge- og IT-kredit 29,4 82,0 Donationer 2,7 3,1 Langfristede gældsforpligtelser i alt 1.776, ,8 Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser 110,2 111,4 Anden kortfristet gæld 89,2 97,7 Skyldige feriepenge 224,1 218,5 Reserveret bevilling 48,8 69,7 Igangværende arbejder for fremmed regning 0,3 0,0 Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser 0,6 11,9 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 473,1 509,3 Gældsforpligtelser i alt 2.249, ,1 Passiver i alt 2.359, ,2

49 Kriminalforsorgens årsrapport Egenkapitalforklaring Tabel 6 viser, at Kriminalforsorgens egenkapital ultimo 2007 er på -42,365 mio. kr. Det overførte overskud ultimo er -6,635 mio. kr., hvilket kan henføres til et overskud på løn på 141,4 mio. kr. og et underskud på øvrig drift på 148,0 mio. kr. Tabel 6. Egenkapitalforklaring (1.000 kr.) Egenkapital primo 2007 Startkapital primo 0 Ændring i startkapital Startkapital ultimo Overført overskud primo Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0 Regulering af det overførte overskud 0 Overført fra årets resultat Bortfald af årets resultat -600 Overført overskud ultimo Egenkapital ultimo Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Kriminalforsorgen har samtidig med overgangen til de nye bevillingsprincipper i 2007 fastlagt interne procedurer for at sikre, at disponeringsreglerne for de fire forskellige SKB-konti bliver overholdt. I henhold til disponeringsreglerne må det langfristede lån på FF4 ikke overstige summen af de samlede ibrugtagne anlægsaktiver, ligesom lånet på Bygge- og ITkreditten, FF6, ikke må overstige summen af igangværende udviklingsprojekter. Derudover skal likviditeten på FF5 svare til de samlede netto omsætningsaktiver. Nedenstående opgørelse viser differencerne. I forbindelse med årsafslutningen har der i supplementsperioden været en række bevægelser på balancen, således at der i 2008 sker omflytning af likviditet i henhold til disponeringsreglerne. Likviditetsoversigt (Mio. kr.) Aktiver i alt 1.788,63 Saldo FF4 konto 1.734,78 Differencen mellem aktiver og saldo på FF4 konto 53,84 Udviklingsprojekter mv. i alt 48,98 Saldo FF6 konto 82,02 Difference mellem projekter og saldo på FF6 konto -33,04 Netto omsætningsaktiver i alt * -434,56 Saldo FF5 konto 315,19 Difference netto omsætningsaktiver og saldo på FF5 konto -119,37 * I netto omsætningsaktiverne indgår en kortfristet gæld til Økonomistyrelsen på ca. 51 mio. kr., som skyldes, at Økonomistyrelsen i 2007 har overført likviditet til anlægsforbrug, selvom forbruget skulle finansieres af indtægtsbevillingen. I 2007 havde Kriminalforsorgen besøg af to eksperter fra det marokkanske fængselsvæsen, der som led i et samarbejdsprojekt mellem Danmark og Marokko skal rådgive Kriminalforsorgen om håndteringen af indsatte med arabisk/muslimsk baggrund. Her er de marokkanske gæster på rundvisning med inspektøren i Statsfængslet i Nyborg.

50 48 2. del: Årsrapport 3. Regnskab Tabel 7a. Inddækning af merforbrug, og (Mio. kr.) År Akkumuleret opsparing ultimo Lønsumsloft 1.728,8 Lønforbrug 1.698,2 Difference 104,8 30,6 Tabel 7b. Inddækning af merforbrug, (Mio. kr.) År Akkumuleret opsparing ultimo Lønsumsloft 79,3 Lønforbrug 79,2 Difference 5,9 0,1 Tabel 7c. Inddækning af merforbrug, (Mio. kr.) År Akkumuleret opsparing ultimo Lønsumsloft 1.649,5 Lønforbrug 1.619,0 Difference 98,9 30,5 Tabel 8a. Bevillingsregnskab ( ) Regnskab Budget Regnskab Budget Mio. kr Difference 2008 Nettoudgiftsbevilling 103,0 110,4 110,4 0,0 107,8 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 2,8 0,0 0,2-0,2 0,0 Udgifter 107,6 110,4 109,5 0,9 107,8 Årets resultat -1,8 0,0 1,1-1,1 0,0 Tabel 8b. Bevillingsregnskab ( ) Regnskab Budget Regnskab Budget Mio. kr Difference 2008 Nettoudgiftsbevilling 2.218, , ,7 0, ,5 Nettoforbrug af reservation 0,0 48,8-20,9 69,7 69,7 Indtægter 112,1 143,8 106,6 37,2 137,7 Udgifter 2.325, , ,9 54, ,9 Årets resultat 4,5 0,0-52,6 52,6 0,0 Anm. Grundet afrundinger er totalen i kolonnen Difference ikke lig en addition/subtraktion af de enkelte tal.

51 Kriminalforsorgens årsrapport Opfølgning på lønsumsloft Det fremgår af tabel 7a-7c, at lønforbruget i 2007 er mindre end lønsumsloftet, og der er derfor ingen inddækning af merforbrug Bevillingsregnskabet Driftsregnskabet for Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår af tabel 8a. I denne tabel er budgettet for år 2007 sammenholdt med regnskabstallene. Den sidste kolonne viser bevillingen for finansåret Det fremgår af tabel 8a, at årets resultat for Direktoratet for Kriminalforsorgen blev et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. fordelt på mindreudgifter på 0,9 mio. kr. og merindtægter på 0,2 mio. kr. Udgifter Udgifterne blev 0,9 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket fordeler sig med et mindreforbrug på lønsummen på 0,1 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 0,8 mio. kr. Et mindreforbrug i ovenstående størrelsesorden må tages som udtryk for, at der i 2007 nogenlunde var balance mellem forbrug og bevillinger. Indtægter Der er merindtægter på 0,2 mio. kr., der kan henføres til salg af varer og tjenesteydelser samt tilskud til egen drift. Driftsregnskabet for Kriminalforsorgen i anstalter og frihed fremgår af tabel 8b. I denne tabel er budgettet for år 2007 sammenholdt med regnskabstallene. Den sidste kolonne viser bevillingen for finansåret Det fremgår af tabel 8b, at årets resultat for Kriminalforsorgens institutioner blev et samlet merforbrug på 52,6 mio. kr. Merforbruget skyldes afsættelse af reserverede bevillinger svarende til 69,7 mio. kr. Hertil kommer mindre indtægter på 37,2 mio. kr. og mindre udgifter på 54,4 mio. kr. (jf. afsnittet neden for vedrørende indtægter). Udgifter og reservationer Udgifterne blev 54,4 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skal sammenholdes med, at der på resultatopgørelsen er reserveret 69,7 mio. kr. til primært tidsforskudte satspuljeprojekter (jf. tabel 2). Trækkes reservationerne ud af udgifterne, resterer der et merforbrug på 15,3 mio. kr. Merforbruget kan forklares med, at Kriminalforsorgen i 2007 har etableret en midlertidig anstalt i Sdr. Strømfjord i Grønland med henblik på at få afviklet venterkøen til de grønlandske institutioner. Tilsvarende kan merforbruget forklares ved, at Kriminalforsorgen i 2007 gennemførte en konsulentundersøgelse med henblik på at finde effektiviseringspotentialer, hvilket i 2007 alene medførte udgifter til undersøgelsens gennemførelse, hvorimod effektiviseringer først gennemføres senere. På den ordinære drift har der været mindreudgifter på 22,7 mio. kr., som alene kan henføres til reservationer i forbindelse med tidsforskudte satspuljeprojekter. Under produktionsvirksomheden foreligger endvidere et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. Bag dette mindreforbrug ligger imidlertid, at der som følge af tidligere ændret regnskabspraksis i Kriminalforsorgens interne handel indgår en negativ udgift af stort set samme størrelsesorden. Indtægter Indtægterne blev i ,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Mindreindtægterne dækker over merindtægter på 6,9 mio. kr. i den almindelige virksomhed samt mindreindtægter i produktionsvirksomheden svarende til 44,1 mio. kr. Merindtægterne i den almindelige virksomhed kan i det væsentligste henføres til et indskud af det tidligere arresthus i Horsens i Statens Ejendomssalg. Mindreindtægterne i produktionsvirksomheden skal ses i sammenhæng med, at Kriminalforsorgen tidligere har ændret regnskabsprincip vedrørende intern handel, hvorved dette beløb ikke optræder som en indtægt, men som en negativ udgift (jf. afsnittet oven for om udgifter og reservationer).

52 50 2. del: Årsrapport 4. Påtegning 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten er aflagt i henhold til Bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen af 19. december Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kriminalforsorgen (CVR nr ) er ansvarlig for: , Direktoratet for Kriminalforsorgen (driftsbevilling), Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten København, den 21. april 2008 København, den 21. april 2008 William Rentzmann Direktør Michael Lunn Departementschef

53 5. Bilag til regnskabet Sideløbende med landbrugsproduktionen driver landbrugsfængslerne forskellige former for skovdrift. På det øverste billede er indsatte og medarbejdere på Statsfængslet ved Sdr. Omme ved at sætte hegn op. Nederst t.h. kløves der brænde. Fotograf: Ulrik Tofte.

54 52 2. del: Årsrapport 5. Bilag til regnskabet 5.1. Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Note 1. Personaleomkostninger Tabel 9. Årsværk per personalekategori* Pct Ledelse Adm. Personale Opsynspers./Værkmestre Sundhed Forsorg Undervisning Andet Total * Der medregnes ikke personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, som fx timelærere, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister. Tabel 10. Tilgang og afgang i procent af alle aktive ansættelser i Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Civile Tilgang , , , ,0 Afgang , , ,0 Uniformerede Tilgang , , , ,3 Afgang 236 7, , , ,2 I alt I alt årsværk, civil I alt årsværk, uniformeret I alt årsværk, alle I alt, tilgang 15,6 15,7 11,7 11,4 I alt, afgang 10,2 10,1 13,5 12,7 1) For at opnå større overensstemmelse med Personalestyrelsens beregningsformer, bliver til- og afgangstabellen nu beregnet på baggrund af personer, og ikke som tidligere på baggrund af årsværk. 2) Gruppen Andet i tabel 9 tælles under Civile i tabel 10. 3) Der medregnes ikke personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, som f.eks. timelærere, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister. Tabel 11. Ansættelse af fængselsfunktionærer på prøve Antal personer Kriminalforsorgen, i alt

55 Kriminalforsorgens årsrapport Tabel 12. Ansatte pr. klient Institutioner Fængsler 1,0 1,0 1,0 1,0 Arresthuse 0,7 0,7 0,7 0,5 Københavns Fængsler¹ 1,6 1,6 1,5 1,4 Pensioner 0,8 0,8 0,9 1,0 KiF-afdelinger 0,04 0,04 0,05 0,05 1) Den høje ratio skyldes bl.a., at Københavns Fængsler har landsdækkende funktioner, f.eks. hospital, fremstilling i retten og landstransport. Tabel 13. Gennemsnitlige antal sygefraværsdage 1 pr. fuldtidsmedarbejder 2, Kriminalforsorgen Uniformerede 20,4 21,1 21,3 21,9 Civile 12,3 13,3 14,0 14,9 Kriminalforsorgen, i alt 17,8 18,6 18,9 19,7 1) Der opgøres alene Almindelig sygdom og Arbejdsskader og ikke Barns 1. sygedag, Graviditetsbetinget sygdom, Omsorgsdage samt Barsels- og adoptionsorlov. 2) Der medregnes ikke personer på flexordning eller andre beskæftigelsesordninger samt personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet (timelærere, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister). 3) Opgørelsen angiver et højere niveau for fravær end tilsvarende opgørelser fra Personalestyrelsen. En væsentlig årsag hertil er, at lørdag, søn- og helligdage tælles med i sygeperioder, da disse også er arbejdsdage i Kriminalforsorgen. Tabel 14. Henstående timer Antal timer Kriminalforsorgen i alt Anm. Tallene for 2005 og frem er inklusive værkmestre. Stigningen fra 2004 til 2005 skyldes primært det forhold, at værkmestre i modsætning til tidligere år er medregnet i opgørelsen. Ved henstående timer forstås antallet af timer, som det uniformerede personale har optjent ved overarbejde, og som personalet har til gode, fordi de endnu ikke er udbetalt eller afspadseret. Samlet set har der i perioden været et fald i de henstående timer.

56 54 2. del: Årsrapport 5. Bilag til regnskabet Noter til balancen Note 2. Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte Erhvervede koncessioner, kr. udviklingsprojekter patenter, licenser mv. I alt Kostpris Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 5-8 år 3-4 år kr. Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar Tilgang Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0 Kostpris pr Note 3. Materielle anlægsaktiver Produktions- Grunde, arealer anlæg og Transport- Inventar og kr. og bygninger maskiner materiel IT-udstyr I alt Kostpris Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger

57 Kriminalforsorgens årsrapport Kriminalforsorgen har i 2007 nedskrevet 596 t.kr. vedrørende Statsfængslet i Horsens. Kriminalforsorgen er på en række lokationer i fællesbygninger sammen med politi og/eller domstole. I forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen blev det konstateret, at ejerforholdet ikke alle steder var entydigt fastlagt. Rigspolitichefen og Domstolsstyrelsen har i 2007 overdraget sin bygningsmasse til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Kriminalforsorgen har i den forbindelse gennemgået bygningsmassen med henblik på en eventuel overdragelse af de bygninger, som anvendes fælles og er ejet af Kriminalforsorgen, til Slots- og Ejendomsstyrelsen. I den forbindelse er det konstateret, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har optaget en bygning ejet af Kriminalforsorgen, som aktiv i deres regnskab (ca. 14 mio. kr.). Ligeledes har Kriminalforsorgen på enkelte steder optaget mindre aktiver forbundet med bygninger, som ikke er ejet af Kriminalforsorgen (1,2 mio. kr.). Det forventes, at sagen vil blive endeligt afklaret og aktivmassen reguleret i kr. Igangværende arbejder for egen regning Primo saldo pr. 1. januar Tilgang Nedskrivninger 0 Overført til færdige materielle anlægsaktiver Kostpris pr Note 4. Hensatte forpligtelser Udgiftsført Hensat ultimo 2007 Hensættelse til skattesag 15,47 4,32 11,15 Feriepengeforpligtelser 224,05-5,51 229,56 Henstående timer 37,30 1,88 39,18 Hensættelser i alt 276,82 0,69 279,90 Hensættelse til skattesagen er foretaget til dækning af tab i forbindelse med efterbetaling af skat til medarbejdere, som har modtaget rejsegodtgørelse skattefrit. Sagen afsluttes i Der er i 2007 foretaget regulering af feriepengeforpligtelser for 2006 vedrørende en enkelt institution under Kriminalforsorgen, som ikke havde reguleret korrekt i 2006.

58 56 2. del: Årsrapport 5. Bilag til regnskabet Note 5. Varebeholdninger Mio. kr. Varelager primo ,74 Årets varekøb 39,83 Årets vareforbrug 35,86 Varelager ultimo ,71 I note 5 er vist, at varelageret ultimo 2007 er lidt større end lageret primo Kriminalforsorgen implementerede i 2006 lagermodulet i Navision til styring af produktionslagrene. Siden implementeringen har der været differencer mellem værdien i Navision Finans og Navision Lager. Differencerne er ikke væsentlige i forhold til det samlede regnskab for Kriminalforsorgen, og der er i 2007 optaget 1,3 mio. kr. til endelig opklaring af differencen i Note 6. Eventualforpligtelser Primo Mio. kr Eventualforpligtelser i alt 33,9 23, Nøgletal Nedenfor ses Kriminalforsorgens nøgletal Negativ udsvingsrate -0,1 Akk. overskudsgrad -0,2 Udnyttelsesgrad af låneramme *) 63,9 Overskudsgrad -3,6-2,0 Bevillingsandel 95,4 95,8 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 Tab på debitore 0,4 1,2 Kapitalandel 2,2 5,6 Nedskrivningsratio 0,0 0,0 Opretholdelsesgrad 13,7 0,2 Gns. årsværkspris tkr. 326,3 347,7 Soliditetsgrad 4,0-1,8 Reservationsflow 0,9 Reservationsandel 2,2 Akk. reservationsandel 2,6 *) er opgjort på basis af de registrerede saldi pr I note 6 er angivet forpligtelser vedrørende indgåede lejemål. Stigningen på 10,7 mio. kr. skyldes indgåelse af nyt lejemål.

59 6. English Summary Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed administreres overordnet af en særlig enhed i direktoratets Ressourcestyringskontor, som også har ansvaret for markedsføring af Kriminalforsorgens produkter. I den forbindelse har enheden udgivet en serie informationspjecer, ligesom den med jævne mellemrum deltager på industrimesser og -udstillinger. Billedet øverst viser Kriminalforsorgens stand på Rehab-messen i Bellacenteret. Nederst bemandingen på standen. I 2007 stod enheden for udvikling af en indkøbsportal, hvor både interne og eksterne kunder kan bestille produkter.