Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse

Transkript

1 L O F I Sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse Arbejdsrapport Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet 38 Postbox København K Tlf dsr@dsr.dk

2 Indledning side 3 Arbejdsgruppen side 5 Indkredsning af det sygeplejefaglige ansvar herunder sygeplejens kerneområde side 6 Dilemmaer problemfelter i relation til det sygeplejefaglige ansvar side 9 Det sygeplejefaglige ansvar som begreb side 18 Værdier i sygepleje og det sygeplejefaglige ansvar side 49 Historisk gennemgang af det sygeplejefaglige ansvar side 52 Den aktuelle sygeplejerskeuddannelse og det sygeplejefaglige ansvar side 55 Konklusion side 56 Udviklingstendenser og samfundets fremtidige forventninger i relation til sygeplejerskers faglige ansvar side 59 Hvad skal der til, for at sygeplersker kan og vil leve op til samfundets og egne forventninger? side 61 Noter side 63 Ordliste side 68 Bilag side 69 Referenceliste side 72

3 1. Indledning indledning Hvis der søges på internettet efter ansvar og professionelt ansvar kommer der flere tusinde søgningssvar, som ikke brugbare i relation til det sygeplejefaglige ansvar. De handler om penge, forsikringer, firmaers ansvar og ansvarsforhold inden for erhvervslivet og på det statslige og kommunale område, det er svar, som nok vedrører menneskers og firmaers ansvar, men ikke sygepleje. Hvis der derimod søges efter sygeplejefagligt ansvar, sygeplejerskers ansvar, autorisation og lignende kommer der under 250 søgningssvar. Nogen endelig konklusion kan der ikke drages vedrørende en så lille søgning blot, at ansvar drøftes på mange andre områder, ikke kun i sygeplejefaglige kredse, og lidt forsigtigt måske også, at nogen er bedre til at lægge deres materiale på internettet! Litteratursøgningen inden for sygeplejelitteratur fremviser heller ikke betydelige mængder, hverken når der søges efter det sygeplejefaglige ansvar eller med lignende søgeord. Sygeplejersker har måske ikke skrevet så meget om ansvar, som de har talt om ansvar. Ansvar som sådan er heller ikke en statisk størrelse, det er både knyttet til tid og sted, til lovgivningen, til grupper og til individer, og kan ændre sig i forhold til den sammenhæng personen befinder sig i. Sygeplejersker uddannes til at fokusere på helheden for patienten/brugeren herunder at vurdere behov, at analysere iagttagelser, at iværksætte sygeplejehandlinger, at hjælpe patienten til selv at fungere som et helt menneske, til at bruge sine ressourcer trods sin sygdom eller handicap i den sociale virkelighed, som er patientens og endelig til at vurdere resultater. Sygeplejersker påtager sig dermed ansvar/medansvar for at medvirke til at få helheden til at fungere for patienten og for de omgivelser, som patienten befinder sig i, og til at indgå i samarbejde med andre faggrupper om pleje og behandling. Det betyder, at også patientens/- brugerens hjem, de pårørende, patientens arbejdsplads eller daglige opholdssted udgør en del af sygeplejerskers virksomheds- og ansvarsområde. Det helhedssyn som sygeplejersker udøver i deres praksis og i forhold til virksomhedsområdet, med- 3

4 fører, at sygeplejerskers ansvar bliver omfattende og derfor så meget desto sværere at analysere, fordi alt i princippet kan henhøre til helheden. Lise Weile citerer i sin bog Ansvar og ansvarlighed nogle jurister for at have hævdet, at det kan være noget diffust, hvad sygeplejersker mener, når de taler om ansvar. (66 s 17) Det sygeplejefaglige ansvar i denne rapport er relateret til sygeplejerskers funktion. Udgangspunktet er således løsning af de funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet, hvortil der kræves en uddannelse til sygeplejerske. Med baggrund i sygeplejerskers ansvar for sygepleje har arbejdsgruppen haft indgående drøftelser om sygeplejerskers kerneområde, og hvor og hvornår en sygeplejerskes kompetencer er påkrævet. Al den stund at ansvar og kompetence er tæt forbundet. Dansk sygepleje er i dag præget af mange videnskabsteoretiske og faglige retninger, sygepleje er ikke en konstant. Der er en kamp om fagets grundposition i gang, hvilket er naturligt, når faget udvikles akademisk. (Kilde:20, s og 56-72) Arbejdsgruppen mener, at der er megen grokraft og ser tegn på, at sygepleje er ved at vinde fornyet fodfæste. Rapporten bærer præg af disse diskussioner, og man kan sige, at diskussionerne ikke er afsluttede hverken i arbejdsgruppen eller i sygeplejerskekredse. Med det som udgangspunkt vil vi her søge at belyse og afgrænse, hvad sygeplejerskers faglige ansvar indeholder. 4

5 2. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen vedrørende arbejdsgruppen kommissorium for arbejdsgruppen Med udgangspunkt i de vedtagne strategier på ledelsesområdet og i sygeplejerskers 4 funktionsområder, som de er beskrevet i Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet skal arbejdsgruppen udarbejde et katalog, som skal definere og beskrive dilemmaer og udviklingsområder i relation til det sygeplejefaglige ansvar og den sygeplejefaglige ledelse. Arbejdsgruppen forudsættes at beskrive forhold og omstændigheder, som sygeplejersker og ledere oplever i deres daglige arbejde herunder etiske problemstillinger. Ligesom også problemfelter, der iagttages dels i medier og dels i klagesager, som sygeplejersker kan være direkte og indirekte part i, skal inddrages. På basis heraf skal arbejdsgruppen foretage en indholdsanalyse af det sygeplejefaglige ansvar. Analysen skal indeholde en kort historisk gennemgang af det sygeplejefaglige ansvar. Desuden skal analysen indbefatte en vurdering af udviklingstendenserne herunder en realistisk bedømmelse af, hvad der kan forventes, at sygeplejersker skal leve op til, og hvorledes dette vil kunne lade sig gøre. arbejdsgruppens formand Næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Aase Langvad arbejdsgruppens medlemmer Vicerektor Lisbeth Uhrenfeldt Udviklingssygeplejerske Tove Lindhardt Chefsygeplejerske Karin Valbæk Områdeleder Ulla Hedegaard Svendsen Oversygeplejerske Anne Birte Garde Konst. rektor Ellinor Nicolaysen Formand for Det Sygeplejeetiske Råd, sygeplejelærer Hanne F. Mortensen sekretariatsfunktion Teamleder Gitte Bendtsen Konsulent Birthe Kjærgaard-Jensen Konsulent Bodil Ludvigsen introduktion til rapporten Indledningsvis søges omfanget af sygeplejerskers faglige ansvar indkredset, herefter gives der eksempler på dilemmaer og problemfelter, som sygeplejersker kan møde inden for 4 virksomhedsområder. Derefter er valgt en opdeling af sygeplejerskers faglige ansvar i 4 delelementer: Professionelt, stillingsbetinget, etisk og juridisk ansvar, som belyses teoretisk og empirisk. Under disse delelementer er der spørgsmål til refleksion, disse skal ses som eksempler på nogle af de drøftelser og overvejelser, arbejdsgruppen har haft. Værdier i sygeplejen, gennemgang af den historiske udvikling og sygeplejerskeuddannelse beskrives dernæst som baggrund for begrebsbestemmelse af det faglige ansvar. Sluttelig fremlægges udviklingstendenser, fremtidige forventninger og hvad der skal til, for at sygeplejersker kan og vil leve op til det september :20:36

6 3. Indkredsning af det sygeplejefaglige ansvar herunder sygeplejens kerneområde Sygeplejerskers ansvar er at leve op til kravene i den gældende lovgivning, herunder Bekendtgørelse af Lov om sygeplejersker. indkredsning 6 Den første lov om sygeplejersker - sygeplejerskers autorisation - blev vedtaget i 1933, men den landsdækkende ensartede grunduddannelse som sygeplejerske kom først med uddannelsesreformen i Begge dele skete efter et længerevarende pres og lobbyarbejde af fagets egne udøvere og Dansk Sygeplejeråd. Historisk set er det sygeplejerskernes faglige og professionelle krav til fagets indhold og de etiske og udviklingsmæssige forhold - mere end det er samfundets, patienters, brugeres og borgeres og myndigheders krav, der har initieret fremdriften i faget. Det på trods af, at fagets berettigelse - behovet for sygepleje - har været konstant voksende i hele det 20. århundrede. Og det kunne se ud til, at kravene om videreudvikling af sygeplejefaget og af sygeplejerskerne fortsat drives frem af fagets egne udøvere og den faglige organisation. Det blev sidst set med reformen af sygeplejerskeuddannelse i vinteren 2001, men også tidligere i forbindelse med etablering af videreuddannelse af sygeplejersker på akademisk niveau. Det sygeplejefaglige ansvar som begreb er ikke et statisk begreb, men ændrer sig over tid. Det omformer sig bl.a., når sygeplejersker lukker op for ny udvikling. Det omformer sig, når samfundet er parat til at acceptere denne udvikling, eller hvis der i samfundet er ønske om, at sygeplejersker får justeret deres sygeplejefaglige ansvar. Det kan ske med baggrund i en efterspørgsel efter, at sygeplejersker varetager et større eller et ændret professionelt ansvar i forbindelse med eksempelvis lægemangel. bestemmelse af ansvarsbegrebet Et ansvar kan bestå af tre led: den, der aflægger regnskab det, der aflægges regnskab for den, der aflægges regnskab over for. (24) Eksempelvis: sygeplejersken står til ansvar for, at en patient gennemfører et pleje-/behandlingsforløb der skal aflægges regnskab for det faglige indholds kvalitetsniveau fagligt, tværfagligt og til de instanser, der bevilger budgettet der aflægges regnskab i etisk forstand over for patient, bruger og evt. pårørende. Den sande ansvarlighed er at kunne se konsekvenserne af de handlinger, indgreb - eller undladelse af indgreb, som man gør, og at kunne se det i forhold til, om de krænker livssammenhængen for den enkelte, for samfundet og for naturen. Ansvarlighed er det, der giver liv til og indhold i demokratiet, således at demokratiske rettigheder ikke mister sammenhæng med demokratiske forpligtelser. (24) indkredsning af dimensionerne i det sygeplejefaglige ansvar Hvem yder sygeplejersker sygepleje til? Sygepleje ydes til mennesker i alle aldersgrupper - fra fødsel til død Hvordan ydes sygepleje? Sygepleje ydes sundhedsfremmende, forebyggen- 5. september :20:37

7 de, behandlende, rehabiliterende, som genoptræning, og i form af lindrende og palliativ sygepleje oplevelse af egen sundhed og helbred og mod omsorg og sundhed. (48) Hvor ydes sygepleje? Sygepleje ydes i det offentlige sundhedsvæsen, i primær- og sekundærsektor, i private institutioner, firmaer, foreninger og lignende Hvad er sygepleje kendetegnet ved? Sygepleje er kendetegnet ved, at den udøves på et sagkyndigt grundlag på en omsorgsfuld måde i samarbejde med patienten/brugeren/pårørende og med resultater, som relaterer sig til patientens/brugerens behov Hvad er sygeplejerskers kompetencer kendetegnet ved? Sygeplejersker er kendetegnet ved følgende kompetencer: Analytisk-, kritisk-, faglig-, etisk-, social-, kommunikativ- og læringskompetence Hvilket virksomhedsområde har sygeplejersker? Sygeplejerskers virksomhedsområde er at udøve, udvikle, formidle og lede sygepleje. (60, 71) indkredsning af sygeplejens kerneområde Det faglige arbejde i sundhedsvæsenet varetages i dag af en kombination af faggrupper, hvor hver faggruppe i forhold til den enkelte patient/bruger bidrager med sin ekspertise, fagbaserede synspunkter og handlekompetencer. Fokus for sygeplejedisciplinen har gennem de sidste årtier været rettet mod patientens/brugerens Sygeplejerskers funktion Sygeplejersker yder i relation til patientens/brugerens behov den form for sygepleje, som just denne patient efterspørger. Sygeplejerskers fokus er patienten/brugeren og de tegn, som patienten/brugeren viser med hensyn til: symptom og reaktion på sygdom behov i forhold til sociale processer, realiteter og netværk handlekompetencer og ressourcer behov for pleje og omsorg herunder sundhedspleje og sundhedsfremme behov for forebyggende ydelser - i den hensigt at bevare og genvinde sundhed og afværge problemer, før de opstår behov for rehabiliterende ydelser - støtte til at klare sig selv så godt som muligt, kompensation for eller udførelse af det, som patienten/brugeren ikke kan selv. Sygeplejerskers handlinger dikteres af patienters og brugeres situation og behov for sygepleje. I samarbejde med patienten definerer sygeplejersker ud fra dette patientens/brugerens problem - og stiller en eller flere sygeplejediagnoser. Med sygeplejediagnosen som basis planlægger sygeplejersker systematisk hvilke sygeplejeydelser, yder selv sygepleje på en måde, som sikrer patienten/brugeren den bedste løsning i situationen og på længere sigt, eller sørger for at andre yder sysygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse 7 5. september :20:38

8 gepleje, og dokumenterer sygeplejeydelserne og resultaterne. ten i patientens/brugerens behov for sygepleje, observation og overvågning. Sygeplejersker deltager i diagnostiske og behandlende funktioner, hvis patienter ikke er i stand til at klare deres daglige fornødenheder selv. Borgere, der kan klare sig selv i forbindelse med undersøgelser, behandling og efterforløb, indlægges sjældent i dag, det afvikles ambulant, og der efterspørges heller ikke hjemmesygepleje. Kriteriet for at patienter/brugere indlægges på sygehus i dag er således patienters behov for sygepleje og observation i forbindelse med sygdom; eller hvis undersøgelser, forberedelse hertil og behandling medfører nedsat egenomsorgskapacitet; indebærer risici eller påfører patienter lidelse. Afhængig af patienters/brugeres behov kan en sygeplejerske observere patienter/brugere for virkninger/bivirkninger ved henholdsvis undersøgelser og behandling, varetage funktioner af diagnostisk og behandlingsmæssig karakter og kan udføre tekniske- og andre procedurer og undersøgelser. Afgrænsning generelt og specifikt af sygeplejerskers udøvelse af sygepleje på de enkelte arbejdspladser Sygeplejerskers udførelse af sygepleje er overordnet set afhængig af, hvor og i hvilken sammenhæng den udøves, men er tillige afhængig af relationer til patient/bruger, pårørende, kollega, samarbejdspart og betingelser og aftaler med ledelsen. Afgrænsningen er således afhængig af relationer, tid, sted og samfundsforhold samt af kompleksite- På de enkelte arbejdspladser, hvor sygepleje udøves i forhold til patientens/brugerens konkrete behov og problemstillinger, har den ledende sygeplejerske ansvar for sammen med de øvrige sygeplejersker at analysere hvilke behov og krav, der er for sygepleje på den konkrete arbejdsplads, og understøtte sygeplejersker i at udøve sygepleje af kvalitet til den enkelte patient/bruger og til grupper af patienter og brugere. (68, 26) sygeplejerskers faglige ansvar Sygeplejersker har ansvar for egne handlinger og vurderinger. Ansvaret relaterer sig til den konkrete funktion, som den enkelte sygeplejerske har på sin arbejdsplads. Om end det arbejdspladsafhængige faglige ansvar evt. kun relaterer sig til en del af sygeplejerskers virksomhedsområde, har sygeplejersker naturligvis fortsat det faglige ansvar, som uddannelsen har kvalificeret hende til. Arbejdet som sygeplejerske - uanset funktion og uanset arbejdspladsens egenart - medfører dilemmaer og problemfelter, som relaterer sig til det faglige ansvar september :20:38

9 4. Dilemmaer - problemfelter i relation til det sygeplejefaglige ansvar Dilemmaer - problemfelter i relation til det faglige ansvar dilemmaer Begrebsafklaring Et dilemma kan defineres som et valg mellem to lige ubehagelige muligheder. (41) Og som et svært valg - i henhold til beskrivelsen af et etisk dilemma side 39. Et problem defineres i denne forbindelse som en hindring, en vanskelig situation, hvor individets sædvanlige adfærdsmønster ikke slår til. (41) Dilemmaer og problemfelter - sygeplejerskers virksomhedsområde Dilemmaer og problemfelter i relation til sygeplejerskers faglige ansvar behandles med udgangspunkt i sygeplejerskers virksomhedsområde: at udøve sygepleje at udvikle sygepleje at formidle sygepleje at lede sygepleje. Dilemmaer og problemfelter opstår i forbindelse med udøvelse af sygepleje i samarbejdet med mennesker og er et permanent vilkår. Det vil for sygeplejerskers vedkommende sige patienter, brugere, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere, ledere og politikere og i forbindelse med begrænsninger i systemet eller for mange og uopnåelige krav fra systemet. Sygeplejerskers faglige viden og etiske bevidsthed skal hjælpe til at vælge det kompromis og dermed de handlinger, der er gode eller rigtige ud fra en menneskelig og faglig vinkel. Patienten har krav på, at sygeplejersker handler fagligt og etisk ansvarligt. Det grundlæggende vilkår, at der altid vil være dilemmaer og problemfelter til stede ved sygeplejerskers udøvelse af sygepleje, kan give anledning til faglig og personlig udvikling og menneskelig vækst, hvis der er afsat tid og rum til at bearbejde dem. dilemmaer og problemfelter i forbindelse med at udøve sygepleje Med baggrund i forskellige indsatsområder og situationer, hvor patienter/brugere har forskellige behov for sygepleje, gives der herunder eksempler på dilemmaer og problemfelter, som sygeplejersker kan erfare: Varetagelse af grundlæggende behov er altid til stede, uanset situation eller indsatsområde, hvis patienten/brugeren ikke kan klare det selv. Men der kan også i forbindelse med varetagelse af grundlæggende behov opstå dilemmaer og problemfelter. dilemma/problemfelt Patienten har behov for at få foretaget personlig toilette, men ønsker ikke selv at komme i bad. De pårørende har gentagne gange klaget til sygeplejersken over, at patienten ikke er helt velsoigneret. En meget syg patient er i stand til at indtage mad og drikke, men nægter at spise. En søn kan ikke forstå, at hans gamle mor på plejehjemmet skal dø, han ønsker, at der skal gøres noget f.eks. nedlægges sonde. Han forsøger selv at give sin mor mad, selv om hun er næsten bevidstløs, sygeplejersken vejleder, men sønnen mener, 9 5. september :20:39

10 at problemet er, at medarbejderne forsømmer hans mor. Det har været et langt forløb. Hjemmesygeplejersken skal give patienten hendes livsvigtige medicin, og sikre sig, at hun får den nødvendige pleje. Samlever forulemper og smider gentagne gange hjemmesygeplejersken ud, især hvis hun ikke kommer helt præcist til medicingivningen. Patienten er kronisk syg og næsten immobil, samlever ønsker selv at passe og pleje patienten, men magter alligevel ikke opgaven. Patienten virker bange for samleveren, men siger noget forskelligt til samleveren og til hjemmesygeplejersken med hensyn til at flytte på plejehjem. Aflastning har været forsøgt, men samleveren tog patienten hjem igen. Samarbejdet med samlever er blevet svært, situationen er uholdbar for patienten. Herunder gives der med udgangspunkt i situationer og indsatsområder (26) eksempler på faglige dilemmaer og problemfelter: fokus rettet mod medicinsk udredning og behandling i et kort indlæggelsesforløb. Her kan patienten have behov for sygepleje, som understøtter og sikrer effekten af udredning og behandling, ligesom også tiltagene i sig selv kan resultere i behov for sygepleje. Sygeplejersker kan desuden bemyndiges til selv at varetage den konkrete medicinske behandling dilemma/problemfelt: En patient, som har været gennem en stor operation skal udskrives til eget hjem, er meget utryg ved situationen bl.a. på grund af brug af smertestillende medicin, et stort plejebehov, og fordi han skal være alene så mange af døgnets timer. Sygeplejersken argumenterer for, at patienten skal blive 2 dage mere på sygehuset for at sikre en tryg overgang til eget hjem og til de sygeplejersker, som skal overtage plejen. Det vil kunne nås inden for 2 dage. En meget svækket patient har gennem længere tid været indlagt med en sygdom, som ikke kan primærbehandles. Patienten er tiltagende dårlig og bliver svær at kontakte, hustruen er bange og usikker. Sygeplejerskerne gør indsigelser mod den fortsatte intensive behandling, men lægen fortsætter behandlingen. En gammel lidt forvirret mand falder og slår sig, men vil ikke undersøges på sygehuset, da hjemmesygeplejersken kommer, familien støtter ham. Der skal ikke tilkaldes læge. fokus rettet mod akutte/kritiske situationer, hvor patientens behov er, at sygeplejersker eksempelvis er i stand til at opretholde liv og funktioner, indtil den medicinske behandling kan iværksættes dilemma/problemfelt: Hjemmesygeplejersken bliver, som eneste fagperson i miles omkreds, tilkaldt til en traktorulykke på en gård. Hun har ikke faglig ekspertise til akut behandling af ulykker, men der er langt til sygehus og til, at ambulancen kan komme. En nyansat sygeplejerske finder en ældre mand bevidstløs og uden livstegn på gulvet på plejehjem september :20:40

11 met. Hun går rutinemæssigt i gang med genoplivning, som lykkes, men desværre har den ældre mand haft iltmangel lidt for længe og er skadet. De pårørende bebrejder sygeplejersken dette. En sygeplejerske med mange års erfaring fra intensiv afdeling er i nattevagt på en medicinsk afdeling. En ældre patient med dårligt hjerte bliver meget urolig og ængstelig. Lægen tilkaldes, men denne mener ikke, at patienten skal have beroligende medicin. Patienten er stadig meget bange, tror han skal dø. Lægen tilkaldes på ny, men vil ikke ordinere medicin, tværtimod er han nu skarp over for sygeplejersken. Sygeplejersken, som kender patienten, beslutter sig til på trods af lægens ordre at give patienten noget beroligende medicin, efter hun har forsøgt alt andet. Medicinen virker og patienten sover resten af natten. Lægen klager over sygeplejersken. Sygeplejersken observerer, at et multihandicappet barn, som er under overvågning af en fast vagt, faktisk er ophørt med at trække vejret. Sygeplejersken er ikke klar over, hvor lang tid der er gået, og den faste vagt kan ikke bidrage med noget. fokus rettet mod rehabilitering, hvor patientens behov er at nå målet om en forbedret funktion og tilpasning efter en skade eller sygdom. Her indgår sygepleje som et væsentligt deltiltag. Rehabiliteringssituationen har nemlig et dobbeltperspektiv i forhold til sygeplejen - sygeplejeansvaret omfatter koordinering af terapeuters tiltag og indebærer samtidigt, at sygeplejen integrerer optrænings- og behandlingstiltagene i den daglige sygepleje for at intensivere effekten af terapeuternes tiltag for patienten dilemma/problemfelt Kommunen har ikke ansat en fysioterapeut på den ældre dames plejehjem, optræningsplanen bliver ustandselig aflyst, ressourcerne er sparsomme. Den ældre dames funktionsniveau svækkes dag for dag, og det bliver sværere at pleje hende og integrere sygepleje og vedligeholdelsestræning. Det er nemmere at gøre tingene for hende. Genoptræningsafdelingens terapeuter er yderst effektive, patienten er meget svækket, men klar og orienteret. Patienten ønsker ikke at deltage i rehabiliteringen, klager hver dag sin nød til sygeplejersken. En ældre mand med dårligt hjerte fik efter en operation et smertefuldt hernie og kunne ikke motionere som vanligt. Fik herefter en hjerneblødning og blev indlagt. Der er venteliste til operation af herniet, og manden udskrives i ventetiden til hjemmet. Genoptræning efter hjerneblødning kan ikke foregå optimalt på grund af herniet, manden kan ikke komme ud, er totalt afhængig af hjælp fra hustru og hjemmepleje. Det hele går skævt, hjemmesygeplejersken har svært ved at give forslag til løsninger. Der er problemer med genoptræningen af den gamle dame, som har en gigtlidelse. Den gamle dame kan klare det meste selv med støtte af en medarbejder, men det tager meget lang tid, hvis september :20:40

12 hun skal gøre det selv. Og det er der ikke medarbejderressourcer til. programmet skal fortsætte - de næste patienter venter allerede. fokus rettet mod forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, hvor patientens behov dels er at begrænse skader i forbindelse med allerede opstået sygdom (sekundær forebyggelse), dels at raske bevarer deres sundhed (primær forebyggelse) dilemma/problemfelt En kvinde og hendes mand, som allerede har fået fjernet 2 børn fra hjemmet, venter igen et barn. De ønsker ikke og har ikke kontakt med systemet, men sundhedsplejersken bliver orienteret af en tidligere nabo. Familien ønsker brændende at få barnet, men intet er ændret i forhold til tidligere. En diabetespatient er meget afhængig af sin ægtefælle og følger ham i et og alt i den usunde livsstil, som han har valgt. Nu er hun meget syg og svækket. Ægtefællen mener, at han kan fortsætte med at leve, som han vil og er ikke tilbøjelig til at ændre noget, patienten kan ikke undvære ham. En yngre overvægtig dame med hjerteproblemer er indlagt. Hun får den nødvendige grundlæggende og specielle sygepleje på hjerteafdelingen. Men personaleressourcerne er p.t. så begrænsede, at den rutinemæssige og standardiserede vejledning om patientens fremtidige livsstil ikke kan gennemføres før udskrivning. En patient møder ambulant på afdelingen til provokeret abort, hun siger klart, at hun er i tvivl om sin beslutning, der er meget lidt tid til rådighed, fokus rettet mod lindrende pleje og behandling, hvor patientens behov dels er at bevare sin værdighed, tryghed og kontrol over egen situation for via dette at lindre den psykiske og mentale tilstand og dels at få lindret smerter og ubehag ved sygdommen. Sygeplejen er ofte en del af en tværfaglig indsats - inkluderet en støttefunktion og som medspiller i forbindelse med bearbejdelse og mestring af situationen. Desuden skal der ske en koordinering af de pleje-, behandlings- og terapitiltag, som patienten har brug for dilemma/problemfelt En psykisk noget afvigende patient har været indlagt i længere tid med cancer. Der er pårørende, men patienten har ikke og ønsker ikke familiekontakt. Hun er svær at passe, ingen blandt personalet har god kontakt, hun er døende. Der er kort tid igen, men hun vil ikke have tilkaldt pårørende. En patient i hjemmeplejen har stort behov for større boligændringer for at kunne klare flere funktioner selv og dermed ikke være så afhængig af andre menneskers pleje hele tiden. Hun bor sammen med en pårørende, som ikke ønsker nogen ændringer i hjemmet. Det er ikke forsvarligt for patienten, som passiviseres, og ressourcemæssigt skal der anvendes flere sygeplejersker, hvis der ikke sker ændringer. Den meget syge overvægtige gamle dame er i gang med genoptræning efter lang tids alvorlig syg september :20:41

13 dom, det går uendeligt langsomt. Patienten rammes af et tilbagefald, får mange smerter og giver op. Fortsat behandling ser nu endnu mere håbløs ud. Personalet gør kun det absolut nødvendige hos denne patient, bemærker den sidst ankomne social- og sundhedsassistentelev i sin evaluering af afdelingen. Lige efter operationen ønsker en patient med inoperabel cancer at få kendskab til, hvad han fejler. Han bønfalder sygeplejersken om at give ham besked, lægen er optaget, og sygeplejersken kan efter eksisterende procedurer ikke oplyse ham om det. Det skal understreges, at varetagelse af grundlæggende og speciel sygepleje typisk bliver varetaget samtidig med, at dilemmaer og problemfelter er til stede i de situationer, som er blevet nævnt i ovenstående eksempler. dilemma/problemfelt i forbindelse med at udvikle sygepleje Udvikling af sygepleje betyder, sygeplejersker har fokus på faglig fornyelse i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Sygeplejersker skal have færdigheder i at sætte egen og andres praksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. I forbindelse med dette opstår der dilemmaer og problemfelter af forskellig observans: Afdelingens sygeplejersker har netop planlagt, hvorledes en længe tiltrængt plan over et standardpatientforløb skal forløbe inden for deres rammer, da de af ledelsen orienteres om et planlagt omrokeringstiltag En af afdelingens sygeplejersker har fået tilbud om at indgå i et tværgående udviklingsprojekt. Der er ikke mulighed for at tilføre ressourcer, og afdelingen er i forvejen meget trængt - plejemæssigt Udviklingsprojektet er godt afsluttet, resultaterne er gode især omkring det tværfaglige samarbejde. De øvrige faggupper, som indgik i projektet, har hver især afsluttet projektet med at belyse og evaluere, hvad projektet betød, og hvorfor det gik godt for deres faggruppe. Sygeplejerskerne har - grundet tidsnød - ikke fået skrevet deres afsluttende rapport På netop denne institution har de ledende sygeplejersker arbejdet hårdt for at få skabt et bibliotek med megen og god faglitteratur. Kun enkelte sygeplejersker under uddannelse bruger det, øvrige opfordres til det. Enkelte vil gerne, men vil have betaling for at læse specifik faglitteratur i deres fritid Denne institution har ansat adskillige sygeplejersker, som er interesseret i at uddanne sig og studere. De er også villige til at investere tid i det. Institutionens øverste leder er ikke interesseret i at videreuddanne sygeplejersker. Begrundelsen er, at de i så tilfælde vil søge væk bagefter På afdelingen er der gang i et lægevidenskabeligt projekt, som giver afdelingen stor prestige. Der kommer nu et tilbud om deltagelse i et udviklingsprojekt, som vil give sygeplejen i afdelingen et kvalitetsløft i form af bedre dokumentation, men der skal ydes personaleressourcer. Kort efter meddeles det, at ressourcerne på sygehuset skal fordeles på en anden måde, afdelingen kan ikke fastholde de nuværende ressourcer september :20:42

14 En sygeplejeforsker er afhængig af, at læger indsamler data på en checkliste for de patienter, som indgår. Lægerne vil ikke bruge tid på dette projekt Sygeplejeforskeren søgte stipendiatmidler til finansiering af hendes Ph.d.-projekt. Projektet benytter sig af humanistiske forskningsmetoder. I det konkrete udvalg sidder der flest læger, hvis videnskabelige basis er naturvidenskabelig. Sygeplejeforskeren fik afslag med den begrundelse, at hendes projekt vurderedes som uvidenskabeligt Sygehuset har en målsætning om, at sygeplejeforskning skal indgå på lige vilkår med lægevidenskabelig forskning, at der skal uddannnes flere sygeplejeforskere, og at der skal oprettes Ph.d.- stillinger. Intet af dette er sket. dilemma/problemfelt i forbindelse med at formidle sygepleje Formidling af sygepleje betyder, sygeplejersker har fokus på at varetage vejledende, undervisende og formidlende opgaver over for patienter, brugere, borgere, pårørende, studerende, elever, medarbejdere og andre ud fra hver enkelts og samfundets behov. I forbindelse med dette opstår der dilemmaer og problemfelter af forskellig observans: En fast vagt til en delvist bevidstløs patient - en social- og sundhedsassistent - måtte hjælpe en anden patient, fordi denne kastede voldsomt og uventet op. Social- og sundhedsassistenten var ikke blevet orienteret om, at hun skulle slå sengehesten op, hvis hun gik væk fra sengen. Den bevidstløse patient faldt herefter ud af sengen og slog hovedet En dreng på 8 år har lige fået sukkersyge. Han er nu velbehandlet og skal udskrives, det er ferietid. Der er aftalt ferie med faderen, som drengen ikke bor sammen med. Faderen, der ikke har tid til at blive undervist om diabetes, beder om skriftlig og telefonisk instruktion Sygeplejersken, som tydeligt lugter af tobaksrøg, skal vejlede lungepatienten i en forbedret livsstil - indbefattet, at lungepatienten holder op med at ryge Der skal ansættes en ny sygeplejerske på hjerteafdelingen. Den primære opgave er at vejlede og oplære patienter og pårørende i ernæring. To er udvalgt efter 1. runde, den absolut bedst kvalificerede er selv meget overvægtig. Den anden er slank med en veltrænet krop En yngre nyopereret kvinde med colostomipose skal snart udskrives. Hun er meget oprevet over sin tilstand, og kan ikke acceptere sit nye udseende, hun siger selv, at hun altid har været meget forfængelig og optaget af sit udseende, hun har dyrket meget sport, som hun også er bekymret for, om og hvordan det kan fortsætte. Hendes ægtefælle og øvrige pårørende er alle lige så oprevne og afstandstagende til operationen. De er i øvrigt lige så ulastelige i påklædning og med hensyn til at være veltrænede. Den manglende accept lyser ud af dem alle En udenlandsk sygeplejerske skal give medicin på afdelingen. Hun har efterhånden fået rutine og kendskab til afdelingens hyppigste medicinordinationer. Der er givet en ny ordination, den udenlandske sygeplejerske spørger, om hun har forstået en konkret ordination korrekt med hensyn til koncentration. Den danske sygeplejerske giver hende en forklaring, hvorefter hun giver patienten medicinen. Øjeblikket efter går det op for den danske sygeplejerske, at hun har givet forkert vejledning september :20:43

15 Klassen på social- og sundhedsskolen har 30 elever i alderen fra 18 til 55 år. Der er elever med punkagtig udseende herunder synlige ringe, og der er elever, som bærer tørklæde, andre er uden særlige kendetegn. I anden time - i forbindelse med gennemgang af forskellige etiske retningslinier - spørger en elev, hvordan læreren forholder sig til, at elever skal ud til ældre, svagelige og syge brugere i deres hjem, hvor der skal ydes pleje og omsorg - med deres punkagtige udseende og ringe forskellige steder i ansigtet En praktikvejleder - sundhedsplejerske - modtager en ny studerende. Praktikvejlederen oplever fra 1. dag, at den studerende er meget negativ over for vejledning og over for uddannelsen. Praktikvejlederen bliver i løbet af praktikperioden helt klar over, at den studerende har et menneskesyn, som går imod De Sygeplejeetiske Retningslinier. Hun kontakter skolen - både skriftligt og mundtligt og giver udtryk for, at den studerende bør ophøre med studiet. Skolen meddeler, at den ingen sanktionsmuligheder har bortset fra eksamen. Man kan kun anbefale den studerende at holde op Sygeplejestuderende er i gang med at evaluere deres praktik, efter at de har gennemført deres praktikperiode. De fleste er ret tilfredse, nogle er rimeligt tilfredse, men 2 studerende er helt utilfredse med deres praktikperiode. De har næsten kun negative oplevelser. Deres praktikvejleder var uforberedt, vidste ingenting om deres uddannelsesforløb, og hun var hverken en teoretisk eller praktisk dygtig sygeplejerske. Sygeplejelærerne kender afdelingen og praktikvejlederen, og de kender den fremførte kritik, den har de hørt før. Praktikpladserne er få, og det er svært at stille krav, sygeplejelærerne beder de studerende om en skriftlig klage Der er kommet en klage over sygeplejen i kommunen. Den behandles som man plejer. Den ansvarlige områdeleder taler med alle de implicerede parter: Brugeren, de pårørende og medarbejderne. Der tegner sig et billede af en familie i splid med sig selv og systemet, hvor medarbejderne ikke kan gøre alle tilpas. Der er ro omkring plejen i kort tid, men så udvikler sagen sig. Ekstra Bladet kommer på banen: På side 3 giver en pårørende, som medarbejderne ikke kender, sin version af historien, som er langt væk fra den sandhed, som medarbejderne og områdelederen kender. Næste dag bakker de andre familiemedlemmer op om historien i avisen. Brugeren er ked af det. Fortryder. Politikerne forlanger forklaring. Der er uro i kommunen, lederen er bange for afdelingens renommé, hun vil gerne give et interview til den lokale avis om de principielle forhold, men det er ikke kommunens normale fremgangsmåde at gøre dette. dilemma/problemfelt i forbindelse med at lede sygepleje Faglig ledelse af indholdet i sygeplejeydelsen At lede sygepleje betyder at have ansvar for den faglige ledelse af indholdet i sygeplejeydelsen ved planlægning og gennemførelse af plejen af den enkelte patient/bruger. Sygeplejersken varetager også administrative og koordinerende funktioner i forbindelse med patienters pleje- og behandlingsprogrammer: En kollega, som tydeligt er ked af det og meget oprevet, diskuterer egne - ret barske - problemer, mens en bevidstløs patient bliver plejet og behandlet. Koncentrationen om patienten, og hvad der september :20:43

16 kan gøres med hensyn til det videre forløb, kan slet ikke være til stede Af hensyn til operationsprogrammets effektive gennemførsel er det besluttet, at alle patienterne skal møde om morgenen på fastende hjerte. Gamle fru Jensen når at blive meget nervøs og tørstende, mens hun venter på sin rutineoperation Der er en stående ordre om at anvende lift, hvis brugere skal forflyttes. En lille splejs af en bruger, som er meget ked af liften og bliver svimmel af den, har fået hævd på at blive løftet manuelt, fordi nogle personalemedlemmer mente, at det var synd. Nu kommer der nyt personale, som følger ordren, brugeren fremsætter en skriftlig klage til Klagerådet, som ikke er utilbøjelig til at give brugeren ret, fordi hun er så lille. Ledende sygeplejersker Ledende sygeplejersker har funktioner i forhold til ledelse af sygeplejen og i forhold til ledelse i sundhedsvæsenet. En af lederens funktioner er bl.a., at tage ovenstående dilemmaer og problemfelter op sammen med medarbejderne. Der er her udvalgt hovedfunktioner i relation til ledelse. (Note 5) Overvåge, evaluere og fremme sygeplejens kriterier Der skal spares i alle institutioner, salamimetoden er ikke død. Det drøftes i institutionen, hvor man bedst kan spare, hvis det handler om hjælpemidler. Det blefirma, som leverer bleer, har gode varer, der er aldrig klager. Alle er tilfredse, men deres varer er dyre. Det besluttes, at besparelsen skal findes på denne konto. Mange firmaer byder sig til, der vælges en efter afprøvningen. Bleerne er ikke af samme kvalitet som tidligere, der bliver brugt dobbelt så mange, og medarbejderne skal oftere skifte dem, og der bliver mere vasketøj. Skabe et miljø for kvalitetsforbedring af patienten Der er kommet en ny faglig dygtig sygeplejerske på afdelingen, som går i gang med at ruske op i gamle rutiner. Hun blev ansat med det for øje. Ældre veltjente medarbejdere føler sig gået for nær, knurrer og truer med at sige op. En forholdsvis ny ledende sygeplejerske har med baggrund i sine MUS-samtaler med medarbejderne talt om kompetenceudvikling med og for hver eneste af dem. Hun har nu med baggrund i organisationens personalepolitik for kompetenceudvikling udarbejdet en langsigtet plan for, hvorledes hendes medarbejdere kan blive opkvalificeret i den retning, som de selv og afdelingen har brug for det. Da hun præsenterer den for sin leder, er der overhovedet ingen respons, tværtimod udelukkende en negativ holdning. Der er ingen ressourcer til dette. Budgettering og regnskab En kommune har store vanskeligheder med økonomien. Der skal skæres drastisk, også på plejehjemmet, som har en afdeling med senil demente beboere. Medarbejderne er i fællesskab nået langt med den faglige udvikling. Der var tidligere mange problemer, men der er nu ro og rimelig harmoni. Nedskæringen betyder, at beboerne igen må tilbringe længere tid i deres senge, de skal have mere medicin og de pårørende vil blive utilfredse. Der er ikke noget at gøre, de faglige argumenter fejes af bordet, sygeplejerskerne protesterer for døve øren. Sygeplejerskerne kontakter nu den lokale avis, og fortæller om deres gode faglige resultater og om de negative september :20:44

17 forventninger til den fremtidige pleje og omsorg. Socialdirektør og kommunaldirektør beskylder sygeplejerskerne for illoyalitet. Lederen har et rammebudget, som skal overholdes, hun har tidligere fået budgetbemærkninger, og er i søgelyset. Vikarkontoen har også været stor. Hun står i den situation, at der skal ansættes nye medarbejdere. Lederen mangler sygeplejersker i organisationen, og der er også fagligt kvalicerede ansøgere, men de har høj anciennitet, og ved hvad de skal have i løn. Det rækker rammebudettet ikke til. Lederen kan få flere hænder, hvis hun vælger at ansætte social- og sundhedshjælpere. Koordinering og samarbejde Sygeplejersker og terapeuter er på kollisionskurs med hensyn til de nye planer om patienters rehabilitering. De kan ikke blive enige. Sygeplejerskers koordinering af planer og deres vagter, fysioterapeuterne som frie fugle på afdelingen, som kan gå igen. Projektet skal videreføres for patienternes skyld. Reservelægen har klaget over en af afdelingens sygeplejersker til afdelingsledelsen, han mener, hun har overskredet sin kompetence i forbindelse med en medicingivning. Episoden har ført til en intern konflikt mellem de to faggrupper, hvor begge parter solidariserer sig med sin faggruppe. Afdelingssygeplejersken er ny og har endnu ikke fået rutine i den type konflikter. Oversygeplejersken vil helst undlade at tage stilling september :20:45

18 5. Det sygeplejefaglige ansvar som begreb I det følgende vil det sygeplejefaglige ansvar som begreb blive nærmere belyst. Det sygeplejefaglige ansvar kan opdeles i det professionelle ansvar, det stillingsbetingede ansvar herunder også det økonomiske ansvar, det etiske ansvar og det juridiske ansvar vil blive behandlet ud fra denne overordnede model. (74) det sygeplejefaglige ansvar sygeplejerskers professionelle ansvar Sygeplejerskefaget som en profession Anerkendelse i samfundet af sygeplejerskefaget som en profession har været et af kardinalpunkterne for sygeplejersker i en fortsat indsats for accept af sygeplejefaget. Sygeplejerskers vedholdende krav har været, at deres fag sygepleje dels skal opfattes som en ligeværdig part med et selvstændigt fagområde - på linie med andre professionelle fag i det danske sundhedsvæsen - og dels skal have den indflydelse og position, som sygeplejefaget qua dette tilkommer. Sygeplejefaget defineres med baggrund i professionskriterier som en profession. (Note 1) Sygeplejersker har deres funktion i stort set alle dele af sundhedsvæsenet. At faget er en profession betyder, at sygeplejerskeuddannelsen kvalificerer den studerende til at udøve sygepleje inden for sygeplejerskers virksomhedsområder og at specialisere og videreuddanne sig inden for de områder, hvor hun ønsker at arbejde. At sygeplejefaget er en profession betyder også, at professionen stiller krav til fagets udøvere om, hvordan sygeplejerskers faglige identitet udmønter sig, og at fagets udøvere udvikler faget. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at sygeplejersker opnår anerkendelse, indflydelse og ansvar som fagprofessionelle ved i alle forhold at handle og agere som udøvere af en profession med et selvstændigt kerneområde. sygeplejerskers faglige identitet Sygeplejerskers faglige identitet er altid forankret i kernen af sygepleje, og det er bl.a. med basis i sygeplejens kerneområde, at sygeplejersker kalder faget en profession. (Note 1) Sygeplejersker har forskellige funktioner i de skiftende situationer på de meget forskellige arbejdssteder - afhængige af og bundet til - dels patientens/brugerens behov dels til formålet med aktivitet og virksomhed i den konkrete institution og dels også til antallet af sygeplejersker og andet personale. Afgrænsning af den enkelte sygeplejerskes konkrete sygeplejefaglige ansvar på det enkelte arbejdssted skal, som følge heraf, ske på det enkelte arbejdssted. Sygeplejerskers monofaglige ansvar i det tværfaglige samarbejde på den konkret arbejdslads - skal være helt eksplicit - for at modvirke uklarhed om sygeplejerskers ansvarsområde. refleksionsområder Sygeplejerskers faglige identitet og det sygeplejefaglige ansvar Hvor kommer en faglig identitet som sygeplejerske fra? Hvordan fastholder, udvikler og konsoliderer sygeplejersker deres sygeplejefaglige identitet? september :20:46

19 Hvilken betydning for sygeplejerskers faglige identitet har det, når det konkrete sygeplejefaglige ansvar på de enkelte arbejdspladser bliver identificeret? Er det rigtigt, at nogle sygeplejersker opfatter sygeplejens kerne som diffus og uden grænser, og at andre sygeplejersker opfatter sygeplejens kerne som indlysende og entydig? I givet fald hvilken betydning har det for identiteten? Hvilken betydning har det for sygepleje, hvis der sker opgave-glidninger til og fra tilgrænsende fagområder? Er opgaveglidning eller opgaveudvikling større for sygeplejersker end for andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet? Sygepleje er i sin essens vidtrækkende, og enkelte har klart udtrykt, at sygeplejersker ikke har monopol på udøvelse af sygepleje. (58) Af hensyn til patienter og samarbejdspartnere må en professions udøvere have rimelig sammenfald i opfattelse af fagets kerne. Det ligger implicit i nogle af professionskriterierne f.eks.: Professionelle udøvere er autonome - det vil sige, at de selv afgør funktion og arbejdssituation. Sygeplejeteoretikere har siden den moderne sygeplejes fremkomst i starten af det 20. århundrede arbejdet på at indkredse kerneområdet i sygepleje. Især i sidste halvdel af århundredet er vidensudvikling om sygepleje, teoretisering og forskellige værdiopfattelser i sygepleje blevet fremherskende. Ligesom der har været uenighed om, hvilken form for videnskab og videnskabsteori, sygepleje skal udspringe af. Danske sygeplejersker reflekterer løbende kernen i sygepleje og deres faglige identitet. Debatten har til tider været præget af en vis frustration over en manglende endegyldig definition og dermed afgrænsning af sygeplejebegrebet. Men den vedvarende dialog om virksomhedsområde, kerne og indhold i sygepleje har på den anden side betydet, at de fleste sygeplejersker er bevidste om deres fag og kender mange sygeplejeteoretikeres definition af og syn på sygepleje. (Se side 52: Historisk gennemgang af det sygeplejefaglige ansvar og side 53: Den aktuelle sygeplejerskeuddannelse) sygeplejerskers faglige udvikling Som professionelle fagpersoner har sygeplejersker et selvstændigt individuelt fagligt ansvar for at holde deres faglige viden og praktiske færdigheder ajour. Ansvaret går også på, at den enkelte sygeplejerske videreudvikler sig som sygeplejerske. Mindstemål er, at sygeplejersker har ansvar for at vedligeholde deres faglige viden på det niveau, som til enhver tid forventes af en nyuddannet sygeplejerske. refleksionsområder Sygeplejerskers faglige udvikling og det sygeplejefaglige ansvar Hvis vidensgrundlaget i grunduddannelsen til sygeplejerske er up-to-date i 5 år, hvilke krav stiller det så til leder/medarbejder? Hvilken betydning har det for sygepleje, at uddannelsen og sygeplejefaget hviler på 4 forskellige paradigmer - et sundhedsfagligt, et humanistisk, et samfundsfagligt og et naturvidenskabeligt grundlag? Hvilket fagsyn ønsker sygeplejersker at praktisere? september :20:46

20 Hvad gør det svært for den enkelte sygeplejerske at følge med i den sygeplejefaglige udvikling? Er det en selvfølgelig del af arbejdet som sygeplejerske at søge ny viden og at forske i sygepleje? Hvordan kan den ledende sygeplejerske medvirke til, at den enkelte sygeplejerske udvikler sig fagligt? Hvem fastlægger udbud af efteruddannelse? Hvorfor prioriterer nogle sygeplejersker ikke deltagelse? Hvem efterspørger sygeplejerskers faglige viden? Hvad skal der til, for at spændingsfeltet mellem teori og praksis bliver en kilde til inspiration med mærkbar synergieffekt? Den enkelte sygeplejerske har ansvar for sygeplejekvaliteten. Sygeplejersker må derfor fortsat udvikle deres faglige kompetence for at kunne udføre sit arbejde i forhold til patienter, brugere og borgere på et fagligt niveau, der kan leve op til de kvalitetskrav, der stilles dels af patienter, brugere og borgere, dels i organisationen, dels af professionen og dels af tilsynsmyndigheden. Hvis en sygeplejerske har utilstrækkelig faglig kompetence, skal hun og ledelsen blive enige om, hvorledes hun kan opnå de krævede kompetencer. Rettesnoren i henseende til at have tilstrækkelig faglig kompetence er det faglige indhold, som aktuelt findes i sygeplejerskeuddannelsen. Sygeplejerskers ansvar for egen faglige udvikling er ikke tilstrækkelig til at fundere og sikre det faglige niveau og den faglige udvikling af sygeplejerskegruppen og plejestaben på det konkrete arbejdssted - og af professionen totalt set. De ledende sygeplejersker har en central rolle i at sikre en kultur og et arbejdsmiljø på arbejdspladsen, hvor læring, udvikling og forskning i sygepleje er i fokus. Ledende sygeplejerskers rolle for den faglige udvikling Ledende sygeplejersker har på det ledelsesniveau, hvor den enkelte befinder sig, ansvar for at skabe rammer og muligheder for, at den enkelte sygeplejerske, gruppen af sygeplejersker og andre medarbejdere sikres efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling inden for det respektive fagområde. Ledende sygeplejersker skal analysere medarbejdernes behov for uddannelse og kompetenceudvikling og sammen med sygeplejersker og andre medarbejdere tage initiativer med hensyn til specifik og generel undervisning og uddannelse. Basis for dette arbejde er, at ledende sygeplejersker har sikret den politiske forståelse for og opbakning til at skabe en udviklings- og læringskultur på arbejdspladsen. De politiske ledere har ansvar for at afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse og til kompetenceudvikling. Ledende sygeplejersker har ansvar for kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejdet inden for det respektive fagområde og for at ny viden og forskningsresultater anvendes. Det betyder, at ledende sygeplejersker har ansvar for at igangsætte og sikre, at sygeplejefaglig viden, skabt ved erfaringsopsamling eller ved udvikling/forskning, bliver afprøvet og anvendt i praksis - som bedste tilgængelig viden for de sygeplejefaglige kliniske retningslinier. Ledende sygeplejersker har altså ansvar for, at praksis - så vidt det er muligt - betjener sig af evidensbaseret sygeplejefaglig viden september :20:47