DANSK KØDKVÆG Årsrapport

Transkript

1 DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport

2 Indhold Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater Stor reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Individafprøvning af kødkvægstyre Resultater Bedømmelse af tyre og køer Aktive Avlsbesætninger S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr. 34 Ny metode til offentliggørelse af avlsværdital Vurdering af avlsværdital Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Registrering af importerede dyr Brugsplan Aftale om individafprøvning Insemineringsaftale Foto: Poul Bech Sørensen, Ernst Kempf, Mogens Stendal. mfl. Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger hermed i samme layout som sidste år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære kåring, Aktive Avlsbesætninger, S- indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol, oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire er vist sidst i rapporten Skejby, januar 2006 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resume Dette er den årlige rapport om kødkvægavlen. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire samt Aftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire om individafprøvninger vist sidst i rapporten. I 2005 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger). Der har været renracede køer i vejebesætningerne, hvilket er 10 procent færre end i I dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er uændret i forhold til Totalt er antallet af renracede køer , hvilket er fem procent færre end i Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er fire procent færre end i Eksporten af avlsdyr med eksportcertifikat er steget for tredje år i træk. Stigningen blev beskeden nemlig 5 procent i forhold til Der er eksporteret 441 dyr. Der er eksporteret flest dyr af racerne Hereford, Aberdeen - Angus og Skotsk Højlandskvæg. Disse racer tegner sig for 75 procent af eksporten. Dansire International har i 2005 eksporteret doser sæd, hvilket er en flot fremgang på 25 procent sammenlig- 2

3 net med Simmental stod for over 60 procent af sædeksporten. Værdien af den eksporterede sæd er dog steget fra kr. - til kr. Således blev den gennemsnitlige eksportpris 51 kr. mod 45 kr. pr. dose i det foregående år. Det er tredje år i træk, at sædeksporten er steget. Insemineringsarbejdet omfatter stk. 1. insemineringer, hvilket er 2,6 procent flere insemineringer end i Kødkvægsinsemineringer udgør 3,4 procent af samtlige 1. insemineringer i Kvægavlsforeningen Dansire. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. De enkelte racer kunne opnå en større avlsfremgang, hvis flere kalve havde gode insemineringstyre som fædre. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. Kalvedødeligheden har desværre været svagt stigende for 1. gangs kælvende for flere racer. De lettest fødte kalve fødes inden for racerne Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen - Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er næsten konstante i forhold til tidligere år. Inden for Piemontese og Simmental har kalvene været lidt større i 2005 i forhold til De største kalve fødes inden for racerne Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg, Piemontese og Simmental. Charolais og Blonde d Aquitaine er de to racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede 200 og 365 dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved 365 dage findes hos Simmental med 617 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine og Charolais med henholdsvis 605 og 593 kg. Alle racer har fremgang i 365 dages vægten, størst stigning har Blonde d Aquitaine med 32 kg. Hereford og Limousine har stigninger på henholdsvis 27 kg og 24 kg. Blonde d Aquitaine har ligesom tidligere år suverænt den største nettotilvækst. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg ligger på højt tilvækstniveau. Klassificeringerne er de højeste inden for: Belgisk Blåhvidt Kvæg, Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Generelt kan produktionsresultaterne fortsat forbedres. Cirka halvdelen af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. Statistikken viser, at der er stor forskel i slagtevægtene for ungtyre under 13 måneder. Forskellen mellem besætninger inden for samme race er 60 til 70 kg. For tyre, slagtet i aldersgruppen 13 til 18 måneder, er forskellen i slagtevægt mellem besætninger inden for samme race 80 til 100 kg. Den gennemsnitlige daglige tilvækst på individprøven i 2005 er for de fleste racer lig med de foregående års resultater. Simmental, Aberdeen - Angus og Charolais har den højeste daglige tilvækst med over 1800 gram. Arealet af den lange rygmuskel (ultralydmåling) har vist fremgang for Skotsk Højlandskvæg, Salers og Aberdeen-Angus. Avlsmæssig fremgang for racerne beregnes årligt, udtrykt i S-indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental og Aberdeen Angus ligger i lighed med sidste år fortsat i front med de største avlsmæssige fremgange med 1,0 til 1,4 S-indeksenheder. Avlsfremgangen er for næsten alle racer steget markant inden for de seneste år. Betragtes alene den avlsmæssige fremgang for det seneste år, har næsten alle racer en meget tilfredsstillende avlsfremgang på 2,0 til 2,5 S-indeksenheder. Den enkelte raceforening har ansvaret for avlsarbejdet inden for egen race. Dansk Kvæg har ansvaret for dataregistrering og avlsværdivurderingen. Kvægavlsforeningen Dansire har ansvaret for insemineringsarbejdet med kødkvæg. Som paraply-organisation koordinerer Dansk Kødkvæg de avlsmæssige aktiviteter mellem raceforeningerne, Dansk Kvæg og Kvægavlsforeningen Dansire. Et fremtidigt udvidet avlssamarbejde med raceforeningernes søsterorganisationer i Norden vil blive en af udfordringerne i 2006/07. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig aktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker tilknyttet den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige bedømte dyr. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 2005 var 227 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringsstyre har et S-indeks på minimum 104, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Selvom prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg var pessimistiske ved indgangen til 2005, blev de dystre udsigter vendt til en positiv udvikling for de danske kødkvægsproducenter, idet oksekødspriserne steg cirka 20 procent, og samtidig steg priserne på avlsdyr. Prognoserne for niveauet i oksekødspriserne forventes at kunne fastholdes i På organisationsplan bliver de kommende udfordringer at udbygge samarbejdet mellem de nordiske avlsorganisationer inden for kødkvæg. Kvægavlsforeningerne i Norden forsøges integreret til en nordisk kvægavlsforening. Raceforeningernes indspil kan blive værdifuldt, for at udbygningen af samarbejdet kan blive vellykket og værdifuldt for kødkvægavlen. 3

4 Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr Eksporten af avlsdyr er i 2005 steget lidt. Fremgangen i eksporten er beskeden med kun 5 procent. Sidste år noteredes en fremgang på 45 procent. I 2005 eksporteredes 441 avlsdyr med Tabel 1. Eksport af avlsdyr, 2003, 2004 og 2005 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn 3 Limousine Piemontese Pinzgauer 4 Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport, i alt eksportcertifikat. Specielt Hereford og Skotsk Højlandskvæg har haft stor fremgang. Med 105 dyr har Hereford haft den største eksport. Herefter kommer Aberdeen-Angus med 100 dyr. Tabel 2. Eksport af sæd, 2003, 2004 og 2005 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt Sædeksport i fremgang Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til 14 forskellige lande. Sædeksporten omfatter 11 forskellige racer. Simmental tegner sig for 64 procent af den eksporterede mængde. Samlet er eksporten gået fem med 25 procent sammenlignet med Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Registreringsarbejdet Registrerede dyr I 2005 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er færre end året før. Tilbagegangen er alene inden for ikke racerene dyr. Samlet er kødkvægsbestanden gået tilbage med godt fire procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogsførte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet afstamning. Hereford følger efter med og Simmental med renracede dyr. Der er ikke-racerene dyr og krydsninger. Fremgang for de ekstensive racer Dexter, Salers, Grauvieh, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Korthorn kan notere fremgang i forhold til Størst fremgang har Dexter med 12 procent og Salers med 8 procent. Øvrige racers udvikling i antal fremgår af tabel 3. Avlsbesætninger I 2005 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne, svarende til 9,9 køer pr. besætning. Heraf er køer renracede. 4

5 Tabel 3. Antal dyr/ antal besætninger Antal dyr og besætninger Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr Pct. af Pct. Pct. Pct. Pct. af Race af af af Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Diverse krydsninger I alt Dyreomsætning Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger, hvilket er en reduktion på 11 procent i forhold til Der er køer i disse besætninger, heraf er renracede køer. Antal ammekøer Der er renracede ammekøer, hvilket er en reduktion på 5 procent i forhold til Der er køer med kendt ekstern race, men uden treleddet stamtavle, og der er krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er en beskeden reduktion på 4 procent. 5

6 Reproduktionsresultater Insemineringsstatistikken er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødkvægstyre, hvilket er en fremgang på 2,6 procent. Insemineringsstatistikken Limousine er forsat den mest anvendte race med næsten insemineringer, hvilket er 29 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 27 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er Belgisk Blåhvidt Kvæg, som har forøget insemineringerne med næsten i forhold til året før, til nu Det er en fremgang på over 33 procent i forhold til året før. Størst tilbagegang har de ekstensive racer: Galloway, Salers, Dexter og Skotsk Højlandskvæg. Blonde d` Aquitaine har haft en pæn fremgang i antal insemineringer på 6,9 procent. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer, 2005 Insemineringer, nov. 03 okt. 04 Insemineringer, nov. 04 okt. 05 Race Pct. fordelt på racer 1. insemineringer 1. ins. I alt ins. %ændr. Aberdeen-Angus 3,3 % ,6 Belgisk Blåhvidt Kvæg 18,9 % ,7 Blonde d Aquitaine 4,2 % ,9 Brunkvæg 0,1 % Charolais 6,9 % ,2 Dexter 0,3 % ,3 Galloway 0,2 % ,3 Gelbvieh 0,1 % Gl. kvægracer 0,4 % ,6 Grauvieh 0,3 % ,6 Hereford 6,5 % ,9 Hinterwälther Korthorn 0,5 % ,1 Limousine 29,4 % ,0 Piemontese 0,9 % ,6 Pinzgauer 0,1 % Salers 0,2 % ,1 Simmental 27,4 % ,6 Skotsk Højlandskvæg 0,3 % ,1 I alt 100 % ,6 6

7 Kælvningsstatistik Næsten renracede kælvninger I 2005 er der registreret renracede kælvninger, det vil sige, at begge forældre er renracede dyr. Besætningsejerne har indberettet kælvningsforløbet for 89 procent af kælvningerne. Registrering af kælvningsforløbet har haft en negativ udvikling i forhold til året før, hvor 91 procent af kælvningerne blev registreret med forløb. Det er væsentligt, at der fremadrettet gøres en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, hvilket fremmer sikkerheden på fødselsindekset og kælvningsindekset. Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 95 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. For 2. og senere kælvninger er der registreret 98 procent lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved cirka hver tredje kælvning. Hos Simmental og Li- mousine skal hver femte kalv have let fødselshjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp mest påkrævet hos Piemontese og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden på 1. gangs kælvende desværre stigende Næsten alle racer har måttet notere en stigende kalvedødelighed i 2005 i forhold til 2004, hvor kalvedødeligheden generelt faldt. For flere racer er der en tendens til stigende kalvedødelighed. Specielt Charolais, Dexter og Galloway har en forholdsvis høj kalvedødelighed på 1. gangs kælvende. Skotsk Højlandskvæg, Limousine og Hereford har også haft en lille stigning i kalvedødeligheden. Simmental har oplevet en forbedring, således er kalvedødeligheden nu reduceret til 6,9 procent på 1. gangs kælvende. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der 98 til 99 procent levende kalve på køerne. Kun Belgisk Blåhvidt Kvæg har en noget højere kalvedødelighed. Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 2005 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalven er en renracet kødkvægstyr. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har registrerede kælvninger. Statistikken viser, at der anvendes forholdsvis få kødracetyre på malkekvæg. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene lettest, når insemineringstyren er en Aberdeen - Angus eller Hereford. Den største livskraft har kalvene efter Hereford- tyre, hvor 97,3 procent af kalvene er levende efter 30 dage. Limousine har formået at øge livskraften til 94,1 procent, når moderen er malkekvægs køer. Øvrige racer har oplevet et fald i livskraften, hvilket giver grund til at øge fokus på insemineringstyre med godt fødselsindeks til krydsningsproduktion. Tabel 5. Kælvningsstatistik på renracede kødracer, 2004 og 2005, alle besætninger Antal kælvninger Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. lette lette dødfødtfødte død- Antal med lette lette død- u/ m/ kælv- for- u/ m/ fødte hjælp hjælp 2004 (1) 2005 (1) ninger løb hjælp hjælp 2004 (1) Pct. dødfødte 2005 (1) Race Aberdeen-Angus ,7 82,6 11,8 7,0 7, ,4 96,4 2,5 2,5 2,7 Belgisk Blåhvidt Kvæg 72 94,4 39,7 22,1 10,5 11,1 Blonde d Aquitaine ,6 59,5 27,9 10,4 9, ,7 84,6 12,1 4,8 3,0 Charolais ,8 46,4 30,3 9,7 12, ,9 83,5 12,4 3,7 3,8 Dexter ,4 75,7 12,6 8,6 9, ,8 92,9 5,6 3,8 1,1 Galloway 83 83,1 87,0 5,8 4,3 9, ,2 96,7 1,7 1,2 2,8 Grauvieh Få kælvn ,6 88,4 9,3 1,0 2,0 Hereford ,6 77,0 14,4 5,3 6, ,8 93,9 3,7 2,4 2,3 Korthorn ,1 91,9 7,1 2,6 2,0 Limousine ,5 74,8 16,2 5,8 6, ,3 94,2 4,1 2,1 1,7 Piemontese Få kælvn ,9 57,0 29,0 2,8 4,1 Simmental ,8 65,0 21,6 7,9 6, ,2 85,1 10,5 3,8 4,0 Skotsk Højlandskvæg ,8 95,4 1,4 2,2 5, ,6 98,3 0,8 2,1 1,4 I alt , ,8 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel 7

8 Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 2005 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race Antal kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2004 Pct. dødfødte 1) 2005 Antal kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2004 Pct. dødfødte 1) 2005 I alt ,9 20,0 10,0 15, ,2 7,7 3,9 9,9 RDM SDM-DH Jersey ,3 5,6 25, ,7 5,6 9,5 DRH 1 0 I alt ,2 54,2 14,7 16, ,3 23,1 6,3 7,3 RDM , ,6 25,0 2,6 SDM-DH ,0 65,0 17,9 15, ,2 27,5 7,3 8,7 Jersey ,8 5,5 2,5 3,8 DRH ,3 Øvrige Blonde I alt , ,0 45,0 8,9 9,3 d Aquitaine RDM ,0 80,0 9,5 SDM-DH ,2 38,8 5,9 8,9 Jersey DRH 5 80 Charolais I alt ,0 40, ,6 25,0 6,8 7,2 RDM SDM-DH ,2 24,2 5,6 7,4 Jersey ,7 18,2 8,6 10,4 DRH Hereford I alt ,0 40,0 11, ,3 15,0 5,4 2,7 RDM ,9 7,1 SDM-DH ,9 50,0 14, ,9 26,1 7,4 Jersey ,4 9,1 7,4 DRH Limousine I alt ,2 24,5 6,2 8, ,0 23,9 6,8 5,9 RDM ,5 26,2 8,0 7, ,3 18,2 1,5 1,6 SDM-DH ,6 27,6 4,7 11, ,6 28,7 6,4 6,8 Jersey ,0 8,7 10,8 12, ,4 16,2 3,7 5,8 DRH ,0 8,0 11,6 Simmental I alt ,9 35,7 6,2 7, ,2 21,0 6,4 7,8 RDM ,1 35, ,3 10,3 5,9 9,7 SDM-DH ,9 38,7 9,5 7, ,2 23,0 7,0 7,5 Jersey ,7 16,7 5,7 9,1 DRH ,1 27,9 4,5 7,2 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel. 8

9 Produktionsresultater Tabel 12 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 2005, hvilket er lidt flere end i Der registreres alt for få, renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden Tabel 7. Antal fødte, renracede kalve 2005 Race 2004/05 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg 75 Blonde d Aquitaine 818 Brunkvæg 12 Charolais Dexter 449 Galloway 355 Gelbvieh 7 Grauvieh 133 Hereford Korthorn 128 Limousine Piemontese 113 Salers 49 Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt anerkendt afstamning. En undersøgelse har vist, at der er sket en markant negativ udvikling i frekvensen af registreringer af kalvens far. I 1998/99 blev cirka 90 procent af kalvene, født i avlsbesætningerne, registreret med far til kalven. I 2005 var andelen faldet til cirka 80 procent med registreret far. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til et forholdsvis lille antal fødte, renracede kalve. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Konstante fødselsvægte, fremgang i 365 dages vægte for tyre Fødselsvægtene er nogenlunde konstante i forhold til De største kalve fødes af Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg, Piemontese og Simmental. Fødselsvægtene er cirka 48 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes af Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes 365 dages vægte er størst hos simmentaltyrene med 617 kg, hvilket er en stigning på 4 kg. Herefter følger Charolais og Blonde d Aquitaine med cirka 600 kg. Størst stigning i 365 dages vægten har Blonde d Aquitaine med en stigning på 32 kg, (vejningerne er foretaget på kun 65 kalve). Hereford, Charolais, Salers og Limousine har store stigninger på cirka 25 kg. Alle øvrige racer har også fremgange. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved 200 og 365 dage for tyre og kvier. Renracede kalve, Tal i parentes er antal dyr Fødselsvægt, kg Korrigeret 200 dages vægt, kg Korrigeret 365 dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 39 (538) 36 (470) 291 (145) 262 (136) 543 (109) 414 (130) Belgisk Blåhvidt Kvæg 47 (57) 45 (43) 291 (11) 247 (22) 505 (12) 354 (16) Blonde d Aquitaine 49 (313) 46 (261) 335 (78) 299 (84) 605 (65) 449 (68) Charolais 50 (664) 47 (669) 326 (217) 294 (255) 592 (146) 461 (188) Dexter 21 (119) 21 (104) 170 (35) 151 (17) 271 (19) 225 (16) Galloway 32 (15) 30 (18) 228 (4) Grauvieh 42 (55) 39 (43) 304 (8) 261 (11) 519 (4) 404 (9) Hereford 43 (1.045) 41 (1.021) 303 (379) 269 (299) 547 (262) 414 (227) Korthorn 39 (50) 38 (39) 282 (11) 253 (12) 561 (9) 413 (13) Limousine 42 (1.956) 40 (1.941) 311 (569) 272 (533) 566 (375) 420 (427) Piemontese 48 (43) 42 (52) 312 (17) 230 (12) 508 (12) 330 (12) Salers 42 (29) 39 (10) 279 (11) 222 (2) 516 (13) 396 (9) Simmental 47 (854) 44 (797) 343 (205) 309 (172) 617 (123) 474 (130) Skotsk Højlandskvæg 30 (302) 29 (272) 207 (99) 187 (91) 320 (72) 258 (75) 9

10 Stor reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsintervallet er afkortet for Grauvieh med 24 dage til 370 dage. Skotsk Højlandskvæg, Hereford, Korthorn, Charolais og Limousine har også afkortet kælvningsintervallerne. Piemontese er nu tilbage på et mere normalt kælvningsinterval. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er kælvningsintervallet desværre forsat stigende. Der er nu kun fem racer som har over 400 dage i kælvningsinterval. Det korteste kælvningsinterval har Grauvieh, Dexter og Aberdeen-Angus med 370 og 385 dage. Alder ved 1. kælvning ligger for de fleste racer nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Der er en tendens til, at alder ved 1. kælvning forsat stiger hos Piemontese, Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Korthorn med 26 måneder og derunder. Kalve pr. årsko: Nogle racer kan forsat endnu ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. kælvning, mdr Kalve/årsko Aberdeen-Angus ,3 26,9 26,1 1,0 1,0 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,4 30,5 31,7 0,8 0,6 0,6 Blonde d Aquitaine ,1 32,7 32,5 1,0 1,0 1,0 Charolais ,9 30,4 29,6 1,0 0,9 0,9 Dexter ,4 25,3 25,7 1,0 0,9 0,9 Galloway ,5 32,0 34,9 0,8 0,8 0,7 Grauvieh ,0 25,9 25,1 1,0 0,8 1,0 Hereford ,7 28,3 28,2 0,9 1,0 1,0 Korthorn ,3 27,6 26,0 1,1 1,0 0,8 Limousine ,9 29,9 30,4 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,2 31,8 34,0 0,7 0,9 0,8 Simmental ,4 29,6 29,6 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,1 35,6 36,0 0,9 0,9 0,9 10

11 Slagteresultater Klassificeringerne i top inden for: Belgisk Blåhvidt Kvæg, Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Nettotilvæksten er suveræn hos Blonde d Aquitaine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 2004/05, er der på autoriserede eksportslagterier registreret renracede kødkvægstyrekalve. 46 procent af tyrene blev slagtet inden de var fyldt 13 måneder, og 54 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese opnåede de højeste klassificeringer fra 11,7 til 11,5. Charolaistyrene opnåede 10,6 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Antallet af Belgisk Blåhvide tyre slagtet inden 13 måneder er ganske få, hvorfor resultaterne ikke er repræsentative. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 312 kg, og den højeste nettotilvækst med 865 g/ dag. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige daglige nettotilvækster på cirka 770 til 780 gram, hvilket er en stigning på cirka 25 gram. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på 900 til 1000 gram Tyre, slagtet måneder Belgisk Blåhvide tyre havde den bedste klassificering med 12,1 (kun 19 tyre). Tyre af Blonde d Aquitaine og Limousine lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,7 og 11,3. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater på 13,0. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 350 kg, efterfulgt af Belgisk Blåhvidt Kvæg og Charolais med 312 og 309 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 762 gram, en fremgang på 50 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 650 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 2004/05 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (832) 11,0 9,7 11,9 (1.403) 14,8 12,7 17,3 Slagtevægt (832) 232,6 186,0 286,0 (1.403) 272,6 208,0 343,0 Klassificering form (719) 7,5 5,0 10,0 (1.090) 8,0 6,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (832) 652,3 510,6 802,3 (1.403) 575,7 426,8 723,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (19) 11,0 9,6 11,8 (23) 14,7 12,6 17,6 Slagtevægt (19) 284,5 216,0 371,0 (23) 312,8 210,0 395,0 Klassificering form (13) 8,4 6,0 12,0 (19) 12,1 8,0 15,0 Nettotilvækst g/dag (19) 777,4 533,7 1042,4 (23) 658,2 386,7 841,6 11

12 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (207) 11,1 9,8 11,9 (222) 14,3 12,3 16,6 Slagtevægt (207) 312,2 235,0 385,0 (222) 350,8 249,0 458,0 Klassificering form (171) 11,7 9,0 14,0 (103) 11,7 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (207) 864,8 631,9 1047,9 (222) 761,6 502,2 997,6 Charolais Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.098) 10,9 9,4 11,9 (1.182) 14,4 12,4 16,9 Slagtevægt (1.098) 274,1 215,0 335,0 (1.182) 309,0 239,0 383,0 Klassificering form (983) 10,6 8,0 13,0 (982) 10,3 7,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (1.098) 762,9 593,9 920,7 (1.182) 659,4 497,1 827,2 Grauvieh Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (43) 10,7 9,7 11,8 (34) 14,6 12,6 17,3 Slagtevægt (43) 240,2 214,0 265,0 (34) 265,4 213,0 315,0 Klassificering form (37) 9,6 7,0 12,0 (25) 10,1 7,0 12,0 Nettotilvækst g/dag (43) 679,3 581,2 784,8 (34) 559,8 445,2 676,6 Hereford Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.806) 10,9 9,5 11,9 (3.405) 14,8 12,6 17,2 Slagtevægt (1.806) 233,1 187,0 286,0 (3.405) 261,9 201,0 326,0 Klassificering form (1.507) 7,3 5,0 10,0 (2.552) 7,4 5,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (1.806) 650,9 502,8 802,2 (3.405) 547,5 399,1 700,2 Korthorn Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (45) 11,0 10,0 11,9 (43) 14,0 12,3 15,4 Slagtevægt (45) 223,3 196,0 263,0 (43) 242,4 200,0 287,0 Klassificering form (45) 7,0 5,0 9,0 (33) 7,1 5,0 9,0 Nettotilvækst g/dag (45) 623,1 526,1 732,8 (43) 535,6 428,7 641,7 12

13 Limousine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (3.566) 11,1 9,7 11,9 (3.391) 14,4 12,5 16,8 Slagtevægt (3.566) 279,3 225,0 329,0 (3.391) 299,5 228,0 365,0 Klassificering form (3.183) 11,6 9,0 14,0 (2.633) 11,3 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (3.566) 774,8 622,0 929,8 (3.391) 645,1 475,5 805,3 Piemontese Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (27) 10,4 8,5 11,8 (37) 14,3 12,3 16,6 Slagtevægt (27) 258,0 203,0 337,0 (37) 301,8 216,0 368,0 Klassificering form (20) 11,5 8,0 14,0 (16) 10,9 7,0 15,0 Nettotilvækst g/dag (27) 752,9 601,4 932,4 (37) 656,2 434,8 841,0 Simmental Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (2.048) 10,7 9,0 11,9 (1.487) 14,3 12,3 16,8 Slagtevægt (2.058) 263,2 212,0 316,0 (1.487) 289,3 227,0 358,0 Klassificering form (1.810) 8,8 6,0 11,0 (1.189) 8,5 6,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (2.058) ,4 895,8 (1.487) 622,7 467,3 782,5 Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (25) 10,6 9,4 11,8 (33) 20,8 15,6 28,0 Slagtevægt (25) 172,8 110,0 236,0 (33) 210,5 144,5 270,0 Klassificering form (14) 6,9 3,0 12,0 (21) 5,0 3,0 7,0 Nettotilvækst g/dag (25) 499,3 281,2 716,3 (33) 322,4 211,9 444,8 13

14 Slagteresultater - krydsninger på malkekvæg De fleste krydsningstyre har en limousinetyr som far Simmental, Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg anvendes i ens omfang til sortbrogede køer Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais og Blonde d Aquitaine giver de største tilvækster på SDM-DH. Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 2004/05 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på jerseyhundyr (tabel 16), krydsningstyre på RDM (tabel 17) og krydsningstyre på SDM-HF (tabel 18). Jerseykrydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt, svarende til 33 procent af samtlige krydsningstyre på jerseykøer. 26 procent af krydsningerne havde en Belgisk Blåhvid tyr som far. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far. Klassificeringen er på 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,1 og 6,0. Nettotilvæksten var med 634 g/dag størst for krydsninger med Charolais, tæt fulgt af krydsninger med Aberdeen- Angus med en nettotilvækst på 617 g/ dag. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine har ens nettotilvækst på 590 til 600 g/dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt svarende til 50 procent. Med Tabel 11. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre Slagtet 8-12 mdr. gamle JER JER x LIM JER x LIM Forbedring ift. JER JER x SIM JER x SIM Forbedring ift. JER JER x BBK JER x BBK Forbedring ift. JER JER x HER JER x HER Forbedring ift. JER JER x CHA JER x CHA Forbedring ift. JER JER x ANG (186) (284) (234) (340) (46) (94) (60) JER X ANG Forbedring ift. JER Slagtet over 12 mdr. gamle (2.407) (553) (313) (324) (91) (92) (71) Alder, mdr. 9,5 10,9 11,0 0,5 10,8 10,9 10,7 11,2 Slagtet vægt, kg Form 3,2 6,1 2,9 5,4 2,2 6,7 3,5 4,4 1,2 6,0 2,8 4,9 1,7 Nettotilvækst, g/dag Alder, mdr. 14,9 14,6 14,4 14,2 14,6 14,5 13,6 Slagtet vægt, kg Form 3,2 6,0 2,8 5,5 2,3 6,7 3,5 4,8 1,6 5,8 2,6 5,1 1,9 Nettotilvækst, g/ dag

15 Tabel 12. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM X BBK Forbed-ring ift. RDM RDM X HER Forbedring ift. RDM RDM RDM x LIM RDM x SIM RDM x BBK RDM x HER Slagtet 8-12 mdr. gamle (5.781) (325) (174) (45) (75) Alder, mdr. 9,0 10,9 10,9 11,0 11,0 Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,5 2,9 6,7 2,1 8,4 3,8 5,5 0,9 Nettotilvækst, g/ dag Slagtet over 12 mdr. (6.348) (326) (196) (39) (37) gamle Alder, mdr. 11,8 14,5 14,2 14,4 14,4 Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,2 2,6 6,2 1,6 7,9 3,3 5,1 0,5 Nettotilvækst, g/ dag Tabel 13. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre Slagtet 8-12 mdr. gamle SDM- DH SDM- DH x LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x HER SDM-DH X HER Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x CHA SDM-DH x CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x BAQ (46.625) (800) (900) (905) (79) (104) (144) SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH Alder, mdr. 9,1 10,9 10,9 10,8 10,6 11,0 10,4 Slagtet vægt, kg Form 3,9 7,0 3,1 6,2 2,3 8,1 4,2 5,7 1,8 7,1 3,2 6,8 3,9 Nettotilvækst, g/ dag Slagtet over 12 mdr. gamle (52.375) (892) (899) (736) (97) (151) (83) Alder, mdr. 11,7 14,5 14,4 14,2 14,7 14,5 14,3 Slagtet vægt, kg Form 3,7 7,0 3,3 6,3 2,6 8,2 4,5 5,2 1,5 7,1 3,4 6,7 3,0 Nettotilvækst, g/ dag ,4 blev klassificeringsresultatet for RDM-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 720 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med over 700 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Simmental, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Limousine var mest anvendt. Med 8,1 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Charolais med 7,1, Limousine 7,0 og Blonde d Aquitaine 6,8. Nettotilvæksten var med lidt over 700 g/dag størst for krydsninger med Charolais og Blonde d Aquitaine. 15

16 Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire købte stationen i 2005 og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individafprøvningen. Dens primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre på tværs af racer pr. år. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre Skovly Un Poco P Feldt Uve Akkedal Sebastian SRV Hedebo 222 til brug i private kødkvægsbesætninger. I december 2004 indgik Kødkvægsbestyrelsen i Kvægavlsforeningen Dansire en aftale med samtlige raceforeningerne om at forsætte individprøven. Aftalen skulle fornyes, idet Dansk Kvæg ikke længere kunne yde tilskud til individafprøvning af kødkvægstyre. Derfor skulle der rationaliseres og laves besparelser for kroner årligt, hvis den fremtidige afprøvningspris ikke skulle stige uforholdsmæssigt. Linde Vilhelm P Østervang Vest HP Rejsby Unplugged Fruerlund Unique Alle raceforeninger besluttede at deltage i den fremtidige individafprøvning på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris fra Kvægavlsforeningen Dansire. I aftalen stiller samtlige raceforeninger garanti for afprøvning af mindst 175 tyre i april året 2005/06. Aftalen betyder, at hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre skal der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr. Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til landskonsulent H. C. Hansen, HCH@landscentret. dk eller telefon Der bliver indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation hver 6. uge. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder gammel og afsluttes, når den er 13 måneder. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, lige som eventuelle sygdomme og ædeadfærd registreres. Afprøvningsprisen uændret i 2006 Afprøvningsprisen er kroner pr. tyr + 1,30 kroner pr. kg foder samt transportomkostninger på 2 x 450 kroner + forsikring på 300 kroner pr. tyr. Forældreskabsbestemmelse Hidtil er tyre blevet forældreskabsbestemt inden indsættelse på individprøven. Dette er ophørt for tyre, indsat på stationen efter 1. april Det er nu op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at anerkendt faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Tilskud til individafprøvning For at fremme indsættelsen af genetisk gode tyrekalve til individafprøvning yder såvel raceforeninger og Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire tilskud til individafprøvning af tyre. Tilskuddet fra Kødkvægsafdelin- 16

17 Tabel 14. Individprøveresultater, 2001/05 Antal Vægt, kg Vægt, kg Daglig tilvækst, Korr. Muskel- Race År tyre v/8 mdr. v/13 mdr. g. areal, cm 2 FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 2001/ ,0 5, / ,3 6, / ,2 5, / ,5 5,75 Belgisk Blåhvidt 2001/ ,3 5,22 Kvæg 2002/ ,7 5, / ,1 4, / ,6 4,82 Blonde d Aquitaine 2001/ ,0 5, / ,3 5, / ,2 4, / ,8 4,98 Charolais 2001/ ,6 5, / ,5 5, / ,0 4, / ,2 5,22 Dexter 2004/ ,7 5,78 Galloway 2004/ ,6 5,96 Grauvieh 2001/ ,5 6, / / ,6 6, / ,8 6,04 Hereford 2001/ ,2 5, / ,9 5, / ,5 5, / ,0 5,68 Korthorn 2001/ ,4 5, / ,0 5, / ,3 5, / ,3 5,81 Limousine 2001/ ,0 5, / ,9 5, / ,6 5, / ,0 5,31 Piemontese 2001/ ,9 5, / ,9 5, / ,7 4, / ,2 5,53 Salers 2001/ ,8 4, / ,2 5, / ,9 6, / ,4 5,75 Simmental 2001/ ,5 5, / ,4 5, / ,7 5, / ,3 5,52 Skotsk Højlandskvæg 2001/ ,8 5, / ,4 5, / ,4 4, / ,3 5,37 17

18 Individprøvestalden på Ålestrup. gen er kroner for tyre, som indsættes fra Aktive Avlsbesætninger og fra ordinære avlsbesætninger er tilskuddet kroner. Raceforeningerne supplerer med tilsvarende tilskud. Samlet bliver tilskuddet typisk til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S- indeks. Derudover er der krav om en mindste vægt ved tyrenes indsættelse i individprøven Besøg på individprøvestationen Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FFE-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal udtrykkes i procent af racens gennemsnit, som er 100 og baseret på de seneste to års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også feltdata. U- tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også feltdata. Publicering af avlsværdital T-, U- og FEF-tal beregnes hver uge for de tyre, som afslutter prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves, og når der korrigeres for den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital 18

19 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 19. Resultaterne er meget lig de foregående års resultater for flere af racerne. Charolais og Aberdeen-Angus har fremgang i daglig tilvækst. Simmental, Aberdeen-Angus og Charolais havde de højeste, gennemsnitlige, daglige tilvækster med henholdsvis 1.873, og gram i gennemsnit. For Aberdeen-Angus og Charolais er der en god fremgang over de seneste fire år. Simmentaltyren Grønnegård Variom opnåede med 841 kg den hidtil højeste slutvægt på individprøven. Den opnåede daglige tilvækst blev også stor, gram i prøveperioden dage. Højeste daglige tilvækst blev opnået af Hedetoft Vito P med gram, hvilket gav et T-tal på 110. Aberdeen-Angustyren Humlegården Valdemar 275 satte rekord inden for sin race med en slutvægt på 791 kg og en daglig tilvækst på gram. T-tallet blev 116. Bedste Blonde d Aquitaine tyr blev BR Vega med gram. Inden for Hereford opnåede Haurum Verner højeste tilvækst med gram. Limousine opnåede med Storgaard Voltigeur gram. Skotsk Højlandskvæg fik ny rekord med tyren Vulkan Gesten med en tilvækst på gram. Dansk Korthorn havde et rigtig godt resultat med Toftegård Ernst, som opnåede gram daglig tilvækst. Muskelfylde Af tabel 19 fremgår resultaterne for arealet af den lange rygmuskel, målt ved ultralyd. Der var fremgang for Skotsk Højlandskvæg, Salers og Aberdeen-Angus. Muskelarealet udtrykt i cm 2 publiceres ukorrigeret i 2006 Hidtil har dette areal været et korrige- ret tal, korrigeret til en levende vægt på 600 kg. Korrektionen har været 6 cm 2 for hver 100 kg afvigelse fra en vægt på 600 kg. Kødarealet offentliggøres nu ukorrigeret. Det vil sige tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil få mindre absolutte tal for kødareal, end når de som hidtil har været korrigerede, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Fodereffektivitet Næsten alle racer ligger på samme niveau over de seneste fire år. Belgisk Blåhvidt og Blonde d`aquitaine har en høj fodereffektivitet. For andet år i træk er foderforbruget under 5 FE pr. kg tilvækst. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste resultater med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. 19

20 Bedømmelse af tyre og køer Regler Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen hensyn til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene skal ved bedømmelsen være bundet op (bindsel, fanggitter eller lignende). Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb kr. 290,00 plus 42,00 kroner pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 2006). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: Simmental Aberdeen-Angus Galloway Piemontese Charolais Rolf B. Andersen (Dansk Kvæg) Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Privat tlf Mobil: rba@landscentret.dk Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Landbocentret Horsøvej 11, 9500 Hobro Tlf.: Mobil: met@hobro-landbo.dk Hereford Mogens Hansen Skotsk Højlandskvæg Hvingelvej 10 Belgisk Blåhvidt Kvæg Hee Salers 6950 Ringkøbing Dansk Trioler Grauvieh Mobil: Dansk Korthorn 6x127653@tiscali.dk Limousine Blonde d Aquitaine Jørgen Skov Nielsen Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf.: Mobil: jos@lro.dk Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil: jhd@aalandbrug.dk 20

21 Tabel 15. Antal bedømte dyr, optimum og vægtning af egenskaber RACE Krop Muskelfylde Lemmer Afvigekoder for lemmer Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Antal Bredde af bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Lænd, bredde 1015 Gns. 6,5 7,3 4,7 5,7 6,8 6,3 7,4 5,2 7,5 7,2 7,1 7,1 6,9 7,0 5,3 4,6 6,9 7,2 2,4 Optimum Vægtning 0,16 0,16 0,18 0,20 0,25 0,05 0,10 0,10 0,05 0,10 0,10 0,13 0,12 0,15 0,15 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% 198 Gns. 6,6 6,2 4,9 6,7 6,9 6,8 7,0 6,3 7,5 7,5 7,6 7,8 7,1 7,5 5,8 4,6 7,3 6,9 3,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Blonde 1294 Gns. 5,8 5,8 6,2 8,0 6,5 5,6 6,5 5,5 6,4 6,4 6,9 6,7 6,5 6,0 5,5 6,7 7,4 7,8 3,0 d Aquitaine Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Brunkvæg 55 Gns. 5,5 6,4 5,2 6,6 6,7 4,9 6,5 4,7 6,9 6,6 6,3 6,6 6,5 6,1 5,3 4,6 7,3 7,4 5,1 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Charolais 1589 Gns. 6,6 6,8 5,8 7,3 7,2 6,8 7,6 5,4 7,6 7,5 7,5 7,5 7,2 7,3 5,9 4,3 7,0 7,3 5,4 Optimum Vægtning 0,20 0,12 0,13 0,25 0,25 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Dexter 499 Gns. 5,5 6,8 4,8 5,8 7,1 5,5 7,1 5,1 7,3 6,8 6,4 6,7 7,2 6,4 6,0 3,8 6,7 7,3 3,2 Optimum Vægtning 0,15 0,10 0,10 0,20 0,35 0,10 0,15 0,10 0,05 0,15 0,10 0,15 0,10 0,10 0,10 0,30 0,20 0,30 0,10 0,05 0,05 Helhed 40% 30% 30% Galloway 161 Gns. 5,1 6,5 4,6 5,1 6,3 4,6 6,0 4,8 6,5 6,3 6,2 6,6 6,8 6,0 5,3 4,0 6,9 7,1 4,3 Optimum Vægtning 0,14 0,14 0,18 0,14 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Grauvieh 82 Gns. 5,9 6,5 5,0 6,7 7,6 5,4 7,3 5,0 7,7 7,3 7,1 7,3 7,5 6,3 5,3 4,6 7,5 7,9 4,4 Optimum Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Kam, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning 21