Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø 2008

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken, DK- Middelfart Tlf.: + - Fax: +

2 Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø Udarbejdet af: Teglgaardsparken, DK- Middelfart Tlf.: + - Fax: + Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen. udgave: September

3 Forord Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder. De syddanske turister omsætter for, milliarder kroner og er med til at skabe mere end. arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser, værditilvækst og skatteprovenu. Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de turismespecifikke erhverv. Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m. Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse, internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi. Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud, efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum. God læselyst.

4 Indholdsfortegnelse. Tabeller og figurer.... Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Turismeforbrug.... Beskæftigelse.... Bruttoværditilvækst.... Skatter og afgifter.... Litteraturliste... Appendiks A: Turismeforbrug... Appendiks B: Afledte effekter...

5 . Tabeller og figurer Tabel : Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme på Fyn, Langeland og Ærø Kilde: Opsummering af tabel - Tabel : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Fyn, Langeland og Ærø. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr marked i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr overnatningsform Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner Kilde: VDK (b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens totalt afledte effekter på provenu pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Turisme-effektflow Kilde: VDK (a): Turismens økonomiske betydning I Danmark, VisitDenmark Figur : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Turistomsætning (pct) på de vigtigste markeder Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel

6 . Sammenfatning Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk aktivitet for Fyn, Langeland og Ærø. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at; Det samlede turismeforbrug i området er på hele, milliarder kroner, hvilket er % af det samlede turismeforbrug i den syddanske region. Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for området med % af det turismeforbrug der stammer fra udenlandske gæster, men også Norge har en stor markedsandel med % af turismeforbruget. Der bliver skabt. årsværk som følge af turismeforbruget på Fyn, Langeland og Ærø. De skabte årsværks andel af den samlede beskæftigelse i området, er på højde med landsgennemsnittet. En betydelig andel af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes andre steder end i de turismespecifikke erhverv. Hele % af den værditilvækst, der skabes som følge af turisme, tilfalder erhverv udenfor de turismespecifikke erhverv. De offentlige instanser inkasserer over milliarder kroner om året i skatteprovenu som følge af turismen på Fyn, Langeland og Ærø, herunder millioner i kommuneskatter, millioner i regionskommuneskatter og millioner i statsskatter.

7 De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen på Fyn, Langeland og Ærø er vist i tabel. Tabel : Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme på Fyn, Langeland og Ærø Turismeforbrug i området. mio. kr. Andel af områdets samlede udbud,% De største markeder Danmark Tyskland Norge. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Turismeskabt bruttoværditilvækst*. mio. kr Andel af områdets samlede bruttoværditilvækst,% Turismeskabt skatteprovenu i området*. mio. kr. Turismeskabt beskæftigelse. årsværk Andel af Fyn, Langeland og Ærø s samlede beskæftigede,% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel

8 . Indledning Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere på alle niveauer. Når turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sin sammensætning på forskellige grupper kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m. Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme på Fyn, Langeland og Ærø. Rapporten indeholder følgende grunddele: Turismeforbrug Hvad er forbruget på turisme i området, og hvordan er fordelingen mellem brancher? Beskæftigelse Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i området? Værditilvækst Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning, og hvad får vi ud af turisme? Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen den regionale økonomi? Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet. Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport. På trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det mest aktuelle bud på den effekt, turismen har på omsætning, beskæftigelse og skatteprovenu på Fyn, Langeland og Ærø. Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK a for en dybdegående forklaring.

9 . Metode I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher, herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet. Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks. forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet. Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet. I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur. Figur : Turisme-effektflow Note: Udland er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet Kilde: VDK a s

10 Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom tekstilindustrien. De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet. Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt kultur", har en afstand på min. km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag. Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende.

11 Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem, som optræder i første led i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte effekter optræder i andet led, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc. Intra- og inter-effekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intraog inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Intereffekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere på s. ). Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i turismesatellitregnskabet.

12 . Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på Fyn, Langeland og Ærø er på i alt, milliarder kroner og udgør % af det samlede turismeforbrug i den syddanske region og,% af det samlede danske forbrug på turisme. De, milliarder kroner stammer fra turister, der overnatter på de kommercielle overnatningsformer, mens, milliarder kroner stammer fra turister på ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme. Figur : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Langeland og Ærø Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Målt i absolut turismeforbrug er Odense den største turistkommune på Fyn. Dette skyldes naturligt at Odense er den største by og som det fremgår af tabel, udgør turisme en forholdsvis lav del af Odense kommunes samlede omsætning. Af figur fremgår desuden, at Odense har en forholdsvis stor del ikke-kommercielle overnatninger og endagsturisme. Det er sandsynligvis endagsturisme, der tiltrækker turister til byens attraktioner og shoppingcentre. I modsætning hertil ses Langeland, hvor hele % af forbruget stammer fra turister tilknyttet kommercielle overnatningsformer. En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede omsætning er placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af omsætningen i en anden kommune, indgår denne omsætning i overnatningskommunen.

13 Fordelingen på kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer ligger tæt op ad gennemsnittet for regionen. Fyn, Langeland og Ærø står for,% af det forbrug, der skabes med baggrund i kommercielle overnatninger i den syddanske region, og for,% af forbruget skabt på baggrund af de ikke-kommercielle overnatninger. Tabel nedenfor viser turismeforbruget for Danmark, Syddanmark og Fyn, Langeland og Ærø som helhed samt for de enkelte kommuner. Tabel : Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel. Ikke-kommercielle Kommercielle overnatningsformer overnatningsformer og endagsturisme I alt Samlet udbud mio. Kr. Turismeandel af samlet udbud pct. Danmark i alt....., Region Syddanmark....., Fyn, Langeland og Ærø...., Langeland., Nyborg., Middelfart., Svendborg., Assens., Ærø pr.. januar., Nordfyns., Odense.., Faaborg-Midtfyn. Kerteminde. Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrehjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel er sorteret efter, hvor stor en andel af udbuddet, der genereres af turisme set i forhold til den samlede omsætning i kommunen/syddanmark/danmark. Udbuddet er lig omsætningen inklusiv moms og afgifter og giver derfor et bedre sammenligningsgrundlag med turismeforbruget, da denne også er inklusiv skatter og afgifter. Langeland er klart den kommune, der er mest afhængig af den omsætning, der skabes af turisme. Hele ud af de kommuner i destinationen ligger over lands- og regionsgennemsnittet, hvilket også afspejler sig destinationens turismeandel af det samlede udbud på,%. Fyn, Langeland og Ærø er således mere afhængig af turisme end resten af landet. Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det i Danmark, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktionen og dermed et mindre beløb. Turismeforbrugets andel af BNP er større.

14 , milliarder af forbruget stammer fra danske gæster, mens, milliarder kroner er fra udenlandske turister. Det svarer således til at % af forbruget er fra udenlandske turister. Andelen af udenlandsk forbrug er derved mindre end gennemsnittet for den syddanske region, der i gennemsnit (inkl. Fyn, Langeland og Ærø) finder % af forbruget hos udenlandske gæster. I tider med faldende udenlandske overnatninger betyder dette, at Fyn, Langeland og Ærø påvirkes i mindre grad påvirkes end det øvrige Syddanmark. Figur : Turistomsætning (pct.) på de vigtigste markeder for Fyn, Langeland og Ærø Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr marked Fyn, Langeland og Ærø I alt. Danmark. Tyskland Norge USA Holland Frankrig Storbritannien Sverige Schweiz Polen Italien Spanien Belgien og Luxemburg Finland Østrig Japan Canada Øvrige Europa Øvrige Lande Øvrige Amerika Øvrige Østeuropa Øvrige Asien De udenlandske gæster er væsentlige i et nationaløkonomisk perspektiv, idet deres forbrug i Danmark er at sidestille med eksport til udlandet, det vil sige at eksportindtægten er, milliarder kroner Som figur viser, er Tyskland det vigtigste udenlandske marked. Tyskland står for % af den samlede turismeomsætning i området, og % af de udenlandske gæster. Specielt for Fyn, Langeland og Ærø er det store forbrug fra norske turister værd at bemærke, da de udgør % af turismeforbruget fra udenlandske gæster og er områdets næststørste marked. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.

15 Nedenstående tabel viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på regionalt og nationalt plan er desuden medtaget som sammenligningsgrundlag. Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr. overnatningsform for Fyn, Langeland og Ærø Fyn, Langeland og Ærø Region Syddanmark Danmark mio. kr. Pct. Pct. Pct. I alt. Kommercielle i alt:. % % % Hotel ferierelateret % % % Hotel forretningsrelateret. % % % Camping % % % Vandrerhjem % % % Lejet feriehus % % % Feriecentre % % % Festival % % % Lystbåde % % % Bondegårde % % % Krydstogt % % % Ikke-kommercielle i alt:. % % % Eget feriehus % % % Lånt feriehus % % % Familie/venner % % % Endagsturister - ferie % % % Endagsturister - forretning. % % % Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) % % Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) % % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Som det fremgår ovenfor, ligger Fyn, Langeland og Ærø på linje med regionsgennemsnittet på de fleste parametre. Der er en større andel af kommercielle overnatninger set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes især en højere andel af forretningsrelaterede hotelovernatninger, en højere andel af udlejede feriehuse samt en større andel af lystbådeovernatninger. Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er det især endagsturister på ferie, der trækker nedad i forhold til landsgennemsnittet. I absolutte termer er det værd at bemærke, Datamaterialet indbefatter ikke den stigning på ca. % i antallet af overnatninger Lalandia har medført i Billund (som nyeste tal fra Danmarks Statistik påpeger)

16 at forretningsrelaterede ophold på hoteller er det, der giver den højeste turismeomsætning samtidig med at forretningsrelaterede endagsbesøg ligeledes bidrager til omsætningen. Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper. Nedenfor viser tabel, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter, turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr. produktgruppe, Fyn, Langeland og Ærø samt region Syddanmark Destination Fyn, Langeland og Ærø Region Syddanmark (mio. kr.) (pct.) (mio. kr.) (pct.) I alt.. Turismekarakteristiske produkter. %. % Heraf: Overnatningssteder. %. % Restaurant %. % Transport. %. % Rejseservice %. % Forlystelsesparker, museer % % Turismeforbundne brancher. %. % Heraf: Fødevare,drikkevarer og tobak %. % Benzin og brændstof % % Anden detailhandel % % Ikke-turismespecifikke produkter %. % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er en smule højere end gennemsnittet for regionen, hvilket kan aflæses i den øgede andel af forbrug på overnatning og transport. Samtidigt er det interessant, at % af forbruget lægges i de traditionelle turismevirksomheder, mens blot % af forbruget lægges i andre sektorer, som ikke traditionelt ser sig som turismevirksomheder. Afrunding resulterer i sum over %.

17 . Beskæftigelse Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter, såsom overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun, fordi turisten køber en vare, men især også de indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser. De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv køber produkter eller råvarer et givent sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter opstår, når medarbejdere, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn - og forbruger denne løn igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året. Tabel : Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner Turismeskabte Andel af landets turismeskabte årsværk årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse årsværk pct. pct. Hele landet, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland, Nordjylland, Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (b) Som det fremgår ovenfor i tabel, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme,%-point under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i realiteten særdeles beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre typer overnatninger, og dermed genereres de fleste årsværk på baggrund af en overnatning på hotel.

18 Tabel viser beskæftigelseseffekten af turisme, for de kommuner, som hører hjemme på Fyn, Langeland og Ærø. Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) (a) (b) (a/b) Danmark i alt..., Region Syddanmark.., Fyn, Langeland og Ærø.., Odense.., Middelfart.., Svendborg., Nyborg., Assens., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Nordfyns., Kerteminde., Ærø pr.. januar., Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Odense er den kommune i det syddanske område, der bidrager med det højeste antal årsværk til regionen med hele. årsværk. Dette er dog ikke nogen overraskelse, eftersom Odense samtidigt er den beskæftigelsesmæssigt største kommune i regionen. De. årsværk udgør,% af det samlede antal beskæftigede i kommunen. I tabel ovenfor er kommuner med en turismeandel af den samlede beskæftigelse i kommunen på % eller derover markeret med fed. Langeland er den kommune, der uden sammenligning har den største andel beskæftigede med baggrund i en turismeskabt omsætning, men også Nyborg og Middelfart tilføjer et højt antal turismeskabte årsværk til det samlede antal turismeskabte årsværk. Set i forhold til hele regionen er Fyn, Langeland og Ærø på højde med de øvrige subregioner målt i beskæftigede skabt på baggrund af turismeomsætning, som andel af den samlede beskæftigelse.

19 De samlede beskæftigelseseffekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter. Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det samme område, som turisten har sit direkte forbrug. Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end der hvor turisten serviceres. Det er derfor interessant at beskæftige sig med, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt, der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og områder. Nedenfor er intra-effekten vist for den enkelte kommune. Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt pr. kommune Intra-effekt: Andel af beskæftigelse fra egen turismeomsætning Intra-skabte årsværk pct Danmark i alt. Odense. Middelfart Svendborg Nyborg Assens Langeland Faaborg-Midtfyn Nordfyns Kerteminde Ærø pr.. januar Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Når vi ser på hele Danmark, er alle. skabte årsværk per definition intra-skabte årsværk. Dette skyldes, at satellitregnskabet agerer inden for en nationaløkonomisk ramme, og derfor kun medtager effekter inden for landets grænser. Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det område, den direkte omsætning er placeret hos. Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i modellen, at turisters direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Alligevel viser ovenstående nogle klare mønstre, der er gengivet nedenfor.

20 Figur : Forhold mellem intra- og inter-effekter på beskæftigelse, pr. kommune Kilde: Forhold mellem intra- og inter-effekter på beskæftigelse, pr. kommune Som det fremgår ovenfor, er Odense og Svendborg de kommuner, hvor den turismeskabte omsætning i størst omfang spilder over til årsværk i andre områder. Nordfyns kommune adskiller sig markant i den modsatte ende, hvor kun % af den turismeskabte omsætning spilder over til årsværk uden for kommunen, hvilket betyder at Nordfynds kommune har mest gavn af egen turisme.

21 Tabel nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de forskellige branchegrupper. Tabel : Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Fyn, Langeland og Ærø Region Syddanmark (årsværk) (pct) (årsværk) (pct) I alt.. Turismekarakteristiske branchegrupper. %. % Heraf: Overnatningssteder. %. % Restauranter og værtshuse %. % Transportvirksomheder %. % Rejseservice %. % Forlystelsesparker, museer, mv. % % Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). %. % Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). %. % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Som det fremgår ovenfor, er lidt over halvdelen af de turismeskabte årsværk placeret i de turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især overnatningsstederne, der skaber beskæftigelse, men også restauranterne giver en beskæftigelseseffekt. Det kan her noteres, at en højere andel af beskæftigelseseffekten ender hos overnatningsstederne på Fyn, Langeland og Ærø end gennemsnitligt i regionen. De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer % af beskæftigelseseffekten, mens hele % af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således en fjerdedel af de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i regionen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister som primære kunder.

22 . Bruttoværditilvækst Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi, der skabes, når man fratrækker de omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i en kommune, der stammer fra egen turismeomsætning. Tabel : Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Turismeskabt bruttoværditilvækst Samlet bruttoværditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet bruttoværditilvækst INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning INTRA-skabt BVT (mio. kr.) (mio. kr.) (a/b) (pct.) (mio. kr.) (a) (b) Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Fyn, Langeland og Ærø.., n.a. n.a. Odense., Svendborg., Middelfart., Nyborg., Langeland., Assens., Faaborg-Midtfyn., Nordfyns., Kerteminde., Ærø pr.. januar., Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Af det samlede turismeforbrug på i alt, milliarder kroner er der, milliarder kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i destinationen, hvilket svarer til,% af den samlede værditilvækst i området. Som ovenstående tabel viser, er Odense den kommune, der bidrager mest til den samlede bruttoværditilvækst, når man betragter de absolutte tal, hvoraf de % stammer fra egen turismeomsætning, mens % stammer fra turismeforbrug skabt i andre kommuner. På Langeland stammer,% af bruttoværditilvæksten fra turisme og hele % af denne stammer fra egen turismeomsætning. Assens er i den forbindelse den kommune med den højeste andel af bruttoværditilvækst som følge af egen turismeomsætning. Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre regioner, og der er således ikke et - forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

23 Tabel opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er lidt over halvdelen af BVT afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca.,% på de turismeforbundne grupper, mens hele % af BVT er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper. Tabel : Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Fyn, Langeland og Ærø Region Syddanmark I alt.. Turismekarakteristiske branchegrupper.. Heraf: Overnatningssteder. Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher).. Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Lidt under halvdelen af al værdi skabt af turisme tilfalder således branchegrupper uden for de turismespecifikke erhverv, og disse branchegrupper vil således også opleve gevinster ved en øget turisme i regionen. I forhold til opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse er det interessant, at bruttoværditilvæksten for overnatningssteder ikke udgør en større del af de turismekarakteristiske branchegrupper.

24 . Skatter og afgifter Turismen i den syddanske region skaber offentlige indtægter på milliarder kroner, hvoraf ca. milliarder genereres på Fyn, Langeland og Ærø. Moms udgør den største post, og vareog selskabsskatter udgør generelt lidt over halvdelen af provenuet. Tabel : Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Fyn, Langeland og Ærø I alt skatter og afgifter. Personskatter i alt Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter. Heraf: Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af momsafgiften, der indbringer dobbelt så højt et provenu som kommuneskatten. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne, hvor sammensætningen af moms- og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta, s ). Tabel nedenfor viser effekterne på tværs af de enkelte kommuner. På Ærø stammer hele % af de turismeafledte kommuneskatter fra intraeffekter mens hele % af det provenu, der skabes på Langeland, stammer fra turisme. Tabel : Turismens totalt afledte effekter på provenu pr. kommune Andel af turismeafledte Turismeafledt provenus andel af kommuneskatter fra samlede provenuer skabt i INTRA-effekter kommunen (pct) (pct) Region Syddanmark Odense Svendborg Middelfart Nyborg Langeland Assens Faaborg-Midtfyn Nordfyns Kerteminde Ærø pr.. januar Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

25 . Litteraturliste H Horesta (): Normstalsanalysen /, Horesta, udgivet. V VDK (a): Turismens økonomiske betydning i Danmark, VisitDenmark, indhentet januar. VDK (b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar.

26 Appendiks A: Turismeforbrug Ikkekommercielle Turismeomsætning (mio. kr.) pr kommune Kommercielle overnatningsfor mer overnatningsfor mer og endagsrejsende I alt Samlet udbud i land/region/kommm uner Turismeandel af samlet udbud i land/region/kom mune mio. Kr. pct. Danmark i alt....., Region Syddanmark....., Varde..., Odense.., Vejle.., Kolding.., Sønderborg.., Tønder., Fredericia., Esbjerg., Middelfart., Svendborg., Haderslev., Aabenraa., Nyborg., Assens., Billund., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA

27 Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Turismeom sætning (mio. kr.) pr marked Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Danmark... Tyskland. Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemborg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige lande

28 Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Øvrige Amerika Øvrige Østeurope Øvrige Asien Kilde: Visitdenmark RTSA Turismeomsæt ning (mio. kr.) pr overnatningsfo rm Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Kommercielle i alt:.. Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret. Camping. Vandrerhjem Lejet feriehus. Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle i alt:. Eget feriehus Lånt sommerhus

29 Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Familie/venner. Endagsturister - ferie. Endagsturister - forretning. Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA Turismeomsæt ning (mio. kr.) pr produktgruppe Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Turismekarakteristiske produkter... Heraf: Overnatningssteder. Restaurant. Transport. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer Turismeforbundne brancher. Heraf: Fødevare,drikkevarer og tobak. Benzin og brændstof

30 . Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Anden detailhandel Ikke-turismespecifikke produkter Andel turismekarakteriske produkter i direkte turismeomsætning (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA

31 Appendiks B: Afledte effekter Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune a. Turismeskabte årsværk b. Samlet antal beskæftigede i kommunen a./b. Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) INTRA effekt: Andel af beskæftigelse (a.) fra egen turismeomsætning (pct.) INTRA skabte årsværk Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Odense..,. Vejle..,. Varde..,. Kolding.., Sønderborg.., Fredericia.., Middelfart.., Svendborg., Tønder., Esbjerg., Nyborg., Billund., Aabenraa., Haderslev., Assens., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

32 Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Turismekarakteristiske branchegrupper.... Heraf: Overnatningssteder. Restauranter og værtshuse. Transport virksomheder Rejseservice. - - Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

33 Ærø Aabenraa pr.. januar Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Odense Nyborg Nordfyns Middelfart Langeland Kolding Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Billund Assens Region Syddanmark.... Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Turismens totalt afledte BVT pr. kommune a. Turismeskabt værditilvækst b. Samlet værditilvækst i kommunen a./b. Turismeandel af samlet værditilvækst INTRA effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning (pct.) INTRA skabt BVT Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Varde., Odense., Vejle., Kolding., Sønderborg., Tønder., Fredericia., Svendborg., Middelfart., Aabenraa., Esbjerg., Nyborg., Billund., Haderslev., Langeland., Assens., Faaborg-Midtfyn., Fanø, Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe I alt Turismekarakteristi ske branchegrupper Heraf: Overnatningssted er Restauranter og værtshuse Transport virksomheder

34 ... Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Rejseservice Forlystelsesparke r, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikketurismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Andel turismekarakterisk e brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

35 Aabenraa Ærø pr.. januar Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Odense Nyborg Nordfyns Middelfart Langeland Kolding Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Billund Assens Region Syddanmark n.a. Turismens økonomiske betydning Fyn, Langeland og Ærø Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type I alt skatter og afgifter Personskatter i alt Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter Heraf: Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter (pct.) Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen (pct.) * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE