Respiratoraftrapning er en vigtig del af selve respiratorbehandlingen
|
|
- Ernst Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Respiratoraftrapning er en vigtig del af selve respiratorbehandlingen Maren Tarpgaard 1, Morten Freundlich 2 & Bodil Steen Rasmussen 3 STATUSARTIKEL 1) Anæstesiafdelingen, Regionshospitalet Herning 2) Intensiv Afdeling R, Aalborg Universitetshospital 3) Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Aalborg Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V Mekanisk ventilation blev indført i 1920 erne med»jernlungen«, der omsluttede patientens krop og med et undertryk fyldte lungerne med luft. I forbindelse med den store polioepidemi i midten af forrige århundrede toppede anvendelsen af denne form for ventilation og blev efterfølgende erstattet af mekanisk overtryksventilation med samtidig endotrakeal intubation af patienten [1, 2]. Respiratorbehandling har siden vundet stor udbredelse og er i dag en vigtig del af den intensive terapi til kritisk syge patienter primært med respiratorisk svigt i forbindelse med pneumoni, sepsis, traume, kongestiv hjertesvigt og adult respiratory distress syndrome, men bruges også postoperativt efter større kirurgiske indgreb [3]. Formålet med respiratorbehandlingen er at forbedre gasudvekslingen over lungernes alveolære-kapillære barriere. Selv om det ikke er dokumenteret gennem kontrollerede kliniske undersøgelser, er der i dag ingen tvivl om, at mekanisk overtryksventilation i form af respiratorbehandling kan redde liv hos patienter med svær respirationsinsufficiens, først og fremmest ved at vinde tid til at anden og mere kausal behandling får effekt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at mekanisk overtryksventilation ligesom enhver anden behandling er forbundet med risici og bivirkninger, hvoraf nogle kan være alvorlige og i sig selv livstruende. Tidsfaktoren er i denne sammenhæng af stor betydning, hvorfor der ud over omhyggelig indikationsstilling er behov for retningslinjer for aftrapning af respiratorbehandling, således at varigheden af denne ikke bliver unødigt lang [4]. BIVIRKNINGER AF RESPIRATORBEHANDLING Respiratorbehandling er en omkostningstung opgave og medfører i sig selv risiko for flere alvorlige komplikationer. Blandt de vigtigste risici og bivirkninger er hæmodynamisk instabilitet, baro- og volutraume, atelektasedannelse og infektiøse komplikationer, især pneumoni. Hæmodynamisk instabilitet Hæmodynamisk instabilitet, manifesteret ved fald i arterieblodtryk og hjerteminutvolumen, skyldes først og fremmest nedsat venøst tilbageløb til de højresidige hjertekamre betinget af et positivt intratorakalt tryk i forbindelse med overtryksventilationen [5]. Hvis respiratorbehandlingen foregår under anvendelse af sedationsmidler, kan dette dog også bidrage til en negativ indvirkning på kredsløbet pga. den vasodilatoriske effekt af disse medikaminae. Patient i respirator. Barotraume Ved barotraume opstår der strukturel beskadigelse af lungevævet, idet alveoler brister, når de udsættes for for højt tryk. Der vil herved kunne trænge luft ud i pleurahulen (pneumothorax), ofte med ventileffekt (trykpneumothorax), hvilket resulterer i opbygning af tryk og kan kulminere i cirkulatorisk kollaps. Alternativt vil luften kunne trænge ud i det interstitielle rum, hvorfra den langs bronkiesystemets forgreninger kan brede sig til mediastinum (mediastinalt emfysem) og til subcutis (subkutant emfysem). Behandlingen af barotraumer er anlæggelse af pleuradræn, idet en vedvarende overtryksbehandling vil
2 3 betyde en fortsat udsivning af luft fra de bristede alveoler. Volutraume Volutraume er en mikroskopisk strukturel beskadigelse af alveoler, fremkaldt ved ventilation med for stort tidalvolumen. Herved udløses lokalt i lungevævet en inflammatorisk reaktion, ventilator-associated lung injury, som i større eller mindre grad hæmmer den respiratoriske funktion [6, 7]. Udslip af proinflammatoriske mediatorer fra lungevævet vil endvidere kunne bidrage til udvikling af en systemisk inflammatorisk reaktion, systemic inflammatory response syndrome [8, 9]. Ventilation med lavt tidalvolumen mindsker tillige påvirkning af den alveolære-kapillære barriere og reducerer dermed graden af væskeophobning i lungerne [10, 11]. Ventilatorassocieret pneumoni Nosokomiel pneumoni er den hyppigste infektion hos respiratorbehandlede patienter [12]. Infektionen betegnes ventilator-associated pneumonia, og graden af den afhænger af den underliggende sygdom hos den intensive patient [13]; der er en mortalitet på op til 50% [14]. Atelektase Atelektaser ligger ofte til grund for respiratorbehandlingen, men kan også være en konsekvens heraf. Hvis der samtidig anvendes sedationsmidler, vil disse således nedsætte tonus i diafragma og de øvrige respirationsmuskler og dermed nedsætte lungernes funktionelle residualkapacitet, hvorved risikoen for atelektasedannelse øges. Det samme gør sig gældende ved ventilation med høj inspiratorisk iltfraktion (FiO 2 ), hvor udvaskning af nitrogen fra alveoleluften medfører, at alveolerne tømmes, når ilten diffunderer over i blodet og alveolerne dermed kollaberer (resorptionsatelektase) [15]. Faktaboks Respiratorbehandling er forbundet med øget morbiditet og mortalitet. Respiratoraftrapning skal planlægges tidligt i forløbet, og vellykket afvikling af behandlingen er betinget af en række faktorer: inspiratorisk iltfraktion < 0,50-0,60 positive end expiratory pressure < 5-8 cmh 2O arteriel ilttension/inspiratorisk iltfraktion > kpa ph >7,25-7,30 Stabil hæmodynamik Spontan respiratorisk aktivitet med respirationsfrekvens 10-30/min. Ekstubationsstidspunkt skal planlægges nøje, idet for tidlig fjernelse af den endotrakeale tube fører til øget morbiditet og mortalitet. Succesfuld fjernelse af den endotrakeale tube er afhængig af: Vellykket spontan vejrtrækning Vågen patient (Glasgow coma score 10) Sufficient hostekraft Beskeden mængde sekret i de nedre luftveje Begrænset akkumuleret væskeoverskud. AFTRAPNING FRA RESPIRATORBEHANDLING Af hensyn til risici og bivirkninger tilstræbes det derfor, at respiratorbehandlingen bliver af så kort varighed som overhovedet muligt. I princippet må aftrapning af respiratorbehandling således påbegyndes i samme øjeblik, som den iværksættes. I praksis betyder dette, at så snart tilstanden, som har forårsaget det respiratoriske svigt, bedres, skal respiratoraftrapningen påbegyndes. Det er vigtigt at begynde så tidligt som muligt, idet det har vist sig, at 40-50% af tiden i et respiratorbehandlingsforløb anvendes til aftrapning [16]. Det har siden påbegyndelsen af den mekaniske overtryksventilation været velkendt, at respiratoraftrapning er en udfordring. I den første lærebog om mekanisk ventilation, der blev publiceret i 1965, skrev den danske anæstesiolog Hans Henrik Bendixen:»To know the proper timing and rate of weaning from the respirator requires considerable judgement and experience. As a rule, weaning should start as soon as possible«[17]. Bestræbelserne på at opnå en hurtig aftrapning af respiratorbehandlingen må dog ikke føre til, at processen forceres, og patienten ekstuberes for hurtigt, idet reintubation og dermed behov for forlænget respiratorbehandling er forbundet med en betydelig øget morbiditet og mortalitet [18]. Mislykket endotrakeal ekstubation forekommer med en incidens på 10-20% [19, 20]. Der er således behov for rekommandationer for, hvornår en respiratorbehandling kan aftrappes, herunder hvornår det rette tidspunkt for endotrakeal ekstubation er til stede. Forudsætninger for respiratoraftrapning Der er udarbejdet rekommandationer for respiratoraftrapning i regi af en række såvel europæiske som amerikanske videnskabelige selskaber [16, 21]. Der er enighed om, at en væsentlig forudsætning for aftrapning af en respiratorbehandling er, at den tilgrundliggende sygdom eller tilstand er sufficient behandlet. Herudover er der er række forhold i relation til den respirationsinsufficiente respiratorbehandlede patient, som skal være opfyldt; 1) oxygeneringsevnen, vurderet ved en ratio mellem arteriel ilttension (PaO 2 ) og anvendt FiO 2, skal være acceptabel, dvs. PaO 2 /FiO 2 > kpa, 2) der må ikke være betydende acidose, dvs. arteriel ph > 7,25-7,30, 3) pa-
3 4 Figur 1 SaO 2 > 92% Respirationsfrekvens < 30/min Pulsfrekvens /min MAP mmhg ph > 7,3 Vurdering minimum/4. time FiO 2 > 0,6 Reducer FiO 2 med 0,1 Flowdiagram for målrettet respiratoraftrapning på Aalborg Universitetshospital. PEEP > 5 cmh 2O Kontrolleret ventilation PS > 5 cmh 2O Reducer PEEP med 2 cmh 2O eller reducer FiO 2 med 0,1 Skift til PS Reducer PS med 2 cmh 2O Respons på tilgrundliggende sygdom PaO 2 10 kpa FiO 2 0,40 PEEP 5 cmh 2O ph > 7,30 Tegn på spontan respiratorisk aktivitet Hæmodynamisk stabil Vågen og kooperabel Spontanåndingstest = SBT SBT = CPAP 5cmH 2O Vellykket SBT i 2 timer Vurder patienten med henblik på ekstubation Kriterier for mislykket SBT Respirationsfrekvens > 30/min PaO 2 8 kpa ph < 7,30 Mindst to af følgende: a) Stigning i MAP > 20% b) Brug af accessoriske muskler c) Paradoks respirationsmønster d) Subjektiv dyspnø eller uro CPAP = continuous positive airway pressure; FiO 2 = inspiratorisk iltfraktion; MAP = mean airway pressure; PaO 2 = arteriel ilttension; PEEP = positive end expiratory pressure; PS = pressure support ventilation; SaO 2 = arterial saturation of oxygen; SBT = spontaneous breathing tienten skal have spontan vejrtrækningsaktivitet med en acceptabel frekvens på åndedrag pr. minut, 4) FiO 2 skal være 0,40-0,60 samtidig med, at det anvendte sluteksspiratoriske overtryk (PEEP) maksimalt er 5-8 cmh 2 O, og 5) patienten skal være hæmodynamisk stabil, med et hæmoglobinniveau > 6,1 mmol/l og med minimal eller ingen indgift af inotropika og vasopressorer, dvs. dopamin < 5 mikrogram/ kg/min eller tilsvarende lav dosering af andre katekolaminer. Systematiske protokoller for respiratoraftrapning Det rekommanderes, at der benyttes systematiske protokoller for respiratoraftrapning, idet dette medfører en reduktion af den samlede varighed af respiratorbehandlingen [16, 20-24]. Protokollerne kan være enten et klinisk vejledende dokument, som styres at det sundhedsfaglige personale (et eksempel fra Aalborg Universitetshospital er vist i Figur 1) eller semiautomatiske eller fuldautomatiske protokoller, som er indbyggede modi i de moderne respiratorer. Der er enighed om, at aktiv respiratoraftrapning er en kontinuerlig proces, som bør foregå hele døgnet. Dette er formentlig den vigtigste komponent for hensigtsmæssig og succesfuld respiratoraftrapning, idet man i nogle studier har fundet fordele ved respiratorstyrede (automatiske) protokoller [20], i nogle fordele ved sygeplejerske-/lægestyrede aftrapningsprotokoller [21] og i andre, at det personale, som er tættest på patienter, nemlig sygeplejerskerne, er bedre end lægerne [24]. Uafhængigt af protokoltyper, er det vigtigt, at såvel læger som sygeplejersker har fokus på respiratoraftrapningen til gavn for den individuelle patient. Under alle omstændigheder anbefales det at anvende protokoller for respiratoraftrapning, og at sådanne protokoller udarbejdes lokalt, idet forskellige patientpopulationer vil kunne profitere af forskellige behandlingsstrategier. Spontanåndingstest før ekstubation De anførte retningslinjer foreskriver, at der, inden der tages beslutning om ekstubation af en patient og dermed et endeligt ophør af respiratorbehandling, foretages en spontanåndingstest (SBT) bestående i,
4 5 at patienten igennem et tidsrum på min selv trækker vejret via den endotrakeale tube [21, 25]. Den endotrakeale tube kan under testen enten stå frit åben eller være tilkoblet et kontinuerligt overtryk typisk på 5 cmh 2 O, i begge tilfælde med mulighed for supplerende ilttilførsel. Anvendelse af assisteret ventilation med lave trykindstillinger, typisk med et toptryk på 8-10 cmh 2 O og PEEP på 4-5 cmh 2 O er også tilladt [21, 25]. Hvis patienten under SBT ikke frembyder hverken excessiv takypnø, hypoksæmi, hyperkapni, dyspnø eller andre subjektive eller objektive tegn på stress, anses testen for at være vellykket, idet det er påvist, at en ekstubation herefter med stor sandsynlighed vil kunne lykkes. En succesfuld SBT vil dog ikke altid føre til en endotrakeal ekstubation, idet der er en række faktorer, som skal vurderes forud for dette. Der kan være tale om, at patienten har en residualeffekt af anvendte sedationsmidler, ikke er helt vågen og dermed har svært ved at forsvare sine luftveje, eller der er større sekretmængder i luftvejene, især kombineret med nedsat hostekraft og/eller en akkumuleret positiv væskebalance, som ved ophør af overtryksventilation vil kunne påvirke gasudvekslingen i lungerne [26-28]. Hos patienter, som ikke klarer en SBT, skal årsagen hertil søges klarlagt og om muligt elimineret, inden der foretages fornyet test. Dette bør tidligst foregå efter 24 timer, idet der ikke er evidens for, at det nytter at foretage SBT mere end én gang i døgnet [25]. Efter en mislykket SBT genoptages respiratorbehandlingen i øvrigt med fornøden trykstøtte frem til næste test. Hvorvidt trykstøtten i mellemtiden bør fastholdes på et stabilt niveau eller søges gradvist aftrappet med henblik på at træne respirationsmuskulaturen, er omdiskuteret. KONKLUSION Af hensyn til de alvorlige risici og bivirkninger ved respiratorbehandlingen bør denne være så kort som muligt. Derfor skal der planlægges en målrettet respiratoraftrapning, så snart den tilgrundliggende årsag til patientens pulmonale dysfunktion er velbehandlet. Det anbefales, at respiratoraftrapning effektiviseres ved at følge fastelagte protokoller, enten styret af det sundhedsfaglige personale og/eller ved supplerende automatiske protokoller, der er indbygget som algoritmer i de moderne respiratorer. Vellykket afslutning af respiratorbehandlingen og dermed fjernelse af den endotrakeale tube er betinget af en nøje klinisk vurdering af patientens tilstand og bør altid forudgås af en SBT. Det er vigtigt ikke at forcere respiratoraftrapningen og ekstubationstidspunktet, idet for tidlig ophør øger såvel morbiditet som mortalitet. Summary Maren Tarpgaard, Morten Freundlich & Bodil Steen Rasmussen: Weaning from mechanical ventilation is an important part of the ventilation process Ugeskr Læger 2014;176:V Mechanical ventilation is an important part of intensive care. It requires intense observation and has several severe complications. Weaning from mechanical ventilation should be started as soon as possible and immediately after the cause of the pulmonary dysfunction has been treated. Weaning is a continuous process with the aim of shortening the period of mechanical ventilation, and the progress can be managed by personnel-driven or automatic protocols. In this article we describe factors that predict a successful endotracheal extubation. Korrespondance: Maren Tarpgaard, Anæstesiafdelingen, Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning. marejo@rm.dk Antaget: 17. december 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. marts 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Lassen HC. A preliminary report on the 1952 epidemic of poliomyelitis in Copenhagen with special reference to the treatment of acute respiratory insufficiency. Lancet 1953;1: Ibsen B. Principles of treatment of respirators complications in poliomyelitis. Ugeskr Læger 1953;115: Estaban A, Anzueto A, Frutos F et al. Characteristics and outcome in adult patients receiving mechanical ventilation: a 28-day international study. JAMA 2002;287: McConville JF, Kress JP. Weaning patients from the ventilator. N Engl J Med 2012;367: Funk DJ, cobsohn E, Kumar A. Role of the venous return in critical illness and shock. Part II: Shock and mechanical ventilation. Crit Care Med 2013;41: Ranieri VM, Suter PM, Tortorella C et al. Effect of mechanical ventilation on inflammatory mediators in patients with acute respiratory distress syndrome: a randomized controlled trial. JAMA 1999;282: Parsons PE, Eisner MD, Thompson BT et al. Lower tidal volume ventilation and plasma cytokine markers of inflammation in patients with acute lung injury. Crit Care Med 2005;33: Plötz FB, Slutsky AS, van Vught AJ et al. Ventilator-induced lung injury and multiple system organ failure: a critical review of facts and hypothesis. Intensive Care Med 2004;30: Wakabayashi K, Wilson MR, Tatham KC et al. Volutrauma, but not atelectrauma induces systemic cytokine production by lung-marginated monocytes. Crit Care Med 2014;42:e Frank JA, Gutierrez JA, Jones KD et al. Low tidal volume reduces epithelial and endothelial injury in acid-injured rat lungs. Am J Respir Crit Care Med 2002;165: Calfee CS, Ware LB, Eisner MD et al. Plasma receptor for advanced glycation end products and clinical outcomes in acute lung injury. Thorax 2008;63: Vincent JL, Rello J, Marshall J et al. International study of the prevalence and outcomes of infection in intensive care units. JAMA 2009;302: Marechal H, Layios N, Damas P. The severity of ICU-acquired pneumonia. Curr Infect Dis Rep 2013;15: Chastre J, Fagon JY. Ventilator-associated pneumonia. Am J Respir Crit Care Med 2002;165: Aboab J, Jonson B, Kouatchet A et al. Effect of inspired oxygen fraction on alveolar derecruitment in acute respiratory distress syndrome. Intensive Care Med 2006;32: Boles JM, Bion J, Connors A et al. Weaning from mechanical ventilation. Eur Respir J 2007;29: Bendixen HH, Egbert LD, Hedley-Whyte J et al. Respiratory care. St. Louis: Mosby, 1965: Epstein SK, Ciubotura RL. Independent effects of etiology of failure and time to reintubation on outcome for patients failing extubation. Am J Respir Crit Care Med 1998;158: Vallverdù I, Calaf N, Subirana M et al. Clinical characteristics, respiratory functional parameters, and outcome of a two-hour T-piece trial in patients weaning from mechanical ventilation. Am J Resp Crit Care Med 1998;158: Burns KE, Meade MO, Lessard MR et al. Wean earlier and automatically with
5 6 new technology (the WEAN study). Am J Respir Crit Care Med 2013;187: MacIntyre NR, Cook DJ, Ely EW Jr et al. Evidence-based guidelines for weaning and discontinuing ventilatory support. Chest 2001;120:375S-95S. 22. Blackwood B, Alderdice F, Burns KEA et al. Protocolized versus non-protocolized weaning for reducing the duration of mechanical ventilation in critically ill adult patients. Cochrane Database Syst Rev 2010;5:CD Haas CF, Loik PS. Ventilation discontinuation protocols. Respir Care 2012;57: Gupta P, Giehler K, Walters RW et al. The effect of a mechanical ventilation discontinuation protocol in patients with simple and difficult weaning: impact on clinical outcomes. Respir Care 23. jul 2013 (epub ahead of print). 25. MacIntyre NR. The ventilator discontinuation process: an expanding evidence base. Respir Care 2013;58: Mokhlesi B, Tulaimat A, Gluckman TJ et al. Predicting extubation failure after successful completion of a spontaneous breathing trial. Respir Care 2007;52: Khamiees M, Raju P, DeGirolamo A et al. Predictors of extubation outcome in patients who have successfully completed a spontaneous breathing trial. Chest 2001;120: Epstein CD, Peerlees JR. Weaning readiness and fluid balance in older critically ill surgical patients. Am J Crit Care 2006;15:54-64.
Respiratoraftrapning. - af voksne intensive patienter
Respiratoraftrapning - af voksne intensive patienter Klinisk vejledning udarbejdet af Thoraxanæstesiologisk intensiv, 4141 og kardiologisk intensiv, 2143, Hjertecentret, Rigshospitalet 2005 Respiratoraftrapning
Læs mereNIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S
NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereOptimering af respiratoraftrapning hos neurokirurgiske patienter
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 710 af 30.06.2004. Optimering af respiratoraftrapning hos neurokirurgiske
Læs mereAirway Pressure Release Ventilation (APRV) til voksne patienter
Airway Pressure Release Ventilation (APRV) til voksne patienter APRV er en ikke-konventionel ventilationsmodus, som blev lanceret i 1987 1) til behandling af hypoxæmisk respirationssvigt, med det formål
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet
Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereKlinisk dokumentation
Department of Health Science and Technology Medical Informatics Group Hvis information er godt, er mere information så bedre?, MD, MI, PhD Fellow Daintel, MAB læger 4. december 2012 - to problemer Problem:
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereNational behandlingsvejledning. voksne patienter med ALI og ARDS
National behandlingsvejledning for voksne patienter med ALI og ARDS Indledning Denne nationale behandlingsvejledning (NBV) er udarbejdet af en arbejdsgruppe under DASAIM/DSIT, og omhandler behandling af
Læs mereALPE Essential - Mermaid Care A/S
Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereAnæstesisygeplejerskens valg af iltprocent forud for ekstubation i relation til postoperative atelektaser?
Anæstesisygeplejerskens valg af iltprocent forud for ekstubation i relation til postoperative atelektaser? Anæstesisygeplejerske Pia Skou, Afd. V, Odense Universitetshospital 14-11-2018 1 ..undring Forskellig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Medforfatter: Klinisk oversygeplejerske René Richard Andersen, SD, MKS Anæstesiologisk afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Arbejdsgruppe: Sygeplejerske Iben Tousgaard Sygeplejerske Lisbeth
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereRespiration hos OSA, KOL, OHS
Respiration hos OSA, KOL, OHS + lidt om søvn Ole Hilberg Lungemedicinsk afdl. Aarhus Universitets Hospital Respirationsmønstrer Eupnea Normal 12-20 / min Tachypnea h rate Pneumonia, lungeødem, smerter
Læs mereBilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger
Bilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger Størrelse og type af sugekateter 1. Sugekateteret må ikke fylde mere end halvdelen af kanylens lumen [1][2] [3][4][5] 2. I tilfælde
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereCRIC. Centre for Research in Intensive Care. Intensiv Symposium Hindsgavl 2017
CRIC Centre for Research in Intensive Care Intensiv Symposium Hindsgavl 2017 Stress Ulcer Prophylaxis in the Intensive Care Unit (SUP-ICU) trial www.sup-icu.com Status www.sup-icu.com Status www.sup-icu.com
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereInspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi
Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Barbara Brocki Fysioterapeut, ph.d studerende Indhold Rationale for IMT Undersøgelse
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereFormålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling.
Formålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere
Læs mereATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter
ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,
Læs mereRegulering af mekanisk ventilation hos kritisk syge patienter
Regulering af mekanisk ventilation hos kritisk syge patienter Gruppe 856b Sundhedsteknologi 8. semester Aalborg Universitet Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Titel: Regulering af mekanisk ventilation
Læs mereFormålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling.
Formålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling. Opdateret 015 Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt på fem sygehuse 010-013. Fem sygehuse
Læs merePost polio syndrom og vejrtrækning
Post polio syndrom og vejrtrækning Årsager-udredning-behandling 7.9-18 Michael Felding Overlæge Respirationscenter VEST Aarhus Universitetshospital Skejby Respirationscenter Vest Et af tre centre i Danmark
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereEvita Infinity V500. Infinity Acute Care System - Workstation Critical Care (arbejdsstation til intensiv care) Sådan bruges Workstation Critical Care
Infinity Acute Care System - Workstation Critical Care (arbejdsstation til intensiv care) Sådan bruges Workstation Critical Care Workstation Critical Care kan bestå af følgende enheder: - infinity C500
Læs mereUltralydsscanning af Lunger
Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra
ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter
Læs mereFaldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereExtracorporeal membran oxygenering. ECMO ved akut lungesvigt (ARDS)
Extracorporeal membran oxygenering ECMO ved akut lungesvigt (ARDS) Christian Lindskov Anæstesiologisk-Intensiv afd. I Aarhus Universitetshospital, Skejby FSAIO landsmøde sept. 2011 Plan Normal værdier
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereBispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret
Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs mereRespirationstræning med flere anvendelsesmuligheder
Respirationstræning med flere anvendelsesmuligheder Respirationsbehandling på en enkel, effektiv og målbar måde Et system, flere muligheder Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereObjektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU
Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs merePatofysiologiske mekanismer ved sepsis
Patofysiologiske mekanismer ved sepsis Jen Wagner: The Hunter Who Cures Sepsis Kirsten Møller Intensiv afdeling 4131 & Center for Inflammation og Metabolisme, M7641 Rigshospitalet Advarsel! (Næsten) Ingen
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereME naturvidenskabeligt set
Myalgisk Encephalomyelitis (G93.3) ME naturvidenskabeligt set ME FORENINGEN Figur ref. 1 Tusindvis af naturvidenskabelige artikler viser, at ME er en kompleks fysisk sygdom, der påvirker adskillige områder
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs merekliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereSvær sepsis og septisk shock
Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereSederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
Læs mereHyppigt anvendte forkortelser og termer i intensiv terapi
Hyppigt anvendte forkortelser og termer i intensiv terapi Forkortelse ACE inhibitors ACTH ALAT ALI ANA ANCA ARDS ASAT ASD BASF BiPAP BMI BT CABG Cirk CIS CK CNS CPAP CRP CRRT CSF CVK CVP CVVHDF DAD DC-konvertering
Læs merePillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereStudiespørgsmål til respirationen
Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereDe ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen
De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen 3. Anæstesisymposium Aalborg Universitetshospital Ved Anna Sofie Mundt, kursus- og projektleder CAMES 12.55-14.25 Hvad er ikke-tekniske færdigheder? (-tag
Læs mereModul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereKOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet
KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereAN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff
Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereundersøgelse i lægeuddannelsen?
Hvordan optimeres den objektive undersøgelse i lægeuddannelsen? Temadag Det Medicinske Selskab Doris Østergaard, DIMS, Region H Oversigt Hvilke problemer har den objektive undersøgelse? Hvilke fordele
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereSvær Sepsis/Septisk Shock
Svær Sepsis/Septisk Shock RESUMÉ BEHANDLINGSMÅL DEN 1. TIME Foreløbig Diagnose Giv Ilttilskud Påbegynd Væsketerapi Bloddyrkning samt dyrkning fra suspekte foci (dog uden væsentligt at forsinke administrationen
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereTitel: Identifikation af responders ved alveolær rekruttering Emne: Design af sundhedsteknologiske systemer Synopsis:
I dent i f i kat i onaf r esponder s ved al veol ærr ekr ut t er i ng Gr uppenr :09gr 694 Aal bor guni ver si t et Vej l eder :St ephene.rees Department of Health Science and Technology Aalborg University
Læs mere