Skoleforløbet etableres i regi af Esbjerg Ungdomsskole, som et samarbejdsprojekt mellem Familie & Forebyggelse, Jobcentret og UU Vejledningen.

Transkript

1 f_3 Projektbeskrivelse "Base Camp opkvalificering til 9.klasse på Esbjerg Ungdomsskole Et nyt skoleforløb for udsatte unge mellem 15 og 19 år med undervisning på klasses niveau med henblik på aflæggelse af 9. klasses afgangsprøve 1. Projekt Base Camp Kort fortalt Fra 1. august 2012 etableres et nyt tilbud om et målrettet, opkvalificerende skoleforløb for udsatte unge i Esbjerg Kommune, som skal klæde de unge på til at bestå en 9. klasses afgangsprøve og komme videre i uddannelsessystemet eller i job. Skoleforløbet etableres i regi af Esbjerg Ungdomsskole, som et samarbejdsprojekt mellem Familie & Forebyggelse, Jobcentret og UU Vejledningen. Skoleforløbet tilrettelægges med en høj grad af fleksibilitet og individuel tilpasning, således at hver ung kan udvikle sig med udgangspunkt i eget niveau, udfordringer og behov og opnå de nødvendige faglige og personlige kompetencer. Foruden undervisning i dansk, matematik, engelsk samt tilvalgsfag vægtes sociale aktiviteter og personlig udvikling højt. Forløbet vil desuden omfatte uddannelsesafklarende aktiviteter og fremadrettet uddannelsesplanlægning. Den primære målgruppe er udsatte, herunder anbringelsestruede og tidligere anbragte, unge i alderen år. Forløbet kan desuden i enkelte tilfælde tilbydes til unge op til 19 år, hvis den fælles visitationsenhed og Ungdomsskolen i samarbejde beslutter det. Forløbet igangsættes i første omgang som et 2 årigt forsøgsprojekt for 15 unge med henblik på at opbygge erfaringer og udvikle rammerne for et eventuelt permanent tilbud. Med afsæt i 15 årsværk organiseres forløbet fleksibelt med løbende afslutninger og indtag, således at nye unge optages på skoleforløbet i takt med, at andre afslutter og udsluses. Afhængig af de unges niveau ved opstart forventes det således, at unge kan gennemføre i løbet af den 2 årige projektperiode. 2. Baggrund for projektet Med etablering af projektet og skoleforløbet Base Camp lægges der op til dels at lukke et hul i Esbjerg Kommunes tilbudsvifte for udsatte unge, dels at skabe større Telefon Telefax b-k@esbjergkommune.dk

2 sammenhæng og kvalitet i indsatsen på tværs af Familie & Forebyggelse, UU Vejledningen og Jobcentret. I 2011 blev der, som led i projekt Styrket Helhedsindsats, lavet en kortlægning over barrierer og muligheder i forhold til at bringe udsatte unge i Esbjerg Kommune tættere på uddannelse og job. Kortlægningen viste, at der er en stor gruppe unge over den grundskolepligtige alder, som har forladt Folkeskolen uden at have gennemført de afsluttende prøver. De sidder med andre ord fast med skolemæssige færdigheder svarende til klasse. Der er i dag ikke noget kvalificeret tilbud, som kan hjælpe disse unge med at få den opkvalificering og bestå de prøver, som det kræves for at komme videre i uddannelsessystemet og dermed også i job og selvforsørgelse. Familie & Forebyggelse, Jobcentret og UU vejledningen har en fælles interesse og et fælles ansvar for at give disse unge mulighed for bedre fremtidsudsigter. Og organisatoriske udfordringer behøver ikke være en barriere for samarbejde. I de senere år er der igangsat en række tiltag for at styrke det tværgående samarbejde om de udsatte unge, herunder senest med etableringen af de tværgående 16 årsmøder. Dette samarbejde skal nu videreudvikles og konkretiseres med etableringen af kvalificeret og helhedsorienteret opkvalificeringsforløb til 9. klasse. Forløbet forankres i Esbjerg Kommunes Ungdomsskole, som kan tilbyde et læringsmiljø, en rummelighed og nogle faglige erfaringer, som denne gruppe af unge vil kunne profitere af. 3. Projektets organisering og juridiske forankring Projektet er et samarbejdsprojekt forankret i Familie og Forebyggelse, Jobcenter Esbjerg og UU Esbjerg som 3 ligeværdige parter. Projektet er en del af det overordnede samarbejdsprojekt Styrket Helhedsindsats, og refererer derfor til samarbejdsprojektets styregruppe: Kirsten Vedel Eriksen, Familie og forebyggelseschef Finn Lambek, leder UU Esbjerg Leder af Jobcentret eller stedfortræder efter nærmere aftale (pt. repræsenterer sektionsleder Gitte Fynbo Jobcentret) Ungdomsskoleinspektør Anders Winter er ikke repræsenteret i den centrale styregruppe for Styrket Helhedsindsats, men vil blive inddraget løbende i vigtige beslutninger vedrørende nærværende projekt

3 For at varetage den løbende udvikling og monitorering af projektet nedsættes i den to årige projektperiode en projektgruppe bestående af: Souschef ved Ungdomsskolen Repræsentant fra Jobcentret Repræsentant fra Konsulent fra Familie & Forebyggelse, Udvikling & Tilsyn Repræsentant fra UU Vejledningen Projektgruppen mødes jævnligt, minimum kvartalsvis, for at drøfte projektets udvikling og sikre de nødvendige justeringer. Styregruppen inddrages i forbindelse med centrale beslutninger og holdes orienteret om status og fremdrift efter styregruppens behov. Projektet afvikles i regi af Esbjerg Ungdomsskole, hvor de lovgivningsmæssige rammer er Ungdomsskoleloven og Folkeskoleloven. Andre relevante lovgivninger er Serviceloven og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. 4. Projektets mål og målgrupper Projektets overordnede formål Det overordnede formål med projektet er at fastholde udsatte, herunder tidligere anbragte og anbringelsestruede unge, i et sammenhængende skoleforløb som kvalificerer dem til at bestå 9. klasses afgangsprøve. Forløbet skal samtidig bidrage til at styrke de unges faglige, personlige og sociale kompetencer så de rustes til gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig videre på jobmarkedet. Opkvalificeringsforløbet vil understøtte: Familie & Forebyggelses indsats for udsatte og anbringelsestruede unge, herunder målet om flere lokale og forebyggende løsninger og færre anbringelser Jobcentrets indsats for at bringe unge tættere på en uddannelse og selvforsørgelse UU Esbjergs indsats for at vejlede til uddannelse Forløbet vil desuden styrke Ungdomsskolens særlige rolle i forebyggelsesindsatsen og i forhold til at styrke fremtidsmulighederne for udsatte unge. Projektets målgruppe - 3 -

4 Projektets primære målgruppe er udsatte, herunder anbringelsestruede og tidligere anbragte unge, mellem år, jf. det politiske opdrag. Målgruppen kan dog omfattes til at omfatte unge op til 19 år, som vurderes at kunne profitere af forløbet, og hvis visitationsenheden (jf. nedenfor) og Ungdomsskolen i fællesskab beslutter det. Målgruppen: Er over den skolepligtige alder men mangler Folkeskolens afgangsprøve Befinder sig fagligt på et klasses niveau Vurderes at have behov for et længere varende og sammenhængende uddannelsesforløb for at kunne indgå i et 9. klasses forløb og bestå afgangsprøven Målgruppens barrierer er bl.a.: ( jf. Rapporten Styrket helhedsindsats i Esbjerg kommune) Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold (72,5 % af forældrene står udenfor arbejdsmarkedet) Traumer, udviklingsforstyrrelser og psykiske problemstillinger, der ikke nødvendigvis er diagnosticeret Skoletræthed og mangel på trivsel i grundskolen, som fører til ulovligt fravær Dårlige læse, skrive og regnekundskaber Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt Ondt i livet. Ensomhed og mangel på netværk Der udarbejdes en nærmere elev profil til brug for visitation og vurdering af visiteringsenheden indstilling, jf. nedenfor. Målsætninger med skoleforløbet Base Camp At styrke den enkeltes faglige kompetencer med henblik på aflæggelse af folkeskolens afgangsprøve og efterfølgende påbegyndelse af Ungdomsuddannelse At styrke den unges selvværd via positive oplevelser At give den unge øget tillid til egne evner At udvikle de unges sociale kompetencer At give den unge en meningsfyldt hverdag At ruste den unge til at klare sig videre i uddannelsessystemet og på jobmarkedet Succeskriterier Fastholdelse og gennemførelse: Minimum 60 pct. af alle optagne, som matcher forløbets elevprofil, jf. nedenfor, fastholdes i forløbet frem til gennemførelse og aflæggelse af 9. klasses afgangsprøve

5 Afgangsprøve: De unge, som gennemfører uddannelsen, aflægger folkeskolens afgangsprøve i mindst 2 af fagene dansk, engelsk og matematik Plan for videre uddannelsesforløb: Samtlige unge, der gennemfører uddannelsen, har en klar plan for deres videre uddannelsesforløb, når de forlader skolen, og der er indgået aftaler mellem projektparterne om ansvar og indsatser. Øget selvværd [Måles med afsæt i de individuelle handleplaner, jf. nedenfor] Trivsel: [Måles med afsæt i de individuelle handleplaner, jf. nedenfor] 5. Organisering af forløbet Forløbet indrettes med mulighed for løbende indtag og organiseres med en høj grad af fleksibilitet og individuel tilpasning. Der oprettes en basisklasse med 15 elever, hvor der gives mulighed for differentieret undervisning på mindre hold i de enkelte fag ud fra et fagligt niveau (6. 9. klasse). Dette skal sikre, at den unge kan få netop det individuelle forløb i den hastighed, som er afpasset den unge og herved opnå de kompetencer, der er nødvendige for at komme videre. Ved indlæringsvanskeligheder vil der indgå en PAS testning af eleven. Herved får eleven indsigt i sin egen læringsstil og bliver bevidst om sin egen måde at indlære på. Formålet er at afklare stærke og svage sider og på baggrund heraf at opstille metoder til indlæring og forslag til individuel handleplan. Undervisningen er niveaudelt, og der undervises på mindre hold. Undervisningen er individuelt tilrettelagt dvs. den enkelte elev har mulighed for, at sammensætte skemaet ud fra sin faglige kunnen i de enkelte fag. F.eks. niveau 1 i engelsk, niveau 3 i matematik og niveau 1 i dansk. Samtidig vil der, ved høj faglig progression, være mulighed for at skifte til nyt niveau, når den enkelte elev er klar. Elevernes faglige niveau i de enkelte fag testes løbende. For at sikre et socialt fællesskab for de 15 elever, vil basisklassen være samlet 1 til 2 gange dagligt. På baggrund af målgruppens barrierer og forventet stor spredning i det faglige niveau vil der som minimum indgå dobbeltlærer i dansk, matematik og engelsk. Individuelle støtteordninger Individuelle støtteordninger (mentorer, kontaktpersoner, coaches) bliver, sammen med klassens kontaktlærer, en vigtig del af skoleforløbet for de involverede unge. Sådanne ordninger giver mulighed for tæt opfølgning og hurtig indgriben gennem hele forløbet og er med til at fastholde den unge

6 Der oprettes ikke en særskilt mentorfunktion i forløbet. I stedet udnyttes de muligheder for vejledere, kontaktpersoner (Familie & Forebyggelse) eller coaches (Jobcentret) som findes i de eksisterende systemer. Hvem der konkret tilknyttes den enkelte unge, og hvordan samarbejdet organiseres, afhænger af, hvilken afdeling der indstiller den unge til forløbet og hvilke aftaler, der på forhånd er indgået om kontaktperson/mentor. Ved indskrivning af den unge skal de konkrete vilkår og aftaler om individuel støtteperson fastlægges. Dette skal ske med udgangspunkt i visitationsenheden og i tæt samarbejde med Ungdomsskolen, herunder især de kontaktlærere som får Base Camp som ansvarsområde. Eksempel på skema: Skoledagen starter kl Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Dansk Dansk Dansk Matematik Matematik Matematik Dansk Dansk Matematik Dansk Engelsk Matematik Matematik Engelsk Dansk Engelsk Engelsk Engelsk Dansk Fællestimer Fællestimer Fællestimer Fællestimer Fællestimer Morgensamling og Fællestimer 10 lektioner Dansk 8 lektioner/uge Matematik 6 lektioner Engelsk 5 lektioner Der vil være mulighed for at semesteropdele skemaet med mulighed for tilvalgsfag 6. Det konkrete indhold i undervisningen, herunder faglige og sociale aspekter. Undervisningens indhold - 6 -

7 Undervisning i kernefag Der undervises primært i dansk, matematik og engelsk, men på sigt er der mulighed for tilvalg af fysik/kemi, tysk, historie, samfundsfag, religion, geografi og biologi. I de enkelte fag indgår faglige test med udgangspunkt i fagets trinmål på de enkelt klassetrin. Når trin målene er nået skiftes til et nyt niveau. Elevens faglige niveau testes ved opstart for at sikre indplacering på det rigtige niveau. Ud over det faglige lægges der vægt på personlig opkvalificering n morgensamling og fællesaktiviteter n samles til morgensamling og fællestimer. Morgensamling vil indeholde højskoleprægede emner og samlende aktiviteter, de vil give en god start på dagen. Fællestimerne afslutter dagen f.eks. fællesdansk, idræt, personlig udvikling, musik, ud af huset aktiviteter mm. I arbejdet med at skabe mønsterbrydere er det vigtigt at give eleverne oplevelser, der styrker dem fællesskabsmæssigt Elevplaner og logbog Der laves elevplan 4 gange årligt og føres logbog dagligt for den enkelte elev, sådan at den enkelte elevs progression kan følges tæt i samarbejde med eleven. Uddannelsesafklarende aktiviteter Der vil indgå forskellige uddannelsesafklarende aktiviteter i forløbet, herunder eksempelvis individuelle praktikforløb og brobygning til ungdomsuddannelserne. Der indarbejdes en kontaktlærerordning i forløbet, det giver mulighed for tæt opfølgning og hurtig indgriben. Kontaktlæreren bliver den unges støtteperson i skoleregi. Kontaktlæreren samarbejder med bl.a. om den unges kontaktperson/mentor, jf. ovenfor, og UU vejledningen om den nærmere tilrettelæggelse af de uddannelsesafklarende aktiviteter. Læseværksted Læseværkstedet er et tilbud til den læsesvage elev. Sammen med ungdomsskolens øvrige dagelever, kan den unge med at læse og skrivevanskeligheder og matematikproblemer opnå ekstra støtte. Målet med læseværkstedet er at vejlede og hjælpe de elever, som har problemer med at læse, stave, skrive. Læseværkstedet er en hjælp til eleverne til at gennemføre en uddannelse. Aktiv Fritid Der vil desuden blive lagt vægt på at give eleven en aktiv fritid. Ungdomsskolens fritidsundervisning kan bidrage til dette og til at støtte de unge i at skabe sociale netværk

8 Desuden vil der blive etableret et samarbejde med projektet Aktiv Fritid i SSPregi, som Ungdomsskolen i forvejen samarbejder med. Aktiv Fritid er et forsøgsprojekt, som skal give de unge mulighed for at komme i gang med at aktivt fritidsliv i forenings og klubregi. Pædagogik og metoder Metodiske tilgange, der arbejdes med i det opkvalificerende skoleforløb er bl.a. Howard Gardners teori om de 8 intelligenser og anerkendende pædagogik. Anerkendelse er en grundlæggende forudsætning for individuelle læringsformer, til udvikling af relationelle og faglige kompetencer PAS test et Pædagogisk Analyse System til afdækning af, hvordan den unge bedst indlærer. Formålet med testen er, at eleven får indsigt i sin egen læringsstil og bliver bevidst om sin egen måde at indlære på. Formålet er at afklare stærke og svage sider og på baggrund heraf at opstille metoder til indlæring og forslag til individuel handleplan Relationsskabende pædagogik, hvor lærerne arbejder målrettet på at få gode relationer til eleverne lærerne får eleverne til at føle sig godt tilpas i skolen lærerne engagerer sig i og interesserer sig for den enkelte elev lærerne skaber gode oplevelser for eleverne lærerne skaber en let og humoristisk omgangstone lærernes engagement stopper ikke, når klokken ringer ud 7. Visitation til forløbet og udslusning Visitationen til opkvalificeringsforløbet skal ske i et samarbejde mellem de tre projektparter: Familie & Forebyggelse, Jobcentret og UU Vejledningen for at sikre sammenhæng og fælles retning i indsatsen. Samtidig skal visitationen organiseres tilstrækkeligt fleksibelt og muliggøre løbende optag, jf. strukturen og tilrettelæggelse af forløbet. Fælles visitation via én samlet visitationsenhed med UU som tovholder Der nedsættes en fælles visitationsenhed til Base Camp bestående af en fælles repræsentant for henholdsvis UU Vejledningen, Familie & Forebyggelse og Jobcentret. UU Vejledningen er tovholder på visitationsenheden. Visitationsenheden kommer også til at fungere som udslusningsenhed, jf. nedenfor. De tre parter har hver især mulighed for at foreslå unge til opkvalificeringsforløbet. Visitationsenheden tager derefter i fællesskab stilling til, om den pågældende unge - 8 -

9 falder inden for målgruppen og vurderes at kunne profitere af forløbet, jf. nedenstående elevprofil. Visitationsenheden kan træffe beslutning på møder eller via telefonisk og skriftlig kontakt efter nærmere aftale. Denne fleksibilitet er nødvendig for at imødekomme ønsket om løbende optag. UU Vejledningen er tovholder på visitationsenheden. Tovholderrollen indebærer, at UU har ansvaret for at: Indkalde til møder eller sikre den nødvendige telefoniske/skriftlige inddragelse af hele visitationsenheden forud for en visitation. Have overblik over antallet af pladser i forhold til antallet af indskrevne unge i forløbet og sikre, at de 15 årspladser på forløbet udnyttes optimalt. Ved indskrivning at indhente relevante oplysninger om den enkelte unge fra PPR og/eller Folkeskolen og sikre, at disse anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse af den unges Base Camp forløb I forhold til udslusning (jf. nedenfor): Sikre, at der senest 2 måneder før den unge afslutter forløbet, er udarbejdet uddannelsesplan samt etableret øvrige kontakter og aftaler vedr. den unges fremadrettede uddannelse, forsørgelsessituation og udvikling generelt. UU udpeger i god tid inden projektopstart og senest 15. maj 2012 en navngiven tovholder på Base Camp visitationsenheden. Tovholderen inddrager herefter repræsentanterne fra Familie & Forebyggelse og Jobcentret i forhold til en nærmere fastlæggelse af rammerne for visitationsenhedens arbejde. Indstilling Når Visitationsenheden er enige om en egnet kandidat til skoleforløbet, indsender enheden en indstilling om optagelse til Ungdomsskolen. Indstillingen skal indeholde en skriftlig begrundelse med henvisning til de behov, som identificeres i den unges handleplan/udviklingsplan, og med redegørelse for, hvordan den unge matcher forløbets elevprofil. Elevprofil For at komme i betragtning til forløbet skal den unge tilhøre projektets målgruppe, jf. overordnet, i forhold til alder, fagligt niveau samt graden og karakteren af sociale og personlige problemer. Derudover er det en forudsætning, at den unge selv er motiveret for at starte på forløbet og har et ønske om at udvikle sig og komme videre i sit uddannelsesforløb

10 Den unge skal vise progression gennem skoleforløbet, såvel fagligt som personligt, så den unge uanset niveau ved opstart (fra klasse) kan afslutte forløbet og gennemføre 9. klasses afgangseksamen med henblik på udslusning til uddannelse eller job. Udslusning og Overgange Det overordnede formål med Base Camp forløbet er at kvalificere den unge til at kunne påbegynde en Ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at der ved forløbets ophør foreligger en klar plan for den unges videre uddannelse samt at der er etableret kontakt til og indgået aftaler med relevante uddannelsesinstitutioner. For at sikre den nødvendige koordination samt sikre, at ingen unge tabes i overgangen fra et forløb til et andet, får den fælles visitationsenhed også funktionen som udslusningsenhed. Enheden skal således, senest 2 måneder før den unge afslutter sit Base Camp forløb, sikre, at der er udarbejdet en uddannelsesplan, formidlet kontakt til relevante uddannelsesinstitutioner, igangsat eventuelt yderligere opkvalificeringsforløb, afklaret forsørgelsesgrundlag samt at der i øvrigt er sikret den nødvendige opfølgningsindsats i forhold til den unge. UU vejledningen er, som tovholder for visitationsenheden, også tovholder på dette arbejde. 8. Effektmåling og evaluering Da projektet i første omgang er et forsøgsprojekt, som skal tilvejebringe viden og erfaringer med henblik på en eventuel videreførelse og indarbejdelse i den normale drift, vil der i hele projektperioden være fokus på måling af progression og effekter både for den enkelte unge og samlet set. Faglige test og elev /handleplaner For den unge vil der være løbende test af de faglige mål ud fra de enkelte fags trin mål. Den enkelte elev udarbejder 4 gange årligt elevplan/handleplan i samarbejde med lærerne, som indeholder faglige, personlige og sociale mål. Resultaterne følges løbende og lægges ind i Ungdomsskolens skoleintra, som giver mulighed for, at elevens rådgiver ved hjælp af særligt login løbende under forudsætning af elevens/forældrenes samtykke kan følge elevens progression. Evaluering af projektet

11 Med afsæt i de løbende elev målinger samt i de på forhånd fastsatte succeskriterier for projektet, jf. ovenfor, gennemfører projektgruppen medio 2013 en mindre midtvejsevaluering af projektet med henblik på eventuelle justeringer og foreløbige konklusioner. Inden den 2 årige projektperiodes afslutning udarbejdes en afsluttende evaluering. På baggrund af evalueringen skal det besluttes hvorvidt og hvordan det opkvalificerende skoleforløb skal videreføres som en del af Esbjerg Kommunes samlede, permanente tilbudsvifte til udsatte unge. 9. Tidsplan Det opkvalificerende skoleforløb gennemføres som et 2 årigt forsøgsprojekt med opstart 15. august Der er tale om 15 årsværk. En 2 årig forsøgsperiode er nødvendig, dels fordi flere elever vurderes at starte med et meget lavt skolemæssigt niveau og skal bruge mere end 1 år på at gennemføre hele forløbet, dels fordi der arbejdes med løbende optag. Projektet afsluttes med en evaluering, jf. ovenfor, senest i april 2014 med henblik på beslutning om den fremadrettede indsats. 10. Budget Der er udarbejdet følgende årlige budget for projektet 2 lærere + vikartimer: Kr. Øvrige driftsmidler Undervisningsmaterialer, herunder evt. IT rygsæk kr. Lejrskole, ekskursioner: kr. Administration: kr. I alt (årligt) kr. Samlet budget for det 2 årige projekt: kr. Bemærk at kontaktperson/mentor/coach ordningerne finansieres inden for de respektive partneres egen ramme. Det samme gælder UU Vejledning / tovholderfunktionen i forbindelse med visitation og udslusning, da dette betragtes som en del af den opgave, som UU Vejledningen i forvejen skal løse for målgruppen

12 Endvidere er der ikke afsat særlige midler til transportgodtgørelse for de elever, som måtte være bosiddende uden for Esbjerg by, fx i Bramming eller Ribe. Lovgivningen både på UUs og Jobcentrets område rummer allerede muligheder og forpligtelser i forhold til transportgodtgørelse, og at det derfor aftalt at udnytte disse eksisterende rammer. 11. Finansiering Da der er tale om et samarbejdsprojekt mellem flere afdelinger/på tværs af forvaltninger, lægges der op til, at finansieringen af det 2 årige forsøgsprojekt deles. Konkret foreslås en fordeling af udgifterne mellem Jobcentret og Familie & Forebyggelse. Jobcentrets andel af finansieringen: kr. i alt over 2 år ( kr. årligt) Familie & Forebyggelses andel af finansieringen: kr. i alt over 2 år ( kr. årligt) UU Vejledningen bidrager ikke direkte til finansieringen, men bidrager med vejledning og mentorstøtte jf. ovenfor. Bevillingen af midler samt de nærmere vilkår omkring finansieringen af Base Camp som en del af en styrket helhedsindsats for udsatte unge, skal godkendes og afklares nærmere med de respektive politiske udvalg, Børn & Familieudvalget, Social & Arbejdsmarkedsudvalget samt Kultur & Fritidsudvalget, i foråret I løbet af den 2 årige projektperiode og senest i forbindelse med evalueringen i april 2014 skal der hvis resultaterne af projektet er gode udarbejdes en model for fremadrettet organisering og finansiering på tværs af de tre projektparter