Byggeriet i Vidensamfundet

Transkript

1 Byggeriet i Vidensamfundet analyse og anbefalinger fra Udvalget vedr. byggeforskning i Danmark

2 Forsideillustrationer Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk Arkitekt 3xNielsen Fotograf Adam Mørk Hovedsæde for Unibank Arkitekt Henning Larsens Tegnestue A/S Fotograf Jens Lindhe IT-Højskole Arkitekt Henning Larsens Tegnestue A/S CAD tegning

3 Byggeriet i Vidensamfundet analyse og anbefalinger fra Udvalget vedrørende byggeforskning i Danmark September 2002

4

5 Forord FORORD Afsæt til en ny strategi for byggeforskning Der forskes for lidt i dansk byggeri sammenlignet med andre store erhvervsområder og andre OECD-lande. Vi udnytter heller ikke den eksisterende viden godt nok. Rapporten Byggeriets fremtid påviste disse problemer og anbefalede, at der blev nedsat et udvalg til at udarbejde en handlingsplan for forskning og udvikling vedr. byggeri. Også Det offentlige Forskningsudvalg for Byer og Byggeri har anbefalet et udvalgsarbejde. På den baggrund blev der i juni 2001 nedsat et udvalg, der fik til opgave at formulere en vision for fremtidens byggeri og byggeforskning. Bilag 1 beskriver udvalgets sammensætning, kommissorium og fremgangsmåde ved løsningen af opgaven. Udvalget blev bedt om at tilvejebringe et grundlag for en national strategi for byggeforskningen og at fremlægge forslag til: prioritering af den offentlige byggeforskning øget samspil mellem offentlige og private investeringer i byggeforskning, herunder initiativer der kan styrke virksomhedernes incitamenter til at udvikle ny byggeviden initiativer der kan forbedre dialogen mellem forskningsmiljøer og brugere af byggeviden reorganisering af byggeriets videninfrastruktur Udvalgsarbejdet blev pr. 1. januar 2002 overflyttet til Erhvervs- og Boligstyrelsen i forbindelse med omlægningen af ressortfordelingen ved dannelsen af VK-Regeringen. Denne rapport udgør resultatet af udvalgets arbejde. Den indeholder en analyse af dansk byggeforskning samt en række anbefalinger og forslag, som kan danne udgangspunkt for formuleringen af en national delstrategi for byggeforskningen. Tidshorisonten for realiseringen af den nationale strategi samt udvalgets anbefalinger og forslag er 7-10 år. Kortere bør tidshorisonten ikke være. Begrebet byggeforskning er defineret bredt, omfattende alle former for frembringelse af byggeviden. Udvalgets fokus har været den offentligt støttede byggeforskning samt formidlingen af byggeviden. Udvalgets forslag vil indgå i det videre arbejde med udformning af en strategi- og handlingsplan for byggeforskningen. Forord 3

6 Jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for en betydelig indsats samt de forskere og repræsentanter for byggeriet, som via workshops, konferencer og høringsmøder har bidraget med oplysninger og synspunkter til udvalgets arbejde. København, 29. august 2002 Jørgen Nue Møller Formand for udvalget 4 Forord

7 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE Afsæt til en ny strategi for byggeforskning Forskningen skal bringe byggeriet ind i vidensamfundet En strategi for byggeforskningen Krav om forandring Byggeriets vidensystem Vidensystemet, slutbrugerne Vidensystemet, byggeforskningen Formidlingssystemet Forslag til vision, mål og strategi Udvalgets forslag Styrkelse og fokusering af byggeforskningen Bedre læring i byggeriet BAGGRUND 4. Dansk byggeforskning nye krav Problemstillingen i udvalgets analyser Forskellige behov/mål for byggeforskning i det offentlige og i byggeriets virksomheder Omfanget af offentlig byggeforskning og dens udførende aktører Omfanget af byggeriets FoU-investeringer sammenlignet med de øvrige erhverv Byggeriets samlede private og offentlige FoU-investeringer Omfanget af FoU investeringer sammenlignet med OECD-lande Fornyelse og udvikling af dansk byggeforskning Formidling og samspil Introduktion Aktører Finansiering Formidlingsstrategier Effekter Konklusioner Bilag 1: Kommissorium for udvalg vedr. byggeforskning i Danmark: Byggeriet i vidensamfundet Bilag 2: Medlemmer af udvalg vedr. byggeforskning i Danmark Bilag 3: Beregninger vedr. innovationsfonden Indholdsfortegnelse 5

8

9 SAMMENFATNING 1 Forskningen skal bringe byggeriet ind i vidensamfundet Dansk byggeri befinder sig foran betydelige udfordringer byggeriets produktivitet er for lav, kvaliteten for ringe og afkastet af byggeriets virksomheder gennemgående for dårlig. Skal byggeriet klare sig gennem omstillingsprocessen, stiller det store krav til byggeforskningens omfang og kvalitet. Forskningen i bredeste forstand kan medvirke til at skabe ny viden om vigtige spørgsmål i forbindelse med omstillingen og være med til at fremme innovation og omstillingsevne i byggeriets virksomheder. Forskningen kan så at sige bringe byggeriet ind i vidensamfundet. Udvalget må imidlertid konstatere, at udgangspunktet er et noget andet. Dansk byggeforskning sakker agterud. Byggeforskningens omfang ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre OECD-lande, og niveauet synes faldende. Byggeforskningen matcher heller ikke de aktuelle udfordringer, som byggeriets virksomheder står overfor. Den offentlige byggeforskning har i de seneste mange år været styret i andre retninger. Og endelig fungerer samspillet mellem byggeforskningen og dens brugere ikke særlig godt. Formidlingssystemet opleves som uoverskueligt og præget af alt for mange selvstændige aktører. Det er udvalgets opfattelse, at disse forhold i betydelig grad kan tilskrives, at byggeforskningen har været styret af den offentlige støtte, og at orienteringen mod de reelle brugere har været utilstrækkelig. Udvalget foreslår derfor en strategi, der bygger på en stærkere efterspørgselsorientering. Det er samtidig udgangspunkt for udvalgets vision om at byggeforskningen skal bidrage til byggeriets udvikling og omstilling ved at understøtte byggeriets innovation og forandring effektivt at bidrage dynamisk til virksomhedernes evne til kvalificeret at efterspørge viden at forsyne virksomheder og myndigheder med relevant viden af høj kvalitet at skabe forudsætninger for en aktiv udnyttelse af den internationale byggeviden Udvalget foreslår på denne baggrund en langsigtet strategisk ramme, der hviler på fire grundelementer: Forskningen skal bringe byggeriet ind i vidensamfundet 7

10 En forøgelse af midlerne til byggeforskning til OECD-niveau svarende til ca.120 mio. kr. årligt. Den største del af disse midler tilvejebringes fra selve byggeriet, især nybyggeriet, gennem aftaler med bygherrerne, og kanaliseres til byggeforskningen gennem Byggeriets Innovationsfond, der koordinerer strategiens udførelse. En tiårig national handlingsplan for byggeforskningen fra 2003 til Handlingsplanen etableres som en aftale mellem Staten, de større offentlige og private bygherrer samt relevante bygherregrupper og byggeriets virksomheder og organisationer. Det er efter udvalget opfattelse vigtigt, at handlingsplanen får en tidshorisont, der muliggør en effektiv indarbejdelse af byggeforskningens resultater i virksomhederne. Handlingsplanen realiseres gennem etableringen af en række innovationskonsortier indenfor de væsentligste udviklingsområder. En refokusering af byggeforskningen, der prioriterer forskning af betydning for byggeriets omstilling, ikke mindst byggeriets organisation, ledelse, læring og samarbejdsformer samt udvikling af store komponenter og systemer. En systematisk indsats for bedre læring i byggeriet samt koordination af formidlingsindsatsen. Læring og formidling bør indgå i alle forskningsprojekter og innovationskonsortier. Udvalget skitserer til realisering af denne strategi en række konkrete forslag samlet om omfang og fokusering samt om læring. Forslagene fremgår af oversigten. 8 Forskningen skal bringe byggeriet ind i vidensamfundet

11 OVERSIGT OVER UDVALGETS KONKRETE FORSLAG Omfang og fokusering Lad nybyggeriet finansiere investeringen Byggeriets Innovationsfond etableres med midler fra byggesagerne. Det skal hæve omfanget af den samlede FoU-indsats i byggeriet med 120 mio. kr. årligt. Etablering af innovationskonsortier Der etableres Innovationskonsortier indenfor strategiske områder. Det skal øge samspillet mellem forskning, forskere og virksomheder. Omlægning af basisfinansiering En del af basisfinansieringen omlægges gennem ændrede resultatkontrakter eller gennem udbud af midlerne for herved at få byggeforskningen refokuseret og omstillet. Flere byggeforskere og mere universitetsforskning. Der etableres et program til styrkelse og fornyelse af byggeforskningen på universiteterne og de højere læreanstalter 1. Især med fokus på forskeruddannelserne. Bedre læring i byggeriet Bedre koordination af formidling Der etableres et Byggeriets Videnknudepunkt BYGVID -, der skal sikre en mere effektiv og koordineret dialog og formidling. Formidling til uddannelser Der etableres en målrettet formidling til grund- og efteruddannelserne samt dialog med disse. Krav om formidlingsplanlægning Formidlingen hos videnproducenterne styrkes gennem krav om formidlingsplanlægning. Viden fra byggeskadefondene Videnformidling fra byggeskadefondene styrkes og koordineres. Uddannelse og netværk styrkes MBA-uddannelser, netværksdannelser og regionale videns- og kompetencecentre styrkes. 1. I rapporten bruges i en række sammenhænge og sammensætninger ordet universitet. I alle tilfælde skal forstås universiteter samt andre højere læreanstalter, ikke mindst arkitektskolerne. Forskningen skal bringe byggeriet ind i vidensamfundet 9

12

13 2 En strategi for byggeforskningen 2.1 Krav om forandring Byggeriet 1 er i disse år udsat for et meget betydeligt forandringspres. Presset kommer fra alle sider, fra brugerne, samfundet og investorerne. Ønskerne er både bedre kvalitet og billigere byggeri. Ejerne af byggeriets virksomheder ønsker desuden et konkurrencedygtigt afkast af deres investeringer. Presset hænger også sammen med den øgede internationalisering af økonomien. Byggesektoren har en meget stor samfundsmæssig betydning både erhvervsøkonomisk og velfærdsmæssigt. Igennem bygge- og anlægsprojekter til brug for produktion, infrastruktur, administration og boliger disponeres meget betydelige samfundsmæssige investeringer på omkring 100 mia. kr. årligt 2. Og med sine cirka 10% af den samlede beskæftigelse har sektoren stor betydning for både den samlede beskæftigelse og mange menneskers velfærd. Samtidig er boliger i sig selv et vigtigt velfærdsgode og bygningers og anlægs arkitektoniske kvaliteter har stor betydning for vores oplevelse af byrum og landskab. Analyser 3 fra de senere år har imidlertid påvist, at den danske byggesektors produktivitetsudvikling er utilstrækkelig. Undersøgelserne konkluderer bl.a., at byggeriets virksomheder ikke er gode nok til at udnytte mulighederne i det eksisterende store, urealiserede forbedringspotentiale. Forenklet kan konstateres, at byggeriet har tre hovedproblemer: Det er for dyrt Det imødekommer ikke kundernes behov Der er for mange fejl og mangler Disse problemer er udtryk for et meget stort behov for omstilling hos alle aktører med tilknytning til byggeri, herunder byggeriets virksomheder 4, bygherrer, myndigheder og videninstitutioner. 1. Byggeriet udgør den del af bygge- og anlægssektoren, hvor produktet er bygninger og omfatter både nybyggeri, renovering, ejendomsdrift og vedligeholdelse. 2. I nationalregnskabsstatistikken udgør bygge- og anlægssektorens produktion i mia. kr. Der forelå endnu ikke 2001-tal for byggeriet alene. I 1998 var produktionen i byggeriet lige omkring 100 mia. kr. Der er derfor taget udgangspunkt i dette tal. 3. For en uddybning se f. eks. Bygge/bolig, en erhvervsanalyse (Erhvervsfremmestyrelsen, februar 2000) side 82 ff. 4. Med byggeriets virksomheder menes alle typer virksomheder i leverancesystemet, rådgivende, udførende samt leverandører og producenter af materialer og komponenter. En strategi for byggeforskningen 11

14 Byggeriet vil i de kommende år gennemgå en forandringsproces, som med stor sandsynlighed resulterer i betydelige ændringer i byggeriets struktur, teknologi, organisation og processer. Specielt kan de velkendte samarbejdsmønstre i byggeprojekterne forventes afløst af nye former for samarbejde og ledelse. Der kan desuden forventes efterspørgsel efter nye typer af komponenter. Dette afleder et stort behov for innovation hos alle aktører, og udviklingen vil i det hele taget få stor indflydelse på markedsforholdene. Boks 1 Investering i omstilling På grund af det meget store investeringsomfang på ca. 100 mia. kr. årligt er der store samfundsmæssige interesser knyttet til produktivitetsforbedringer i byggeriet. Selv uden indregning af dynamiske effekter, så vil en produktivitetsforbedring på 0,5% årligt i en 10-årig periode give en samfundsmæssig effektiviseringsgevinst på knap 5 mia. kr. årligt efter de 10 år. Udvalget finder på denne baggrund, at det er nødvendigt at overveje veje til større samfundsmæssige investeringer private og offentlige - i forskning, udvikling og videnformidling, der kan bidrage til at skabe denne produktivitetsforbedring. Skal byggeriets virksomheder imødekomme markedets og samfundets fremtidige krav, er der derfor brug for en langt større innovationsindsats i virksomhederne end tidligere samt for en bedre udnyttelse af den eksisterende viden, der kan indgå i innovationen. Sideløbende med det øgede pres på virksomhederne foregår også en gradvis internationalisering - især ved udenlandsk overtagelse af danske virksomheder 5. Internationaliseringen fremmer i sig selv forandringsprocessen. Byggeriets virksomheders evne til i fremtiden at klare sig i konkurrencen vil afhænge af, om de er i stand til at gennemføre den innovation, der kræves. Konkurrenceevne i fremtidens økonomi forventes i meget høj grad at være forbundet med omstillingsevne og evne til læring og til at udnytte viden. Den nødvendige omstilling af byggeriet vil indebære gennemgribende ændringer i byggeriets virksomheders måde at fungere på. Dette vil igen kræve både ny læring og aflæring i virksomhederne. Et centralt element i omstillingsprocesserne vil være en forbedring af virksomhedernes evne til at anvende ekstern viden. Erhvervsfremme Styrelsens DISKO-projekt 6 understregedes dog også, at videngrundlaget for teknisk innovation varierer meget fra erhvervs- 5. Udenlandske virksomheders deltagelse på det danske marked er især foregået på anlægsmarkedet (de store projekter) og på arkitektområdet (konkurrencer). 6. DISKO-projektet er en omfattende analyse af det danske innovationssystem, hvori bl.a. er analyseret innovationen i forskellige erhvervsområder. Hovedrapporten: Det danske innovationssystem, DISKO-projektet, rapport nr. 9 er udgivet af Erhvervsfremme Styrelsen i En strategi for byggeforskningen

15 område til erhvervsområde. Innovationen kan være baseret på forskning, men den kan også udspringe af praktisk erfaring. I medicinalindustri og bioteknologi er universitetsforskningen afgørende. Inden for andre sektorer bygger innovationerne på en kreativ anvendelse af praktisk viden og erfaringer, som udspringer af virksomhedernes hverdag, herunder den daglige kontakt med kunderne. Byggeriet hører til i den sidste gruppe. DISKO-projektets analyser viser, at samarbejdet med kunder, leverandører og videninstitutioner ofte er en klar forudsætning for en effektiv gennemførelse af innovation. Analyserne 7 af byggeriets udviklingsproblemer viser, at byggeriets anvendelse af ny viden er svag, og at videngrundlaget om læreprocesserne i byggeriets virksomheder ligeledes er utilstrækkelig. De foreliggende undersøgelser 8 viser, at byggeriets viden i høj grad er personbåren og ikke fuldt integreret i de enkelte virksomheder. Udfordringen for byggeriets virksomheder er derfor at skabe en sådan organisatorisk læring, at erfaringerne integreres i selve virksomheden. Undersøgelserne rummer bl.a. følgende iagttagelser (i uprioriteret rækkefølge), specielt knyttet til den måde viden erhverves på: Nye love og regler er den vigtigste anledning til innovation i byggeriet. Videnerhvervelsen er personlig og ad hoc præget, ikke virksomhedsorienteret og strategisk. Den eftersøgte viden søges hyppigt gennem personlige kontakter og allerede eksisterende netværk. Rådgiverne er de centrale aktører i disse netværk. For de mindre udførende virksomheder er udviklingen i rådgivningsvirksomhederne hen imod mindre praksisorientering et stigende problem. Videninstitutioner bruges sjældent og der er hyppigt kun et begrænset kendskab til dem og resultaterne af deres videnproduktion. Iagttagelserne peger endvidere på, at der vil være en række barrierer forbundet med større videnanvendelse i byggeriets virksomheder. Disse barrierer knytter sig både til virksomhederne, til byggeforskningen, til formidlingen og til det nødvendige samspil mellem vidensystemets enkelte dele. 7. Det gælder bl.a. DISKO-projektet hvis analyser af byggeriet dog alene omfatter de udførende virksomheder. 8. Der kan bl.a. henvises til Henrik L. Bang: Byggesektoren og Teknologisk service (Boligministeriet marts 1997) samt den særlige bearbejdning af den heri indgående interviewundersøgelse foretaget af Dræbye Rådgivning og Projektledelse (november 2001) og til Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse Alsted Research A/S for BYG- ERTFA, BY og BYG og EFP-formidlingsprogrammet. Undersøgelserne omhandler især den eksterne videnanvendelse hos byggeriets virksomheder. En strategi for byggeforskningen 13

16 Hertil kommer, at byggeriet består af mange små og mellemstore virksomheder, som har en begrænset eller ingen intern forsknings- og udviklingskapacitet. Det lave omfang af internt udført forskning og udvikling begrænser samtidig mulighederne for at efterspørge, udnytte og omsætte resultaterne fra den byggeforskning, der foregår uden for virksomhederne. Det er kun få af byggeriets virksomheder, der har kapacitet til direkte at absorbere og anvende forsknings- og udviklingsresultater. Byggeriets virksomheder er desuden projektorienterede. Som følge heraf har de stærke kompetencer i ledelse af projekter, men er kompetencemæssigt langt svagere omkring organisering af interne udviklingsprocesser. Den stærke projektorientering begrænser således også læringen fra arbejdet i udviklingsprojekter i form af videnhjemtagning og problemløsning samt begrænser overførsel af erfaringer fra byggeprojekt til byggeprojekt. Projektorienteringen og den begrænsede interne FoU kapacitet gør det vanskeligere for virksomhederne at håndtere forskning og udvikling, herunder at indgå i et tæt samspil med videninstitutionerne. Byggeriets virksomheders vidensøgning retter sig da også primært mod kolleger/ konkurrenter, kunder samt leverandører af materialer og materiel og mere sjældent mod videninstitutionerne. Undtagelser herfra er videnprodukter som By og Bygs anvisninger og BYG-ERFA blade. 2.2 Byggeriets vidensystem Udvalget finder, at byggeriets udviklingsproblemer forudsætter en så væsentlig omstilling i byggeriet, at det vil fordre megen omstillingsparathed og innovationsevne i virksomhederne. Samtidig må virksomhedernes rammebetingelser være i orden. Eftersom udviklingen forventes at gå i retning af en øget og mere kvalificeret videnanvendelse i byggeriet er det ikke mindst vigtigt, at vidensystemet og samspillene heri fungerer. En grundantagelse for udvalgsarbejdet har været, at byggeforskningen bør være og kan blive en central faktor i omstillingsprocessen. Det har derfor været et kernepunkt for udvalget at vurdere, hvorvidt byggeriets vidensystem og byggeforskningen vil være i stand til - i den nødvendige udstrækning - at understøtte den ønskede omstilling. Byggeriets vidensystem har som vist i figur 1 fem centrale grupper af aktører: Bygherrerne, virksomhederne, det offentlige og uddannelsesinstitutioner er de centrale slutbrugere 9 af byggeforskningens 9. Forskningsinstitutionerne er som led i videnudviklingen også selv en central brugergruppe af resultater fra forskningen, men indgår ikke i gruppen af slutbrugere. 14 En strategi for byggeforskningen

17 resultater og udgør således systemets efterspørgselsside. Videninstitutionerne (byggeforskning og formidling) udgør udbudssiden. Figur 1. Vidensystemets centrale aktører Bygherrer Købere Bestillere Finansierende Uddannelses institutioner Grunduddannelse Efteruddannelse Forskere og formidlere Byggeforskning Videnformidling Virksomheder Rådgivning Udførelse Materialer Myndigheder Regulering Politisk styring Finansiering Udvalget har konstateret, at analyserne af byggeriets vidensystem på den ene side viser, at det ikke fungerer tilstrækkelig godt til at understøtte omstillingen effektivt. På den anden side sandsynliggør analyserne, at der gennem en række initiativer kan opnås en væsentlig forbedring af vidensystemet, således at det i meget højere grad kan blive i stand til at understøtte omstillingen. Det skal i denne forbindelse understreges, at byggeforskningen også løser centrale opgaver for det offentlige ved at tilvejebringe grundlaget for regulering (f. eks. Bygningsreglementet) og leverer vigtige videninput til såvel grunduddannelse som efteruddannelse rettet mod byggeriet. Ifølge udvalgets kommissorium er fokus for udvalgsarbejdet først og fremmest byggeforskningen (både videnproduktion og videnformidling). Udvalget har dog valgt også at inddrage samspillene mellem byggeforskningen og (slut)brugerne. 2.3 Vidensystemet, slutbrugerne Gruppen af slutbrugere af byggeforskningen er bred og omfatter mange typer af virksomheder og institutioner. I det følgende karakteriseres de enkelte slutbrugergrupper i kort form og der samles op på den viden, der findes om deres brug af viden fra byggeforskningen. For en uddybning henvises til kapitel 4 og kapitel 5. Byggeriets virksomheder omfatter en bredt sammensat gruppe af virksomheder spændende fra arkitekt- og ingeniørvirksomheder over En strategi for byggeforskningen 15

18 entreprenører, producenter af komponenter og materialer, forhandlere og til specialiserede håndværksvirksomheder. Antallet af virksomheder er stort (omkring ) og en stor del af virksomhederne er meget små (den gennemsnitlige virksomhed har 4-5 ansatte). Byggeriet har lige så mange højtuddannede som andre brancher. Disse arbejder overvejende i rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder og de er derved er løst koblede til de udførende virksomheder. Alle virksomheder er brugere af viden, men der er naturligvis stor forskel på mulighederne for at tage del i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt indhente ny viden mellem på den ene side virksomheder, hvor to tredjedele af de ansatte har en langvarig uddannelse, og på den anden side den typiske håndværksvirksomhed, som ikke beskæftiger langvarigt uddannede. En stor del af virksomhederne er også producenter af viden, f. eks. knyttet til fremstillingen af byggeprodukter eller designløsninger. Endelig spiller virksomhederne, især rådgivere og materialeproducenter, også en vigtig rolle som formidlere af byggeviden. Rådgiverne har traditionelt fungeret som bindeled mellem den teoretiske viden og praksis. Men en vigende indsigt i praktiske forhold medfører, at denne funktion ikke er så klar som tidligere (jf. kapitel 5). Materialeproducenterne og -forhandlere formidler - som en del af deres markedsføring - viden om egne produkter, men kan i nogle tilfælde varetage en bredere formidlingsrolle, jf. boks 3 i afsnit 2.5. Bygherrerne er den anden vigtige brugergruppe i relation til behovet for omstilling i byggeriet. Det er almindeligt anerkendt, at skal en omstillingsproces opnå tilstrækkelig intensitet, så kan et efterspørgselstræk spille en væsentlig rolle. I analyserne af byggeriets omstilling understreges bygherrernes rolle som forandringsagenter da også hyppigt. Der er stort fokus på den betydning bygherrerne har gennem rollen som bestillende og finansierende af byggeri. Gennem deres krav til byggeriets virksomheder kan bygherrerne præge udviklingen i byggeriet. Som forandringsagenter kan bygherrerne derfor også påvirke virksomhedernes efterspørgsel efter viden om både byggeriets processer og produkter. Forventningen er, at de ved en styrkelse af deres rolle som købere og kravstillere i byggeriet kan bidrage til et pres for fornyelse. Om bygherrernes brug af byggeviden vides der meget lidt. Af en brugerundersøgelse 10 fremgår, at der udover kerneområderne økonomi og jura også efterspørges byggeteknisk viden for at kunne følge med i sin kravstillelse. Det kan samtidig konstateres, at der udbydes en relativ begrænset viden rettet mod bygherrernes kernekompetencer. 10. Alsted Research for By og Byg, BYG-ERFA og EFP. 16 En strategi for byggeforskningen

19 Myndighederne varetager gennem politisk styring og regulering nogle centrale samfundsinteresser. Gennem lovgivning og dennes administration fastlægger staten nogle betydende rammebetingelser for byggeriet. Det er vigtigt også for byggeriets virksomheder - at den offentlige regulering er fremsynet og f. eks. ikke låser byggeriet fast i mindre hensigtsmæssige rutiner. Reguleringen har også væsentlig betydning for virksomhederne, fordi ændringer i love og regler er den vigtigste anledning til innovationsaktiviteter. Reguleringens udformning sker ofte i et samspil mellem myndighederne og byggeforskningen samt byggeriets virksomheder eller disses organisationer. I sammenhæng med disse opgaver 11 er det offentlige en vigtig efterspørger af byggeviden. Det offentlige finansierer også en betydelig del af byggeforskningen (basistilskud til sektorforskning, højere læreranstalter og teknologisk service, forskningsbaserede uddannelser, ikke-forskningsbaserede uddannelser og efteruddannelser, projekttilskud i en række udviklingsprogrammer). Endelig er det offentlige også en stor og væsentlig bygherre. I denne rolle er det offentlige imidlertid ikke principielt forskellig fra andre bygherrer og behovene på dette område ses derfor i sammenhæng med andre bygherrers. Dog skal der gøres opmærksom på, at de offentlige bygherrer har spillet og spiller en væsentlig rolle i relation til bygherren som forandringsagent i byggeriet. Uddannelsesinstitutionerne er en vigtig slutbrugergruppe for byggeforskningen. Det gælder specielt for de ikke-forskningsbaserede uddannelser, som er helt afhængig af eksternt tilført viden ved gennemførelsen af deres uddannelser. Denne viden tilføres gennem ansættelse af undervisere og andre medarbejdere, men institutionerne er forså vidt både i grunduddannelse og efteruddannelse i høj grad afhængig af, at der produceres relevant viden til brug for uddannelserne. Det fremgår også af evalueringen 12 af By og Byg s formidlingsindsats, at denne gruppe brugere følger videnproduktionen på By og Byg meget tæt. Uddannelsesinstitutionerne er samtidig en central del af formidlingssystemet, idet uddannelse er en meget vigtig formidlingskanal og desuden har stor betydning for den måde de færdiguddannede fremover søger viden på 13. De fleste af byggeriets virksomheder er præget af stor personaleomsætning og megen viden i byggeriet bundet til den enkelte medarbejder. Det sætter yderligere voksenuddannelser og efteruddannelser i centrum for formidlingen. 11. F.eks. i forbindelse med den løbende udvikling af Bygningsreglementets krav og administrationen af reglementet 12. Brugeres syn på SBI s formidlingsindsats, SBI oktober Alsted Research: Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse. En strategi for byggeforskningen 17

20 Dette gælder alle typer uddannelse såvel grunduddannelser som efterog videreuddannelse og såvel forskningsbaseret som ikke forskningsbaseret uddannelse. Samspil og effekter Der savnes dækkende undersøgelser af samspil og effekter. Hovedparten af de tilgængelige analyser af byggeriets videnproduktion og -formidling fokuserer på byggeriets virksomheders behov. Viden om bygherrers, det offentliges og uddannelsernes behov for og anvendelse af viden er forholdsvis begrænset. Det er derfor ikke muligt at drage meget håndfaste konklusioner om samspillet mellem slutbrugere og byggeforskning. Men nogle tendenser kan identificeres: Uddannelse er således vigtig, dels fordi formidlingsformen er effektiv, dels har den et meget betydeligt omfang. Der er dog tendenser til, at uddannelse og efteruddannelse er relativt upåagtet som middel til innovation og strategisk udvikling i virksomhederne. Videnerhvervelsen er generelt set personlig og ad hoc præget, ikke virksomhedsorienteret og strategisk. Viden søges hyppigt gennem personlige kontakter og allerede eksisterende netværk, hvor rådgiverne er centrale. Derimod er det sjældent, at der bruges videninstitutioner. Den erhvervede viden er personbåren, og den indgår sjældent i en systematisk videndeling i virksomheden. Mere præcise krav til byggeforskningen må tage udgangspunkt i de læreprocesser, der foregår i virksomhederne og mulighederne for at udvikle og effektivisere dem. Det er videnproduktionens og videnformidlingens evne til at indgå i og til at bidrage til en udvikling af disse læreprocesser og øge virksomhedernes evne til innovation, der er det centrale mål. Der er flere indikationer på, at disse lærerprocesser ikke fungerer godt nok. Af de gennemførte undersøgelser fremgår bl.a.: Bygherrerne oplever manglen på viden om drift og udveksling af driftserfaringer som et problem. Ingeniørerne synes at være de bedst betjente i videnformidlingen. Deres orientering mod skriftlige kilder gør, at de har adgang til et bredt udbud af viden. Desuden har de gode muligheder for at deltage i netværk for at få adgang til viden. En relativ stor andel af arkitekter og ingeniører er dog ansat i mindre virksomheder og har svært ved at gennemføre en systematisk videndeling. Entreprenørernes brug af teknologisk service er for det meste uplanlagt og koncentreret om akut problemløsning i udførelsesfasen. Håndværkerne føler sig generelt svigtet i videnformidlingen. De anvender kun i begrænset omfang kodificeret viden, fordi den ikke er tilstrækkelig anvisningsorienteret og egnet til learning-by-doing. 18 En strategi for byggeforskningen

21 Desuden kan det spille ind, at den direkte videnformidling fra arkitekter og ingeniører mindskes i omfang og værdi. Forhandlerne udgør et potentiale for en forstærket formidlingsindsats for den offentlige byggeviden. 2.4 Vidensystemet, byggeforskningen Kapitel 4 indeholder en nærmere beskrivelse og analyse af danske byggeforskning. Et af de centrale træk er, at dansk byggeforskning er spredt på mange forskellige aktører. Langt hovedparten af den offentlige byggeforskning 14 er dog koncentreret på seks institutioner 15, der har byggeforskning og udvikling samt teknologisk service som deres primære arbejdsområde. De fem offentlige kerneinstitutioner har en samlet årlig forsknings- og formidlingsaktivitet på ca. 175 mio. kr. Andre offentlige videninstitutioner udfører FoU inden for byggeri for yderligere 100 mio. kr. årligt. Den samlede offentligt udførte FoU udgør således ca. 275 mio. kr. årligt. Teknologiske Institut, Byggeri (TI-Byggeri) har en årlig aktivitet på 55 mio. kr., hvilket indebærer, at den samlede aktivitet i den offentlige byggeforskning, således som udvalget har fastlagt den, er 330 mio. kr. For de fem offentlige kerneinstitutioner udgør basisbevillingerne (den interne finansiering) en betydelig del af finansieringen af deres FoU aktiviteter. I gennemsnit finansieres ca. 66 % af de fem kerneinstitutioners FoU af basisbevillinger, hvor By og Byg skiller sig ud med en noget lavere intern finansiering, og Kunstakademiets Arkitektskole skiller sig ud med en noget højere intern finansiering. Den øvrige finanisering af aktiviteterne i de fem offentlige kerneinstitutioner finansieres eksternt fra offentlige programmer, fonde, private virksomheder mv. i konkurrence mellem institutionerne. I gennemsnit udgør den private finansiering ca. 2,3 % af disse kerneinstitutioners omsætning, hvilket er en smule mindre end for offentlige forskningsinstitutioner inden for andre områder. Den udenlandske finansiering (primært fra EU og Nordisk Industrifond) udgør ca. 2,4 %, hvilket er betydeligt lavere end inden for andre forskningsområder. Den sidste af kerneinstitutionerne, TI-Byggeri, skiller sig markant ud fra dette billede med en forholdsvis beskeden basisbevilling på ca. 6 mio. kr., svarende til 12% af institutionens samlede omsætning. TI- Byggeri har omvendt en betydelig privat finansiering, 39 mio. kr., sva- 14. Det er valgt at medtage Teknologisk Instituts Byggeri division i beskrivelsen af den offentlige byggeforskning, uanset at instituttet statistisk hører til i den private sektor, fordi TI-Byggeri som godkendt teknologisk serviceinstitut indtager en særlig rolle mellem de offentlige forskningsinstitutioner og de private virksomheder. 15. Kunstakademiets Arkitektskole, DTU- Byg, Arkitektskolen i Aarhus, Aalborg Universitet, By & Byg samt Teknologisk Instituts Byggeri division. Der er mellem disse institutioner en række forskelle i de uddannelser, som udbydes, og den forskellige karakter af henholdsvis TI s og By og Byg s virksomhed. Mellem universiteterne er der dog også overlap. En strategi for byggeforskningen 19

22 rende til 71% af omsætningen. Af institutionens øvrige eksterne finansiering kommer omkring ca. 6 mio. kr. (svarende til 12%) fra offentlige programmer m.v. Tabel 1. Den offentlige byggeforskning, aktivitet og finansiering Basisbevillinger Anden offentlig finansiering Privat finansiering Andet (herunder internationalt) Samlet aktivitet De fem offentlige kerneinstitutioner TI-Byggeri De seks kerneinstitutioner i alt 123 (53%) 57 (25%) 43 (19%) 7 (3%) 230 Andre offentlige forskningsinstitutioner I alt Der er her skønnet samme fordeling af finansieringen som for de fem offentlige kerneinstitutioner Den offentlige byggeforskning omfatter, som den her er defineret en aktivitet på 330 mio. kr., hvoraf de seks kerneinstitutioner repræsenterer 230 mio. kr. Af de seks kerneinstitutioners finansiering udgør den samlede offentlige finansiering 180 mio. kr., svarende til 78%. Basisbevillingerne udgør 123 mio. kr., svarende til 53%. Udover de 57 mio. kr. programmidler, som går til den offentlig byggeforskning, går knap 120 mio. kr. til den private sektor, herunder andre teknologiske serviceinstitutter end TI-Byggeri. Den samlede offentlige finansiering af byggeforskningen er således ca. 400 mio. kr. årligt. På papiret er der en betydelig privat FoU-aktivitet i ressourceområdet Bygge/Bolig. Samlet opgjort til 1.6 mia. kr., jf. kapitel 5. En væsentlig del af FoU-aktiviteten finder sted i ressourceområdets industridel (vinduer, døre, VVS, elektrisk materiel m.v.). 16 Størstedelen af den privat udførte FoU finansieres af de private virksomheder selv svarende til ca mio. kr., men en ikke ubetydelig del svarende til ca. 128 mio. kr. årligt er offentligt finansieret. 16. Der er en meget begrænset FoU aktivitet i den udførende del af ressourceområdet (38 mio. kr. årligt). Rådgiverne har en forskningsaktivitet på knap 500 mio. kr. om året, men det må antages at en væsentlig del af denne er knyttet til andre områder end byggeri (miljø, energi, transport og måske i et vist omfang også industrielle anlæg). 20 En strategi for byggeforskningen

23 Figur 4 giver et samlet overblik over pengestrømmene mellem finansieringskilder (privat, udenlandsk eller offentlig) og udførende parter (privat eller offentlig). Det afgørende spørgsmål i forholdet mellem byggeforskningen og byggeriet er, om byggeforskningen har den kapacitet og de kompetencer, som gør det muligt for den at understøtte omstillingen i byggeriet. I udvalgets analyser er derfor vurderet såvel forsknings omfang som dens indhold og dette indholds relevans i forhold til omstillingsproblemerne. Dette betyder ikke, at udvalget ikke også er opmærksom på de to andre slutbrugergrupper, det offentlige og uddannelserne. Men det er udvalgets vurdering, at disse to grupper også har en direkte interesse i en fremadrettet og dynamisk byggesektor, således at både regulering og uddannelser er på forkant af udviklingen. Dansk byggeforskning sakker bagud Der er gennemført nogle sammenligninger af byggeforskningens omfang. Af Danmarks Statistiks ressourceområdestatistik 17 fremgår således, at FoU-udgifterne i erhvervslivet som helhed i gennemsnit udgør 2,6% af værditilvæksten. Den tilsvarende andel for byggeriet er imidlertid kun 1,2%. Den samlede danske FoU-indsats på byggeområdet har været stærkt faldende de seneste år set i forhold til de øvrige OECD-lande. Den gennemsnitlige årlige vækst for FoU udgifter for OECD har været på 4 pct. årligt i perioden I Danmark har den været på minus 8 pct. 18 Det er en udvikling, som samtidig har givet sig udtryk ved en betydelig højere negativ vækst i patenteringsaktivitet end hos de øvrige OECDlande. Denne udvikling indikerer en forringet teknologisk konkurrenceevne sammenlignet med gennemsnittet af OECD-landene. Byggeforskningen er ude af trit med byggeriets omstilling Det andet centrale problemområde er knyttet til, hvorvidt byggeforskningen matcher byggeriets strategiske problemstillinger, ikke mindst behovet for bedre kvalitet, større produktivitet og øget markedsorientering i byggeriet. En BUR-undersøgelse 19 som indeholder en gennemgang og analyse af alle publicerede rapporter og større artikler fra danske videninstitutioner i en 10-års periode, viser, at omkring 70% af de udgivne titler omhandler byggetekniske forhold (produkter og løsninger 40%, miljø, 17. Se tabel International benchmarking af dansk erhvervsliv, Erhvervsfremme Styrelsen Se Teknologisk byggeviden, Byggeriets Udviklings Råd 1997, side 28. En strategi for byggeforskningen 21

24 energi og indeklima 30%), 9% omhandler fysisk planlægning, 5% omhandler arkitektur, form og æstetik, mens 16% omhandler markedsmæssige, økonomiske, organisatoriske og procesmæssige forhold. Denne fordeling af aktiviteten kan ikke alene tilskrives byggeforskningens udførende institutioner og virksomheder. Den offentlige støtte til prioriterede områder som f. eks. energibesparelser og indeklima har ført til tilsvarende prioriteter i byggeforskningen, mens først i de allersenest år har der været en tilsvarende opmærksomhed omkring byggeriets kvalitet og produktivitet. I 1970 erne satte byggeforskningen, specielt på By og Byg, dagsordenen omkring udviklingen af det tæt lave byggeri. Omvendt har der både i Projekt Hus og i byggeriets virksomheder i de senere år været meget stor opmærksomhed omkring principperne i Lean Construction. Men her har der været meget begrænset dansk samarbejde med de forskningsmiljøer, der i det sidste 10-år har arbejdet med dette område. At byggeforskningen og dens formidling er ude af trit med byggeriets virksomheders behov understreges også af den brugerundersøgelse Alsted Research har gennemført for By og Byg, BYG-ERFA og EFP s formidlingsprogram 20. For så vidt angår By og Byg er der blandt brugerne en meget positiv holdning til SBI-anvisningerne, der fremstår en fælles viden, der fremstår praktisk, rigtig, konkret og sand. Anvisningerne er i meget høj grad teknisk viden. Det samme gælder BYG-ERFA-bladene. En del af de brugere, der har kendskab til By og Byg s forskning, oplever derimod dennes anvendelighed som lav. Det gælder ikke mindst byggeriets virksomheder. Forskningen fremstår teoretisk og abstrakt og er svært tilgængelig og ikke relevant nok. Den opleves bl.a. som retrospektiv, eftersom de konkrete problemstillinger, der tages op, forældes inden forskningens resultater foreligger. Derimod er der indikationer på, at statslige institutioners vurdering er mere positiv. Der findes ingen tilsvarende brugerundersøgelser af universitetsforskningen, som belyser anvendelsesproblemer af byggeforskningen. Udvalget har dog noteret sig en kritik fra branchen af især formidlingen herfra. Det fremhæves, at markedsorienteringen er begrænset, idet den direkte anvendelse af byggeforskningen prioriteres lavere end formidling via kandidatuddannelserne. Store byggevirksomheder med egen FoU afdeling har imidlertid lettere ved at bruge resultaterne, herunder at samarbejde direkte med universitetsforskningen. Regeringen har anmodet Danmarks Forskningsråd om at gennemføre en undersøgelse af sektorforskningens rolle i det offentlige forsknings- 20. Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse Alsted Research, September En strategi for byggeforskningen

25 system. I denne undersøgelse indgår også sektorforskningen i Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder By og Byg. Forskningsrådet konstaterer med baggrund i gennemførte evalueringer, at der har været ønsker om, at By og Byg blev mere udadvendt og gjorde op med sit noget "støvede" image. Det konstateres videre, at der synes at være behov for, at By og Byg differentierer sin kommunikation mere målrettet i forhold til målgrupperne. Fra nogle sider blev der udtrykt ønsker om, at instituttet i højere grad skulle inddrage byggeriets udførende led, herunder håndværkere, blandt målgrupperne. Også sektorforskningsrapporten anerkender vigtigheden af By og Bygs anvisninger. Det konstateres, at de bruges og roses for deres værktøjskarakter. Danmarks Forskningsråd konstaterer i sin sammenfattende vurdering, at der er i Danmark er et stort fokus på produktivitetsforbedringer i byggeriet og at den private sektor primært har presset på for en stærkere forskning på DTU og AAU inden for området. Forskningsrådet konkluderer, at det bør overvejes, om By og Byg skal afvikles som sektorforskningsinstitution samt at den erhvervsrettede forskning på området bør placeres i en mere dynamisk ramme i form af forskningsprogrammer, der som primære aktører omfatter universiteter og industrien/rådgivningsbranchen. Udvalgets vurderinger Udvalgets har noteret sig Forskningsrådets konklusioner. Udvalget er som det vil fremgå af det følgende enig i, at byggeforskningen bør bringes ind i en mere dynamisk ramme bestående af forskningsprogrammer, men udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at tage stilling til, hvorledes den fremtidige institutionelle struktur i byggeforskningen skal være. Udvalgets opfattelse er, at det foreslåede strategiske forskningsprogram samt løbende udbud af basismidler vil kunne resultere i strukturelle ændringer og nye samarbejdsformer. Udvalget lægger således betydelig vægt på, at forskningsprogrammet tager udgangspunkt i virksomhedernes, rådgivernes og bygherrernes behov for og efterspørgsel efter forsknings- og udviklingsydelser samt på, at bygherrer, rådgivere og virksomheder medvirker aktivt i programmets udformning og realisering. Udvalget har konstateret, at der ved de afholdte arrangementer har været betydelig kritik af formidlingens ineffektivitet. Det er udvalgets opfattelse, at denne kritik også udtrykker det svigtende samspil mellem forskning, bygherrer og virksomheder samt en utilstrækkelig læring i byggeriet, herunder en alt for ringe og usystematisk uddannelsesindsats. Udvalget anser det for vigtigt, at der tilvejebringes de rette forskningsstrategiske rammer om byggeforskningen og finder, at de forsknings- En strategi for byggeforskningen 23

26 strategiske overvejelser bør gå forud for strukturovervejelserne, der bør afspejle de forskningsstrategiske mål og -programmer. Udvalget har haft en række dialoger med repræsentanter for byggeriets virksomheder. Det er her blevet meget klart udtrykt, at den udbudte viden rummer problemer både i relation til relevans og kvalitet. Det er udvalgets vurdering, at der er et misforhold mellem de stærkt stigende behov for videnanvendelse i byggeriet og byggeforskningens aktuelle omfang. Der er behov for at forøge byggeforskningens omfang i årene fremover. En forøgelse af omfanget skal ske gennem et stabilt, langt træk, idet det ikke vil være muligt at fastholde en tilstrækkelig kvalitet i forskningen ved et meget hurtigt løft i midlerne til finansiering. Det er udvalgets opfattelse at den eksisterende byggeforskning synes ude af trit med byggeriets aktuelle omstillingsproblemer. Det gælder ikke mindst processer, ledelse og læring. Der er derfor i høj grad behov for at styrke forskningen indenfor disse områder. Konkret finder udvalget, at omstilling og innovation med henblik på bl.a. større produktivitet i byggeriets leverancesystem bør styrkes. Styrkelsen skal bl.a. omfatte de emneområder, der er beskrevet i boks En strategi for byggeforskningen

27 Boks 2. Emner som skal styrkes Vigtige problemstillinger i relation til byggeforskningen Marked Værdi Bygherrens rolle Facilities Management Ledelse Læring Proces herunder IT og logistik Industrielle komponenter Udvikling af nye forretningskoncepter, og markedsmæssige muligheder for at styrke kundekontakten, herunder identificering af skift i kundebehov, så kunden i højere grad bliver drivkraften i udviklingen. Identifikation af værdien af byggeriet for kunder, og hvordan det kan formidles til og anvendes af de projekterende under planlægning og udførelse. Udvikling med henblik på effektivisering af byggeriets værdikæde, ændret rollefordeling og grænser mellem led jf. Value Chain Management. Styrkelse af den arkitektoniske kvalitet. Udvikling af bygherrens roller, især hvilke opgaver/kompetencer han bør koncentrere sig om. Valg af overordnet fremgangsmåde, samarbejdspartnere, samarbejdsformer, uddelegering af opgaver, udvikling af OPS (BOOT) og værktøjer, som kan styrke beslutningsrealiseringen. Udvikling af planlægning af vedligeholdelse der kan kvalificere ledelse af ejendomsdrift i forhold til kunderne, herunder outsourcing, udvikling af tilstandsvurderinger, samt rationel drift. Udvikling af ledelse på alle niveauer, og tilpasning af ledelsesmetoderne Project Management, Business Proces Reenginering og værdibaseret ledelse. Endvidere udvikling af ledelsesog samarbejdsformer mellem virksomheder f.eks. partnering. Udvikling af et motiverende klima for innovation og læring, herunder udvikling af metoder for læring/ aflæring samt videnintegration. Byggeprocessens industrialisering, herunder udvikling af IT-redskaber og procesværktøjer, der kan skabe ændringer i byggeriets organisation, nedbryde og reorganisere processerne samt skabe bedre sammenhæng mellem proces og organisation samt udvikle et mere effektivt informations og materiale flow. Udvikling af bl.a. sammenbyggede komponenter med højt viden/design indhold og stor fleksibilitet samt øget præfabrikation, bl.a. baseret på leveranceteams eller partneringsamarbejde, herunder en mere langsigtet udvikling af egne byggesystemer/produktions-platforme. Som led i vurderingen af byggeforskningens struktur har udvalget set på, hvorledes byggeforskningen er organiseret i andre lande 21. Inspireret af denne internationale analyse er især blevet drøftet tre alternative modeller: Universitetsmodellen, hvor al byggeforskning placeres på universiteterne. Fusionsmodellen, hvor byggeforskningen samles i et stort byggeforskningsinstitut/teknologisk institut. Incitamentsmodellen, hvor forskningens retning primært styres gennem anvendelse af udbud og andre incitamenter. Disse modeller skal udelukkende ses som en illustration af yderpunkter til brug for en konsekvensvurdering, ikke som alternativer, der skal vælges imellem. 21. For en uddybende beskrivelse se kapitel 6. En strategi for byggeforskningen 25

28 Udvalget har fundet, at specielt behovet for en refokusering af indholdet i byggeforskningen taler for, at forskningsaktiviteterne fremover i højere grad udbydes og peger derfor på incitamentsmodellen som den bærende model. Udvalget har i den sammenhæng drøftet i hvilket omfang og på hvilken måde eksisterende basismidler kunne indgå i refokuseringen af byggeforskningen. Udvalget forventer, at kravene til forskning på internationalt niveau i de kommende år vil indebære en fortsat specialisering blandt institutionerne. Specialiseringen vil endvidere medføre et behov for udbygget samarbejde mellem institutionerne. På uddannelsesområdet forekommer dog samtidig en vis konvergens mellem studierne, baseret på karakteren af de studerende præferencer. Især på universiteterne er der et vist overlap mellem byggeforskningen, også mere end kravene fra grundkurserne kan begrunde. Der kan således være behov for yderligere specialisering, hvis der skal skabes internationalt slagkraftige forskningsmiljøer. 2.5 Formidlingssystemet Vejen fra forskning til anvendelse af viden er ikke lineær. Mellem forskning, formidling og anvendelse af viden bør bestå et samspil, hvor forskningen inspireres af brugernes behov og hvor formidlingens opgave i høj grad er at formidle dialogen mellem forskning og brugere. Slutbrugernes anvendelse af viden foregår dog i begrænset omfang gennem en direkte kontakt til producenten af den pågældende viden, f. eks. gennem deltagelse i et fælles udviklingsprojekt. Helt overvejende er der et mellemled mellem producenten af viden og slutbrugeren. Samlet udgør disse mellemled formidlingssystemet. I nogle tilfælde foretages der i formidlingssystemet en bearbejdning af den pågældende viden, i andre er der tale om en ren distributionsopgave. I formidlingen af byggeviden indgår fem strategiske indsatsområder: Uddannelse, rådgivning, kodificering, informationstjenester og netværk. Der er overordentlig mange aktører på formidlingsområdet. Selv hvis det undlades at medregne det store antal private virksomheder, som indgår i gruppen af indirekte videnformidlere, er der stadig mindst et par hundrede i byggeriets videnformidlingssystem. 26 En strategi for byggeforskningen

29 Boks er et eksempel på, at en privat virksomhed kan have/få en vigtig rolle som videnformidler. På Rockwool s hjemmesider er der en målgruppeopdelt (projekterende, udførende opdelt i faggrupper, forhandlere og gør-det-selv brugere) teknisk information om firmaets produkter. For de projekterende indeholder siderne således bl.a. en detaljeret konstruktionsvejledning, et CAD bibliotek med detaljer og flere beregningsprogrammer. For de udførende indeholder konstruktionsvejledningen og forskellige mapper også anvisninger på udførelsesmetoder. For forhandlere en detaljeret produktguide og mulighed for elektronisk bestilling med tilhørende ordrestatus. Endelig har websiderne et lille bibliotek med ajourførte webpublikationer omfattende bl.a. bygningsreglementerne, Almindelige betingelser (ABR 89, AB 92 og ABT93 samt tekniske forskrifter fra Statens Brandinspektion) Der savnes dækkende beskrivelser og analyser af udvekslingen af viden mellem videnproducenter og -brugere. Der er dog i de gennemførte analyser nogle centrale indikationer: At uddannelse er meget vigtig i videnformidlingen, dels fordi den er effektiv og dels fordi den har et meget betydeligt omfang. Tilsyneladende ser byggeriets virksomheder dog ikke efter- og videreuddannelse som middel til innovation og strategisk udvikling. At byggeriets tekniske rådgivere i stigende grad har svært ved i praksis at leve op til deres (traditionelle) rolle som oversættere af teoretisk viden til god byggeskik. Videnformidlingens mange aktører kan opdeles i tre hovedgrupper: Dedikerede videnformidlere, som har videnformidling som hovedopgave. Heri indgår bl.a. formidlingsvirksomheder som søger at fungere på kommerciel basis (forlag, informationstjenester, efteruddannelsesvirksomheder), uddannelsesinstitutioner, som ikke er selvstændigt videnproducerende offentligt finansierede videncentre og branchefinansierede formidlingsinstitutioner. Videnproducenter, som gennem forskning, udvikling, erfaringsopsamling, standardisering m.v. producerer viden til byggeriet og som i forbindelse hermed formidler viden til forskellige målgrupper. De indirekte videnformidlere, som bidrager til videnformidling som et spin-off af deres primære opgaver (F.eks. tekniske rådgivere, forhandler- og producentvirksomheder, erhvervsorganisationer og fagforeninger, foreninger og selskaber, som bidrager til netværksdannelse. En brugerundersøgelse 22 konstaterer, at formidlingssystemet opfattes som uoverskueligt af de fleste brugere. Undersøgelsen viser, at opslags- 22. Alsted Research for bl.a. By og Byg. En strategi for byggeforskningen 27