Nye udannelsesformater og undervisningsformer i UCSJ Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Forskning og Udvikling, UCSJ.

Transkript

1 Working Paper Nye udannelsesformater og undervisningsformer i UCSJ Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Forskning og Udvikling, UCSJ. Hvorfor udbyde uddannelser på nye måder? UCSJ har en uddannelsesopgave i forhold til hele Region Sjællands geografiske område. Grundet regionens geografiske store omfang og deraf hørende udkantsproblematikker stiller det UCSJ overfor nogle særlige udfordringer i forhold til udbud af uddannelser og undervisning. Dette papir tager afsæt i nødvendigheden af at konstruere tidssvarende uddannelses- og undervisningstilbud, der matcher de geografiske, økonomiske og politiske udfordringer, som UCSJ står overfor nu og i de kommende år. Papiret introducerer til en række nøglebegreber i forbindelse med UCSJs organisationsudviklingsprojekt XX med det formål at lægge op til en faglig diskussion af de pædagogiske fordele og ulemper ved tre grundlæggende uddannelsesformater matrikelundervisning, netbaseret undervisning og parallelundervisning. Didaktisk design For at matche de uddannelsesudfordringer, som UCSJ står overfor i disse år, er udviklingen af nye didaktiske designs en påkrævet opgave. Didaktisk design er et nyere begreb inden for uddannelsesforskningen (Andreasen, Lars Birch mfl. (red.), 2008) og betyder formgivning af undervisnings- og læreprocesser med henblik på, at nogen (elever/studerende) får muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder. Etienne Wenger definerer design som en systematisk, planlagt og gennemtænkt kolonisering af tid og rum i et foretagenes tjeneste (Wenger, 2004 s. 258), hvor dette foretagende er en uddannelsesinstitution eller en virksomhed. Måden, hvorpå man vælger at udbyde undervisning, er i dette perspektiv et forsøg på at løse en given pædagogisk, økonomisk og uddannelsespolitisk udfordring. Men den måde undervisning organiseres og udbydes på er aldrig en selvfølge. Den er altid en konstruktion, som er valgt og som sætter sig spor i form af udviklingen af specifikke uddannelseskulturer og didaktiske rutiner, der med tiden får karakter af det naturlige og selvfølgelige. Didaktiske rutiner viser sig ofte svære at bryde, hvorfor det er væsentligt med gode argumenter, hvis dette skal ske. I det følgende diskuteres fordele og ulemper ved tre former for organisering af UCSJs: Matrikelundervisning, netbaseret undervisning og parallelundervisning. Tre grundlæggende uddannelsesformer Principielt er der tre grundlæggende måder at organisere undervisning på i tid og rum: Matrikelundervisning, netbaseret undervisning, parallelundervisning. 1

2 I matrikelundervisningen samles de studerende på samme adresse på samme tidspunkt. Kommunikationen mellem underviser og studerende og de studerende indbyrdes er synkron i tid og denne form karakteriseres også ofte som face to face undervisning (f2f). Uddannelsesudbud som matrikelundervisning er primært organiseret som fremmødeundervisning såvel af pædagogiske som faglige årsager, men samtidig tilfredsstiller fremmødeundervisning en stor målgruppes behov for social interaktion internt mellem de studerende. Anvendelse af netbaserede undervisningsformer i den ordinære uddannelse kan enten opfattes som et supplement til fremmødeundervisningen, men man ser også i stigende grad uddannelser og undervisere, som forstår at kombinere og udnytte styrken i fremmødeundervisningen med mulighederne og styrken i undervisningsformer forskudt i tid og rum medieret af forskellige teknologier. Matrikelundervisning er det dominerende uddannelsesformat i UCSJ i dag, og selvom de studerende ikke er på uddannelsen hver eneste dag har formatet karakter af et dagsformat, idet UCSJ skemalægger timerne med udgangspunkt i en forventning om, at de studerende kan møde op på uddannelsen alle ugens dage. En langt større anvendelse af blended learning, hvor matrikelundervisning og netbaseret undervisning kombineres, i højere grad end det gøres i dag, er en forudsætning for at gentænke det traditionelle dagsformat. En omlægning til et ugeformat, hvor de studerende kun møder fysisk op på matriklen 2 eller tre dage om ugen vil betyde, at udnyttelsesgraden af UCSJs bygninger vil kunne øges. I UCSJs netbaserede uddannelser møder de studerende kun op på matriklen nogle få dage om måneden. I resten af tiden foregår undervisningen primært som asynkron kommunikation mellem underviser og studerende og de studerende indbyrdes. De netbaserede uddannelser er organiseret på en måde, der dækker behovet hos en specifik målgruppe af studerende nemlig dem som af personlige, arbejdsmæssige eller familiemæssige grunde ønsker eller kun kan deltage i et studie, hvor der er fremmøde nogle få dage om måneden. E-læring i en netbaseret uddannelse er her omdrejningspunktet såvel tidsmæssigt, organisatorisk som teknologisk for den måde uddannelsen er struktureret på. 1 UCSJ har haft netbaserede uddannelser de seneste mange år og netbaserede uddannelser i professionshøjskolerne er i dag bredt accepterede, begreberne er velkendte, og der er 1 Læreruddannelsen i UCSJ udbyder også visse enkeltfag som 100 % fjernundervisning. Denne organisationsform diskuteres ikke her. 2

3 en del praksiserfaring at trække på. Det modsatte er imidlertid ikke tilfældet, når vi taler om den sidste form; parallelundervisning. Parallelundervisning er en variant af den ordinære uddannelse. Kommunikationen mellem underviser og studerende er synkron i tid men de studerende og underviseren kan godt være på forskellige adresser. Parallel undervisning opfattes ofte af mange synonymt med de videokonferencemetoder, som var udbredte i 90-erne. Her var der tale om meget dyre, teknisk komplicerede teknologier, som primært blev anvendt til envejskommunikation i form a forelæsninger, og de didaktiske principper lå på mange måder meget langt væk fra den dialogorienterede og kollaborative pædagogiske tænkning, som er en del af professionshøjskolernes selvforståelse og fundament. Målgruppen parallelundervisningen er de samme studerende som i den ordinære uddannelse, men parallelundervisning er et muligt svar på den udfordring, som UCSJ i dag står i med små hold i en række fag og fagområder. Parallelundervisning vil give mulighed for at oprette hold, der ellers ikke ville være økonomisk rentable. Fordele og ulemper ved de tre former for undervisningsorganisering Matrikelundervisning Denne undervisningsform tilgodeser behovet for den undervisning, der drager meget brug af kroppen i læringsarbejdet. Den er desuden velegnet til at forståelseskontrollere, idet underviser hurtig kan få en feedback fra de studerende, hvilket betyder, at underviserne med det samme kan stilladsere de studerende, der har vanskeligheder ved at tilegne sig et givent studieindhold. Synkron mundtlig dialog og instruktion kombineret med gensidig iagttagelse er her udgangspunktet for undervisningen. Denne undervisningsform kan suppleres eller spille sammen med E- læringsaktiviteter, som ligger før eller efter face to face undervisningen. Den mest udbredte brug af E-læring i UCSJs ordinære uddannelser er brugen af en E-læringsplatform til deling og lager af fælles digitale undervisningsmaterialer og andre ressourcer f.eks. i form af oplæg, opgaver mv. I de ordinære uddannelser ser man dog også ofte, at studiegrupper og underviser også anvender den tilknyttede E-læringsplatform (og andre digitale teknologier) til kommunikation og samarbejde før og efter face to face undervisningen f.eks. i forbindelse med projektgruppearbejde og til forskellige former for vejledning. Netbaseret undervisning Der er flere grunde til, at UCSJ de seneste år har prioriteret E-læring som et vigtigt strategisk indsatsområde. UCSJ har i sine udbud af grunduddannelser forsøgt at tiltrække mange forskellige målgrupper med forskellige behov, muligheder og forudsætninger. De E-læringsbaserede grunduddannelser har her været et tilbud til de lidt ældre studerende, som ofte har andre uddannelser med sig i bagagen, og hvor slagordet livslang læring først rigtigt har givet mening efter, at det har været muligt at tage en uddannelse, som var tidsmæssig fleksibel. Internettet som et generelt fænomen og muligheden for at lade dele af undervisningen foregå i en E- læringsplatform betyder, at informationer og viden i form af digitale ressourcer er tilgængelige for den studerende på alle tidspunkter og på alle steder. Når den studerende har brug for en læringsressource er det blot at gå på nettet evt. logge sig på E-læringsplatformen og der hente ressourcen, som skal anvendes i det videre studiearbejde. Læringsarbejdet med disse digitale undervisningsmaterialer eller andre ressourcer kan endda foregå mens den studerende er på farten i form af mobile medier som f.eks. mobiltelefoner, pod-cast eller bærbare computere med internetopkobling. Anvendelsen af digitale undervisningsmaterialer gør det også muligt at 3

4 differentiere i enten ressourcernes sværhedsgrad eller i måden, man tilegner sig dem på. Når underviseren f.eks. har lagt sine oplæg og evt. andre ressourcer på E-læringsplatformen, kan den studerende altid hente dem ned på sin computer og arbejde med dem i det tempo, han/hun ønsker det, og ligeså mange gange det er nødvendigt. Endelig er der også de helt nye kommunikations- og samarbejdsmuligheder som virtuelle netværk giver mulighed for. Virtuelle netværk - som kan understøttes af E-læringsplatforme eller andre netbaserede kommunikations- og samarbejdsmedier (Skype, MSN, Wikis og blogs mv.) - er et af grundelementerne i UCSJs E-læringsbaserede grunduddannelser. Teknologierne anvendes til at etablere fleksible samarbejdsformer i tid og rum med fokus på kollaborativ læring, hvor de studerende deler og udvikler viden sammen i projektgrupper. Netværkene kan antage mange forskellige former som f.eks. læringsnetværk, hvor de studerende kalder op (skyper) en studiekammerat, som de ved, har den information, de lige står og mangler. Læringshierarkier er en anden netværksform, hvor de studerende deltager i virtuelle netværk med mere kompetente personer, f.eks. når de henter inspiration i forumdiskussioner på nettet med færdiguddannede inden for deres profession, eller når de står i netværkskontakt med en praktikvejleder eller lignende. Den mest udbredte kollaborative netværksform i UCSJs professionsuddannelser er netbaserede praksisfællesskaber, hvor rammen er en projektgruppe som har et fælles studieprojekt (f.eks. i form af en fælles opgave), som bliver udgangspunktet for et gensidigt engagement og en deling af viden mellem de studerende. Projektgrupperne kombinerer her ofte brugen af en E-læringsplatform med andre netbaserede samarbejds- og kommunikationsmedier. Især de nye Web 2.0 medier (også kaldet social software eller brugergeneret indhold ) vinder frem som nye samarbejdsmedier for de studerende. Teknologier som f.eks. blogs og wikis anvendes her bl.a. til fælles tekstproduktion som baggrund for fælles konstruktion af viden i en studiegruppe. 2 Læringsnetværk, læringshierakier og praksisfællesskaber har til alle tider været udbredte måder at tilegne sig viden på, og det nye er blot, at disse læringsformer nu også kan foregå i netbaserede/virtuelle læringsmiljøer. Vidensamfundets alment udbredte læringsformer giver mulighed for fleksibilitet, tilgængelighed, differentiering, netbaserede kollaborative læringsformer og brugergenereret indhold, og fra de studerendes perspektiv er det blot en nødvendighed og en selvfølgelighed at anvende disse fordele ved E-læring. Men selvfølgelig er der også vanskeligheder og ulemper ved E-læring. Indholdet af de temaer, moduler og fag som indgår i UCSJs professionsuddannelser er meget forskellige såvel genstandsmæssigt som metodiske. UCSJs E-læringsbaserede uddannelser er derfor tilrettelagt forskelligt, idet det altid må være professionsspecifikke og fagdidaktiske overvejelser, som må ligge til grund for planlægningen af netundervisning og matrikelundervisning. Dele af især nogle fag indeholder indholdsområder og arbejdsformer, der er vanskelige eller umulige at gennemføre som netundervisning. Disse indholdsområder må i de E-læringsbaserede uddannelser i stedet afvikles på fremmødeseminarer. Her bruges tiden typisk til f.eks. faglige oplæg med fokus på forståelseskontrol, kommunikationsformer med hurtige skift mellem afsender og modtager, faglige 2 Kendte web 2,0 medier i dag er YouTube og Facebook. I en uddannelsessammenhæng er det især Web 2,0 værktøjer som blogs, wikis mv., der er interessante. Med en social software som f.eks. Google Docs eller et wiki-værktøj kan de studerende oprette og skrive i fælles dokumenter, som kan gøres tilgængelige på nettet. Den mest kendte wiki lavet med et wiki-værktøj er der i 2009 overgik Encyclopedia Brittanica som verdens største videnbase. 4

5 associationsprocesser, praktisk/musiske eller teknisk/manuelle aktiviteter og faglige aktiviteter, der er underlagt sikkerhedskrav eller som foregår i lokalområdet. Nogle professioner har desuden fagområder, der kan sætte meget stærke personlige følelser i gang hos de studerende, og her er det vigtigt, at disse fagområder behandles i tilstedeværelsesundervisningen, der er det uddannelsesudbud, der med sin synkrone og kropslige dimension er bedst til at håndtere dette. Et andet problem ved E-læring er, at netbaseret kommunikation ikke er så forpligtigende som face to face kommunikation. Det element af social kontrol, som altid træder i kraft, når vi mødes ansigt til ansigt eksisterer ikke på samme måde på nettet. Her findes der kun meget vage mekanismer, som kan anvendes til at motivere deltagerne til at deltage aktivt i netkommunikationen. Derfor anvendes indkaldeseminarer også til retningsgivende studieprocesser med fokus på styring og navigation i studiet samt til projektgruppedannelsesprocesser med fokus på at skabe tillid og lave aftaler, tidsplaner og deadlines. Overraskende nok ønsker de studerende ikke at prioritere meget tid på indkaldeseminarierne til sociale aktiviteter, hvilket bl.a. skyldes, at studerende på UCSJs E-læringsbaserede uddannelser er meget målrettede og går på uddannelsen af faglige grunde mindre end for at etablere nye venskaber. At samarbejdet i de netbaserede studiegrupper, så også ofte medfører et engagement i hinandens privatliv, er en anden sag. Parallelundervisning: Parallelundervisning er undervisning, hvor en lærer underviser to mindre hold samtidig. Holdene befinder sig på forskellige lokaliteter, og undervisningen kan understøttes af mange forskellige teknologier, hvoraf videokonferencer, hurtige fildelingssystemer og fælles interaktive whiteboards er nogle af mulighederne. Målgruppen er de samme studerende som i den ordinære uddannelse, men parallel undervisning er et muligt svar på den udfordring, som UCSJ i dag står i med små hold i en række fag. Parallelundervisning med videokonferencer vil desuden også i vid udstrækning kunne understøtte særlige kursus- og efteruddannelsesbehov i udkantsområder. Videokonferencer På parallelle undervisningshold er omdrejningspunktet for undervisningen også synkrone kommunikations- og samarbejdsformer (som i det ordinære matrikeluddannelsesudbud), men disse er selvsagt teknologimedierede da studerende og underviser ikke er til stede i samme rum, men befinder sig på to eller flere fysiske lokaliteter. Undervisningen er derfor helt afhængig af kvaliteten af de teknologier, der skal understøtte en synkron medieret kommunikationsform - og her er der som før nævnt sket en stor udvikling de senere år. Det er nemlig helt afgørende at lyd og billede er god. Lyden skal være tydelig og hverken lyd eller billede må hakke. For at realisere dette er det nødvendigt at indrette specielle lokaler med fokus på lyd og installere et forholdsvis dyrt videokonferencesystem, som kan binde de to lokaler sammen. Derudover er det helt afgørende at have en datainfrastruktur med tilstrækkelig båndbredde. Moderne videokonferencesystemer er i dag koblet sammen med en anden type af teknologi nemlig de interaktive whiteboard, som anvendes til deling af fælles applikationer mellem de to lokaliteter og samtidig muliggør datainput til samme program fra hvert sit lokale. Moderne videokonferencesystemer muliggør derfor også samarbejde og dialog mellem de to lokaler, idet man kan skrive i og dele fælles dokumenter. Webkonferencer Gruppearbejde og pararbejde på tværs af to adresser kan i dag også understøttes af det, som kaldes webkonferencer. En webkonference kan mange af de samme ting som en videokonference, men interaktionen foregår over computeren i stedet for de to storskærme som videokonferencesystemet 5

6 er bygget op omkring. I en webkonference kan mindre grupper samarbejde over nettet og lyd, billede, fildeling og skrivning i fælles dokumenter foregår med computerskærmen som mellemled. Organisering af parallelundervisning Der findes tre grundlæggende måder at organisere parallelundervisning på: 1: Central/satelitmodellen I denne model tilknyttes der en enkelt underviser til faget. Underviseren underviser fysisk på en enkelt adresse (centralen) og en (eller flere) andre hold modtager kun undervisning over video eller andre teknologier evt. med støtte fra en tekniker til at håndtere det tekniske. Denne model kan ikke anbefales, idet form og kvaliteten af undervisningen vil være meget forskellig på satelit- og centralholdet. 2: Flerlærer-modellen I denne model tilknyttes flere forskellige undervisere til et fag. Underviserne kommer fra forskellige adresser og underviser i den del af faget, som vedkommende har særlige kompetencer/interesse i. Fordelen ved denne model er mindre rejseaktivitet for underviserne og et teamsamarbejde mellem forskellige undervisere, som kan kvalificere den interne faglige udvikling. Problemet ved denne model er dels, at der bruges en del tid til koordination mellem underviserne, og de studerende vil have svært ved at opnå en personlig tillid til den underviser, de kun har kontakt med gennem et videokonferencesystem. Desuden forudsætter denne model, at der i UCSJ er undervisere inden for et fag på alle de adresser, hvor der oprettes parallelle undervisningshold i et fag. 3: Rotationsmodellen I denne model tilknyttes der en enkelt underviser til faget, men underviseren underviser på skift på alle adresser, og de studerende får derfor på skift muligheden for face to face kommunikation med underviseren og teknologimedieret kommunikation med underviseren og medstuderende på andre adresser. På de adresser hvor underviseren ikke er til stede, kan der evt. være en tekniker til stede, men erfaringer fra VUC Haderslev 3 viser, at de studerende hurtigt lærer at anvende teknikken, hvis den blot ved undervisningens begyndelse er sat rigtig op. Denne model har en lang række fordele i forhold til de studerende, idet de studerende får adgang til flere forskellige måder at kommunikere med underviseren på, men det betyder større rejseaktivitet for underviseren. 3 Se eventuelt 6

7 Erfaringer fra bl.a. VUC Haderslev og VUC Næstved peger i retning af, at model 3 er den mest hensigtsmæssige. Undervisnings- og arbejdsformer i parallelundervisningen Helt overordnet kan man skelne mellem tre forskellige parallelle undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Ved holdundervisning struktureres undervisningen som udgangspunkt på samme måde som ved traditionel synkron holdundervisning dvs. med oplæg, diskussioner (fælles holddiskussioner eller summediskussioner i mindre grupper), fremlæggelser og opsamlinger. Udfordringen er her at aktivere såvel de tilstedeværende som de videodeltagende studerende i diskussioner og aktiviteter. Erfaringer bl.a. fra VUC Haderslev viser, at en klar og skarp opdeling i mindre oplæg, diskussioner, opgaver, fremlæggelser og opsamlinger er helt nødvendig. En sekvensering af undervisningen (som vi også kender det fra god holdundervisning i professionsuddannelserne) er en forudsætning for, at også de videodeltagende studerende bliver engageret og deltagende i undervisningen. Der skal på forhånd planlægges aktiviteter, der aktiverer de videodeltagende studerende. Det er samtidig vigtigt, at det tekniske setup giver de videodeltagende studerende samme mulighed for at se PowerPoint eller andre materialer i samme kvalitet og på samme måde som de tilstedeværende studerende. Et videokonferencesystem er en forudsætning for afvikling af parallelundervisning som holdundervisning. Mødet Videomøder (af nogle også kaldet videochat) er den mest udbredte og populære brug af videostøttet synkron kommunikation. På parallelle undervisningshold vil det være muligt at kombinere brugen af et videokonferencesystem til læreroplæg mv. med summemøder, gruppearbejde og mindre opgaveløsninger, hvor web-konferencer kan tages i anvendelse. Forudsætningen er her, at undervisningen på de parallelle hold foregår i lokaler, hvor der er opstillet såvel et videokonferencesystem og en række bærbare computere til afvikling af webkonferencer i mindre grupper. Samarbejde Det er efterhånden en kendt sag, at videokonferencer kan understøtte parallelle kommunikations- og undervisningsformer i form af holdundervisning og møder. Teknologien understøtter her især en oplevelse af at være til stede, og den giver mulighed for at præsentere oplæg og kommunikere mellem oplægsholder og holdet. Mindre kendt er det, at parallel undervisning også kan understøttes 7

8 af teknologier, som giver mulighed for et egentligt samarbejde mellem forskellige partere. Parallelle undervisningsteknologier skal da også forstås bredere end kun traditionelle videokonferencesystemer. Parallelle undervisningsteknologier i dag inkluderer også interaktive whiteboards, chatsystemer og hurtige fildelingssystemer, som tilsammen åbner op for forskellige samarbejdsformer. De to vigtigste samarbejdsformer er applikationsdeling og brugergenereret indhold (web 2,0). For at skelne mellem de to former kan man spørge, hvem der har kontrol over applikationen, og hvem der har kontrol over indholdet af en applikation. Ved applikationsdeling i en parallel undervisningssituation giver ejeren af indholdet eller applikationen de andre deltagere adgang til materialet. Et eksempel på applikationsdeling er f.eks. en underviser (eller en studerende), som under et oplæg ønsker, at alle deltagerne i videokonferencen skal kunne iagttage en bestemt applikation (Powerpointoplæg, webside mv.) Kan udstyret håndtere applikationsdeling vil oplægsholder blot med et enkelt klik kunne præsentere en bestemt applikation på alle de skærme, der er med i videokonferencen. Skal denne form bruges til egentligt samarbejde (kollaboration) kan et eksempel være, at underviser med et enkelt klik får startet en interaktiv tavle på alle deltageres skærme, hvorpå der kan skrives ideer ind i form af en brainstorm el.lign. Anvendelse af web 2.0 medier kan også integreres i et parallelundervisningsforløb. Til forskel fra applikationsdeling er udgangspunktet for web 2,0 medier, at ejer af applikationen stiller såvel applikation som mulighed for at producere indhold og redigere i indhold til rådighed for deltagerne i videokonferencen. Her producerer deltagerne i fællesskab indholdet, og disse teknologier kaldes derfor også social software. Fælles produktion af tekster mv. kan inddrages i mange forskellige aktiviteter fra brainstorming, casediskussioner, problemløsning til større opgaveskrivninger mv. Wiki værktøjer, blogs mv. er allerede kendte asynkrone web 2,0 teknologier, der kan understøtte samarbejde mellem deltagerne og kollaborative videokonferencemuligheder anvender blot de samme principper til synkron kollaboration. Ovennævnte web 2,0 teknologier kan både anvendes uden for undervisningstiden og i den parallelle undervisning. I undervisningen vil det være oplagt at formulere opgaver som kun kan løses af en gruppe studerende som samarbejder ved, at de kombinerer f.eks. et wikiværktøj til tekstproduktion med en videochat. Kombinerede undervisningsformer i parallelundervisningen De tre grundlæggende undervisningsformer i en parallel undervisning: holdundervisning, mødet og samarbejdet kan kombineres på forskellige måder. Nedenstående er blot et eksempel på forskellige aktivitetsformer, som også kan indgå i parallelle undervisningsformer: 1. Forelæsning 2. Mindre oplæg 3. Holddialog 4. Gruppediskussioner 5. Gruppearbejde (fælles produktion af digitale tekster) 6. Vejledning 7. Møder 8. Instruktion/support 9. Fremlæggelser 8

9 Et kritisk blik på ovenstående aktivitetsformer (som ikke er en komplet liste) vil hurtigt afsløre, at praktisk/musiske arbejdsformer, feltstudier og arbejdsformer af mere teknisk eksperimentel karakter, der kræver manuel instruktion har vanskelige vilkår i en parallel undervisning. Dette problem vil vi vende tilbage til nedenfor, når vi tager fat på, hvordan den konkrete undervisning kan organiseres. En andet kritisk og nødvendigt spørgsmål er om videokonferencer er direkte skadeligt for læringsudbyttet i kollaborative undervisningsformer. Selv om der findes positive erfaringer med alle tre grundlæggende undervisningsformer, så tyder nogle erfaringer på, at det er lettere at anvende videokonferencer til holdundervisning og møder, end det er til kollaborative undervisningsformer. Om årsagen til dette er af principiel pædagogisk karakter eller om det skyldes, at teknologier til understøttelse af kollaborative synkrone samarbejdsformer er relativt nye og det it-didaktiske design derfor ikke er så veludviklet - er en vigtig diskussion. To forskellige empiriske studier når her frem til hvert sit resultat. Kristian Kaaberbøl fra Aalborg Universitet skelner i den parallelle undervisning mellem følgende fire forskellige undervisningsprincipper: Disciplinorienteret læring Problembaseret læring Lærerstyret læring Ex: Forelæsning Ex: Laboratorie- og værkstedsarbejde med vejledning Deltagerstyret læring Ex: Studiekreds Ex: Projektarbejde - og Kaaberbølls konklusion er, at det især er projektarbejdsformen, der har nogle vanskeligheder i den parallelle undervisningsform (Kaaberbøl 2003). Et andet interessant empirisk studie er lavet af Frank Fisher fra University of Tuebingen og Heinz Mandl fra University of Munich, Germany. I artiklen Being there og Being Where? Videokonferencing and Cooperative learning starter de med at redegøre for det, de kalder udbredte fordomme i diskussionen om de manglende pædagogiske potentialer i videokonferencer: 1. I videokonferencer er studerende tvunget til at bruge flere kræfter på at koordinere læringsaktiviteter med hinanden. 2. Selvom undervisningens indhold kan integreres i en videokonference (i form af tilgængelige undervisningsmaterialer) bliver mindre af det væsentligste undervisningsindhold diskuteret. 3. Meningsforhandlinger og perspektivdiskussioner er vanskeligere i videokonferencer. 4. På grund af den reducerede kvalitet af kollaborativ videnskonstruktion i videokonferencer er læringsudbyttet lavere. Med udgangspunkt i en række empiriske studier er deres konklusion overraskende klar. Det har ikke været muligt at se nogen væsentlig forskel på læringsudbyttet i kollaborative arbejdsformer knyttet til henholdsvis face to face undervisning og undervisning i videokonferencer. Dog fandt forskerne en vigtig pointe ved kollaborative undervisningsformer i videokonferencer, som vi mener, er vigtigt at trække frem her. Hvis den parallelle undervisning kun varede meget kort tid (en time eller mindre), så vil brugen af videokonferencer have en skadelig virkning på den kollaborative læring (Fisher og Mandl 2003). 9

10 Parallel undervisning skal anvendes systematisk, også fordi det tager tid at tilegne sig det didaktiske design, der er knyttet til parallel undervisning. Erfaringerne fra VUC Haderslev viser, at parallel undervisning kræver tid til indkøring og oplæring af nye roller for lærere og studerende, og at det derfor kan være vanskeligt at bruge denne undervisningsform som enkeltstående indslag i en ellers almindelig undervisning. Referencer: Andresen, Lars Birch (2008): Brugeres stemmer i spil, In: Andresen mfl. (red.): Digitale medier og didaktisk design. DPU-forlag. Dørup, Jens og Sidelmann, Dorte (2004): Internetvideo teknik og pædagogik mødes på nettet, In: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 3 Ertl, Bernhard mfl. (2007): Supporting collaborative learning in videoconferencing using collaboration scripts and content schemes, In: Fisher mfl. (red.): Scripting computer-supported collaborative learning, Springer. Fibiger, Bo og Sørensen, Elsebeth (2008): Medierede læreprocesser, In: Andresen mfl. (red.): Digitale medier og didaktisk design. DPU-forlag. Fisher, Frank og Mandl, Heinz (2003): Being there og being where? Videoconferencing and cooperative learning, In: Oestendorp (red.) (2003): Cognition in a digital world, Lawrence Erlbaum Associatives, publicers. Gynther, Karsten (2005): Blended Learning IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Unge Pædagoger Gynther, Karsten (2008): Parallel undervisning - videokonferencer i et remedierings- og redidaktiseringsperspektiv. UCSJ Kaaberbøll, Christian (2003): Desktop videokonferencer som læringsrum, Martinovich, Dragana et.al. (2010): Pedagogy for Mobile ICT Learning Using Video-Conferencing Technology. Interdisciplinary Journal of Information, Knowledge, and Management Volume 5. Maribo, Signe Hvid (2003): Videokonference i undervisningen, Maribo, Signe Hvid og Andresen, Torben (2003): Videobaserede møder, Meyer, Bente (2008): Remediering og redidaktisering, In: Andresen mfl. (red.): Digitale medier og didaktisk design. DPU-forlag. Mønster, Dan (2004): Videokonference i forskningsnettet, In: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse nr. 3 10

11 Newman, C. et.al (2009: Survey of a videoconference community og professional development for rural and urban nurses. International Electronic Journal of Rural and Remote Health, Research, Education, Practice and Policy. Nortvig, Annemette (2010): Undskyld var det postcast, De sagde? En analyse af læringspotentialer i podcast fra Danskernes Akademi (hovedopgave fra masterstudiet i it og læring, Aalborg Universitet) Qvist, Palle (2008): Online video examination, Qvist, Palle (2008): Video lectures, PowerPoint presentations and the feeling of learning, Sasa, Hobert & Regenbrecht, Holger (2010): Students Interaction and Satisfaction in Educational Video Conferencing. Department of Information Science, University of Otago, contribution 13. Thomson, J.R. et. Al. (2009): Collaborative Graduate Education across Multiple Campuses. Journal of Natural Resources and Life Science Education, Volume 38. [Artiklen behandler et undervisningsforløb med brug af wikis, mails og videokonference] Video Development Initiative: Videoconferencing cookbook, Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels forlag. Evaluation of Evidence-Based Practices in Online Learning (2010, revised version). U.S. Department of education, Office of Planning, Evaluation, and Policy Development 11