Børns intuition Ny forskning i børns intuition

Transkript

1 Børns intuition Ny forskning i børns intuition Lege, der styrker sanser, fornemmelser og intuition kan udvikle og bevare børns særlige intuitive måde at forstå og opfatte verden på Af Lise Mortensen Høy, forskningsjournalist Hvad betyder det egentlig, når børn bramfrit udtaler sig om, hvad der vil ske lige om lidt, og når de siger, at de godt vidste, at stolen ville vælte eller at legekammeraten ville falde ned fra klatrertræet. Og hvorfor har de fleste børn nærmest 'usandsynlig' gode odds i lege, hvor de skal gætte og huske og fornemme sig frem til løsningerne? Handler det om formuleringer - eller om 'barnlig overtro'. At børn har en fantastisk hukommelse og at forudsigelserne er børnenes måde at forstå deres lille, nære verden på? Eller handler det om, at børn i virkeligheden har en intuitiv forståelse og nogle særlige evner, der rækker ud over den almindelige logiske måde at opfatte virkeligheden på? Det kan der nok ikke findes noget helt sort-hvidt svar på. Men alligevel har forskere fra det danske firma RABO sat sig for at indkredse, hvad det er for evner og egenskaber, der gør, at rigtig mange forældre og pædagoger oplever, at børn har noget, man kunne kalde en 'særdeles udviklet sjette sans'. Og om disse evner måske kan hjælpes på vej og vedligeholdes og dermed give nye og andre muligheder, også når barnet bliver ældre. Jørn Martin Steenhold, der er forsknings- og udviklingschef i firmaet RABO, udbyder af legetøj, legeredskaber og forskningsprojekter om børn, leder forskningen. "Første del af projektet består af en lang række interviews med pædagoger, forældre og børn om, hvordan de opfatter og oplever børns særlige intuitive evner. Desuden har vi fremskaffet en meget stor nedskrevet dokumentation," fortæller Jørn Martin Steenhold: "Og foreløbig har vores forskning vist, at børns særlige 'sjette sans' er meget mere almindeligt forekommende end tidligere antaget." Den sjette sans For at indkredse 'intuition', skal man, ifølge Jørn Martin Steenhold, tage udgangspunkt i alle (seks!) sanser: Det er de mange vidt forskellige påvirkninger fra vores omgivelser, som får vores sanser til at reagere. Disse reaktioner er "fornemmelserne", som bliver bearbejdet i vores centralnervesystem. Det er imidlertid en meget lille del af virkeligheden, der bliver optaget af vores fornemmelser og registreret af vores sanser. Vi kan ikke opfatte alle former for lyde (lydbølger) og øjnene ser og opfatter ikke alle former for lysbølger. Men vi ser og oplever alligevel utrolig mange ting, fordi sanserne samarbejder; et sanseorgan træder til, hvor et andet slutter. Desuden er vi udstyret med en række fysiologiske sanseorganer, som gør, at vi kan registrere meget små forandringer i omgivelserne. Vi fornemmer fugtighed, tørhed, varme, kulde, rystelser, smerte osv. Ud over disse materielle sansninger og fornemmelser, har nogle børn og voksne desuden en

2 særlig intuitiv evne. En fornemmelse for, hvad der kan ske, eller måske kommer til at foregå. Intuition er ikke noget man tænker på men en ubeskrivelig forventning til, at ting vil ske eller hænger sammen på en bestemt måde. En sjette sans. Jo mere børn får lov til at fornemme, opleve og sanse barndommen igennem træne alle sanserne - jo mere bliver også den 'sjette sans' udviklet. Tre 'evneområder' Undersøgelserne tager udgangspunkt i tre områder af børnenes egenskaber: Intuitiv tænkning og fornemmelse: Børn har en utrolig udviklet intuition og fornemmelse der giver sig udtryk i det, man kan kalde for 'gætteri med rigtige løsninger'. Synkronicitet: Meningsfulde tilfældigheder - kan de tilrettelægges? Børn lægger mening og betydning i tilfældigheder og tror på, at de selv har indflydelse på dem. En måde at komme fremtiden i møde på med fornemmelse / intuition for, hvad der vil ske. Mønstergenkendelse: Intuitive konstateringer af ligheder og sammenhænge mellem ikke-materialiserede ting og/eller kryptiske hændelser. Børn opfatter sammenhænge og ligheder, der ikke umiddelbart er synlige eller logiske. De lægger mening og betydning i noget, de fleste vil kalde tilfældige sammentræf. "Disse evner giver tilsammen børnene en helt særlig indsigt og viden og mulighed for at fornemme og forstå sammenhænge. Desuden er de en gave til det barn, som er i besiddelse af dem - især hvis barnet får lov til at bruge og udvikle evnerne," siger Jørn Martin Steenhold: "Men for de fleste børn bliver det hurtigt de mere logiske eller matematiske - forklaringer, der tæller. Disse særlige evner prioriteres ikke særlig højt i vores samfund. Så længe børnene er små, er det acceptabelt, men i de fleste tilfælde bliver de nedtonet eller lagt bort ved skolealderen." Nye muligheder "Måske rummer børnenes særlige evner en helt ny måde at lære færdigheder på, en metode der kan bevares i voksenlivet," siger Jørn Martin Steenhold og forklarer: Når børn leger, udfører de i virkeligheden eksperimenter for at forstå, hvordan verden hænger sammen. De forsker. Og den eneste måde, børn lærer på, er ved at bruge deres nysgerrighed og sanse og fornemme tingenes sammenhæng og ved at sætte ord på deres opdagelser. Vi kender alle børnenes totale optagethed de fortaber sig og bliver nærmest ekstatiske, når de er ved at nå et resultat. Med alle sanser åbne og med hele deres fine intuition besidder de en næsten overnaturlig evne til at forudse, hvad der vil ske - de kender altså resultatet af eksperimentet. De bruger sig selv, de bruger deres sanser og de benytter synkronicitet i en intensiv erkendelsesproces. "Ud over at det er både spændende og sjovt for barnet, er det også en god måde at udforske og erkende verden på og tilegne sig nye færdigheder. En evne, der for nogle børn vil kunne vare livet ud," understreger Jørn Martin Steenhold: "Der er faktisk en del kunstnere, forskere og naturvidenskabsmænd, der har bevaret disse evner. - Og hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne bruge denne proces - eller 'metode' - til at lære børn at erkende tilværelsen.

3 Uanset om det drejer sig om dagligdags situationer, kognitive færdigheder eller skolens fag." Så i stedet for at lære børn fysisk og matematisk tankegang og forberede dem til skolen med retlinjet og logisk tænkning, anbefaler Jørn Martin Steenhold, at både pædagoger og forældre træner og styrker børnenes sanser og intuition igennem leg i barndommen: "Det vil betyde, at børnene får eller beholder nogle andre menneskelige og psykiske redskaber end den anerkendte fysiske og matematiske tænkning og sproglige virksomhed. Nogle redskaber, der for det første giver dem nogle andre muligheder for at lære nyt. Og for det andet gør, at de bevarer evnen til at undres og til at opleve en næsten ekstatisk glæde ved at udforske verden og finde frem til løsninger." Træn intuition og sanser Jørn Martin Steenhold anbefaler, at både børnehaver og forældre bevidst træner børnenes intuition, sansninger og fornemmelser, og dermed styrker og bevarer børnenes særlige evner og indsigt: "Pædagogerne kan opdage og udforske disse ting sammen med børnene. Eventuelt kan man på en institution i en periode føre logbog over "børnenes særlige evner," for at indkredse og belyse spørgsmålet." Helt konkret peger Steenhold på, at der findes utallige lege, hvor børn sanser, gætter og bruger deres intuition til at forstå og forklare verden. Sanselege, kalder han legene. Mange er almindeligt kendte gættelege, huskelege og lege, der styrker sanserne: "De kan gradvis gøres sværere og mere udfordrende, og man vil hurtigt opdage, at børnene har en fantastisk evne til at reproducere deres egen viden." Nyt område Er der tale om forskning eller er det en tros-sag? "Det er ikke kvantitativ forskning. Vores research bygger på interviews, iagttagelse af børn og beskrivelser i litteraturen, og vi har utrolig mange eksempler på, at disse evner og egenskaber bliver brugt i dagligdagen. De fleste har faktisk oplevet det, man kan kalde "gentagne meningsfulde tilfældigheder", forklarer Steenhold: "Der er ingen, der har lavet denne form for forskning før, og vi får ikke nogen endegyldige videnskabelige beviser for, hvad der er sandt. Vi har også måttet erkende, at forskningen møder en del modstand som aktionsforskning almindeligvis gør i disse tider. Måske fordi denne form for læring og erkendelse vil skabe situationer, der ikke kan kontrolleres på forhånd; argumentet er, at man bringer børnene i en usikker situation, som skaber nervøsitet og frustration hos nogen. For mig er argumentet netop, at det, at der kan ske uventede ting, og at resultatet ikke er kendt på forhånd, præcis er den forudsætning, der skaber ny erkendelse, og som bringer det enkelte lille barn eller voksne menneske ny viden i tilværelsen. Jeg opfatter det som min opgave som pædagog og forsker at anskueliggøre dette område, fordi jeg tror på, at det kan skabe glæde og nye måder at erkende sit liv på. Lege-katalog Forskernes næste opgave bliver at beskrive og klassificerer, hvordan de forskellige intelligensområder, som denne form for sansning bygger på. Derefter vil de klassificere sanselegene og se på, hvilke lege, der udvikler hvilke evner og egenskaber. I den forbindelse skal projektet gøres helt konkret ved at der bliver udviklet et katalog over lege med begreberne intuition, synkronicitet og mønstergenkendelse. Legene skal udvikles til børn på forskellige alderstrin og i forskellige sværhedsgrader. Endelig skal der findes og udvikles materialer og legeredskaber, der kan styrke denne del af børnenes leg.

4 Fremhævede citater: Hensigten med projektet er at påpege: At børn gennem en kombination af sansning, tænkning og legende eksperimenter ved at anvende intuitiv tænkning, synkronicitet, fornemmelse og mønstergenkendelse erhverver sig en unik viden og indsigt. JMS "Intuition er et utroligt brugbart menneskeligt redskab. Voksne ved godt, hvordan verden hænger sammen. Børn ved det ikke men man må forbløffes over, hvor tit de gætter rigtigt" JMS Kreativitet er vigtigere end kundskab Einstein Da forskningen i børnenes magiske evner bygger på erfaringer fra pædagoger og forældre, efterspørger Jørn Martin Steenhold både pædagogers og forældres eksempler og erfaring med børn og intuition. Sendes på mail: rabo@rabo.dk Jørn Martin Steenhold har skrevet bogen: DEN RENE LEG (Aschehoug). Jørn Martin Steenhold har skrevet bogen: DEN RENE LEG (Aschehoug). Leg med sanserne Høre se føle lugte smage gætte! Der behøver ikke være meget forberedelse til at lege med sanserne. Men skal børnene både lege med sanserne og lære nyt forskellige navne og betegnelser - vil det kræve nogen forberedelse. Se og husk Læg forskellige genstande ved siden af hinanden, og lad barnet iagttage dem. Lad barnet kigge væk og fjern en af genstandene. Barnet skal herefter gætte, hvilken af genstandene, der er fjernet. Omvendt kan der også tilføjes en ny ting. Man kan lade en lille gruppe børn kigge opmærksomt på hinandens udseende og påklædning. Uden at de andre kigger, kan man ændre en detalje, og et af børnene skal så gætte, hvad der er ændret. Det lyder som: Er legen med at lære at genkende og gætte hverdagens lyde. En dør, der smækker, rislende vand, toilettet, dørklokken, gnaske æble, osv. Føl og beskriv: I en pose med snørelukning lægges forskellige hemmelige og mystiske ting. Det kan være en figur, en kogle, en kastanie, legetøj, osv. Nu skal barnet stikke hånden (eller tæerne) ned i posen og prøve at beskrive oplevelsen og gætte, hvad der er i posen. Følepose med historier Igen bruger man posen med lukkesnor.

5 Man lægger nogle spændende ting i den, og børnene skal på skift tage en ting op af posen og fortælle en historie - eller digte og synge en sang - om genstanden. Det lugter eller dufter: Afprøv dufte af forskellig slags, fra blomster, krydderier, våde blade, kaffe osv. Lad børnene lege og lære navnene på duftene og fortælle om dem. Gensidig berøring. Det er både intimt og spændende at få lov til at røre ved hinanden. Sig til en lille gruppe børn, at de skal iagttage hinanden. Derefter får et af børnene bind for øjnene. De andre flytter sig rundt og barnet med bind for øjnene får derefter lov til at røre ved børnene, og gætte, hvem der er hvem. Det smager måske godt. Leg og lær børnene smagen af mange forskellige madvarer ved at lave konkurrence om at genkende smagen af f.eks. cola, juice, mælk, kakao, kaffe, salt osv. Føle konsistens Forskellige materialer har forskellig konsistens. Børnene kan lege og lære at udtrykke sig om forskellige former for konsistens. Både berøring og syn kan give dem fornemmelse for forskellene mellem materialerne. Om det er vådt/tørt, koldt/varmt, flydende/fast, hårdt/blødt. (slim til at lege med kan fremstilles af majsstivelse.) Lommegæt Pædagogen har en hemmelig ting i lommen. Børnene skal gennem opklarende spørgsmål prøve at gætte på den rigtige ting. Artiklen bragt i Børn&Unge nr.16/17 24.april 2003 Gengivet med tilladelse Artikler af Jørn Martin Steenhold